Lillegade 39. Aftenstjernen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lillegade 39. Aftenstjernen"

Transkript

1 Lillegade 39 Aftenstjernen Den gamle, smukke, men tidligere noget forsømte gård på Lillegade, som af alle Grenaaensere er kendt under navnet»aftenstjernen«, stammer fra tiden umiddelbart efter den store brand og er rimeligvis en af de første bygninger, som er blevet genopført, formentlig allerede i Ejendommen kan med sikkerhed føres tilbage til Grundtaxten i Da nævnes her»rasmus Brendstrups huus, hand self iboer. Taxeret til 56 Rdl« tilhørte ejendommen Søren Rasmussen Sjørup, men kaldes da en gård. Den pantsættes til kirken for 60 Rdl. Lillegade 39 Aftenstjernen, opført 1747 af skipper og købmand Rasmus Mau. Nedbrandt 7. juni Genopført samme år. Foto ca er ejeren Rasmus Mau, som nævnte år lader den gamle gård nedbryde og opføre et nyt i to etager. Det lader sig ikke gøre at oplyse, hvornår han har købt gården. Der synes ikke at foreligge tinglyste papirer derpå. Men da han allerede i 1727 løste borgerskab, er det ikke usandsynligt, at gårdkøbet har fundet sted allerede på dette tidspunkt. Gårdens ældste historie er uløselig knyttet til slægten Mau, som både har ladet bygningen opføre, og som i to slægtsled har ejet og beboet den, og under hvem den havde sin mest glimrende periode. Det er derfor rimeligt som indledning til gårdens historie at se lidt på denne slægt, selv om den først i anden generation fik sit hjem her. Slægten Mau Tingbøgerne oplyser, at Rasmus Sørensen Mau og hustru Karin Sørensdatter boede og døde i Rimsø. Det er de ældste forfædre, jeg kender. Efter den længstlevende af dem afholdtes skifte, som afsluttedes 16. marts Der var vistnok kun 2 arvinger, sønnen Søren Rasmussen Mau og datteren Kirsten Rasmusdatter Mau. De bosatte sig siden begge i Grenaa. Arven efter forfædrene faldt det dem hårdt at få udbetalt. Beløbet var af en eller anden grund blevet udlånt til etatsråd Jørgen Arenfeldt på Rugård. Det var jo dengang den eneste måde, man kunne anbringe umyndige arvingers penge på. Om Arenfeldt er det nok som kendt, at han var en af de mest fanatiske hekseforfølgere, som denne egn har huset. Men ved siden deraf var han også på andre måder en modbydelig person. Han var en stiv lovtrækker, og i pengesager var han fuldkommen umedgørlig. Beløbet, som de to søskende skulle arve, fik de først efter sagsanlæg og gennem byfogden i Grenaa udbetalt i året Søren Rasmussen Mau Den ene af disse søskende, Søren Rasmussen Mau, der var født i Rimsø, tog borgerskab som købmand og skipper i Grenaa 21. marts 1712 og giftede sig med Anna Rasmusdatter Nedergaard. Det blev et tragisk ægteskab. Hustruen blev så forfalden til drik, at hun ikke altid var ved sine fulde fem, men solgte bort af klæder og boskab»for Brændevin og Drikkevarer«og således, at manden i 1722 mødte på tinge og udstedte en offentlig advarsel imod, at nogen herefter»crediterede hende for noget, være sig Penge, Drikkevarer eller andet, saasom han ikke herefter vilde betale nogen Gæld paa hendes Vegne«. Det var dengang et ret enestående skridt, og det må vel have holdt hårdt for Mau, inden han greb dertil. Næste års 3. juledags morgen fandtes konen død i sin seng. På grund af det bratte dødsfald indkaldtes enkemanden i retten»til sandfærdig Oplysning og til al Mistanke mod ham at forebygge«. Han erklærede højtideligt, at det ej var ham bevidst, at noget andet end naturlig svaghed kunne have forvoldt hustruens død, og det kun kunne være sket ved,»at Guds behagelige Time var kommen«. 2 kirurger, både Heyeman fra Ebeltoft og Bentzen fra Grenaa tilkaldtes, og de synede sammen med 4 ansete og pålidelige Grenaaborgere den afdøde. De afgav den erklæring, at efter at de havde synet Rasmus Maus afdøde hustrus lig

2 ... for at se, om der paa den afdødes Legeme kunde findes noget Kendetegn paa, hvad der kunde have hendes Bane enten ved sig selv eller andre... saa attesteres herved i al Guds Sandhed, at vi eftersaa hende det nøjeste os muligt var og aldeles ingen Kendetegn kunde se eller finde paa hende nogen Steder hverken paa Halsen eller andre Steder, som kunde give ringeste Anledning til Mistanke om Ombringelse, hverken af sig selv eller andre. Thi de smaa Pletter, som fandtes paa Halsen og paa den venstre Skulder saa vel som paa andre Steder, kan være af det døde Legemes Forandring, som mesten medfølger sligt hos alle, hvilket vi med højeste Ed bekræfter saaledes at være sandfærdigt, saa sandt hjælpe os Gud og hans hellige Ord, hvilket vi med vore Hænders Underskrift og hostrykte Zignet bekræfter. Grenaa, 30. December Ægteparret havde 3 børn, to sønner og en datter, men om dem er der ikke noget særligt at berette, og de ses ikke at have haft nogen betydning i byens historie. Kirsten Rasmusdatter Mau Interessen samler sig om den anden af de søskende, datteren Kirsten Rasmusdatter Mau. Hun var allerede gift, dengang de 2 søskende i 1706 langt om længe fik arveparten udbetalt af Jørgen Arenfeldt. Hendes mand hed Søren Jensen. Han døde i en ung alder, og enken indgik nyt ægteskab med Rasmus Jensen Bang, skipper og købmand i Grenaa. Han var af den kendte og ansete Bangslægt, som dengang var en af byens fornemste. I hustruens første ægteskab var 4 børn. De opvoksede i stedfaderens hus, som lå, hvor nuværende Storegade 37 ligger. Børnene kaldtes alle uden undtagelse med moderens fødenavn Mau. Det er jo i og for sig mærkeligt. Men N. Bentzen W. Heyemann endnu mærkeligere er det, at både hendes første og anden mand efter giftermålet kaldtes ved navnet Mau. Og det var ikke blot som kendingsnavn mand og mand imellem, men også i retslige dokumenter. De 3 af børnene var sønner, Rasmus, Anders og Michel. De blev alle meget ansete borgere i Grenaa, alle skippere og handelsmænd, og det er om den ældste af disse, som er gårdens køber og bygherre, at denne skildring samler sig. Rasmus Sørensen Mau Rasmus Mau købte formentlig 1727 af Søren Rasmussen Sjørup den ældre gård, som lå på dette sted. Hans købmandsskab bragte ham velstand, og i året 1747 lod han den gamle gård nedrive og en ny trelænget opføre, i hvilken»isteraden«, det vil sige beboelseshuset til gaden, var i 2 etagers højde, teglhængt og takseret til 45 Rdl. pr. fag, i alt 630 Rdl., altså 14 fag. Det er den første 2 etagers gård i Grenaa, som findes nævnt i arkivsager. Det betyder jo ingenlunde, at der ikke kan have været 2 etagers bygninger før den tid. Men det viser altså både, at skipper Mau på sine rejser er kommet rundt og har set, hvordan større købmænd i andre byer indrettede sig, og at han har haft midler til selv ligeså. Og dog skulle denne gård, som man jo uden tvivl i Grenaa må have betragtet med store øjne, kun stå i 4 år. I 1750 rasede branden i Storegades vestlige del, hvorved de bagved tilstødende gårde brændte. Takket være de mellemliggende haver undgik Maus gård at dele skæbne med dem denne gang. Men året efter ved den endnu større brand i 1751 blev også denne gård ildens bytte. Rasmus Mau er den første af den lange række borgere, som afhørtes efter branden, og som på rådstuen til byfogden afgav beretning om, hvad han havde mistet ved denne forfærdelige ulykke, hvorved over 40 gårde og huse nedbrændte og 57 familier blev husvilde. Og det er intet under, at han bruger et så forbitret udtryk som det, at han hermed angiver,»hvad han den Tid var ejedes, og som blev fortæret af den elendige Ildsvaade den 7. Juni sidst afvigte«. Det var heller ikke småting, der var brændt. Foruden det omtalte nye stuehus var der 2 lange sidebygninger, tækket med stråtag, og det har jo nok været dem, som har ledet ilden over til det teglhængte forhus. På lofterne havde Mau 380 tdr. rug, 400 tdr. malt, 24 tdr. boghvedegryn foruden byg, havre og ærter. Af købmandsvarer som salt, humle, hamp, tjære, allun, sild, torsk, kommen og specerier (dvs. krydderier o.l.) var der for ca. 400 Rdl. I kælderen fandtes mjød, både fransk og dansk brændevin, gammelt øl, tobak m.m. Værdien deraf var 320 Rdl. I haven var der bikuber for 80 Rdl. Dertil kom så tømmer og indbo, således at Maus brandskade summa summarum beløb sig til Rdl. Der var dengang ingen brandassurancer, men kongen bevilgede en brandhjælp til de nedbrændte ejendommes opførelse. Den var på i alt Rdl at udbetale i løbet af 3 år og at tages af det beløb, som byen skulle svare kongen i konsumtions- Hjørnegadedøren i Lillegade 39 Aftenstjernen.

3 afgift. Men hvad forslog dette beløb til afhjælpning af en sådan kæmpebrands følger! Hvornår Rasmus Mau fik sin gård opført, ses ikke, da han desværre ikke - således som flere af de andre - har forsynet den med en portstolpe med årstal og navnetræk. Men man går vist ikke fejl ved at antage, at han er en de indvånere, som først har taget fat på genopførelsen, og at gården i det seneste næste år, altså i 1752, har stået færdig. Det var en særdeles smuk bygning, som efter tidens skik var forsynet med svalegang ind mod gården. Denne er senere nedrevet ligesom sidebygningen mod vest. Om Rasmus Mau ses ikke meget i retsprotokollerne. Det må nærmest være en anbefaling for ham, idet han altså ikke hverken har haft retstrætter, pantsættelser eller deslige. Enkelte gange findes han dog nævnt, f.eks. da han i 1745 mødte i retten og i sin egenskab af havnefoged begærede foretaget syn over havnen, som ved en overmåde stærk storm var blevet ganske ruineret. I et stort, trykt værk, Giessings»Danske Jubellærere«bind 3, omtales han som»den for sin forstand og gudsfrygt navnkundige Købmand i Grenaa, Rasmus Sørensen Mau«. Årsagen til, at han nævnes deri, er at hans datter var gift med købmand Peder Nielsen af slægten Bang. Og da der i denne slægt var mange præster, er slægten som helhed omtalt i nævnte bog. Få år efter gårdens genopførelse døde Rasmus Mau. Han begravedes den 6. marts Og da den sidste rate af kongens brandhjælp udbetaltes, var det sønnen, Søren Rasmussen Mau, der på moderens vegne mødte og kvitterede derfor. Som det var skik med de fleste af byens mere navnkundige og velhavende folk, fik Rasmus Mau sit hvilested under kirkens gulv, og en stor grå sandsten dækkede hans grav. Da de underjordiske begravelser og med dem overliggerstenene fjernedes fra kirken ved restaureringen i 1865, førtes også Rasmus Maus sten bort. Den kløvedes og førtes ud til kirkegården ved Astrupvej, hvor den - mærkeligt nok - puttedes ind i diget mod øst som fyld. Da dette i sommeren 1938 reguleredes kom stenen frem. På dens ene halvdel er indskriften ganske afslidt, et tegn på, at mange tusinde trin i tidens løb er gået hen derover. Den anden halvdel lader sig læse, om end med besvær. Den har ligget under en af stolerækkerne og har altså været skærmet mod slid. Søren Rasmussen Mau Rasmus Maus enke var en dygtig og myndig kone. Hun førte i nogle år forretningen videre i samme spor, men afstod i 1770 både denne og gården til den ældste søn Søren Rasmussen Mau. Købesummen ansattes til Rdl. Deraf skulle Søren Mau selv i arvepart have en trediedel, altså 333Vi Rdl., hans broder Severin den anden trediedel, medens de to søstre Anne og Kirstine, der var gift henholdsvis med købmand Peder Nielsen Bang og købmand Rasmus Schifter, skulle dele resten, alt efter den gamle arveregel, at en broderlod var dobbelt så stor som en søsterlod. Allerede 2 år efter havde Søren Mau udbetalt sine søskende deres arvepart og fik altså endeligt skøde på gården af moderen. Hun meddeler i dette, at salget gælder hendes forhen tilhørende og iboede store gård i 2 etager bygning med haugeplads, beliggende imellem Peder Palchs Hus paa østre og svogeren Michel Maus Gård på venstre side. Da sidstnævnte gård lå på den modsatte side af strædet som dengang kaldtes Hagensgyde, ses det altså, at købmandsgårdens grund dengang har strakt sig helt til nuværende Mellemstræde og altså foruden»aftenstjernen«tillige har omfattet både farvehandler Udsens gård og hjørneejendommen. Det oplyses tillige, at denne vestlige del var en indhegnet have og tømmerplads, som lå på hjørnet af gyden. Hele dette store areal har hørt til gården længe før Maus tid, hvad ganske tydeligt fremgår af angivelser i byens Grundtaxt fra Madam Mau flyttede selv over til en anden gård, som hun ligeledes ejede. Den lå lige over for på Lillegades nordlige side og kaldtes»simon Enslefs Gaard«efter en tidligere ejer. Der blev hun boende til sin Gammelt billede af Aftenstjernen set fra gårdsiden efter at Svalen i 1880 erne var fjernet.

4 død. Hun begravedes 11. juni Søren Rasmussen Mau fortsatte de store traditioner. Der er ingen tvivl om, at han var en af byens mest ansete mænd. Hans navn nævnes mange gange i spidsen, når der sammenkaldes til borgerforsamlinger og lignende. Han erhvervede i tidens løb adskillige ejendomme i Grenaa. Først og fremmest fik han ved moderens død genbogården, den førnævnte Simon Enslefs Gaard, med en stor tilliggende korntoft ud til Lillegade. Senere købte han et hus på Nørregade»Norden for Rådstuen«med dertil liggende stor toft kaldet Jeppetoften, som gik langs Mogensgade over halvvejen ned til Nytorv. Desuden en»søboe«ved stranden og langt over 20 tdr. sædeland på Grenaa Marker. Søren Mau døde i 1789, hustruen Da ægteskabet var barnløst, gik deres efterladte ejendom og velstand over på fjernere slægtninges hænder, dels til Maus søsterbørn, dels til hustruens brødre og søstre, som alle var udenbys. At der i Søren Maus hjem også har været interesse for andet end forretninger og penge, ses bl.a. af, at der ved dødsboregistreringen anføres ikke få bøger. Det var noget, som i de tider ikke forekom ret tit uden netop hos præster og degne. Af religiøse bøger kan nævnes den kendte Jesper Brochmanns Hus-Postil, som takseredes til 1 Rdl. og var den dyreste af alle bøgerne. Af andre religiøse bøger fra hin tid var der bl.a.»bibelske Kierner«,»Et Ord til Synderen«,»Den bedende Kiæde«,»Sømandens Sjæle-Raad«,»Gudelig Spørgsmaalsbog«. Af andre bøger kan anføres:»peder Syvs Ordsprog«,»Samtaler i de dødes Rige mellem Greven af Schwerin og Greven af Battioni«,»Admiral Niels Juels Liv og Levned«, Hertugen af Luxembourgs Pagt med Satan«,»Admiral Bergs Levnedsbeskrivelse«, en håndskrevet kogebog, en lægebog, en del bøger om handel, konsumtion, toldvæsen osv., i alt stykker. Når man ser hen til, at i kordegns Borups dødsbo kun anføres 15 bøger og ved præsterne i almindelighed omkring 100, så må det anses for at have været et meget velforsynet bogskab, som fandtes i det Mau ske hjem. Hans Broge Den store gård, hvorom her tales, solgtes ved auktionen den 8. februar 1797 til Hans Broge, skipper og købmand her i byen, som ejede og beboede en stor gård på gadens modsatte side lige skråt over for. Underligt nok: Gården var assureret for Rdl., var vurderet til Rdl., men solgtes ved auktionen for den meget lille sum af 750 Rdl. Deri var endda indbefattet kørselsretten over genbogårdens grund ud til nuværende Markedsgade, altså det nuværende stræde ved»gamle Mejeri«. Vi har her en mindelse fra 1770, da Søren Mau fik skøde på gården af moderen, der ejede»simon Enslefs Gaard«. Kammerråd Lanng på Hessel og købmand Palle Munch i Ebeltoft Hans Broge, hvis navn jo er meget kendt i Grenaa, må have udlejet gården her. Han solgte den senere i 1810 til kammerråd Lanng på Hessel og købmand Palle Munch i Ebeltoft. Dog fratog han den udstrakte grunds vestlige trediedel. Den beholdt han og indrettede sig på hjørnet af Mellemstræde en tømmerplads for sin lige overfor liggende købmandsgård. Vi befinder os i slutningen af den periode, da Hans Broge ejede gården, på»englænderkrigens tid«. Grenaa havde i adskillige år en stor indkvartering. Her var både et spansk fodfolks- og rytteri-regiment, en del jydsk infanteri og til tider ikke mindre end 800 mand ved kanonbådsflotillen ved Grenaa Havn. Den store gård her var fra krigens begyndelse og til dens slutning»reqvireret til Kongens Tjeneste«, så det har nok været et broget liv, som i de år har rørt sig i den Mau ske købmandsgård. Ved krigens slutning solgte de 2 ejere, Lanng og Munch, gården til købmand Niels Kiersgaard. Den var endnu 20. april 1814, da købekontrakten blev underskrevet, rekvireret til kongens tjeneste, men køberen kunne dog ifølge kontrakten tiltræde gården straks. Niels Kiersgaard Den nye ejer Niels Kiersgaard boede på Torvet i en gård, som han havde tilgiftet sig ved ægteskab med pastor Hingelbergs enke fra Løsning, som efter mandens død var flyttet hertil sammen med sine pigebørn. Hun var meget velhavende. Niels Kiersgaard og en broder Jens Kiersgaard var af århusiansk købmandsslægt og indvandret til Grenaa i slutningen af krigsårene. Uden at jeg her kan gå i enkeltheder dermed, kan jeg sige om dem, at de åbenbart har været af hine tiders»gullaschbaroner«, som i høj grad spekulerede - navnlig i ejendomme - under de forvirrede krigsforhold. Også til industrielle foretagender strakte deres virkelyst sig. Bl.a. oprettede Niels Kiersgaard sammen med 2 andre mænd en»vævefabrik«uden for Grenaa Østerport. Han opbyggede en bygning dertil, indkaldte en faglært bestyrer osv. Forretningen kunne midlertid ikke gå, men måtte nedlægges efter nogle års forløb, og bygningen blev nedrevet. Niels Kiersgaards rolle i Grenaa var også snart udspillet. Han nævnes i 1818 som forpagter af»kongsgård«ved Silkeborg. Gården her, som altså var købt lige efter 1813,»det forbandede pengeår«, da krisen»da det formedelst Pengenes Forbedring og Prisernes deraf fulgte betydelige Nedsættelse paa faste Ejendomme fra min, Niels Kiersgaards, Side er umuligt at opfylde de Forpligtelser, jeg ved Købekontrakten har paadraget mig, saa indvilger jeg i, at Hr. Kammerraad Lanng, som Sælger af den omhandlede Gaard, hvis Værdi - efter den Stand den for Øjeblikket er i - og med med Hensyn til Rigsbanksedlernes tiltagende Forbedring ej kan anslaas højere end Rdl. N. V. (Navne Værdi) igen modtager sammen imod at renoncere paa Opfyldelsen af de Forpligtelser og Præstationer, som jeg i nævnte Kontrakt har bundet mig til... Følgelig staar Gaarden nu atter til Kammerraad Lanngs Disposition, dog at den nuværende Beboer, Købmand P. Kiersgaard har Ret til at Bebo Gaarden indtil 1. Novbr. 1818«.

5 satte ind, var selvfølgelig købt alt for dyrt, og købet måtte gå tilbage. I det forlig, som parterne oprettede derom, står bl.a.: Nævnte beboer var Niels Kiersgaards 23-årige søn, som året før var blevet gift med sin 19-årige stedsøster, jfr. Anne Margrethe Hingelberg. Hermann Leopold Reininghaus Hvordan det så er gået til, at gården faktisk en række år står for Niels Kiersgaards regning, skal jeg ikke kunne afgøre. Men faktisk er det, at i 1827 afholdtes på Grenaa Rådhus for 3. gang auktion for»efter Udlæg og forlig at bortsælge den Købmd. N. Kiersgaard tilhørende Gaard, Lillegade. N. Kiersgaard tilhørende Gaard, Lillegade, Brandf. Nr. 86. Højstbydende blev Hermann Leopold Reininghaus her i Grenaa med et bud på 500 Rdl. sedler, hvilket bud af udlægshaverne, Kammerråd Lanng og Palle Munch»strax blev approberet«, uagtet gården ved den lige forinden afholdte taksation var assureret og ansat til 900 Rdl. sølv. Det kan jo ikke fejle, at de to udlægs-havere må have været meget opsat på at komme af med den smukke bindingsværksgård. Køberen var vist nok oprindelig købmand i Lybæk, eftersom kirkebogen ved datteren Wilhelmines bryllup oplyser, at hun er født i nævnte by. Reininghaus var i en periode hovedrig. I september 1813 købte han af proprietær Jens Jørgensen, som var ejer af Katholm, hele dette gods med hovedgård, bønderjorder, jus patronatus et vocandi (dvs. kaldsretten) til Ålsø, Hoed og Vejlby kirker for en købesum af Rdl. sølv. Det blev imidlertid en kort fornøjelse, hvad vi, der nu er bagkloge, nemt kunne forudse om et køb, der fandt sted»anno 13«. Allerede i 1816 måtte Reininghaus benytte sig af lovens tilladelse til»imedens jeg endnu har Midler til at rede for mig... at opbyde mit Gods til mine Kreditorer«. Kirkebogens tilflytningsliste oplyser, at Reininghaus med familie flyttede fra Katholm til Grenaa 8. november Hustruen, Marie Sophie Musmann, var da 51 år og Reininghaus selv 49 år. De havde adskillige døtre, som boede hjemme. En af dem, Charlotte, ægtede senere cand. jur. Joh. Fr. Høyer, ejer af Frederiksdals Mølle. Da Reininghaus ikke ses at have taget borgerskab i Grenaa, må det vel betyde, at han ikke har drevet forretning som købmand. Han døde februar Gården solgtes til Handelshuset Ree & Co., som 1836 fik skøde på gården. Nævnte handelshus måtte i 30 erne overtage en mængde Grenaaejendomme, naturligvis i hovedsagen som ufyldestgjort panthavere. De ejede gården i 10 år indtil Formodentlig har den fortsat været udlejet til privatbolig. Niels Lauritz Kock 1846 solgtes den til købmændene N. L. Kock og H. Lange og blev så endelig engang igen købmandsgård. Efter få års forløb købte Kock sin medejer ud. Lange flyttede til Århus, hvor han på Guldsmedegade drev en større købmandsforretning. Hans søn af 2. ægteskab var den fremragende ægyptolog, overbibliotekar ved det kgl. bibliotek H. O. Lange. Fra 1850 var Kock eneejer. Kock var født i Århus, søn af en skipper og havde lært handelen i sin fødeby. Han giftede sig omtrent ved den tid da han flyttede til Grenaa med Jensine Cathrine Bloch, der også var fra Århus. Kock var en fremragende mand med mange personlige fortrin og med stor handelsdygtighed. Straks efter købet af gården og imens han og Lange endnu var i kompagni, slog de sig på brændevinsbrænderi i stor stil. Brænderiet indrettedes i bagbygningen til den vestlige del af gården (den ejendom, som nu tilhører farvehandler Udsen). De købte den bagved, ud til Storegade liggende ejendom og indrettede der en butik, hvorfra navnlig solgtes brændevin. Det er den butik, som nu tilhører købmand N. P. Westergaard. Og endelig købte Kock endnu en ejendom på Storegade, nemlig den lige over for ligggende gård, som nu ejes af skorstensfejer Sørensen. I denne indrettedes store fedestalde for stude, der opfededes med den mask, som blev tilovers fra brænderiet. Foruden handel en gros & en detail gjorde Kock store forretninger med kød. Ligesom flere andre af byens folk, navnlig J. A. Jørgensen, kaldet»gi. Jørgensen«, opkøbte Kock om efteråret bøndernes kreaturer. Landmændene havde ikke vinterfoder nok til besætningerne, og der var ikke nogen videre udførsel af kvæg i levende tilstand. Bønderne kom med kødet af de slagtede kreaturer, eller også købte Kock de levende stude, der tit var meget magre, og lod dem stå på bærmestalden, indtil de havde fået sul på kroppen. Kødet saltedes ned, stoppedes i tønder og solgtes så til nordmændene, når de kom sejlende i deres små skuder med en last brædder og så tog malt og tøndekød med hjem. Grenaa havde i tidligere tider haft adskillige fartøjer, til tider op mod en snes. Men på den tid var der kun 4 jagter og geleaser tilbage, så udførselen foregik mest med de norske skibe. I 1852 købte Kock af skipper Henriksen ved Havnen en jagt»haabet«, og af Havnekommissionen lejede han på arvefæste et stykke jord ved Grenaa Havn, hvorpå han opførte et stort 2 etagers pakhus. Da Spare-, Laane- og Diskontoinstituttet oprettedes i 1856 på prokurator Lunøes initiativ, var Kock en af de ivrigste til at agitere for foretagendet, og han var meddirektør fra begyndelsen og indtil sin død. Det er hævet over al tvivl, at Kock var en særdeles dygtig mand. Hans medborgere fik da også hurtigt øje derfor og tog hans rige evner i brug i det offentliges tjeneste. Han valgtes i 1852 til medlem af borgerrepræsentationen og sad der indtil 1876 valgt hver gang med højeste stemmetal. Han var den selvfølgelige formand, indtil den nye kommunallov af 26. maj 1868 bestemte, at fremtidig skulle byfogeden være født formand. Efter konsul Jahnsens død i 1852 blev Kock hans efterfølger som svensk-norsk vicekonsul. Og for ikke at forbigå noget kan tilføjes, at han i en lang årrække i 40 erne og 50 erne var brandkaptajn, indtil han afløstes af

6 Starck. Det er en selvfølge, at for en mand, der som konsul Kock sad i en så stor bedrift, kom pengekrisen i 1857 som et voldsomt slag. Han led store tab og kom i vanskelige økonomiske forhold. Hvor alvorlig sagen tegnede sig for ham ses af pantebøgerne, som oplyser, at Kock i 1858 pantsatte samtlige sine fem ejendomme i Grenaa, brænderiet, avl og afgrøde på markerne samt sluppen Laura Hermine og jagten Christiane til bankkonsortiet i Århus for Rdl. Brændevinsbrænderiet udlejede han til H. Hoeck på Christiansminde, og i 1862 solgte han både dette og den dertil hørende del af ejendommen, altså det, som nu tilhører farvehandler Udsen til Hoeck. Samtidig udlejede han gården og forretningen og flyttede selv med familie over i»restaurationen«, nu Lillegade nr. 34, hvor han lejede førstesalslejligheden. Senere købte Kock af»fut-jørgensen«et hus på Storegade, kaldet»to-etagen«. Der tilbragte han sine sidste år. Som gammelt kommunalbestyrelsesmedlem vedblev Kock også efter at have opgivet købmandsforretningen at have en del kørsel for byen og andre kommunale arbejder. Og da embedet som vejer og måler i 1871 blev ledigt, beskikkedes Kock dertil. Han døde i Hans hustru overlevede ham i mange år og boede hos en søn i København. Begge ægtefæller ligger begravet på Grenaa Kirkegård. Der var i ægteskabet 2 døtre og 3 sønner. En af disse var L. F. Kock, sagfører i København, en særdeles fremragende og højagtet mand, der levede åndsfrisk og i fuld virksomhed til han blev over 80 år. Han elskede sin gamle fødeby og kom her jævnlig om sommeren. Han skrev få måneder før sin død en smuk skildring af hjemmet, som jeg gengiver Både min fader, konsul N. L. Kock, og min moderer født i Århus. Far stod i lære hos mægler Thomsen i tre år, derefter hos vicekonsul, købmand Herschind i to år, hvorefter han var handelsbetjent hos samme i seks år, indtil han nedsatte som købmand i Grenaa i den kendte, gamle gård. Min far er født i et morsomt lille hus i Ågaden i Århus af skipperfolk, Lars og Inger Kok. Huset ligger der vistnok endnu. Alle døre ind til de forskellige lokaler i gården var bemalede med mere eller mindre gode vers, forfattede af min bedstefader. Det er nok fra ham, at jeg har min poetiske åre. Moders fader var fuldmægtig på et kontor, og hendes forældre opnåede en høj alder. Min fader oparbejdede i Grenaa en meget stor forretning i kolonialvarer, isenkram, tømmer, korn og smør og havde dertil brændevinsbrænderi og fedestalde. Far drev også en stor handel både på Norge og København med egne småskuder, indtil han under den store krise her i landet i 50 erne mistede hele sin formue. Som købmand af den gamle, hæderlige skole ønskede fader at betale enhver sit, hvilket havde til følge, at han til sidst intet ejede selv. Men jeg priser ham derfor i hans Grav. Fader var formand for byrådet i meget lang tid og et særdeles virksomt medlem deraf. Han var stærkt interesseret i, at omegnen af Grenaa, der nærmest bestod af hede og eng, blev beplantet, således at vi nu kan glæde os over den skønne plantage. Han arbejdede også for, at havnen blev uddybet og forbedret. Han oprettede Grenaa Spare-, Laane-og Diskontoinstitut og var dets udmærkede leder igennem mange år. Moder var ham en fortræffelig støtte i hjemmet og styrede det store hus og børnenes opdragelse med stor dygtighed og myndighed. Jeg mindes endnu fra de tider, at bønderne kom kørende til markeder og torvedage og holdt ude på den til gården hørende toft, som den kaldtes. Konerne kom ind til moder og blev beværtet med kaffe, kager og søde snapse, medens mændene i butikslokalerne blev budt mjød og cigarer - vist nok ikke»hirschsprunger«- som rigeligt blev sovset ind i tælle fra den på disken stadigt brændende tælleprås. Byens folk fandt ofte vej til fader for at få breve tydet fra børnene ude i verden, og han måtte også ofte besvare dem og i det hele stå folk bi med råd og dåd, hvilket altid var ham en glæde. Hans, i de tider sjældne, sprogkundskaber var ham i disse forhold til stor nytte. Ja, det var et stort og virksomt liv, som rørte sig i den gamle købmandsgård med de mange folk, der var knyttet dertil... København, 17. januar 1928 L. F. Kock her, da den tegner et godt billede af personer og forhold fra en svunden tid. Sagfører L. F. Kock skriver således: Den gamle sagførers brev er stærkt præget af hans sønlige kærlighed til hjemmet og faderen, og det er let at se, at han navnlig bedømmer konsulens finansielle forhold meget mildt. Alligevel afviger billedet ikke særlig meget fra den mere objektive skildring, som jeg forud har givet, og som udelukkende er bygget på andre kilder. Som førhen omtalt udlejede konsul Kock i 60 erne købmandsgården. Butikken lå dengang længst mod vest, således som den også i Kocks tid havde ligget, altså hvor sagfører Press senere havde kontor. Mod øst hen mod porten var privatlejlighed. En af lejerne, vist nok den første, var Jacob Busse. Han var indkaldt under krigen i 1864, men kom uskadt tilbage hertil. Busse var stærk religiøs vakt. Det var i de tider, da Vilh. Beck samlede en stor tilhørerkreds om sin prædikestol. Og Busse kørte sammen med Starcks, Skjerbæks og andre Grenaafamilier om søndagen til Ørum eller Ginnerup Kirke for at høre Beck. Busse døde senere som direktør for Folkebanken i Kolding. Busse overdrog i 1867 forretningen til A. F. Buhl, en præstesøn fra Karlby. Senere var P. Trampenberg en lille tid ejer. Men forretningen blev mindre og mindre. Og da Trampenberg i 1872 købte købmandsgården lidt længere mod vest i Lillegade (nr. 47) hørte forretningen her op af sig selv, og gårdens store traditioner som købmandsgård var forbi.

7 Efter konsul Kocks død solgtes gården 1882 til Peder Sørensen, der var melhandler og som en årrække var ejer af Bavnhøj Mølle. 10 år efter blev der gjort udlæg i den, og fogedretten solgte den i 1892 til Anton Nedergaard Nielsen, der straks udlejede den østlige lejlighed i forhuset til Jens Simon Jensen, der her oprettede et gæstgiveri. Over indgangsdøren mod øst, som han vist nok lod indsætte, anbragte han sit skilt, hvorpå øverst oppe var anbragt en forgyldt stjerne på blå baggrund. Deraf fik beværtningen og senere hele gården navnet»aftenstjernen«, hvilket navn den endnu er kendt under. Senere lod han selve navnet male på skiltet, således som det ses på billedet. Lejemålet lød oprindelig på 10 år, men varede adskilligt længere. Lokalerne udlejedes senere til forskellige forretninger. Gården, der nu er fredet af staten, vedligeholdes ikke godt, således at dens skønhed ikke kommer til sin ret, således som den anden seværdighed i byen, købmand Schous Gård på Søndergade. Der var oprindelig»svale«ind mod gården, således som det anførtes ved auktionsskødet efter Madam Maus død. Den var der endnu indtil 70 erne, men blev da taget ned. Muligvis har det været, da P. Sørensen købte gården. I 1922 stilledes gården atter til salg. Der var dengang mange, som ønskede, at den skulle erhverves til museumsbygning for Djurslands Museum, en benyttelse, hvortil såvel dens hele stil som dens historie udmærket ville have kvalificeret den. Men desværre blev det ikke til noget med købet. Den nye ejer, mekaniker Ludvig Poulsen, lod alle bagbygningerne nedrive og indrettede der værksted og bilgarager. Forhuset pudsedes op og moderniseredes, bl.a. med tagrender, for at opfylde politivedtægtens krav. Men bygningen er jo desværre ikke nem at holde i så god stand, som dens historiske værdi kunne berettige den til. Konsul Koch og frue.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

I de gode gamle kage dage

I de gode gamle kage dage I de gode gamle kage dage 2/7 Der er mange gode anekdoter forbundet med Københavns ældste konditori. I generationer har prominente personligheder og andet godtfolk nydt dagligdagens søde pause her og bidraget

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 Torvet Postkort med forkert tekst forekommer også. Her er Grenaa kirke blevet til Gammel Købmandsgaard i Grenaa. Tryk: Maskinfremstillet fotokort. Udgiver: Vilhelm Hansens Bog & papirhandel. Grenaa. Eneret

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Lidt om de ældste aner i Friismose slægten

Lidt om de ældste aner i Friismose slægten Lidt om de ældste aner i Friismose slægten Slægtsnavnet Friismose stammer fra 1905 hvor min oldefar Jens Peter Jensen og han søn Jens Jakob fik tilladelse til at udskifte Jensen med Friismose. De ældste

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

EAerstæst af Enevotd Lauridsen Udsen ( 1319-1378)

EAerstæst af Enevotd Lauridsen Udsen ( 1319-1378) EAerstæst af Enevotd Lauridsen Udsen ( 1319-1378) Eftersiægt af Enevo!d Lauridsen Side! Enevoid Lauridsen Udsen født i519. Tutstrup. stihing Væbner, giiit Ingrid Terki!dsdatter. Enevoid døde før 1578.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne

Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne Facebook fra 1600 tallet - En 15 minutters fortælling om Slangerup epitafierne I mange kirker i Danmark hænger epitafier fra 15- og 1600-tallet. Malede portrætter af borgerlige skabt Gud til ære, kirken

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere