D2.6 Energy Ambassador Guide

Transkript

1 D2.6 Energy Ambassador Guide Jan Jantzen and Soren Hermansen Energy Ambassadors 1

2 The guide is online (a Wiki) Danish title: Håndbog For Energiambassadører Contents: Introduction, Electricity, Heating, Water, Transportation, Waste, In The Home, References, Appendix It is continuously updated and maintained It is accessible for all (even mobile telephones) 2

3 Energy Ambassadors (IEE/08/446/SI ) An action supported by the EU programme Intelligent Energy Europe under the Executive Agency for Competitiveness and Innovation (EACI). Official Partner of the Sustainable Energy Europe Campaign. 3

4 : Håndbog for energiambassadører Page 1 of Home Menu Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Entire Site Search in: go Language: en-uk English British user: pass: login Login Håndbog for energiambassadører Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål 1.2 Holdninger og adfærd 1.3 Nøgletal for forbrug 1.4 Hvor meget kan man spare? 2 Elektricitet 3 Varme 4 Vand 2.1 Hvem kan spare hvor? 2.2 KW og KWH 2.3 Normalt elforbrug i lejlighed 2.4 Normalt elforbrug i parcelhus 2.5 Elforbrug pr dansker 2.6 Elforbrug og indkomst 2.7 Lyskilders levetid 2.8 Tomgangstab (standby) 2.9 Hvilke apparater er dyrest i drift? 2.10 Elregningen fra NRGi 2.11 Prisen for en KWH 2.12 SparOmeter 2.13 Ideer til elbesparelser 3.1 Varmeforbrugets fordeling 3.2 Normalt varmeforbrug i lejlighed 3.3 Normalt varmeforbrug i parcelhus 3.4 Energipris og opvarmningsformer 3.5 Termostatventiler 3.6 Virkningsgrad 3.7 CO2 besparelser i en husholdning 3.8 Ideer til varmebesparelser 4.1 Vandforbrugets fordeling 4.2 Normalt vandforbrug i lejlighed 4.3 Normalt vandforbrug i parcelhus 4.4 Ideer til vandbesparelser 5 Transport 6 Affald 5.1 Transportmidlers energiforbrug 5.2 Ideer til besparelser i transport 6.1 Affaldsbehandling på Samsø 6.2 Normal affaldsmængde 7 Ude i hjemmet 7.1 Spareråd for bygninger 7.2 Almene spareråd 7.3 Spareforslag Dansk

5 : Håndbog for energiambassadører Page 2 of Blanket til ambassadørtjek 8 Henvisninger 9 Appendix 9.1 Standardbesparelser 9.2 Forbrugstal 9.3 Værktøjer på Nettet 9.4 Standardboliger 9.5 Kursisternes ideer Vanskeligheder ved jobbet Motivation i jobbet Case: elregning Forslag til energibesparelser Ideer til værktøjer til hjemmene Created by: system last modification: Saturday 12 December [19:03:13] by jj

6 : Baggrund og formål Baggrund og formål Denne håndbog er til energiambassadører. En energiambassadør er en ansat i hjemmeplejen, som hjælper med at finde energibesparelser i hjemmene. En energiambassadør kan dog også godt være en frivillig person, som gerne vil hjælpe. Håndbogen støtter energiambassadøren i det daglige arbejde med konkrete oplysninger og data. Den indgår i et kursus for energiambassadører. Ideen er at lade de personer, som alligevel kommer ude i hjemmene, hjælpe til med at finde energibesparelser. Samsø Energy Ambassadors logoet. EU støtkommunes hjemmepleje besøger i alt 300 hjem ud af 2800 ter projektet ( ) med 75% boliger, så det er en stor kontaktflade. Formålet med projektet er: under programmet Intelligent Energy Europe. At hjælpe med at spare udgifter i hjemmene, og at støtte og uddanne ambassadører med hensyn til energi. Det er et fransk koncept, som vi forsøger at overføre til Danmark i hvert fald Samsø og Region Midtjylland i EU projektet Energy Ambassadors. Den franske partner Prioriterre har erfaringer fra 10 års arbejde, og i projektet deltager ni forskellige lande, der skal overføre konceptet. Fra Danmark deltager Samso Energy Agency under Samsø Energiakademi, fordi projektet kombinerer socialt arbejde med energi (se TV2 Nyhederne under Henvisninger). Den franske håndbog er på papir, men vi forsøger med en elektronisk håndbog, fordi den kan holdes opdateret (ajour nu vi er ved det franske); ambassadørernes forslag kan føres ind i håndbogen på kort tid, eventuelt af dem selv. Håndbogen er et levende dokument, som forhåbentlig aldrig bliver færdigt. Alle forslag er velkomne, Jan Jantzen (jj@seagency.dk) Created by: jj last modification: Saturday 02 January 2010 [12:08:10] by jj page=baggrund%20og%20form%c3%a5l

7 : Holdninger Holdninger Familiers holdninger og adfærd udgør op til 2/3 af variationen i elforbruget Gruppe 1: Bevidste energisparere Ønsker at spare, og prøver. Kan være af indgroet adfærd: ældre, eller opvækst i fremmed land. Kan være af fornuft: brug ikke penge på noget, som man ikke har glæde af. Kan være af miljøbevidsthed: at man gør noget man synes er rigtigt. Interesserede og nemme at nå. Forsøg at fastholde lavt forbrug. Gruppe 2: De der ikke gør noget ved det Mener man burde spare, men gør det ikke. Interesserede, men har ikke prioriteret det højt. Mageligheden vinder over fornuften. Vil ikke have besværet eller bruge tiden til det. Relevant gruppe at påvirke, fordi deres forbrug er større end det behøver være, og fordi de ikke er afvisende. Gruppe 3: De der mener, at de hverken kan eller skal spare Fig. 1 Hvordan får jeg plads til maden? (Photo: Kalmarhem, Sweden, via Energy Agency for Southeast Sweden.) Mindre gruppe, højt forbrug. Regningens størrelse uden betydning, også selvom den er stor. Bekymrer sig ikke om ressourcer eller miljø. Trods stort sparepotentiale, er det nok ikke værd at forsøge med denne gruppe. (Gram-Hanssen 2005) Created by: jj last modification: Saturday 12 December [19:18:30] by jj page=holdninger

8 : Nøgletal for forbrug Nøgletal for forbrug Har en familie et lavt forbrug, så er der mindre at spare Tabel 1. Vejledende tal for forbrug i 2005 (Nielsen og Dyck-Madsen 2006 p 30) Forbrug Lavt Middel Højt Enhed Varme, inkl. elvarme KWH pr 100 kvadratmeter Elektricitet, eksl. elvarme KWH pr person om året Vand 30 45,5 75 kubikmeter pr person om året liter pr person i døgnet Affald, ekskl. genbrug kg pr person om året CO2 udslip fra varme og el 1 2,2 5 ton pr person om året Created by: jj last modification: Monday 21 December [20:01:25] by jj page=n%c3%b8gletal%20for%20forbrug

9 : Hvor meget kan man spare? Hvor meget kan man spare? En parcelhus-familie på 4 kan spare over kroner om året skattefrit Fig. 1 Overslag over besparelser (Elsparefonden, hurtigberegneren). Created by: system last modification: Monday 21 December [21:22:57] by jj page=hvor%20meget%20kan%20man%20spare%3f

10 : Elektricitet Home Menu Elektricitet Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Entire Site Search in: go Language: en-uk English British user: pass: Login Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører > Elektricitet 1 Hvem kan spare hvor? 2 KW og KWH 3 Normalt elforbrug i lejlighed 4 Normalt elforbrug i parcelhus 5 Elforbrug pr dansker 6 Elforbrug og indkomst 7 Lyskilders levetid 8 Tomgangstab (standby) 9 Hvilke apparater er dyrest i drift? 10 Elregningen fra NRGi 11 Prisen for en KWH 12 SparOmeter 13 Ideer til elbesparelser login Created by: jj last modification: Saturday 12 December [18:56:45] by jj

11 : Hvem kan spare hvor? Hvem kan spare hvor? De ældre Boliger med ældre over 60 år har ofte et lavere elforbrug, idet der oftest bor kun en eller to personer i boligen. Regnet pr person bruger de ældre dog mindst lige så meget som yngre. Ældre bruger en større andel på køl og frost. Det kan være deres hvidevarer er af ældre dato og overdimensioneret, hvis børnene er flyttet hjemmefra. Ældre bruger mere el til belysning. Ældres forbrug til opvask, vask og tørring er lavere end andres. De enlige Enlige har på mange områder samme forbrug som ældre, altså et stort forbrug af køl / frys og belysning. Madlavning, opvask, vask og tørring er ikke en stor post. Børnefamilier Småbørn under 6 år bruger mindre el end voksne. Teenagere bruger 20-30% mere el end voksne. Opvask, vask og tørring er større i den fase, hvor de voksne er år. Forbruget til småapparater og ladere er større. (Gram-Hanssen 2005) Created by: jj last modification: Tuesday 29 December [22:09:16] by jj page=hvem%20kan%20spare%20hvor%3f

12 : KW og KWH Page 1 of KW og KWH Indledning Energi (KWH) Effekt (KW) Analogier Indledning Enheden KW betyder kilowatt og KWH betyder kilowatt-timer. Kilowatt-timer (KWH) er en energienhed, og en husstand betaler til elselskabet for dens KWH forbrug. Det er ikke nemt at kende forskel på KW og KWH, men først og fremmest så er 1 KW = W ligesom 1 kilometer = meter. Hvor en meter er let at forbinde med virkeligheden, så er en watt et abstrakt begreb. Energi (KWH) Fig. 1 Gammel elmåler. Den tynde metalskive i vinduet roterer i pilens retning. Antal omgange er et udtryk for energiforbruget. Moderne elmålere blinker og afgiver elektriske pulser, som en computer kan aflæse. En elmåler måler kilowatt-timer, og enheden skrives KWH eller helt korrekt kwh (kilowatt hours). Det skal forstås som kilowatt gange timer. Endnu aflæser husstandene selv måleren hvert år (i oktober måned, Fig. 1), og fortæller årsforbruget videre til elselskabet. I fremtiden vil elselskabet gøre det automatisk. I gennemsnit bruger en dansker KWH el om året (ekskl. el til opvarmning). Hvis prisen er rundt regnet 2 kroner pr KWH med moms, så koster det kroner om året. Jo flere apparater der er tændt, jo hurtigere tæller måleren. Jo længere et apparat er tændt, jo længere tid løber måleren rundt. Hvis ingen apparater er tændt, så står måleren stille. Energiforbruget afhænger af tiden der går, derfor skal kilowatt-timer (KWH) forstås som kilowatt (KW) ganget med tiden i timer (H). Man kan bruge større og mindre enheder, hvis det passer bedre til formålet (Tabel 1). Effekt (KW) En elmotors størrelse måles i kilowatt, som skrives KW eller kw. Det er motorens effekt, og det er dens evne til at forbruge energi. Effekt er defineret som energiforbrug pr tidsenhed. Hvis en motor kører konstant og forbruger et antal kilowatt-timer (KWH), og vi dividerer med den tid der er gået (H), så får vi effekten (KW). Der findes apparater og motorer i vidt forskellige størrelser (Tabel 2). Det er praktisk at have små og store måleenheder, fordi de nedsætter behovet for kommatal. Tag for eksempel en støvsuger med effekten 1,8 KW (eller W). Hvis den kører i en halv time, så er energiforbruget energi = effekt * tid = 1,8 KW * 0,5 H = 0,9 KWH Målerens tællehjul yderst til højre har så flyttet sig 0,9 hak, hvis det yderste hjul tæller 'enere'. Eksempler

13 : KW og KWH Page 2 of 2 En KWH svarer til at et elvarmeapparat på W brænder i en time. Hvis varmeapparatet brænder i to timer, så er den forbrugte energi 2 KWH. En liter fyringsolie indeholder 10 KWH energi. Hvis oliefyrets størrelse er 10 KW, så kan det brænde i en time på 1 liter olie. Et menneske spiser typisk kalorier på en dag svarende til 0,0023 KWH. Det er omtrent det samme som en 100 watts pære, der er tændt hele døgnet. Eksempler slut Analogier Energi og effekt svarer til vandmængde og vandstrøm. Hvis man fylder en gryde med vand, så svarer vandmængden i gryden til energi, og vandstrømmen i hanen til effekt. Jo mere man skruer op for hanen, jo kraftigere vandstrøm (~ effekt). Jo længere hanen løber, jo mere vand i gryden (~ energi). Energi (KWH) svarer til liter benzin i tanken Effekt (KW) svarer til kilometer på literen Energi er en beholdning, hvor effekt er en strømning. Tabel 1. Enheder for energi Navn Symbol Størrelse watt time WH 1 kilowatt time KWH WH megawatt time MWH KWH gigawatt time GWH MWH Tabel 2. Størrelsesordner for effekt Størrelse Eksempel 1 W en lysdiode 10 W en sparepære 100 W en kraftig glødepære 1 KW et elvarmeapparat, en lille støvsuger, et solfangerpanel 10 KW en stor varmepumpe, en brændeovn 100 KW en bilmotor 1 MW en af Samsøs 11 landbaserede vindmøller 10 MW fire havvindmøller 100 MW maskinen på containerskibet Emma Mærsk 1 GW Asnæsværket (kun el, varme ikke medregnet) Created by: jj last modification: Wednesday 23 December [09:17:34] by jj page=kw%20og%20kwh

14 : Normalt elforbrug i lejlighed Normalt elforbrug i lejlighed Hvis elforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 1 Elforbruget i lejlighed (Elsparefonden og Dansk Energi). Fig. 2 Beregnet normalt elforbrug i lejlighed. Normalt elforbrug i lejlighed (Gram-Hanssen 2005): Elforbrug pr år = 340 KWH + (kvadratmeter bolig * 11 KWH) + (antal personer * 350 KWH) Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:35:05] by jj page=normalt%20elforbrug%20i%20lejlighed

15 : Normalt elforbrug i parcelhus Normalt elforbrug i parcelhus Hvis elforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 1 Elforbruget i parcelhus (Elsparefonden og Dansk Energi). Fig. 2 Beregnet normalt elforbrug i parcelhus. Normalt elforbrug i parcelhus (Gram-Hanssen 2005): Elforbrug pr år = 530 KWH + (kvadratmeter bolig * 12 KWH) + (antal personer * 690 KWH) Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:35:24] by jj page=normalt%20elforbrug%20i%20parcelhus

16 : Elforbrug pr dansker Elforbrug pr dansker En dansker bruger i gennemsnit KWH el om året ekskl. el til opvarmning (Elsparefonden) Created by: jj last modification: Friday 20 November [22:23:44] by jj page=elforbrug%20pr%20dansker

17 : Elforbrug og indkomst Elforbrug og indkomst Hvis indkomsten er lav, så er der mindre el at spare Fig. 1 Årligt elforbrug som funktion af husstandsindkomsten (Danmarks Statistik i Nielsen og Dyck-Madsen 2006 p 31). Jo større indkomst jo større bolig bor man i, og jo større er tendensen til at bo i parcelhus fremfor lejlighed, hvor forbruget pr person er mindre. Omkring 60-70% af husstandes elforbrug skyldes adfærden; resten henføres til boligens størrelse, antal personer, antal teenagere (Statens Byggeforskningsinstitut i Nielsen og Dyck- Madsen 2006 p 32). Created by: jj last modification: Saturday 28 November [18:08:36] by jj page=elforbrug%20og%20indkomst

18 : Lyskilders levetid Lyskilders levetid En sparepære kan normalt betale sig i det lange løb, desuden behøver man ikke skifte den så ofte Fig. 1 Levetid for lyskilder (Jacobsen 2002 p 121). Lavere levetid giver højere omkostninger til udskiftning. Til sammenligning brænder en diodepære i timer. Optimering af belysningen Optimer lyskilde og armatur. Skift fra glødelamper til sparepærer eller dioder. Tilpas til behov. Del op i særbelysning og almenbelysning, brug bevægelsesføler. Udnyt indfaldende dagslys. Styring ved hjælp af dagslysføler. Tabel 1. Energiklasse og levetid (boliglys.dk) Lyskilde Energiklasse Levetid i timer Dæmpning Økonomi Glødepære E-G ja * Lavvolt halogenpære C-D ja ** 230 v halogenpære D-E ja * Sparepære A-B nej **** Kompaktlysstofrør A-B normalt nej **** Lysstofrør A-B normalt nej ***** Created by: jj last modification: Monday 21 December [20:03:28] by jj page=lyskilders%20levetid

19 : Tomgangstab (standby) Tomgangstab (standby) Man kan spare op til 10 % energi ved at undgå tomgangstab (standby forbrug) Fig. 1 Kontorapparaters standby effekt (Jacobsen 2002 p 126). Energy Star mærkede apparater kan gå i dvale når apparaterne ikke benyttes. Gennemsnitligt har en husstand syv apparater på standby; flere hvis der er teenagere i hjemmet. De største tomgangs-forbrugere er: TV, video, hi-fi, DVD, parabolmodtager, PCer, printer, og telefax. Disse udgør 85% af tomgangstabene. Men der er også: opladere, vaskemaskine, opvaskemaskine, og kaffemaskine Created by: jj last modification: Saturday 21 November [14:21:26] by jj page=tomgangstab%20%28standby%29

20 : Hvilke apparater er dyrest i drift? Hvilke apparater er dyrest i drift? El gulvvarme Affugter Espressomaskine Spillekonsol Nyt plasma tv Større hobbyværktøj Akvarium Havefontaine/filter/pumpe Terrasse varmer Håndklædetørrer (NRGi) Created by: jj last modification: Wednesday 25 November [19:38:44] by jj page=hvilke%20apparater%20er%20dyrest%20i%20drift%3f

21 : Elregningen fra NRGi Page 1 of Elregningen fra NRGi Created by: system last modification: Sunday 06 December [22:18:27] by jj The original document is available at

22 : Elregningen fra NRGi Page 2 of Fig. 1 Kopi af Forstå din elregning (NRGi)

23 : Prisen for en KWH Page 1 of Prisen for en KWH En KWH koster cirka 2 kroner med moms Prisen for en KWH er sammensat af statslige afgifter, udgifter til netselskab, og handelsselskabets pris for de brugte KWH. Prisen svinger i løbet af året. Kunderne kan købe el hos en leverandør efter eget valg. Selskaberne har forskellige priser (se Elpristavlen under Henvisninger). En kunde der ikke ønsker at bruge det frie elvalg, vil få leveret fra den leverandør der har forsyningspligt-bevilling i kundens område. På Samsø er det NRGi. Elhandelsselskab og netselskab Elhandelsselskabet er leverandøren af strøm. Netselskabet ejer de kabler, der fører strømmen frem. Man kan frit vælge elhandelsselskab. Netselkabets regning Brugen af deres forsyningsnet. Offentlige forpligtelser (PSO). Statslige afgifter. Elhandelsselskabets regning Kvartalsvise aconto opkrævninger. Årlig opgørelse. Eventuelt fjernaflæsning. Fig. 1 En KWH koster rundt regnet 2 kroner. Samsø's elpris er nogenlunde som gennemsnittet vest for Storebælt. Betalinger til staten udgør 2/3 af prisen. Beregningerne er for et årsforbrug på 4000 KWH pr 1 jan (Elpristavlen, Dansk Energi ; NRGi). Kommerciel el, fri el Elhandelsselskabets produkt. Leverandøren skal udmelde en fast pris pr kvartal, og denne skal godkendes af Energitilsynet. Lokal nettarif Det lokale netselskabs egne tariffer for transport af elektricitet, energirådgivning, mm. NRGi ejer det lokale netselskab på Samsø. Energinet.dk transmission Transmissionsnettet på højeste spændingsniveau. Det administreres af energinet.dk både øst og vest for Storebælt. Offentlige forpligtelser, PSO Sikring af balancen i elsystemet, beredskabslagre, forskning, udvikling, mm. PSO Public Service Obligation. Statslige afgifter 55,00 øre pr KWH for elafgift

24 : Prisen for en KWH Page 2 of ,00 øre pr KWH for eldistributionsafgift 0,60 øre pr KWH i elsparebidrag (Elsparefonden) 8,90 øre pr KWH i CO2 afgift 25 % moms som også beregnes af ovenstående afgifter Created by: system last modification: Wednesday 30 December [17:30:14] by jj page=prisen%20for%20en%20kwh

25 : SparOmeter SparOmeter Et SparOmeter (Elsparefonden) er en elmåler, som måler elforbrug for et apparat og omregner forbruget til kroner. Sæt SparOmeteret i stikkontakten, og sæt derefter elapparatet ind i SparOmeteret. SparOmeteret viser elapparatets aktuelle elforbrug i watt SparOmeteret måler forbruget over tid i kwh SparOmeteret omregner forbruget til kroner/år Ved hjælp af knapperne indtaster du den pris, som dit lokale elselskab tager for en kilowatttime. Flere detaljer under SparOmeter på siden Henvisninger. Created by: system last modification: Wednesday 23 December [17:11:27] by jj The original document is available at page=sparometer Fig. 1 SparOmeter (Elsparefonden). Elmåler som kan måle watt og kilowatt-timer.

26 : Ideer til elbesparelser Page 1 of Ideer til elbesparelser Overordnet (Nielsen og Dyck-Madsen 2006) skift til energisparepærer check hastighedstrinnet på cirkulationspumpen, skift eventuelt til sparepumpe check om alle apparater slukkes helt - vær især opmærksom på opladere tænd kun de nødvendige apparater anskaf de bedste apparater Spar i huset og i lejligheden (Elsparefonden) Spar 630 kr. eller 315 kwh om året ved at udskifte 1 stationær pc og 1 almindelig tyk skærm med en energirigtig bærbar. Bærbare computere og fladskærme bruger typisk kun halvt så meget strøm. Spar 560 kr. eller 280 kwh om året ved at skifte 7 glødepærer ud med A-pærer. Skift til A- pærer med Elsparemærket. Brug kun halogen til spot- og punktbelysning, og husk at slukke på kontakten til transformeren. Brug dagslysstyring og bevægelsesmeldere de tilpasser automatisk lyset efter behovet. Spar 400 kr. eller 200 kwh om året ved at udskifte 1 køleskab og 1 fryser (mindst 5 år gamle) til A-mærkede modeller. Køb køleskabe og frysere med energimærke A+ og A++ - se efter Elsparemærket. En elspareskinne på fjernsynet kan spare dig for 122 kr. eller 61 kwh om året, og en skinne på din pc sparer yderligere 180 kr. eller 90 kwh. Spar 648 kr. eller 324 kwh om året ved at udskifte cirkulationspumpen (mindst 8 år gammel) med en A-pumpe se efter Elsparemærket. Spar 124 kr. eller 62 kwh om året ved at erstatte 2 halvt fyldte tøjvaske med helfyldte, og vaske 4 tøjvaske ved 30 i stedet for 40 om ugen. Hvis din vaskemaskine kan vaske ved 20 C kan du spare yderligere, husk at bruge koldtvandsvaskepulver. Spar 624 kr. eller 312 kwh ved at hænge tøjet til tørre 2 gange om ugen i stedet for at tumble det. Spar 260 kr. eller 130 kwh om året ved at slukke 5 apparater med standbyforbrug. Køb apparater med et standbyforbrug på under 1 watt Råd om lyskilder (Jacobsen 2002) Sluk for unødvendig belysning. Benyt tidsur, lysføler, bevægelsesføler. Vælg lyse farver til lokalets vægge og lofter. Giver også mindre ubehagsblænding. Vælg lyskilde til opgaven. Anvend særbelysning ved arbejdspladser. Anvend halogenbelysning til effektbelysning, ikke grundbelysning. Anvend lysstofrør med højfrekvent forkobling, HF. Det giver længere levetid og flimmerfrit lys. Udnyt dagslysindfaldet ved hjælp af trinløs regulering med lysføler. Vedligehold regelmæssigt. Råd om standby (Jacobsen 2002) Sluk for udstyr efter endt arbejde. Indstil til at bruge dvaletilstand, hvor det er muligt. Sluk for skærme ved længere tids fravær. Køb Energy Star mærkede apparater, vælg dem med energipilen. Vælg fladskærme.

27 : Ideer til elbesparelser Page 2 of Created by: jj last modification: Wednesday 23 December [09:13:12] by jj page=ideer%20til%20elbesparelser

28 : Varme Home Menu Varme Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Entire Site Search in: go Language: en-uk English British Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører > Varme 1 Varmeforbrugets fordeling 2 Normalt varmeforbrug i lejlighed 3 Normalt varmeforbrug i parcelhus 4 Energipris og opvarmningsformer 5 Termostatventiler 6 Virkningsgrad 7 CO2 besparelser i en husholdning 8 Ideer til varmebesparelser Login user: Created by: jj last modification: Saturday 12 December [18:57:01] by jj pass: login

29 : Varmeforbrugets fordeling Varmeforbrugets fordeling Ca 1/4 af varmen går tabt gennem ventilation: bad, køkken og utætheder Fig. 1 Varmetab i boliger (Birch & Krogboe i Nielsen og Dyck-Madsen 2006). Det samlede areal, der skal opvarmes i Danmark, er steget over årene, men varmeforbruget er faldet. Bygninger bruger altså mindre energi pr kvadratmeter i dag. Det skyldes: strammere energikrav, energibesparelser, og kraftvarme, hvor spildvarme fra elproduktionen udnyttes til opvarmning. Created by: system last modification: Saturday 28 November [18:09:23] by jj page=varmeforbrugets%20fordeling

30 : Normalt varmeforbrug i lejlighed Normalt varmeforbrug i lejlighed Hvis varmeforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 2 Beregnet normalt varmeforbrug i lejlighed. Normalt varmeforbrug i lejlighed (Gram-Hanssen 2005): Varmeforbrug pr år = KWH + (kvadratmeter bolig * 119 KWH) Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:34:45] by jj page=normalt%20varmeforbrug%20i%20lejlighed

31 : Normalt varmeforbrug i parcelhus Normalt varmeforbrug i parcelhus Hvis varmeforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 2 Beregnet normalt varmeforbrug i parcelhus. Normalt varmeforbrug i parcelhus (Gram-Hanssen 2005): Varmeforbrug pr år = 4816 KWH + (kvadratmeter bolig * 104 KWH) Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:34:23] by jj page=normalt%20varmeforbrug%20i%20parcelhus

32 : Energipris og opvarmningsformer Energipris og opvarmningsformer Hvis det er billigt at installere, så er det til gengæld dyrt i drift Fig. 1 Brændselsøkonomi pr KWH i stuen (Energitjenestens regneark ). Tabel 1. Energipriser (Energitjenestens regneark ) Anlæg kr/kwh Gammelt oliefyr 1,15 Bedste træpilleanlæg 0,56 Gennemsnitligt træpilleanlæg 0,60 Træbriketter 0,60 Træ i tårne 0,57 Fjernvarme 0,60 Jordvarme 0,55 Varmepumpe luft/vand 0,59 Fastbrændsel 0,31 Nyt godt oliefyr 0,83 Rapsoliefyr 0,81 Elvarme 1,65 Se også Virkningsgrad Created by: system last modification: Monday 21 December [20:04:42] by jj page=energipris%20og%20opvarmningsformer

33 : Termostatventiler Termostatventiler Termostater sparer energi, hvis de er indstillet rigtigt En termostat holder den ønskede temperatur, for eksempel 20 grader i stuen. Hvis solen skinner, vil termostaten slukke for varmeapparatet og spare energi. Åbn cirka lige meget for alle radiatorer i sammenhængende rum. Giver bedst varmeøkonomi og mindst træk. Indstilling * holder radiatoren frostfri (ca 7 grader). Motioner jævnligt ventilen for at den ikke skal sætte sig fast. Skru helt op og derefter helt ned, et par gange. Luft radiatoren ud. Luftlommer spærrer for cirkulation, og radiatoren føles kold i toppen. Hvis radiatoren føles varm i toppen og koldere i bunden, er det normalt; så køler radiatoren vandet. Åbn vinduerne kortvarigt for at lufte ud, eller sæt termostaten på *. Når rumtemperaturen falder under det ønskede, vil termostaten åbne for det varme vand gennem radiatoren. Når radiatoren har opvarmet rummet, vil termostaten lukke for ventilen igen. Fig. 1 Termostat til radiator (Danfoss). Indstilling 4 giver cirka 23 grader, indstilling 3 cirka 20 grader, og indstilling 2 cirka 17 grader. Om sommeren vil termostaten lukke af sig selv; derfor er der ingen grund til at skrue ned på håndtaget. Created by: system last modification: Monday 21 December [20:34:31] by jj page=termostatventiler

34 : Virkningsgrad Page 1 of Virkningsgrad Varmeanlæg har næsten altid tab, og den termiske virkningsgrad udtrykker hvor meget varme anlægget kan levere, i forhold til energien der er til rådighed. For eksempel taber et oliefyr varme gennem skorstenen, og fyret udnytter kun en del af den energi der er til rådighed i olien. Virkningsgraden udtrykker anlæggets nyttevirkning. Definition Virkningsgraden er omsætningsforholdet mellem energi ud og energi ind, eller rettere virkningsgrad = nytte-energi ud / energi ind Der kan ikke komme mere nytte-energi ud end energi ind, så virkningsgraden er et tal mellem 0 og 1, eventuelt omregnet til procent (mellem 0 og 100%). Eksempler Fig. 1 Oliefyr. Den sorte kasse for neden er brænderen (Statoil), og den høje blå 1. Oliefyr 1977 beholder er kedlen (DFJ Salamander C). Brænderen er ny, men kedlen er gammel Et oliefyr fra 1977 eller før taber energi til skorstenen, og uisoleret med lav virkningsgrad. fyrrummet og ufuldstændig forbrænding. Hvis oliebeholderen er udendørs og olien kold, så er der yderligere et tab til at varme olien op. Hvis man ikke ligefrem har målt virkningsgraden, kan man antage at virkningsgraden er 0,6 eller 60% ( ), virkningsgrad oliefyr Den grønne søjle bliver til nyttevarme, mens den røde del går tabt. Hele søjlen svarer til 100 %, eller den indfyrede energimængde. 2. Elvarme Elvarme har virkningsgraden 1,0 og her er billedet: virkningsgrad elvarme 1.00 Der er godt nok tab i elledningerne fra måleren og frem til apparaterne, men det kan diskuteres om de skal regnes med. De tab bliver nemlig også til varme, og hvis den varme er nyttig, det vil sige den medgår til opvarmning af stuerne, så bliver virkningsgraden 1,0. Boligens varmebehov Alle tabellerne i denne håndbog regner energiforbrug i kilowatt-timer. Hvad så når en boligejer opgiver sit energiforbrug i liter olie om året? Vi bliver nødt til at regne om fra liter olie til kilowatt-timer, men vi bliver også nødt til at tage højde for virkningsgraden. Mere præcist, så er årligt varmebehov i KWH = liter olie pr år * KWH pr liter olie * fyrets virkningsgrad

35 : Virkningsgrad Page 2 of 2 Størrelsen "KWH pr liter olie" er oliens brændværdi, som er 10 KWH/liter. Hvis en boligejer således fortæller, at olieforbruget er liter om året, og fyret er fra 1977 eller ældre, så er boligens varmebehov ikke KWH, men mindre: årligt varmebehov i KWH = liter/år * 10 KWH/liter * 0.60 = KWH/år Dette tal kan vi nu sammenligne med det normale varmeforbrug i et hus af samme størrelse (Normalt varmeforbrug i parcelhus). Tabeller Tabel 1 (nedenfor) er bedre end tabel 2, men den har til gengæld færre tal. Tabel 1 indeholder officielle tal fra, mens tabel indeholder uofficielle erfaringstal fra Energitjenesten. Tabel 1. Standardværdier for virkningsgrader ( ) Apparat Virkningsgrad Oliefyr fra 1977 eller før, støbe- eller pladejernskedel 0.60 Oliefyr efter 1977, støbe- eller pladejernskedel 0.77 Fjernvarmeinstallation 0.95 Traditionel åben gaskedel 0.74 Traditionel lukket gaskedel 0.83 Tabel 2. Virkningsgrader (Energitjenestens regneark ) Apparat Virkningsgrad Nyt kondenserende oliefyr 0.97 Nyt godt oliefyr 0.90 Rapsoliefyr 0.85 Bedste træpilleanlæg 0.80 Gennemsnitligt træpilleanlæg 0.75 Træbriketter 0.70 Jordvarme 3.00 Varmepumpe luft til vand 2.80 Fastbrændsel 0.70 Elvarme 1.00 Se også Energipris og opvarmningsformer Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [22:34:18] by jj page=virkningsgrad

36 : CO2 besparelser i en husholdning CO2 besparelser i en husholdning Danmark betaler for sin CO2 udledning, det er meningen pengene skal gå til de underudviklede lande Fig. 1 CO2 nedsættelser (WMO i Nielsen og Dyck-Madsen 2006). Tabel 1. CO2 nedsættelser (WMO i Nielsen og Dyck-Madsen 2006) Tiltag kg CO2/år Slå plænen med håndskubber 40 Installere en sparebruser 150 Udskifte alle pærer med sparepærer 250 Kun vaske tøj ved grader 250 Bruge solfanger til det varme vand 360 Genbruge alt papir, glas og metal 400 Holde to bilfri hverdage om ugen 750 Isolere huset (fra ingen til fuld isolering) 2000 Tallene er gennemsnitlige for familiestørrelser, boligformer, og klimazoner. De gælder boliger i industrialiserede lande. Created by: jj last modification: Monday 21 December [20:09:11] by jj page=co2%20besparelser%20i%20en%20husholdning

37 : Ideer til varmebesparelser Ideer til varmebesparelser Mange vil hellere skifte køkken eller bad end at isolere og renovere og spare på energien Skift til energiruder. Pas på: nogle producenter angiver varmetabet (U-værdien) for selve ruden og ikke for hele vinduet, fordi varmetabet er højere i vinduesrammen end i ruden. Isoler varmtvandbeholder, varmeveksler og rørføringer optimalt. Check om tag eller loft er ordentlig isoleret, og om du har mulighed for at efterisolere ydervæggene. Check om gulvene er ordentligt isoleret. Spar på det varme vand; det sparer både vand og energi. (Nielsen og Dyck-Madsen 2006) Created by: jj last modification: Friday 20 November [22:44:35] by jj page=ideer%20til%20varmebesparelser

38 : Vand 12/01/2010 Home Menu Vand Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Search Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører > Vand 1 Vandforbrugets fordeling 2 Normalt vandforbrug i lejlighed 3 Normalt vandforbrug i parcelhus 4 Ideer til vandbesparelser in: Entire Site go Created by: jj last modification: Saturday 12 December [18:57:18] by jj Language: en-uk English British Login user: pass: login

39 : Vandforbrugets fordeling 12/01/2010 Vandforbrugets fordeling Bad og toilet udgør 2/3 af forbruget Fig. 1 Normalt forbrug pr person (Jacobsen 2002 p 157). Vandforbruget i husholdninger er faldende. Tab i utætte jordledninger er faldende. Varmt vand kan være dobbelt så dyrt som koldt, på grund af udgiften til opvarmningen. Created by: system last modification: Saturday 21 November [14:42:00] by jj page=vandforbrugets%20fordeling

40 : Normalt vandforbrug i lejlighed 12/01/2010 Normalt vandforbrug i lejlighed Hvis vandforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 2 Beregnet normalt vandforbrug i lejlighed. Normalt vandforbrug i lejlighed (Gram-Hanssen 2005): Vandforbrug pr år = 33 kubikmeter + antal personer * 21 kubikmeter Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:35:42] by jj page=normalt%20vandforbrug%20i%20lejlighed

41 : Normalt vandforbrug i parcelhus 12/01/2010 Normalt vandforbrug i parcelhus Hvis vandforbruget er lavt, så er der mindre at spare. Fig. 2 Beregnet normalt vandforbrug i parcelhus. Normalt vandforbrug i parcelhus (Gram-Hanssen 2005): Vandforbrug pr år = 52 kubikmeter + antal personer * 26 kubikmeter Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:35:58] by jj page=normalt%20vandforbrug%20i%20parcelhus

42 : Ideer til vandbesparelser 12/01/2010 Ideer til vandbesparelser Generelt (Nielsen og Dyck-Madsen 2005) Brug mindre vand i badet. Installer en etgrebs termostat. Du kan supplere med en sparebruser. Her sparer du mellem 6 og 12 liter i minuttet. Og når du sparer på det varme vand, så sparer du også energi. Vælg vandhaner med ét greb. Ved at vælge vandhaner med kun ét greb bruger man mindre vand end hvis der er to. Luk for vandet med det samme. Der kan løbe op til 16 liter vand pr. minut fra en åben vandhane. Sluk derfor for vandet når du vasker op, skræller kartofler eller børster tænder. Ved at vælge et lavtskyllende toilet med 3 og 6 liters skyl eller 2 og 4 liters skyl kan man spare mellem 9 og 6 liter vand pr. skyl. Du behøver ikke skylle af. Det er nok at skrabe madrester af inden det sættes i opvaskemaskinen. Fyld opvaske- og vaskemaskinen helt op før de sættes over. Det sparer tid, begrænser sliddet på maskinen og nedsætter vand- og elforbruget. Mange nye vaskemaskiner regulerer automatisk mængden af vand og strøm efter mængden af tøj. Spareprogrammer nedsætter vandforbruget. Hold øje med om toilettet løber. Blot en krusning på overfladen kan koste meget vand og mange penge. Har du et ældre toilet, så overvej at få det skiftet til et lavtskyllende toilet med to skyl på f.eks. 3 og 6 liter eller 2 og 4 liter pr. skyl. SparEnergi.dk En vandhane eller et WC der drypper langsomt, taber 20 liter / døgn (7,3 kubikmeter / år); hurtigt dryp bruger 100 liter / døgn (37 kubikmeter / år); en tynd stråle (1,5 mm) bruger 180 liter / døgn (140 kubikmeter / år). Hvis en kubikmeter koster 50 kroner, bliver det sidste til kroner. En sparebruser bruger 6-9 l/min, mens en almindelig bruser bruger fra l/min. Vil du ikke skifte hele bruseren ud kan du i det lokale byggemarked, eller hos den lokale VVS er, købe en lille skive, der begrænser den vandmængde, der kan løbe igennem hane eller bruser. Til almindelige vandhaner fås også forskellige perlatorer, der blander luft i vandstrålen, så der bruges mindre vand ved f.eks. almindelig håndvask. Der løber op til 20 liter vand ud ad hanen i minuttet. Selv med en sparebruser kan du spare 18 liter vand ved at gå ud af brusebadet 2 minutter før. Du bruger ca. 35 liter vand til et brusebad på ca. 3 min. Ved karbad bruges der ca. 80 til 100 liter vand. Et spabads varmelegeme bruger fra 2,7 6 kw. Spabade har som regel et minimumsforbrug på liter vand. Et hul på en vandledning på størrelse med en synål kan forårsage spild på 70 liter pr. dag. Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [19:08:04] by jj page=ideer%20til%20vandbesparelser

43 : Transport 12/01/2010 Home Menu Transport Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Search in: Entire Site go Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører > Transport 1 Transportmidlers energiforbrug 2 Ideer til besparelser i transport Created by: jj last modification: Saturday 12 December [18:57:34] by jj Language: en-uk English British Login user: pass: login

44 : Transportmidlers energiforbrug 12/01/2010 Transportmidlers energiforbrug Fig. 1 Energiforbug. Effektivitet med hensyn til transporterede antal personer og kilometer (Energimiljørådet i Nielsen og Dyck-Madsen 2005 p 40). Created by: system last modification: Saturday 21 November [11:40:43] by jj page=transportmidlers%20energiforbrug

45 : Ideer til besparelser i transport 12/01/2010 Ideer til besparelser i transport Genrelt (Nielsen og Dyck-Madsen 2005) Gå eller tag cyklen på de korte ture. Opdrag børnene til at cykle til skole, institution og fritidsinteresser. Undersøg om du kan bruge kollektiv transport til og fra arbejde. Overvejer du at købe bil, så check om du kan nøjes med en delebil til fritids- og feriebrug. Vælger du at købe bil, så køb en energieffektiv model. Der er penge at spare på den grønne ejerafgift og på brændstof-prisen. Overvej om du kan indgå i samkørsel med andre. Hvis man overvejer at købe bil, så kan beregneren 'Vehicle comparison' (Beregnere) sammenligne økonomi og CO2 for adskillige modeller. Created by: jj last modification: Saturday 02 January 2010 [12:20:18] by jj page=ideer%20til%20besparelser%20i%20transport

46 : Affald 12/01/2010 Home Menu Affald Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Search in: Entire Site go Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører > Affald 1 Affaldsbehandling på Samsø 2 Normal affaldsmængde Created by: jj last modification: Saturday 12 December [18:57:53] by jj Language: en-uk English British Login user: pass: login

47 : Affaldsbehandling på Samsø 12/01/2010 Affaldsbehandling på Samsø Målsætningen for hele landet er 65% genanvendelse, men det er svært at opnå på Samsø Fig. 1 Affaldsbehandling på Samsø. Faktisk fordeling i og estimeret udvikling 11 år frem sammenlignet med målsætningen for hele landet (Samsø Kommune ). Prioritering Forsøg først genanvendelse. Dernæst forbrænding; det giver energi til fjernvarme. Sidste udvej er deponering. Created by: system last modification: Tuesday 24 November [11:40:47] by jj page=affaldsbehandling%20p%c3%a5%20sams%c3%b8

48 : Normal affaldsmængde 12/01/2010 Normal affaldsmængde Dagrenovation udgør 1/2 ton pr samsing om året Husholdningerne på Samsø producerede 2089 ton dagrenovation i 2008 (Samsø Kommune ). Indbyggertallet var 4003, så det svarer til 522 kg pr indbygger om året. Til sammenligning regner Nielsen og Dyck-Madsen 500 kg for et højt tal (2006 p 30). Created by: system last modification: Monday 21 December [20:42:24] by jj page=normal%20affaldsm%c3%a6ngde

49 : Ude i hjemmet 12/01/2010 Home Menu Ude i hjemmet Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Search Table Of Contents > Håndbog for energiambassadører > Ude i hjemmet 1 Spareråd for bygninger 2 Almene spareråd 3 Spareforslag 4 Blanket til ambassadørtjek in: Entire Site go Created by: jj last modification: Saturday 12 December [18:58:12] by jj Language: en-uk English British Login user: pass: login

50 : Spareråd for bygninger 12/01/2010 Spareråd for bygninger Nogle arkitekter og ingeniører benytter en særlig prioritering (Kyoto trekanten, Energipyramiden), når de projekterer bygninger: Vælg energikilde (vedvarende energi?), synliggør og reguler forbruget (målinger, sensorer, styring), udnyt solvarme (solindfald gennem glas, udestue, cirkulation), effektiviser elforbruget (se Ideer til elbesparelser), og reducer varmetabet (isolering, tætning) Men listen passer nogenlunde med tilbagebetalingstiden for energibesparelser, hvis man læser listen fra bunden og op (Energisparebolig). Det betaler sig bedst at starte fra bunden, hvis man skal renovere huset. Created by: jj last modification: Saturday 12 December [19:01:10] by jj page=sparer%c3%a5d%20for%20bygninger

51 : Almene spareråd Page 1 of 2 12/01/2010 Almene spareråd Tabel 1. Spareråd og besparelser. Husk at slukke. Det er og bliver det mest effektive spareråd. Skønnet besparelse (kr) Spareråd Mulig besparelse Kilde 20 er nok. I opholdsrum, køkken og badeværelse er 20 For hver grad temperaturen nok. Hold gerne lavere temperatur i andre rum. Elvarmen sænkes spares 5-6% af bør slukkes helt i rum, der ikke anvendes, med mindre det varmeforbruget. er nødvendigt at frostsikre. Benyt nat- og dagsænkning. Sænk temperaturen 5-6 om Du kan spare ca. 10 % på natten og i dagtimerne, hvis der ikke er nogen hjemme. varmeforbruget. Hvis der ikke er natsænkningsautomatik på dine radiatorer, kan du få installeret et kontakt-ur og en centralt placeret termostat. Brug zoneregulering. Med et styringsanlæg kan varmen i forskellige rum styres efter et bestemt mønster f.eks. varme i køkken morgen og aften og lavere temperatur resten af dagen. Men husk at dørene skal være lukket mellem rum med forskellig temperatur. Brug termokanden. Hæld kaffen på termokanden så snart den er færdigbrygget i stedet for at holde den varm på kaffemaskinens indbyggede varmeplade. Afkalk jævnligt. Både kaffemaskine og elkedel skal afkalkes jævnligt. Skru ned. Indstil emhætten til det lavest mulige trin, der kan holde madosen ude af køkkenet. Låg på. Kom låg på gryden, og det skal slutte tæt. Brug gryder. Hvis det er muligt, så tilbered maden i en gryde på kogepladen i stedet for i ovnen. Tø maden op inden tilberedning. De fleste frostvarer skal tøs op, inden de tilberedes. Frosne grøntsager er en undtagelse; af hensyn til det færdige resultat anbefales det som regel at undlade optøning. Tø op i køleskabet. Tø så vidt muligt frostvarer op i køleskabet, ikke i varmt vand eller mikroovn. Det tager længere tid, men er bedre for varens kvalitet. Effektiv zoneregulering alt efter, hvordan rummene benyttes, kan spare % på varmeregningen. NRGi NRGi NRGi Står kaffen en time på NRGi varmepladen, bruges der lige så meget el som ved brygning af 1 liter kaffe. For meget kalk øger elforbruget, og det tager længere tid at få brygget kaffen. En emhætte bruger ca. halvanden gange mere el på højeste trin end på laveste. Uden låg bruges der tre gange mere el. Op til 70 % elbesparelse. F.eks. stiger elforbruget med op til 50 %, hvis koteletter ikke er tøet op, før de steges. Det sparer el. Sørg for luft omkring køleskab og fryser. Kølemaskiner Ellers skal maskinen arbejde afgiver varme, når de producerer kulde, og den varme luft mere. Så bruger den mere skal kunne komme væk. Sørg derfor for mest mulig luft strøm og slides hurtigere. omkring køleskab/fryser. Ved indbygning skal brugsanvisningens angivelse af afstande følges. Luk døren. Det gælder om at have døren åben i kortest mulig tid. Hver gang du åbner døren/lågen til køleskab og fryser, trænger der varm luft ind, og det kræver energi at køle luften igen. Plus 5 C i køleskabet og minus 18 C i fryseren. For hver grad temperaturen Køleskabets temperatur måler du bedst ved at stille et sænkes derunder, stiger termometer i et glas vand og sætte det midt i køleskabet i elforbruget med 5 % pr. grad, et døgn. Det giver det mest præcise resultat. fordi kølemaskinen skal arbejde mere. Lav temperatur kort program. Brug altid det kortest mulige opvaskeprogram og den lavest mulige temperatur, som er tilstrækkelig til at sikre en ren opvask. Opvask ved 50/55 bruger % mindre el end opvask ved 65. NRGi NRGi NRGi NRGi NRGi NRGi NRGi NRGi NRGi NRGi Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [21:13:38] by jj

52 : Almene spareråd Page 2 of 2 12/01/2010 page=almene%20sparer%c3%a5d

53 : Sparetjek 12/01/2010 Sparetjek Bad / tøjvask [ ] Nedsæt brugen af badekarret (brug bruseren i stedet) [ ] Nedsæt brusetiden (kortere bade, sluk når du sæber dig ind) [ ] Nedsæt vandhastigheden (sparebruser, blandingsbatteri) [ ] Reparer dryppende haner og toiletter [ ] Sluk hanen mens du børster tænder [ ] Fyld vaskemaskinen [ ] Brug tørresnor i stedet for tumbler [ ] Brug vaskemaskinens økonomiprogram Køkken [ ] Hold køleskabet på +5 grader og fryseren på -18 grader [ ] Afrim køleskab og fryser [ ] Rengør og støvsug bagsiden af køleskab og fryser [ ] Optø frysevarer i køleskab (i stedet for varmt vand eller mikroovn) [ ] Afkøl varm mad før det kommer i køleskab eller fryser [ ] Brug en komfurplade der passer med pandens størrelse [ ] Brug låg [ ] Kog vand i elkedel [ ] Sluk ovnen hvis den er tom mere end 30 minutter [ ] Brug ovnen til bagning efter madlavning [ ] Vask op i balje eller køkkenvask med prop [ ] Fyld opvaskemaskinen. [ ] Stil opvaskemaskinen til lav temperatur. Stue / soveværelse [ ] Skift til sparepærer eller diodepærer [ ] Sluk lyset hvor du kan [ ] Udluft ved at lukke meget op i kort tid [ ] Brug tænd/sluk ur til belysningen af planter, akvarier og andet som ikke behøver være tændt altid [ ] Hold en indendørs temperatur på 20 grader, endda lavere i soveværelset. Hvis man er væk er 15 grader nok. [ ] Sæt mange ledninger til samme fordeler med en afbryder, for at undgå standby forbrug [ ] Træk stikket ud til ladere og transformatorer, hvis de ikke bruges [ ] Skift til genopladelige batterier i børnenes legetøj. Created by: system last modification: Wednesday 06 January 2010 [10:20:48] by jj page=sparetjek

54 : EAtjek Page 1 of 2 12/01/2010 EAtjek Ambassadørtjek. Oplysningerne behandles fortroligt og bliver ikke offentliggjort på Internet Navn (frivilligt): Adresse: (frivilligt, giver hurtigere svar): Beboernes alder, cirka: Primær opvarmningsform: - Årsforbrug: - Anlæggets alder: Supplerende opvarmningsform: - Årsforbrug af supplerende brændsel: Årligt elforbrug eksklusiv varme: Årligt vandforbrug: Interesseret i Energitjenestens: [ ] gratis energitjek, [ ] Sparometer udlån Noter: Energiambassadørens underskrift og dato: Vores adresse: Energiakademiet, Jan Jantzen, Strandengen 1, 8305 Samsø (jj@seagency.dk) Resultater Sæt et kryds på skalaen: lavt normalt højt Skriv normalt forbrug Varmeforbrug: [ ] kwh Elforbrug: [ ] kwh Vandforbrug: [ ] kubikmeter Forslag til besparelser Mængde KR/år Kroner/år ialt XXX

55 : EAtjek Page 2 of 2 12/01/2010 Created by: system last modification: Tuesday 12 January 2010 [06:41:44] by jj page=eatjek

56 : Henvisninger 12/01/2010 Henvisninger Boliglys Godt lys i boligen. [Aktiv 14/11/09] Dansk Energi Elforsyningens tariffer og elpriser. Dansk Energi [Aktiv 6/12/09] Dong Energy Energi i forandring [Aktiv 14/11/09] Elpristavlen elpristavlen.dk [Aktiv 6/12/09] Elsparefonden elsparefonden.dk. [Aktiv 14/11/09] Elsparefonden og Dansk Energi selvtjek Bolig [Aktiv 20/11/09] Energisparebolig Energisparebolig.dk Klima- og Energiministeriet [Aktiv 14/11/09] Katalog for standardværdier. [Aktiv 19/12/09] Energitjenesten [Aktiv 15/11/09] Energy Ambassadors [Aktiv 14/11/09] Gram-Hanssen K 2005 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Statens Byggeforskningsinstitut, SBi 2005:12 [Aktiv 15/11/09] Jacobsen FR (red.) 2002 Energihåndbogen med råd og vejledning. Foreningen for Energi & Miljø. Jakobsen SB og Petersen KB Boligformer, livsstil og ressourceforbrug. Det Økologiske Råd [Aktiv 10/1/10] Nielsen RL og Dyck-Madsen S 2006 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand. Det Økologiske Råd [Aktiv 14/11/09] NRGi [Aktiv 25/11/09] Samsø Kommune Affaldsplan (forslag). samsoe.din-by.dk [Aktiv 14/11/09] SEAS-NVE Energien på rette sted - sådan gør du din elregning mindre. [Aktiv 19/12/09] SparEnergi.dk sparenergi.dk [Aktiv 7/1/10] SparOmeter, Elsparefonden [Aktiv 23/12/09] Totalkredit Totalkredit totalkredit.dk [Aktiv 14/11/09] TRE-FOR Ny-Energi tre-for.dk [Aktiv 14/11/09] TV2 Nyhederne Samsø reducerer CO2 udslip med 140 procent TV2 video 13 Nov [Aktiv 19/11/09] Created by: jj last modification: Sunday 10 January 2010 [19:30:35] by jj page=henvisninger