EN REJSE IND I BIERNES VERDEN

Transkript

1 EN REJSE IND I BIERNES VERDEN Bierne levede længe før menneskenes tid her på jorden, og de har klaret sig fint uden os. Vi kender det fra Peter Plys, og har måske også oplevet det selv, - bier, der har bygget deres bosteder i hule træer og andre steder, lavet deres celler og deres honning og plejet deres larver, uden hjælp fra mennesker. Men honning smager jo godt. Det ved bjørne, og menneskene fandt også ud af det. I Spanien er der hulemalerier, dateret til ca f. Kr., der viser mennesker på jagt efter vildbiens honning. Først langt senere begyndte menneskene at holde bier som husdyr. Og denne sommer er der så blevet gravet bikuber ud i Israel. Bikuber, som arkæologerne har dateret til ca. 10. årh. før Kr. De er altså ca år gamle fra den tid, hvor kong Salomon levede. Ja, hvem ved, måske har han været forbi disse kuber, eller fået leveret honning derfra. Biavlere og andre forskere har selvfølgelig studeret bikuberne, og de anslår, at bikuberne hvert år har givet et halvt ton honning. Og det er bare ét sted i Israel. Det har altså været helt på sin plads med tilnavnet: landet, der flyder med mælk og honning. Går vi til nabolandet, Ægypten, findes der billeder i pyramiderne fra ca f. Kr.., der har med bier at gøre, fx findes der et billede af et menneske der sidder på knæ foran den tids bikuber. Bien blev også brugt som skrifttegn i hieroglyfferne, og symboliserede også kongen af det nedre Egypten. Det inspirerede Napoleon, da han var på felttog i Egypten i 1700-tallet, - han ville også have en bi, og så skiftede Napoleon den franske lilje ud med bien som sit kejselige symbol, og hans grønne kroningskappe var overstrøet med bier broderet i guldtråd.

2 Bier kan dog også stikke. Det vidste indbyggerne i Chester, og da vikingerne kom for at indtage byen, forsvarede Chesters indbyggere sig ved at kaste bikuber efter vikingerne, som derpå trak sig hurtigt tilbage, som der står i et gammelt irsk håndskrift. Ja, bier kan stikke, og det er der en grund til. Vi lever jo efter syndefaldet, og i denne verden er det nødvendigt at kunne forsvare sig. Også hvis man er en bi. Selv om bier som vi godt ved, ikke stikker, med mindre de bliver truet. Ja, vi lever efter syndefaldet, og det betyder at der er en balancegang i jordklodens og menneskets liv, som ofte trues og måske helt skrider. Selv når menneskene finder på ting, der er til det gode, så kan det have en slagside. Det er fx godt med velfærd, et materielt godt liv, for så mange som muligt, men slagsiden har været ugennemtænkt forbrug af jordens resourcer. Eller som vi kunne formulere det: ridser i Guds hud. Og uigennemtænkt er også menneskenes forbrug af kemikalier, selv om det ofte skal til i kampen mod alt det, der hele tiden vil nedbryde skaberværket. Der skal fx gives gifte mod ondartet bipest og den plagsomme Varroamide, der har udryddet næsten alle de vilde bifamilier, og også tager for sig af honningbien. Men er denne gift, og de mange andre gifte, som sprøjtes ud over marker og afgrøder rundt om i verden, måske så nu skyld i at bierne er døde mange steder? En uforklarlig massedød, der kaldes CCD, har i hvert fald ramt forskellige steder i verden. Danmark er indtil videre gået fri, og vi har da også haft et godt bi-år i år. Men i USA er halvdelen af alle bifamilier døde, ja, nogle steder er op til % af bier-

3 ne døde, og mandeltræerne i Californien må nu bestøves af bier, som må køres over lange afstande. Det er jo ikke godt, og slet ikke når man tænker på at 80% af verdens afgrøder og vilde natur er afhængig af honningbien, for at blive bestøvet og sætte god frugt til mennesker, dyr og fulge. Det er heller ikke godt at tænke på, hvor mange år den store videnskabsmand Albert Einstein gav menneskeheden at leve i, hvis honningbierne dør. Han gav os 4 år. Forskerne i dag sætter tallet lidt højere. Men vi er fuldstændig afhængige af honningbien for at kunne leve. Det er alt sammen meget dystert. Men vi kan finde håb i, at Gud elsker sin jord, og har sat os ind som husholdere over sin klode. Derfor behøver vi hverken lade os slå ud eller lade stå til. Tværtimod, så kan vi gøre hvad Luther sagde, da han blev spurgt om hvad han ville gøre, hvis jorden gik under den næste dag. Ja, svarede Luther, så ville han da gå ud og plante et træ. Lad os gøre det, og lad os pante bi-venlige træer, buske og planter! Samtidig er der også et håb at finde i, at vi mennesker blev skabt i Guds billede. Det betyder blandt andet, at vi bærer en ufattelig livsdrift i os. Livet i sig selv er stærkt og helligt, vores vilje til overlevelse er stærk, og menneskeheden har før klaret sig igennem katastrofer og rejst sig igen. Der er da også allerede mange, der kæmper for Guds gode skaberværk, - mange, der bruger deres evner og tid på - så at sige - at skabe med. Og mange gør det ikke kun for overlevelsens skyld, men fordi de bekender sig til himlens og jordens skaber, og at bekende er at vedkende sig, i ord og i handling.

4 Og lad os så lige høre om et eksempel på menneskenes evne til at finde på. Nemlig bombebierne. Ja, bombebier, for honningbier kan faktisk trænes til at reagere på lugten af sprængstof, og de registrerer selv meget små mængder sprængstof. Helt ligetil er det dog ikke, for bier kan jo ikke sættes i arbejde om natten, i uvejr eller i kulde. Det er også svært at forestille sig at slippe en bisværm løs i lufthavn for at finde sprængstoffer på bagagebåndene. De traditionelle bombehunde har altså stadig et job at udføre, men forskerne insisterer på, at bierne har stort potentiale. Amen

5 KIRKEN OG BIERNE Honning og bier er nævnt en række steder i Bibelen. Vi kender Johannes Døberen, der levede af græshopper og vilde biers honning. I det Gamle Testamente tog Josefs brødre honning med sig på rejsen til Egypten. Og i fortællingen om den stærke Samson, hører vi om bisværmen, der har slået sig ned i en løve, som Samson har dræbt. I Salmernes Bog kan vi læse, at Guds love er sande og søde, ja sødere end honning. Og kærlighed har såmænd også med honning at gøre, for i højsangen, Salomons højsang, står der: Hvor er din elskov smuk, min brud, din elskov er dejligere end vin; dine salvers duft er dejligere end al balsam. Dine læber drypper af nektar, min brud, honning og mælk er under din tunge. Ja, så kan det vist ikke blive bedre. Og husk, - hvis der er nogen af jer mænd, der snart skal giftes, så tager det kegler at citere fra Salomons højsang i talen til jeres brud. Nuvel, bierne fik rigtig stor betydning, da kirken voksede frem. Større betydning end honning, og det var sikkert på grund af biernes flid. Og flittige er de. Lad os lige lave en afstikker til en bi-familie: dronningen lægger æg; dronerne parrer de nye dronninger; de utallige arbejdsbier tager sig først af rengøringen, så plejer de de mindre søskende, larverne, derpå begynder de at producere voks og bygge celler, så går de over til vagttjenesten, og endelig færdig med 3 ugers indenrigstjeneste, bliver de til trækbier, der flyver ud og samler pollen og nektar. Dette arbejde i udenrigstjenesten varer 1-2 uger, indtil vingerne er så slidte, at de ikke kan flyve mere, og deres liv er ovre.

6 Ja, bierne er velorganiserede og flittige, og blev betragtet som et godt forbillede. Men bierne fik også deres store betydning i den katolske kirke, fordi man troede, at bier formerede sig kønsløst. Det var først i 1700-tallet, at man fandt ud af, at bierne faktisk formerer sig helt almindeligt. Men det vidste ingen altså før da, og derfor passede bien så godt ind i den kirkelige tankegang dengang, hvor alt det, der hører kødets lyster til, mentes at være noget, der kom efter syndefaldet, så bien blev altså forbillede for både munke og nonner, og paven selv brugte bisamfundet som et symbol på sit kirkelige hierarki. Ja, tænk engang, selv sådan noget som pavens hovedbeklædning, tiaraen, den fik form af en bikube. Overdådige bikube-tiaraer har der været tale om op igennem tiden, beklædt med guld og sølv og store ædelstene. Bærer paven tiara i dag? Nej, for den katolske kirke blev fornyet på det 2. vatikanerkoncil i 1960 erne, og i overensstemmelse med den nye ånd, nedlagde den forrige pave, Paul VI, så at sige tiaraen, fordi den var blevet et symbol på menneskelig pragt og magt. Ja, bierne betød meget, også deres bivoks havde stor betydning, for lysene, som blev brugt i kirkerne, skulle laves af bivoks, fordi man jo troede, at bierne var kønsløse. Det var man meget omhyggelig med og der var brug for enorme mængder bivoks. Fx blev der ved Wittenberg stiftskirke nede i Tyskland brugt ca pund bivoks om året til lysene der. Det siger sig selv, at klostrene ud over al den anden kundskab, som klostrene holdt i hævd og formidlede, også havde bi-avl, som de var dygtige til. Her i Sct.Bendts Kirke har mun-

7 kene også brugt lys af bivoks, og et eller andet sted udenfor i det store klosterkompleks har bistaderne stået, og er blevet plejet af de dygtige munke. I Irland har den irske kirke deres egen bi-helgen. Han hed Modomnoc, og var en ung mand, der levede i 500-tallet efter Kr.. Modomnoc ville være præst, men da der ikke var klostre i Irland, så han måtte til Wales, for at blive oplært. I klostret, han kom til, havde man selvfølgelig bi-avl, og Modomnoc blev sat til at passe bierne, og han elskede bierne, talte til dem og de stak ham ikke. Men så kom tiden, da han skulle tilbage til Irland, han sagde farvel til bierne og sejlede afsted. Men derude på vandet kom bierne så flyvende efter ham, så han var nød til at vende tilbage til Wales. Det gentog sig, indtil klosterets abbed gav ham bierne, fordi de åbenbart ikke ville skilles fra Modomnoc. Så tog han bierne med sig hjem til Irland og grundlagde et kloster, med et sted til bierne, hvor de trivedes, og en kirke, der den dag i dag bærer navnet: biavlerens kirke, the Church of the Beekeeper. Sidenhen kom så reformationen, klostrenes stilling blev svækket, og bi-avlen begyndte at gå tilbage. Det skyldtes også, at protestanterne havde et andet syn på kødets lyster, og derfor ikke var så optaget af at lysene i kirkerne skulle være lavet af bivoks. Følgerne af denne forandring ses også i dag, for biavlen står i dag langt svagere i protestantiske lande end i katolske. Det burde vi jo så gøre noget ved. Være flittige som bier, dele vores viden med hinanden, og gøre noget ved tingenes tilstand.

8 Det gør bierne selv, og de deler også deres viden. Helt fantastisk er biernes måde at dirigere de andre bier til gode indsamlingssteder. De bruger nemlig dans til at kommunikere afstande og koordinater med. Biernes dans kaldes svansedansen, og både afstanden fra boet og kompasretningen i forhold til solen kommunikeres gennem svansedansen. Dansen foregår på tavlerne inde i boet, mens de andre bier kigger på og udstøder små korte Uh!-lyde, der får den dansende bi til at stoppe op - og uddele smagsprøver fra det gode indsamlingssted. Ja, Gud har lavet sin verden fantastisk - helt ned i den mindste detalje. Det så Albert Einstein, for han talte om, at Gud findes i detaljerne og sagde: Enhver seriøs forsker bliver efterhånden overbevist om, at der findes en kraft i universets love, - en kraft, som er mennesket langt overlegen, og overfor hvilken vi med vores beskedne formåen, ydmygt må bøje vore hoveder. Amen