Evanla. Indledning. Dogma. Historie

Transkript

1 Evanla Udtales: Eh vand lah Symbol: Stor sort port, med hvid borderline Domæne: Død og had Afbillede: Evenla afbilledes som en 20 meter høj kvinde med fire arme, mørkt hår og helt hvide øjne. Gudinden trækker et spor af splid og naturkatastrofer efter sig hvor end hun betræder jorden, blot for at se hvordan folket klarer sig. Uden betænkning for om følgerne er død og ødelæggelse, da alle sjæle hentes til Tolmen af dødevandrene. Evanla vogter of Tolmen og sjælene som hentes hertil af hendes dødevandere. Evanla er hader stort set alle de andre guders skabninger. Hun bliver set som hadets herskerinde og dødens skaber, hun trives med de sjæle der kommer til Tolmen, Evanla viser sig ikke for dødelige, med mindre de er faldet til hendes Døds vandrere. Evanla blev forvist til Tolmen af de andre guddomme efter hun næsten lagde deres egen verden i ruiner. Her tilbragte hun flere tusinde år i en hvileløs vandring, hvor kun hendes tanker og had holdte hende oppe, før hun endelig fandt frem til, Illimbra porten mellem jordens og de dødes rige. Evanla prøvede i mange år at åbne porten uden held, men en dag hvor hun sad i Tolmens intethed, kom et lys fra den enorme Illimbra. Foran Evanla stod nu en verden som hun nu kun kunne hade, men hvem havde åbnet dødsrigets port til jorden, ingen var nær, eller til at se i det fjerne. Evanla gik ud gennem Illimbra, med hastige, hadefulde skridt og hvor end hendes form rørte, døde træer og dyr. Evanla så sig omkring, alt var anderledes, intet var som før, intet var som Evanla huskede det. Men i det samme kunne hun mærke en enorm kraft trække i hende. Rasende og kæmpende blev suget tilbage gennem porten Illimbra til Tolmens mørke, blot for at se porten blive forseglet, hun blev rasende og svor at gudernes elskede væsner en dag skulle blive et med hende, et med hendes had, hun ville herske over dem i Tolmens kolde intet. Hvorefter alt blev stille. Hendes had til de andre guder voksede ind til det var så stort, at en gnist sprang fra hendes højre side. Ved hendes side sad nu en lille pige, bange og sky, med tårerne trillende ned af hendes kinder, sammenkrøbet i frygt for Evanla. Evanla bukkede sig ned og så pigen dybt ind i hendes øjne, hun så sig selv i de våde barne øjne. I et kort øjeblik var Evanla selv bange. I radsel tog hun fat om pigen med sine mange arme, dette udløste et voldsomt skrig fra pigen. Skriget var så højt, at Tolmens mørke intethed begyndte at skælve. Evanla, som ikke havde hørt andres stemmer eller gråd i så lang tid, mistede kortvarigt sin indre ro og med et havde hun flået den lille pige i otte stykker og smidt dem fra sig i ren arrigskab. Dagene gik, hvor Evanla kun vandrede rundt i mørket, igen alene. Det var først da hun havde besluttet sig for, at rejse gennem Illimbra igen, at hun så otte skikkelser stå helt stille uden en lyd. Evanla så ned på dem og spurgte: Hvem er i? De otte svarede dertil i kor, Kan du ikke genkende mig, du skabte mig, men rev mig i stykker, velvidende om, at jeg ikke kan dø. Således blev Evanla s døds vandrere skabt. Overtro siger nu, at når end en lille pige går hvileløst og grædende rundt, vil Evanla atter gå rundt på jorden og samle sjæle.

2 Evanla nedskrev alle sine tanker og handlinger i en bog, der senere viste sig at blive stjålet, men af hvem.

3 Hemnos Udtales: Hem nos Symbol: Timeglass med vinger Domæne: Planer, manipulation, held og uheld Afbillede: Som en lille mand med skæg og vinger, der holder et timeglas Hemnos sætter sit præg i verden, ved at give alt en mening i sidste ende. Igennem hans planer vender heldet til det bedre eller værre for den enkelte. Hemnos holder gudernes store plan for alle, og om vi vil det eller ej, bliver vi alle manipuleret ind i deres store spind af planer. Nogle gange falder det ud som en fordel andre gange som en ulempe, og derfor ser den almene mand Hemnos som guden for held og uheld. Hemnos er en snu og listig gud, han har en finger med overalt, og på den måde væver han folks skæbner sammen i et større plot. Han trækker i trådende, og det er når han laver om på planerne at det falder ud til held eller uheld for dødelige. Hemnos er en mester i manipulation, ved at styre skæbnens gang er det umuligt at forstå udfaldet af selv de simpleste gøremål, da gudernes planer er så komplekse at ingen andre end ham selv kan få overblik. Han er en forandringens gud, derfor tilbedes han ofte af folk som ønsker at vende deres skæbne til et bedre udfald, eller ønske at vende andres skæbne til det værre. Han interesserer sig ikke meget for de andre guder, da det er den store plan han koncentrere sig mest om. Hemnos gav engang et timeglas til en tro tjener, ingen ved hvem tjeneren var, og nogle tror at det var en faun, men timeglasset skulle efter sagnene kunne stoppe tiden i en periode i det område hvor det blev brugt

4 Almon Udtales: Al monn Symbol: Sol Domæne: Retfærdighed, Liv, Vækst i form af afgrøder Afbillede: Som en gammel men muskuløs mand med stort hvidt skæg, og langt hvidt hår, der sidder på en trone af skyer, iklædt et hvidt. : Almon er guden der elsker den verden som guderne skabte sammen, det er ham der sørger for livet i verden, og hjælper alle der kommer til ham Almon er gud for kejseriget. Han er lovene i kejserrigets gud, og det er ham præsterne søger om vejledning når de skal dømme folk efter lovene. Ligeledes er han også bøndernes gud, da han giver liv og vækst til markerne så folk kan få mad. Nogle ser også hans livgivende kræfter som frugtbarheden blandt racerne. Da guderne skabte verden sammen, var den som et perfekt billede. Men intet forandret sig og intet var levende. Det var Almons ånde der blæste livet til verden, og således skabte han det første liv i verden. Levende væsner fremstod og naturen begyndte at leve. Almon elsker sine skabninger og derfor betræder han ofte jorden i form af en dødelig for at leve det dødelige liv. Kejseren ser Almon som sin hoved gud, da det er Almon har skabt lovene, og derfor inspirere folket til hvordan de bør leve deres liv. Almons præster får vejledning og rådgivning fra Almon gennem sky billeder som Almon laver på himlen. Mere primitive racer og bønder ser også Almon som deres frugtbarhedsgud. Da det er ham der får afgrøderne på marken til at gro, og de store skove til at leve. Almon gav engang en kappe, kendt som Udødelighedens kappe til en betroet præst. På trods af navnet giver kappen dog ikke en udødelighed, men den forlænger ens liv betydeligt, og gør bæreren immun overfor alle sygdomme, ligeledes kan bæreren også skænke liv til andre i form af helbredelse for alle former for skavanker, men kappen blev stjålet for mange hundrede år siden, og ingen har set den siden

5 Kongra Udtales: Kon Grah Symbol: En jern handske eller bare en hvid hånd Domæne: Krig, ære, mod og styrke Afbillede: En stor skikkelse klædt i en fuldrustning, så intet hud er synligt Kongra er flammen der bliver tændt i folks hjerter når krigen raser. Han er modet og vreden der tager over når krigen er i gang Kongra er til stede ved alle stridigheder og krige. Han besætter skabninger i krigens hede til at udføre modige bedrifter som andre følger, eller giver vreden til folk som gør krige til endeløse hævntørstige blodbade. Kongra er krigens gud, uanset hvordan man vender og drejer den vil alle krige altid udkæmpes i hans navn. Han vægter ære og mod højt, men når krigen raser, kan han være en brutal og opfarende gud som når ild raser. Modsat alle de andre guder som ser krig som den sidste udvej til at løse en konflikt, mener Kongra at man ligeså godt kan starte med at løse konflikten med krigens magt, for det er alligevel altid den stærkeste der vinder! På slagmarken viser han sig i form af den kuldegysning man får når to hære står ansigt til ansigt, samtidig er han også den blinde rus man kommer i når man slår ihjel. Kongras sværd. Engang i tidernes morgen efter en stor krig imellem racerne, var selv Kongra blevet så udmattede at han faldt i søvn. I hans søvn tabte han sit sværd, som straks styrtede til jorden og satte sig fast i en klippe i en vulkan. Det siges at sværdet kan overvinde alle modstandere uanset hvor mægtige de er, men kun en der har udvist sand ære og mod i krig kan trække det op af klippen og bruge det. Men den som bruger sværdet vil aldrig få fred kun tiltrække sig krig.