Bilag til. Kvalitetsrapport

Transkript

1 Bilag til Kvalitetsrapport Udarbejdet marts 2015

2 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015 skal der udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport omhandlende skoleåret 2013/2014. Skive Byråd vedtog i oktober 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne efter den vanlige kadence vi i Skive Kommune hidtil har haft. For at kunne leve op til de nye regler i Bekendtgørelsen er dette bilag udarbejdet som et supplement til den allerede vedtagne Kvalitetsrapport for folkeskolerne Fremover vil Byrådet få forelagt kvalitetsrapporten i marts måned i lige år - første gang i Nationale mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Til at følge det faglige niveau og den faglige udvikling på kommunens skoler anvendes resultater af læseevaluering på begyndertrinnet og de nationale test. Læseevaluering på begyndertrinnet er et testsystem, som anvendes i 0., 1. og 2. klasse. I 3. klasse anvendes testmaterialet Sætningslæseprøve, SL60. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen. Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. Testene er et pædagogisk redskab til elevernes lærere, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen. I læsning er der nationale test på 2., 4., 6. og 8. årgang. De nationale test i dansk læsning tester elevens sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. I matematik er der nationale test på 3. og 6. årgang. De nationale test i matematik tester eleverne i de tre profilområder: tal og algebra, geometri samt matematik i anvendelse. De nationale test er: it-baserede eleverne besvarer testene på en computer selvscorende lærerne skal ikke selv rette testene, men får leveret resultaterne adaptive testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet På baggrund af de nationale test udregnes hvert år et landsresultat (se nedenfor). Disse resultater kan bruges til at følge udviklingen over tid på landsplan. De giver også elever, forældre, lærere, skoleledere og kommuner mulighed for at sammenligne egne resultater med landet som helhed. Testresultaterne har hidtil været normbaserede, hvilket vil sige, at resultaterne viser elevernes relative dygtighed i forhold til andre elever. Altså om en elevs præstationer ligger omkring, over eller under gennemsnittet i forhold til andre elever.

3 På baggrund af folkeskolereformens nationale resultatmål vil der fremover også blive givet kriteriebaserede tilbagemeldinger. Disse angiver i hvilken grad den enkelte elev har opnået et bestemt fagligt niveau. Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige medfører, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Skive Kommunes læsekonsulenter orienterer hvert år Børne- og Familieudvalget på et lukket møde om de nationale test i dansk læsning og om de kommunale læseresultater på begyndertrinnet. Nationale mål: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Definition af faglige niveauer: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Nationale resultatmål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Om det faglige niveau kan det konkluderes, at vi i samtlige nationale test generelt ligger på et tilfredsstillende niveau. Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning ligger på landsgennemsnittet eller en anelse over. Andel af de allerdygtigste elever i matematik ligger på landsgennemsnittet eller lige under. Andel af elever, der er gode til dansk læsning ligger på landsgennemsnittet eller lige over. Andel af elever, der er gode til matematik ligger omkring landsgennemsnittet. Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning er bedre end landsgennemsnittet. Andel af elever med dårlige resultater i matematik er bedre end landsgennemsnittet. De faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. På skoler med et ikke tilfredsstillende resultat iværksættes initiativer, der har fokus på at højne det faglige niveau.

4 Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Skive Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, 2013/2014, Skive

5 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Skive Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, 2013/2014, Skive

6 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skive Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, 2013/2014, Skive Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, 2013/2014, Skive

7 Afgrænsninger i figurerne vedr. karaktergennemsnit, 9. klasse Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Klasser for tosprogede elever, Normalklasser fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i fagene er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i faget. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Skive

8 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse, 2013/2014, Skive Note 1: Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

9 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skive Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Breum Skole 6,4 6,4 0,0 6,7 6,3 0,4 6,1 6,1 0,0 Brårup Skole 6,8 6,5 0,3 6,5 6,3 0,2 6,6 6,5 0,1 Højslev Skole 7,8 6,9 0,9* 7,8 7,2 0,6 7,0 6,6 0,4 Resen Skole 7,4 7,2 0,2 7,1 7,3-0,2 6,8 7,0-0,2 Roslev Skole 6,9 6,5 0,4 6,0 6,0 0,0 5,9 6,1-0,2 Skivehus Skole Vestsalling Skole og Dagtilbud 6,8 6,6 0,2 6,6 7,0-0,4 6,6 6,9-0,3 7,1 6,5 0,6* 5,8 6,1-0,3 6,1 6,2-0,1 Aakjærskolen 6,4 6,6-0,2 6,2 6,4-0,2 6,4 6,4 0,0 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst. Alle faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre

10 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, 2013/2014, Skive

11 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 2013/2014, Skive Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

12 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Skive Afgrænsninger i figuren Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetrin: 9. klasse, 10.klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

13 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Skive Afgrænsninger i figuren Fra- Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse

14 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Skive Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet

15 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Skive Afgrænsninger i figuren Fra-Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

16 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Skive Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

17 Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skive Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, skoleår 2013/2014, Skive

18 F Afgrænsninger i figuren Institutionstype: Folkeskoler Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Biologi, Natur/teknik. Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

19 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Skive

20 Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Skive (bopælskommune)

21 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Skive (institutionskommune) Afgrænsninger i figuren Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre