Energimærke. Adresse: Tinghøjvej 36 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Tinghøjvej 36 Postnr./by: 2860 Søborg BBR-nr.: Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,63 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af uisolerede varmtvandsrør i opvarmede rum -486 kwh el 63,34 MWh kr kr. 1,7 år 2 Udskiftning af brusearmaturer 12,80 m³ koldt brugsvand 800 kr kr. 2,8 år 3 Efterisolering af varmtvandsrør på loft 4 Montering af forsatsruder på vinduer med 1 lag glas 15,10 MWh 326 kwh el 171,02 MWh kr kr. 2,5 år kr kr. 5,4 år 5 Montering af termostatventiler 29 kwh el 6,97 MWh kr kr. 6,3 år

2 SIDE 2 AF 15 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Udskiftning af perlatorer 2,19 m³ koldt brugsvand 200 kr. 300 kr. 2,1 år 7 Efterisolering af varmefordelingsrør på loft 14,68 MWh kr kr. 4,4 år 8 Efterisolering af loft i højhuset 52 kwh el 26,00 MWh kr kr. 13,6 år 9 Udskiftning af cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh el kr kr. 8,1 år 10 Udskiftning af toiletter 6,40 m³ koldt brugsvand 400 kr kr. 12,8 år 11 Efterisolering af massive ydervægge kwh el 489,26 MWh kr kr. 34,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 15 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 12 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kældre 94 kwh el 47,18 MWh 13 Udskiftning af forsatsruder 824 kwh el 232,40 MWh 14 Udskiftning af yderdøre med 1 lag glas 8 kwh el 6,58 MWh kr kr kr.

4 SIDE 4 AF 15 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 15 Udskiftning af termoglas i vinduer og døre 27 kwh el 27,18 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen "EF Buddinge Torv II". 3 bygninger med et samlet boligareal på m². Ejendommen er beliggende Tinghøjvej 36-56, 2860 Søborg. Baggrunden for energimærket er en besigtigelse af ejendommen, byggeskik på tidspunktet for ejendommens opførelse og renovering samt bygningstegninger. Det opvarmede areal udgøres af det samlede boligareal. Arealet er opmålt på bygningstegningerne og er i overensstemmelse med angivelsen i BBR-meddelsen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. I energimærkningen foretages et skøn ved utilgængelige konstruktioner baseret på tidstypiske byggeskikke og krav samt det aktuelle bygningsisolationsniveau i øvrigt. Samme skøn gør sig gældende for varmeanlæg mv. Der tages i den forbindelse forbehold for afvigelser fra faktiske forhold, der kan have betydning for energimærkningens besparelsesforslag. Ved besigtigelsen blev udleveret driftsjournaler. En gennemgang af driftsjournalerne viser, at centralvarmeinstallationen har stabil drift og en tilfredsstillende afkøling (ca. 35 C over året, hvilket svarer til kravet fra Gladsaxe Fjernvarme). Det beregnede forbrug er ca. 43 % lavere end det oplyste forbrug. Konsekvensen af dette er, at rentabiliteten af besparelsesforslagene vedrørende varme, bliver bedre end angivet i rapporten, idet der her anvendes det teoretiske forbrug. Årsagen til afvigelsen kan være, at nogle bygningsdele er dårligere isoleret end antaget ved beregning af energimærket. En anden årsag kan være, at nogle rum opvarmes til mere end 20 C, som det forudsættes ved beregning af energimærket.

5 SIDE 5 AF 15 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft i bygning G er isoleret med ca. 350 mm granulat. Loft i bygning EF er isoleret med ca. 250 mm granulat. Loft i højhuset (bygning H) er isoleret med ca. 100 mm batts, som flere steder er nedtrådt. Forslag 8: Efterisolering af loft i højhuset med 150 mm. Ydervægge Gangbro hæves ved udlægning af trykfast isolering. Ydervægge i højhuset består af uisoleret betonelementer. Ydervægge i bygning G og EF består af uisoleret massiv teglmur. Alle gavle er efterisoleret udvendigt med ca. 100 mm. Forslag 11: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. I forbindelse med fremtidig facaderenovering foreslås alternativt en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Foruden varmebesparelsen vil der kunne opnås et forbedret termisk indeklima.

6 SIDE 6 AF 15 Vinduer, døre og ovenlys Massive yderdøre antages isoleret. Trækvinduer og smalle vinduesbånd i højhuset er monteret med 1 lag glas. Yderdøre i højhuset er uisoleret trædøre monteret med 1 lag glas. Vinduer mod svalegangen og på altanerne er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Øvrige vinduer i højhuset er monteret med 2 lags energiglas. Øvrige vinduer og døre i bygning G og EF er monteret med 2 lags termoglas. Forslag 4: Forslag 13: Forslag 14: Forslag 15: Montering af indvendig forsatsrude med 1 lags energiglas på vinduer med 1 lag glas. Forsatsrude/ramme fjernes og 1 lag energiglas monteres direkte på vinduesrammen og tætningen monteres på karmen. Udskiftning af uisoleret yderdøre med 1 lag glas til isoleret tætsluttende yderdøre monteret med 2 lags energirude med varm kant. Termoglas i vinduer og døre erstattes af energiglas i konstruktion med "varm kant" tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Gulve og terrændæk Besparelsesforslaget omfatter demontage og bortskaffelse af eksisterende ruder, samt montage af nye ruder i eksisterende rammer. Forslag 12: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen skønnes, at være uisoleret. Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kældre med 70 mm mineraluld på underside af etagedæk, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Foruden varmebesparelsen, vil der kunne opnås et forbedret indeklima. Kælder Kældre er uopvarmet.

7 SIDE 7 AF 15 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele ejendommen i form af oplukkelige vinduer. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med. Anlægget er udført med 40 mm kappeisoleret pladevarmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmeveksleren er placeret i varmecentralen i højhuset. Bygning EF forsynes med varme via EF Buddinge Torv I.

8 SIDE 8 AF 15 Varmt vand Varmt brugsvand produceres via ladekredssystem med pladeveksler og 1 stk liters varmtvandsbeholder med ca. 100 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er isoleret med ca. 50 mm. På tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er monteret 1 stk ældre ladekredspumpe med trinregulering med en effekt på 115 W. Ladekredspumpen er af fabrikat Smedegaard EV C. På varmtvandsrør er monteret 1 stk. cirkulationspumpe med en effekt på 352 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard EV V. Varmtvandsrør i jord antages isoleret med ca. 15 mm. Varmtvandsrør i kældre er isoleret med mm. Varmtvandsrør på loft er isoleret med ca. 10 mm. Varmtvands stigstrenge er overvejende fremført uisoleret. Varmtvands stigstrenge i 3 værelses lejligheder i højhuset er isoleret med ca. 20 mm. Forslag 1: Uisolerede varmtvandsrør i opvarmede rum forsynes med 20 mm Uni-rørskåle. Det er en forudsætning for forslagets gennemførelse, at stigstrengene er ført tilgængeligt. Det skal sikres at varmtvandsrørene har minimum 10 års resterende levetid, alternativt øges isoleringen i forbindelse med rørudskiftning. Forslag 3: Forslag 9: Efterisolering af varmtvandsrør på loft med 40 mm Alu-rørskåle. Montering af ny energibesparende, A-mærket cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg.

9 SIDE 9 AF 15 Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg i bygning G og EF og i højhuset er det udført som et-strengs anlæg. At have 1- og 2- strengs installationer i samme anlæg, uden brug af separate blandesløjfer, er uhensigtsmæssigt, da systemerne har forskellig virkemåde. Det anbefales, at der etableres egne blandesløjfer til hver bygning samt, at varmeinstallationerne indreguleres. På varmefordelingsanlægget er monteret en cirkulationspumpe med trinløs regulering med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos MGE 120 MB4. Varmefordelingsrør i jord antages isoleret med ca. 15 mm. Varmefordelingsrør i kældre er isoleret med mm. Varmefordelingsrør på loft er isoleret med ca. 10 mm. Forslag 7: Efterisolering af varmefordelingsrør på loft med 40 mm Alu-rørskåle. Automatik Der er monteret varmeautomatik, som styrer fremløbstemperaturen til varmeinstallationen afhængigt af udetemperaturen. Der er overvejende monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Det er oplyst, at ca. 5 % af radiatorerne er uden termostatiske ventiler. Forslag 5: På radiatorer uden termostatiske reguleringsventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur. Beregning ved udskiftning af 25 stk. ventiler. Vedvarende energi Solceller Etablering af solcelleanlæg er med de nuværende installations- og elpriser ikke rentabelt.

10 SIDE 10 AF 15 Varmepumper Konvertering af forsyningsformen fra til el via varmepumpe vil ikke være rentabelt og vil i øvrigt være i strid med varmeforsyningsloven. Solvarme Etablering af solvarmeanlæg på ejendommen vil ikke være rentabelt. El Belysning Belysningen i vaskeriet er monteret med lysstofrør og styret via. timer. Andre elinstallationer Belysningen i trappeopgange skiftes løbende til sparepærer og styres via trapperelæ. Udebelysningen er monteret med natrium damplamper og styret via skumringsrelæ. I fællesvaskeri er monteret nyere vaskemaskiner og tørretumblere, som skønnes, at have et tilfredsstillende el- og vandforbrug. Vand Toiletter Forslag 10: Det antages, at flere af toiletterne i ejendommen er af ældre model med kun et skyl. Toiletter med et skyl erstattes af nye vandbesparende med stort og lille skyl, i forbindelse med naturlig udskiftning. Få en autoriseret vvs-installatør til at vurdere, om afløbsinstallationen kan fungere tilfredsstillende med en mindre vandmængde. Beregning ved udskiftning af 1 stk. Forventning om fremtidig stigning i vandpriser vil gøre forslaget mere attraktivt at gennemfører.

11 SIDE 11 AF 15 Armaturer Forslag 2: Det antages, at flere håndvask- og brusearmaturer i ejendommen er af ældre model uden vandsparerfunktion. Ældre brusearmaturer udskiftes til nye med termostatisk regulering og vandbesparende brusehoved. Beregning ved udskiftning af 1 stk. Forslag 6: Perlatorer i ældre håndvaskarmaturer udskiftes/monteres med nye perlatorer, monteret med vandsparerindsats. Beregning ved udskiftning af 1 stk.

12 SIDE 12 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1965 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 55,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 561,51 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 3.302,58 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes efter fordelingsmålere. Det er ikke oplyst hvorvidt der ydes reduktion for termisk udsat beliggenhed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

13 SIDE 13 AF 15 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder på m² kr. Lejligheder på m² kr. Lejligheder på kr. Lejligheder på m² kr.

14 SIDE 14 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

15 SIDE 15 AF 15 Energikonsulent Firma: EnergiFocus ApS Adresse: Bredstensvej Rødovre Telefon: shp@energifocus.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.