MØLLMANNS LANDSTED FREDERIKSBERG KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R MØLLMANNS LANDSTED FREDERIKSBERG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Frederiksberg Kommune Adresse: Allégade 6 A-D, 2000 Frederiksberg Betegnelse: Møllmanns Landsted Fredningsår: 1918 Omfang: Havehuset ( formentlig af Philip de Lange) forhus med sidehuse (ca. 1794, ombygget 1852). BYGNINGSBESKRIVELSE Møllmanns Landsted er beliggende i husrækken på den østre side af Allégade i den ældste del af Frederiksberg. Møllemanns Landsted udgøres af et tilbagetrukket, fritliggende havehus, der afskærmes fra vejen af et forhus med to sidehuse. Foran forhuset er en forhave afgrænset med stakit, imellem forhuset og havehuset en asfalteret gård og bag ved havehuset en langstrakt have. Havehuset er grundmuret i en etage over en høj kælder. Taget er et brudt mansardtag behængt med sorte vingetagsten. I rygningen er to slanke, høje, murede skorstenspiber med muret tag. På hver side af bygningen er en femkantet karnap ført op i mansardetagen ligeledes med tag af sorte vingetagsten. I hver gavl er der et mindre, centralt placeret, rektangulært udskud. Murene er pudsede i en lys grå farve, vinduerne har pudsede, grå indfatninger, der i karnapperne forbindes af et pudset, bånd. Tagene markeres af en kraftig, hvid hovedgesims. I gavlene og i karnappen på havesiden er der blændinger placeret i takt med, og i størrelse som, vinduerne. På gårdsiden fører en nyere, muret trappe med granittrin og sortmalede værn i jern op til hovedindgangen, der er placeret syd for karnappen. Hoveddøren er en ældre, tofløjet, lakeret fyldingsdør i egetræ med et ældre, torammet og seksrudet overvindue. I havesidens karnap leder en nyere trappe i sortmalet træ op til en ældre, tofløjet havedør med tredelte ruder i de øverste fyldinger og herover et ældre, torammet og todelt overvindue. Der er endvidere to ældre, flammerede døre, dels ved en kældernedgang på gårdsiden, dels i det rektangulære udskud mod syd, hvorover der er et ældre, opsprosset korspostvindue. Vinduerne i stueetagen er ældre korspostvinduer, nogle med opsprossede ruder nogle med tredelte underrammer og todelte overrammer. De resterende vinduer er ældre, torammede vinduer med tre eller seks ruder. I mansardetagen er kviste med ældre, torammede og småsprossede vinduer. Alle vinduer er malet hvide og størstedelen er udført med forsatsrammer. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder enkelte skoddestabler. Havehuset.

3 3 Havehusets originale grundplan og de grundmurede, indre skillevægge er i store træk bevaret. Der er adgang til trapperummet i den sydlige ende, hvor den ældre hovedtrappe med kraftigt udskåret værn fører til kælder og mansardetage. Stueetagen er disponeret med to ottekantede stuer i karnapperne, i den nordre ende endnu en stue og i den sydlige ende køkken, toilet og bagudgang via udskuddet. Mansardetagen er indrettet med en central fordelingsgang, der leder til værelser og stuer, mens kælderen er indrettet til opmagasinering og fyrrum. Det indre fremtræder helstøbt og er karakteriseret ved ældre overflader og bevarede bygningsdele og detaljer, herunder brædde- og plankegulve, parketgulve, gulve med belagt med ølandsfliser, listeinddelte vægge, hvoraf nogle har opspændt lærred, hollandske vægfliser i kælderen, lysnings-, brystnings, pille- og helpaneler, indbyggede panelskabe, rigt detaljerede stukdekorationer, revledøre, fyldingsdøre og gerichter hvoraf nogle er bemalede med marmoreringer og plantemotiver samt har bevarede greb og indstukne hængsler. Endvidere ses nyere, støbte gulve og nyere flisegulve. Forhus og sidehuse er grundmuret i tre etager over en lav sokkel af granit mod gaden og en lav, sortpudset sokkel mod gården. Taget er mod gaden et heltag behængt med sorte vingetagsten mens det mod gården og på sidehusene er mansardtage med dels røde og sorte vingetagsten. Der er flere murede, gule skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne er flere ældre jerntagvinduer og mod gården er mansardkviste og enkelte nyere ovenlysvinduer. Forhuset er 13 fag lang, og facadens midterste tre fag er let fremhævet. Murene fremtræder groft pudset i en lys beige farve og afsluttes af hovedgesimser. Facadens stueetage er pudset, hvidmalet og markeret med en kordongesims. Midt i forhuset er en asfalteret portgennemkørsel, der mod Allégade lukkes med en ældre, trefløjet port. Over porten er kordongesimsen trukket frem og understøttet af konsoller. Fra portrummet er adgang til hovedtrapperummet samt til en stuelejlighed, og fra gården er der adgang til en køkkentrappe i gavlen af det nordre sidehus og til en køkkentrappe i forhusets søndre fag. Alle døre er ældre et- og tofløjede fyldingsdøre. I facaden er endvidere to ældre, tofløjede havedøre med ældre torammede overvinduer. I gavlen på det søndre sidehus er en nyere fransk dør. Vinduerne er hovedsagligt ældre korspostvinduer med to- eller tredelte underrammer. Mod gården er der endvidere trerammede korspostvinduer samt enkelte ældre, torammede vinduer og et nyere termovindue. Vinduerne er hvidmalede, og har mod gaden røde rammer og sålbænke. Forhuset set fra Allégade. Forhuset og sidehusene er i det indre indrettet til lejligheder. Hovedtrappen er placeret nord for forhusets midte ud mod gården.

4 4 Lejlighederne er disponeret omkring en langsgående hovedskillevæg med stuer og større værelser mod gaden mens køkkentrapper, køkkener, kamre og badeværelser er placeret ud mod gården. Det indre er præget af en overvejende traditionel materialeholdning med parket- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der er dog gulve belagt med fliser, tæppe, laminat og linoleum samt nedhængt lofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings, brystnings-, pille- og helpaneler, stukgesimser og -rosetter, et- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, overvinduer, indstukne hængsler og enkelte greb samt ildstedskapper med overliggere i jern. BYGNINGSHISTORIE Allégade var hovedgaden i Landsbyen Ny Amager eller Ny Hollænderby, der blev anlagt af 20 efterkommere af de hollandske amagerbønder på Christians IV s tidligere ladegårds marker i Landsbyen blev anlagt med 10 gårde på hver side af Allégade. Landsbyen blev ødelagt i 1658, hvorefter den blev bygget op fra grunden for at brænde ned i Landsbyen blev atter genopbygget og udvidet i de efterfølgende år, men gårdenes havelodder blev mindre og muligheden for at ernære sig ved landbrug forsvandt. I stedet blev en del af gårdene gradvist overtaget af velhavende københavnere som brugte dem til lystgårde, mens andre blev ramme om småhåndværk, soldaterindkvartering og ikke mindst restaurationsvirksomhed. I løbet af 1700-tallet tog landsbyen navn efter Frederiksberg Slot. Havehuset blev opført i af klædekræmmer Magnus Møllmann, formentlig efter tegninger af murermester og arkitekt Philip de Lange ( ). Bygningen lå markant tilbagetrukket fra Allégades øvrige bebyggelseslinje på en smal langstrakt grund. Oprindeligt var bygningen i stueetagen indrettet med to centralt placerede, ottekantede stuer, den ene havestue med direkte udgang til haven og den anden formentlig som vestibule. Hovedindgangen blev dog tidligt flyttet fra denne stue til faget ved siden af karnappen i forbindelse med trapperummet. I den nordlige ende var et kammer og en stue og mod syd et værelse og trapperum. På mansardetagen var en central gennemgående sal med vinduer til såvel gård- og haveside, mindre kamre samt altaner over gavlenes rektangulære udskud. I kælderen var fadebur i det ottekantede værelse mod gårdsiden og under havesalen gevækstkælder og på hver side af denne, køkkener med åbne skorstene. Interiøret var kendetegnet af paneler i alle værelser og tapetserede vægge, stukdekorerede lofter, dørstykke i havestuen, hollandske fliser i fadeburet og køkkener. Endvidere blev der opført to sidebygninger i bindingsværk med stalde, vognremiser og kamre til de ansatte.

5 5 Forhuset mellem gaden og havehuset blev opført af den næste ejer klædekræmmer Peter Christian Bøttger i 1794 i to etager. I 1852 blev forhuset ombygget, mens sidehusene først kom til i I 1812 overtog Det Wærnske Opdragelses- og Undervisnings institut for fattige Pigebørn af Borgerstanden Møllmanns Landsted, senere Mariaforbundet, der på et tidspunkt solgte en stor del af grunden fra. I 1888 blev bygningen købt af skomagermester H.C. Heegaard, der testamenterede hele ejendommen til Haandværkerforeningen. I 1930 erne blev havehuset moderniseret og der blev installeret køkken, centralvarme og el samt etableret flere skillevægge på mansardetagen. Grunden blev mod Dr. Priemes Vej mod øst bebygget i 1930 til brug for H.C. Heegaards og Hustrus Stiftelse. KILDER Det gamle havehus i Allégade, Fr. Weilbach. 50 palæer og landsteder, Sys Hartmann, Gyldendal, Frederiksbergs historie, Eiler Nystrøm, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi for Møllmanns Landsted knytter sig til bygningens placering i Allégades husrække, hvor den indgår som en integreret del af gadens særlige bebyggelsesstruktur, der er karakteriseret af de tilbagetrukne forhuse med langstrakte forhaver afgrænset af stakitter. KULTURHISTORISK VÆRDI Møllmanns Landsteds kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden i Allégade, der er en af Frederiksbergs ældre gader. Bygningernes placering på grunden vidner om Allégades historie og udvikling, hvor de oprindelige landejendomme gradvist er blevet erstattet af lysthuse og etageejendomme, der dog har bibeholdt den oprindelige bebyggelseslinje ud mod gaden. Forhuset indgår som en integreret del af Allégades husrække. Møllmanns Landsted er den tredje bygning i rækken. Forhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det senklassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader med sparsom dekoration, storsprossede vinduer og store, pudsede murflader. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, der vidner om bygningens alder.

6 6 Havehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som repræsentant for de mange landsteder og lysthuse, som de velhavende københavnere begyndte at opføre uden for København i løbet af 1700-tallet. Oprindelsen som lysthus kan stadig aflæses i bygningens tilbagetrukne placering på den førhen langstrakte grund, hvor bygningen har skilt sig markant ud fra Allégades øvrige bebyggelsesstruktur. Hertil kommer bygningens arkitektoniske stiltræk der vidner om overgangsperioden fra senbarokken til rokkoen, hvor mansardtaget og den kompakte, oprindeligt symmetriske, hovedform er typisk barokt, mens de enkle pudsdekorationers lette reliefvirkning er mere kendetegnende for rokokoen. Skoddestablerne vidner om de tidligere skodder. Havehusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den originale grundplan, der afspejler opførelsestidens nye stilidealer for de store landsteder. Stilen blev importeret fra Frankrig, og var kendetegnet ved en grundplan tegnet som en kort, dyb hovedform, hvor de lange korridorer kunne undgås, og de store stuer lå i tværaksen med direkte adgang til det fri (her fra havesalen og den oprindelige vestibule). Hertil kommer de helstøbte og velbevarede interiører der ligeledes vidner om datidens rokoko stilideal i kraft af fyldingsdøre med to fyldinger og ægformede greb og plantemotiver i bemalinger og stukdekorationer, mens marmoreringerne var yndet i barokken. Hertil kommer det hierarkiske forhold rummene imellem, der klart kan aflæses i detaljeringsgraden, der er prægtigst i stueetagens stuer. ARKITEKTONISK VÆRDI Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og strengt symmetriske facade med let fremhævet midterparti, pudset stueetage, kordongesims og hovedgesims under den lave, udbrudte tagflade, der afspejler senklassicismens idealer om et roligt udtryk og en behersket dekoration. Bygningen får et solidt, karakterfuldt ydre i kraft af facadens længde og den fint afstemte materialitet med tofarvede vinduer og kontrasten mellem de groft pudsede mure og den fint pudsede underetage og de hvide gesimser. Havehuset arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den karakterfulde, symmetriske og kompakte bygningskrop. De femkantede karnapper, udskuddene, det brudte mansardtag og de høje, slanke skorstenspiber, giver den forholdsvis lille bygning et udsøgt og herskabeligt udtryk, der understreges af de høje vinduespartier. Havehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til grundplanen, hvor de centrale ottekantede rum er omdrejningspunkt på alle etager. Hertil kommer stueetagens loftshøjde og smukke Udsnit af forhusets facade.

7 7 lysindfald samt de overdådige, gedigne interiører, der efterlader en unik stemning af storhed og elegance. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER Havehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den næsten symmetriske, grundmurede bygningskrop med karnapper udskud, mansardtag, mansardkviste og skorstenspiber. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, vinduer, skoddestabler samt den traditionelle materialeholdning. Havehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med de ottekantede rum som omdrejningspunkt på alle etager. Hertil kommer de velbevarede interiører med alle de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, parketgulve, gulve med ølandsfliser, listeinddelte vægge, hvoraf nogle har opspændt lærred, hollandske vægfliser i kælderen, lysnings-, brystnings, pille- og helpaneler, indbyggede panelskabe, stukdekorationer, revledøre og fyldingsdøre med alle detaljer. Forhusets og sidehusenes bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de klart definerede grundmurede bygningskroppe med central portgennemkørsel, ubrudt tag mod gaden og mansardtage mod gården, mansardkviste og skorstenspiber. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning. Forhusets og sidehusenes bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den i store træk bevarede ældre grundplan med stuer og store værelser mod gaden og trapper, kamre, køkkener og badeværelser mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulve, lysnings, brystnings-, pille- og helpaneler, stukgesimser og -rosetter, et- og tofløjede fyldingsdøre med alle detaljer samt ildstedskapper. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at ventilationsafkast i havehuset føres skjult. Det anbefales, at nedhængte lofter fjernes, så det originale loft igen bliver synligt. Det anbefales, at nyere gulvoverflader som laminat-, tæppe-, vinyl og nye flisegulve fjernes så de ældre bræddegulve bliver blotlagt eller, i

8 8 fald disse er fjernet, bliver udført med materialer, der i højere grad passer til bygningens arkitektur og alder.