Horslunde Realskoles Elevforening. Aaarsskrift 1942

Transkript

1 Horslunde Realskoles Elevforening Aaarsskrift 1942

2 Mindeord. Realskolens mangeaarige Formand, Læge K. L. Knudsen, Horslunde, afgik ved Døden den 27. Juni og blev begravet den 1. Juli fra Kapellet paa den ny Kirkegaard i Roskilde. Et stort Følge af Slægt og Venner var med til at gøre Jordefærden til en smuk Højtidelighed. Smukt pyntet med Blomster stod den hvide Kiste omgivet af Blomsterdekorationer, deriblandt signerede Kranse fra Kollegerne paa Vestlolland, Horslunde Realskole, Ejner Munksgaards For«lag og Horslunde Realskoles Elevforening. Højtideligheden indledtes med Salmen»At sige Verden ret Farvel«. Domprovst Ege, Roskilde, talte smukt over den gamle Læge, der Livet igennem havde fulgt sine Patienter paa Vej, ogsaa naar Overmagten kom, og Lægekunsten hørte op. Efter Domprovstens Tale sang Følget»Jeg lever og ved«, og til Tonerne af»den store Mester kommer«blev Baaren af Familien baaret til Graven, hvor man sang»klokken slaar«, og hvor den afdødes Svigersøn, Mejeri* bestyrer Chr. Jensen, Kildevang, Ringsted, udtalte smukke Mindeord og takkede for Deltagelsen. Elevforeningen mindes afdøde som den energiske og dygtige Formand for Realskolen igennem 30 Aar. Realskolens Virke og Gang i det hele taget var Lægens store Interesse. Han havde den Sorg at miste sine 2 Børn, der begge havde taget deres Eksamen paa Skolen, nemlig Tandlæge Albert Knudsen, Maribo, og Fru Mejeribestyrer M.Jensen, Ringsted. Æret være Læge Knudsens Minde! ELEVFORENINGEN

3 Den 29.april afholdtes den første aarlige Skolefest. Den fandt Sted i Rewentlovparken, hvor ca. 500 Mennesker samledes for at se de smaa Skuespilleres Præsentation paa de skraa Brædder. Forestillingen gik godt. Derefter aab nedes anden Afdeling med en Polonaise under Ledelse af Fru Konsul Vingaard. Senere paa Aftenen var der Kotillon og Dans. Den 28. September afholdtes den anden Skolefest i Rewentlovparken, hvor ca. 600 Mennesker var mødt. Der opførtes Skolekomedien»Kloge Ellen«samt var der Indvielse af en ny Fane til Skolen. Denne Fane er fremskaffet dels ved Indtægten af Elevernes Aksindsamling, dels ved Gaver fra en lille Kreds af Damer, der ønsker at være anonyme. Musikken leveredes af Richard Petersen's Orkester fra Nakskov. Denne Fest fik et overordentlig smukt Forløb og vil blive gentaget hvert Aar paa samme Tid og Sted, og alle tidligere Elever er altid hjerstelig velkommen. Skoleudvidelsen i 1940 I Juni Maaned blev et Opraab udsendt af Skolens Bestyrelse samt anbefalet af forskellige Interesserede om at faa udvidet Skolen. Skolebygningen, der blev rejst i 1895, kunde ikke give Plads til mere end ca. 60 Elever, og i Øjeblikket er Antallet paa over 100. Der blev ansøgt Staten om Tilskud og Laan til Ombygning af Skolen i Henhold til Lovgivningen om Støtte til Byggeri paa Landet. Der blev tildelt Skolen et Tilskud paa Kr. afdrags og rentefrit, samt et Laan paa Kr. Landbostandens Sparekasse gav et Annuitetslaan paa Kr. samt et 15=aarigt Laan paa Kr. samt Kr. fra Private. Den 30. Oktober blev den nye Tilbygning indviet ved en Højtidelighed, som afholdtes i Skolens Gymnastiksal, der i den Anledning var festlig uds smykket med Efteraarsløv og Dannebrogsflag. De lange Borde strakte sig gennem hele Salen, og ved dem sad bænket Lærere, Forældre, en Repræsentation for de Mennesker, der har ydet Bidrag til Skolens Om> bygning, forskellige Honoratiores og ikke at forglemme Skolebørnene. Formanden for Skolen, Købmand Steen, bød Velkommen og talte for de Forarbejder, der var gjort for denne Skoleudvidelse. Efter hans Tale førtes Fanen ind, og man sang første og sidste Vers af»der er ingen«ting der maner «, hvorefter Skolebestyrer Hirshals tog Ordet og udtalte:»min Tale her ved Indvielsen vil jeg gerne forme som en Appel, der kort kan udtrykkes saaledes: Lad os føle den Forpligtelse, der følger med at have en Gave; lad os føle det Ansvar, der følger med, at der er vist os Tillid«. Dernæst Tale af Elevforeningens Formand, der paa ForeningensVegne lykønskede Skolen med Udvidelsen. Dernæst en Hilsen 2

4 fra Undervisningsinspektør Bjørnebo og Folketingsmand A. M. Hansen, der var forhindret i at komme til Stede. Tale af Pastor Blockmann. der talte ud fra det 4. Bud:»Du skal ære din Fader og Moder«. Arkitekt Ørsholt talte for alt det gode Samarbejde med Haandværkerne under Opførelsen. Skolekommissionsformand, Dyrlæge A. Jacobsen udtalte, at Skolen er dansk og skal vedblive at være dansk i hele sin Aand og sit Arbejde, saa den kan præge den Ungdom, der skal føre Danmark fremover. Lærer Ravn talte for Lærerpersonalet, for hvilke han haabede, at de fremdeles maatte være i Stand til at gøre deres Indsats til Gavn for Fædrelandet.»Der er et yndigt Land«blev afsunget. Gaardejer S. Krarup, Nøbbølle, takkede Bestyrer Hirshals, fordi han havde været Sjælen i Foretagendet. Gartner Høyer Samuelsen tolkede som gammel Elev sin Tak til Skolen for det arbejde, den havde udført. Førstelærer Hansen, Horslunde Kommuneskole, lykønskede Real skolen Formanden for det tilsynsførende Byggeudvalg, Købmand H. C. Jensen, Nøbbølle, gjorde Rede for Udvalgets Arbejde og Bygs ningens Økonomi. Hermed var Festligheden forbi, og man besaa derefter Nybygningen. Oprindelig var der i Skolebygningen 6 smaa Lokaler. Der er nu i Stedet 6 store, fra 60 Elever er der nu Plads til 140. Der er for Tiden 121 Elever i Skolen, det største Antal i Skolens Historie. Nybygningen er blevet til som følgende: Et gammelt Udhus er revet ned og har givet Plads for en vinkelformet Tilbygning, der rummer 2 store Lokaler forneden og et stort ovenpaa; yderligere er der i en anden Tilbygning Fyrrum, og paa det flade Tag er en Altan med Adgang fra Førstesalen, saaledes at den kan bruges ved Friluftsundervisning. Et gammelt Klasseværelse er omdannet til Toilet for Drenge og Piger med et Forrum med Haandvask. Nye Skoleborde og malet i lyse Farver overalt. Moderniseringen har kostet ca Kr. 3

5 Tydeligt husker jeg min første Skoledag paa Horslunde Realskole, det maa have været i Aaret En hel lille Privatskole, bestaaende af en Lærerinde og fire Elever blev flyttet fra Horslunde Præstegaard til Realskolen. Vi syntes, vi kom ind under meget store Forhold, de mange Lærerkræfter, de mange Klasseværelser, ja, det var jo noget andet end det, vi var vante til snart lærte vi dog at indordne os under de nye Forhold, men een Ting savnede vi, Præsten gaardshaven, der var Frikvarterernes eventyrlig skønne Tumleplads. Naar jeg tænker tilbage paa den Tid, maa jeg i Taknemmelighed mindes mine afdøde Lærere: den kundskabsrige Magister Kelter=Wesenberg, der i en lang Aarrække var Skolens Bestyrer, og hvis danske og engelske Timer, vi var saa glade for. Frk. Nielsen, som i mere end 20 Aar gav sin Arbejdskraft og rige Evner for at bibringe Eleverne det mest mulige og vor elskelige Matematiklærer, cand. phil. Vilh. Jensen, som jeg tror, jeg tør sige, ikke havde een Uven blandt Eleverne, ligegyldigt om de var matemas tikbegavede eller ej. I mine gode Barndomsminder fra Horslunde har Realskolen sin store Plads. Skolelivets Hverdage med deres Glæder og Sorger, med Interesse for det ene Fag og Uvilje mod det andet, med Sympati mod een Lærer og Antipati for en anden, ja, det er vist noget, der til alle Tider er fælles for alle Skoler og for alle Elever; men faar man det, man syntes var ubehageligt paa tilstrækkelig stor Afstand, saa glemmer man det og mindes kun det lyse og gode og sander Digterens Ord:»dit Paradis var kun, da du var lille«. Skolelivets Festdage var især de aarlige Baller, hvortil 4

6 vi glædede os meget og fra Ledelsens Side blev der ogsaa gjort alt for at gøre dem saa stilfulde og smukke, som det var muligt under den Tids mere primitive Forhold. At arrangere en flot Kotillon blev der lagt meget Arbejde og Opfindsomhed i, og den blev imødeset med stor Spænding fra Elevernes Side. Skolens Bestyrer, det var den Gang en Selvfølge, at han var iført»kjole og Hvidt«, førte Ballet op med ældste Klas«ses ældste kvindelige Elev, og det kan nok være, man»følte sig stor«, naar man ved sin Bestyrers Arme gik den traditionelle Polonaise, efterfulgt af alle Ballets Del* tagere, som en højtidelig Indledning til den egent* lige Dans Ja, saadan var den Tids Skoleballer! Tiderne skiftede, andre Ele* ver afløste de gamle, som nu Fru skovrider E. M> Q^ Liiiiendai, M skulde til at prøve Vingerne. For mit Vedkommende vendte jeg tilbage til min gamle Skole for at undervise der en kortere Periode, men ogsaa fra den Tid har jeg gode Minder om elskværdige Kolleger og prægtige Elever, ja, enkelte staar endnu for mig saa lyslevende, velsagtens fordi de var saa interesserede og opmærksomme og ansporede en Lærer til at yde sit bedste. Jeg mindes jer, Ejner, Johannes, Hans Ludvig og hvad I nu hed, med Tak Det har været en Glæde, gennem Elevforeningens Aars skrift, at gense Navne paa gamle Kammerater og Elever, at genkalde dem i Erindringen og lade Tanken en Stund finde Hvile ved at dvæle i Barndommens og Ungdommens sollyse Land. Borella. E. M. QVIST, f. 5

7 Lidt om noget smaat. Vi kender ikke noget, der er mindre end en Elektron. Og da Elektroner er saa smaa, er det meget rimeligt, at de findes i stort Antal. De træffes overalt, da de er til Stede i alle Stoffer. Det er derfor nok Umagen værd at se lidt paa, hvad vi ved om disse Smaafyre. Det har virkelig været muligt at finde Vægten af en Elektron. Den vejer saa ufattelig lidt som 0,9.10-^27 Gram. Der gaar altsaa ca Billioner Billioner Elektroner paa 1 Gram. Det er dog ikke svært at»faa fat«paa saa mange Elektroner paa een Gang. Vi kan let skaffe os saa meget af et eller andet Stof, at det fornødne Antal Elektroner er til Stede i denne Stofmængde. Dette vil f. Eks. være Til* fældet i 1839 g Brint, og denne Brintmængde findes i 9 Gange saa meget Vand. Det bliver ca. 16,5 Liter, og det kan man ikke kalde nogen stor Stofmængde. Elektronerne træffes saa hyppigt i Stoffet, at vi kan anslaa den samlede Vægt af alle her eksisterende Elektroner til VMOOO af hele Jordens Vægt uden at ramme helt ved Siden af. Som vi skal se om lidt, kan denne Vægt dog ikke være konstant. En Elektron er Bærer af det mindste Kvantum Elektricitet, der kan forekomme, og dette Kvantum er lige stort hos alle Elektroner. Vi kalder denne lille Ladning»det elek* triske ElementarKvantum«. Denne Størrelse har man ogsaa maalt; der var flere Videnskabsmænd, der tumlede med dette Problem. Lad os nævne en enkelt, maaske den mest geniale af dem: Amerikaneren Millikan. Han lod smaa Oliepartikler, dannet ved Forstøvning, dale ned fra en elektrisk ladet Beholder forbi et Mikroskop. Over og under Partiklernes Bane var anbragt en Metalplade, som Millikan kunde give forskellige elektriske Spændinger efter Behag. Ved at maale Partiklernes forskellige Faldhastigheder, som han iagttog gennem Mikroskopet, blev Millikan i Stand til at beregne Størrelsen af de faldende Partiklers elektriske Ladning og fandt paa denne Maade, at Ladningen ikke i noget Tilfælde var under en vis Størrelse og ellers altid 6

8 et helt Multiplum af denne Størrelse. Dette var et forhav* sende fint udført Eksperiment og fastslog Tilstedeværelsen af et udeleligt elektrisk Mindstemaal. Efter dette er en Elektron ladet til en negativ elektrisk Spænding paa 1,6.10^-12 Volt. Det er ganske vist en meget lille Ladning, men den er alligevel stor nok til sit Eormaal. Ved Hjælp af deres elektriske Ladning holdes Elektronerne bundet til nogle. mange Gange tungere Par- tikler af Stoffet, nemlig Atomkernerne, og danner sammen med disse Stoffet. De fysiske og kemiske Forskelle paa Grundstofferne bestemmes for en stor Del af det Antal Elektroner, der er bundet til en Atomkerne i Stoffet, og enhver Atomkerne besidder et tilsvarende Antal Elementår Kvanter med positivt For tegn. Man har nummereret alle Grundstoffer fra 1 til 92 efter deres Atomkerners Indhold af ElementarKvanter, og af disse 92 Stoffer har man fundet 90; de 2 Grundstoffer, der endnu mangler, dukker maaske op ved Lejlighed. Overlærer Fr. Dams.iger, Herning I Atomet bevæger Elektronerne sig i Baner omkring Ker nen. De inderste Elektroners Baner er nærmest cirkelformede, mens de ydre Elektroners Baner er mere langstrakte, og paa deres Rundtur omkring det dominerende Centrallegeme smutter disse Elektroner maaske tæt ind forbi dette for atter at fjerne sig saa»langt«bort, at de kommer i Fare for at rive sig helt løs fra Atomet. Saadanne løsgaaende Elektroner findes især i alle elektriskledende Stoffer, og naar der løber en elektrisk Strøm gennem en Metaltraad, vil det bare sige, at Sværme af Elektroner drives igennem Traaden fra den ene J Ende til den anden. Paa denne Maade bringes Elektromotoren til at gaa, Lampen til at lyse og Telefonen til at tale. Under Strømmens Gang er der antagelig en livlig»bytten Gaarde«mellem løse og bundne Elektroner i Atomernes yderste Elektronbaner. Kommer en fri Elektron i passende Nærhed (10^~ 7 mm) af et Atom, der netop har mistet en Elektron og derfor har en fri positiv Ladning, der svarer til Elektronens negative,

9 bliver den indfanget og gaar i en langstrakt Bane ind i et Kredsløb som en Bestanddel af Atomet, der nu er elektrisk neutralt. En Elektron kan rives bort fra sit Atom ved elektromagnetisk Straaling. Hvis en Radiobølge fra Kalundborg rammer vor Antenne, sætter den frie Elektroner i Antennetraaden i Bevægelse i vekslende Retning, og har vi indstillet vort Apparat paa Kalundborg, farer Elektroner ind paa det første Radiorørs Gitter i skiftende Takt og Mængde, hvor de faar den Opgave at regulere Passagen gennem Gitteret af andre løsgaaende Elektroner, der er slynget ud fra den ophedede Glødetraad i Røret og nu er paa Vej til Rørets positivt ladede Plads for derfra at give skiftende Spændinger til de følgende Forstærkerrørs Gitter og saaledes videre, indtil Højtalerens Kredsløb er naaet, og denne faar Mæle. Som bekendt er Radiorøret næsten lufttomt. Det minder derfor en Del om Katoderør, Røntgenrør o. 1., som vi kender dem fra Fysiktimerne paa Skolen. I disse Rør kan man sætte Elektroner i stærk Fart. De kan opnaa en Hastighed paa eller flere Gange dette Antal km i Sekundet. Der«ved bliver de. trods deres ringe Vægt, i Stand til at trænge ind imellem de trufne Atomers dybere lejrede Elektroner og slynge disse helt ud af Atomet. Under dette voldsomme Hærværk frigøres samtidig en elektromagnetisk Straaling af Bølgelængder, der ligger mellem l(h-8 og 10^-6 m m. Disse straaler er Røntgenstraaler, som vi jo har umaadelig megen Nytte af. Under Passagen i visse Katoderør forstyrrer Elektronerne under deres Fart ogsaa Ligevægten i Luft* restens og Glassets Atomsystemer, og en Virkning heraf er Fremkomsten af forskelligt farvede Lysstraaler. Omvendt kan baade Røntgenstraaler og Lysstraaler slaa Elektroner ud af Atomer (Eks.: Fotocellen), og det samme er Tilfældet med de Straaler, der udgaar fra de radioaktive Stoffer. Disse Stoffer udsender Elektroner med Hastigheder helt op imod Lysets Hastighed, altsaa næsten km i Sekundet. Foruden Elektroner udsender radioaktive Stoffer Straaler af ca. 2 7 Tusinde Gange tungere Kernepartikler samt elektromagnetiske Straaler (Gammastraaler) af samme Karakter som Røntgenstraaler. Jorden rammes uden Ophør af en spredt Straaling ude fra Rummet. Denne Straaling kaldes Højdestraaling eller kos* misk Straaling; dens Oprindelse er endnu ikke afsløret trods adskillige Ballonfarter til Stratosfæren; men den inde* holder ogsaa Elektroner foruden en yderst kortbølget Gamma* straaling og positivt ladede Partikler. Elektronen har en positivt ladet»mage«, der har samme 8

10 Vægt og Ladning som Elektronen. Den kaldes Positronen, og den synes at blive skabt ved en Gammastraales Indfald i en Atomkerne, mens der samtidig skabes en Elektron. Straalens Energi er blevet forvandlet til Masse. Kraft er blevet til Stof. Positronen forener sig efter en yderst kortvarig selvstændig Tilværelse med den første, den bedste Elektron, og Resultatet bliver en ny Gammastraaling, mens de to smaa Stofmængder forsvinder. Masse bliver til Energi, Stof til Kraft. Hvad skal man sige? Ja, hvad sagde de gamle Filosoffer, og hvad' sagde den gamle Salmedigter H. A. Brorson? FR. DAMSAGER 9

11 Elevforeningens Sommerudflugt. Elevforeningen paa Udflugt Elevforeningen holdt sin Sommerudflugt Søndag den 24. August til Masnedøværket og Vordingborg. Tilslutningen var ret god. De fleste tog med Toget og en Del cyklede. Vi samledes Kl. 15 paa Storstrømss broens Restauration, hvor Kaffen blev indtaget og hvor vort Medlem Driftsleder Johs. Bækkel Petersen bød Velkommen til Masnedø. Efter Kaffen marcherede vi alle til Værket, hvor Petersen fremviste det fra yderst til inderst, hvilket fangede alles Interesse. Efter Besøget der, gik Turen til Kirkeskovpavillonen, hvor Fællesspisning fandt Sted, og flere Medlemmer sluttede sig nu til, og vi havde en meget fornøjelig Aften sammen. Efter fælles Kaffebord sluttedes der af og Hjemturen foregik i Mørklægningstimerne pr. Tog og Cykle. Nota bene! I Aar udsender Foreningen deres Aarsskrift pr. Postopkrævning, hvorved Kontingentet dermed er betalt. Vi beder Medlemmerne venligst indløse Aarsskriftet, da Udgifterne er betydelige og for at vi kan fortsætte med Udsendelsen igennem Aarene. Samtidig kan vi meddele, at Generalforsamlingen for 1942 vil blive afholdt paa Realskolen i Maj Maaned samtidig med, at vi faar vor gamle Skole at se i et nyt Udstyr, og hvor vi da venter, at alle, som kan, vil møde op. I 1945 fejrer Realskolen sit 50 Aars Jubilæum, og en stor Fest vil blive arrangeret paa Skolen. BESTYRELSEN 10

12 Horslunde Realskole er en Eksamensberettiget Skole, der oppebærer Tilskud fra Stat, Kommune og Amt. Elevernes Skolegang afsluttedes atter i Aar med Præliminæreksamen. Det samme vil ske i Aarene indtil Samme Aar afholdes der for første Gang Mellemskoleeksamen ved denne Skole. Fra 1945 afholdes der hvert Aar baade Mellemskole«og Realeksamen. Sidste Aar tog følgende Præliminæreksamen: Knud Andersen, S. af Arbejdsmand A., Horslunde / 3 2 Sprog Poul Jensen, Adoptivs. af A. Karstensen, Nøbbølle.. 76VB 2 Sprog Edel Jørgensen, D. af Gdr. Jørgensen, Utterslev... H0 2 /s 2 Sprog Rita Thomsen, D. af Propt. T., Egelund, Birket Sprog Ved Aarsskiftet var der 121 Elever paa Skolen, det højeste Antal i Skolens Historie. Nye medlemmer i Forlod Fødselsaar Skolen og Dato Proprietær Gunnar Clausen, Orehavegaard, Horslunde. Proprietær Svend Coulthard, Skredtorpegaard, Onsevig Proprietær Poul Henrik Bøgvad Theil, Kathrinesminde, Urne Svinsbjerg Proprietær Knud Sølling Bøgvad Theil, Kristinefeldt, Græshave, Gloslunde. Fru Anna Elva Klinke, f. Rudolph, Klinkeskovgaard, Kragenæs. Lærer Hans Claudius Larsen, Vindeby Skovskole, Onsevig. Landmand Folmer Johannes Rasmussen, Pileskovgaard, Nakskov. Lærer Erik Knudsen, Svanholmsvej 15, København V. Fru Bertha Borre, f. Rasmussen, Pollerupgaard, Hors«lunde. Handelsgartner Hans Jacob Høyer Samuelsen, Horslunde. Kommis Povl Pilt Rasmussen, Ørslykke Brugsforening. Elever i 4.Realklasse, der dimmiteres i 1942.: 2/5 23/11 født / /4 6/ Poul Jensen, Nøbbølle, Horslunde. Peder Pedersen, Mageltvinggaard, Torrig. Elly Baadesgaard, Svinsbjerg. Knud Ejler Eriksen, Svinsbjerg. Henning Poulsen, Henning Poulsen Horslunde. 11

13 født '/ Thorkild Rasmussen, Nøbbet, Svinsbjerg. 5 / Birgit Christiansen, Nøbbet, Svinsbjerg. 5 / Esther Jensen, Bønnedlund, Torrig. 18 / Lisi Dyssegaard, Utterslev Præstegaard, Kastager. 22 / Lizzi Jønch, Fuglegaard, Nøbbet, Svinsbjerg. 2 / Tove Olsen, Tjørnebygaard, Onsevig. blev i Aaret 1903 taget af: 16 født / Marius Hartmann Andersen... 3 Sprog 27/ Emma Marie Borella... do. 19/ Hans Albin Wegener... 2 Sprog 14 / Peter Laurits Viggo Nielsen... do / Aage Buch... 2 Sprog 17/ Agnes Henriette Hansen... 3 Sprog 2/ Frits Carl Joachim Hansen... 2 Sprog 26/ Niels Alfred Højgrav Huns... do. 25 / Georg Iver Knudsen Sprog 21/ Henrik Olesen... do. 15/ Jean Oluf Christensen Olsen... do. 1/ Fanny Laura Cæsilie Therkelsen... do. 14/ Erik Harald Wedderkopp... do / Niels Peter Brix... 2 Sprog 27 / Anna Ingeborg Marie Engelstoft... 3 Sprog 15/ Lars Jørgen Aage Jensen... do. 22 / Niels Frans Jørgensen... 2 Sprog 24 / Johannes Krebs... 3 Sprog 18/ Hans Christian Asger Larsen... 2 Sprog 18/ Christian Marius Kvist... do, 21/ Clara Helene Schwartz... 3 Sprog / Jørgen Buch... 3 Sprog 9/ Frans Engelstoft... do. 29/ Marie Dorthea Jensen... do. 6/ Ingeborg Christiane Knudsen... do. 2 / Iver Johannes Momme... do. 8/ Bodil Margrethe Nielsen... do. 17 / Jørgen Rasmussen... 2 Sprog 23 / Agnes Marie Rasmussen... 3 Sprog 15/ Valdemar Frederik Schwartz... 2 Sprog 12