2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette.

Transkript

1 Modul 7 På Herrens mark Kristendom rimer på næstekærlighed! Kristne har et særligt ansvar overfor mennesker der har brug for hjælp. Men, hvor langt skal man gå for at hjælpe? Og kræves der mere af kristne end af andre? Hvad er det for en mission kristne er sendt ud på? Mission Impossible? Hvordan forholder kristne sig til dem, der har en anden religion end kristendommen? Og hvordan forholder Gud sig? Formål Deltagerne skal få kendskab til det bibelske begreb om næstekærlighed og diakoni, og opnå forståelse for hvordan diakoni udfolder sig i dag? Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne skal få kendskab til forskellige syn på dialog og mission, og arbejde med egne holdninger til dialogen med anderledes troende. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang/salme og præsentation af instruktør 2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette. For at få et indtryk af deltagernes viden og forventninger til modulet kan du lade deltagerne begynde med nedenstående øvelse Øvelse Diakoni og Mission. Lad deltagerne beskrive deres forståelse af begreberne på to store plancher. Hæng to stykker karton el. lign op. Giv dem hver en overskrift (hhv. Diakoni og næstekærlighed og mission og dialog ). Udlever en sprittusch til hver deltager og lad dem skrive løs. Hvis holdet er stort kan plancherne dubleres, så alle kan komme til at skrive. Saml kort op på det skrevne og lad derefter plancherne hænge, så du i løbet af undervisningen kan referere til deltagernes egne ord. Både diakoni og mission er en grundlæggende del af kirkens overordnede mission; af den opgave kirken er sendt til verden for at udføre.

2 3. Diakoni og næstekærlighed Ordet diakoni Spørg deltagerne, om de kender ordet diakoni. Ordet kommer fra græsk og betyder tjeneste. Vi bruger begrebet som udtryk for kirkens medmenneskelige omsorg. I praksis løftes de konkrete sociale opgaver ofte af de kirkelige sociale/diakonale organisationer (f.eks. Kirkens Korshær, KFUKs sociale arbejde og mange flere), eller er overtaget af staten. Derfor glemmer vi ofte som menighed, at diakoni er en grundlæggende del af vores væremåde som kirke. I de senere år er det dog igen blevet mere almindeligt, at lokale menigheder påtager sig store eller små sociale opgaver. Det bibelske fundament for diakoni Ordet diakoni optræder adskillige gange i NT, både i formen at tjene og som tjeneste og tjener. Ordet bruges både bredt, i forståelsen at afhjælpe både åndelig og konkret social nød, og snævert, hvor det kun drejer sig om den sidste del(altså at afhjælpe konkret nød). Vi finder begrundelsen for diakoni i bl.a.: - Skabelsestanken. - Kristusforståelsen. - Kirkeforståelsen. Skabelsestanken: At vi er skabt af Gud betyder, at vi har fået livet givet af Gud, og at vi må leve i overensstemmelse med, hvad han vil. Dertil hører at tage ansvaret for vores eget liv og for alt det skabte. At også medmennesket er skabt af Gud og i Guds billede betyder, at det er af uendelig stor værdi af akkurat lige så uendelig stor værdi som os selv. Det er derfor et grundlæggende vilkår ved at være skabt, at vi skal leve vores liv i et fællesskab med vores skaber og med vores medskabning. Kristusforståelsen: Grundlæggende for Jesu gerning på jorden er, at han tjente mennesker. Jesus tjenergerning bestod både i at afhjælpe konkret nød og i den ultimative tjeneste; at han gav sit liv. Dermed vendte han op og ned på begreberne. Det var nemlig uværdigt for en fri mand at tjene (nogle gange bruges oven i købet det græske ord for slave ). De verdslige statusord var magt, rigdom og anseelse og de religiøse statusord var lovoverholdelse og renhed. I stedet vendte Jesus om på fortegnene. Hans fokus var netop på dem, der i andres øjne var urene og uhæderlige. Dem de andre ikke ville lege med, var netop dem, Jesus hjalp. Blandt jøderne var tankegangen, at man ville blive religiøs uren ved at røre nogen, der var uren eller ved at spise noget, der var urent. Derfor var det så kontroversielt, at Jesus færdes sammen med alle slags mennesker, også de, der i jødernes øjne var urene. Samtidig hævdede Jesus, at vi netop tjener Gud gennem at tjene medmennesket.(læs evt. Matt, 25,31-46) Loven, som det var så vigtigt for jøderne at opfylde, bliver iflg. Jesus netop opfyldt ved at tjene medmennesket. Jesus bliver på et tidspunkt spurgt af en farisæer (Matt 22, 34-40): Hvad er det største bud i loven? og han svarer: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og første bud. Men der er et andet der står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På disse to bud hviler hele loven og profeterne.

3 Jesus svarer altså ved at vise tilbage til den jødiske trosbekendelse; Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke (5 Mos 6,4-5). Kærligheden til Gud skal være fuldkommen, men der er et andet bud, der har lige så stor vægt; at elske sin næste som sig selv (3.mosebog 19.18). Vi kalder Jesu svar Det dobbelte kærlighedsbud og det viser, at kærlighed til Gud og kærlighed til næsten er to sider af samme sag. Jesus kobler altså to bud fra Gammel Testamente sammen og giver dem samtidig en ubetinget førsteplads, og hævder oven i købet, at hele loven og profeterne hviler på de to. Paulus formulerer det på denne måde: Kærlighed er lovens fylde altså opfyldelse. Ved at elske Gud og næsten og handle derefter, opfyldes hele loven (Læs evt. Rom 13, 8-10). Øvelse Har vi glemt næstekærligheden? Deltagerne går sammen parvis og skal diskutere følgende spørgsmål. De får ca. 15 minutter: - Hvorfor tror I, Jesus vælger at sidestille de to bud? - Hvordan elsker vi Gud? - Hvordan elsker vi vores næste? - Hvem er vores næste? - Hvor langt rækker næstekærligheden? - Hvad betyder det dobbelte kærlighedsbud for vores liv? - Hvor spiller næstekærligheden ind i vores liv? - Hvor mangler næstekærligheden, eller hvor har den trange kår? Lav en fælles opsamling på diskussionen ved at spørge til hvilke spørgsmål der især voldte ekstra anstrengelser og hvorfor. Der er en sammenhæng mellem Jesu helbredelser og den store tjenergerning (at han gav sit liv), idet også helbredelserne peger på noget større, der rækker ud over den umiddelbare afhjælpning af en konkret nød. Jesu ordvalg tyder nemlig på, at den lille frelse/helbredelsen hænger sammen med den store endelige frelse. F.eks. relateres Jesu gerninger flere steder med GTs Messiasprofetier. - Læs f.eks. Matt. 11,2-6: Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham:»er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«jesus svarede dem:»gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig«. Her kobler Jesus undergerningerne sammen med profeten Esajas profeti om det ny Jerusalem/det kommende paradisrige på jorden og hævder på den måde, at hans konkrete handlinger er en foregribelse af det kommende Guds Rige (se Es. 35, især 5-6). Efterfølgelse Vi har set at tjenergerningen var meget central for Jesu liv, og det kulminerede i, at han gav sit eget liv for menneskene. Næste fokus bliver så, hvilken betydning det havde for disciplene og dermed for os. At være Jesu discipel betyder nemlig, at man må følge i hans fodspor og følge hans eksempel.

4 I NT kan vi læse, at Jesu handlinger bliver både forudsætning, begrundelse og forbillede for at disciplene skal tage tjenergerningen på sig: Forudsætning: Jesu handling var årsag til, at det overhovedet lod sig gøre for disciplene at handle i kærlighed. Se 1. Joh. 4,19: Vi elsker, fordi han elskede os først. Og Joh. 15,4-5: Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Begrundelse: Joh. 13,12 15: Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem:»forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Og 1. Joh. 4,11: Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Forbillede: Joh. 13,15: Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Og Joh 13,34-35: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«iflg. Jesus er det ikke uden omkostninger at følge efter ham. Der er nemlig to skrappe betingelser: 1. Man må flytte fokus væk fra sig selv. Det er nemlig ikke muligt at følge Jesus, hvis man er optaget af sit eget liv og egne behov. (Matt. 16,24: Da sagde Jesus til sine disciple:»hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Og Luk. 14,26: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel ). 2. Man må være parat til at møde modstand og lidelse (Joh. 15,20: Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer ). At efterfølge Jesus betyder altså at leve sit liv for andre, ved at sætte dem i centrum frem for sig selv. Men er vi i stand til det? Øvelse - Den varme stol Fortæl deltagerne, at de nu vil blive stillet over for forskellige dilemmaer og holdninger. De skal på skift op og sidde i den varme næstestol. (Hvis I fornemmer at deltagerne er lidt tilbageholdne så overvej at kalde alle op på skift, så de fritages for at melde sig.) Stil to stole frem foran deltagerne Stolen til venstre er nej-stolen. Den der sidder i denne stol skal argumentere imod. Højrestolen er ja-stolen. Den der sidder i den, skal argumentere for. For øvelsen gælder følgende regel: Hvis deltagerne i stolene løber tør for argumenter, eller hvis man selv har bedre argumenter, så går man op og prikker den, man gerne vil bytte plads med. Lad de første to deltagere indtage stolene og læs en case op for dem. Giv dem gerne god tid til at få diskussionen i gang. Når der først er kommet gang i snakken, kan det

5 blive en rigtig spændende debat. Når de har diskuteret lidt frem og tilbage, måske har én af stolene skiftet ejermand, så ros dem og sig at de nu begge har en øresnegl til Jesus og derfor ved, hvorfor han mener, at jeres holdning er den rette. Herefter fortsætter diskussionen. Efter en tid skiftes case og nye folk kommer i stolene. 1. case Du er på strøgtur og er på udsalg. En narkoman kommer hen til dig og spørger, om du vil give ham 20 kr. til en kop kaffe. Hvad svarer du? 2. case En sen aften banker det på din dør. Der står en 40-årig kvinde. Hun kommer med en snørklet forklaring om, hvem hun er. Hun har ingen steder at bo og spørger derfor, om hun kan bo hos dig. Du forstår mellem linierne, at hun er gået under jorden og nu er illegal flygtning. Hun har fået besked om, at hun ikke kan få opholdstilladelse, men tør ikke rejse tilbage. Lukker du hende ind? Det er klart ulovligt. 3 case I får besøg af et afrikansk kor i sognet. Om aftenen får du en snak med James. Han giver udtryk for, at han er vred på dig. Han synes, du har et totalt vildt overforbrug, og som menneske i vesten lever af, at folk i den 3. verden knokler for dig. Han synes det er langt ude, at du kan være kristen på den måde og mener, at du bør begrænse dit forbrug og sende alt det overskydende til hjælpearbejde i Afrika. Går du ind på hans forslag? Kirkeforståelsen Vores forståelse af kirken er, at det er et fællesskab omkring og med Kristus, hvortil alle kristne hører. Kirken får ikke sin identitet og sit indhold fra de mennesker, der er en del af den, men fra Kristus selv. Derfor er det klart, at det må være en grundlæggende del af kirkens identitet at være i tjeneste. Kirken sat til at tjene, dem der på den ene eller anden måde er udstødte og fornedrede. I dag er diakonien ofte udliciteret til kirkelige organisationer eller overtaget af samfundet. Det giver nogle gange god mening, da det ofte er store opgaver, der kræver en vis organisering og kapacitet at løfte. Det betyder dog ikke, at menigheden blot skal læne sig tilbage på kirkebænken! Øvelse - snak med et billede Den næste opgave, deltagerne skal udsættes for, er snak med et billede. På OH vises et billede af den barmhjertige samaritaner, som findes i materialet. Én af deltagerne melder sig til at være manden, der bliver overfaldet af røvere. (Hvis deltagerne har brug for resumé af fortællingen, kan forløbet ridses op før øvelsen går i gang. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner står i Luk. 10,25ff.).

6 Instruktøren udspørger nu offeret om hændelsen. Han/hun kan bruge nedenstående spørgsmål og må også gerne spørge de andre deltagere, om de har spørgsmål til skuespilleren : Hvad laver du? Hvad er der sket? Hvorfor slog de dig ned? Hvor var du på vej hen? Hvem holder om dig? Hvad tænkte du, da du blev overfaldet? Nåede du at tænke noget inden? Var du bange for at dø? Hvorfor gjorde du ikke modstand? Du kunne vel godt have sagt stop? Var han den første, der kom forbi? Så de dig ikke? Er du sur på dem? Ville du selv have hjulpet? Var du selv ude om det, tror du? Vil du stille dem til regnskab, de der overfaldt dig? Frygtede du, de ville gøre endnu mere ved dig? Hvordan hjalp han dig? Hvad gjorde han? Det er vigtigt at rose skuespilleren undervejs; det kan være vanskeligt, for selvom man spiller en anden, så lægger man stadig tanker og følelser i. En ny deltager kan nu forsøge sig som skuespiller i rollen som den første forbipasserende. Hvorfor hjalp du ham ikke? Har du dårlig samvittighed? Så du det ske? Tænkte du på, om han selv var ude om det? Tænke du på, om der ville ske noget med dig? 4. Mission og dialog. Guds mission og kirkernes mission Indled dette afsnit med at lade deltagerne brainstorme på ordet mission. Skriv deltagernes associationer på tavlen og inddrag det så vidt muligt i undervisningen. Bag alle kirkers meget forskelligartede og konkrete missioner ligger Guds mission (Missio Dei). Guds mission er, at han gav sig selv til kende og sendte sin søn. Det er den egentlige mission, hvoraf den mission, kirkerne i dag driver, er afledt. På den måde er Gud udgangspunkt og subjekt for al mission, og mission er en grundlæggende del af kirkens identitet og væren. Ordet mission betyder afsendelse, og man kan noget forsimplet sige, at det er Gud, der er

7 afsenderen, pakken er evangeliet om Jesus Kristus, postbuddet er kirkerne, og modtagerne er dem, kirkerne møder. Vi kender ordet Mission fra film, hvor agenter og soldater bliver sendt af sted på en mission, hvor de skal løse en opgave for dem, der har sendt dem ud. Ordet bliver også ofte brugt i forbindelse med virksomhedsledelse, hvor det er blevet meget almindelig, at store virksomheder formulerer deres mission. I kirken bruges ordet oftest snævert om kirkens opgave med at forkynde evangeliet for ikke-kristne i lande langt væk fra Danmark. Missionærer er blevet sendt fra Danmark siden 1705, hvor den danske konge sendte to missionærer af sted til den danske koloni Tranquebar i Sydindien. Kongen mente, at alle danske teologer var dovne og drikfældige og sendte derfor to tyskere. - Siden da har mange danske missionærer været udsendt primært til Afrika, Asien og Mellemøsten. Mission i Bibelen Spørg evt. deltagerne om de kender steder i Bibelen, der siger noget om mission. Formentlig vil de henvise til Matt. 28, I NT findes mange forskellige perspektiver på mission. Vi har en tendens til ensidigt at fokusere på bare et af aspekterne og kommer dermed til at begrænse vores opfattelse/forståelse af mission. Guds mission vil altid tage konkret form afhængig af tid og sted. Derfor kan det være nyttigt at lade sig inspirere af forskellige perspektiver, når vi skal finde frem til, hvilke perspektiver der er mest relevante. Den kendteste missionstekst i NT er Matt 28, 18-20, der oven i købet kaldes missions- (eller dåbs-) befalingen. I teksten står der: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«(matt 28,18 20). Øvelse: Mission i Bibelen 3 grupper (eller 6 hvis der er mange deltagere). Vi vil se nærmere på tre tekster, der er udtryk for forskellige opfattelser af mission. Hver gruppe får en tekst at kigge nærmere på: Matt. 28,18-20, Johs. 20, og 1. Kor 9, Til alle tekster stilles spørgsmålene: - Hvorfor? (begrundelsen for mission) - Hvordan/metode? - Hvad/indhold? - Til hvem? - Hvem sendes? Bemærk at den tredje tekst er et eksempel på praktisk mission derfor er ikke alle spørgsmål relevante. Derudover er det vigtigt, at alle teksterne læses i sammenhæng dvs. man må orientere

8 sig rundt om teksten (Hvad er situationen? Hvem taler/handler? Hvad fortæller teksten før og efter? Etc.). Øvelsen kræver at alle har en Bibel Lav en kort opridsning af hovedforskelle og afslut med en fællesdiskussion ud fra flg. spørgsmål: - Hvad fortæller de forskellige tekster der har relevans for i dag? - Hvordan kan bevidstheden om de mange forskellige aspekter af mission blive til berigelse frem for frustration og splittelse? Matt. 28,18-20 Hvorfor? (begrundelsen for mission) Fordi: Mig er givet al magt på himlen og på jorden. Begrundelsen er at Jesus har fået al magt. Det er vigtigt at bemærke, at indholdet af Jesu magt er en helt anden end det, vi normalt forbinder med ordet magt. Jesu magt er ikke magten til at herske ovenfra i den forstand, at man kunne tvinge folk til at gøre, som man ville have dem til og tvinge dem til at tro. Jesu magt er en kærlighedens og tjenestens magt, der kommer nedefra, og ikke tvinger nogen. Egentlig er denne tekst ikke en befaling til mission, derimod fremgår det, at mission er en helt naturlig følge af Jesu magt ( gå derfor hen ). Altså ikke så meget befaling som indbygget konsekvens. Hvordan? (metode) Hovedsagen er at gøre til discipel (er gennemgående i hele Mattæus evangeliet). At døbe og lære er en beskrivelse af, hvordan man bliver discipel. Ofte er teksten blevet opfattet, som om der står gå ud.. ; som noget, der geografisk foregår langt væk. Det er ikke tanken i teksten. Derimod handler det om noget, der skal foregå overalt. Hvad? (indhold) At gøre til disciple. At disciplene skal holde alt det, Jesus har befalet, betyder, at disciplenes opgave ligger i lige forlængelse af Jesu. I dette evangelium bliver der lagt vægt på Jesu forkyndelse af Gudsriget. Til denne vandring mod Guds rige hører en etisk holdning, altså en praktisk måde at leve på. (Se evt. Matt 5,20). Dermed kobles evangelieforkyndelse sammen med socialt engagement. Til hvem? Alle folkeslag Hvem sendes? De elleve disciple. Det er interessant, at der i vers 17 står, at nogen tvivlede. Altså er det ikke superdisciple, men mennesker, der både kan tvivle og fejle, der bliver sendt. I øvrigt er det oplagt at tolke det, som om det er alle Jesus disciple, der her sendes og ikke kun de 11. Johs 20, Hvorfor (begrundelsen for mission) Disciplenes sendelse begrundes i Jesu egen sendelse. Inkarnation.

9 Hvordan? (metode) Disciplene sendes til at efterfølge Jesus. Det ligger i lige forlængelse af Guds egen sendelse/ mission, at han kom til menneskene og lod sig føde midt iblandt os. Midt i verden. I Joh. 1 står der, at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Hvis man skulle oversætte teksten direkte, ville der ikke stå tog bolig iblandt os, men slog sit telt op midt iblandt os. Det er et meget godt billede på mission. Man kan forestille sig Jesus komme ind på teltpladsen til Roskilde festivalen og slå sit telt op midt i mudderet mellem skæve vindblæste telte, ølflasker og højt humør. At være der hvor mennesker er midt i glæder og sorger, det er missionens sted. Hvad? (indhold) Fred: Nævnes både i vers 19 og 21. Som en del af at følge efter Jesus bliver disciplene udsat for lidt af hvert, som Jesus blev. At de får Jesu fred betyder, at de får mod. Helligånd og nyskabelse: Med freden i vers 21 følger Helligånden. Ordvalget minder meget om den anden skabelsesberetning (1. Mos. 2,7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen ) og peger derfor på, at det, at disciplene får Helligånden, er en indgang til et nyt liv med en ny identitet og selvforståelse. Tilgivelse: Tilgivelse er en del af indholdet i missionen. Disciplene får magt til at tilgive og dermed til at virkeliggøre forholdet mellem mennesker og Gud. Til hvem? Det står der ikke noget om her. (Inddrag evt. Joh. 17,20-23 hvor sendelsen er til verden ) Hvem sendes? Disciplene 1. Kor 9, Hvorfor? (begrundelsen for mission) For at vinde eller frelse. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, at ordet vinde i dette tilfælde ikke er et magtord. Her gælder som nævnt tidligere Jesu magt, der er kendetegnet ved tjeneste. Hvordan? (metode) Paulus viser her en dialogisk tilgang til andre mennesker. Han bliver som den anden; sætter sig i næstens sted Det betyder, at han møder medmennesket på medmenneskets præmisser. Hvad? (indhold) Frelse Til hvem? Alle

10 Dialog Af ovenstående fremgår det, at dialog ikke er en ny idé. Allerede i NT går dialog og mission hånd i hånd. Dialog findes i flere former. f. eks: Hverdagsdialog: Udgangspunktet er her de fælles grundvilkår mennesker lever under. Uanset religion er vi først og fremmest mennesker, og har levet liv, glæder og sorger, fødsel og død osv. til fælles. Formålet er først og fremmest at lære hinanden at kende og forstå, så vi kan få et godt fælles liv med naboer, i kollegaflokken osv. Samarbejdsdialog (Diapraksis): Mennesker af forskellig religion lever i samme samfund, og hensigten med samarbejdsdialog er at skabe gode partnerskaber, så vi fælles kan løse samfundsproblemer. Trosdialog: Tager udgangspunkt i en fælles erfaring af at have en tro, der har konsekvenser for vores liv. Denne dialog forudsætter viden om hinanden, ærlighed, respekt, tillid og modet til at tage en risiko. Mødet med andre religioner Hvordan kirken vælger at komme mennesker af anden tro i møde, afhænger meget af synet på andre religioner. ØVELSE: De andre Hensigten med øvelsen er at lade deltagerne diskutere deres eget syn på andre religioner. Deltagerne deles i grupper og skal i grupperne diskutere, hvilke udsagn de er enige i, og hvilke de er uenige i. Udsagnene er trykt på kort (kan printes ud fra hjemmesiden), og deltagerne skiftes til at vende et kort. Kortene kan lægges i tre bunker: en bunke med de udsagn alle er enige i, en bunke med udsagn alle er uenige i, og i den sidste bunke lægges de kort, der er uenighed om. Kristus er til stede i alle religioner Islam er antikrist Kun medlemmer af kirken bliver frelst Alle religioner siger dybest set på det samme Kristus-troende hinduer bliver frelst Alle religioner fører til samme mål Man kan godt tilhøre to religioner på samme tid Kun døbte bliver frelst Dem der tror på reinkarnation, bliver reinkarnerede, dem der tror på opstandelse, opstår De forskellige tilgange til andre religioner kan groft inddeles i tre grupper (inddrag udsagnene fra øvelsen så vidt det er muligt): Den eksklusivistiske position har været den dominerende holdning gennem det meste af kirkens historie. Den hævder at frelsen kun findes i Kristus og er forbeholdt kristne. Eksklusivismen har dog ikke været uimodsagt gennem kirkens historie. 10

11 Også Inklusivisme har rødder helt tilbage til kristendommens tidlige historie, som knyttes til tanken om logos spermatikos ; at Guds Ord er sået i hele skaberværket. Mulighed for at møde Gud og erkende religiøse sandheder er derfor tilgængelig for alle. Inklusivismen kan beskrives som en både-og-holdning, der hævder såvel at Gud har åbenbaret sig (for mennesker) i andre religioner, som at Kristus konstituerer frelsen. Religionerne er på den måde redskaber for Guds frelsesplan for skaberværket. Jesus Kristus fastholdes som frelsens subjekt, og det er hans frelsende nåde, der virker igennem religionerne. Derfor opfattes mennesker i andre religioner som anonyme kristne, der er omfattet af frelsen. Det er den kristne missions opgave at vise disse mennesker de religiøse sandheder, der allerede er åbenbaret i deres religion. Denne opfattelse er inspireret af Paulus tale til athenerne på Areopagos, hvor Paulus hævder, at han viser athenerne, hvem den Gud er, som de allerede tilbeder (ApG. 17,22-31). Modsat den eksklusivistiske opfattelse, der anser andre religioner som nyttesløse og i værste fald direkte som djævelens værk, er det den inklusivistiske opfattelse, at religionerne kan have reel viden om Gud, og at Guds nåde også virker gennem andre religioner. Pluralisme er betegnelsen for den position, der anser de forskellige religioner som udtryk for en søgen efter samme ultimative sandhed, og som hævder, at alle besidder en partikulær indsigt i samme guddommelige realitet. Kristendommen har ikke nogen særstilling. Den er ligesom alle andre religioner historisk og kulturel betinget, og frelsen er ikke kristendommens ejendom. Kristi rolle bliver relativiseret og nedtonet, og han fremstår som een blandt flere guddommelige inkarnationer eller åbenbaringer. 5. Spørgsmål og opsamling Herunder kan man evt. tage fat i kontekst-afklaringen; kom vi igennem det, vi havde forventet, er der noget, der mangler. Deltagerne kan evt. formulere hvad det vigtigste de fik med var. Materialer/forberedelse Tavle og kridt, eller flip over. Kopiere alle ark der er relevante til deltagerne. Kort med udsagn kopieres og klippes. Bibelen Deltagerne skal medbringe: Papir og blyant. Bibel. Oversigt over kopiark Forløb i oversigt. Billede af den barmhjertige samaritaner Spørgsmål til gruppearbejdet: Har vi glemt næstekærligheden? Spørgsmål til øvelsen: De andre 11

12 Baggrundslæsning - Helge Kjær Nielsen, han elskede os først, Om den bibelske begrundelse for diakoni, Aarhus Universitetsforlag, 1994, 2. oplag Kjeld Nordstokke/Henrik Stubkjær, Det dyrebare menneske, Diakoniens grundlag og praksis, Unitas Forlag Ny Mission nr 7, Religionsteologi, Red. Harald Nielsen, Dansk Missionsråd og Unitas Forlag Ny mission nr 9, Dialog og mission, Dansk Missionsråd og Unitas Forlag Johannes Nissen, Ordet tog bolig iblandt os. Modeller for mission i Ny Testamente, Forlaget Anis Yderligere ideer Legenden om Den fjerde vismand. Kan læses (findes også som film for børn) som illustration af at vi tjener Gud gennem at tjene andre mennesker. (Genfortælling kan bl.a. findes på: Det kunne være spændende efterfølgende at mødes med et menneske med en anden tro end kristendommen og tale om, hvad det vigtigste i netop ens egen tro er. 12