Referat Byrådet. Mødedato: Mandag den 07. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger:

Transkript

1 Referat Byrådet Mødedato: Mandag den 07. september 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Kristina Kongsted (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Per Christensen (1. suppleant - A) Thomas Kok (1. suppleant - C) Freja Södergran (1. suppleant - O) Fraværende: Betina Svinggaard Kristina Kongsted Katrine Vendelbo Dencker Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden behandling af budget Meddelelser...9

2 Bilagsliste...10

3 Byrådet Mødedato Side Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28712 Byrådet Sagsfremstilling Katrine Vendelbo Dencker (O) har den 1. september 2015 meldt afbud på grund af arbejdsmæssige årsager. 1. suppleanten, Freja Södergran, er indkaldt i stedet for Katrine Vendelbo Dencker (O) og har meddelt, at hun deltager i mødet. Kristina Kongsted (C) har den 7. september 2015 meldt afbud på grund af sygdom. 1. suppleanten, Thomas Kok, er indkaldt i stedet for Kristina Kongsted (C) og har meddelt, at han deltager i mødet. Betina Svinggaard (A) har den 7. september 2015 meldt afbud på grund af sygdom. 1. suppleanten, Per Christensen, er indkaldt i stedet for Betina Svinggaard og har meddelt, at han deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Katrine Vendelbo Dencker (O) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Freja Södergran er indkaldt som rette stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). 3. at det godkendes, at Kristina Kongsted (C) har lovligt forfald. 4. at det godkendes, at Thomas Kok er indkaldt som rette stedfortræder for Kristina Kongsted (C). 5. at det godkendes, at Betina Svinggaard (A) har lovligt forfald. 6. at det godkendes, at Per Christensen er indkaldt som rette stedfortræder for Betina Svinggaard (A). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Kristina Kongsted, Katrine Vendelbo Dencker Indstillingerne blev godkendt.

4 Byrådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4053 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Kristina Kongsted, Katrine Vendelbo Dencker Dagsordenen blev godkendt.

5 Byrådet Mødedato Side behandling af budget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17059 Byrådet Bilag 1 Resultatbudget pr Bilag 2 Direktionens budgetvurdering Bilag 3 Notat om likviditeten i Helsingør Kommune Bilag 4 Notat om indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune Bilag 5 Notat om lån, renter, balanceforskydninger, afdrag og balanceforskydninger Bilag 6 Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Center-MED SO - Effektiviseringsforslag - høringsvar fra mødet den Center-MED DS - høringssvar Bemærkninger H-MED S-MED Bemærkninger fra S-MED Indledning/Baggrund Som led i budgetlægningen af budget skal Byrådet førstebehandle Økonomiudvalgets budgetforslag og indstille et budgetforslag til 2. behandlingen. Retsgrundlag Styrelseslovens 37, stk. 1, jf. bktg. nr. 797 af den 3. juli 2012 om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision m.v., hvorefter Økonomiudvalget skal udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår inden den 15. september. Forslaget skal ledsages af et budgetoverslag for en 3-årig periode, jf. Styrelseslovens 37, stk. 2 samt ovennævnte bekendtgørelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I juli måned er der udsendt to budgetmapper for budget til brug for 1. behandlingen af budgettet, budgetseminariet samt 2. behandlingen af budgettet. Indholdet i mappe 1 består af notater og oversigter, som belyser Helsingør Kommunens økonomiske situation for Mappe 2 omfatter beskrivelser af de kommunale opgaver. Det eksisterende budget er på driften opdelt i ring 1 og 2. De to ringe defineres således: Ring 1: De lovpligtige og nødvendige opgaver. Alle de opgaver, der skal udføres enten pga. lovkrav eller fordi de defineres som nødvendige af hensyn til opretholdelse af et fagligt forsvarligt minimumsserviceniveau for de områder, hvor der ikke er fastsat et minimumskrav via lovgivningen. Ring 2: De ønskelige opgaver. Alle de opgaver, der kan tilbydes for at løfte niveauet over det definerede minimumsniveau/lovkrav. Ring 2 er sammensat af eksisterende opgaver samt forslag til nye serviceopgaver. Budgetforslaget til 1. behandlingen, er vist i resultatbudgettet, der er udarbejdet på baggrund af ring 1 og eksisterende ring 2 opgaver.

6 Byrådet Mødedato Side 6 I bilag 1 er vedlagt et resultatbudget, der er udarbejdet på baggrund af økonomiaftalen, der blev indgået mellem regeringen og KL den 3. juli Kassetrækket i resultatbudgettet er på 38,7 mio. kr. i 2016, 65,6 mio. kr. i 2017, 73,7 mio. kr. i 2018 og 102,0 mio. kr. i Eller årligt 70,0 mio. kr. I resultatbudgettet er omprioriteringsbidraget indarbejdet som en manglende indtægt, men på udgiftssiden er der tilsvarende indarbejdet en negativ pulje. For en nærmere beskrivelse af resultatbudgettet samt nogle af budgetudfordringerne henvises til bilag 1-5. Det er alle notater der først har kunnet blive udarbejdet efter økonomiaftalens indgåelse. Der er gjort plads til dem i budgetmappe 1 fane 3-6. I det eksisterende budget er der indarbejdet serviceudgifter i 2016 for mio. kr., hvilket er 89 mio. kr. lavere end Helsingør Kommunes andel af servicerammen for I ring 2 ligger der opgaver for 294 mio. kr. i 2016, hvoraf 233 mio. kr. er eksisterende opgaver og 61 mio. kr. er nye opgaver (ønsker). I forhold til Helsingør Kommunes likvide situation og kassekreditreglen anbefales det i Direktionens budgetvurdering, at der foretages en varig reduktion af udgiftsbudgettet på 70 mio. kr. for at få et budget i balance og bibeholde den gennemsnitlige kassebeholdning på det nuværende niveau. Der er indsendte ansøgninger vedr. tilskud og lån til Social- og Indenrigsministeriet, ansøgningerne medtages til Byrådets møde den 31. august Der er søgt om tilskud og lån vedr.: 1. Pulje til tilskud efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner i hele landet 2. Pulje til tilskud efter 17 til kommuner som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer 3. Pulje til tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet 4. Lånedispensation for 2016 til investeringer med effektiviseringspotentiale 5. Lånedispensation for 2016 på det ordinære anlægsområde Der forventes svar på de indsendte ansøgninger vedr. tilskud og lånedispensationer i slutningen af august. Hvis de foreligger inden Økonomiudvalgets møde den 31. august 2015 eller Byrådets møde den 7. september 2015, så medtages de til mødet. Der er til budget udarbejdet effektiviseringsforslag svarende til 1 pct. af servicedriftsudgifterne i Effektiviseringsforslagene er sendt til høring i MED-systemet i S-MED d. 21/8 og i H-MED d. 31/8. I effektiviseringsforslagene har der været mulighed for at indarbejde investeringsudgifter, hvis det har været nødvendigt for at opnå en effektiviseringsgevinst. Tilsvarende er der i effektiviseringsforslagene (på nær de tværgående) indarbejdet, at enhederne kan beholde 25 pct. af effektiviseringsgevinsten. Det samlede effektiviseringspotentiale er herefter som vist i nedenstående tabel. Mio. kr Råderum 24,2 40,5 44,4 44,3 Råderummet er ikke medtaget i resultatbudgettet. I bilag 6 er vedlagt et på baggrund af økonomiaftalen opdateret notat om muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift. Notatet skal erstatte notatet i budgetmappe 1 fane 14.

7 Byrådet Mødedato Side 7 Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Materialet til Byrådets 1. behandling af det samlede budget fremsendes til H-MED, efter 1. behandlingen i Økonomiudvalget. Den 3. september afholdes der orienteringsmøde om budget for brugerrådene i Helsingør Kommune. Materialet til Byrådets 2. behandling af det samlede budget, fremsendes samtidigt med at det udsendes til Økonomiudvalgets 2. behandling, til høring i Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Udsatterådet og Idræts- og Fritidsforum. Rådene fremsender eventuelle bemærkninger til Byrådet forud for 2. behandlingen af det samlede budget den 5. oktober Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at Økonomiudvalget drøfter budgetforslag på baggrund af resultatbudgettet i bilag 1 og fremsender budgetforslaget til Byrådets førstebehandling. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann For Anders Drachmann (C) var Jens Bertram (C) mødt. Det fremlagte resultatbudget pr fremsendes som budgetforslag til Byrådets 1. behandling. Supplerende sagsfremstilling Effektiviseringsforslag Der foreligger bemærkninger fra Center-MED i Sundhed og Omsorg samt Dagtilbud og Skoler. På grund af den ændrede tidsplan for effektiviseringsprocessen var bemærkningerne ikke nået at blive sendt til Hoved-MED inden de skulle behandle sagen den 24. august Der foreligger desuden bemærkninger fra Sektions-MED s møder den 30. april 2015 og 21. august 2015 samt H-MED s møde den 24. august Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Kristina Kongsted, Katrine Vendelbo Dencker For Betina Svinggaard (A) var Per Christensen mødt. For Kristina Kongsted (C) var Thomas Kok mødt. For Katrine Vendelbo Dencker (O) var Freja Södergran mødt. Thomas Horn (A) forlod mødet kl Der foreligger bemærkninger fra H-MED s møde den 3. september 2015: Medarbejdersiden i H-MED har følgende udtalelse efter drøftelsen af Direktionens budgetvurdering Ved oplægget til at finde besparelser i den fremlagte størrelse er medarbejderrepræsentanterne bekymrede for personalemæssige konsekvenser i form af

8 Byrådet Mødedato Side 8 færre stillinger og skal derfor kraftigt opfordre til, at eventuelle personalemæssige tilpasninger indarbejdes med hensigt på, at eventuelle reduktioner kan ske ved naturlig afgang. Yderlige kommentarer vil blive fremlagt på budgetseminariet. Borgmesterens forelæggelsestale lå til udlevering. Budgetforslaget overgår til Byrådets 2. behandling.

9 Byrådet Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28713 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Kristina Kongsted, Katrine Vendelbo Dencker Intet at bemærke.

10 Byrådet Mødedato Side 10 Bilagsliste behandling af budget Bilag 1 Resultatbudget pr (227488/15) 2. Bilag 2 Direktionens budgetvurdering (226306/15) 3. Bilag 3 Notat om likviditeten i Helsingør Kommune (226319/15) 4. Bilag 4 Notat om indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune (226320/15) 5. Bilag 5 Notat om lån, renter, balanceforskydninger, afdrag og balanceforskydninger (226317/15) 6. Bilag 6 Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift (226321/15) 7. Center-MED SO - Effektiviseringsforslag - høringsvar fra mødet den (231437/15) 8. Center-MED DS - høringssvar (231443/15) 9. Bemærkninger H-MED S-MED (231447/15) 10. Bemærkninger fra S-MED (231449/15)

11 Bilag: 3.6. Bilag 6 Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

12 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift I forbindelse med Helsingør Kommunes vision om at være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune er beskatningsniveauet i kommunen ofte blevet nævnt som en hindring for opfyldelse af visionsmålene. I dette notat beskrives derfor den økonomiske effekt af en ændring af de tre skattetyper, der vurderes at have størst betydning for visionsmålene; nemlig kommuneskatten, grundskylden og dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Pga. det særlige fokus, der har været på de stigende grundværdier og den deraf følgende stigende grundskyld for borgerne i Helsingør Kommune, indeholder notatet også en beregning af, hvor meget grundskyldspromillen skal sænkes, hvis borgernes grundskyld skal holdes i samme kroner og øre niveau som i Som bilag til dette notat vil desuden være en opgørelse over, hvordan Helsingør Kommune placerer sig i forhold til andre kommuner i forhold til størrelsen på de tre skattetyper. I de 3 forrige års økonomiaftaler har der været aftalt at afsætte en pulje til skattenedsættelser. Kommuner, der vælger at nedsætte skatten, har dermed kunne modtage tilskud som en delvis kompensation for provenutabet. Helsingør Kommune modtager frem til 2018 tilskud fra denne ordning, da kommunen i forbindelse med budget 2014 og 2015 valgte at nedsætte henholdsvis dækningsafgiften og grundskylden. I 2016 er der aftalt en tilsvarende ordning. Ordningen er sådan indrettet, at kommunen vil modtage et tilskud over en 4 årig periode. Tilskuddet er faldende over perioden, sådan at tilskuddet i år 1 udgør 75 pct. af provenutabet, i år 2 og år 3 dækkes provenutabet 50 pct. og i år 4 dækkes 25 pct. af provenutabet. Sidste år var puljen begrænset til 150 mio. kr. Da ansøgningerne oversteg puljen, blev tilskuddene kraftigt beskåret. Center for Økonomi og Ejendomme havde i forbindelse med budget 2015 lavet et konservativt skøn for tilskuddet som følge af nedsættelsen af grundskylden på knap 14 mio. kr. (svarende til 50 pct. af provenutabet), men det 1

13 endelige tilskud endte på ca. 7 mio. kr. (svarende til 25 pct. af provenutabet). I 2016 er puljen hævet fra 150 mio. kr. til 200 mio. kr. Indkomstskat Helsingør Kommune har en udskrivningsprocent på 25,4 pct., hvilket er den 8. højeste ud af 29 kommuner i Hovedstadsområdet og den 45. højeste i hele landet jf. bilag 1. I 2016 har Helsingør Kommune et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 10,96 mia. kr., der med den nuværende udskrivningsprocent vil give et provenu på 2,79 mia. kr. I tabel 1 er oplistet en række scenarier for reduktionen i provenu ved at ændre skatten i forhold til den nuværende udskrivningsprocent. Det fremgår af tabellen, at Helsingør Kommune vil øge/reducere skatteprovenuet med 10,97 mio. kr. ved at hæve/sænke udskrivningsprocenten med 0,1 pct. stigende til ca. 109,7 mio. kr. ved skatteændring på 1 procentpoint. Ifølge lov om kommunal indkomstskat skal skatteprocenten fastsættes med maksimalt 1 decimal. Tabel 1 Scenarier ved ændring af indkomstskatten Skatteændring (procentpoint) Difference i provenu (1.000 kr.) 0,10% ,20% ,30% ,40% ,50% ,60% ,70% ,80% ,90% ,00% Da Helsingør Kommune i 2008 satte udskrivningsprocenten op fra 24,8 til 25,4 pct. medførte det en medfinansiering af det såkaldte skrå skatteloft, hvor kommunen årligt bidrager med ca. 8 mio. kr. Hvis udskrivningsprocenten øges vil denne medfinansiering af det skrå skatteloft også øges. Omvendt hvis udskrivningsprocenten sænkes vil medfinansiering af skatteloftet også sænkes. Grundskyld Grundskyldspromillen ligger på 29,3 promille og kan justeres indenfor rammerne på minimum 16 og maksimum 34 promille. Helsingør Kommunes grundskyldspromille på 29,3 er den 29. højeste i hele landet og den 9. højeste i hovedstadsområdet jf. bilag 2. Ifølge den seneste opgørelse fra ejendomsstamregisteret beløber de samlede afgiftspligtige grundværdier for normaljord i Helsingør Kommune sig til 18,29 mia. kr. 2

14 Med en grundskyldspromille på 29,3 giver det Helsingør Kommune et provenu på 511 mio. kr. i I nedenstående tabel 3 er opstillet en række scenarier for ændringer af grundskylden. Det fremgår af skemaet, at Helsingør Kommune kan ændre provenuet fra grundskyld med 9,1 mio. kr. ved at øge/sænke grundskyldspromillen med 0,5 promille, så grundskyldspromillen ender på 29,8/28,8 promille. Tabel 2 Scenarier ved nedsættelse af grundskylden Ændring (promillepoint) Difference i provenu (1.000 kr.) 0, , , , , , , , , , , Usikkerhed om grundskylden i overslagsårene Grundskylden opkræves på baggrund af enten SKATs vurdering af grunden eller det såkaldte grundskatteloft. Grundskatteloftet blev indført med skattestoppet i 2003, der skulle sikre, at grundværdierne ikke kunne stige mere end 7 pct. årligt. Grundskatteloftet er dermed grundværdien fra 2001 fremskrevet med en reguleringsprocent på maksimalt 7 pct. årligt. Reguleringsprocenten vedtages årligt i forbindelse med økonomiaftalen. Grundskylden beregnes altid ud fra den laveste af enten SKAT s vurdering eller grundskatteloftet. SKAT s vurdering af grundene i Helsingør Kommune har hidtil været højere end grundskatteloftet og Center for Økonomi og Ejendomme har derfor anvendt KL s skøn for reguleringsprocent som vækst for grundværdierne. Nye oplysninger peger imidlertid på, at grundskatteloftet nærmer sig vurderingen og for den gennemsnitlige ejendom vil grundskatteloftet overstige vurderingen i 2017, hvorefter det altså vil være SKAT s vurdering, der anvendes som beregningsgrundlag for grundskylden. Normalt vil SKAT foretage en ny vurdering hvert andet år, men pga. de mange klager over vurderingerne er vurderingsloven ændret, så 2011-vurderingen fastholdes til og med 2017, hvor et nyt vurderingssystem tages i brug. Den nye 2017-vurdering med det nye vurderingssystem vil være beregningsgrundlag for grundskylden i 2018 og

15 Overgangen fra grundskatteloft til vurdering som beregningsgrundlag og indførsel af et nyt vurderingssystem gør det vanskeligt at skønne om udviklingen i grundværdierne. Center for Økonomi og Ejendomme har derfor valgt at følge KL s skøn for landsudviklingen. Dette er en nedregulering i forholdt til tidligere, hvor skønnet for reguleringsprocenten har været anvendt som vækstskøn (se nedenstående tabel). Skønnet for landsudviklingen er dog behæftet med stor usikkert særligt pga. usikkerheden om det nye vurderingssystem Reguleringsprocent 6,3 6,4 6,6 6 5,9 6 Skønnet landsudvikling 5,9 4,8 4,9 4,5 4,4 5,6 Fastholdelse af grundskyld på 2015 niveau I dette afsnit præsenteres et scenarie for, hvorledes man kan fastholde grundskylden på samme niveau som i 2015 med ovenstående usikkerhed in mente. Scenariet tager udgangspunkt i, at grundskyldspromillen reduceres, så den grundskyld borgerne betaler fastholdes på samme kroner og øre niveau som i På den måde udligner man effekten af evt. stigende grundværdier ved at lave en tilsvarende nedsættelse af grundskyldspromillen. For scenariet gælder, at der er tale om gennemsnitsberegninger. Grundværdien for den enkelte ejendom kan udvikle sig anderledes end den gennemsnitlige ifm. SKATs vurdering, da SKAT i princippet laver en individuel vurdering af den enkelte ejendom. Derfor kan det heller ikke lade sig gøre at neutralisere grundskyldsstigning for alle ejendomme i kommune ved at reducere grundskyldspromillen. I scenariet fastholdes provenuet fra grundskylden på nøjagtig samme niveau som i i alt 511 mio. kr. Som det fremgår af nedenstående tabel, vil grundskyldsprovenuet ellers stige fra 511 til 613 mio. kr. i Skal stigningen neutraliseres, skal grundskyldspromillen gradvist nedsættes fra 29,3 promille i 2015 til 24,4 promille i Dette vil koste Helsingør Kommune samlet set 254 mio. kr. over de næste 4 år. Kommunen vil ikke blive kompenseret for dette via tilskud- og udligningssystemet, da det er grundværdierne, der indgår i tilskud- og udligningsberegningen. 4

16 Tabel 3 Scenarie 1 for fastholdelse af grundskyld på 2015 niveau Skøn for vækst i grundværdier 4, Grundværdi fremskrevet med vækstskøn Grundskyldspromille 29,3 29,3 29,3 29,3 29,3 Provenu af grundskyld (normaljord) Grundskyldspromille til fastholdelse af 2015-provenu 29,3 28,0 26,7 25,5 24,4 Provenu af grundskyld (normaljord) Manglende provenu Dækningsafgift Helsingør Kommune opkræver dækningsafgift af kommunens erhvervsejendomme. Dækningsafgiften udgør i øjeblikket 7,1 promille af den såkaldte forskelsværdi, som er forskellen mellem grundværdi og ejendomsværdi. Ejendomsværdien er den samlede værdi af grunde og bygninger på grunden. Forskelsværdien er dermed det samme som bygningernes værdi. Dækningsafgiften må ligge mellem 0 og 10 promille og med en promille på 7,1 har Helsingør Kommune 26. højeste i hele landet og den 23. højeste i hovedstadsområdet jf. bilag 3. Dansk Byggeri laver hvert år en undersøgelse af kommunernes erhvervs venlighed, hvori dækningsafgiften indgår som et parameter. Her får Helsingør Kommune en placering som nr. 84 ud af 98 kommuner. Samtidigt er kommunen placeret i den anden dårligste kategori ift. dækningsafgift, hvor kommunerne inddeles i følgende kategorier: 1) Ingen afgift, 2) Op til 7 prm., 3) 7-10 prm. 4) 10 prm. I 2015 udgør det samlede opkrævningsgrundlag for dækningsafgiften i alt 2,59 mia. kr. Med en dækningsafgiftspromille på 7,1 giver det Helsingør Kommune et provenu på 18,4 mio. kr. i I tabel 5 er oplistet en række scenarier for ændring i den nuværende dækningsafgiftspromille. Det fremgår af tabellen, at Helsingør Kommune vil reducere provenuet med ca. 2,6 mio. kr. ved at sænke dækningsafgiften med 1 promillepoint stigende til ca. 18,4 mio. kr. ved helt af fjerne dækningsafgiften. 5

17 Tabel 5 Scenarier ved nedsættelse af dækningsafgiften Difference i Ændring provenu (promillepoint) (1.000 kr.) 0, , , , , , , , , , , , , , ,

18 Bilag 1 Oversigt udskrivningsprocent for indkomstskatten for hele landet Kommune Kom.nr. Udskrivningsprocent Rang hele landet Rang Hovedstaden Langeland Kommune ,8 1 - Vesthimmerlands Kommune Brønderslev Kommune ,9 3 - Svendborg Kommune ,8 4 - Ringsted Kommune ,7 5 - Lolland Kommune ,7 5 - Odsherred Kommune ,6 7 - Sorø Kommune ,4 8 - Nyborg Kommune ,4 8 - Haderslev Kommune , Bornholms Kommune , Kerteminde Kommune , Frederikshavn Kommune , Faxe Kommune , Assens Kommune , Faaborg-Midtfyn Kommune , Ærø Kommune , Nordfyns Kommune Samsø Kommune Syddjurs Kommune , Mariagerfjord Kommune , Hjørring Kommune , Guldborgsund Kommune , Middelfart Kommune , Morsø Kommune , Læsø Kommune , Rødovre Kommune , Egedal Kommune , Halsnæs Kommune , Sønderborg Kommune , Favrskov Kommune , Skanderborg Kommune , Viborg Kommune , Jammerbugt Kommune , Hillerød Kommune , Aabenraa Kommune , Randers Kommune , Ikast-Brande Kommune , Ballerup Kommune ,

19 Bilag 1 Oversigt udskrivningsprocent for indkomstskatten for hele landet Kommune Kom.nr. Udskrivningsprocent Rang hele landet Rang Hovedstaden Hvidovre Kommune , Fredericia Kommune , Silkeborg Kommune , Skive Kommune , Thisted Kommune , Helsingør Kommune , Frederikssund Kommune , Esbjerg Kommune , Hedensted Kommune , Aalborg Kommune , Fredensborg Kommune , Lejre Kommune , Tønder Kommune , Holstebro Kommune , Roskilde Kommune , Vordingborg Kommune , Billund Kommune , Vejen Kommune , Horsens Kommune , Lemvig Kommune , Albertslund Kommune , Vallensbæk Kommune , Holbæk Kommune , Varde Kommune , Norddjurs Kommune , Odder Kommune , Rebild Kommune , Ishøj Kommune Kalundborg Kommune Stevns Kommune Næstved Kommune Kolding Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Køge Kommune , Herning Kommune , Struer Kommune , Dragør Kommune , Furesø Kommune , Høje-Taastrup Kommune ,

20 Bilag 1 Oversigt udskrivningsprocent for indkomstskatten for hele landet Kommune Kom.nr. Udskrivningsprocent Rang hele landet Rang Hovedstaden Gribskov Kommune , Slagelse Kommune , Solrød Kommune , Brøndby Kommune , Odense Kommune , Aarhus Kommune , Allerød Kommune , Fanø Kommune , Gladsaxe Kommune , Greve Kommune , Københavns Kommune , Glostrup Kommune , Herlev Kommune , Lyngby-Taarbæk Kommune , Vejle Kommune , Tårnby Kommune , Hørsholm Kommune , Frederiksberg Kommune , Gentofte Kommune , Rudersdal Kommune ,

21 Bilag 2 Oversigt over grundskyldspromille hele landet Kommune Kom.nr. Grundskyldpromille Rang hele landet Rang Hovedstaden Københavns Kommune Halsnæs Kommune Odsherred Kommune Kalundborg Kommune Fanø Kommune Norddjurs Kommune Læsø Kommune Hjørring Kommune Albertslund Kommune , Syddjurs Kommune , Bornholms Kommune , Lolland Kommune , Jammerbugt Kommune , Frederikssund Kommune , Vordingborg Kommune , Guldborgsund Kommune Varde Kommune , Brønderslev Kommune , Ringkøbing-Skjern Kommune Rødovre Kommune , Samsø Kommune , Odder Kommune , Hvidovre Kommune , Kerteminde Kommune , Ærø Kommune Nordfyns Kommune , Frederikshavn Kommune , Gribskov Kommune , Helsingør Kommune , Ballerup Kommune , Mariagerfjord Kommune , Silkeborg Kommune , Lejre Kommune , Lemvig Kommune Randers Kommune , Nyborg Kommune , Vejle Kommune , Sønderborg Kommune ,

22 Bilag 2 Oversigt over grundskyldspromille hele landet Kommune Kom.nr. Grundskyldpromille Rang hele landet Rang Hovedstaden Aalborg Kommune , Frederiksberg Kommune , Faxe Kommune , Rebild Kommune , Fredericia Kommune Sorø Kommune , Slagelse Kommune , Esbjerg Kommune , Dragør Kommune , Glostrup Kommune Ishøj Kommune Næstved Kommune Kolding Kommune Ringsted Kommune , Morsø Kommune , Skanderborg Kommune , Fredensborg Kommune , Høje-Taastrup Kommune , Aarhus Kommune , Langeland Kommune , Vallensbæk Kommune , Haderslev Kommune , Favrskov Kommune , Roskilde Kommune , Herlev Kommune , Holstebro Kommune , Tårnby Kommune Egedal Kommune , Thisted Kommune , Viborg Kommune , Holbæk Kommune , Svendborg Kommune , Gladsaxe Kommune Rudersdal Kommune , Struer Kommune , Faaborg-Midtfyn Kommune , Vesthimmerlands Kommune , Allerød Kommune ,

23 Bilag 2 Oversigt over grundskyldspromille hele landet Kommune Kom.nr. Grundskyldpromille Rang hele landet Rang Hovedstaden Horsens Kommune , Lyngby-Taarbæk Kommune , Assens Kommune , Hørsholm Kommune , Odense Kommune , Stevns Kommune , Furesø Kommune , Middelfart Kommune , Tønder Kommune , Solrød Kommune , Køge Kommune , Skive Kommune , Hillerød Kommune , Herning Kommune , Brøndby Kommune , Billund Kommune , Vejen Kommune , Ikast-Brande Kommune , Aabenraa Kommune , Hedensted Kommune Greve Kommune , Gentofte Kommune

24 Bilag 3 Oversigt over dækningsafgiftspromille hele landet Kommune Kom. nr Dækningsafgiftspromille Rang hele landet Rang Hovedstaden Ballerup Kommune , Dragør Kommune , Gentofte Kommune , Herlev Kommune , Albertslund Kommune , Hvidovre Kommune , Lyngby-Taarbæk Kommune , Rødovre Kommune , Tårnby Kommune , Hørsholm Kommune , Rudersdal Kommune , Glostrup Kommune 161 9, Vallensbæk Kommune 187 9, Københavns Kommune 101 9, Brøndby Kommune 153 9, Gladsaxe Kommune 159 9, Hillerød Kommune 219 9, Høje-Taastrup Kommune 169 9, Ishøj Kommune 183 9, Allerød Kommune 201 9, Fredensborg Kommune 210 9, Fredericia Kommune 607 8, Roskilde Kommune 265 7, Furesø Kommune 190 7, Ringsted Kommune 329 7, Helsingør Kommune 217 7, Kolding Kommune 621 6, Aarhus Kommune 751 5, Aalborg Kommune 851 5, Egedal Kommune 240 5, Frederiksberg Kommune 147 5, Kalundborg Kommune 326 5, Næstved Kommune 370 5, Greve Kommune 253 4, Randers Kommune 730 4, Vejle Kommune 630 4, Odense Kommune 461 3, Kerteminde Kommune 440 3, Horsens Kommune 615 3,

25 Bilag 3 Oversigt over dækningsafgiftspromille hele landet Kommune Kom. nr Dækningsafgiftspromille Rang hele landet Rang Hovedstaden Nyborg Kommune 450 2, Frederikssund Kommune 250 2, Middelfart Kommune 410 1, Halsnæs Kommune 260 0, Gribskov Kommune 270 0, Bornholms Kommune 400 0, Køge Kommune 259 0, Solrød Kommune 269 0, Odsherred Kommune 306 0, Holbæk Kommune 316 0, Faxe Kommune 320 0, Slagelse Kommune 330 0, Stevns Kommune 336 0, Sorø Kommune 340 0, Lejre Kommune 350 0, Lolland Kommune 360 0, Guldborgsund Kommune 376 0, Vordingborg Kommune 390 0, Assens Kommune 420 0, Faaborg-Midtfyn Kommune 430 0, Svendborg Kommune 479 0, Nordfyns Kommune 480 0, Langeland Kommune 482 0, Ærø Kommune 492 0, Haderslev Kommune 510 0, Billund Kommune 530 0, Sønderborg Kommune 540 0, Tønder Kommune 550 0, Esbjerg Kommune 561 0, Fanø Kommune 563 0, Varde Kommune 573 0, Vejen Kommune 575 0, Aabenraa Kommune 580 0, Herning Kommune 657 0, Holstebro Kommune 661 0, Lemvig Kommune 665 0, Struer Kommune 671 0, Syddjurs Kommune 706 0, Norddjurs Kommune 707 0,

26 Bilag 3 Oversigt over dækningsafgiftspromille hele landet Kommune Kom. nr Dækningsafgiftspromille Rang hele landet Rang Hovedstaden Favrskov Kommune 710 0, Odder Kommune 727 0, Silkeborg Kommune 740 0, Samsø Kommune 741 0, Skanderborg Kommune 746 0, Ikast-Brande Kommune 756 0, Ringkøbing-Skjern Kommune 760 0, Hedensted Kommune 766 0, Skive Kommune 779 0, Viborg Kommune 791 0, Morsø Kommune 773 0, Thisted Kommune 787 0, Brønderslev Kommune 810 0, Frederikshavn Kommune 813 0, Vesthimmerlands Kommune 820 0, Læsø Kommune 825 0, Rebild Kommune 840 0, Mariagerfjord Kommune 846 0, Jammerbugt Kommune 849 0, Hjørring Kommune 860 0,

27 Bilag: 3.4. Bilag 4 Notat om indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune Udvalg: Byrådet Mødedato: 07. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

28 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning Kommunens indtægtsbudget udgør samlet lige over 4 mia. kr. og består af skatteindtægter og indtægter fra statstilskud og udligningsordningen. For visse af posterne kan kommunen vælge imellem statsgaranterede beløb og beløb baseret på selvbudgettering dvs. kommunens egne beregninger. I forbindelse med byrådets 2. behandling af budgettet vil Center for Økonomi og Ejendomme forelægge et notat, hvor forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering forklares, og hvor der lægges op til valg mellem de to metoder. Fokus i dette notat er primært at forklare posterne i indtægtsbudgettet og hvilke opmærksomhedspunkter, der er i forbindelse med budgetlægningen af de enkelte poster. I forbindelse med årets indtægtsbudget er der foreløbig en række opmærksomhedspunkter, der her opsummeres: 1. Omprioriteringsbidrag. Den nye regering har fremsat et krav om et omprioriteringsbidrag via effektivisering i kommuner svarende til 1 pct. årligt. Dette svarer til 2,4 mia. kr. i I aftalen for 2016 tilbageføres dog 1,9 mia. kr. til kommunerne via bloktilskuddet. Dette giver en forventet nettovirkning for Helsingør Kommune på 5,5 mio. kr. i 2016 og frem. I 2017 og frem er det KL s forventning at Regeringen stadig vil stille krav om omprioriteringsbidraget og der er stor usikkerhed om hvorvidt dele af omprioriteringsbidraget fremadrettet vil tilbageføres til kommunerne. Derfor er KL s skøn for bloktilskuddet nedjusteret med 1 pct. årligt. For Helsingør Kommunes vedkommende svarer det til et reduceret bloktilskud på ca. 5,5 mio. kr. i 2016, yderligere 26,4 mio. kr. i 2017, yderligere 26,4 mio. kr. i 2018 og så

29 2 fremdeles. Den forventede virkning af omprioriteringsbidraget kan ses i nedenstående tabel. (mio. kr.) Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Omprioriteringsbidrag ,5 5,5 5,5 5,5 Omprioriteringsbidrag ,4 26,4 26,4 Omprioriteringsbidrag ,4 26,4 Omprioriteringsbidrag ,4 I alt 5,5 31,9 58,3 84,7 2. Generelt faldende bloktilskud. I forhold til indtægtsskønnet fra sidste år er KL s skøn for bloktilskuddet faldet. Dette gør sig særligt gældende i overslagsårene, hvor der eksempelvis i 2018 er et fald på 14,7 mia. kr. på landsplan. En stor del af dette fald skyldes ovennævnte omprioriteringsbidrag, men en række andre faktorer spiller også ind. Bl.a. er skønnet for kommunernes udgifter til medfinansiering nedjusteret ligesom der er forventning om højere skatteindtægter på landsplan. En anden årsag er den nedenfor nævnte refusionsomlægning. Center for Økonomi og Ejendomme har valgt at følge KL s skøn, men vurderer samtidig at skønnet er behæftet med en del usikkerhed og at skønnet er konservativt. 3. Center for Økonomi og Ejendomme har indlagt et ekstraordinært finansieringstilskud på 16,3 mio. kr. i 2016 og frem. I 2016 er Helsingør sikret et tilskud på 16,3 mio. kr. fra det ekstraordinære finansieringstilskud, som Regering og KL har aftalt for Det er Center for Økonomi og Ejendommes forventning, at tilskuddet vil fortsætte i 2016 og frem. Dette er centerets eget skøn og bygger ikke på KL s forventninger til kommunernes økonomi i overslagsårene. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed. 4. Ældremilliarden er omlagt fra særtilskud til bloktilskud. Ved finansloven for 2014 blev der afsat 1 milliard kroner årligt til ældreområdet i kommunerne. Kommunerne skulle hvert år søge om deres andel af puljen, der blev fordelt på baggrund af antallet af ældre i kommunerne. Efter hvert år skulle der aflægges regnskab på forbruget af puljen, så det kunne dokumenteres, at pengene blev anvendt på ældreområdet. I 2015 modtog Helsingør Kommune 12,6 mio. kr. fra puljen. I forbindelse med aftalen for 2016 er puljen blev omlagt til at være en del af det generelle bloktilskud og der er dermed ingen bindinger på anvendelsen af puljen. Det betyder også, at Helsingør Kommunes andel af puljen er mindre, da Helsingør Kommunes generelle befolkningsandel er mindre end andelen af ældre. Helsingør Kommunes andel af puljen vurderes fremadrettet af udgøre 11,3 mio. kr. 2

30 3 5. I starten af 2015 blev der indgået en aftale om en justering af refusionssystemet mellem den daværende regering, DF, Konservative og Venstre. Målet var at sænke refusionerne på beskæftigelsesområde for at styrke kommunernes incitament til at give den rigtige ydelse. For at kompensere for de lavere refusioner blev det aftalt, at bloktilskuddet skal løftes tilsvarende. Dermed vil kompensationen blive fordelt mellem kommunerne på baggrund af befolkningsandelen. Det vil imidlertid give en skæv byrdefordeling for kommunerne, hvor befolkningsandelen er lavere end deres andel af de samlede beskæftigelsesudgifter. Derfor er det også aftalt, at ændre udligningssystemet for at afbøde denne byrdefordelingsmæssige virkning. Her øges udligningsniveauet i landsudligningen, så kommuner, der modtager fra ordningen fremover vil modtage mere i udligning end ellers. Derudover er der aftalt en overgangsordning med kompensationer, der bevirker at nettovirkningen af refusionsomlægningen begrænses til et maksimalt tab på 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i KL skønner det forventede nettotab i Helsingør Kommune til at være på 19,6 mio. kr., og kommunen modtager derfor et tilskud på 9,6 mio. kr. for at begrænse tabet til 10 mio. kr. i Usikkerhed om grundværdier. Grundskylden opkræves på baggrund af enten SKAT s vurdering af grunden eller det såkaldte grundskatteloft. Grundskatteloftet blev indført med skattestoppet i Det skulle sikre at grundværdierne ikke kunne stige mere end 7 pct. årligt. Grundskatteloftet er dermed grundværdien fra 2001 fremskrevet med en reguleringsprocent på maksimalt 7 pct. årligt. Reguleringsprocenten vedtages årligt i forbindelse med økonomiaftalen. Grundskylden beregnes altid ud fra den laveste af enten SKAT s vurdering eller grundskatteloftet. SKAT s vurdering af grund i Helsingør Kommune har hidtil været højere end grundskatteloftet og Center for Økonomi og Ejendomme har derfor anvendt KL s skøn for reguleringsprocent som vækst for grundværdierne. Nye oplysninger peger imidlertid på at grundskatteloftet nærmere sig vurderingen og for den gennemsnitlige ejendom vil grundskatteloftet overstige vurderingen i 2017, hvorefter det altså vil være SKATs vurdering, der anvendes som beregningsgrundlag for grundskylden. Normalt vil SKAT foretage en ny vurdering hvert andet år, men pga. de mange klager over vurderingerne er vurderingsloven ændret så 2011-vurderingen fastholdes til og med 2017, hvor et nyt vurderingssystem tages i brug. Den nye 2017-vurdering med det nye vurderingssystem vil være beregningsgrundlag for grundskylden i 2018 og

31 4 Det forhold, at grundskatteloftet nærmere sig vurderingen samt at der indføres et nyt vurderingssystem, medfører et stor usikkerhed for skønnet vedr. grundskylden i årene 2017 til 2019 (for 2016 er beregningsgrundlagt fastlagt). Dette medfører, at Center for Økonomi og Ejendomme har revideret vækstskønnene for grundværdierne. Hidtil har KL s skøn for reguleringsprocenten været anvendt som skøn for væksten. Fremadrettet vil anvendes KL s skøn for landsudviklingen i grundværdierne. Dette skøn er usikkert, men anvendes i mangel af bedre. 7. Statsgarantien er udmeldt for 2016, og indtægtsbudgettet for 2016 vil dermed kun blive ændret, hvis kommunen modtager tilskud i forbindelse med de puljer, der ansøges eller hvis skatteprocenterne på indkomst- eller ejendomsskat ændres. 2 Det samlede indtægtsbudget Kommunernes indtægter kan deles op i 7 forskellige grupper. Indkomstskatter Selskabsskatter Ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) Andre skatter (forskerskat og dødsboskat) Tilskud og udligning Andre tilskud (bl.a. finansieringstilskud og særlige tilskud til ældreområdet og dagtilbud) Beskæftigelsestilskud Budgettet er gengivet i nedenstående tabel og de enkelte grupper vil blive gennemgået i det følgende. Statsgarantien udmeldes for et år af gangen, og hvor det er muligt, er statsgarantien anvendt i I overslagsårene er selvbudgettering anvendt for alle poster. Indtægter (1.000 kr.) Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud Finansieringstilskud, skøn Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt

32 5 2.1 Indkomstskat Kommunens provenu fra indkomstskat findes ved at gange kommunens samlede udskrivningsgrundlag med udskrivningsprocenten og derefter fratrække kommunens bidrag til medfinansieringen af det skrå skatteloft. Beregningen er gengivet i nedenstående tabel. Udskrivningsgrundlaget er den samlede skattepligtige indkomst, som kommunens borgere forventes at generere i Udskrivningsgrundlaget er beregnet på baggrund af skatteåret 2013 og et skøn for udviklingen i kommunens borgeres indkomster fra 2013 til 2016/2019. Indkomstskat (1.000 kr.) Udskrivningsgrundlag Skatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Skatteprovenu Medfinansiering af det skrå skatteloft Endeligt skatteprovenu I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget den enkelte borger skal betale af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse i 2016 ligger på 24,87 pct. Kommunen skal dermed kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87 (den gns. udskrivningsprocent i 2015) Helsingør Kommune satte i budget 2008 udskrivningsprocenten op fra 24,8 pct. til 25,4 pct. Dette medførte, at kommunen fra 2008 og frem skal bidrage til at medfinansiere det skrå skatteloft. 2.2 Selskabsskat Indtægten fra selskabsskatten i 2016 er opgjort på baggrund af faktiske opgørelser for 3 år før budgetåret. Disse er endelig opgjort og vil ikke blive ændret fremover. Indtægten i 2017 til 2019 er lagt ind som et skøn med udgangspunkt i selskabsskatterne for 2016 fremskrevet med KL s skøn og statens forventning til udviklingen i den generelle økonomiske situation. Skønnet for udviklingen i kommunens andel af selskabskatter og budgettet ses i nedenstående tabel. Selskabsskat Skøn for vækst (Pct.) 9,4 6,1 4,6 3,9 Provenu af selskabsskat (1.000 kr.)

33 6 2.3 Ejendomsskatter Ejendomsskatterne fastsættes på baggrund af grundværdierne, der vurderes hvert andet år og kendes i februar måned året efter. Grundværdierne for beboelsesejendomme vurderes i ulige år og for erhvervsejendomme i lige år. Ejendomsskatterne vil endvidere være påvirket af borgeres og virksomheders mulighed for at klage over fastsættelsen af grundværdien samt muligheden for at søge om fritagelse for dækningsafgift. Tidspunktet for en fastsættelse af den endelige indtægt for ejendomsskatter kan således være svært at bestemme, da det afhænger af antallet af klager og sagsbehandlingstiden i SKAT. Grundværdierne er opdelt i normaljord og produktionsjord (landbrug, plantage mv.) med hver deres grundskyldpromille. Beregningen af provenuet en gengivet i nedenstående tabel. Grundskyld (1.000 kr.) Grundværdi, normaljord efter skatteloft Grundskyldspromille, normaljord 29,3 29,3 29,3 29,3 Provenu af grundskyld (normaljord) Grundværdi, produktionsjord Grundskyldspromille, produktionsjord 7,2 7,2 7,2 7,2 Provenu af grundskyld, produktionsjord Samlet grundværdi (normaljord og produktionsjord) Grundskyld provenu Der blev i 2003 indført et loft over udviklingen i grundværdier, således at grundværdierne maksimal kan stige 7 pct. fra år til år den såkaldte reguleringsprocent. Den aktuelle vurdering af grundværdien kan derfor være højere end den grundværdi, der betales grundskyld af (beregningsgrundlaget). Sådan har det hidtil forholdt sig i Helsingør Kommune, hvor beregningsgrundlaget hidtil har ligget under den aktuelle vurdering. I 2017 vil grundskatteloftet for en gennemsnitlig ejendom i Helsingør dog overstige vurderingen. Dermed vil det fremadrettet være SKAT s vurdering, der anvendes som beregningsgrundlag for størstedelen af grundene i Helsingør Kommune. På grund af mange klager over vurdering har folketinget besluttet, at ikke at foretage nye vurderinger før et nyt vurderingssystem er klar i Indtil da er det vurderingen, der anvendes som beregningsgrundlag. Overgangen fra grundskatteloft til vurdering som beregningsgrundlag og indførsel af et nyt vurderingssystem gør det vanskeligt at skønne om udviklingen i grundværdierne. Center for Økonomi og Ejendomme har derfor valgt at følge KL s skøn for landsudviklingen. Dette er en nedregulering i forholdt til tidligere, hvor skønnet for reguleringsprocenten har været anvendt som vækstskøn (se nedenstående tabel). 6

34 7 Skønnet for landsudviklingen er dog behæftet med stor usikkert særligt pga. usikkerheden om det nye vurderingssystem. (Pct.) 2014/ / / / /2019 Skøn for reguleringsprocent (stigning) 6,4 6,6 6,0 5,9 6,0 Skøn landsudviklingen 6,4 4,5 4,5 4,4 5,6 Dækningsafgiften består af forskellige poster, hvor beregningen for 2016 er gengivet i tabellen nedenfor. Dækningsafgift, grundlag for 2016 (1.000 kr.) Værdi Promille Provenu Grundværdier, statsejendomme Grundværdier, andre offentlige ejd Forskelsværdi, off. ejendomme - statsejendomme Forskelsværdi, off. ejendomme - øvrige offentlige ejendomme Forskelsværdi, erhvervsejendomme Dækningsafgift i alt Der er vanskeligt at skønne over udviklingen i dækningsafgiften. KL offentliggører ikke skøn for udviklingen i værdien af erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. Derfor lægges dækningsafgiften ind i budgettet med samme værdi i alle år. Da der historisk har vist sig, at Helsingør Kommune skal betale en del af den opkrævede dækningsafgift tilbage pga. klager fra virksomheder, er der lagt et skøn for denne tilbagebetaling ind i budgettet. Budgettet for provenuet for dækningsafgiften ses i nedenstående tabel. Dækningsafgift (1.000 kr.) Provenu af dækningsafgift Skønsmæssig korrektion som følge af klager Samlet provenu inkl. korrektion Øvrige skatter Posten øvrige skatter dækker over kommunens provenu fra dødsboskatter og forskerskat, der begge i sammenligning med de øvrige indtægter er af relativ beskeden størrelse. Ligesom med dækningsafgiften er det her vanskeligt at skønne over udviklingen, og både forskerskat og dødsboskat lægges derfor normalt ind i budgettet med samme værdi i alle år. Dødsboskatten vurderes dog til at have været ekstraordinært høj i 2015 og 2016 og lægges derfor ind som et gennemsnit af 2014 til 2016 i overslagsårene. Budgettet for de øvrige skatter ses i nedenstående tabel. Øvrige skatter (1.000 kr.) Forskerskat Dødsboskat

35 8 I alt Tilskud og udligning Helsingør Kommune modtager hvert år indtægter fra staten i form af et statstilskud og midler fra udligningsordningen. Hvert år beregnes der et samlet bloktilskud for alle kommuner og en stor del af dette fordeles via udligningsordningen. Den resterende del fordeles som statstilskud på baggrund af kommunernes befolkningsandel. Udligningsordningen er vedtaget for sikre et forholdsvist jævnt serviceniveau i alle landets kommuner. Ordningen finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne selv. Hvor meget en kommune modtager fra - eller skal bidrage til ordningen, afhænger af forskellen mellem kommunens skatteindtægter og kommunens udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udgøres af et demografisk bestemt udgiftsbehov med en samlet vægt på 70 procent og et socioøkonomisk udgiftsbehov med en samlet vægt på 30 procent. I opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår udgiftsbehovskriterier og vægte i både landsudligningen og hovedstadsudligningen med henblik på at afspejle kommunernes sociale opgaver og generelt forbedre udligningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Med de socioøkonomiske udgiftsbehov i udgiftsbehovsudligningen tages der højde for, at de sociale udgifter generelt er øget i kommunerne. Helsingør Kommune modtager samlet set penge fra ordningen, og nedenstående tabel viser, hvorledes Helsingør Kommunes indtægter fra tilskuds- og udligningsordningen fordeler sig på de forskellige poster i ordningen. Tilskud og udligning (1.000 kr.) Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning vedrørende udlændinge Udviklingsbidrag til regionen Tilskud og udligning i alt Som det er beløbene fra kommunal udligning og statstilskud faldende henover budgetperioden. Dette skyldes dels kommunens stigende skatteindtægter, men i høj grad også KL s skøn for et faldende samlet bloktilskud. Det faldende bloktilskud er dels et resultat af omprioriteringsbidraget og dels et resultat af at kommunernes samlede skatteindtægter skønnes at stige. Bl.a. er de samlede grundværdier fremskrevet med den skønnede landsudvikling som beskrevet ovenfor i forbindelse med gennemgangen af grundskylden. Dermed er der også indbygget et usikkerhed i skønnet for bloktilskuddet da udviklingen i grundværdierne som følge af indførslen af et nyt vurderingssystem vil få betydning for det samlede bloktilskud. 8