SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET

Transkript

1 SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET December 2013

2 Sønderborg Slotskirke Fliserne på pulpituret Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Baggrund 6 Fyrstebolig 7 Slotskirken 8 Astrag 11 Litteratur 13 3

4 4

5 Indledning Sønderborg Slotskirke har en helt særlig plads i den danske arkitekturs historie. Landets ældst bevarede renæssancerum er også det ældst bevarede rent lutherske kirkerum herhjemme. I kirkens hvælv sidder landets ældst bevarede stukdekorationer. Udover alle de ovennævnte rekorder, rummer kirken en række herlighedsværdier, der ikke sådan lige kan måles og vejes. Rummet er smukt og luftigt. Er det ikke et af de største af sin slags, er det dog majestætisk. Detaljerne er gennemarbejdede og raffinerede. Fornemt inventar fra den tidlige renæssances fineste kunstnere pryder rummet. Og på galleriet ligger det originale gulv. Det er næsten bevaret i sin helhed. Men de glaserede teglstensfliser, de såkaldte astrag (udtales med hårdt g), har det ikke godt og ligger løst, hvilket vil være med til at forværre deres tilstand yderligere. Da galleriet jo forbinder nordfløjens andet stokværks to ender, er dette gulv udsat for et slid, det ikke tåler. I dag indgår gallerieet ikke som en del af museumsrundgangen. Ved en sikring af gulvet, vil det i fremtiden kunne fremvises som et eksempel på et gulv, der var standard på renæssancens danske slotte. I dag findes kun ganske få af den slags gulve tilbage her i landet, og kun på Sønderborg har den brede offentlighed en mulighed for at få et sådant at se. Fig. 1: Sønderborg Slot set fra gården. Trappen fører op til Slotskirken. Fotografi fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. 5

6 Baggrund I perioden 1550 til 1570 blev den gamle borg i Sønderborg ombygget til et civilt renæssanceslot. Slottet havde mistet sin forsvarsmæssige betydning med kanonernes sejrrige fremmarch på krigskunstens område. Aldrig så kraftige mure kunne i længden ikke stå imod kanonkuglernes slagkraft. Nye befæstningssystemer opstod med jordvolde, der var sværere at skyde i grus. De nye anlæg var til gengæld så meget desto mere kostbare at anlægge. Umiddelbart efter Grevens Fejde gik Christian III i gang med at udbygge rigets fæstninger. Man frygtede Kejseren, der drømte om det universelle monarki. At lægge hele verden under sig, er dog noget af en mundfuld, og Karl V havde så mange fronter at kæmpe på. Men han mente, at han havde klare arvekrav på den dansk-norsk-svenske trone via sin søster, Christian II s afdøde dronning, Elisabeth. Argumenter fra dansk side om, at idéen om et arvekrav ikke gav megen mening, eftersom landet var et valgkongedømme, ikke et arverige, prellede fuldstændig af på sydligere magthavere. De troede, der bare var tale om undskyldninger og udflugter! Men Christian II sad fanget på Sønderborg, og Kejseren havde mange fjender. I 1544 blev der endelig sluttet fred med Kejseren og i 1546 frasagde Christian II sig sine krav på de nordiske troner. Som følge heraf kunne han i 1549 overføres til et mere åbent fængsel på Kalundborg Slot. Og med den mindskede trussel sydfra kunne Christian III nu endelig koncentrere sig om en modernisering af de slotte, der nu kun skulle have et civilt formål. Kongefløjen på Københavns Slot blev udbygget, Koldinghus blev moderniseret, og endelig skulle Sønderborg moderniseres til brug for Dronningen. 6

7 Fyrstebolig I første omgang blev indsatsen på Sønderbog koncentreret om at gøre slottet brugeligt for administrationen af Als og Sundeved. Dronning Dorothea havde jo også det langt større og mere bekvemme Koldinghus til sin rådighed. Først en del år efter Kongens død i 1559 blev der for alvor taget fat på at få indrettet passende boligforhold. Bolig og repræsentationsrum for Dronningen blev indrettet i Nordfløjen. Midt i fløjen blev slotskirken indrettet og går op gennem første og andet stokværk. I første stokværk var der mod vest borgestuer, mod øst herskabskøkken. I andet stokværk flankeredes kirken af Dronningens vinterlejlighed mod vest og hendes sommerlejlighed mod øst. Begge lejligheder bestod af et stort kammer og et sengekammer, hvilket var standard i tidens fyrsteboliger. Tredje stokværk bestod af den store Dansesal mod vest og det såkaldte kongelige gemak. Hvad det sidstnævnte rum anvendtes til vides ikke med sikkerhed. Men da der dengang førte en trappe op fra herskabskøkkenet i første stokværk, kunne man forestille sig at rummet har været brugt til taflerne ved festlige lejligheder, hvor der bagefter skulle danses i den store sal ved siden af. En alternativ anvendelse antydes af den lydkanal, der førte fra rummet og ned til prædikestolen i kirken. Dronningen kunne således følge med i gudstjenesten uden at bevæge sig ned i sin herskabsstol i kirken. Fig. 2: Dronning Dorothea ( ). Detalje af Dronningens anetavle i Sønderborg Slotskirke. Moderne kopi. Fotografi af Søren Petersen, SP Fotografi. 7

8 Slotskirken I Sønderborg Slotskirke har vi landets ældst bevarede renæssancerum. Ydermere er kirken den ældst bevarede herhjemme med en rent luthersk indretning. Forbilledet var slotskirken på Hartenfels i Torgau i Sachsen, der var Europas første lutherske kirkerum, indrettet efter selveste Martin Luthers anvisninger. Dronningen kendte kirken på Hartenfels ved selvsyn, da hun i 1548 fulgte sin datter, Anna, til sit bryllup med kurfyrsten af Sachsen. Dette bryllup foregik netop i Torgau. Renæssancens idealer om orden, symmetri, og geometri var ikke lette at honorere indenfor den gamle, skæve slotsfirkant. Kirkerummet blev derfor ikke bygget over en rektangulær plan, men over et parallelogram. Rummets anselige størrelse gør dog, at skævhederne næppe opleves. En høj, slank granitsøjle med genanvendt gotisk kapitæl står midt i rummet. Søjlen bærer fire hvælv med konkave kapper og skarpe grater. I hvælvenes skæringspunkter ses prydbosser med frugtbundter samt engle- og medusahoveder. De er landets ældste stukarbejder. I niveau med andet stokværk ses et omløbende galleri båret af otte, oprindeligt ni, marmorerede træsøjler i jonisk orden. Den niende søjle i det nordøstre hjørne blev fjernet sidst i 1500-årene for at give adgang til det nye fyrstelige gravkapel. Mærkeligt nok lod man kapitælet sidde pudsigt svævende under galleriet. Gulvet er belagt med skånske kalkstensfliser i sort og gråt. Under gallerierne, hvor der oprindeligt var faste stolestader, ligger der i dag et trægulv. 8

9 Mod øst ses alteret, der antageligvis stammer fra den flamske maler Frans Floris værksted. Broderen Cornelis Floris udførte døbefonten ved sangerpulpituret under vestre galleri. Kirken fik ny prædikestol omkring 1615, udført af Niels Tagsen, der et decennium senere også udførte orgelhuset. Under nordre galleri sad op til 1873 Christian III s og Dorotheas store anetavler. De findes nu på Frederiksborg. Sønderborg må nøjes med moderne kopier. I sangerpulpiturets fyldinger ses Christian III s og Dronning Dorotheas våbenskjolde. I de øvrige fyldinger ses efterkommernes, hertugerne Hans og Alexanders samt deres to hustruers våbenskjolde. Galleriets fyldinger har bibelcitater, indfattet i store rulleværkskartoucher. På vestre galleri fandtes oprindeligt Dronningens herskabsstol, som kunne nås direkte fra hendes gemakker i andet stokværk. Orgelet fandtes antageligvis på sangerpulpituret nedenunder. Fig. 3: Sønderborg Slotskirke set fra østre pulpitur. I baggrunden ses orgelet, hvor den oprindelige herskabsstol var. Fotografi fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Herskabsstolen blev nedtaget under hertug Hans ændringer af kirkerummet og dens panelværk sandsynligvis genbrugt ved byggeriet af den nye hertugstol på nordre galleri; panelet er samtidigt med galleriets øvrige, men er tydeligvis blevet skåret op og flyttet. Men målene passer på placeringen på vestre galleri. På søndre galleri lod hertug Hans opsætte en herskabsstol til hertuginden, mens det nye orgel blev placeret på vestre galleri. 9

10 10 Fig. 4: Sønderborg Slotskirke. Til venstre ses nogle af astrag-fliserne. Opmåling af Charles Christensen. Fra Sønderborg slot. Historie og Bygning.

11 Astrag Galleriets gulv er belagt med glaserede teglstensfliser, de såkaldt astrag. De aflange sekskantede fliser danner sammen med de kvadratiske et fint stjernemønster. Den gule og grønne glasur er nu særdeles slidt. Danmark var i middelalderen et af Europas vigtigste centre for produktionen af teglstensfliser. Den menes at være opstået omkring cistercienserklostrene. I det omfang fliserne var glaserede, brugte man blyglasur. Denne krævede dog, at fliserne først blev begittet med pibeler, for at farverne overhovedet kunne træde klart frem. Da man begyndte at bruge tinglasur, kunne man springe begitningen over og sparede dermed en arbejdsgang. Typen var almindelige på renæssancens slotte og herregårde. På Kronborg ses de i tårnrummet over Vagtmestertrappen. Formodentlig er det gulv stykket sammen af rester fra forskellige steder på slottet i forbindelse med Magdahl-Nielsens restaurering i 1920 erne. Astrag fandtes også på Christian IV s Frederiksborg, hvor blandt andet Den Blå Sal havde sit navn efter de blåglaserede fliser, med motiver af krigshandlinger til både hest og til fods. Fig. 5: Sønderborg Slotskirke. Hertugindens herskabsstol på søndre pulpitur. Fotografi fra 2013 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. På Sønderborg har man rundt omkring fundet rester af astrag fra renæssancen. Blandt andet fandt man over hvælvene i Hertug Hans gravkapel i 1955 en række brun- og gulglaserede fliser med stjerner og rosetter i relief. Man regner med, at de må stamme fra Dronning Dorotheas sommerstuer ovenover. Astrag var altså den almindelige gulvbelægning ved Dronningens indretning af slottet. Kun på kirkens galleri ses endnu et fuldstændigt bevaret gulv af denne type. 11

12 12

13 Litteratur Benzon, Gamle danske gulve. København Christensen, Charles: Sønderborg Slot. Synsprotokol, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Kappel, Jutta og Brink, Claudia: Tro. Styrke. Kærlighed. Danmark og Sachsen ægteskaber, politiske og kulturelle forbindelser ( ). Udstillingskatalog, Rosenborg Norn, Otto, mfl.: Sønderborg Slot. Historie og bygning. København Norn, Otto: Dronning Dorotheas Kapel paa Sønderborg Slot. Særtryk af Historisk Samfund For Als Og Sundeveds Jubilæumsskrift Fig. 6: Sønderborg Slotskirke. Astrag-flise. Fotografi fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. 13

14 14 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme H.C. Andersens Boulevard København V T slke.dk