Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
|
|
- Ulrik Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ
2 Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde eller motorcykelulykker. Sideledbåndskader er meget ofte kombineret med andre skader på fx brusk og menisk. Ofte er der også sket skade på bageste korsbånd eller evt. forreste korsbånd. Skade på det yderste sideledbånd kræver oftest en operation med en rekonstruktion og forstærkning af ledbåndet for, at knæet bliver stabilt. Dette gælder specielt, hvis der er flere ledbånd involveret. Specielt hvis du har et hårdt fysisk arbejde eller dyrker kontaktidræt og gerne vil fortsætte med dette, kan det være nødvendigt at stabilisere knæet ved at rekonstruere de skadede ledbånd. Hvis man ikke vælger at udføre operationen akut (dvs. inden for de første 10 dage), venter man med at udbedre ledbåndsskaderne til, der er ro i knæet, hævelsen er aftaget og bevægeligheden i orden. Det bedste tidspunkt er efter ca. 3 måneder. Symptomer på beskadigelse af flere ledbånd i knæet Større eller mindre hævelse i og omkring knæet Smerter og ømhed over ledbåndet Varierende løshed i knæet Formål med operation Formålet med rekonstruktion af ledbånd er, at dit knæ bliver stabilt og dermed nedsættes risikoen for, at der sker følgeskader i knæet. Hvordan laver man nye ledbånd? Ved en rekonstruktion af ledbåndene i knæet tager man senevæv fra et andet sted i knæet og bruger det til de nye ledbånd. Man kan anvende senevæv fra en del af din knæskalssene eller fra to sener på indersiden af dit knæ (hase muskelsener). Man har oftest brug for begge dele. I specielle tilfælde kan man blive nødt til at tage senevæv fra det raske ben eller indsætte donorvæv fra en vævsbank. Det er oftest bestemt på forhånd, hvor senevævet skal tages fra. 2
3 Lårknoglen Bagerste korsbånd Forreste korsbånd Indvendig menisk Udvendige sideledbånd Indvendige sideledbånd Udvendig menisk Skinnebensknogle Knæled forfra (højre knæ) Forreste korsbånd Udvendig menisk Indvendig menisk Bagerste korsbånd Knæled ovenfra (højre knæ) 3
4 Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation med rekonstruktion af udvendig sideledbånd og / eller andre ledbåndsskader i knæet kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Ved forundersøgelsen taler I om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger løsheden i knæleddet. Øget løshed er udtryk for alvorlig skade på et eller flere ledbånd og / eller korsbånd. Meget ofte må knæleddet undersøges et par gange indenfor få uger for at få alle skaderne klarlagt. Skader på menisk, brusk og andre ledbånd vurderes samtidig. Der bliver evt. taget et røntgenbillede. Hvis du selv har nye røntgenbilleder af knæet, skal du medbringe disse til forundersøgelsen. Er der tvivl om diagnosen, skal der evt. laves en MR-scanning af knæleddet. Ud fra det samlede resultat på undersøgelserne forklarer speciallægen dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Aftaler I en operation gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og I taler om, hvad du kan forvente dig af operationen og genoptræningen. Forventninger En skade på udvendig sideledbånd og evt. skade på andre ledbånd samtidig er en meget alvorlig skade i knæleddet, og dit knæled bliver aldrig helt normalt igen. Der vil altid være en vekslende grad af varige mén efter skaden / operation. Skaden skal derfor altid anmeldes til ulykkesforsikringen. Der vil gå mindst et år efter operationen før muskulaturen i benet er ordentlig genoptrænet. En vellykket operation medfører oftest, at du vil kunne passe et fysisk belastende arbejde og genoptage en del sportslige aktiviteter som cykling, lettere motionsløb, tennis, badminton og skiløb. Det er dog de færreste, som senere vender tilbage til konkurrencesport samt håndbold og fodbold. Nedsat bevægelighed, stramning i leddet, gang-/løbesmerter og løshed er de hyppigste gener, der kan være efter operationen. Andre skader i knæ leddet har stor betydning for, om der er blivende smerter, og ved større slidskader på brusken fraråder vi kontak tsport og større løbebelastninger i fremtiden. For at få det bedste slutresultat af operationen er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for, at det anbefalede træningsprogram mv. følges, og du må have tålmodighed i forhold til, hvor god funktion du får af dit knæ. Det endelige resultat ses først efter 1 år. 4
5 Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen igen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation Dansk korsbåndsdatabase (gælder også operation af sideledbånd) Nationalt bliver kvaliteten af korsbånds operationer registreret og overvåget i Dansk Korsbåndsregister (database). Aleris-Hamlet indberetter alle korsbåndsoperationer til denne database, og der er således overvågning og kontrol med vores operationer på lige fod med andre klinikker / sygehuse, som laver korsbånds og sideledbåndsoperationer. Oplysninger fra dig angående, hvordan dit knæ fungerer både før og efter operationen, er vigtige oplysninger til databasen for at kunne overvåge kvaliteten af operationerne. Derfor vil du blive bedt om både før og efter operationen at indtaste oplysninger elektronisk til databasen. Du skal gå ind på hjemmesiden hvor du skal udfylde et skema med oplysninger om, hvordan dit knæled fungerer før operationen. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Selve operationen varer ca. 1½ time. Operationen foregår som en åben operation, dog oftest kombineret med kikkertoperation. Operationen starter med, at man gennem artroskopet (kikkert der føres ind i knæet) kigger hele knæet efter, 5
6 og er der andre skader end ledbåndsskaden, repareres disse. Til erstatning for det ødelagte ledbånd tager man senevæv fra sener på indersiden af dit knæ (hasemuskelsener) gennem små snit på forsiden af dit knæ eller fra knæskalssenen. Udvendige ledbånd frilægges via et åbent snit på udvendige side af knæet. Gennem borekanal i henholdsvis udvendige skinnebenskno og udvendige lårbenskno føres det nye side ledbånd på plads så tæt på ledbåndet og senernes oprindelige placering som muligt. Rekonstruktionerne holdes på plads med specielle skruer, metalknapper eller tråde. Senen vokser fast indvendigt i knoglekanalerne, og senestykket omdannes gradvist til ledbåndslignende væv. Det tager ca. 1 år. I denne periode er der en vis risiko for, at en ny skade eller overbelastning kan ødelægge det nye ledbånd. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Huden sys sammen, der sættes plaster på sårene og elastikforbinding omkring knæet. Ofte bliver der lagt en lokalbedøvende blokade ind i lysken, som virker i 1-2 døgn efter operationen. Blokaden virker smertestillende og giver en delvis lammelse af lårmuskulaturen. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der evt. er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du have fast smertestillende medicin. Støtte Efter operationen må du umiddelbart støtte let på benet. Du skal forvente at bruge 2 krykkestokke i de første 6 uger. Du kan låne krykkestokke hos os. Bandage Du får en knæbandage på knæet, som kun tillader bevægelse af knæet fra 0-90 gr. Knæbandagen er med til at give ro til, at det nye ledbånd kan vokse fast. Knæbandagen skal du have på i 6 uger. 6
7 Genoptræningen skal du påbegynde straks efter operationen, hvor du skal lave det udleverede øvelsesprogram. Du aftaler med speciallægen eller vores fysioterapeut inden udskrivelse, hvor og hvordan træning skal foregå og vi laver henvisning til fysioterapi. Is-/ kuldebehandling Vi anbefaler brug af en kølende bandage / ispose de første dage. Det kan bruges minutter hver anden time. Knæbandage Aktivitet / genoptræning For at undgå blødning og mindske smerter er det meget vigtigt, at du ligger med benet højt hævet det meste af tiden i de første døgn eller så længe knæet er hævet. For at undgå efterfølgende strækkemangel er det vigtigt, at du dagligt laver passive udstrækningsøvelser af knæet de første uger. Det gør du ved fx at lægge foden op på et bord eller stol, når du sidder. Efter udskrivelsen Smerter Du har behov for smertestillende medicin i de første uger i form af håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Du får stærk, smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Sår Så længe du har plaster på, skal du være opmærksom på, at det skal skiftes, hvis det er gennemsivet. Der må gerne være en plet på plasteret. Når det ikke væsker fra sårene længere, behøver du ikke have plaster på. Hævelse og misfarvning Hævelse af det opererede knæ / ben er normalt og kan vare i min. 6-8 uger. Du kan mindske generne ved at 7
8 fortsætte med venepumpeøvelser og ligge med benet hævet over hjertehøjde 2-3 gange dagligt i ca. 20 min. Efterhånden som din gang igen bliver normal, vil dette medvirke til, at hævelsen bliver mindre. Blå mærker og blodansamlinger er også normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Misfarvningen kan ofte ses i operationsområdet og trækker ned af benet, nogle gange helt ned i foden. Forbinding Støttebindet kan du tage af om aftenen på operationsdagen eller dagen efter. Bad Du kan tage brusebad uden plaster 1 døgn efter operationen. Du må tage knæbandagen af ved bad, men du skal sidde ned på en taburet e.l., når du tager brusebad. Aktivitet / daglige gøremål Du får en individuel plan for, hvor meget du må. Det er afhængigt af hvor meget, der er repareret ved operationen. Det er vigtigt, at knæleddet bevæges så meget som muligt (bevægeligheden vil være begrænset af knæ bandagen), og at du øver dig flittigt i at strække leddet ud. Flere gange dagligt skal du lægge foden op på en skammel eller et bord, når du sidder, så knæleddet strækkes ud. Arbejde / sygemelding Du skal regne med sygemelding i ca uger afhængigt af job. Evt. længere tid hvis du har hårdt knæbelastende arbejde. Det tilrådes at starte op stille og roligt på deltid. Sport Efter 3-4 måneder må du på begynde forsigtig sportsaktivitet, men det er noget, du aftaler nærmere med fysioterapeuten. Køre bil Du må køre bil, når du har normal førlighed i benet og kan reagere normalt i enhver situation. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning dage efter operationen kommer du ind til os og får fjernet tråde samt fulgt op på, om forløbet går planmæssigt. Du må gå med stigende belastning på benet. Du kommer igen til opfølgning på forløbet efter ca. 6 uger og her får du knæbandagen af. Efter 1 år kommer du til afsluttende besøg. På det tidspunkt skal du igen udfylde spørgeskemaet på Genoptræning Du skal starte genoptræningen under vejledning af en fysioterapeut 2-3 uger efter operationen. Genoptræningen hos fysioterapeuten afsluttes for de flestes vedkommende 8
9 ca. 3 mdr. efter operationen, men du skal stadig fortsætte den daglige træning hjemme. Du skal forvente, at genoptræningen varer 5-6 måneder i alt. Det er en meget vigtig del af behandlingen for at få et godt resultat. Du skal indstille dig på et langt forløb på op til 1 år efter operationen, inden der er ro i knæet, og det kan tåle fuld belastning. Først herefter kan du vende tilbage til kontaktidræt. Løb og anden form for lettere idræt træner du til slut i dit genoptræningsforløb. Mulige bivirkninger og komplikationer Bedøvelsen Selv om risikoen er meget lille, indebærer enhver bedøvelse en risiko for komplikationer. Denne risiko er afhængig af din almene sundhedstilstand og forøges ved hjerte- og lungesygdomme. Føleforstyrrelse Der er risiko for, at der sker en skade på hudnerverne under knæet. Det betyder, at området kan blive følelsesløst eller meget følsom. Det bliver oftest normalt igen med tiden. Nerven til underbenet ligger i tæt relation til ledbåndet, hvorfor der er en lille risiko for beskadigelse, hvilket kan give føleforstyrrelser på underben og fod, og i sjældne tilfælde lammelse af musklen (dropfod). Stabilitet, bevægelighed og vedvarende smerter i knæet Se afsnittet under forventninger side 4. Infektion Betændelse i operationsområdet forekommer hos under 1 % af dem, som bliver opereret. Blodprop i benet Der er en lille risiko for udvikling af blodprop i det opererede ben. Hvis du er over 40 år, skal du ofte have blodfortyndende behandling i 10 dage efter operationen. 9
10 Egne notater 10
11 Egne notater 11
12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 1. udgave juni Udarbejdet af BWJ/BEM. Revideres juni Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)
Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL) Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Trochleoplastik operation
Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. Mænd
Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus
Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis
Læs merePatientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled
Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese
Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs merePatientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt
Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. kvinde
Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)
Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL) Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i ankel, bagog mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Hulfod og platfod
Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i storetåen
Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende
Læs merePatientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation
Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske
Læs mereAarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse
Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned
Læs merePatientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel
Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs merePatientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft
Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles
Læs merePatientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ
Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs mere