SøSikker. Brev fra en sømandsenke. Kræftrisikoen ved arbejde på kemikalietankere. undersøges, opfordrer. The risk of cancer and tankers

Transkript

1 SøSikker ISSN Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 3 - Oktober 2001 Brev fra en sømandsenke Kræftrisikoen ved arbejde på kemikalietankere bør undersøges, opfordrer formanden I 1992 sagde Jann Nielsen, tillidsmand i det nu hedengangne Terkolrederi, i et interview, at han og kollegaerne var nervøse for kræftrisikoen ved at arbejde på kemikalietankere. Han henviste til en norsk undersøgelse, som skulle have godtgjort en forhøjet kræftrisiko på kemikalieskibe. 5 år senere døde Jann Nielsen af kræft. Der er ikke bevist nogen sammenhæng mellem sygdommen og arbejdsmiljøet. Ingen danske undersøgelser dokumenterer, at der er højere kræftrisiko om bord på en kemikalietanker. Men mistanken lurer, og den fik ny næring, da Jann Nielsens enke i sommer henvendte sig til Metal Søfart. Tre af Janns tidligere skibskammerater var ligeledes døde af kræft. Erfaringer Henvendelsen fra Janns enke landede på Niels-Jørgen Hilstrøms skrivebord i august. Han er formand for både Metal Søfart og Søfartens Arbejdsmiljøråd. - Vi kan formentlig ikke påvise nogen sammenhæng i de konkrete tilfælde. Det kan være svært for de efterladte at acceptere. Men vi må forsøge at drage nogle konklusioner og få undersøgt, om der kan gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem kræftrisiko og kemikalieskibe, siger Niels-Jørgen Hilstrøm. Er der en særlig kræftrisiko på kemikalietankere? Det bør undersøges. - Jeg vil gennem mit formandskab i Søfartens Arbejdsmiljøråd opfordre til, at vi får gennemført en undersøgelse, fordi det er uholdbart, hvis sømænd i årtier skal leve med nervøsiteten for kræft. Og til det formål synes jeg, at Terkolsagen er velegnet. Forholdsregler - Vi taler om påvirkninger, hvor vi først efter år ser konsekvenserne. Derfor er det vigtigt, at vi får viden om transport af kemikalier og disses påvirkning på den menneskelige organisme, så vi kan tage vores forholdsregler om bord og beskytte os, påpeger han. - Terkol-rederiet var et af de pæne rederier. Det må være muligt at opspore besætningerne og deres videre skæbne. - Derfor opfordrer jeg til en dybere research af denne sag, for at fremskaffe dokumentation, der kan være med til at sikre arbejdsmiljøet. Han efterlyser henvendelser fra tidligere medarbejdere i Terkolrederiet. Man kan henvende sig til Metal Søfart - eller til Søfartens Arbejdsmiljøråd. The risk of cancer and tankers In 1992, Jann Nielsen who was the employee representative in the now defunct Terkol shipping company, once said in an interview that he and his colleagues were uneasy about being exposed to a greater risk of cancer through working on chemical tankers. He referred in particular to a Norwegian enquiry, which had supposedly confirmed an increased risk of contracting cancer through working on chemical tankers. Five years later, Jann Nielsen died of cancer. No connection with the disease and the working environment was ever proved. There has, in fact, never been a Danish investigation into the question that has documented any higher risk of cancer from working on chemical tankers, or any other type of vessel for that matter. But nevertheless, there remains a lurking suspicion that there is something in these rumours. The suspicion became stronger during the summer, when Jann Nielsen s widow contacted The Danish National Union of Metalworkers, Maritime Division. With the information that three of Jann s former colleagues had in the meantime also died of cancer. On the basis of this information, the Chairman of the Danish Maritime Occupational Health Service, Niels-Jørgen Hilstrøm, wishes to set up an enquiry to find out whether any connection can be proved. It is indefensible that seamen have to live for decades with the fear of contracting cancer. And, with this in mind, I think that the Terkol case is very interesting. It just cannot be the idea that we should be nervous about our health, in fact scared to death, while we are at work.

2 Kan vi få et svar? Får man kræft af at sejle på tankskibe? Får man ødelagt sit helbred af vibrationer og rystelser på hurtigfærger? Det er to spørgsmål, som præsenteres i SøSikker. Men selv om vi ved meget(?), kan vi ikke præcist besvare de tilsyneladende enkle spørgsmål. Man kan ikke udelukke det. På den anden side er der ikke noget, der peger på en stor risiko. Altså god dag mand økseskaft svar for den enke, der vil vide, om det var arbejdet der forårsagede hendes mands død af kræft? Eller for den catering medarbejder, som efter 4-6 hoppeture over Østersøen får trætte ben og øm ryg. Hvor længe kan man holde til det før man bliver invalid? Hvordan kommer vi videre her og nu? Ja, vi bliver nødt til at iværksætte forskning, der kan opklare problemet? Når det gælder søfart og kræftrisiko, er der ved at ske noget med en undersøgelse, der sammenholder cancerregisteret med mønstringsstatistikken. Vi vil få at vide, om søfolk fra tankskibe har større risiko for at få kræft end andre søfolk. Og om der er flere kræfttilfælde blandt søfolk end blandt sammenlignelige grupper i land. Det er sværere at lave undersøgelser af rystelser og vibrationer. Også her må vi ty til forskning. Der er mange andre spørgsmål, hvor vi ikke kender svaret. Det er livets vilkår at leve med en usikkerhed. Der er brug for en personlig APV. Hvad vil jeg acceptere? Hvordan vil jeg beskytte mig? Hvilket arbejde vil jeg vælge? Arbejdsgiveren har naturligvis et ansvar, men det er os selv der træffer valget. Det kræver gode råd. Dem giver vi gerne i Søfartens Arbejdsmiljøråd. Så langt vi formår! Morten Vinter Konflikter er nødvendige En dygtig vedligeholdelseschef blev stækket og fungerer nu dårligt. En dygtig kaptajn er langtids sygemeldt. Og konflikten lurer stadig og diskuteres jævnligt blandt besætningerne. Det blev resultatet af en konflikt mellem skibsledelsen - to kaptajner - på den ene side og en vedligeholdelseschef på den anden. Vedligeholdelseschefen var ikke klar over, at han var årsag til problemer, og rederiledelsen på landjorden nægtede at se konflikten i øjnene og overlod den til de to kaptajner at løse, som en del af deres ledelsesansvar. En repræsentant for rederiet fortalte historien, da Søfartens Arbejdsmiljøråd på en konference stillede spørgsmålet: Konflikthåndtering - hvorfor? Historien besvarede med al tydelighed spørgsmålet. Menneskeligt og økonomisk er det vigtigt, at konflikter identificeres og gribes fat om tidligt, inden de vokser sig uoverskueligt store. Og at det er vigtigt, skibsledelsen sættes i stand til at løse dem. Det er i hvert fald gået op for os, at ledelse er andet end at sejle et skib fra A til B. Eller som en mødedeltager udtrykte det: Vi hyrer folk for deres faglighed men fyrer dem på grund af deres personlige kvalifikationer. Konflikthåndtering Udviklingskonsulent Niels Erik Hulgård Larsen var inde på, at det er måden at forstå konflikten på, der afgør, hvordan man håndterer den. - Som mester så svendene. Er han en Brutalis udløser det knubs og afstandtagen. Er han en kylling skaber det intriger. Udviser han assertiv - overbevisende - adfærd, fører det til udvikling. - Man bør udvikle en praksis for konflikthåndtering, fordi konflikter er en nødvendig del af arbejdslivet. Ingen udvikling uden konflikter. - Vi skal lære at mestre konflikter og tage ansvar. Det er et spørgsmål om udvikling af sociale, personlige og strategiske kompetencer, så der kan opbygges en konflikthåndteringskultur på arbejdspladsen. - Vi forebygger konflikter ved at skabe kvalitet i mødet med andre. Opgaven består i at skabe miljøet for mødet. Lægger låg på Det er vigtigt at huske, at konflikter ikke forsvinder af sig selv eller opløses ved at lade som om, de ikke eksisterer. Mange søfolk påstår, at de er gode til at løse konflikter. Måske er virkeligheden snarere, at de lægger låg på og lader dem ulme. Det er ikke til gavn for hverken rederi, skib eller besætning. Uløste konflikter stjæler energi, hvorimod løste konflikter frigiver energi og dermed ressourcer (Lisbeth Nielsen og Erik Green, red.). Settling conflicts A competent maintenance supervisor has had his wings clipped and is not able to function so well any more. A competent ship s captain is on long-term sick leave. These are the concrete results of a conflict between on the one side, two ship s officers two captains, and on the other the maintenance supervisor. The maintenance supervisor had no idea that he was the cause of the problems and the management of the shipping company on land refused to become involved in the problems and left them to the two captains to solve, as part of their executive responsibilities. A company representative related the above real-life story when, during a conference, the Danish Maritime Occupational Health Service put the question: Dealing with conflicts how to do it? The story clearly illustrates the question. In both human and financial terms, it is important that conflicts are rapidly identified and dealt with as soon as possible, before they become so great that they are impossible to solve. And, furthermore, it is vital that the ship s officers are capable of settling any conflicts that occur. In any case, we have realised now that being a leader means more than just sailing a ship from A to B A standard practice for dealing with conflicts should be established, as conflicts are a necessary part of working life. There will never be any development without conflict. 2

3 Projekt mellem Søfartsstyrelsen, Royal Arctic Line og Arbejdsmiljørådet skal skabe overblik over Arbejdsmiljøet til søs Det fyger med forkortelser og abstrakte begreber, når snakken er om sikkerhed til søs. Både når det gælder sømandens og skibets sikkerhed. Og indimellem overlapper begreberne hinanden. - Det må vi kunne gøre lidt bedre og mere enkelt, så der ikke bliver tale om dobbeltbogholderi. Det er tankegangen bag et samarbejde mellem Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartsstyrelsen og Royal Arctic Line. - ISM indeholder også en del om arbejdsmiljø og procedurer for arbejdsopgaver, der udgør en risiko både for skibsfarten og for sømanden. - Arbejdsmiljømanualen er kun arbejdsmiljø, og der er således en vis overlapning mellem de to systemer, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Jan Høyer, Søfartens Arbejdsmiljøråd. Forenkling - Med projektet vil vi forsøge at nå frem til en forenkling af systemet, så de områder der omhandler arbejdsmiljø samles i Arbejdsmiljømanualen, der er det daglige værktøj i arbejdsmiljøarbejdet. - I ISM en kan man indskrænke sig til en overordnet beskrivelse af, hvordan man om bord håndterer arbejdsmiljøopgaverne og besætningens sikkerhed, og så i øvrigt henvise til Arbejdsmiljømanualen. - Fordelen vil være en forenkling. Tanken er, at rederierne med tiden kan udfase flere procedurer i ISM systemet og i stedet implementere dem i Arbejdsmiljømanualen. - Det vil samtidig være mere smidigt. Det kan være en langsommelig affære at ændre i ISM, mens Arbejdsmiljømanualen kan rettes efter behov om bord og derved blive et mere dynamisk værktøj, som nemt kan justeres i tilfælde af ændrede arbejdsopgaver osv. Derfor vil det - set ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt - være et mere smidigt system. Elektronisk udgave I første omgang skal der udvikles et elektronisk værktøj til at håndtere opgaven. Arbejdsmiljømanualen lægges ind på en CD-rom, der gøres interaktiv, så der kan rettes i den. På denne måde kommer den til at være 100% skibsspecifik. Målet er selvfølgelig, at Arbejdsmiljømanualen bliver et praktisk anvendeligt værktøj i dagligdagen, og ikke som vi desværre ser mange steder, mapper der fylder op på de i forvejen overfyldte hylder. Med den elektroniske udgave udbygger vi de eksisterende vejledninger med en egentlig instruktion til arbejdsopgaven. Det vil så være muligt hurtigt at printe instruktionen til den enkelte arbejdsopgave, og nemmere kan det vel næppe være. - Inden vi når så langt, skal det afprøves af brugerne, og det er her, Royal Arctic Line kommer ind i billedet, siger Jan Høyer. Fællesprojektet skal afskaffe noget af papirarbejdet og gøre det resterende mere overskueligt. Foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd. Simplification The Danish Maritime Occupational Health Service, The Danish Maritime Authority and the shipping company, Royal Arctic Line, are collaborating on a project that will link ISM with the Working Environment Manual. ISM is mainly to do with safety in shipping but it also contains a good deal of information about the working environment and procedures for carrying out the types of work that involve some kind of risk, either for shipping in general or for the individual seaman. As its name implies, the Working Environment Manual concentrates on the working environment, so there is a certain amount of overlap between the two systems, says Jan Høyer, who is a working environment consultant at the Danish Maritime Occupational Health Service. With this project, we are attempting to achieve a simplification of the system, so that the areas that deal with the working environment will be collected together in the Working Environment Manual, which is after all the main tool in the day-to-day efforts to improve the working environment. In the ISM, there only needs to be a brief general description of how to deal with the tasks of improving the working environment and safeguarding the welfare of the crew. Consequently, for any further information the Working Environment Manual can be referred to. The advantage will be that the system will be much more simple. The idea is that the shipping companies will eventually be able to phase out several procedures in the ISM system and deal with them in the Working Environment Manual instead. 3

4 Larm og vibrationer mellem Ystad og Rønne En færgesucces med en bagside, der er blevet lysere BornholmsTrafikkens hurtigrute mellem Ystad og Rønne er blevet en kanonsucces. Passagererne strømmer til katamaranfærgen Villum Clausen, som i juli fragtede ca personer mellem de to byer. Overfartstiden er beskedne 1 time og 20 minutter. Det kan dog gå hurtigere, hvis færgen er forsinket. Konsekvensen er den samme som på andre katamaranfærger. Des højere hastighed des mere larm og vibrationer, og netop de to ting er problemet om bord på færgen. Undersøgelse For et år siden gennemførte Søfartens Arbejdsmiljøråd en undersøgelse blandt medarbejderne. Der blev påpeget en række problemer. De er ved et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere blevet løst tilfredsstillende. Tilbage er larmen og rystelserne, som er svære - og måske umulige - at gøre noget ved. Der findes ingen patentløsning. Larmen trætter Messen ligger forskibs, hvor støjniveauet er højest, så her kan man ikke finde ro. Besætningsmedlemmerne må gerne opholde sig blandt passagererne. Her er larmen ikke generende, men rent psykologisk er det et dårligt signal at sende, synes de. Rystelserne er også værst forskibs og irriterende for medarbejderne i kabyssen. Tilvænning Det psykiske arbejdsmiljø er i top. Man hjælper og støtter hinanden. Trods klager har ingen ønsket at tage mod et tilbud om at rokere rundt på rederiets andre færger, fortæller sikkerhedsrepræsentanterne Niels Ole Andersen, skibsassistenterne, Tom Larsen, cateringpersonalet, og kaptajn Kaj Jensen. Alle erkender, at der var en del indkøringsproblemer. De er løst. Man skulle tilvænne sig de nye forhold - og det højere arbejdstempo. Gentagelse I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen sidste år, der blev fulgt op af et møde med Søfartsstyrelsen, blev det aftalt, at der skulle gennemføres en ny spørgeskemaundersøgelse, når færgen havde været i drift i længere tid. Den undersøgelse ønsker alle tre gennemført. Tom Larsen ønsker den gennemført i nær tilknytning til efterårets og vinterens dårlige vejr. fortsættes side 5 Villum Clausen - med den langsommere Poul Anker i baggrunden - er blevet en succes. Passagererne strømmer til den hurtige katamaran, men besætningen døjer med fartens bagside - vibrationer og støj (foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd). Noise and vibrations The regular crossing between Ystad in Sweden and Rønne on the Danish island of Bornholm, which is run by the shipping company, BornholmsTrafikken, has proved to be a resounding success. Passengers are flocking to the catamaran ferry Villum Clausen, which during the month of July carried no less than 200,000 persons between the two towns. The crossing takes only 1 hour and 20 minutes. The high speed can give the crew some problems, however, and this became clear when the Danish Maritime Occupational Health Service completed a survey last year. A number of these problems have since been solved, but it is difficult to do much about the noise and the vibrations. Noise is tiring and the crew s mess is in the forepart of the vessel, where the noise level is highest. It is also in the forepart of the ship that the vibrations are worst and this is extremely irritating for the crew, since this is where the galley is located. The worktables are parallel with the direction in which the ship sails. This means that working at these tables gives a lot of wear and tear on the muscles in the back, leg and abdomen. This was one of the things the crew explained, when the Danish Maritime Occupational Health Service was on board in the beginning of September to take a look at the working environment. Everybody admits that there have been a number of initial troubles, but these now seem to have been solved. The crew had to get used to the new conditions and not least to the higher working tempo. There is a great difference between having 1 hour and 20 minutes to look after so many passengers - sometimes up to 1,000 - and working on the night crossing between Copenhagen and Rønne. continues on next page 4

5 Kaj Jensen (t.v.), Niels Ove Andersen og Tom Larsen er enige: - Arbejdsmiljøet på Villum Clausen er blevet bedre, siden færgen blev sat i søen for halvandet år siden. - Det er især i hårdt vejr, at der er meget støj og vibrationer. Jo tættere vi er på den slags vejr, des bedre billede kan vi tegne af arbejdsforholdene, påpeger han. Hans ben er som telefonpæle Poul Pedersen, 53 år, har været tjener, siden han var 15. Han ved, hvad trætte ben er. Siden han begyndte på Villum Clausen som smørrebrødsjomfru har begrebet trætte ben fået en ny dimension. - Mine ben er som telefonpæle efter en lang arbejdsdag. Langt værre end jeg har oplevet tidligere, og det er ikke bare fordi, jeg er blevet ældre. Flere af mine yngre kollegaer har samme oplevelse, understreger Poul Pedersen. Han opsøgte tidligere på året sin læge. Ben og blodomløbet blev undersøgt, men han fejlede ikke noget, bortset fra at muskulaturen er Bekymrer Der er specielt vibrationerne, der bekymrer. Man frygter langtidsvirkningerne, selv om der ikke er dokumentation for, at arbejde under sådanne forhold er specielt skadeligt. Siden færgen blev sat i drift er månedsnormen på ruten sat 10 timer ned til 170 timer. Ingen er på vagt mere end tre dage i træk, men i højsæsonen er det almindeligt med tre dobbelture pr. vagt. Det giver arbejdsdage på op til 14 timer. Niels Ove Andersen: - Man er træt i hele kroppen og i hovedet efter sådan en arbejdsdag. Målinger Tom Larsen ser gerne, at der gennemføres vibrationsmålinger på hver medarbejder for at finde ud af, hvor stor belastningen er på hofter, led og muskulatur. smadret, som lægen sagde. Hvad det betyder, ved han ikke, men han er overbevist om, at trætheden skyldes vibrationerne i skibsskroget, når det med høj fart sejler over Østersøen. Poul Pedersen har siden fået nye sikkerhedssko, som er mere stødabsorberende end de tidligere, og det har hjulpet en del. Ligeledes er skibet blevet mere stabilt, end det var i begyndelsen. Det har også hjulpet, at han nu kun arbejder to dage i træk og aldrig sejler mere end to dobbeltture. - Jeg har godt nok færre fridage nu. Det foretrækker jeg imidlertid frem for de lange arbejdsdage. Nu er jeg både fysisk og psykisk bedre tilpas, når jeg har fri. Morten Vinter, sekretariatschef i Søfartens Arbejdsmiljøråd: - Det vil være uhyre svært at gennemføre og dyrt. Der er på land gennemført undersøgelse af medarbejdere på kraftvarmeværker, som også er udsat for vibrationer. Blandt dem er der ikke konstateret en overdødelighed af hjerte-karsygdomme. - Hvad effekten af helkropsvibrationer er på længere sigt, ved vi ikke. Er der et stort ønske om at gennemføre en sådan undersøgelse, må vi finde ud af, hvordan det kan gøres, men pengene kan måske med større effekt bruges til andre formål. Tom Larsen: - Besætningen er jo rimelig ung og tåler meget i dag. Spørgsmålet er, om de fortsat kan tåle det. Løsningen er måske, at vi ikke arbejder så mange dage i træk og har kortere vagter. - Tre dobbeltture er for meget. Der er meget larm i kabyssen, arbejdstempoet er højt og i højsæsonen sker det, at der ikke er tid til pauser. Poul Pedersen har som de øvrige medarbejdere fået gratis adgang til det lokale fitness-center. BornholmsTrafikken betaler. - I begyndelsen brugte jeg det, men det kan vel ikke være meningen, at jeg skal bruge mine fridage på at reparere de skader, som jeg påføres på arbejdspladsen! Poul Pedersen er glad for sit arbejde. Ikke mindst efter han har fået kortere vagter, men han tror alligevel ikke, at han bliver, til han skal på pension. - Jeg tror ikke, jeg kan holde til det, siger han. continued from page 4 There is one thing in particular that worries everyone - all the vibrations, as the long-term effects of these could give cause for alarm. There are cases of pregnant crew members who have had miscarriages and, although it has not been proved that there is any connection between the miscarriages and the vibrating working environment, there is a lingering suspicion. No crewmember is on duty for longer than three consecutive days, but during high season it is not unusual to work three double trips during the duty period, which means having working days of up to 14 hours. Niels Ove Andersen, who is the safety representative, has this to say: Your head gets so tired and your entire body aches after such a long working day. There is nowhere where you can get any peace. In the mess, if the weather is bad, you can t even hear what anybody says. Morten Vinter, Head of Secretariat at the Danish Maritime Occupational Health Service says: It would be extremely difficult, as well as very expensive to measure the effect of the vibrations on each individual crew member. Examinations have been made on employees working at district heating power stations on land, which are also exposed to vibrations. These examinations did not reveal any increased degree of mortality due to cardiac diseases. Nevertheless, as a result of our observations on the ferry, we will be sending a new questionnaire to crew members in order to obtain their up-to-date evaluations of the working environment just over a year after the first ferry crossing. 5

6 DFDS stiller skarpt på arbejdsmiljø og trivsel Samarbejdsaftale om Projekt Sundt Skib DFDS har en ambition om at være ledende inden for arbejdsmiljø og trivsel til søs. Rederiet vurderer, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø kommer til at spille en endnu større rolle i rekrutteringen af medarbejdere i fremtiden - udover at det vil få en gavnlig effekt på sygefravær og ulykkesfrekvens. Der er også et økonomisk incitament til at skabe et godt arbejdsmiljø. I to år har DFDS deltaget i et fællesprojekt med Søfartsstyrelsen, Projekt Sundt Skib, med det formål at styrke sikkerhedsorganisationens indflydelse på det daglige arbejde gennem mere egenkontrol. Projektet kører stadig, og DFDS har nu inddraget Søfartens Arbejdsmiljøråd i det videre arbejde for at gøre det mere målrettet og sikre, at der til stadighed stilles skarpt på arbejdsmiljø og trivsel, så målene er nået i Projekt Sundt Skib fortsætter således. God idé Aftalen indeholder en lang række punkter, hvor Søfartens Arbejdsmiljøråd skal yde konsulentbistand. Bl.a. skal alle DFDS skibe under dansk flag besøges én gang om året og gåes igennem ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt. Rådet skal desuden repræsenteres i rederiets Arbejdsmiljøudvalg og tages med på råd i en tidlig fase ved indkøb eller bestilling af nye såvel som brugte skibe. Arbejdsmiljøkonsulent Jan Høyer: - Det er en god idé, fordi vi i fællesskab kan afmystificere opgaven og få den hevet ned på det plan, hvor den hører hjemme. Det behøver ikke koste flere timers dagligt bureaukrati at have et godt arbejdsmiljø. - Det er også en god aftale i den forstand, at den giver Søfartens Arbejdsmiljøråd nogle erfaringer, vi kan bruge i samarbejdet med andre rederier. Idékatalog Jan Høyer og styrmand Søren Jeppesen, DFDS, har netop været på de første skibsbesøg på henholdsvis Tor Maxima og Dana Anglia. - Vi gennemgår skibene og får en pejling af deres arbejdsmiljø. På baggrund af gennemgangen udarbejder vi en rapport med ideer til, hvor og hvordan, der kan gennemføres forbedringer. En slags idékatalog til sikkerhedsorganisationen. - Vi tjekker desuden, om de formelle krav i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt. Som f.eks.: Er der valgt sikkerhedsrepræsentant. Har han været på 16 kursus osv.. - Inden vi går fra borde afleverer vi en besøgsrapport, som sendes til rederiet og dets øvrige skibe, så erfaringerne spredes. Styrmand Søren Jeppesen var rederiets repræsentant på de første skibsbesøg på henholdsvis Tor Maxima og Dana Anglia (foto: Jan L. Høyer). DFDS wants to have the best working environment DFDS has ambitions to be in the forefront as regards a good working environment and a high standard of welfare at sea. The company considers that in future, a healthy and safe working environment will play an even greater role than at present in the recruitment of personnel. Furthermore, this factor will have a beneficial effect on absence due to illness and on accident rates, so there is also a degree of financial motivation involved in creating a sound working environment. DFDS has now brought in the Danish Maritime Occupational Health Service to take part in the work, in order to ensure that it is more goal-oriented and that there is a sharp and constant focus on the working environment and on welfare. DFDS expects its objective to be achieved by the year The agreement contains a great number of points where the Danish Maritime Occupational Health Service will provide advisory services. These include the fact that all DFDS vessels under Danish flag are to be visited every year and thoroughly examined from the point of view of the working environment. The Service is also to be represented in the company s working environment committee and will be consulted at an early stage in the ordering of newbuildings or the purchase of second-hand ships. Jan Høyer, Working Environment Consultant says: It s a good idea, as we can join forces to take the mystery out of the task of improving the working environment and bring it to the level where it belongs. It is not necessary to spend several hours every day on red tape to ensure a good working environment. continues on next page 6

7 - Siden følger vi op med tema-besøg, hvor vi tager et bestemt tema op. F.eks. kemikalier eller tunge løft. Konstruktiv dialog Jan Høyers fornemmelse under de første to besøg var, at besætningen i begyndelsen havde paraderne oppe. Det var nærmest, som om de følte sig til eksamen. - Men det er jo ikke meningen. Målet er en konstruktiv dialog, der skal føre frem til forbedringer. Det handler om at give alle om bord ejerskab til et godt arbejdsmiljø, og at ulykker kan undgås. - Det gør man ikke, hvis det kun er officererne, der udarbejder APV er og udfylder arbejdsmiljømanualen. Brug de menige - Mit råd er, at alle skal inddrages. Brug de menige. Når man arbejder med tingene, får man en anden forståelse og en højere accept af, at det er nødvendigt. Det er processen, der er vigtig. Aftalen Aftalen mellem DFDS og Søfartens Arbejdsmiljøråd omfatter følgende punkter: - Skibsbesøg med aflevering af idékatalog/rapport til skibets sikkerhedsorganisation (det tilstræbes at alle skibe besøges en gang årligt). - Medvirke ved udarbejdelsen/revision af checklister. - Foretage gennemgang af implementering af positivliste hos rederi samt på de enkelte skibe. - Medvirke til at højne sikkerhedskulturen på de enkelte skibe. - Koordinering og strukturering af diverse assistancer - Man forbedrer jo ikke arbejdsmiljøet eller højner sikkerheden ved, at skibsfører og maskinchef udfylder de lovpligtige papirer og herefter sætter dem ind i mappen på hylden, hvor man så i øvrigt glemmer alt om dem. - Okay, lovgivningens krav er opfyldt, men det gavner ikke arbejdsmiljøet. Læg væk - Man bliver måske skræmt af arbejdsmiljømanualens omfang, men fjern dog de ikke relevante papirer og gem dem eventuelt til senere brug.tilbage bliver de formentlig kun ganske få, som man så kan forholde sig seriøst til. - Og tag så diskussionen om, hvordan I anvender ressourcerne bedst. Alle DFDS s skibe får besøg af Arbejdsmiljørådet i projektet, der skal bringe rederiet i front med hensyn til arbejdsmiljø. som skibene måtte behøve/ ønske. - Vurdere behov og igangsætte on scene undervisning af f.eks. tunge løft, arbejdspladsbrugsanvisning- CD osv.. Gennemføre målrettede kampagner, hvor fokus rettes mod det samme problem i alle skibe. - Sikring af, at relevant ERFA udveksles imellem skibene. - Fast sæde i rederiets arbejdsmiljøudvalg. - Søfartens Arbejdsmiljøråd skal i videst muligt omfang deltage som oplægsholdere på rederiets 16 kurser og tilsvarende deltage på relevante konferencer afholdt af rederiet. - Medvirke ved årlig fælles afrapportering til rederi og Søfartsstyrelse. - Medvirke i en tidlig fase ved indkøb/bestilling af brugt/ny tonnage, som rederiet agter at sætte under dansk flag. - Foretage stress-tærskel undersøgelse primært rettet imod jobbet som navigatør på Oslo-bådene. - Arbejdsmiljø skal indarbejdes i rederiets ISM/SMS på en mere konkret og målrettet måde. continued from page 6 Jan Høyer and Søren Jeppesen, First Officer with DFDS, have recently completed the first of the visits to Tor Maxima and Dana Anglia respectively. We go through the vessels and get a bearing about their working environment conditions. On the basis of our observations, we work out a report giving some ideas about how and when improvements can be made. It s a kind of catalogue of ideas aimed at the safety organisations. Then we follow up with a theme visit, where we take up a specific theme this could be, for example dealing with chemicals or lifting heavy weights. The objective is to provide a constructive dialogue that will give everybody on board part-ownership of a good working environment, thereby showing that accidents can be prevented. My advice is to involve everyone on board. When you work with things yourself, you get a deeper understanding of what is necessary and you are willing to accept thing more readily. It is the actual improvement process that is important. You will never improve the working environment or enhance safety just by letting the master or the chief engineer fill in the necessary paperwork and put it in a file on a shelf somewhere. The only result of that system is that everyone can then forget all about it. 7

8 Fremtidens kaptajn er mere leder end sømand Fremtidens skibskaptajner skal være mere ledere, end de skal være sømænd. Derfor vil der blive lagt vægt på kaptajnernes lederevner. De skal være i stand til at coache, vejlede og motivere deres mandskab og skabe forståelse for arbejdspladsens strategi og målsætning. Et af de redskaber, de kan bruge, er medarbejdersamtalen. Den er indført i mange arbejdspladser på land, men endnu har den ikke for alvor bidt sig fast til søs. Bl.a. derfor inviterede Søfartens Arbejdsmiljøråd i august til en halvdagskonference om emnet, da vi tror, at det er et af de værktøjer, som også rederierne må tage i brug for at udvikle deres arbejdspladser og medarbejdere. Vigtigt redskab Omkring en snes personaleansvarlige og ledere på rederikontorerne tog mod indbydelsen. De hørte bl.a udviklingskonsulent Niels Erik Hulgård Larsen fortælle, at medarbejdersamtalen - efter hans mening - er et vigtigt redskab til at udvikle både medarbejdere og organisation. - Det er et vigtigt supplement til den daglige dialog. Den kan være med til at udvikle både de faglige og de menneskelige kompetencer. Det er en struktureret samtale, som begge parter forbereder, så man kan få afstemt forventningerne til hinanden. - En medarbejdersamtale er ikke en forhandlingssituation. Det er heller ikke en lønsamtale. - I udviklingssamtalen er der fokus på, hvad der skal til af kompetenceudvikling for at kvalificere til lønfremgang. Fordele Bemandingschef Claus Tommerup, Dannebrog Rederi AS, fortalte om erfaringerne fra sin arbejdsplads med medarbejdersamtaler, som er gennemført på lederniveau i nogle år. - Fordelene er, at vi får et bedre kendskab til den enkelte, og derved bliver det nemmere at motivere. - Samtalen er et middel til at gennemføre vores strategi, og skaber mulighed for en mere målrettet indsats. Den giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, ligesom det har en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Positive Tilbagemeldingerne fra medarbejderne er meget positive. - Det er rart at vide, hvor jeg står, og hvordan rederiet bedømmer min indsats, lyder en typisk kommentar. - Set fra medarbejderens synspunkt skaber medarbejdersamtalen klare mål for den enkelte. - De får klar besked om både deres målopfyldelse og rederiets syn på dem. De får mulighed for at fremføre deres egne synspunkter, og de får en plan for deres udviklingsaktiviteter. På baggrund af de indhøstede erfaringer er Dannebrog Rederi på vej til at indføre medarbejdersamtalen for alle medarbejdere om bord på skibene, fordi: Medarbejdersamtalen er som en gryderet. Man får mere ud af den, end man kommer i, som Claus Tommerup bl.a. udtrykte det. Obligatorisk Kontorchef Jette Andersen og basechef, luftkaptajn Flemming Jeppsson, begge fra SAS, har i flere år arbejdet med medarbejdersamtaler som et redskab til at udvikle både organisation og medarbejdere, fordi medarbejderne er SAS s vigtigste konkurrencefordel. - Det er et lederansvar at udvikle medarbejderne. Det er SAS ansvar at skabe forudsætningerne for, at ledelsen kan løse opgaven. I SAS er der en årlig obligatorisk medarbejdersamtale. Først for tre år siden kom luftkaptajnerne med, fordi vi vil have luftkaptajnerne til at være ledere - og ikke individualister med en vidt forskellig opfattelse af, hvad medarbejdere er. The captains of the future The captains of the future will be more leaders than they will be seamen. They will have to be capable of coaching, advising and motivating their crews, as well as being able to properly present the strategy and goals of the workplace in general. One of the tools they can use for this is the regular informal talk with every member of the crew, also known as the employee interview. This was, in fact, one of the reasons that the Danish Maritime Occupational Health Service invited their members to a half-day conference in August. We believe that the employee interview is one of the most important tools that everyone, including the shipping companies, must start using in order to develop their workplaces and their personnel as much as possible. Niels Erik Hulgård Larsen, Development Consultant is convinced that the employee interview is an essential tool in the development of both individual members of staff and of the organisation in general. Claus Tommerup, Recruitment Manager at Dannebrog Rederi AS (The Dannebrog Shipping Company) related a number of positive advantages that the company had achieved through employee interviews. The advantage is that we get to know the individual members of staff a lot better, so it becomes easier to motivate them. The interview is a method of carrying through our strategy and creating the possibilities to make a more goal-oriented effort. This means that our resources are utilised to a better degree and it also has a positive effect on the working environment. 8

9 Er det så nemt! Reaktionen er den samme hver gang. Er det så nemt, siger sømændene, når Hildur Friis fortæller, hvordan man udarbejder en arbejdspladsvurdering, APV. Papir er ikke sømandens livret. Man er jo ikke blevet sømand for at udfylde skemaer, men de er blevet en nødvendig del af livet om bord for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø - og så svært er det jo heller ikke. Men alene ord som arbejdspladsvurdering og arbejdspladsbrugsanvisning er med til at fremmedgøre opgaven og skjule målet, der jo overordnet er at sikre sømanden en god alderdom - altså et arbejdsmiljø, hvor han ikke nedslides unødvendigt eller kommer ud for invaliderende ulykker. Ingen nervøsitet Hildur Friis er rejsende arbejdsmiljøkonsulent i Søfartens Arbejdsmiljøråd med særligt ansvar for Projekt Coaster. Senest var han med M/S Jytte Bres fra Rederiet Nielsen & Bresling A/S, hvor han konkluderer, at der arbejdes seriøst med arbejdsmiljøet. Men igen oplevede han ovennævnte reaktion. - Der er ingen grund til at være nervøs for papirerne, og det tror jeg heller ikke, sømændene er, når jeg har demonstreret, hvordan man bruger dem, fastslår Hildur. - Men det er en god hjælp at have en medarbejder fra Søfartens Arbejdsmiljøråd om bord til at hive papirmængderne ned på dækket og gøre opgaven praktisk, siger Peter Sneistrup. - Vi driver vores skibe efter de tekniske forskrifter, der er, men det er rart at have positive mennesker med om bord for at råde og vejlede med hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det gør det nemmere, bedre og lettere for os at leve op til de krav, der er om skriftlighed. - Desuden er det godt at få en fagmand til at gennemgå skibet med arbejdsmiljøbriller på, tilføjer Peter Sneistrup. Helbredsundersøgelse Hildur Friis: - Det er netop formålet med vores tilbud i Projekt Coaster. At gennemgå skibet for at gøre opgaverne overskuelige og papirarbejdet nemt. Lidt populært sagt gennemfører vi en helbredsundersøgelse af skibets arbejdsmiljø og kommer med forslag til, hvordan forholdene eventuelt kan forbedres. - Og det er kun forslag. Vi er IKKE Søfartsstyrelsen men søfartens uvildige rådgiver med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø, pointerer Hildur Friis. Fornuftigt men Peter Sneistrup: - Det er fornuftige forslag, Hildur Friis har - men et af punkterne undrer vi os lidt over. Det handler om lokaludsugning i vores malershop. - Jytte Bres blev bygget i 1999 og er for ikke så længe siden gennemgået af Søfartsstyrelsen, som har godkendt det. Også lokaludsugningen i malershoppen. Derfor er vi ikke umiddelbart indstillet på at gøre det, som Hildur fore-slår, men det må vi tale nærmere med Hildur om. Is it that easy? Is it really that easy? the seamen ask when Hildur Friis tells them how to work out a workplace evaluation, the so-called APV. In the efforts to ensure a safe and healthy working environment, keeping up with the paperwork has become a necessary part of life on board and it s not as difficult as you might think. On the other hand, special terminology like workplace evaluation and workplace instructions makes the job sound strange and different. In fact, it tends to obscure the objective, which is primarily to guarantee seamen a good retirement. That means that he should have a working environment that does not put unnecessary physical or mental strains on him or expose him to disabling accidents. Hildur Friis is a travelling working environment consultant employed at the Danish Maritime Occupational Health Service and his particular responsibility right now is Project Coaster. His most recent observation trip was on board the M/S Jytte Bres, which is owned by the shipping company Rederiet Nielsen & Bresling A/S. After the trip, he concluded that the question of the working environment was taken seriously on board, but once again he heard the above reaction from the crew. There is absolutely no need to be nervous about all the paperwork, and I actually believe that the seamen get over their fears when I have demonstrated how to use it correctly, maintains Hildur. God hjælp Teknisk chef Peter Sneistrup, Nielsen & Bresling, indrømmer, at han gerne ser færre papirer. 9

10 Projekt Coaster Projekt Coaster er skabt for at skabe opmærksomhed om sundhed og sikkerhed på de mindre fragtskibe, som forholdsmæssigt rammes af mange arbejdsulykker. Teorien er, at der ikke er så meget fokus på arbejdsmiljø på disse skibe, fordi forbedringer af arbejdsmiljøet ofte forbindes med store udgifter. Tilslutter man sig som rederi Projekt Coaster - og Tre små fortællinger fra en miljøbevidst sømands hverdag En dansk sømand har sendt os tre små fortællinger fra sin hverdag som miljøbevidst lønmodtager i den danske handelsflåde. Han ønsker at være anonym, og når man har læst fortællingerne, vil man forstå hvorfor, ligesom man vil forstå sømandens overskrift: Man kan jo le eller græde. APV for en nålehammer Den lettiske sommermaler spørger, om det kan være rigtigt, at han skal arbejde hele dagen med en nålehammer. På det tidspunkt er APV stadig et forholdsvist nyt begreb. Der er ingen APV for arbejde med nålehammeren, så overstyrmanden og jeg Man kan jo le eller græde beslutter, at vi vil udarbejde en APV på opgaven. Vi er ret forbavsede over, hvor kort tid man i følge vejledningen må bruge nålehammeren, men vi får udarbejdet APV en og indskærpet besætningen, at der nu er regler for brug af nålehammeren, og at reglerne skal følges. Alle er glade og tilfredse, undtagen den færøske skipper, som mener, at det er noget pjat. det er gratis - vil en medarbejder fra Søfartens Arbejdsmiljøråd tage på medsejlads og udarbejde en arbejdspladsvurdering om bord. I den påpeges de områder, der bør udbedres og der stilles forslag til, hvordan det kan gøres. Forbedringerne skal ske inden for et år. I det år fredes skibet for arbejdsmiljøsyn af Søfartsstyrelsen. - Ofte kræver det ikke mange penge eller holdningsændringer at indføre nye rutiner, som sikkerheds- og sundhedsmæssigt er mere forsvarlige. Reducerer man antallet af arbejdsulykker, højner det automatisk sikkerheden. Det smitter af på trivslen om bord, og det må være i alles interesse, vurderer Hildur Friis. Han vil i de kommende år opsøge alle coasterrederier i Danmark for at fortælle om de fordele, der er ved Projekt Coaster. Er man interesseret så kontakt Søfartens Arbejdsmiljøråd, tlf Fyret Nyt skib. De phillipinske matroser påtalte ikke, at de skulle sidde hele dagen med en nålehammer. Kaptajnen og jeg undersøgte, om der var udarbejdet en APV for brug af nålehammer. Det var der ikke. Vi udarbejdede en APV. Vi kunne ikke finde manualen på nålehammeren, så vi satte den maksimale daglige brugstid til en time, som jeg mente at kunne huske fra den tidligere hyre. Det ville den phillipinske overstyrmand overhovedet ikke acceptere. Han mente, at det var utidig indblanding i hans arbejdsområde, og at selv om skibet var dansk og sejlede under dansk flag, så kunne vi ikke forlange danske regler opfyldt, når besætningen var phillipinsk. Da dårligt samarbejde med phillipinere i dette rederi nærmest pr. tradition medfører fyring af den/de danske officerer, ville vi ikke forfølge sagen yderligere. APV og brug af den løb derfor ud i sandet. Episoden må alligevel være kommet rederiet for øre. Jeg blev i hvert fald fyret. Bland dig uden om Nyt rederi. Dejligt stort tankskib og en flink og villig polsk besætning. Three little stories A Danish seaman has sent us three little stories taken from his own everyday life. A Latvian, taken on to do some painting work during the summer, asked if it could really be correct that he was allowed to work all day long with a pneumatic hammer. We could not find any APV for working with a pneumatic hammer, so the chief engineer and I worked out an APV. We were really amazed at the short time you are allowed to work with a pneumatic hammer, but anyway we completed the APV and impressed upon the crew that there were now clear rules for the use of a pneumatic hammer and that these rules had to be followed. New ship The Philippine seamen, on the other hand, made no comment about having to sit all day working with a pneumatic hammer. The captain and I made enquiries to find out whether or not there was an APV covering the use of a pneumatic hammer. There was not. We worked out an APV and set the maximum daily use for a pneumatic hammer at one hour, as I vaguely remembered it was one hour from a previous trip I had signed on. But the Philippine chief engineer refused point blank to accept this. He thought that it was misplaced interference in his working area. Even though the vessel was Danish and sailed under the Danish flag, he felt that we had no right to demand that Danish rules and regulations should be followed when the crew was Philippine. As any bad working atmosphere involving the Philippine crew normally ended with the Danish officer/s being fired in that shipping company, I decided not to press the matter. But the episode must have come to the ears of the company anyway, as I was later fired. continues on next page 10

11 Efter nogle dage høres den famøse nålehammer på bagdækket. Skibet er lastet med benzin. En forsigtig forespørgsel hos overstyrmanden, om der er udarbejdet en APV, efterlader det indtryk, at han ikke ved, hvad en APV er. Da vi endelig finder bogen, viser det sig, at der er udarbejdet en fyldestgørende APV med en nøje beskrivelse. APV en er udarbejdet af skibets danske kaptajn og er derfor selvfølgelig korrekt. Det kan ikke diskuteres! Da skemaet for hvor lang tiden, nålehammeren må bruges, er vejledende, ser han ingen grund til at sætte tidsbegrænsninger på, før der er nogen, der klager over snurrende fingre. Der er dog i bogen indført flere opfordringer til at arbejde på skift med værktøjet og kun arbejde med værktøjet i begrænset tid. I følge den udarbejdede APV, skal der ved arbejde i tanke og i enclosed space laves en hot work permit. Der er ikke noget krav om cold work permit ved f.eks. arbejde på dæk i tankskibe. Som maskinchef fik jeg besked på at passe mig selv nede i mit maskinrum og ikke blande mig i, hvad der skete på resten af skibet. Hurra for det gode samarbejde. Især når vi kun er to danske om bord. Rederierne bør tilskynde Det er min erfaring, at jo flere danske søfolk, der er om bord, des større er motivationen til at arbejde med APV og ISM. De officerer, der har deltaget på kurser og i seminarer, hvor arbejdsmiljørådet har været med og diskuteret arbejdsmiljø, er mere motiverede for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er et stort problem, at mange seniorofficerer ikke gider deltage i de faglige tilbud, der er. Efter min mening bør rederierne tilskynde og måske beordre sine officerer til at deltage på seminarer, hvor arbejdsmiljø er på dagsordenen. Rederierne kunne følge op på sagen både ved inspektørens besøg om bord og ved de årlige personalesamtaler. Det er uheldigt, at APV indeholder vejledninger og tommelfingerregler, da de altid vil friholde den overkloge i et skadestilfælde. Og så er det meget uheldigt, når frygten for at miste jobbet, gør os handlingslammede, når de fremmede nægter at følge reglerne. continued from page 10 New shipping company Then I found myself on a lovely big tanker with a pleasant and hard-working Polish crew. After a few days, however, I could hear the sound of the famous pneumatic hammer on the rear deck. The ship was loaded with petrol. I enquired carefully of the chief engineer if there was an APV for a pneumatic hammer on board, but I was left with the impression that he didn t know what an APV was. When we finally found the book, it turned out that there was a more than satisfactory APV including a precise description. The ship s Danish captain has worked out the APV so it must be correct. No discussion about that! As the table for how long the pneumatic hammer may be used is only a guideline, he sees no reason to set any time limits. Before, that is, someone complains about throbbing fingers. In the book, however, it is highly recommended that the work with a pneumatic hammer should be done in shifts and therefore only for limited periods at a time. As engineer, I was told to mind my own business down in the engine room and not get involved with what happened on the rest of the ship. But I have to say that it is extremely unfortunate that the fear of losing our jobs deprives us of any power to act, when foreigners refuse to follow the regulations. Nålehammeren er en støjende fætter med et støjniveau på ca. 110 dba.de hamrende nåle får rust og maling til at flyve om ørerne på brugeren. Og som om det ikke er nok, kan man også risikere at få hvide fingre på grund af rystelserne, så der er al mulig grund til at bruge den med omtanke (foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd). 11

12 Personlige værnemidler et nødvendigt gode Man bør altid undgå at indånde sundhedfarlige stoffer. De kan på kortere eller længere sigt skade ens Erik Balieu. helbred og i værste fald være invaliderende eller dødelige. Man kan undgå de farlige stoffer ved at erstatte dem med andre. Eller man kan fjerne dem ved ventilation. Kan de to løsninger ikke lade sig gøre, skal man som sidste udvej anvende åndedrætsværn, påpeger arbejdshygiejniker og kemiker Erik Balieu, 3 M. Han har i 31 år beskæftiget sig med forskning, udvikling og rådgivning omkring åndedrætsværn, og betragtes som den mest vidende herhjemme på området. - Man skal vide, hvad man skal beskytte sig mod, og som en hovedregel skal man på danske skibe bruge åndedrætsværn, der er CE-mærket, lyder hans anbefaling. Han erkender, at det kan være problematisk at finde i hver en havn. - Køber man udstyr fra producenter, der er repræsenteret world wide, har man en rimelig sikkerhed for at kunne få åndedrætsværn, der lever op til de krav, der stilles til CE-mærkede produkter. To typer Der er to typer. Det luftforsynede og det filtrerende. Luftforsynet åndedrætsværn skal vælges, hvis der er iltmangel eller risiko for iltmangel. Hvis der er usædvanligt høje koncentrationer af forurenende stoffer. Hvis man skal arbejde mere end 3 timer pr. arbejdsdag i risikozonen. Hvis der ikke findes filtre, som kan anvendes. Hvis der er særlige regler fra Søfartsstyrelsen. I alle andre tilfælde kan man vælge et åndedrætsværn med filter. Træning og instruktion - Det er vigtigt, at man er uddannet og trænet i brugen af åndedrætsværn. Godt udstyr brugt forkert yder ikke den nødvendige beskyttelse. - Man skal sikre sig, at brugsanvisningen er læst og forstået. Og man skal vide, at der sker en dramatisk forringelse af ens beskyttelse, hvis man tager masken af i blot få minutter. Den skal beholdes på mens man er i farezonen. - Udstyret i dag er så godt, at der næsten altid er en menneskelig fejl bag, hvis man kommer til at indånde farlige stoffer, understreger han. Morgenbarbering Man skal også huske sin morgenbarbering, hvis man skal arbejde med åndedrætsværn, der skal slutte tæt til ansigtet. Utætheden mellem maske og ansigt øges des længere skægget er, og her taler vi om én-to dage gamle skægstubbe. Har man skæg, bør man kun benytte luftforsynede åndedrætsværn med en hoveddel, hvor skægget ikke kan skabe utætheder. Lugtesans Hvordan ved man, at et filter skal skiftes ud? - Man skal bruge sin lugtesans. Derfor er det vigtigt, man sikrer sig, at brugeren har lugtesans. Der er faktisk en del mennesker uden. - Filtrenes levetid afhænger af de forhold, hvorunder de bruges. Forureningens art og mængde, ens luftforbrug (hårdt eller let arbejde), temperatur og fugtighedsgrad. - Man bør udarbejde rutiner for udskiftning af filtre og jævnligt gennemgå maskerne for fejl. Især ved udåndingsventilens membran kan der opstå sprækker og utætheder. Gode råd Husk sikkerheden begynder med dig selv. Tænk over hvad du gør under arbejdet. Følg de anvisninger, der gives. Hver bruger skal have sin egen maske. Læs brugsanvisningen for masken - og følg den. Korrekt filter/maske skal vælges. Kontrollér masken for fejl og mangler, inden den tages i brug. Tilpas masken korrekt. Behold masken på hele tiden, mens du er i forurenet område. Skift filter/maske, senest når forureningen kan lugtes, eller modstanden bliver for stor, men lav helst en rutine for skift. Lad være med at springe morgenbarberingen over. Hvis masken ikke er vedligeholdelsesfri, skal den vedligeholdes som beskrevet i brugsanvisningen. Opbevar maske/filtre renligt og i lufttæt emballage, hvis den/de skal bruges igen. Good advice on breathing apparatus SøSikker udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33 B, DK-1256 København. Tlf , fax , info@seahealth.dk, Ansvarshavende: Sekretariatschef Morten Vinter. Redaktør: Peter Finn Larsen. Tryk & layout: Larsen & Partnere. Bladet kan frit citeres, når det angives som kilde. You should always try to avoid inhaling substances that are harmful to your health. Either in the short or the long term, inhaling harmful substances can have a bad effect on your health and if the worst comes to the worst, can lead to disability or even death. You can avoid dangerous substances by replacing them with other, less harmful ones. You can remove them by ventilation. If it is not possible to employ these two solutions, however, you must as the last resource use a breathing apparatus. This is the advice of Erik Balieu, working hygienist and chemist at 3M. He offers the following good advice: Remember that safety begins with you. Think about what you are doing when you work. Follow the given instructions. Each separate user should have his own personal mask. Read the instructions for the mask and follow them. Choose the correct filter/mask. Check the mask for defects or missing parts before use. Make sure that the mask is fitted on properly. Keep the mask on the entire time you are in the polluted area. Change the filter/mask at the latest when you can smell the pollution, or when the resistance becomes too great. You should preferably work out a routine for changing the filter/mask. Don t forget to shave in the morning. If the mask is not non-maintainable, it must be maintained according to the instructions for use. Clean the mask/filter and store in airtight packaging if it is going to be used again. Jannerup offset a/s