FHM 4786 Nymarksvej Mårslet. Prøvegravningsrapport. Matr. nr. 30 Mårslet by, Mårslet sogn, Ning herred, tidl. Århus amt, (KUAS )

Transkript

1 FHM 4786 Nymarksvej Mårslet Prøvegravningsrapport Matr. nr. 30 Mårslet by, Mårslet sogn, Ning herred, tidl. Århus amt, (KUAS ) Prøvegravning af 8,2 ha i henhold til Århus Kommunes lokalplan nr. 762 Udgravning af bosættelsesspor fra sen førromersk jernalder/ældre romersk jernalder samt af spredte, ikke præcist daterbare stolpehuller, gruber og kogestensgruber. Udgravningen udførtes af cand.mag. Dorthe Haahr Kristiansen for Moesgård Museum i oktobernovember Moesgård Museum

2 Prøvegravningsrapport FHM 4786 Nymarksvej Mårslet Matr. nr. 30 Mårslet by, Mårslet sogn, Ning herred, tidl. Århus amt, (KUAS ) Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Øvrige data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem og øvrig dokumentation... 4 Undersøgelsens resultater... 4 Lister: Anlæg Fund Foto Tegninger Opmåling: MapInfo data 1

3 Fig. 1. Skår fra opsamlingen X32. Bl.a. randskår med lodret og vandret fingerliste og bund af sikar. Abstract Ved prøvegravning og af 9,2 ha fandtes to langhuse, en eventuel staklade, dele af hegnskonstruktioner samt en formodet stendækket brønd fra sen førromersk jernalder/ældre romersk jernalder. Desuden rummede det bebyggede område gruber af forskellig størrelse, heraf nogle med daterbar keramik. På det øvrige prøvegravningsareal optrådte spredte grupper af stolpehuller uden klar konstruktiv struktur, samt gruber, nogle med kogesten. Nærmere datering var ikke mulig. Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske undersøgelse var foranlediget af byggemodning af Århus Kommunes lokalplan nr Prøvegravning var blevet anbefalet, da en række fortidslevn var registreret på de tilstødende arealer mod syd, øst og vest: Fra den gamle sognebeskrivelse havde man oplysninger om to sløjfede gravhøje fra yngre stenalder og en offermose med lerkar (ikke dateret) - nyere undersøgelser havde tilføjet forskellige ikke nærmere præciserede, udaterede anlægsspor samt en grube fra førromersk jernalder og et middelalderligt vejforløb. Fig. 2. Oversigtskort med placeringen af lokalplan 762 samt de fortidige fund og anlæg registreret i Mårslets sydlige periferi hos Dansk Kulturhistorisk Centralregister (blå prik). Sb. 31 og 32 er gravhøje fra den yngre stenalder, Sb. 33 er hensatte lerkar ved en offermose, Sb. 122 er gruber fra førromersk jernalder, Sb. 155 er en middelalderlig vej. Sb. 120, 121 er uspecificerede levn. (Baggrunds-kort TOP10 DK. Nord op). Administrative data Moesgård Museums prøveundersøgelse blev udført på anmodning fra ArkitektGruppen A/S, Hollufgårds Allé, 5220 Odense SØ og refererer til museumslovens 26 stk. 2. 2

4 : Moesgård Museum modtager udstykningsforslag fra ArkitektGruppen A/S og indleder sagen : Kulturarvsstyrelsen godkender projektplan og budget for den arkæologiske undersøgelse : ArkitektGruppen A/S godkender samme : Prøvegravningen igangsættes : Arbejdet afsluttes : Bygherrerapport og regnskab, der er godkendt af Kul turarvsstyrelsen, fremsendes til ArkitektGruppen A/S. Udgiften til undersøgelsen beløb sig til kr ,30 og afholdtes af bygherre, ArkitektGruppen A/S. Området er arkæologisk færdigregistreret og frigivet til anlægsarbejde. Originaldokumentation og oldsager opbevares af Moesgård Museum, Moesgård Allé, 8270 Højbjerg, tlf Al henvendelse om prøvegravningen skal ske her til, skriftligt eller telefonisk. Fig. 3a. Gletscherfremstød 1 syd for Århus. Øvrige data Udgravningen blev foretaget i tidsrummet 12. oktober 2006 til 2. november 2006 af cand.mag. Dorthe Haahr Kristiansen. D. 29. november deltog Poul Egebæk og Leif Hansen fra Østjyske Amatørarkæologer med optagelse af fund. Jordarbejdet blev udført af gravemaskine med 3 m skovl, lejet hos Terp Maskinudlejning, Elstedvej 36, Terp, 8520 Lystrup. Maskinfører var aut. kloakmester Michael Morre, Voldum. Prøvegrøfter samt udvidelser blev planmæssigt gennemført i fint efterårsvejr inden for perioden d. 12. til d. 27. oktober. Registreringsfasens sidste to dage, d. 1. og 2. december, blev dog generet af sne og frost. Topografi, terræn og undergrund Landskabet omkring Mårslet er i hovedtrækkene formet af to gletscherfremstød, der i den sene del af istiden ( år før vor tidsregning) trængte ind over det sydlige opland til Århus. Israndslinien fra det første fremstød markeres af Holme Bjerge, hvis klare kontur står nord for Mårslet i hen ved 120m højde - kronet af den prominente bronzealdergravhøj Jelshøj. Gletschernes tilbagetrækning efterlod et stærkt kuperet landskab gennemskåret af dybe smeltevandsdale, der sætter sit præg på Mårslets sogns østre halvdel. Selve landsbyen er placeret i den sydvestlige udkant af dette markante bakketerræn - lige i de senglaciale gletscheres afsmeltningszone - på overgangen til det mere jævnt bølgende, østjyske morænelandskab formet af tidligere i isfremstød. Lokalplansområdet ligger i Mårslets sydøstlige udkant tværs over et højdedrag, der som en lang tunge skyder sig i østlig retning med jævnt Fig. 3b. Gletscherfremstød 2 syd for skrånede nord-, øst- og sydvendte sider. På toppen dannes et fladt plateau, Århus (begge illustrationer Geolog Holger Lykke Andersen: Holme der bliver meget smalt mod øst. Nær det højeste punkt godt 60 m over Bjerge Skåde Bakker en geologisk havet, står den nedlagte landejendom Nymarksvej 30 med en øst-vest orienteret perle. Århus Kommunes Biblioteker). tilkørselsvej. 3

5 Langs foden af den sydlige skråning forløber en sænkning, der før dræning har været meget fugtig. Den nordlige skråning fortsætter sit fald i nord-østlig retning væk fra lokalplansområdet ned mod Giberå-dalen. Den senglaciale moræne på lokaliteten er ensartet og består overvejende af homogent, ret stenfrit, gulligt sandet ler, der gav gode iagttagelsesforhold. Overjorden er god lermuld svingende i tykkelse afhængigt af oprindelige overfladeprofil, men generelt således at muldtykkelsen på toppen af bakken ligger o cm voksende ned efter til cm (for detaljer se oversigtsplan). Specielt den nordøstre del af lokalplansområdet - de lavest liggende dele - var præget af tykke naturlige aflejringer, tydeligvis akkumuleret over et langt tidsrum, da der dukkede såvel anlæg som enkeltfund op. Længere mod vest dominerede mindre og mere uregelmæssige fyldskifter. Mange opfattedes som vindfælder. Fig. 4. Søgegrøfter med registrerede anlæg og feltudvidelser vist på det ældste matrikelkort over Mårslet fra Marken tilhørte på det tidspunkt matr. nr. 19. Først senere i århundredet flytter en ejendom ud på stedet. Den nistrede signatur, der er påtegnet tværs over den nederste del af lokalplansarealet, svarer til det fugtige drag i prøvegravningens område 2 (kopi af udskiftningskort 1790, Kort og Matrikel-styrelsen. Nord op). Målesystem og øvrig dokumentation Al fladeopmåling blev foretaget med GPS, og data er bearbejdet i MapInfo. Tegninger (skitser) over de snittede anlæg indgår i originalmaterialet, mens beskrivelserne er skrevet ind i anlægstabellen i MapInfo. Snitretningerne ligger ligeledes som geodata sammen med muldtykkelser og fundnumre. De relevante korttemaer og lister er lavet på baggrund af disse tabeller. MapInfodata ligger på medfølgende DVD sammen med fotos. Undersøgelsen blev foretaget under tidspres, hvilket begrænsede mulighederne for undersøgelse af de bebyggelsesrelaterede anlæg. Dårligt vejrlig de sidste par dage medvirkede desuden til, at der ikke blev snittet det ønskede antal stolpehuller og gruber. En del af fortolkningen baserer sig derfor alene på overfladeiagttagelser med risiko for misfortolkning. Resultaterne, der listes i det følgende, skal derfor tages med forbehold. 4

6 Undersøgelsens resultater Prøvegravningen udgør ca. 10% af det samlede areal på 9,2 ha. Der blev udlagt i alt 24 grøfter fordelt på to områder. Mod nord område 1: 16 grøfter med 20 m afstand. Syd-øst for ejendommen Nymarksvej 30 område 2: 8 grøfter. Fordi område 2 domineredes af det store vådområde med omliggende skråninger, blev det anset som forsvarligt at øge afstanden mellem grøfterne til 30 m. Ca. midt i lokalplansområdet på den østligste del af det langstarkte bakkeplateau blev lokaliseret en lille bebyggelse, hvis afgrænsning må anses som stadfæstet til alle sider, dog med forbehold for, at tilkørselsvejen til Nymarksvej 30 kan have opslugt den sydligste udkant. Det drejer sig dog ikke om meget, da terrænet falder brat umiddelbart på den anden side af vejen. Der fandtes 2 enfasede Ø-V orienterede langhuse uden synlig vægkonstruktion, hhv. på 4 fag (brændt) og 3 fag (med mulighed for et fjerde fag i vest), 1 mulig staklade, dele af hegnskonstruktioner samt 1 formodet stendækket brønd. Keramikken pegede på en datering til o. Kr. fødsel, dvs. sen førromersk jernalder/ældre romersk jernalder. Desuden rummede det bebyggede område gruber af forskellig størrelse. Fig. 6. Feltudvidelsen på bakketoppen med husene A 893 og 894, stakladen A 895 samt brønden A 620. De store mørke aftegninger er gruber, det største A 621 er dog en naturlig sænkning med mørk fyld. De mindre kan også være smågruber, men er som hovedregel stolpehuller, evt. fra hegnsforløb eller ikke erkendte bygninger. X 31 er fragment af kværnsten. (Nord op). På det øvrige prøvegravningsareal optrådte spredte grupper af stolpehuller uden klar konstruktiv struktur, samt gruber. Nærmere datering var ikke mulig. Udenfor prøvegravningsområdet mod vest blev indmålt 6 gruber, som kunne iagttages efter muldafrømning i forbindelse med en igangværende byggemodning af det tilstødende areal. Her har Moesgård Museum i 2005 udført en forundersøgelse, som afdækkede grubeaktivitet fra tidlig jernalder (FHM 4714). 5

7 Med fradrag af recente forstyrrelser og store, meget markante naturlige fyldskifter blev i alt 511 anlæg registreret. Heraf kunne 108 umiddelbart identificeres som gruber, hvoraf 10 var med kogesten og 21 rummede fund. Under hensyn til Moesgård Museums magasinpolitik er keramikken blevet sorteret og sideskårene kasseret. Kun eksempler på forskellige godstyper er gemt sammen med rande, hanke, bunde og skår med dekoration. Området ved Nymarksvej er efter udgravning blevet frigivet til anlægsarbejde. Lister og beskrivelser Anlæg Fund Foto Tegninger (originalmateriale) MapInfodata Moesgård Museum d. 30. september 2007 Dorthe Haahr Kristiansen Arkæolog, cand.mag. 6