9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Transkript

1 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ne og 10. klasse mv Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ne og 10. klasse, som eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget. Notatet tager udgangspunkt i elevers ansøgninger, som er modtaget via optagelse.dk 1 fra elever i 9. og 10. klasse pr. 15. marts I notatet indgår udelukkende 1. prioritets tilmeldingerne. Opgørelsen af andelen af ansøgere til erhvervsuddannelserne indgår som et af de overordnede klare mål i erhvervsuddannelsesreformen. Der indgår ikke i opgørelsen ældre ansøgere, der søger uden at komme direkte fra grundskolen. Elevernes 1. prioritets uddannelsesvalg viser følgende: Elevernes uddannelsesvalg 2017 Figur 1 Tilmelding til ne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i 2017, procent ,5 1 Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 2009 har været obligatorisk for elever fra 9. og 10. klasse. Før 2009 blev aggregerede oplysninger indberettet af institutionerne på et skema. 2 Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste 9. og 10. klasseelever. Udtrækket er foretaget 16. marts Bemærk også, at der fra 2016 er sket ændringer i ansøgningsproceduren mht. underskrift af ansøgers forældre, som evt. også kan have betydning for antallet af ansøgninger. 74,0 uddannelser 1,2 (se note 1) Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. 6,3 Øvrigt (se note 2)

2 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 2 af 24 Figuren viser bl.a., at 74,0 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet, mens 18,5 procent har valgt en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Samlet fremgår følgende bl.a. af notatet: Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden Andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse, ud af dem, der forlader grundskolen, er 74 procent i Andelen har været stigende i årene , herefter har andelen svinget mellem 73 og 74 procent. Der har været et støt fald i andelen af 9. og 10. klasseelever, som ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse ud af dem, der forlader grundskolen i perioden Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 2001 ønskede en erhvervsuddannelse, var andelen i 2016 på 18,4 procent, og i 2017 er det stort set status quo med 18,5 procent. Blandt de unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, har der været en stigning på 3 procentpoint i andelen, der har tilkendegivet, at de ønsker en eux fra 2016 til I 2014 ønskede 10 procent en eux og tallet har været stigende lige siden. I 2017 er det 30 procent, der ønsker en eux. Samlet set søger 79 procent en ungdomsuddannelse med et gymnasialt niveau, hvilket er på niveau med Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortsætte i 10. klasse, har siden 2007 været lidt under 50 procent. I årene var andelen på ca. 48 procent. I 2016 og 2017 er andelen faldet til henholdsvis 45 og 46 procent. Andelen af eleverne fra 9. og 10. klasse, der har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse som 1. prioritet ud af dem, der forlader grundskolen, har i perioden ligget på mellem 1,3 og 1,5. I 2016 og 2017 faldt den til 1,2 procent. Med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse menes EGU, STU eller kombineret ungdomsuddannelse. Valg af ungdomsuddannelse 2017 Blandt de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger størstedelen, nemlig 61 procent, stx, 20 procent vælger hhx. 10 procent har søgt htx som første prioritet og 8 procent hf. De seneste to år er andelen, der vælger stx, faldet et par procentpoint. Til gengæld er der sket en lille stigning i søgningen til hf fra 7 til 8 procent. Det skyldes hovedsagelig at det i 2017 er muligt at søge hf direkte fra 9. klasse. 12 procent (462) af dem, der har søgt en hf (3.826), kommer fra 9. klasse. Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse, har halvdelen tilmeldt sig hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. 19 procent har søgt ind på Kontor, handel og forretningsservice, 17 procent 3 Se også bilag 1-5 side 14-15

3 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 3 af 24 på Omsorg, sundhed og pædagogik og 14 procent på Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Blandt de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har 30 procent tilkendegivet ønske om eux. Størst er andelen blandt de elever, der har søgt hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice, hvor nu mere end halvdelen, 56 procent, af ansøgerne tilkendegiver et ønske om eux. 26 procent af de elever, som har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport har ønsket eux. For Fødevarer, jordbrug og oplevelser er andelen 21 procent og lavest er andelen for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik med 20 procent. Uddannelsesparathed 9 procent af dem, der har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, er vurderet ikke-parat. Blandt dem, der har søgt en gymnasial uddannelse som første prioritet, er det 4 procent, der er vurderet ikke-parat. Tilmelding til 10. klasse i 2017 Type af 10. klasse I 2017 har personer valgt 10. klasse. 3 procent af dem, der har valgt 10. klasse, har ønsket en EUD10 som første prioritet og 1 procent har ønsket en 10. klasse efter 20/20-ordningen.

4 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 4 af og 10. klasseelevernes uddannelsesvalg Det samlede antal ansøgninger i 2017 fordeler sig på ansøgninger fra elever, der går i 9. klasse, og ansøgninger fra elever, der går i 10. klasse 2, jf. tabel 1. Samlet set er det lidt færre ansøgere end sidste år, men faldet passer med, at 9. og 10. klasseårgangene er mindre. Af de elever, der går i 9. klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, har 46 procent valgt at fortsætte i 10. klasse, mens 50 procent ønsker at fortsætte på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 0,3 procent har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 4, mens 3 procent ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 10. klasse 5. Af de elever, der går i 10. klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, fortsætter 1,5 procent i 10. klasse igen, mens 90 procent ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 2 procent er tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 6 procent ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 10. klasse 5. Nedenfor i tabel 2 foretages en samlet opgørelse i forhold til de elever, som forlader grundskolen. Tabel 1 9. og 10. klasseelevernes uddannelsesvalg i 2017, fordelt på klassetrin Uddannelsesvalg 9. klasse 10. klasse 9. og 10. klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse ,1% 492 1,5% ,3% ,3% ,6% ,7% uddannelser ,9% ,8% ,8% ,3% 624 1,9% 821 0,8% Øvrigt ,4% ,1% ,3% I alt % % % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Uddannelsesvalg for de 9. og 10. klasseelever, som forlader grundskolen elever i 9. og 10. klasse har søgt en ungdomsuddannelse eller andet uden for grundskolen. 74,0 procent af disse elever har søgt ind på en gymnasial uddannelse, 4 Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) samt kombineret ungdomsuddannelse. 5 Eleverne har i stedet angivet produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.

5 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 5 af 24 18,5 på en erhvervsuddannelse og 1,2 procent på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, se tabel 2 og figur 1. I alt og 10. klasseelever har søgt en af de særligt. Af disse elever har 76 procent (626) af disse har søgt en STU, 15 procent (124) en egu og 9 procent (71) en kombineret ungdomsuddannelse (fremgår ikke af tabellen). Tabel 2 Uddannelsesvalg i 2017 for 9. og 10. klasseeleverne, der forlader grundskolen, fordelt på klassetrin. Uddannelsesvalg efter grundskolen 9. klasse 10. klasse 9. og 10. klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent ,6% ,0% ,5% uddannelser ,5% ,9% ,0% ,6% 624 2,0% 821 1,2% Øvrigt ,4% ,2% ,3% I alt % % % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Udvikling i uddannelsesvalg siden 2001 Uddannelsesvalg for de 9. og 10. klasse elever, som forlader grundskolen. I 2017 er der en større andel, der forlader grundskolen efter 9. klasse. Figur 2 viser udviklingen over tid for de elever, der forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Det fremgår af figuren, at der fra 2001 til 2013 har været et støt fald i andelen af elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Siden da er andelen stabiliseret. I 2017 er andelen 18,5 procent, hvilket er en minimal stigning på 0,1 procentpoint i forhold til I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 2001 var der således 59 procent, der ønskede en gymnasial uddannelse, men andelen i 2013 var steget til 73,6 procent. Efter et mindre fald i 2014 er andelen i igen stigende. I 2017 er andelen faldet en lille smule med 0,3 procentpoint til 74,0 procent.

6 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 6 af 24 Figur 2 Tilmelding til ne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2001 til 2017, procent Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene og antal ses også på tabelform i bilag 3 og 4 side 15. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Eleverne fra 9. klasse uddannelser (se note 1) Øvrigt (se note 2) Figur 3 beskriver udviklingen over årene. Siden 2001 har en stadigt mindre andel af eleverne fra 9. klasse valgt at fortsætte i 10. klasse. I begyndelsen af perioden valgte omkring 60 procent af eleverne i 9. klasse at fortsætte i 10. klasse. Dette billede er de seneste år ændret, og de sidste ti år har under halvdelen valgt at fortsætte i 10. klasse. I 2017 er andelen 46 procent. Samtidig med at en mindre andel vælger 10. klasse vælger en fortsat større andel at påbegynde en gymnasial uddannelse, se figur 3. I 2016 og 2017 ser stigningen dog ud til at være stabiliseret med henholdsvis 44 og 43 procent. I 2017 har 7 procent af eleverne fra 9. klasse valgt en erhvervsuddannelse. Det er samme niveau som i

7 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 7 af 24 Figur 3 9. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 2001 til 2017, procent Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 1 side 14. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Eleverne fra 10. klasse 10. klasse uddannelser (se note 1) Øvrigt (se note 2) Figur 4 beskriver udviklingen over tid. For eleverne i 10. klasse er andelen, der vælger en erhvervsuddannelse stort set på niveau med sidste år. I 2017 valgte 23,6 procent en erhvervsuddannelse som første prioritet, i 2016 var procenten 23,7. I 2017 valgte 66,8 procent en gymnasial uddannelse, hvilket stort set er på niveau med andelen på 67,1 i Fra 2002 til 2007 valgte omkring 0,5 procent af eleverne i 10. klasse en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som i denne periode bestod udelukkende af egu. I 2008 steg andelen til 1,7 procent, hvilket primært skyldes den da nyoprettede ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 2017 er andelen på 1,9 procent, en anelse mindre end sidste års andel på 2,1 procent.

8 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 8 af 24 Figur klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 2001 til 2017, procent klasse (se note 1) uddannelser (se note 2) Øvrigt (se note 3) Note 1: I indberetningsskemaet før 2009 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 10. klasse til en 10. klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 2 side 14. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Udvikling i valg af gymnasiale uddannelser siden 2001 I 2017 har 61 procent af de elever, der ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, valgt stx. Herefter følger hhx, som er valgt af 20 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse. Henholdsvis 10 procent og 8 procent har valgt htx og hf, jf. figur 5. Figur 5 viser blandt andet, at alle andele har været forholdsvist stabile hen over årene siden De seneste par år er andelen, der vælger stx, dog faldet et par procentpoint. Til gengæld er der sket en lille stigning i søgningen til hf fra 7 til 8 procent. Det skyldes hovedsagelig at det i 2017 er muligt at søge hf direkte fra 9. klasse. 12 procent (462) af dem, der har søgt en hf (3.826), kommer fra 9. klasse.

9 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 9 af 24 Figur 5 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 2001 til 2017, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Højere forberedelseseksamen - hf Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Højere handelseksamen - hhx International Baccalaureate - IB Studenterkursus Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 5 side 16. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Udvikling i valg af erhvervsuddannelser siden 2001 Fra 2015 er erhvervsuddannelserne opbygget omkring fire hovedområder. I 2015 valgte næsten halvdelen af de 9. og 10. klasseelever, der søger en erhvervsuddannelse, hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. De resterende elever fordeler sig nogenlunde jævnt på de tre øvrige hovedområder (se figur 6). I 2017 er billedet næsten det samme. 50 procent har valgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. 19 procent har valgt Kontor, handel og forretningsservice, 17 procent har valgt Omsorg, sundhed og pædagogik og 14 procent har søgt Fødevarer, jordbrug og oplevelser i 2017.

10 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 10 af 24 Figur 6 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsuddannelserne 1 i , fordelt på hovedområde, procent Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport del grundforløb Note 1: ne blev i 2015 omlagt fra 12 indgange til 4 hovedområder. Note 2: 143 elever har søgt 2. del grundforløb direkte. Note 3: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. I perioden kunne 9. og 10. klasseelever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse, vælge blandt 12 indgange. Tabel 3 viser fordelingen på indgange blandt de elever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse som første prioritet. Tabel 3 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsuddannelserne 1 i perioden 2008 til 2014, fordelt på indgang, procent Bil, fly og andre transportmidler 12,1 13,1 13,7 13,9 13,5 11,8 11,2 Bygge og anlæg 21,4 16,8 15,8 15,8 15,7 15,1 15,8 Bygnings- og brugerservice 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Dyr, planter og natur 5,3 5,9 6,8 6,7 7,7 8,8 8,7 Krop og stil 5,2 4,2 3,9 3,3 3,5 2,8 2,8 Mad til mennesker 6,4 7,0 6,9 7,8 7,8 7,3 7,9 Medieproduktion 2,6 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 2,8 Merkantil 21,8 22,8 21,6 21,2 20,6 20,9 17,9 Produktion og udvikling 4,9 5,1 4,5 4,3 4,6 4,5 5,1 Strøm, styring og it 9,2 9,7 8,8 9,0 9,3 11,2 12,9 Sundhed, omsorg og pædagogik 9,7 11,9 14,7 14,3 13,6 13,4 13,6 Transport og logistik 1,1 0,7 0,6 0,9 0,8 1,2 1,0 i alt Note 1: ne blev i 2008 omlagt fra 7 til 12 indgange. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk.

11 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 11 af 24 Eux 30 procent af de 9. og 10. klasseelever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet i 2017, har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 2016 var andelen på 27 procentpoint. Der er i perioden kommet flere uddannelser med eux. Ser man på den samlede population af 9. og 10. klasseelever, der forlader grundskolen, er det 5 procent, der har ønsket eux. Figur 7 Andel af 9. og 10. klasseelever, som har tilkendegivet at de ønsker EUX, ud af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, Note 1: Data vedr. eux 2014 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 10. april 2014 (hvor de øvrige oplysninger fra 2014 er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 2014). Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Ansøgningstallene for 2017 viser, at andelen er højest, nemlig 56 procent, blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice. Den laveste andel på 20 procent er blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik, jf. figur 8.

12 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 12 af 24 Figur 8 Andel af 9. og 10. klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, som har tilkendegivet, at de ønsker eux, i alt og opdelt på hovedområde, Alle EUD Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice 0 Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport del grundforløb Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk. Valg af de erhvervsrettede 10. klasseformer eud10 og 20/20-ordningen i 2017 Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. 20/20-ordningen er en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor eleverne efter det kombinerede skoleår har afsluttet såvel 10. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er desuden en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret. I 2017 har personer valgt 10. klasse. 3 procent (1034) af dem, der har valgt 10. klasse, har ønsket en EUD10 som første prioritet og 1 procent (392) har ønsket en 10. klasse efter 20/20-ordningen. Uddannelsesparathed 9 procent af dem, der har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, er vurderet ikke-parat. Blandt dem, der har søgt en gymnasial uddannelse som første prioritet, er det 4 procent der er vurderet ikke-parat. Ser man på udviklingen i perioden , hvor eleverne er blevet uddannelsesparathedsvurderet, ses, at indtil erhvervsuddannelsesreformens start i 2015, var det 2 procent af dem, der søgte en erhvervsuddannelse, der blev vurderet ikke-parat til denne. Tilsvarende var det i samme periode 6 procent af dem, der søgte en gymnasial uddannelse, der blev vurderet ikke-parat. I 2015 steg andelen, der blev vurderet ikke-parat til en erhvervsuddannelse fra 2 til 5 procent samtidigt med at andelen, der blev vurderet ikke-parat til en gymnasial uddannelse, faldt til 4 procent. I både 2016 og 2017 stiger andelen der er vurderet ikke-parat til en erhvervsuddannelse,

13 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 13 af 24 mens andelen der er vurderet ikke-parat til en gymnasial uddannelse har ligget på 4 procent de seneste tre år. Figur 9 Andel, der er vurderet ikke-parat til den uddannelse, de har søgt som første prioritet, , procent 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 9% 6% 6% 6% 6% 6% 5% 4% 4% 4% 2% 2% 2% 2% uddannelser Note 1: Denne figur omhandler 9. og 10. klasseelever, som har søgt i en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som 1 prioritet i Det er den specifikke parathedsvurdering på 1. prioritetsønsket, som andelene er beregnet på bagrund af. Note 2: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk.

14 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 14 af 24 Bilag Bilag 1 9. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 2001 til 2017, procent Uddannelsesvalg klasse 60,4 60,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49,0 48,3 47,6 47,6 49,1 48,8 48,3 48,3 48,1 45,4 46,1 uddannelser 1 10,5 10,2 11,2 11,2 11,3 12,2 13,1 12,7 12,2 10,6 9,0 8,2 7,2 7,6 7,0 7,2 7,3 25,7 26,5 27,6 29,4 30,0 31,5 32,9 34,1 36,9 38,4 38,0 39,1 40,5 40,5 41,0 43,7 42,9 0,3 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 Øvrigt 2 3,0 3,0 3,8 4,1 4,1 4,2 4,7 4,6 3,0 3,1 3,5 3,6 3,7 3,4 3,6 3,5 3,4 9. kl. i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 2001 til 2017, procent Uddannelsesvalg klasse ,6 1,7 1,7 1,6 1,7 1,5 1,7 1,6 1,5 uddannelser 2 35,2 35,1 34,6 33,9 33,5 32,8 31,6 28,3 27,8 27,1 25,5 24,5 23,4 24,3 23,2 23,7 23,6 54,4 55,2 56,1 56,4 56,9 57,6 58,3 60,6 63,4 64,7 65,3 65,9 67,4 66,7 67,4 67,1 66,8 2,0 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 1,7 0,9 1,3 1,9 2,2 2,2 2,0 2,2 2,1 1,9 Øvrigt 3 8,4 9,1 8,8 9,1 9,0 9,1 9,6 9,3 6,2 5,2 5,5 5,9 5,3 5,5 5,5 5,6 6,1 10. kl. i alt Note 1: I indberetningsskemaet før 2009 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 10. klasse til en 10. klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

15 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 15 af 24 Bilag 3 Tilmelding til ne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2001 til 2017, procent Uddannelsesvalg uddannelser ,7 31,2 31,0 29,8 29,3 29,1 28,5 26,3 25,7 23,7 21,8 20,4 18,8 19,6 18,5 18,4 18,5 58,6 59,9 59,6 60,6 61,1 61,5 61,6 63,5 67,7 69,7 70,7 71,6 73,6 73,0 73,9 74,3 74,0 1,5 0,6 0,5 0,4 0,6 0,5 0,5 1,1 0,7 0,9 1,3 1,5 1,4 1,3 1,4 1,2 1,2 Øvrigt 2 8,1 8,4 8,8 9,2 9,0 8,9 9,4 9,1 6,0 5,7 6,2 6,5 6,3 6,1 6,3 6,1 6,3 Elever, der forlader grundskolen, i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 2003 til 2008 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 4 Tilmelding til ne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2009 til 2017, antal Uddannelsesvalg uddannelser Øvrigt Elever, der forlader grundskolen, i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

16 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 16 af 24 Bilag 5 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 2001 til 2017, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Gymnasial uddannelsesvalg Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx ,3 20,6 20,0 20,7 20,3 19,5 19,0 18,8 18,8 17,7 16,3 17,0 16,4 18,2 19,3 19,2 19,6 9,8 8,8 9,2 8,5 9,1 8,9 9,4 10,2 10,3 10,1 9,5 9,4 9,4 9,8 10,1 10,7 10,4 Studentereksamen - stx 62,0 63,5 63,1 63,4 64,4 65,6 65,6 64,5 64,0 64,1 65,1 64,3 65,2 63,6 63,4 62,6 61,3 Studenterkursus 0,2 0,2 0,3 0,3 0,5 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 Højere forberedelses-eksamen - hf International Baccalaureate - IB uddannelser i alt 6,8 6,8 7,4 7,0 5,7 5,5 5,8 6,3 6,9 8,0 8,5 8,7 8,3 7,9 6,6 6,9 7,8 0,1 0,5 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0, Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk

17 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 17 af 24 Bilag 6 Tilmeldinger 2016 og 2017 fra 9. og 10. klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på grundskolekommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever ,6 13,4 79,3 79,4 0,9 0,8 6,2 6, Albertslund 20,5 20,1 65,5 63,9 2,4 6,6 11,6 9, Allerød 9,3 5,8 82,2 89,7 3,8-4,7 4, Ballerup 17,0 15,3 71,0 71,4 0,8 1,2 11,1 12, Bornholm 30,3 31,3 62,5 61,3 1,4 3,2 5,7 4, Brøndby 20,9 18,9 72,5 75,6-0,7 6,2 4, Dragør 17,4 15,1 81,9 84, Egedal 16,4 16,3 77,5 76, ,9 7, ,8 6,4 88,2 90,4 0,6-5,4 3, ,3 11,2 84,8 86,0 0,4-3,4 2, ,6 20,4 78,1 71,7 0,6-5,8 7, Furesø 8,7 8,2 88,0 87,5-0,6 2,9 3, Gentofte 2,6 2,9 94,2 93, ,0 3, Gladsaxe 11,5 10,5 80,6 80,7 0,6 0,8 7,3 8, Glostrup 14,8 16,2 79,9 76, ,3 7, Gribskov 20,4 15,1 71,4 76,1 0,9 1,0 7,3 7, Halsnæs 21,4 24,2 74,9 69, ,7 6, Helsingør 14,4 14,5 78,7 79,0-1,1 6,7 5, Herlev 15,0 14,6 73,8 72, ,2 12, Hillerød 22,6 15,2 69,3 73,8 2,1 1,0 6,1 9, Hvidovre 17,5 20,8 73,9 71,0 1,0 0,9 7,7 7, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 21,6 19,0 72,4 75,1 0,8 0,6 5,3 5, Hørsholm 4,1 7,2 95,3 91, ,6 1, Ishøj 14,4 20,9 78,2 71,9-2,4 6,9 4, København 11,2 11,7 79,2 79,1 1,4 1,0 8,2 8, Lyngby- Taarbæk 6,8 7,7 85,1 86,4 1,9 1,2 6,2 4, Rudersdal 9,3 9,6 88,4 87, ,9 2, Rødovre 18,5 17,2 71,5 76,6 3,0-7,0 5, Tårnby 18,9 23,2 74,4 68,9 0,8 0,9 6,0 7, Vallensbæk 12,4 12,0 84,1 79, ,4 8,

18 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 18 af 24 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 19,4 19,8 72,9 71,6 1,4 1,6 6,4 7, Favrskov 19,0 25,1 74,1 67,3 1,2 0,5 5,6 7, Hedensted 21,6 21,0 73,4 73,3 0,5 0,7 4,5 5, Herning 24,3 23,2 68,0 70,1 0,9 1,2 6,8 5, Holstebro 21,6 21,4 69,9 69,2 2,2 0,8 6,3 8, Horsens 20,0 19,5 74,3 72,2 1,7 2,5 4,0 5, Ikast-Brande 19,0 14,1 78,6 81, ,2 4, Lemvig 23,8 22,3 69,6 67,3-4,8 6,4 5, Norddjurs 22,5 24,2 64,0 61,8 2,3 4,7 11,1 9, Odder 20,4 20,1 74,5 72, ,1 7, Randers 19,3 22,7 71,2 66,4 1,3 1,1 8,3 9, Ringkøbing- Skjern 22,2 21,7 67,7 70,0 2,7 3,0 7,4 5, Samsø 37,4 36,0 55,0 59, ,9 4, Silkeborg 19,4 17,7 68,7 68,2 2,8 3,4 9,1 10, Skanderborg 16,2 20,1 76,1 72,6 0,3 0,6 7,3 6, Skive 24,4 20,5 63,1 64,5 1,8 3,6 10,7 11, Struer 22,9 23,5 71,3 66, ,3 9, Syddjurs 23,6 24,9 69,5 67, ,6 7, Viborg 17,2 19,0 77,7 75,6 0,7 1,2 4,4 4, Aarhus 11,8 12,5 79,7 78,1 2,2 1,7 6,3 7, Nordjylland 21,9 22,8 71,8 71,4 1,1 0,6 5,2 5, Brønderslev 26,6 19,1 68,0 71,7-1,1 4,9 8, Frederikshavn 23,5 24,7 70,2 70,0 0,4-5,8 5, Hjørring 23,8 23,2 63,7 69,9 3,7 1,2 8,8 5, Jammerbugt 18,9 20,8 76,4 73,2 0,6-4,1 6, Læsø 75, ,0 4 4 Mariagerfjord 26,7 29,2 65,0 62,7 1,1 0,4 7,2 7, Morsø 42,3 46,1 49,5 43,6 1,8-6,3 9, Rebild 22,7 23,6 72,3 74, ,0 2, Thisted 24,8 22,7 63,2 67,5 3,6 3,1 8,4 6, Vesthimmerland 20,7 21,8 74,6 71,7-0,4 4,5 6, Aalborg 14,6 17,4 83,2 80, ,0 2,

19 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 19 af 24 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Sjælland 20,2 20,2 72,5 72,6 1,4 1,5 5,9 5, Faxe 16,5 17,1 66,3 65,1 7,3 7,4 9,8 10, Greve 15,7 17,7 74,7 76,0 2,4 0,9 7,2 5, ,5 21,9 65,4 68,9 3,8 2,2 7,3 7, Holbæk 16,6 19,5 79,8 75,9-0,8 3,4 3, Kalundborg 27,3 22,3 69,2 74, ,4 2, Køge 23,1 20,9 71,5 75, ,1 4, Lejre 22,9 23,3 70,5 73, ,0 3, Lolland 25,9 31,8 68,1 63,4-0,7 5,8 4, Næstved 18,5 15,9 76,6 77,8 0,5 1,0 4,4 5, Odsherred 15,0 12,5 81,4 85, ,4 1, Ringsted 23,3 25,9 63,6 57,6 1,3 2,7 11,8 13, Roskilde 18,8 16,6 77,4 78,6 0,4 0,4 3,4 4, Slagelse 20,6 22,4 70,8 65,5 1,2 3,5 7,4 8, Solrød 20,0 17,8 77,6 79,8 0,9-1,5 2, Sorø 19,2 21,5 74,0 72, ,6 6, Stevns 15,4 13,8 76,5 78,8 1,4-6,7 7, Guldborgsund Vordingborg 21,8 24,6 63,7 65,5 2,4 2,9 12,1 7,

20 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 20 af 24 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Syddanmark 19,5 19,5 72,9 73,0 1,4 1,3 6,2 6, Assens 22,6 21,7 74,1 73,9-0,6 3,2 3, Billund 27,1 33,0 64,4 58,3 1,4-7,1 8, Esbjerg 20,9 20,9 70,0 70,5 0,9 1,2 8,3 7, Fanø ,2 76, Fredericia 20,7 21,8 73,4 71,2 2,3 1,3 3,6 5, Faaborg- Midtfyn 19,2 20,2 77,0 76,3 0,2 0,3 3,5 3, Haderslev 18,6 18,2 73,0 73,6 1,8 1,9 6,6 6, Kerteminde 26,8 21,9 66,8 71, ,4 6, Kolding 17,6 16,7 77,5 78,4 0,7 0,4 4,2 4, Langeland 25,0 18,1 65,3 70, ,7 11, Middelfart 16,5 14,3 79,6 79,8 0,4 1,0 3,4 4, Nordfyn 42,5 39,2 44,8 50,8 2,5 0,8 10,1 9, Nyborg 17,7 20,9 76,3 71,6-2,6 6,0 4, Odense 17,8 16,1 71,9 75,9 2,1 2,0 8,2 6, Svendborg 11,0 10,8 80,4 79,6 2,1 2,4 6,5 7, Sønderborg 20,4 21,5 66,9 68,4 2,5 2,3 10,3 7, Tønder 16,7 17,8 76,1 75,7 2,1 0,9 5,1 5, Varde 17,0 20,0 74,9 70,0 1,2 2,3 6,9 7, Vejen 32,8 30,4 60,7 62,8-0,4 6,3 6, Vejle 16,7 18,1 77,4 75,4 1,2 1,3 4,7 5, Ærø 20,2 15,0 43,7 38,3 8,4 6,7 27,7 40, Aabenraa 23,6 24,9 67,1 64,8 3,3 1,5 6,0 8, Note 1: Elever, som vælger 10. klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region er baseret på 9./10. klasse institutionens beliggenhed. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

21 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 21 af 24 Bilag 7 Tilmeldinger 2016 og 2017 fra 9. og 10. klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på bopælskommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Bopæl) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever ,7 13,2 79,3 79,9 1,0 0,9 5,9 6, Albertslund 19,9 20,3 67,8 69,1 2,0 2,4 10,3 8, Allerød 11,8 8,0 82,9 88,7 1,4-3,9 2, Ballerup 15,2 14,4 77,7 76,9 1,1 1,3 6,0 7, Bornholm 28,6 28,1 65,1 63,8 1,5 3,4 4,8 4, Brøndby 18,4 12,7 72,1 80,1 0,9 1,5 8,5 5, Dragør 15,2 9,4 82,0 88, ,8 2, Egedal 18,3 14,9 75,4 78,2 0,6-5,7 6, ,6 11,5 81,8 83,6 1,5-6,1 4, ,0 6,3 86,1 89,3 1,4 0,6 3,5 3, ,5 23,5 72,9 66,5 0,8 0,6 6,9 9, Furesø 9,7 8,2 85,4 87,5 1,0 0,9 3,9 3, Gentofte 3,3 4,2 93,4 91, ,2 3, Gladsaxe 11,6 11,0 78,5 78,9 1,5 1,4 8,4 8, Glostrup 16,3 12,6 75,1 77,4-1,7 7,8 8, Gribskov 23,1 16,2 67,5 73,0 1,4 1,3 8,1 9, Halsnæs 24,6 22,5 69,4 70,4 1,2-4,7 6, Helsingør 13,6 12,8 80,3 81,5 0,9 0,9 5,2 4, Herlev 15,6 15,8 73,8 75,0 0,9 1,5 9,8 7, Hillerød 15,6 13,1 77,6 78,9 1,3 0,7 5,5 7, Hvidovre 18,9 16,7 71,5 75,0 1,3 0,8 8,3 7, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 23,2 21,1 70,3 72,1 1,0 1,7 5,5 5, Hørsholm 6,5 5,4 91,3 91, ,2 3, Ishøj 17,4 22,9 73,6 69,3-3,2 8,5 4, København 11,1 12,6 81,1 80,3 1,1 0,8 6,7 6, Lyngby- Taarbæk 6,5 6,2 87,7 88,8 0,6-5,2 4, Rudersdal 5,2 4,4 90,8 91,7 1,0 0,5 3,0 3, Rødovre 21,4 18,3 70,9 74,0 1,1 1,0 6,6 6, Tårnby 18,9 23,1 74,3 68,5 1,1 1,3 5,7 7, Vallensbæk 11,4 13,9 82,6 80,7 1,6-4,3 4,

22 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 22 af 24 Bilag 7 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 18,9 19,6 73,3 71,7 1,3 1,5 6,5 7, Favrskov 20,2 23,7 71,1 67,6 1,6 1,2 7,0 7, Hedensted 24,6 25,7 66,6 64,1 1,4 1,9 7,4 8, Herning 19,5 17,9 74,3 75,4 0,5 1,1 5,7 5, Holstebro 17,5 19,5 73,1 70,5 2,6 0,9 6,7 9, Horsens 22,7 20,9 71,2 69,9 1,7 2,8 4,4 6, Ikast-Brande 24,7 18,6 71,3 73,3 0,8 1,2 3,2 6, Lemvig 22,0 19,7 68,1 73,5-1,7 9,3 5, Norddjurs 30,2 36,1 59,3 52,7 1,4 2,6 9,1 8, Odder 19,8 20,4 71,6 72,4 1,0 1,0 7,6 6, Randers 17,2 22,8 73,4 66,9 1,3 0,7 8,1 9, Ringkøbing- Skjern 21,5 21,9 70,7 71,8 1,1 1,6 6,6 4, Samsø 29,4 38,7 54,9 45,2 5,9-9,8 16, Silkeborg 18,3 17,2 74,1 74,2 1,4 1,3 6,2 7, Skanderborg 15,4 20,1 75,8 71,2 0,5 2,0 8,2 6, Skive 23,6 22,7 68,0 67,0 1,4 2,4 7,0 7, Struer 22,7 25,2 69,5 58,9 1,0 3,3 6,8 12, Syddjurs 23,0 23,9 68,3 67,1 0,9 0,9 7,8 8, Viborg 19,9 20,7 74,3 72,2 0,9 1,9 4,9 5, Aarhus 12,4 12,4 79,7 79,5 1,8 1,2 6,0 6, Nordjylland 21,6 22,2 72,2 72,0 1,0 0,6 5,2 5, Brønderslev 23,9 18,3 71,2 75, ,5 6, Frederikshavn 24,8 25,8 68,5 67,7 1,0 0,5 5,7 6, Hjørring 20,7 22,1 69,6 71,2 1,2 1,1 8,5 5, Jammerbugt 23,2 25,9 70,0 66,7 1,4-5,4 7, Læsø 52,9 52,9 41,2 41, Mariagerfjord 19,7 23,9 73,1 69,7 1,3-5,9 6, Morsø 30,9 31,6 63,3 58,0 1,2 1,2 4,7 9, Rebild 25,9 19,6 69,3 78, ,9 2, Thisted 25,6 26,3 62,1 63,9 3,9 3,4 8,4 6, Vesthimmerland 25,2 25,5 66,8 64,2 0,7 1,0 7,3 9, Aalborg 16,3 17,8 81,1 79,8 0,4 0,2 2,2 2,

23 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 23 af 24 Bilag 7 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Sjælland 20,7 21,0 72,4 72,0 1,1 1,3 5,8 5, Faxe 24,8 24,6 64,9 67,4 3,1 1,3 7,2 6, Greve 18,0 16,9 75,1 77,6 1,6 0,8 5,3 4, ,6 21,6 67,7 71,4 1,1 0,9 4,6 6, Holbæk 16,7 21,4 79,0 72,8 0,8 1,3 3,5 4, Kalundborg 31,4 27,4 62,7 66, ,5 6, Køge 22,0 21,1 71,5 74,0 1,1 0,8 5,3 4, Lejre 18,1 17,6 76,1 79,1 1,0 1,4 4,7 1, Lolland 21,0 28,8 70,1 64,0 0,9 2,1 8,0 5, Næstved 21,3 19,9 70,8 72,0 1,4 1,6 6,5 6, Odsherred 24,8 25,2 70,0 68, ,2 5, Ringsted 20,5 26,5 71,1 63,6-1,3 8,4 8, Roskilde 14,2 14,2 81,2 81,6 0,5 0,8 4,1 3, Slagelse 18,9 20,0 72,2 67,3 1,3 3,7 7,6 9, Solrød 13,7 11,5 83,5 85,2 1,0-1,9 3, Sorø 22,3 23,2 69,6 66,8 0,7 0,8 7,4 9, Stevns 27,5 25,9 63,0 65,8 2,9-6,5 7, Guldborgsund Vordingborg 21,0 23,4 68,2 71,3 1,6 1,1 9,2 4,

24 Styrelsen for It og Læring, marts 2017 Side 24 af 24 Bilag 7 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 uddannelser 3 4 Øvrigt Antal elever Syddanmark 21,0 21,0 71,1 70,8 1,5 1,5 6,4 6, Assens 25,8 24,0 65,9 65,8 0,9 1,7 7,4 8, Billund 25,1 24,9 70,6 68,2 1,3 0,8 3,0 6, Esbjerg 19,3 19,3 71,1 72,4 1,3 1,1 8,2 7, Fanø 9,1-84,8 87, Fredericia 20,2 21,7 73,5 71,5 2,0 1,5 4,3 5, Faaborg- Midtfyn 24,1 24,3 67,4 66,7 1,5 1,4 7,0 7, Haderslev 20,5 19,1 69,8 71,2 2,2 2,3 7,5 7, Kerteminde 29,4 24,0 60,4 65,7 1,3 3,2 8,9 7, Kolding 17,7 17,7 76,5 75,6 0,8 0,7 5,0 5, Langeland 31,3 36,1 63,3 51,3-1 3,9 11, Middelfart 21,7 17,5 71,9 73,5 1,3 1,4 5,0 7, Nordfyn 33,6 27,6 58,8 63,0 0,8 2,1 6,7 7, Nyborg 20,8 23,8 72,7 68,0-3,2 6,5 5, Odense 17,1 15,0 75,3 79,0 1,4 1,3 6,2 4, Svendborg 17,4 19,0 75,2 72,3 1,1 2,1 6,3 6, Sønderborg 19,7 23,9 69,2 67,6 2,8 2,3 8,3 6, Tønder 22,6 23,0 67,1 66,7 3,7 1,6 6,7 8, Varde 19,9 24,2 71,8 65,6 1,7 2,7 6,6 7, Vejen 27,0 30,2 65,5 61,5 0,9 0,8 6,7 7, Vejle 19,4 20,1 73,8 72,6 1,7 1,1 5,1 6, Ærø 27,4 14,3 64,2 73, ,4 12, Aabenraa 24,9 23,8 67,7 67,0 1,8 1,1 5,6 8, Note 1: Elever, som vælger 10. klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region/kommune er baseret på elevens bopælskommune. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.