Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV

2 Indhold 1 Indledning Indhold i kvalitetsrapporten Nationale mål og resultatkrav Kommunalt fastsatte mål og resultatkrav Om Gladsaxe Kommunes skolevæsen Sammenfattende helhedsvurdering Det samlede skolevæsen De enkelte skoler Metode Data Resultater Fagligt niveau Resultater af nationale test i dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Kompetencedækning Inklusion

3 1 Indledning Kvalitetsrapporten for Gladsaxe Kommunes skoleområde indeholder resultater for de obligatoriske krav i bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter af 20. juni Denne rapport skal fungere som en baselinemåling for de kommende kvalitetsrapporter 2. Denne baselinemåling er udgangspunkt for, hvad de kommende resultater i kvalitetsrapporterne skal måles op imod. Indikatorerne, alle relevante for realiseringen af skolereformen, forbliver de samme. Det er nu muligt at afgrænse resultater fra før og efter skolereformen. Denne kvalitetsrapport er opbygget anderledes end de tidligere kvalitetsrapporter i Gladsaxe Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet forenklet og skal overordnet følge de nationale mål og resultatkrav i sammenhæng med folkeskolereformen af Denne kvalitetsrapport vil udelukkende være baseret på kvantitative data i modsætning til tidligere, hvor der også indgik kvalitative data og vurdering heraf. I denne version vil alle data være trukket fra et system 3, som opdateres de kommende år med samme indikatorer. Dette formindsker risikoen for, at data og resultater bliver præsenteret og tolket på forskellige måder, og sammenligningen af resultaterne fra år til år hermed bliver mere valid. Processen omkring udarbejdelse af kvalitetsrapporten har også været anderledes med denne version. I modsætning til tidligere er skolerne i meget mindre grad involveret, idet skolerne ikke længere udarbejder egne kvalitetsrapporter som udgangspunkt for skolevæsenets samlede kvalitetsrapport. Skolerne leverer heller ikke på samme måde data, der ligger til grund for kvalitetsrapporten, idet samtlige data fra nu trækkes af alle kommuner på ensartede måder fra et centralt system. Denne version af kvalitetsrapporten er udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter (GPV), som også fremover varetager opgaven. 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen 2014, skal kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 indeholde resultatoplysninger vedrørende: 1) Karaktergivning ved 9. klasses bundne afgangsprøver (enkelte med socioøkonomiske referencer) 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik 3) Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse 4) Kompetencedækning for planlagte undervisningstimer 5) Inklusion - andelen af elever der undervises i den almene undervisning. Herunder oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Bekendtgørelsen indeholder desuden et krav om resultater for elevernes trivsel. Undervisningsministeriet (UVM) er i gang med at udvikle et trivselsmålingsredskab, som vil være 1 Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter af 20. juni I skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 skal der udarbejdes en kvalitetsrapport hvert år. Efter 2015/2016 skal der udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. 3 se metodeafsnittet for yderligere forklaring. 3

4 gældende fra foråret Resultaterne vedrørende elevernes trivsel indgår derfor ikke i denne rapport men i kvalitetsrapporten fra næste år (2015/2016). 1.2 Nationale mål og resultatkrav Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 4 har UVM fastsat en række resultatkrav for de nationale mål for folkeskolen. Nationale mål og resultatkrav gældende for nærværende kvalitetsrapport: 1) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen: - Udviklingen i karaktergennemsnit for 9. klasse bundne prøver (enkelte med socioøkonomisk reference). - Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 2) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset baggrund skal reduceres år for år. 4) Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse: - Andel af elever der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse samt andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Fokuspunkter de førstkommende år 5) Fuld kompetencedækning (100 %) i planlagte undervisningstimer 5 : - Omfanget af planlagte timer med lærere med undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden måde har opnået en tilsvarende faglig kompetence. 6) Målsætning om 96 % inklusion i den almene folkeskole 6 : - Andelen af elever der undervises i den almene undervisning. - Andelen af elever der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse afgangsprøve. 1.3 Kommunalt fastsatte mål og resultatkrav Gladsaxe Kommune arbejder med effektmål på børne- og ungeområdet i Kommunestrategien og i Skolepolitikken Resultaterne bliver opgjort i anden sammenhæng og vil sammen med kvalitetsrapporten danne grundlag for Gladsaxe Kommunes videre arbejde med børne- og ungeområdet. 4 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2021/ Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020 4

5 1.4 Om Gladsaxe Kommunes skolevæsen Gladsaxe Kommune har 10 folkeskoler fra klasse, hvoraf 5 skoler har specialgruppeordninger tilknyttet. Gladsaxe Kommunes gruppeordninger: Buddinge Skole til elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra klasse, hvorefter de fleste elever går videre til Gladsaxe Kommunes Ungdomsskoles specialgruppe - ungdomsafdelingen. Grønnemose Skole til elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) med elever fordelt på 5 klasser. Disse elever kan også komme fra andre kommuner. Kaninbjerget på Skovbrynet Skole til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder fra 0. klasse til 10. klasse. Søborg Skole til elever der inden skolestart har udvist en særlig forstyrrende eller urolig adfærd, hvor der er mistanke om en neurologisk baggrund. På mellemtrinnet og udskolingen er undervisningen specielt tilrettelagt, så den tilgodeser elever, der har diagnosen ADHD eller ADD. Ordningen er fra klasse. Enghavegård Skole med Læseskolen for elever med særlige læsevanskeligheder. GXU, Gladsaxe 10. klasse og ungdomsskole, tilbyder et 10. folkeskoleår til kommunens elever efter 9. klasse. GXU s ungdomsskoleafdeling tilbyder også fritidsundervisning til alle kommunens årige. Ungdomsskoleafdelingen har desuden en specialskole for elever fra 9. og 10. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder udsluset fra gruppeordningen på Buddinge skole. Specialskolen, Bakkeskolen er et undervisnings- og fritidstilbud til elever med autisme. Bakkeskolen dækker hele kommunen og tilbyder pladser til andre kommuner. Observationsskolen, Bøgestrømskolen er en specialkostskole beliggende på Jungshoved nær Præstø på Sydsjælland. Gladsaxe Kommune stiller pladser til rådighed for børn fra andre kommuner og benytter selv fire pladser ud af de 18. Kvalitetsrapporterne omhandler i udgangspunktet Gladsaxe Kommunes 10 folkeskoler. Nogle af skolerne har gruppeordninger, som indgår i skolens samlede datagrundlag, da gruppeordningerne opfattes som en integreret del af skolerne. Dette kan have en effekt på nogle resultater, når der sammenlignes med skoler, der ikke har gruppeordninger. Ungdomsskolen indgår som hidtil ikke i alle resultater i kvalitetsrapporten, da ungdomsskolen har sin egen lovgivning (Ungdomsskoleloven). Når relevant vil 10. klasse på GXU været medregnet i data. Derudover indgår specialskoler heller ikke. 2 Sammenfattende helhedsvurdering I henhold til den sammenfattende helhedsvurdering skal det medtænkes, at skolerne i Gladsaxe Kommune er forskellige. Skolerne ligger placeret forskellige steder i kommunen, de har forskellige størrelser, og der er forskelle i elevgrundlagene. I relation til langt de fleste data og resultater, er 5

6 der ikke tilgængelige tal for socioøkonomisk reference, som kan medtages i vurdering af resultaterne. Langt størstedelen af resultaterne vurderes derfor udelukkende på præstationerne. 2.1 Det samlede skolevæsen Fagligt niveau Resultaterne for samtlige bundne prøver, dansk og matematik viser, at Gladsaxe Kommunes skoler, fastholder et niveau, som ligger over landsgennemsnittet. I forhold til andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik ligger Gladsaxe Kommune også over landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommunes skoler ligger stabilt på karakteren 7,0 i 2013/2014 i de samlede bundne prøvefag, mens der ses en mindre stigning i gennemsnittet i dansk fra 6,8 i 2011/2012 til 7,0 i 2012/2013 og 2013/2014. Gennemsnittet i matematik er derimod faldet fra 7,0 til 6,5 fra 2011/2012 til 2013/2014, men ligger stadig på landsgennemsnittet. I henhold til det nationale mål, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, er Gladsaxe Kommune på vej i den rigtige retning, men har en udfordring med at vende den negative udvikling i matematikgennemsnittet. Gladsaxe Kommune har fortsat en opgave med at løfte andelen af elever med 2 eller derover i afgangsprøven fra de 92,3 % i 2013/2014, hvis det nationale mål: at samtlige elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i karaktergennemsnit skal opfyldes. Resultaterne af de nationale test indikerer, at det faglige niveau har været stabilt de sidste tre år i Gladsaxe kommune. I alle årene ligger Gladsaxe lige over eller lige under landsgennemsnittet, på tværs af fag og både i forhold til andelen af dygtigste elever og andelen af elever med dårlige resultater. Resultaterne af de nationale test indikerer således ikke at der er sket et fald i matematik på samme måde som afgangsprøverne gør det. På baggrund af resultaterne i de nationale test har Undervisningsministeriet vurderet de enkelte klassetrin på de enkelte skoler i forhold til klassetrin med samme socio-økonomisk baggrund i hele landet. Når skolerne vurderes på baggrund af en socio-økonomisk reference viser resultaterne, at skolerne indbydes i kommunen ligger meget tæt. I forhold til skoler med samme socio-økonomisk baggrund, er der få resultater, hvor der vurderes at være et signifikant bedre eller signifikant dårligere resultat. Overgang til ungdomsuddannelse I forhold til det nationale mål om at folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er Gladsaxe Kommune på vej men ligger fortsat et stykke fra målet. Med årgangen der afsluttede 9. klasse 2012/2013 forventes 76,3 % at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det nyest tilgængelige tal for 9. klasse skoleåret 2012/2013 og viser, at 41,5 % af eleverne 7 har begyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Gladsaxe Kommune ligger her en anelse under landsgennemsnittet på 42,2 %. Resultaterne for den andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. klasse er for 2011/2012 på 78,7 %. Her ligger Gladsaxe Kommune marginalt over landsgennemsnittet, der på samme tidspunkt ligger på 78,2 %. 7 Til dette tal skal det tages i betragtning, at en andel af den resterende gruppe af elever fortsætter i 10. klasse. 6

7 Resultatet for det nyest tilgængelige tal for 2011/2012, 85,5 %, viser, at der er markant flere elever, som efter 15 måneder er i gang med en ungdomsuddannelse end efter de første 3 måneder. Kompetencedækning Det har ikke været muligt at vurdere udviklingen mod fuld kompetencedækning, da data er opgjort forskelligt fra 2012/2013 til 2013/2014. I skoleåret 2012/2013 ligger Gladsaxe Kommune på 88,2 %, og sammenlignet med landsgennemsnittet samme år på 79,6 % viser det imidlertid, at Gladsaxe Kommune ligger højere og dermed er på rette vej. Inklusion Med et resultat på 94,9 % af eleverne inkluderet i den almene undervisning i 2013/2014, er Gladsaxe Kommune meget tæt på at leve op til den nationale målsætning på 96 %. Her ligger Gladsaxe Kommune en smule under landsgennemsnittet, som er 95,2 %. Antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning kan siges at vise en positiv udvikling, idet der i perioden fra 2011/2012 til 2013/2014 kun har været en enkelt klage, hvor borgeren ikke fik medhold. 2.2 De enkelte skoler Bagsværd skole: Skolen har gode resultater og ligger over landsgennemsnittet på alle resultater i 2013/2014. Fx har skolen kommunens højeste gennemsnit i bundne prøvefag på 7,9 i 2013/2014. Foruden matematik har skolen fremgang på alle resultater. Buddinge skole: Mange af skolens resultater er nogenlunde stabile og ligger over landsgennemsnittet. Skolen har en pæn stigning med 0,7 i karaktergennemsnit i dansk til 2013/2014 men har et faldende gennemsnit i matematik på -0,9 og ligger i 2013/2014 under landsgennemsnittet. Enghavegård skole: Skolens resultater er ikke så stabile som andre skolers. I nogle er der fremgang og i andre tilbagegang fx er der en stigning med 0,7 i karaktergennemsnit i dansk men der er et fald i matematik på -1,1 i 2013/2014. Foruden matematik og andelen af elever med mindst 2 ligger skolen over landsgennemsnittet. Gladsaxe skole: Mange af skolens resultater er nogenlunde stabile bortset fra et fald på -8 %-point i andelen af elever, der starter en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Skolen ligger tæt på landsgennemsnittet bortset fra matematik i 2013/2014 og overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 2011/2012. Disse resultater ligger under landsgennemsnittet. Grønnemose skole: Mange af skolens resultater ligger stabilt bortset fra andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, hvor der er et fald på -12,2 %-point til 2012/2013. Med dette resultat ligger skolen under landsgennemsnittet. Ellers ligger skolen over landsgennemsnittet. Mørkhøj skole: Størstedelen af resultaterne ligger under landsgennemsnittet. Nogle resultater stiger, nogle falder og andre er stabile. Det mest bemærkelsesværdige fald er i andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik, hvor skolen falder med -9 %-point til 2013/2014. Til gengæld 7

8 ligger skolen meget højt i overgangen til ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse med en stigning på 10,1 %-point. Skovbrynet skole: Alle skolens resultater stiger fx er stigningen i dansk på 0,6 til 2013/2014. Skolen ligger dog stadig under landsgennemsnittet i de fleste resultater foruden andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik og andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse. Stengård skole: Alle skolens resultater ligger over landsgennemsnittet. Alle resultater vedrørende karakterer falder til 2013/2014 fx i matematik er faldet på -2,0. I resultaterne vedrørende overgang til ungdomsuddannelse stiger skolen fx med 6,9 %-point i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Søborg skole: Skolen har den største fremgang og har gode resultater som ligger over landsgennemsnittet. De største stigninger er i bundne prøvefag og dansk, hvor skolen går frem med henholdsvis 1 og 1,1. Det eneste fald skolen har, er i andelen med mindst 2 i dansk og matematik. Vadgård skole: Nogle resultater stiger, nogle falder og andre er stabile. Mange af skolens resultater ligger under landsgennemsnittet, dog ligger andelen med mindst 2 i dansk og matematik over landsgennemsnittet og er steget med 7,1 %-point til 2013/2014. Resultaterne for overgang til ungdomsuddannelse viser fald, fx er andelen af unge der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse faldet med -18,2 %-point. 3 Metode Data er hentet fra UVM s nye database Ledelsesinformationssystemet, LIS 8. Her er data fra alle kommuner i landet samlet. Data vedrørende skolerne (karakterer, kompetencedækning, nationale tests) er tastet ind af hver enkelt skole og samlet i LIS. Data om socioøkonomisk reference, ungdomsuddannelser og inklusion er også hentet fra LIS men baserer sig på Danmarks statistiks registre. Alle beregninger er foretaget af Styrelsen for IT og Læring. Kvalitetsrapportens resultatoplysninger er for en treårig periode, såfremt oplysningerne har været tilgængelige i LIS. Skoleårene omfattet i denne baselinemåling vil fortrinsvis være 2013/2014, 2012/2013 og 2011/2012. I nogle tilfælde er data ikke tilgængelig for det seneste skoleår, hvorfor rapporten medtager tidligere skoleår. Kvalitetsrapporten indeholder både oplysninger om skolerne samlet, og når det er relevant, er resultaterne også opgjort pr. skole. 3.1 Data Der er ikke beregnet statistisk signifikans for data, der viser resultaterne fra det ene år til det andet med undtagelse af karaktergennemsnit pr skole sammenholdt med socioøkonomisk reference. I dette tilfælde vil der optræde en (*) de steder, hvor forskellen mellem årene er statistisk signifikant. 8 Hos UVM kan alle oplysninger fra LIS om Gladsaxe Kommune, også dem som ikke er inkluderet i kvalitetsrapporten 2014/2015, hentes. https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen 8

9 Hvis der er forskel på tallet fra det ene år til det andet, men der ikke er en (*), kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. Senest mulige udregningsskoleår (2013/14 eller 2012/13) for overgang og fastholdelse til ungdomsuddannelser mangler i kvalitetsrapporten, da disse tal ikke fremgår af LIS. Det er uvist hvorvidt de seneste tal fremover vil kunne trækkes i LIS. 9

10 4 Resultater 4.1 Fagligt niveau Fælles for resultaterne af elevernes karaktergennemsnit gælder den nationale målsætning at: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse 2011/ / /2014 Udvikling Gladsaxe gennemsnit 7,0 7,0 7,0 0,0 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 0,2 Resultatet viser, at elevernes karaktergennemsnit i bundne prøvefag ligger stabilt i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune ligger over landsgennemsnittet med 0,3 %-point i 2013/2014. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, pr. skole 2011/ / /2014 Udvikling Bagsværd Skole 7,7 7,9 7,9 0,2 Buddinge Skole 6,8 7,3 7,0 0,2 Enghavegård Skole 6,6 6,6 6,9 0,3 Gladsaxe Skole 6,6 6,7 6,8 0,2 Grønnemose Skole 7,1 7,4 0,3 Mørkhøj Skole 5,8 5,9 5,7-0,1 Skovbrynet Skole 5,7 5,9 6,0 0,3 Stengård Skole 7,8 8,0 7,0-0,8 Søborg Skole 6,2 6,7 7,2 1,0 Vadgård Skole 6,3 6,3 6,4 0,1 Gladsaxe gennemsnit 7,0 7,0 7,0 0,0 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 0,2 Grønnemose skole eksisterede ikke i skoleåret 2011/2012 Resultatet viser, at skolerne ligger stabilt gennem de seneste tre år med to undtagelser. Der ses et større udsving på Stengård Skole, som gennem de seneste tre år samlet set er faldet med -0,8. Søborg Skoles karaktergennemsnit ligger i den høje ende og er steget med 1,0 gennem de seneste tre år. Udviklingen i karaktergennemsnit pr. skole viser, at især Bagsværd Skole ligger væsentligt over både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Gladsaxe Kommune. Bagsværd Skole har tilmed haft en udvikling i de seneste tre år på 0,2. I den lavere ende ligger Mørkhøj Skole og Skovbrynet Skole på henholdsvis 5,7 og 6,0 i 2013/2014. Udviklingen inden for de seneste tre år viser dog, at Skovbrynet Skoles gennemsnit er stigende, mens Mørkhøj Skoles er faldende. Note: Karaktergennemsnittet er beregnet for elever, som har aflagt mindst 4 ud af de 8 prøver ved 9. klasse afgangseksamen. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemregning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). 10

11 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse 2011/ / /2014 Udvikling Gladsaxe gennemsnit 6,8 7,0 7,0 0,2 Landsgennemsnit 6,4 6,6 6,7 0,3 Resultatet viser, at elevernes karaktergennemsnit i dansk steg med 0,2 fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Herefter ligger gennemsnittet stabilt til skoleåret 2013/2014. Gladsaxe Kommune ligger også her over landsgennemsnittet, hvor forskellen i 2013/2014 er 0,3. Karaktergennemsnit i dansk, pr. skole 2011/ / /2014 Udvikling Bagsværd Skole 7,1 8,1 7,8 0,7 Buddinge Skole 6,9 7,2 7,6 0,7 Enghavegård Skole 6,3 6,4 7,0 0,7 Gladsaxe Skole 6,7 6,7 6,6-0,1 Grønnemose Skole 7,1 7,0 0,2 Mørkhøj Skole 6,3 6,1 5,6-0,7 Skovbrynet Skole 5,4 5,9 6,0 0,6 Stengård Skole 7,2 8,1 6,9-0,3 Søborg Skole 6,3 6,7 7,4 1,1 Vadgård Skole 6,3 6,0 6,2-0,1 Gladsaxe gennemsnit 6,8 7,0 7,0 0,2 Landsgennemsnit 6,4 6,6 6,7 0,3 I 2013/2014 ligger 6 skoler over landsgennemsnittet, mens kun Vadgård, Skovbrynet, Mørkhøj og Gladsaxe skole ligger under. Resultaterne for dansk viser også, at flere skoler går væsentligt frem. Især Søborg Skole har haft en markant stigning fra på 1,1. Bagsværd, Buddinge og Enghavegård Skole går også pænt frem, da alle er steget med 0,7, mens Skovbrynet Skole er steget med 0,6 inden for de seneste tre år. Tallene viser også, at Mørkhøj Skole er gået væsentligt tilbage de seneste tre år med -0,7. Note: Karaktergennemsnittet er beregnet for elever, som har aflagt mindst 1 ud af de 8 prøver ved 9. klasse afgangseksamen. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse 2011/ / /2014 Udvikling Gladsaxe gennemsnit 7,0 6,7 6,5-0,5 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5-0,1 Resultatet viser, at elevernes karaktergennemsnit i matematik er faldet med -0,3 fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013 og igen med -0,2 fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014. Med faldet i Gladsaxe Kommune ligger gennemsnittet i 2013/2014 på niveau med landsgennemsnittet. I forhold til den nationale målsætning for elevernes karaktergennemsnit, står Gladsaxe Kommune med opgaven at vende en negativ udvikling. 11

12 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole 2011/ / /2014 Udvikling Bagsværd Skole 7,9 7,5 7,5-0,4 Buddinge Skole 7,0 7,2 6,1-0,9 Enghavegård Skole 6,8 6,1 5,7-1,1 Gladsaxe Skole 6,0 6,3 6,2 0,2 Grønnemose Skole 7,0 7,2 0,2 Mørkhøj Skole 4,9 5,2 5,2 0,3 Skovbrynet Skole 5,2 5,3 5,5 0,3 Stengård Skole 8,6 7,8 6,6-2,0 Søborg Skole 5,8 6,9 6,6 0,8 Vadgård Skole 6,3 5,8 6,4 0,1 Gladsaxe gennemsnit 7,0 6,7 6,5-0,5 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5-0,1 Tabellen viser, at 6 skoler ligger under landsgennemsnittet i 2013/2014, mens kun Bagsværd, Grønnemose, Stengård og Søborg skole ligger over. Resultaterne for matematik viser, at skolerne ikke har markante stigninger i gennemsnittet. Den største stigning ses på Søborg Skole, som er på 0,8. Tre skoler skiller sig særligt ud ved at have et større fald: Buddinge Skole er faldet med -0,9, Enghavegård er faldet med -1,1, og Stengård Skole er faldet med hele -2,0. Det bemærkes, at skolerne har en større udfordring i forhold til karaktergennemsnit i matematik end i dansk og i gennemsnittet for de bundne prøvefag. Note: Karaktergennemsnittet er beregnet for elever, som har aflagt mindst 1 ud af de 8 prøver ved 9. klasse afgangseksamen. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, pr. skole, 9. klasse Skoleår 2011/ / /2014 Skole Karaktergns. Socioøk. reference Forskel Karaktergns. Socioøk. reference Forskel Karaktergns. Socioøk. reference Forskel Bagsværd Skole 8,0 7,6 0,4 7,9 7,3 0,6* 7,9 7,7 0,2 Buddinge Skole 6,8 6,9-0,1 7,3 7,0 0,3 7,0 7,0 0,0 Enghavegård Skole 6,7 6,5 0,2 6,6 6,8-0,2 7,5 7,0 0,5 Gladsaxe Skole 6,7 6,6 0,1 6,7 6,6 0,1 6,8 6,5 0,3 Grønnemose Skole ** ** ** 7,1 7,0 0,1 7,4 7,5-0,1 Mørkhøj Skole 5,9 5,8 0,1 5,9 6,1-0,2 5,7 6,1-0,4 Skovbrynet skole 5,8 5,7 0,1 5,9 5,8 0,1 6,0 6,0 0,0 Stengård Skole 8,1 7,7 0,4 8,0 7,8 0,2 7,0 7,2-0,2 Søborg Skole 6,7 6,7 0,0 7,2 7,4-0,2 Vadgård Skole 6,4 6,7-0,3 6,3 6,6-0,3 6,4 6,6-0,2 * Tallet er statistisk signifikant. ** Grønnemose skole eksisterede ikke i 2010/2011 og 2011/2012 Der figurerer ikke et tal for Søborg skole 2011/2012 i LIS. GPV har gjort UVM opmærksom på dette. Tallene viser, at resultaterne er statistiske signifikante et sted: Bagsværd Skoles positive forskel i 2012/2013 på 0,6. De resterende skolers forskel på deres karaktergennemsnit og elever med samme baggrundsforhold på landsplan viser, at der ikke er en signifikant forskel på de to tal. 12

13 Note: Beregningen foretages ud fra 9. klassernes afgangsprøveresultater fra kommunens 10 folkeskoler inkl. gruppeordningerne. Karaktergennemsnittet er beregnet for elever, som har aflagt mindst 4 ud af de 8 prøver ved 9. klasse afgangseksamen. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Som det eneste tema er den statistiske signifikans beregnet for forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Når resultat er statistisk signifikant betyder det, at resultatet ligger over en fastsat grænse for, hvad der kan tilskrives unøjagtighed eller tilfældig variation. For de resultater hvor skolens karakter er signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse i % 2011/ / /2014 Udvikling i %-point Gladsaxe 92,8 94,9 92,3-0,5 Landsgennemsnit 89,3 88,9 88,6-0,7 Gladsaxe Kommune ligger højere end landsgennemsnittet med andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik. Både landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet er faldet de seneste tre år og er i 2013/2014 landet på en forskel på 3,7 %-point. I forhold til det nationale mål om at opnå et højere fagligt niveau er målsætningen, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Her står Gladsaxe Kommune med opgaven at løfte denne andel. Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole i % 2011/ / /2014 Udvikling i %-point Bagsværd Skole 92,3 96,3 98,5 6,2 Buddinge Skole 93,1 98,2 93,9 0,8 Enghavegård Skole 85,4 95,6 86,7 1,3 Gladsaxe Skole 92,5 91,8 91,5-1,0 Grønnemose Skole 91,3 96,8 89,4-1,9 Mørkhøj Skole 94,7 89,7 85,7-9,0 Skovbrynet Skole 90,5 96,4 92,0 1,5 Stengård Skole 100,0 94,3 93,3-6,7 Søborg Skole 100,0 89,7 94,1-5,9 Vadgård Skole 90,7 93,8 97,8 7,1 Gladsaxe 92,8 94,9 92,3-0,5 Landsgennemsnit 89,3 88,9 88,6-0,7 Kun to skoler, Mørkhøj og Enghavegård skole, ligger i 2013/2014 under landsgennemsnittet. Der er stor variation mellem skolerne. Nogle skoler har en markant fremgang i andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik, mens andre skoler har et markant fald. De skoler hvor andelen er steget mest inden for de seneste tre år er Vadgård Skole og Bagsværd Skole med en stigning på henholdsvis 7,1 %-point og 6,2 %-point. Begge skoler er også de skoler med den højeste andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik henholdsvis 97,8 % og 98,5 % i 2013/2014. Tre skoler skiller sig ud med et væsentligt fald: Mørkhøj Skoles andel er faldet med -9,0 %-point og har også den laveste andel på 85,7 %. Endeligt er det værd at bemærke, at både Stengård og Søborg Skole startede på en andel på 100 % i 2011/2012. Note: Beregningen foretages ud fra 9. klassernes afgangsprøveresultater fra kommunens 10 folkeskoler inkl. gruppeordningerne. Beregningen baserer sig på antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i 13

14 både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og prøverne i matematik. Således indgår gennemsnit af karaktererne for de elever, som har aflagt samtlige prøver i dansk og matematik. Generelle bemærkninger til resultaterne om karaktergennemsnit Beregningen foretages ud fra 9. klassernes afgangsprøveresultater fra kommunens 10 folkeskoler inkl. gruppeordningerne. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene. Dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. Hvis en elev fx kun har aflagt prøve i mundtlig dansk, betyder det, at elevens gennemsnit i dansk er lig med den karakter, som eleven har opnået i den ene prøve i dansk. De prøver som eleven ikke har aflagt, medregnes således ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. 4.2 Resultater af nationale test i dansk og matematik De faktiske resultater fra de nationale tests er fortrolige og kan derfor ikke offentliggøres. Resultaterne vil derfor fremlægges for BUU på en lukket dagsorden. Herudover modtager hver skole egne resultater. Resultaterne af de nationale tests vil i kvalitetsrapporten formidles i form af en vurdering af, hvorvidt Gladsaxe Kommune lever op til de nationale mål. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at de nationale mål, er mål for skolerne efter at reformen er blevet implementeret. Målene er således, nogle der skal opfyldes i de kommende år og ikke være opfyldt allerede i år. 4.3 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Fælles for resultaterne af overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse gælder den nationale målsætning at: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse I opgørelsen over ungdomsuddannelser er data for det senest mulige opgørelsesår ikke tilgængeligt på nuværende tidspunkt. Derfor er der i denne rapport medtaget et tidligere år for at leve op til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter om at medtage data for en treårig periode, såfremt data er tilgængeligt. De tidligere år rækker dog udover de seneste tre år som ellers er afrapporteret og relevant for denne kvalitetsrapport. Derfor er der ikke lagt særlig vægt på resultatet heraf i den samlede vurdering. Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse i % 2010/ / /2013 Udvikling i %-point Gymnasiale uddannelser 39,7 39,3 37,7-2,0 Erhvervsfaglige uddannelser 4,9 3,7 3,8-1,1 Total Gladsaxe 44,6 43,0 41,5-3,1 Landsgennemsnit* 41,8 41,7 42,2 0,4 14

15 * Andelen af elever på STU er inkluderet i landsgennemsnittet men ikke i Gladsaxe. Der er usikkerhed om det skyldes, at STU-elever ikke er medregnet i Gladsaxe andelen, eller at der ikke er STU-elever i Gladsaxe efter tre måneder. Det er muligt, at der ikke er elever på STU i Gladsaxe, da landsandelen er helt nede på 0,2 %. Antagelsen i kvalitetsrapporten er, at ingen elever i Gladsaxe studerer STU efter 3 måneder, og at Gladsaxe gennemsnittet og landsgennemsnittet derfor er sammenlignelige. Resultaterne viser, at andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er faldet med -3,1 %-point i perioden fra I 2013 var der 41,5 %, der gik i gang med en ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse, og ud af dem startede 3,8 % på en erhvervsfaglig uddannelse. Gladsaxe Kommune har ligget over landsgennemsnittet indtil 2013 hvor Gladsaxe ligger under landsgennemsnittet med -0,7 %-point. Andelen af elever der er i gang med ungdomsuddannelse tre mdr. efter 9. klasse, pr. skole i % 2010/2011* 2011/ /2013 Udvikling i %-point Bagsværd Skole 64,4 48,7 64,8 0,4 Buddinge Skole 55,2 47,2 52,6-2,6 Enghavegård Skole 44,6 33,3 45,7 1,1 Gladsaxe Skole 40,5 53,6 41,7 1,2 GXU, ungdomsafdelingen 18,8 ** 12,5-6,3 Grønnemose Skole 47,9 52,2 35,7-12,2 Mørkhøj Skole 33,6 42,1 34,5 0,9 Skovbrynet skole 40,5 41,7 42,9 2,4 Stengård Skole 48,7 38,6 55,6 6,9 Søborg Skole 40,5 ** 48,4 7,9 Vadgård Skole 39,0 39,5 20,8-18,2 Gennemsnit, kommune 44,7 42,9 41,5-3,2 Gennemsnit, land 41,8 41,7 42,2 0,4 *I 2011 tallet angives også Egegård skole med 32,4 %. I 2011 og 2012 angives også Marielyst Skole med 44,1 % og 47,4 %. Da skolerne nu er sammenlagte med andre skoler, optræder de ikke i opgørelsen. ** Tallene indgår ikke, da de ikke er i opgørelsen i LIS. Kommunegennemsnittet i de to ovenstående tabeller stemmer ikke fuldstændig overens. Dette skyldes at beregningerne er foretaget med forskellige decimaler inkluderet. Resultaterne viser, et broget billede af andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder på de forskellige skoler. Stengård skole og Søborg skole har de største stigninger fra på henholdsvis 6,9 %-point og 7,9 %-point. Værd at bemærke er, at stigningen på Stengård Skole er endnu større fra på 17 %-point. Ved at kigge nærmere på tallene, kan det ses, at Bagsværd Skole leverer den største andel elever 64,8 % til ungdomsuddannelserne efter 3 måneder, og Vadgård Skole ligger i bunden med 20,8 %. Vadgård og Grønnemose skole har markante fald på henholdsvis -18,2 %-point og -12,2 %-point i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 måneder. Note: Årstallet i tabellen angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Beregningen foretages ud fra elever fra kommunens 10 folkeskoler inkl. gruppeordningerne. I vurderingen af resultatet skal det tages i betragtning, at en andel af eleverne 3 mdr. efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse. 15

16 Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen i % Skoleår 2009/ / /2012 Udvikling i %-point I gang med ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. 78,9 79,0 79,5 79,2 78,7 78,2-0,2-0,8 4,9 4,3 5,0 4,7 4,1 4,9-0,8 0,6 16,2 16,7 15,5 16,1 17,2 16,8 0,6 0,1 Resultaterne viser, at der fra er sket et lille fald i udviklingen af andelen af unge der er påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9 måneder på -0,2 %-point i Gladsaxe Kommune. Fra er faldet dog -0,8 %-point. Tabellen viser også, at andelen af unge der afbryder ungdomsuddannelsen efter 9 måneder er faldende til 4,1 %. I 2011/2012 ligger Gladsaxe Kommune over landsgennemsnittet med unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse med 0,5 %-point og under landsgennemsnittet med unge, der afbryder ungdomsuddannelsen med 0,8 %-point. Note: Beregningen foretages ud fra elever fra samtlige af kommunens skoler inkl. Ungdomsskolen. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse omfattende: Gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen i % Udvikling 2009 Andel fastholdt i uddannelse 2009/ / / i %-point Gladsaxe gennemsnit 94,1 94,1 95 0,9 Landsgennemsnit 94,8 94,4 94,1-0,7 Resultatet viser, at ud af de elever der fortsætter på en ungdomsuddannelse i Gladsaxe, blev 95 % i 2011/2012 fastholdt i udannelsen efter 9 måneder. Gladsaxe Kommune ligger 0,9 %-point over landgennemsnittet i år 2011/2012. Note: Beregningen er foretaget ud fra elever fra samtlige af kommunens skoler inkl. Ungdomsskolen. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse omfattende: Gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Andelen der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet ud fra antallet af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 mdrs. perioden. Unge som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse i den 9 mdrs. periode efter folkeskolen medregnes, idet de unge betragtes som værende praktikpladssøgende. 16

17 Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse pr. uddannelse i % Udvikling / / /2012 i %-point Ungdomsuddannelse Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. STU 0,4 1,5 0,7 1,1 0,7-0,4 0,3 Gymnasiale 67,2 64,7 68,4 65,4 69,9 66,3 uddannelser 2,7 1,6 Erhvervsfaglige 19,5 22,4 15,8 21,4 14,5 20,3 uddannelser -5-2,1 Total 86,7 87,5 85,7 87,5 85,5 87,3-1,2-0,2 Resultatet viser, at der er markant flere elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder end efter 3 og 9 måneder. Dette skyldes, at mange elever vælger at gå i 10. klasse. Fra år 2010 til 2012 har andelen af elever i Gladsaxe, der er i gang med en uddannelse været faldende. I år 2012 er andelen 85,5 %. Tabellen viser også, at andelen af elever der vælger erhvervsfaglige uddannelser efter 15 måneder er faldende, mens andelen af elever der vælger gymnasiale uddannelser er stigende. Gladsaxe har i perioden ligget under landgennemsnittet, og senest i 2012 ligger Gladsaxe -1,8 %-point under landsgennemsnittet. I forhold til den nationale målsætning om at 95 % af elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er Gladsaxe Kommune på vej men har også en opgave i at få flere elever i gang. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse pr. skole i % Udvikling i 2009/ / /2012 %-point Bagsværd Skole 87,1 91,8 91,0 3,9 Buddinge Skole 94,6 86,6 90,3-4,3 Egegård* 82,9 82,4 * Enghavegård Skole 89,4 85,7 85,4-4 Gladsaxe Skole 89,2 78,6 81,2-8 GXU, ungdomsafdelingen 41,7 37,5 42,5 0,8 Mørkhøj Skole 84,6 86,3 94,7 10,1 Skovbrynet skole 76,3 88,1 79,2 2,9 Stengård Skole 92,5 89,5 93,2 0,7 Søborg 92,7 91,9 Søndergård* 96,1 * * Vadgård Skole 97,4 95,1 88,4-9 Kommunegennemsnit 86,8 85,7 85,5-1,3 Landsgennemsnit 87,4 87,4 87,3-0,1 Tallet for Søborg Skole 2012 figurerer ikke i opgørelsen i LIS. Felterne markeret med * er nedlagte eller sammenlagte skoler, som ikke eksisterer de efterfølgende år. ** Høje Gladsaxe skole er sammenlagt med Marielyst skole og er blevet til den nuværende Grønnemose skole fra skoleåret 2012/2013. Da Marielyst skole er nedlagt er den ikke medtaget i vurderingen. Kommunegennemsnittet i de to ovenstående tabeller stemmer ikke fuldstændig overens. Dette skyldes at beregningerne er foretaget med forskellige decimaler inkluderet. 17

18 Resultaterne viser, at Mørkhøj Skole leverer den højeste andel af elever til ungdomsuddannelserne efter 15 måneder. I 2012 var tallet 94,7 %, som er en stigning i perioden med 10,1 %- point. Høje Gladsaxe Skole og Stengård Skole har også en høj andel elever på henholdsvis 93,5 % og 93,2 %. Skovbrynet skoles andel af elever ligger i den lavere ende på 79,2 % i Her er det også værd at bemærke, at Skovbrynet skole har et markant fald i andelen fra på -8,9 %-point. Gladsaxe Skole har også et fald i andelen fra på 8 %-point og lander på 81,2 %. 6 ud af de 10 folkeskoler i Gladsaxe Kommune ligger over landsgennemsnittet, mens kun 3 skoler ligger under i Note: Årstallet i tabellen angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Beregningen foretages ud fra elever fra kommunens 10 folkeskoler inkl. gruppeordningerne. Resultatet omhandler elever, der på statustidspunktet er i gang med en ungdomsuddannelse eller har fuldført en uddannelse. Fx tæller elever som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse med i beregningen, også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Andel af 9. klasse årgang der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse i % 2010/ / /2013 Udvikling i %-point Andel Gladsaxe 78,3 78,6 76,3-2,0 Andel landsgennemsnit 76,6 77,3 77,0 0,4 Resultatet viser, at andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse er faldet fra 2011 til 2013 med -2,0 %-point til senest 76,3 % i 2012/2013, som er det laveste niveau de angivne tre år. På landsplan stiger forventningen til andelen af elever i de angivne tre år en anelse med 0,4 %-point. I 2013 ligger Gladsaxe Kommune marginalt under landgennemsnittet med -0,7 %-point. I forhold til den nationale målsætning om at 95 % af elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er Gladsaxe Kommune på vej men har også en opgave i få flere elever til at fuldføre en ungdomsuddannelse end forventningen er. Note: Årstallet i tabellen angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Resultatet er beregnet på baggrund af elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset, hvilket skoletilbud, de var tilknyttet i 9. klasse. Dette betyder fx, at elever som afslutter grundskolen på en efterskole er optalt i kommunen, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Samtidig betyder kriteriet for resultatet også, at elever fra kommunens Ungdomsskole indgår i resultatet. Andelen der forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og er derfor behæftet med usikkerhed 9. Generelle bemærkninger til resultaterne vedr. ungdomsuddannelse Inkluderet alle tabeller over ungdomsuddannelser er elever fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. 4.4 Kompetencedækning Følgende formidles resultater i henhold til den nationale målsætning om at: Opnå fuld kompetencedækning (100 %) i planlagte undervisningstimer 9 På uvm.dk/profilmodel findes yderligere oplysninger om profilmodellen. 18

19 I forhold til opgørelsen af kompetencedækningen i skoleåret 2013/2014 herskede der uklarhed i henhold til fortolkningen af UVM s retningslinjer vedrørende kriterier for kompetence svarende til linjefagsuddannelse. Skoleafdelingen i Gladsaxe Kommune valgte en stram fortolkning, hvilket senere hen har vist ikke har været nødvendig. Konsekvensen for resultaterne for skoleåret 2013/2014 er, at skolerne kun indberettede undervisningstimer, der blev varetaget af lærere med undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser. Skolerne medregnede ikke undervisningstimer varetaget af lærere med tilsvarende faglig kompetence opnået via efteruddannelse og/eller erfaring. Derfor viser alle tabellerne vedrørende kompetencedækning en markant tilbagegang fra 2012/2013 til 2013/2014, som overvejende må skyldes indberetningsfejlen. Kvalitetsrapporten, der udarbejdes i 2015, vil medregne hele kompetencedækningen, således at den reelle udvikling fra 2012/2013 til 2013/2014 kan vurderes. På grund af indberetningsfejlene i 2013/2014 indeholder resultaterne vedrørende kompetencedækning ikke en vurdering af udviklingen i tallene. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i % 2012/ /14 Gladsaxe Kommune 88,2 73,9 Hele landet 79,6 80,4 Resultatet alene fra 2012/2013 viser imidlertid, at Gladsaxe Kommune i dette år ligger over landsgennemsnittet og er med de 88,2 % godt på vej. Note: Beregningen er foretaget ud fra alle kommunens folkeskoler inklusiv 10. klasse afdelingen. Dog er undervisningstimerne i gruppeordningerne ikke medregnet. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Undervisningstimer med kompetencedækning, pr. fag i % 2012/ /2014 Gladsaxe Landsgns. Gladsaxe Landsgns. Dansk 95,7 89,4 86,4 90,7 Engelsk 96,6 85,8 84,5 85,7 Tysk (tilbudsfag) 97,9 91,0 88,8 91,9 Fransk (tilbudsfag) 100,0 91,2 70,5 91,6 Kristendomskundskab 62,8 38,0 35,4 38,3 Historie 72,0 57,1 59,6 57,6 Samfundsfag 84,2 64,2 61,9 65,5 Idræt 87,1 80,8 70,2 79,5 Musik 83,0 86,0 71,7 86,8 Billedkunst 79,7 65,4 63,6 66,5 Håndarbejde 70,4 74,9 56,6 75,9 Sløjd 100,0 85,5 87,3 86,3 Madkundskab 49,6 68,3 47,9 68,8 Matematik 94,9 82,5 76,7 84,0 Fysik/kemi 100,0 93,7 96,1 94,5 Geografi 61,2 66,3 50,6 66,5 Biologi 90,1 78,2 83,3 78,1 Natur/teknik 64,7 51,2 32,6 51,1 19

20 Resultatet fra 2012/2013 viser, at Gladsaxe Kommune i de fleste fag ligger over landsgennemsnittet. Kun i fagene: musik, håndarbejde, madkundskab og geografi ligger Gladsaxe Kommune under landsgennemsnittet. Undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole i % 2012/ /14 Bagsværd Skole 95,4 71,9 Buddinge Skole 74,0 68,8 Enghavegård Skole 94,0 78,2 Gladsaxe Grønnemose Skole 87,8 74,9 GXU klasse afdelingen 90,0 79,3 Mørkhøj Skole 87,4 73,0 Skovbrynet skole 84,0 62,4 Stengård Skole 90,8 90,6 Søborg Skole 81,3 84,6 Vadgård Skole 95,4 59,2 Gladsaxe Kommune 88,2 73,9 Hele landet 79,6 80,4 Resultaterne alene fra 2012/2013 viser, at samtlige skoler i Gladsaxe Kommune ligger over landsgennemsnittet. Bagsværd, Enghavegård og Vadgård skole har med resultaterne 95,4 %, 94, % og 95,4 % de højeste andele af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. Buddinge skole har den laveste andel 74,0 % planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. Note: Gladsaxe Skole figurerer ikke på tabellen over andel af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, da Gladsaxe Skole ikke har udregnet og indberettet dette på en måde hvorpå det kan sammenlignes med de andre skoler. 20

21 4.5 Inklusion Dette afsnit redegør for den nationale målsætning om at: 96 % af alle elever skal inkluderes i den almene undervisning Andel elever der modtager undervisning i den almene undervisning i % 2011/ / /2014 Udvikling i %-point Bopæl i Gladsaxe 95,1 95,1 94,9 0,2 På landsplan 94,6 94,7 95,2 0,6 Resultaterne for Gladsaxe Kommune viser et lille fald fra på -0,2 %-point. I det seneste år, 2013/2014, er andelen af elever der modtager undervisning i den almene undervisning 94,9 %, som er tæt på den nationale målsætning om 96 %. Gladsaxe Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet i 2013/2013, som er 95,2 %. Note: Indikatoren opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Inklusionsgraden beregnes på baggrund af elever i følgende skoler i kommunen: Folkeskoler, specialskoler, ungdomsskole og dagbehandlingstilbud. Resultatet beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Dette vil fx sige, at elever der modtager undervisning i en af skolernes gruppeordninger ikke er inkluderet. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Årstal Antal klager 2011/2012 Ingen klager til klagenævnet 2012/2013 1* 2013/2014 Ingen klager til klagenævnet *Vedkommende fik ikke medhold i klagen Resultatet viser, at der ikke er en stigning i klager til Klagenævnet for Specialundervisning inden for de seneste tre år. 21

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag...

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag... 1 Indhold INDLEDNING... 3 Metode... 4 RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Dansk og læsning... 10 Matematik og øvrige fag... 12 Andel elever med

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Vejle Kommunes skolevæsen.

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Vejle Kommunes skolevæsen. Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2013 14. Vejle Kommunes skolevæsen. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 3 Sammenfatning... 4 Nationale måltal, Vejle kommune

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften På BUU 8. februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring februar 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Statusnotat. Skoleåret for Allerød Kommunes skolevæsen

Statusnotat. Skoleåret for Allerød Kommunes skolevæsen Indledning Statusnotat Skoleåret 2015-2016 for Allerød Kommunes skolevæsen Dette statusnotat omkring skoleområdet danner baggrund for en orientering på BSU den 22 november 2016. Der skal ikke udarbejdes

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere