Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Transkript

1 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1230 Klinter eller klipper ved kysten Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler til truslen: Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1330 Strandenge Gunstig Bevaring af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Rydning af vedplanter 16. november 2011 Side 1 af 7

2 Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 5130 Enekrat på heder, overdrev eller Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status skrænter Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler til truslen: Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre Ugunstig Genopretning af gunstig status kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler til truslen: Gældende lovgivning 16. november 2011 Side 2 af 7

3 Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler til truslen: Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig Ugunstig Genopretning af gunstig status bund, ofte med blåtop Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Afgræsning Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Mulige virkemidler til truslen: Etablering på driftsarealer Afgræsning Rydning af vedplanter Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Bekæmpelse af invasive arter Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler til truslen: Gældende lovgivning 16. november 2011 Side 3 af 7

4 Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6430 Bræmmer med høje urter langs Vurderet Gunstig Bevaring af gunstig status vandløb eller skyggende skovbryn Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler til truslen: Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt Ugunstig Genopretning af gunstig status (hårdt) vand Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Afgræsning Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Bekæmpelse af invasive arter Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler til truslen: Gældende lovgivning 16. november 2011 Side 4 af 7

5 Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7230 Rigkær Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler til truslen: Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9160 Egeskove og blandskove på mere eller Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status mindre rig jordbund Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler til truslen: 16. november 2011 Side 5 af 7

6 Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår Habitatområde: 213 Randkløve Skår Udpegningsgrundlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer Ugunstig Genopretning af gunstig status og væld Sigtelinje Trussel: Indsats: Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler til truslen: Skovnaturtypebevarende drift/pleje Urørt skov Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler til truslen: Gældende lovgivning 16. november 2011 Side 6 af 7

7 Natura 2000-område: 213 Randkløve Skår 16. november 2011 Side 7 af 7

8 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger, der følger af bilag 1 i loven. A. Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer Indhold Natura 2000-planen består af 1) en basisanalyse, 2) en målsætning af det enkelte område, 3) et indsatsprogram, der angiver retningslinjer for planens gennemførsel. Der er udarbejdet en overordnet målsætning for hele Natura 2000-området samt konkrete målsætninger og afvejning af modstridende naturinteresser. Indsatsprogrammet angiver både generelle og konkrete retningslinjer for den forvaltning, der skal implementeres i 1. planperiode (6 år og 12 år for fredskovspligtige arealer) startende fra Endelig er der en kort beskrivelse af sammenhæng til vandplanen og et oversigtsskema, der opsummerer Natura 2000-planen jf. naturtyper og arter på områdets udpegningsgrundlag. Formål Planens mål på sigt er skitseret nedenfor. Indsatsen i 1. planperiode skal sikre eksisterende naturværdier på udpegningsgrundlaget og starte en proces, der genopretter akut truet natur under hensyntagen til eventuelle modstridende naturinteresser. For området gælder følgende overordnede målsætning: I Natura 2000-området er der særlig fokus på forekomster af kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230), idet disse naturtyper vil være meget vigtige at bevare, fordi de er truede, dvs. at deres biogeografiske status i Danmark er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. Desuden har naturtyperne kystklint/klippe (1230) og strandeng (1330) samt skovnaturtypen elle- og askeskov (91E0) betydning, fordi de er de arealmæssigt største naturtyper i området. Det overordnede mål for området er: Naturtyper og levesteder for arter på områdets udpegningsgrundlag er for hver naturtype og art samlet betragtet i området sikret en høj eller god bevaringstilstand. Bevaringen af de lysåbne naturtyper kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) prioriteres højt, fordi disse naturtyper er truede. Bevaringen af naturtyperne kystklint/klippe (1230) og strandeng (1330) samt af skovnaturtypen elle- og askeskov (91E0) prioriteres ligeledes højt på grund af arealernes størrelse. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 1

9 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring Bevaringen af de lysåbne naturtyper er sikret; det prioriteres at kildevæld (7220) er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en ældre bevoksning af træer. Naturtypernes areal er opretholdt eller øget, og deres naturtilstand er god-høj overalt, hvor de givne naturforhold muliggør det. Kildevæld i området har en god vandkvalitet og er gode levesteder for forekomsterne af de arter, der er karakteristiske for dem. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Relevante planer Der foregår en ekstensiv skovdrift ved plukhugst til brænde i området. Dele af området (ca. 2 ha) er hegnet og afgræsses ekstensivt med får. Desuden har amtet tidligere hegnet ca. 3 ha overdrevslignende areal ved Østermarie, men der har ikke været muligt at skaffe dyr til afgræsning de senere år. Bornholms Regionskommune vedligeholder de offentlige stier i området. Natura 2000-områderne vil fremgå af landsplandirektivet (de tidligere regionplaner). Disse skal indeholde retningslinjer i overensstemmelse med bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder nr. 408 af 1. maj Det betyder, at landsplandirektivet skal indeholde retningslinjer, der i overensstemmelse med direktivforpligtelserne kan understøtte områdernes bevaringsmålsætninger. Landsplandirektivet indeholder derfor ikke udlæg af nye arealer til byzone, sommerhusområde, nye større vejanlæg, øvrige trafik og tekniske anlæg eller væsentlige udvidelser eller nye områder til råstofindvinding på land mv., mens der kan være retningslinjer, der bidrager til at sikre naturforholdene, jf. bestemmelser i bekendtgørelsens 5. Der vil derfor ikke med Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger og retningslinjer for den efterfølgende kommunale planlægning være modstrid mellem den og landsplandirektivet. B. Nul - alternativ En række naturtyper og levesteder for arter kræver vedvarende drift for at sikre og opretholde gunstig bevaringsstatus det gælder fx en række lysåbne naturtyper. Samtidig kræver andre i ugunstig tilstand tiltag, der kan imødegå forringelse. Hvis ikke planen for 1. planperiode iværksættes, vil tilgroningen af de lysåbne naturtyper fortsætte, og der vil ske en stadig fragmentering af visse lysåbne naturtyper med tab af naturindhold til følge. Desuden vil der ske en gradvis forringelse af tilstanden af et antal naturtyper som følge af mængden af kvælstof tilført med luften. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2

10 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring Desuden vil der være en risiko for, at skovnaturtyper vil blive konverteret til andre træarter. Bevaringsstatus er gunstig eller vurderet gunstig for: 1330 strandeng. Tilstanden er god på over 75% af det kortlagte areal og tilstanden vurderes også på langt sigt at kunne opretholdes som god eller høj på over 75% af arealet urtebræmmer, fordi der ikke er konstateret umiddelbart alvorlige trusler mod naturtypen. Bevaringsstatus er ugunstig eller vurderet ugunstig for: 6210 kalkoverdrev, fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på de fleste af naturtypens arealer tidvis våd eng, fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på de fleste af naturtypens arealer kildevæld, fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på de fleste af naturtypens arealer. 91E0 elle- og askeskov, da højeste tålegrænse for N-depositionen er overskredet. Bevaringsstatus er ukendt for: 1230 kystklint/klippe. Naturtypen er ikke kortlagt inden for området enekrat. Naturtypen er ikke kortlagt inden for området surt overdrev. Naturtypen er ikke registreret inden for området rigkær. Naturtypen er ikke registreret inden for området ege-blandskov. Naturtypen er ikke registreret på de fredskovpligtige arealer indenfor området. C. Miljøforhold i områder der kan blive berørt Det samlede areal af kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410) på sigt øges, hvis de givne naturforhold gør det muligt, og arealer af kalkoverdrev (6210) skal desuden søges sammenkædet med andre lysåbne naturarealer. Forekomster af naturtyper, der har høj artstilstandsklasse, søges udvidet/sammenkædet, hvis de givne naturforhold gør det muligt. Det sikres, at forekomster af habitatnaturtyper og artslevesteder, der ikke er omfattet af lovgivning herom, bliver beskyttet mod ødelæggelse. Det gælder specielt for skovnaturtyperne. I forhold til planens målsætninger skal det bemærkes, at der navnlig for skovnaturtyper kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

11 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring D. Eksisterende miljøproblemer Truslerne mod naturværdierne og områdets udpegningsgrundlag er systematisk beskrevet i planen. Planens mål er, at sikre udpegningsgrundlaget mod disse trusler herunder prioritering i tilfælde af modstridende naturinteresser. Derudover skal følgende fremhæves: E. Internationale miljøbeskyttelsesmål Planen er en udmøntning af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv implementeret i dansk lov via Miljømålsloven. Planen vil sikre, at areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter ikke går tilbage eller forringes. Samtidig vil der ske en særlig indsats for truede naturtyper og arter, hvilket er afspejlet i statens retningslinjer for 1. planperiode. For dette Natura 2000-område gælder: 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i skovnaturtyperne. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Invasive arter som kæmpe-bjørneklo og rynket rose skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges. I henhold til vandplanen vurderes en gennemførsel af planen for vandopland 3.1 Bornholm under vandrammedirektivet ikke at indebære væsentlige synergieffekter mellem vandplanens indsatsprogram for hovedvandopland 3.1 Bornholm og denne Natura 2000-plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

12 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring F. Planens indvirkning på miljøet I tabel 1 herunder er gennemgået planens sandsynlige indvirkning på en række faktorer ifølge lovens bilag 1f, i de tilfælde hvor de vurderes at være af væsentlig betydning. Planens indvirkning på Påvirkes Ingen Påvirkning Redegør for indvirkning Biologisk mangfoldighed x Er redegjort for i planen. Befolkningen x De rekreative oplevelser i tilknytning til området sikres eller forbedres via et forbedret naturgrundlag. Menneskers sundhed x Fauna og flora x Er redegjort for i planen. Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder Landskab Kulturarv, herunder kirker Arkitektonisk arv x x x x x x x x Er redegjort for i planen se i øvrigt vandplan for vandopland 3.1 Bornholm Et varieret landskab bestående af forskellige land-skabstyper fastholdes. Fragmentering af landskabets naturprægede arealer imødegås. Arkæologisk arv x Tabel 1. Gennemgang af planens indvirkning på en række miljøforhold. G. Foranstaltninger der modsvarer negativ indvirkning på miljøet Planen har indvirkning på de faktorer, der er listet i tabel 1. Vedrørende modstridende naturinteresser følger prioriteringen statens retningslinjer. Følgende konkrete tiltag er planlagt. Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter 2.1 Der gennemføres ingen indsatser efter denne sigtelinje. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

13 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare 4.1 Der gennemføres ingen indsatser efter denne sigtelinje. Der udarbejdes handleplaner og vælges virkemidler af kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen m.fl. indenfor rammerne af indsatsprogrammet. H. Grundlag for prioriteringer og valg Planen har til hensigt at sikre udpegningsgrundlaget og fremme den biologiske mangfoldighed generelt. En målsætning for en bestemt naturtype eller art vil dog kunne indebære en nedprioritering af andre naturtyper/arter. For området er der foretage følgende valg: Målsætningerne for dette Natura 2000-område medfører ingen nedprioriteringer blandt de naturtyper og arter, som området er udpeget for, og hvoraf surt overdrev (6230), kildevæld (7220) samt elle- og askeskov (91E0) er særligt prioriterede ifølge habitatdirektivet. Der kan på sigt opstå konflikt mellem opretholdelse af lysåbne naturtyper som tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) i forhold til, at elleog askeskov (91E0) naturligt vil kunne brede sig på arealerne. På arealer af disse lysåbne naturtyper vil naturtypen urtebræmme (6430) muligvis på sigt kunne fortrænge dem som følge af påvirkning med næringsstoffer. Hensynet til områdets bestand af strandtudse, hvis yngle- og rasteområder er beskyttet efter regler i habitatdirektivets artikel 12, giver heller ikke anledning til særlige, indbyrdes prioriteringer blandt områdets udpegningsgrundlag. I. Overvågning Natura 2000-indsatsen bliver løbende overvåget i forhold til udpegningsgrundlag og naturværdier via NOVANA og DEVANO overvågningsprogrammer. Desuden afrapporterer Danmark den nationale indsats vedr. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til EU-Kommissionen hvert 6 år. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 6

14 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring Basisanalysen udarbejdet i forbindelse med naturplanen - udgør det nuværende videns grundlag for områdets udpegningsgrundlag i forbindelse med naturplanlægningen. Analysen gennemgår systematisk udpegningsgrundlaget med en beskrivelse af status for hver enkelt art og naturtype. Det er hensigten, at denne analyse opdateres i forbindelse med fremtidige planperioder. J. Ikke teknisk resume I medfør af lov nr af 22. oktober 2007 er der foretaget en miljøvurdering. Planen vil sikre eller forbedre bevaringsstatus for områdets udpegningsgrundlag og den biologiske mangfoldighed generelt samt et sammenhængende og varieret landskab. Planens målsætninger for dette Natura 2000-område medfører ingen nedprioriteringer blandt de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Hvis ikke planen iværksættes, vil ikke mindst tilgroningen af de lysåbne naturtyper fortsætte, og der vil ske en stadig fragmentering af visse lysåbne naturtyper med tab af naturindhold til følge. Desuden vil tilførsel af luftbårent kvælstof kunne fortsætte og medføre forringelser af naturtyper, som området er udpeget for at bevare. Endelig vil der være en risiko for, at skovnaturtyper vil blive konverteret til andre træarter. Planen betyder, at de rekreative oplevelser i tilknytning til området forbedres via et forbedret naturgrundlag. Desuden vil den fastholde et varieret landskab og imødegå fragmentering af landskabets naturprægede arealer. Planens overordnede mål for området omfatter, at naturtyper og levesteder for arter på områdets udpegningsgrundlag for hver naturtype og art samlet betragtet i området er sikret en høj eller god bevaringstilstand. Bevaringen af de lysåbne naturtyper kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) prioriteres højt, fordi disse naturtyper er truede. Bevaringen af naturtyperne kystklint/klippe (1230) og strandeng (1330) samt af skovnaturtypen elle- og askeskov (91E0) prioriteres ligeledes højt på grund af arealernes størrelse. Bevaringen af de lysåbne naturtyper vil være sikret. Naturtypernes areal vil være opretholdt eller øget, og deres naturtilstand være god-høj overalt, hvor de naturgivne forhold muliggør det. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Strandtudse lever i området. Denne arts yngle- og rasteområder er generelt beskyttet som følge af regler i artikel 12 og 16 i EU s habitatdirektiv (jf. direktivets bilag 4). Planens gennemførelse vurderes at få positiv betydning for arten. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

15 Forslag til Natura 2000-plan Offentlig høring Som led i de nationale overvågningsprogrammer for vandmiljø og natur vil der ske en overvågning af arter og naturtyper, som området er udpeget for at bevare. Desuden forventes opdateret viden om disse også at skulle fremgå af basisanalyserne i de fremtidige naturplaner, som hvert sjette år udarbejdes for det konkrete område. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

16 Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 213 Randkløve Skår Udkast til Natura 2000-plan blev annonceret i ekstern høring den 4. oktober Høringsfristen udløb den 6. april Høringsmateriale, høringssvar og høringsnotater kan ses på Og Forslag til Natura 2000-plan er annonceret offentligt og desuden sendt i høring hos relevante myndigheder (jf. miljømålsloven 43 og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura skovplaner 5). Naturstyrelsen har modtaget i alt 1650 høringssvar vedrørende de enkelte Natura 2000-planer, og dertil omkring 300 mere generelle høringssvar vedrørende vand- og naturplanlægningen. De generelle høringssvar er sammenfattet i et samlet notat, der kan ses på Til Natura 2000-plan nr. 213 er der modtaget i alt 2 høringssvar fra DN-Bornholm (ID 1764) og Bornholms Landbrug (ID 1786). Svarene har især berørt følgende punkt: 1. Husdyrsgodkendelsesordningen Yderligere har høringssvarene berørt blandt andet følgende emner, hvortil der henvises i det generelle høringsnotat (kan findes via ovenstående link): 2. Overvågning 3. Udpegningsgrundlag og afgrænsning 4. Kvælstof 5. Målsætning I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter til de ovenfor nævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

17 Bemærkninger til planforslaget 1. Husdyrgodkendelsesordningen Høringssvar: Bornholms Landbrug oponerer mod, at fremtidige tilladelser til udvidelse af husdyrbesætninger skal baseres på totaldepositionen af ammoniak, og ikke den enkelte naturtypes tålegrænse. Naturstyrelsen: Administrationen af husdyrlovgivningen er henlagt til kommunalbestyrelserne og er ikke et emne for naturplanerne. Justeringer af forslag til Natura 2000-plan nr. 213 Der er ikke foretaget nogen ændringer af planen på baggrund af de indkomne høringssvar, men bemærkningerne indgår i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen. Naturstyrelsens egne justeringer af forslag til Natura 2000-plan nr. 213 På baggrund af dialog i høringsperioden, og Naturstyrelsens egne overvejelser, er der foretaget mindre justeringer af teksten. Hverken ændringerne som følge af de indkomne bemærkninger, eller Naturstyrelsens egne justeringer giver anledning til fornyet høring af planforslaget. Sammenfattende redegørelse for høring over miljørapport (SMV) Parallelt med offentlig høring af planudkast til Natura 2000-plan for område nr. 213 har SMVredegørelse for planen været i offentlig høring i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 8. Natura 2000-planens formål er at sikre eller genoprette bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der har dannet grundlag for udpegning af Natura 2000-område nr SMV-rapporten viste ikke modstrid med andre miljøhensyn, og der er i den offentlige høring ikke modtaget kommentarer til rapporten. Den offentlige høring har ikke givet anledning til ændring af Natura 2000-planen. Naturstyrelsen vil overvåge effekten af Natura 2000-planen gennem det nationale overvågningsprogram NOVANA, g_natur/, som følger udviklingen i naturtilstanden og arealudbredelse af de naturtyper og arter, som planlægningen omfatter. Desuden vil Naturstyrelsen i samarbejde med FødevareErhverv og Kommunernes Landsforening overvåge fremdriften i den forudsatte forvaltningsindsats.

18 NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår Kysten ved Randkløve Skår fra luften Luftfoto fra 2004, DDO, COWI

19 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området Udpegningsgrundlaget Datapræsentation Foreløbig trusselsvurdering Eutrofiering Tilgroning Hydrologi Invasive arter Arealmæssige ændringer siden Forstyrrelse af arter Andre trusler Modsatrettede interesser Naturforvaltning og pleje Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Litteraturliste Liste over anvendt materiale Liste over manglende data Liste over andet relevant materiale Bilag af 13

20 1. Beskrivelse af området NATURA 2000-området ligger på Østbornholm på kysten mellem Saltuna og Bølshavn, se figur 1.1., og dækker ca. 37 ha, se tabel 1.2. Habitatområdes udstrækning langs kysten er ca. 2,5 km og området når ca. 0,5 km ind i landet langs Klintebæk, ca. 50 m over havoverfladen. Habitatområdets landværts afgrænsning ligger iøvrigt omkring kote 25 m, i syd dog kote 42,5 m. Randkløve Skår betegner også turistlokaliteten nedenfor Randkløvegård, langs kysten løber desuden en del af Kyststien, der når hele øen rundt. Figur 1.1.: Habitatområde 213: Randkløve Skår. Husene i kortets nordvestlige hjørne hører til Saltuna, i kortets sydøstlige hjørne er det bebyggelsen ved Ypnasted. Nr. Natura2000 Navn Areal (ha) H213 DK007X311 Randkløve Skår 37 Tabel 1.2: Oversigt over det habitatområde der er inkluderet i denne basisanalyse. Den kystnære lokalisering medfører at hovedparten (ca. 34 ha.) omfattes af strandbeskyttelseslinien, desuden dækkes hele området af skovbyggelinien og fem til dels overlappende fredninger berører ialt ca. 34 ha., se tabel 1.3. Fredningernes formål er først og fremmest at hindre yderligere bebyggelse på arealerne, men indeholder også afsnit om offentlighedens adgang og om beskyttelse af naturværdier. I deklarationen står anført: at bevare de klipper og bevoksninger, der forefindes på det 3 af 13

21 nævnte areal, urørte og ubeskadigede i enhver henseende, samt at der altid holdes fri adgang ved en over gaardens jorder til bemeldte klipper førende gangsti, der altid skal være i god og let farbar stand. Fredningsnr. år Navn Formål Fredet areal (ha) Areal indenfor habitatområde (ha) Randkløveskår, 22 a, Østermarie Æstetisk fredning 3,6 3, Randkløve, 25 h, Østermarie Æstetisk fredning 3,8 3, Saltuna-Ypnasted Landskabsfredning 31,8 22, Saltuna-Ypnasted supplement til -08 Landskabsfredning 9,8 7, Randkløve, 26 d, Østermarie Bebyggelsesregulering 0,4 0,01 Tabel 1.3: Oversigt over fredninger i Habitatområde 213. Naturværdierne i habitatområdet består i hovedsagen af de mere eller mindre nøgne kystklipper og den stejle skovdækkede klippeskråning ind mod land. I skoven findes flere mindre åløb i dybtliggende ålejer i klippesprækker. De vejledende 3-udpegede arealer omfatter idag kun strandenge og to åer, se tabel 1.4, men der findes yderligere to mindre vandløb jf. figur 1.1. Et tidligere vejledende udpeget overdrevslignende areal må betragtes som et braklagt tidligere omdriftsareal uden overdrevskvaliteter. Naturtype Areal eller længde (ha, km) Antal Fredsskov 16,2 4 Anden skov 3,4 5 3-Vandløb 0,7 km 2 Strandeng 3,1 51 (heraf 46 under 2500m²) Andet naturareal (især kystklippe) 11,0 - Areal i omdrift (ínkl. brakmark) 1,8 1 Bebygget areal 1,5 11 Tabel 1.4: Oversigt over arealfordeling i habitatområdet. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 er habitatområde nr. 213 udpeget af hensyn til 9 habitatnaturtyper og ingen arter. Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår Kode Naturtype Kortlagt areal (ha) Antal forekomster 1230 Klinter eller klipper ved kysten 3,64 3) 2 3) 4 af 13

22 1330 Strandenge 2) 1, Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Ikke kortlagt *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 2) 0 0 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 2) 0,45 5 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 2) 0, Rigkær 2) Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 1) Ikke kortlagt 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1) Ikke kortlagt Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 213. Noter: 1) Skov-naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. 2) Naturtypen er omfattet af NOVANA-programmet. 3) Naturtypen er kun kortlagt i sammenhæng med andre kortlagte naturtyper (mosaikforekomst). * Prioriteret naturtype Ud over typerne på udpegningsgrundlaget er der registreret typerne 6210 kalkoverdrev og 6430 urtebræmme, se kap. 7. Det bør endvidere undersøges om vandløbene i habitatområdet tilhører type 3260 (vandløb med vandplanter). Type 1230 kystklint/klippe er kortlagt i det omfang den har optrådt i mosaik med en af de øvrige 18 habitatnaturtyper som kortlægningen har omfattet. Kortlægningen vurderes dog at være rimeligt dækkende for typens udbredelse. Der er kortlagt 5,75 ha ud af 37 ha (15,5%), se Bilag 1. Der hersker fortsat en del usikkerhed omkring typebestemmelsen af kærtyperne 6410, 7220 og 7230 særlig når typerne synes at forekomme i en eller anden form for mosaik eller i mellemformer. At der ikke er kortlagt type 7230 ved dette års kortlægning er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med at typen ikke findes i habitatområdet. 3. Datapræsentation Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår Kode Naturtype Datagrundlag Litteraturliste 1230 Klinter eller klipper ved kysten NOVANA-kortlægning , Strandenge 2) NOVANA-kortlægning , Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Ej data *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 2) NOVANA-kortlægning , Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 2) NOVANA-kortlægning , 5 5 af 13

23 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 2) NOVANA-kortlægning , Rigkær 2) NOVANA-kortlægning , Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 1) Ej data - 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1) Ej data - Tabel 3.1. Oversigt over datagrundlag for vurderingen af de naturtyper, der aktuelt indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde 213. Vandløb Der findes faunalister fra ét besøg på hver af tre målestationer foretaget i 1998: dels indenfor habitatområdegrænsen (på Klintebæk og vandløbet der fører til Randkløve skår) dels på et vandløb der fører gennem habitatområdet (mellem Randkløvegård og Randkløvedal). Listerne er rå artslister og DVFI-faunabedømmelse kan ikke foretages. Planter Natur og Miljø har kendskab til i alt 355 plantearter fra botaniske undersøgelser foretaget i habitatområdet mellem 1985 og Disse findes i Bilag 2. Området huser flere sjældne, fredede, rødeller gullistede arter. Status for arterne i 2006 er ikke kendt for flere af arterne, men fx den gullistede ansvarsart Melet Kodriver er registreret i kærene under kortlægningen i Dyr På klippekysten findes rockpools, der kan være ynglested for bilag IV-arterne Strandtudse og Grønbroget Tudse. Disse er konstateret i rockpools på kysten både nord og syd for habitatområdet, men ikke dokumenteret for selve habitatområdet. Også Lille vandsalamander kendes fra rockpools få hundrede meter nordvest for området. 4. Foreløbig trusselsvurdering I forbindelse med kortlægningen af de 18 terrestriske, lysåbne naturtyper er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtypekarakteristiske strukturer. Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er tilstede i veludviklede forekomster af naturtyper under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturerne samlede omfang registreret på en tre-trins skala: Udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tabel 4.1.a-d giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogle nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antageligt påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. 6 af 13

24 Negative strukturer Positive I S U U 3% 0% 0% S 0% 97% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.a: Strandeng (1,55 ha) Negative strukturer Positive I S U U 66% 0% 0% S 0% 0% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.c: Tidvis våd eng (0,45 ha) Negative strukturer Positive I S U U 0% 100% 0% S 0% 0% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.b: *Kalkoverdrev (0,08 ha) Negative strukturer Positive I S U U 5% 8% 0% S 0% 87% 0% I 0% 0% 0% Tabel 4.1.d: *Kildevæld (0,11 ha) De negative strukturer er mangelfuldt registreret for 6410 tidvis våd eng, tabel 4.1.c., idet de manglende arealprocent udgøres af 9% med udbredt positive strukturer og 25% med spredte positive strukturer, i begge klasser uden notering af de negative strukturers udbredelse. Klassen af de bedst udbredte forekomster af naturtypen (mørkegrøn) ville derfor kunne rumme maksimalt 75% af arealet ifald negative strukturer var fraværende, omvendt ville udbredte negative strukturer i de to manglende kategorier give procentsatser i de gule og orange felter, den mest truede klasse uden positive strukturer (nederste linie, herunder det røde felt) er tom. Der er ikke registreret positive og negative strukturer for type 1230, 5130, 6230, 6430, 7230, 9160 og 91E0. Typerne 6230 *surt overdrev og 7230 *rigkær kunne ikke findes i habitatområdet, de øvrige naturtyper var ikke mål for kortlægningen Eutrofiering Baggrundsbelastningen på Bornholm med ammoniak ligger omkring 14 kg N/ha/år. Habitatområde 213 ligger dog i et intensivt landbrugsland med flere store husdyrbrug i nærheden. Den reelle belastning må derfor betragtes væsentligt højere Tilgroning Der ses en mindre tilgroning (1-10% kronedække af vedplanter) i typerne 1330, 6210 og Der er stort set ikke registeret kronedække i typen I 7220 er det meste af vegetationen mellem 15 og 50 cm høj, mens vegetationshøjderne er nogenlunde jævnt fordelt blandt de øvrige typer. Det er dog tydeligt når man står i felten af fx rød-el breder sig ud i kærene. Tilgroningen bremses af de årlige vinterstorme, hvor havet oversvømmer kærene, vasker materiale væk, men også efterlader tang og affald. Der mangler grundforskning i disse særlige bornholmske kærs dynamik. Undersøgelserne bør klarlægge de særlige vilkår planterne lever under her og hvilken betydning det fx har for plantesamfundets tålegrænser for N- og S-deposition og fremtidige krav til naturpleje Hydrologi Vandløbsregulering finder ikke sted indenfor habitatområdet. 7 af 13

25 4.4. Invasive arter Kæmpe-Bjørneklo og Rynket Rose er kendt som et sjældent indslag i én kortlagt polygon, hvor deres fåtallige bestande gør at bekæmpelse kunne være effektiv. Bekæmpelse er ikke iværksat på nuværende tidspunkt. Andre steder ved Bornholms nordøstvendte klippekyst ses Kæmpe-Bjørneklo etablere sig på strandenge, især hvor åudløb sørger for frøspredning og hvor f.eks. skærmende træer giver en lævirkning. Den åbne strandeng er derfor ikke umiddelbart truet, men Kæmpe-Bjørneklo kan let spredes i den øvre rand af denne op mod skoven og øget tilgroning af strandengen kunne som sideeffekt medføre øget udbredelse af Kæmpe-Bjørneklo. Rynket Rose trives tilsyneladende ikke i strandeng, men er et problem i strandvolde med groft grus og rullesten hist og her langs kysten udenfor habitatområdet. Spredning og etablering kunne som ovenfor nævnt ske langs randen af strandengene op mod træbevoksede arealer Arealmæssige ændringer siden 1994 Bortset fra rydning af et ikke fredsskovpligtigt areal på 0,6 ha ca. midt i habitatområdet har der verseret en sag om terrænændringer på et mindre areal ved et hus i habitatområdets nordlige ende. Arealmæssige ændringer er kraftigt reguleret af de bindinger som områdets fredninger indeholder Forstyrrelse af arter Bilag IV-arter der måtte leve i rockpools er ikke udsat for forstyrrelser eller andre trusler bortset fra mulig olieudslip Andre trusler Kystsikring finder ikke sted indenfor habitatområdet, men stigninger i havniveauet vil have negative konsekvenser hvis klippepartierne nedenfor selve kystskrænten overskylles. Det er disse flade klipper der i dag rummer naturtyperne strandeng, kildevæld og tidvis våd eng. Naturtyperne kan i nogen grad tænkes at følge med en havstigning op ad kysten, men naturtypernes arealudstrækning blive decimeret, da kystskrænten i området er stejl. Alvorlige olieudslip i forbindelse med skibsforlis er en potentiel trussel. 5. Modsatrettede interesser Der kan være en konflikt mellem kærtyperne og skovtypen 91E0 idet rødellesumpen kan brede sig ud i kærene. Ligeledes kan urtebræmmesamfundet 6430 betragtes som et muligt successionsstadium fra de lavtvoksende kærtyper, hvis fx eutrofieringen øges. 6. Naturforvaltning og pleje Der foregår en ekstensiv skovdrift ved plukhugst til brænde i området. Dele af området (2,2 ha) er hegnet og afgræsses ekstensivt med bornholmerfår. Desuden har amtet tidligere hegnet ca. 2,9 ha overdrevslignende areal på matrikel 22i, Østermarie, men der har ikke været muligt at skaffe dyr til afgræsning de senere år. Arealet har tidligere været vejledende udpeget som 3-overdrev, men må betragtes som et braklagt tidligere omdriftsareal uden overdrevskvaliteter. Natur & Miljø vedligeholder de offentlige stier i området. 8 af 13

26 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Naturtyperne 6210 kalkoverdrev og 6430 urtebræmme er konstateret indenfor habitatområdet, men optræder ikke i udpegningsgrundlaget, se tabel 7.1. Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår Kode Naturtype Kortlagt areal (ha) Antal forekomster Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 2) 0,08 1 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 0,02 1 Tabel 7.1: Nykonstaterede naturtyper, der ikke er på habitatområdets udpegningsgrundlag. Note: 2) Naturtypen er omfattet af NOVANA-programmet. * Prioriteret naturtype 8. Litteraturliste Henvisning foregår i teksten som nummer i parentes, f. eks.: (2) 8.1. Liste over anvendt materiale 1. Diverse fredningskendelser i form af afskrifter af fredningsdeklarationer, udskrifter af overfredningsnævnets kendelsesprotokol og udskrifter af forhandlingsprotokollen for naturfredningsnævnet for Bornholms Amtsrådskreds. 2. Faunabedømmelse fra station a 278 (Bæk øst for Randkløvegård). Udskrift fra Winbio. 3. Faunabedømmelse fra station a 279 (Bæk øst for Randkløvegård [= Klintebæk]). Udskrift fra Winbio. 4. Faunabedømmelse fra station a 280 (Bæk vest for Randkløvegård). Udskrift fra Winbio. 5. Natur & Miljøs naturdatabase (data overføres til fællesoffentlige database) 6. En række korttemaer i Natur & Miljøs GIS-system (MapInfo). 7. Kortlægning Fremsendt til DMU. TILDA og tilknyttede MapInfo-tabeller Liste over manglende data Der mangler data fra kortlægning af skovnaturtyperne og vandløb. Den reelle ammoniakdepostion samt naturtypernes tålegrænse bør beregnes. Der bør forskes i de bornholmske kystkærs økologi således at disse værdifulde naturområder kan forvaltes bedst muligt Liste over andet relevant materiale 1. Hansen, Finn På tur i Bornholms natur. Bornholms Velkomstcenter og Bornholms amt. 3. oplag. 9 af 13

27 9. Bilag Bilag 1. Kort med oversigt over de samlede kortlagte habitatnaturtyper. De enkelte naturtyper er ikke afbilledet særskilt, da de opstræder i mosaikker. Bilag 2. Udtræk fra BRK s naturdatabase af planter fra H213, Randkløve Skår. Plantearter fundet Ager-Gåseurt Ager-Kål Ager-Padderok Ager-Sennep Ager-Snerle Ager-Stedmoderblomst Ager-Svinemælk Ager-Tidsel Ahorn Akselblomstret Star Alm. Akeleje Alm. Bingelurt Alm. Brandbæger Alm. Brunelle Alm. Eg Alm. Engelsød Alm. Firling Alm. Fredløs Alm. Fuglegræs Alm. Gedeblad Alm. Guldnælde Alm. Guldstjerne Alm. Gyldenris Alm. Hjertegræs Alm. Hundegræs Alm. Hvene Alm. Hvidtjørn Alm. Hyld Alm. Hønsetarm Alm. Kamgræs Alm. Knopurt Alm. Kongepen Alm. Kvik Alm. Kællingetand Alm. Mangeløv 10 af 13

28 Alm. Mangeløv x Guldskæl-M. Alm. Milturt Alm. Mjødurt Alm. Mælkeurt Alm. Pimpinelle Alm. Rajgræs Alm. Rapgræs Alm. Røllike Alm. Røllike Alm. Røn Alm. Skjolddrager Alm. Spergel Alm. Star Alm. Sumpstrå Alm. Svinemælk Alm. Syre Alm. Søpryd Alm. Vedbend Angelik Ask Asparges Avnbøg Bakke-Forglemmigej Benved Bidende Ranunkel Bidende Stenurt Bittersød Natskygge Bjerg-Rørhvene Blodrød Storkenæb Blomme Blæresmælde Blød Hejre Blå Anemone Blåbær Blågrøn Star Blågrå Siv Blåhat Blå-Klokke Blåmunke Blåtop Bredbladet Kæruld Bredbladet Mangeløv Brombær x Hindbær Bugtet Kløver Bukkeblad Burre-Snerre Butbladet Skræppe Butblomstret Sødgræs Bøg Bølget Bunke Cikorie Dag-Pragtstjerne Desmerurt Djævelsbid Draphavre Dueurt sp. Dunet Dueurt Dunet Steffensurt Dusk-Fredløs Dværg-Star Dynd-Padderok Enblomstret Flitteraks Ene Engelskgræs Eng-Forglemmigej Eng-Havre Eng-Kabbeleje Engkarse Eng-Nellikerod Eng-Rapgræs Engriflet Hvidtjørn Eng-Rottehale Eng-Svingel Ensidig Klokke Enskællet Sumpstrå Enårig Rapgræs Feber-Nellikerod Fersken-Pileurt Filtbladet Kongelys Fin Kløver Finger-Lærkespore Firblad Fjerbregne Fjernakset Star Fladstrået Rapgræs Fladtrykt Kogleaks Fløjlsgræs Foder-Kulsukker Forlænget Star Fugle-Kirsebær Følfod Fåblomstret Kogleaks Fåre-Svingel Gedeskæg Glanskapslet Siv Glat Dueurt Glat Hunde-Rose Glat Vejbred Glat Ærenpris Græsbladet Fladstjerne Grøn Gåsefod Grønblomstret Bjørneklo Grå-Bynke Grå-Pil Gul Anemone Gul Fladbælg Gul Iris Gul Okseøje Gul Snerre Gærde-Kørvel Gærde-Snerle Gærde-Valmue Gåse-Potentil Haremad Harril Hassel Hasselurt Have-Malurt Hedelyng Hindbær Hirse-Star Hjortetrøst Horse-Tidsel Hulkravet Kodriver Hulkravet Kodriver x Storblomstret K. Hulrodet Lærkespore Hvas Avneknippe Hvid Anemone Hvid Okseøje Hvid Stenurt Hvid-Kløver Hvidmelet Gåsefod Hvidtjørn Hyldebladet Baldrian Hyrdetaske Høst-Borst Høst-Star Håret Høgeurt Håret Viol Jordbær-Potentil Kantbælg Kantet Perikon Kattehale Katteskæg Klit-Fladbælg Klæbrig Brandbæger Knoldet Brunrod 11 af 13

29 Knoldet Mjødurt Knold-Ranunkel Knop-Siv Knude-Firling Knæbøjet Rævehale Kommen Korbær Kornblomst Kornet Stenbræk Korsknap Kransbørste Krat-Fladbælg Krat-Viol Kristtorn Krognæb-Star Kruset Skræppe Krybende Hestegræs Krybende Pil Krybende Potentil Kryb-Hvene Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Svingel Kær-Fladbælg Kær-Høgeskæg Kær-Snerre Kær-Tidsel Kær-Trehage Kødfarvet Gøgeurt Kål-Tidsel Lancet-Vejbred Langstilket Lærkespore Lav Ranunkel Lav Skorsonér Lav Tidsel Leverurt Liden Burre Liden Lærkespore Liden Storkenæb Lugtløs Kamille Lundgylden Lund-Rapgræs Læge-Alant Læge-Baldrian Læge-Kulsukker Læge-Stenfrø Lådden Dueurt Maj-Gøgeurt Manna-Sødgræs Mark-Forglemmigej Mark-Frytle Mark-Krageklo Mark-Ærenpris Melet Kodriver Mose-Bunke Muse-Vikke Mælkebøtte Nikkende Flitteraks Nikkende Limurt Nyrebladet Ranunkel Nælde-Klokke Pigget Star Plettet Gøgeurt Prikbladet Perikon Pyramide-Læbeløs Pære Rams-Løg Rank Forglemmigej Rosen-Dueurt Ru Brombær Ru Svinemælk Rundbælg Rynket Rose Rød Arve Rød Svingel Rød Tvetand Rød-El Rød-Kløver Rødknæ Rørgræs Sandkryb Sand-Løg Sanikel Selje-Røn Sideskærm Skede-Star Skive-Kamille Skovarve Skov-Brandbæger Skov-Elm Skov-Forglemmigej Skov-Fuglegræs Skov-Galtetand Skov-Gøgelilje Skov-Gøgeurt Skov-Hanekro Skov-Jordbær Skov-Kogleaks Skov-Løg Skov-Salat Skov-Skræppe Skov-Star Skov-Stilkaks Skov-Storkenæb Skovsyre Skov-Viol Skt. Hansurt Skvalderkål Skælrod Skærm-Vortemælk Slåen Smalbladet Høgeurt Smalbladet Timian Snerle-Pileurt Sort Dværgmispel Sort Radeløv Spids-Løn Spyd-Mælde Stikkelsbær Stinkende Storkenæb Stjerne-Star Stolthenriks Gåsefod Stor Knopurt Stor Konval Stor Nælde Storblomstret Kodriver Storbægret Storkenæb Storkronet Ærenpris Strand-Asters Strand-Kogleaks Strand-Svingel Strand-Trehage Strand-Tusindgylden Strand-Vejbred Sump-Hullæbe Svalerod Sværtevæld Sylt-Star Sød-Æble Sød-Æble x Skov-Æ. Sølv-Potentil Tagrør Tandbælg Tandrod Tidlig Dværgbunke Tigger-Ranunkel Tjærenellike Top-Star 12 af 13

30 Toradet Star Tormentil Trenervet Snerre Tudse-Siv Tusindfryd Tveskægget Ærenpris Tykbladet Ærenpris Tyndakset Gøgeurt Udspilet Star Vandaks Vandkarse Vand-Mynte Vand-Skræppe Vedbend Vedbend-Ærenpris Vejbred-Skeblad Vej-Pileurt Vellugtende Gulaks Vibefedt Vild Kørvel Vild Løg Vorterod Vrietorn Vår-Star Ægbladet Fliglæbe Ørnebregne 13 af 13

31 J.nr. SNS Den 15. maj 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Storstrøm for skovbevoksede fredskovsarealer i: habitatområde nr. 213 RANDKLØVE SKÅR

32 INDHOLD 1 Beskrivelse af området Udpegningsgrundlaget Datapræsentation Foreløbig trusselsvurdering Modsatrettede interesser Naturforvaltning og pleje Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Liste over manglende data Liste over anvendt materiale... 6 Bilag 1 Kort over registrerede naturtyper/levesteder... 7 Bilag 2 Data for naturtyper og arter... 8 Bilag 3 Foreløbig trusselsvurdering... 11

33 1 Beskrivelse af området Natura 2000-området Randkløve Skår er udpeget som habitatområde nr Der er ikke udpeget fuglebeskyttelsesområder inden for dette Natura 2000-område Nr. Navn Areal (ha) H213 Randkløve Skår 37 Samlet areal Natura Tabel 1.1. Oversigt over de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der er inkluderet i denne basisanalyse. Kilde: Figur 1.1: Kort over habitatområde nr Skovbevokset areal (ha.): Nr. Navn Samlet skovbevokset areal (Top10DK) Heraf med fredskovspligt Heraf uden fredskovspligt H213 Randkløve Skår Tabel 1.2. Oversigt over det samlede skovbevoksede areal i habitatområdet, der er inkluderet i denne basisanalyse. Naturværdierne i H213 består i hovedsagen af de mere eller mindre nøgne kystklipper og den stejle skovdækkede klippeskråning ind mod land. I skoven findes flere mindre åløb i dybtliggende ålejer i klippesprækker. Skovarealet i habitatområdet udgøres af spredt blandet trævækst på og tæt på klipperne Klinterne og smalle bevoksninger domineret af ask og rødel langs Klintebæk. Skovbunden er her domineret af vedbend. Natura 2000-basisanalyse for skovbevoksede fredskovsarealer i habitatområde nr. 213 Side 3

34 2 Udpegningsgrundlaget Habitatdirektivet fra 1992 har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Til dette formål er der udpeget en række særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. Hvert enkelt habitatområde er udpeget med henblik på at beskytte bestemte habitatnaturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse habitatnaturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Habitatnaturtyperne er anført på direktivets bilag I, og arterne på direktivets bilag II. Som det fremgår af tabel 2.1 er habitatområde H213 udpeget af hensyn til 9 habitatnaturtyper. Nr. Habitatnaturtype Håndtering 1230 Klinter eller klipper ved kysten Strandenge Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller - mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, - ofte med blåtop 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand + / Rigkær Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig + jordbund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld + Tabel 2.1 Oversigt over de habitatnaturtyper, som er på udpegningsgrundlaget. En stjerne angiver, at naturtypen er prioriteret af EU. - : betyder, at naturtypen/arten behandles i Bornholms Regionskommunes eller de marine basisanalyser. + : betyder, at naturtypen/arten behandles i denne basisanalyse. Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af 7220 *Kilder og Væld med kalkholdigt (hårdt) vand supplerer regionskommunens kortlægning af denne habitatnaturtype. Samme forekomst kan være kortlagt af både regionskommune og Skov- og Naturstyrelsen. 3 Datapræsentation Denne basisanalyse indeholder oplysninger om habitatnaturtyper og levesteder for arter på de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i Natura 2000 området. Oplysningerne stammer primært fra Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af habitatnaturtyper og arter, der er gennemført i 2005 og Kortlægningen er foretaget på baggrund af Tekniske anvisninger for kortlægning og registrering af skovnaturtyper og levesteder for arter i Natura 2000 områder (Skov & Landskab 2006a). Desuden har især amterne gennem årene indsamlet en del data om naturtyper og arter, bl.a. gennem NOVANA 1. Hermed en oversigt over de data, der er grundlaget for denne basisanalyse: Nr. Habitatnaturtype Kortlagt areal Bilag (ha) 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1,4 2.1 Tabel 3.1. Oversigt over den del af udpegningsgrundlaget, som er mere detaljeret beskrevet i bilag 2. 1 NOVANA: Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur Natura 2000-basisanalyse for skovbevoksede fredskovsarealer i habitatområde nr. 213 Side 4

35 På de skovbevoksede, fredskovpligtige arealer i H213 er der i alt kortlagt 1,4 ha naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget. Habitatnaturtyperne 7220, *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, og 9160, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, er på udpegningsgrundlaget, men er ikke registreret på fredskovspligtige arealer i området. I bilag 1 findes kort, som viser beliggenheden af habitatnaturtyperne på de skovbevoksede fredskovsarealer. 4 Foreløbig trusselsvurdering I direktiverne er der krav om at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de habitatnaturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til. Derfor er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod habitatnaturtyperne i Natura 2000 området, som er præsenteret i bilag 3. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. Der fremgår af bilag 3, at væsentlige trusler i området er følgende: Eutrofieringen vurderes at være en aktuel trussel i skovkanter og overgangszoner. Den gennemsnitlige deposition i den indre del af skovene ligger middel i tålegrænse-intervallet for skovnaturtyperne. Supplerende modelberegninger kan afsløre, om tålegrænsen er overskredet i den indre del af skovene 5 Modsatrettede interesser I visse tilfælde kan naturtyper og/eller arter antagelig kun opretholdes på bekostning af andre naturmæssige interesser: Naturlig succession eller tilgroning kan indebære, at én naturtype udvikler sig til en anden, og drift eller naturpleje kan derfor indebære en konflikt mellem 2 naturtyper. F.eks. kan tør hede (4030) eller surt overdrev (6230) uden græsning udvikle sig til stilkegekrat (9190). Der er ikke konstateret modsatrettede interesser i H Naturforvaltning og pleje Der foreligger følgende oplysninger om naturforvaltning og pleje af habitatnaturtyper og arter i området: Inden for følgende fredninger er der kortlagt skovhabitatnaturtyper Navn: Redningsstien fra Saltuna til Bølshavn (id /043400). Omfang: 10 ha. Fredet 11/ Formålet med fredningen er at bevare uopdyrkede arealer syd for redningsstien i deres naturlige tilstand. Fredningsbestemmelser med særlig relevans for skov er bl.a., at de områder, der på fredningstidspunktet er skovbevoksede arealer, skal bevares som skov. Natura 2000-basisanalyse for skovbevoksede fredskovsarealer i habitatområde nr. 213 Side 5

36 Navn: Klippepartiet Randkløveskåret (id ). Omfang: 3 ha. Fredet 17/ Formålet med fredningen er at bevare arealerne urørte og ubeskadiget. Adgang for offentligheden. Mht. naturpleje i H213 henvises til beskrivelse i Bornholms Regionskommunes basisanalyse. 7 Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Der er ikke konstateret nyindvandrede arter eller naturtyper under kortlægningen. 8 Liste over manglende data Ingen manglende data. 9 Liste over anvendt materiale Bornholms Regionskommune (2006): Basisanalyse_213_ver1 Danmarks Naturfredningsforening (1994): "Fredede områder i Danmark" af Knud Dahl. 7. udgave, 1. oplag DMU (2003): Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 2. udgave: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. DMU (2005a): Habitatnøgle, ver Appendiks 4a, 23. juni 2005, DMU. DMU (2005b): Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000 typer), ver Appendiks 4b, af 23. juni 2005, DMU. Skov & Landskab (2006a): Tekniske anvisninger for kortlægning og registrering af skovnaturtyper og levesteder for skovlevende arter i Natura 2000 områder. Skov & Landskab, 15. februar Skov & Landskab (2006b): Nitratudvaskning fra skovarealer model til risikovurdering. (P. Gundersen). Skov- og Naturstyrelsen (2003): Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Udgivet af Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen (2005): Opdatering af Ammoniakmanualen. ammoniakmanualen.htm Skov- og Naturstyrelsen (2006a): Retningslinier for udarbejdelse af Natura basisanalyse for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Natura 2000-basisanalyse for skovbevoksede fredskovsarealer i habitatområde nr. 213 Side 6

37 Bilag 1 Kort over registrerede naturtyper/levesteder Bilag 1.1: Kort over habitatnaturtyper Side 7