Skorstensfejer- MESTEREN INDE I BLADET. Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar Brænderøg og forskning. Skriften på væggen

Transkript

1 Skorstensfejer- MESTEREN Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 INDE I BLADET Brænderøg og forskning Skriften på væggen Jagten på den gamle oldermandskæde Raduno internationale Et nyt år er startet, og skorstensfejeren er i fuld gang med at servicere sine kunder. Februar årgang 1

2 SKORSTENSFEJER MESTEREN Ansv. redaktør: Keld Lützhøft Jensen, Rugvænget 16, 4100 Ringsted. Tlf: Fax: Redaktionelt stof: Sendes til Keld Jensen. Annoncer / adresseændring: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia.. Tlf: Fax: Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler af tales med den ansvarshavende redaktør. Tryk og repro: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: Fax: KHI@post3.tele.dk ISSN Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Oldermand: Theodor Kristensen, Berlingsbakke 18A, 2920 Charlottenlund, Tlf: Fax: Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors, Tlf: Fax: Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: Fax: Hovedkasserer: Palle Krag, Venusvej 36, 7100 Vejle, Tlf: Fax: Fagteknisk udvalg: Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45, 2300 Sundby. Tlf: Fax: Bisidder: Johan P. Nielsen, Hybenvej 5, 8850 Bjerringbro. Tlf:/Fax: Sekretær: Kim Laue Christensen, Odensevej 3, 5600 Fåborg. Tlf: Fax: Fagligt udvalg: Formand: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg, Tlf: Skorstensfejerfagets efteruddannelsesudvalg: Formand: Bjørn Fridthjof, Blik & Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre, Tlf: Fax: Næstformand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: Fax: Lærlingekontoret: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg. Tlf: Begravelseskassen: Ib Kirkegaard, Blåmejsevej 8, 8660 Skanderborg. Tlf: Laugets fane: "Palæet", Jomfrustien 6, 6270 Tønder. Tlf: Laugets hjælpefond: Formand: Knud Dahl, Bramdrupdamvej 5, 6000 Kolding. Tlf: Skorstensfejerskolen: EUC Syd Tønder, Plantagevej 35 a, 6270 Tønder. Tlf: Faglærer Finn Hansen, Tlf fh@eucsyd.dk - http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh. OR-sekretariatet: Postbox 141, 2630 Tåstrup. Tlf: Fra kl MTL Kalibrering: Fabriksvej 15, 6270 Tønder. Tlf: Feriepenge: Sydbank: Storegade 28, 6270 Tønder. Tlf: v/ Christel Jensen. Træffes kl LEDER: Godt begyndt... Keld Lützhøft Jensen Redaktør Et nyt år er påbegyndt, og vi kan se tilbage på et efter vores målestok begivenhedsrigt år. Lauget har været værter for Eschfoe s Tekniske Dage, og der har været afholdt kongres, hvor laugets jubilæum samtidig er blevet fejret. Palæet har gennemgået en tiltrængt "ansigtsløftning", så den flotte bygning igen kommer til sin ret. Ude i distrikterne har man, foruden at holde skorstene og ildsteder rene, haft travlt med rådgivning og syn af nye installationer. Vi kan nu se fremad på et nyt år, hvor tendensen stadig er en stigende arbejdsmængde for faget. Kvalitetssikringsordningen Som alle nok har bemærket, er der sket en mindre ændring i kvalitetssikringsordningen. Skorstensfejeren skal fremover, såfremt et oliefyr ikke kontrolmåles, notere firmanavn og dato for OR-eftersynet. At antallet af kontrolmålinger gennem årene har været faldende, kan til dels forklares med udbygningen af naturgas- og fjernvarmenettet - og i de senere år et stigende antal træpillefyr. Der er dog en stærk formodning om, at der er oliefyr, der ikke bliver kontrolleret af hverken montør eller skorstensfejer. Dette har medført, at der er taget beslutning om en skærpelse af kvalitetsikringsordningen på dette punkt. Det er fundamentalt vigtigt, at skorstensfejerfaget bevarer sin troværdighed overfor myndighederne. Overenskomst Overenskomstforhandlingerne er startet op igen. Blik- og Rørarbejderforbundet har efter de første møder overfor deres medlemmer tilkendegivet, at lauget har modtaget fagforbundets krav meget negativt. Det er klart, at et fagforbunds opgave er at opnå det bedste resultat for sine medlemmer, men det vil unægtelig være befordrende for forhandlingerne, hvis man starter op med ønsker, der har hold i virkeligheden. Når der fremsættes overenskomstkrav, der er så urealistiske, som det i år er set, må lauget nødvendigvis vende tommelfingeren nedad, indtil man når et rimeligt niveau. Et af fagforbundets (omkostningsfri) forslag til ændring af overenskomsten er, at der i hvert distrikt udpeges en "uddannelsesansvarlig" svend, der i højere grad skal tage sig af lærlingens uddannelse. Det er af stor betydning, at alle svende i en virksomhed involverer sig i lærlingens uddannelse. For at opnå den bedste uddannelse vil det almindeligvis være en fordel, at lærlingen modtager lærdom fra mere end een svend i løbet af læretiden. Opgaven med at uddanne en lærling er en fælles opgave for mester og svende, mens det endelige ansvar for lærlingens uddannelse nu og i fremtiden vil ligge hos læremesteren. Stof til næste fagblad bedes sendt til: Keld Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Fax skorstensfejeren@sol.dk inden 31. marts Skorstensfejermesteren 1/2004

3 B rænderøg og forskning "Røg og møg" Af Theodor Kristensen Oldermand Røg fra brændeovne bliver i stigende omfang omtalt som årsag til gener og helbredsproblemer. I Politiken den 10. januar var der to artikler, der beskriver brænderøg som helbredstruende. I Radioavisen den 20. januar var der et indslag omkring brænderøg og mulige skader på helbred. Danmarks Miljøundersøgelser har indledt et projekt, hvori røg fra brændeovne undersøges. Det er brændeovne i Gundsømagle, der skal holde for. Der er på internettet en hjemmeside, hvor en dame i Hvidovre giver sit besyv med i næsten fundamentalistisk stil I Sverige har der også været diskussioner omkring brænderøg og sundhed. Hvad fyrer danskerne med Det nævnes ofte i pressen, at der er ca brændeovne i landet. Det rigtige tal er ca brændeovne oliefyr gasfyr træpillefyr. Ca. 20% af den varme, vi nyder godt af i vore boliger, er baseret på træfyring, når undtages fjernvarme. Fyring og sundhed Dette at opvarme vore huse har altid været til gene. I de dele af Europa, hvor man tidligere brugte stenkul i kakkelovne, komfurer og centralkedler, bærer teglstenene på facader og tage tydelige spor af denne fyring. Murstenene er for altid sværtede af luftens indhold af sod. I London har der i mange år været forbud mod kulfyring. årligt. En stor del af disse var forgiftningsulykker som følge af koksfyring, som indtil var det fremherskende brændsel sammen med såkaldt dansk brændsel, træ, tørv og brunkul. Da oliefyrene holdt deres indtog fra 1960, var det forbundet med betydelige gener. Man talte om "oliefimsen" på villavejene. De første års oliefyring medførte store mængder uforbrændt olie i luften. Omkring de store varmecentraler i lejlighedsbyggeriet "regnede" det med sodpartikler. Ændringen fra kulfyrene gav anledning til klager, fordi det gik ud over bilernes lak, når de om natten var parkerede nær varmecentraler. Oliesoden var mere Tegning: Poul Breininge. aggressiv end kulsoden. Det var ikke sundheden for mennesker, der bekymrede i nær så høj grad som bilens lak. De kommunale gasværker, der var etablerede i alle provinsbyer på mere end indbyggere, producerede gas på grundlag af stenkul, hvilket betød, at gassen indeholdt kulilte. Disse offentlige virksomheder havde hvert år døde kunder på deres samvittighed. Dette at rense gassen for kulilte blev afvist med henvisning til, at prisen så ville stige. Andre steder i Europa blev gassen renset og dermed ugiftig. Der var her I årene efter krigen frem til 1960 havde vi i Danmark ca. 600 døde af kulilteforgiftning - se annoncen på bladets bagside! Skorstensfejermesteren 1/2004 3

4 tale om private gasleverandører, der fik pålæg fra det offentlige. I Danmark var det som nævnt offentlige gasleverandører. Hvorfor brændeovne Brændefyring tog sin begyndelse med oliekrisen De gamle ovne blev støvet frem, og mange med en garage og et svejseværk producerede en brændeovn, så skulle man ikke fryse, når olien slap op, og det gjorde den snart. Den sidste olie Der var kun olie til få år. Det var udmeldingen fra et utal af eksperter. Jeg husker ikke en eneste, der var uenig. Derefter fik vi en beslutning i folketinget om naturgas-projektet. Efterfølgende dannedes den første borgerlige Schlüter-regering i Nu skulle gassen sælges. Folketingets flertal havde garanteret befolkningen, at naturgassen ikke ville blive dyrere end olien. Denne garanti kunne kun indfries ved at justere olieprisen ved hjælp af afgifter, hvilket betød en regning til oliefyrsejerne af historiske dimensioner mere end 10 mia. kr. Det er disse meget kontante hændelser, der har gjort brændeovnen ekstra populær. Dette at lave ild inde i dagligstuen med en buldrende brændeovn, er for mange yderligere forbundet med indbegrebet af hygge på en kold vinteraften. Er brændeovne et problem I de 27 år jeg har været skorstensfejermester, har jeg været vidne til under 10 naboklager om brænderøg. En enkelt verserer i øjeblikket i mit distrikt. Min nabo som er placeret vest for fyrer dagligt i sin brændeovn, men jeg har aldrig registreret røglugt fra hans skorsten. Når man bevæger sig rundt på villavejene, så er der ikke tale om, at man generelt kan registrere lugt af røg. Glanssod og dermed skorstensbrande er der færre og færre af år for år. Dette er en følge af bedre brændeovne og rådgivning ikke mindst fra vort håndværks side. Vi kan "se lugten" i skorstenssoden. I enkelte tilfælde er der selvfølgelig gener, når skorstenen udmunder uhensigtsmæssigt i forhold til nabobebyggelse, kombineret med dårlig betjening af ovnen. Når gamle centralkedler, der er konstruerede til koksfyring, anvendes til brænde, kan det give anledning til gener for naboen. Men det er skudt over målet at udnævne brænderøg til et "generelt" problem. DANTRIN - det sikre tagtrin DE-flex tagtrin Bøjlerne kan også anvendes til opsætning af gangbro mellem flere skorstene på samme bygning, udførsel som trinflade. Let at montere. Kan justeres til taghældninger fra 15 til 55 gr. Afprøvet på statsprøveanstalten "DANTEST" med indtil 500 kg tryk, uden at blive skadet. Leveres varmtgalvaniseret. En sikker investering Fast udstilling på Byggecentrum i Middelfart. DANTRIN - DANSK-SNESIKRING Smidstrup Gilleleje Telefon / Telefax Endelig et sikkert ståsted PODIE Let at montere. Kan justeres fra 15 til 55 gr. Leveres varmtgalvaniseret. En sikker investering. Ny model - hurtigere at samle Tagtrinet, der passer til alle tage. Anviser nærmeste forhandler 4 Skorstensfejermesteren 1/2004

5 Skriften på væggen Af Keld Jensen. Gert på akademiets loft. I gammel tid var det på enkelte ejen - domme tradition, at skorstensfejeren skrev sit navn eller initialer på skorstenen eller i omgivelserne omkring denne. Mange gange blev "blækket" fremstillet af sod opblandet med spyt. Når den der havde skrevet var død, satte kollegaerne ofte et kors efter navnet. På Sorø Akademi har man haft denne tradition med at skrive på væggen. Vores kollega Gert Skov Hansen, Sorø, der har adgang til loftet på Sorø Akademi, har inviteret "Skorstensfejermesteren" på besøg. På loftet støder man på de gamle skorstene, som er blevet taget ud af brug for mange år siden i forbindelse med, at der er blevet indlagt central- varme. I et af loftrummene kan man finde diverse signaturer samt tegninger af fagmærker, stiger og koste på både vægge, bjælker og spær. Desværre har andre håndværkere, og studerende "blandet sig" med deres navne, ligesom tidens tand har udvisket mange af navnetrækkene. Der er dog stadig signaturer, der kan læses tydeligt. Man kan genkende navne som Knud Pedersen, A. Løwgreen, Holbæk Nielsen, Poul Hein, Otto Olsen og Carl Levy Nielsen. De fleste af de nævnte har besøgt akademiets loft omkring 1930, men der er også ældre navnetræk og årstal, hvor navnene ikke mere er læselige. Inden Gert og jeg forlod loftet, inviterede han mig på en tur på taget rundt om bygningen. Vi gik på det man kalder "Vægtergangen", som er en rende mellem taget og tagrenden. Her kan man gå rundt om hovedbygningen og samtidig skue ud over den smukke Sorø sø. Bagefter forklarede Gert mig, at jeg nu med god samvittighed kan påstå at have gået på Sorø Akademi. Husk lige at skrive. Det kan ind imellem være svært, at samle relevant stof til fagbladet. Bladets læsere er derfor mere end velkomne til at bidrage med store og små historier, der kan have interesse for faget. Billeder af ældre dato er lige så velkomne, men helst med tidsfastsættelse og meget gerne ledsaget af et par ord eller en lille Helsingevej Frederiksværk Telefon: Systue Kontor Telefax: Skorstensfejermesteren 1/2004 5

6 Nye OR mærkater med CO målinger OR-Udvalget har besluttet at indføre CO målinger fra 1. januar De nuværende mærkater vil blive brugt op og efterhånden, som der bestilles mærkater i OR sekreta-riatet, vil der være et felt med CO i ppm (parts per million), som alle opfordres til at måle. De nye mærkater indeholder også en ændret rækkefølge af målingerne, idet den nu følger den naturlige rækkefølge, som anvendes i praksis. Samtidig er designet tilpasset Fyrtest mærkaten, så både den hvide og den gule Toftegaards Antikovne Vi restaurerer Vi køber Vi sælger gamle ovne Havgårdsvej Rudkøbing Tlf./fax OR mærkat fremstår mere ensartet end tidligere. Grunden til, at det er blevet besluttet at foretage denne måling er, at de nye brændertyper, der allerede findes, og som kommer på markedet er så effektive, at der kan opstå farlige CO koncentrationer uden at sodtallet afslører det. Disse farlige situationer, der kan opstå ved f.eks. overtryk i fyrboksen, manglende friskluft tilførsel m.m. vil vi gerne imødegå, således at vi bliver forskånet for forgiftningsulykker hos vore kunder. OR-Udvalget vil på et senere tidspunkt tage stilling til hvornår måling af CO skal være obligatorisk. CO målinger kan foretages med de velkendte Dräger rør eller tilsvarende fabrikater, og findes allerede i de flestes målesæt, men der er jo også kommet elektroniske måleinstrumenter på markedet til konkurrencedygtige priser. Det skal i den forbindelse erindres, at disse instrumenter er små computere og skal behandles derefter, ligesom en "overdosis" CO vil være skadelig for CO cellens levetid. Det betyder, at hvis en CO celle bliver udsat for meget høje koncentrationer, vil den blive "forgiftet" og skal have nogen tid til at komme sig igen. Det kræver, at pumpen i apparatet kører og gennemskyller cellen relativt længe, før en ny måling kan foretages. Derfor vil det gode råd være at undgå at måle på høje koncentrationer af CO, som jo er klart forbundet med sodtallet, hvilket vil sige, at såfremt man ikke kan bedømme flammebilledet, kan det kraftigt anbefales, at måle sodtallet først. Det vil altid være en god rutine at måle sodtal før alt andet. Hvis der kan konstateres sodtal på over 2 skal ejeren eller brugeren inden 4 uger efter målingen lade foretage justering af oliebrænderen og eventuel fornøden rensning af kedlen, således at anlægget overholder de fastsatte grænseværdier. Der vil i praksis ikke være nogen grund til at foretage yderligere målinger såfremt sodtallet er over 2, med risiko for forgiftning af CO cellen, ligesom udfyldelse af en OR mærkat bør vente til det besøg en OR registreret virksomhed foretager. Besøget skal som bekendt finde sted højst 4 uger senere, men hvordan sikrer vi os at dette også faktisk finder sted? Bruger skorstensfejeren f.eks. brochuren " Dit oliefyr er blevet kontrolmålt"? I modsat fald vil der kunne gå yderligere et år, før kunden igen besøges af skorstensfejeren. Torben Hansen sekretariatsleder no. 50 H N.A.C. & co Skorstensfejermesteren 1/2004

7 s Fra de gamle arkiver... Skives skorstensfejermester gennem 53 år, afdøde Normann T. Nielsen, fotograferet 1948 som 22 årig skorstensfejersvend på Østertorv i Skive med lærlingen nu afdøde Børge Risgaard bagpå. EFTER- LYSNING - Ældre og nyere billeder til brug i bladet. Foto: Skive Byhistoriske Arkiv. SKORSTENS FEJER TØJ Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. SKORSTENSFEJERFAGETS BE K LÆDN G in For yderligere oplysninger kontakt: Ingrid Hansen Hanekær St. Heddinge TLF Skorstensfejermesteren 1/2004 7

8 Jagten på den "gamle oldermandskæde" Af Jan Sørensen, København forsamlinger blev forslaget forkastet med de sædvanlige argumenter: det er for dyrt, det er overflødigt, Vi klarer os uden, taksterne stiger ikke mere pga. en kæde osv. osv. Edvard Jensen var ikke sådan at stoppe, og slutningen blev, at han selv fik fremstillet denne kæde med medaljon og ingen havde bemærkninger til, at han bar den ved officielle arrangementer. Ud fra den forklaring, var der en årsag til at kæden ikke var i fagets besiddelse mere, det var hans private ejendom. For få dage siden indløb en god nyhed fra skorstensfejerlauget. Laugets hovedbestyrelse og forretningsudvalg har på deres sidste møde besluttet, at indkøbe en oldermandskæde. Indkøbe er nok ikke det rigtige ord, men få fremstillet er nok bedre dækkende. Jeg kommer selv en del i Håndværkerforeningen i København hvor oldermandskæderne fra de mange håndværk bliver luftet flere gange om året. Flot ser det ud. Jeg har ved flere lejligheder haft vores gamle fane med, ved bl.a. den traditionelle medaljeoverrækkelse på Københavns Rådhus. Jeg får et "sus" af fagstolthed når jeg ser den mellem alle de øvrige faner og det er vel lidt af det samme der vil ske ved oldermandskæden. Den vil blive symbolet på vores fag, sammenhold, identitet og stolthed. I skorstensfejerfaget er vi stadig gode til at holde på de gode traditioner. Her tænker jeg særlig på vores svendeprøver, som vi festligholder på næsten samme måde som i de foregående århundreder. Der er sket en vis sammenblanding af ritualerne, men jeg syntes at den måde de bliver afholdt på 8 Skorstensfejermesteren 1/2004 i dag er både en fin og højtidelig overgang fra lærling til svend. Jeg vil blot nævne, at i mange håndværk får lærlingen overrakt deres svendebrev på fagskolen, med et håndtryk, et stykke kransekage og et held og lykke fremover. Til den gamle oldermandskæde: I mit arbejde med de gamle billeder på Palæet i Tønder, faldt jeg en dag over et billede af Oldermand Edvard Jensen. Billedet var fra slutningen af 30'erne og her er der en medaljon i kæde. Det var umuligt at se hvad motiv der var på. Jeg fik lavet en forstørrelse på flere forskellige måder og med lup og god vilje, kan man ane det gamle motiv fra vores fane. Jeg har senere fundet flere forskellige billeder af Edvard Jensen, hvor han bærer medaljonen men ingen af disse har kunnet vise motivet tydeligere. I perioden fra jeg fandt billedet, forhørte jeg mig hos alle de ældre kollegaer jeg kom i kontakt med, om de kendte historien om den tabte medaljon, som tydeligt var erstatningen for en oldermandskæde. Det jeg kunne stykke sammen men uden beviser af nogen art var følgende: Edvard Jensen foreslog forretningsudvalg/repræsentantskabet (det hed det dengang) at der blev fremstillet en Oldermandskæde, men i begge for Da dette var konstateret, var det nærliggende at prøve at finde efterkommere af Edvard Jensen, om vi kunne finde kæden få taget billeder- /kopi af den da det jo er et stykke af vores historie. Edvard Jensen var mester i Ålborg og det var her eftersøgningen startede. Et besøg hos Per Knudsen, Ålborg, viste sig at være en god begyndelse. Det er det samme værksted der stadigbliver brugt den dag i dag og da vi var på loftet fandt vi en del af Edvard Jensens materialer, han håndbøger med notater til brandsyn m.m. Det viste sig hurtigt, at Per Knudsens lokalkendskab var en stor hjælp, der blev ringet rundt til mulige efterkommere, og den første undersøgelse sluttede ved et barnebarn, der var flyttet til Frederiksberg. Det har ikke lykkedes mig at opspore ham endnu, men jagten fortsætter lidt endnu. Efter at beslutningen om den nye oldermandskæde er truffet, har jeg fået lidt blod på tanden igen. Jeg har senest haft fat i nogle gamle naboer til vedkommende og de vender måske tilbage med nye oplysninger. Så konklusionen i dag, er at vi ved der har været en oldermandskæde vi håber at finde den hvis eller heldet er med os.

9 I jagten på denne oldermandskæde har jeg sporet mange af Edvard Jensens materialer og samtidig fået indsigt i hans arbejde med organisationen og de faglige spørgsmål der optog ham. Der er ingen tvivl om at han har haft megen indflydelse på faget både som svend, hvor han var med til at stifte Skorstensfejersvendenes Fagforbund i Danmark i 1914, og han blev senere Forbundsformand i en periode. Som mester var han i en årrække forretningsfører for Lauget i København og senere blev han valgt til posten som det nye laugs oldermand. Dette var efter, at han var drivkraften i samlingen af fagets organisationer i én organisation. Det som vi kender i dag Skorstensfejerlauget af 11. februar Jeg vil ved en senere lejlighed skrive lidt mere om Edvard Jensen og hans betydning for faget, i den periode han virkede som tillidsmand for organisationen. Edvard Jensen døde pludselig uden forudgående sygdom den 4. oktober Læs også: Laugets nye oldermandskæde side 13. Har du husket at indbetale og indberette til Skorstensfejerfagets Uddannelsesfond? Læserbreve og debatindlæg modtages med tak og sendes til redaktøren Skorstensfejermesteren 1/2004 9

10 MÆRKEDAGE: Dødsfald 50 år Den 23. december 2003 blev skorstensfejermester Benny Juul Mortensen, Vejen 50 år. Benny har lært faget hos sin far skorstensfejermester Vagn Mortensen i Vejen. Efter endt læretid fortsatte han som svend indtil han den 1. oktober 1995 overtog distriktet - som dækker Vejen, Brørup, Holsted og Helle - efter sin far. Benny deltager så vidt muligt altid i vore klubmøder. Inden Benny fik interesse for skorstensfejerfaget, har han udstået en læretid som bager. Der skal på amtsklubbens vegne lyde et hjerteligt tillykke med dagen. Arne Karlsen 60 år Skorstensfejermester Børge Salling Nielsen kunne den 8. februar 2004 fejre sin 60 års fødselsdag. Børge har været mester i Stenløse, Slangerup og Skævinge kommuner siden 1. november I Frederiksborg amtsklub kender vi Børge som en god og hjælpsom kollega som altid deltager i klubbens arrangementer. Børge var i en længere årerække klubbens kasserer, et hverv som han udførte til alles tilfredshed. Kollegaerne i Frederiksborg amtsklub ønsker tillykke. På klubbens vegne Lars. Nye mestre: Karsten Riis Jensen er 1. oktober 2003 ansat som medansvarlig mester i Silkeborg. Leif Pedersen er 1. januar 2004 ansat som skorstensfejermester i Brønderslev efter Ove Karlsen, der er gået på pension. Ole Henriksen, Hals er ligeledes ved årsskiftet gået på pension, og Ricki Brønnum er ansat som mester i distriktet. Skorstensfejerlauget ønsker de nye mestre velkommen, og pensionisterne ønskes et godt og langt otium. Vores gode kollega Ole Rasmussen forlod alt for tidligt denne verden den 18. december Ole blev kun 54 år gammel. Ole kom som 15-årig knægt i lære hos Alfred Johansen i Jyderup. Efter endt læretid arbejdede han hos Thorkild Ryssel i Asnæs, indtil han den 1. oktober 1979 blev mester i Greve. Ole har altid været en aktiv del af det lokale klubarbejde, altid har han deltaget i vore møder med en cigar i munden og en frisk bemærkning på læben. Vi kommer til at savne en kollega, der var med til at skabe stemning. En kollega der kunne være alvorlig men oftest med humoren som følgesvend. At Ole var afholdt som menneske blev understreget ved hans bisættelse fra Kildebrønde Kirke den 23. december Kirken var fyldt til sidste plads med familie, venner, kollegaer og et overdådigt blomsterhav. Æret være hans minde. På amtsklubbens vegne Jens Brandt. Mindeord En god ven en god kollega, Ole Rasmussen, Greve, er efter lang tids sygdom død, kun 54 år gammel. Ole vil blive savnet både som kollega og ven ikke mindst på vore amtsklubmøder, hvor han bl.a. var en fortræffelig referent. Vi mindes Ole som campist på Roskilde Camping samt ved mange hyggelige sammenkomster, hvor han med sit altid sprudlende humør var klar med en vits eller flere. Vore tanker går til Oles efterladte, hans kone Henny samt børnene Nan og Lie. Æret være hans minde Dorthe og Ole. Tak for venlig deltagelse ved min mand skorstensfejermester Ole Sander Rasmussens bisættelse. Tak for blomster og kranse. På familiens vegne Henny Rasmussen 10 Skorstensfejermesteren 1/2004

11 60 ÅR Tirsdag den 13 januar fyldte vores gode kollega Jørn Brodersen Hansen Egtved 60 år. Dagen blev fejret med en reception i lokalerne Dalgade i Egtved, hvor der var sørget for lækker mad og drikke. Mange både familie, kollegaer og venner var mødt op for at være med til at fejre Jørn B. Hansen på dagen. Kollegaerne i Vejle amtsklub ønsker dig tillykke med dagen. Kurt Bauer. 50 år Mandag den 22. december 2003 fyldte Lars Larsson Frederiksværk/Hundested 50 år. Mange kolleger var mødt op for at fejre Lars på dagen, og vi i Frederiksborg Amtsklub vil hermed ønske tillykke, og håber at du må få mange gode og aktive år fremover. På amtsklubbens vegne Børge Salling. Nye svende "Lasse" 50 år Den fyldte vores gode kollega fra solskinsøen Bornholm Lars Jørgensen 50 år. Jeg beklager meget, at du ikke fik besøg af undertegnede på dagen, men håber du har haft tid til at nyde et lille glas cognac og en god cigar. Et stort tillykke fra amtsklubben til vores altid aktive kasserer og festarrangør. På amtsklubbens vegne Jens SKORSTENSFEJERFAGETS VÆ R K TØ J SA F D NG i EL Man køber naturligvis sit værktøj hos Skorstensfejerfagets værktøjsafdeling Tlf. nr Altid hurtig levering Årets sidste svendeprøve blev afholdt i Tønder den 7. november De nyudlærte er fra venstre: Peter Thorslund Hansen (Niels Jørn Zepernick, Herlev), Gunnar Frank Henriksen (Kim Sørensen, Køge), Morten Toft Johansen (Karl Otto Pilgaard, Tønder), Kasper Knørr Nielsen (Bo Behrensen, Præstø), Paw Jensen (Bent H Jensen, Holbæk), Per Hofstedt (Carl Jørgensen, Otterup). - Skorstensfejerlauget ønsker tillykke. Skorstensfejermesteren 1/200411

12 Vagn Blæsbjerg 50 år Den fyldte kollega Vagn Blæsbjerg i Lemvig 50 år. Vagn var svend i Lemvig distriktet under Charley Schmidt indtil den 1. januar 1989 hvor Vagn afløste Charley som mester. Vagn er en meget aktiv og loyal kollega og altid sikker deltager i vore klubmøder. Kollegaerne i Ringkøbing Viborg ønsker hjertelig tillykke med dagen, samt held og lykke i fremtiden. Vi takker for en rigtig god fest, som blev afholdt i Feriecentret i Lemvig. Jens Chr. 60 års fødselsdag. Den 5. december 2003 kunne skorstensfejermester Ib Kirkegaard holde sin 60 års fødselsdag i sit hjem i Skanderborg sammen med sin familie og sine nærmeste venner og kolleger. Ib har i sit embede som skorstensfejer, foruden at drive et velfungerende distrikt, formået at afse tid til at virke i laugets ledelse, først som medlem af hovedbestyrelsen, hvortil han blev valgt på generalforsamlingen Endvidere har han i 10 år været formand for Århus amtsklub, fra 1993 til 2003 og minsandten om han ikke stadig besidder en vigtig post, nemlig hvervet som ansvarlig for laugets begravelseskasse, som han overtog efter John Lindquist i Ib har altid været velanset blandt kolleger, - tænk blot på hvordan han forvalter valget som dirigent med sikkerhed og autoritet. Glemmes må det heller ikke, at han i to kongresperioder var medlem af festudvalget og derved stod som medarrangør af laugets kongresfester. Nu er 60 år jo ingen alder for en aktiv mand som Ib, og ved fødselsdagsfesten slog han da også fast, at han ikke agter at lægge linen fra sig sådan lige med det samme. Som han sagde: "Mine børnebørn skal med bedstefar ud at feje skorstene", medens han kastede et blik ud af vinduet, hvor hans første barnebarn lå og sov trygt i sin barnevogn. Vi er mange, kolleger der sender dig en glad tanke med ønsket om at du får lov at virke til du engang får oldebørn! Århus Amtsklub Jørgen Keis Allike-riste Afprøvet og omtalt i Dansk Gasteknisk Center s projektrapport, "Aftrækshætte og Fugleriste" NYHEDER! Rund & oval til glaseret rør Leveres i alle størrelser f. eks. 24x24, Ø15, oval 15x24 eller efter opgave. KROVEJ 5, NR. FARUP. DK-6760 RIBE TLF./FAX: MOBILTLF.: Guldbryllup: Inge og Max Roesen kunne den 12. december fejre deres guldbryllup. Klubben ønsker tillykke. Max Roesen var mester i Græsted - Gilleleje kommune fra 1. april 1965 til 31. juni Max har i sin tid som mester været ret aktiv inden for faget både som amtsklub formand, formand for fagets fagtekniske udvalg og medlem af laugets forretnings udvalg. I sin fritid var det fodbolden der havde den store interesse, også her drev Max det vidt, han var fodbolddommer. Endnu engang tillykke. På klubbens vegne Lars. 12 Skorstensfejermesteren 1/2004

13 L augets nye oldermandskæde Af Palle Krag Jan Sørensen har et andet sted i bladet beskrevet sin "jagt" på Skorstensfejerlaugets "gamle" oldermandskæde. Jan har tidligere refereret om eftersøgningen, og at den løb ud i sandet, langt nordpå i Jylland. Igennem nogle år har jeg deltaget i fagets organisationsarbejde, og stået på sidelinien, når Lauget er blevet rost for at holde på gamle regler og traditioner, specielt ved svendeprøverne. Skiftende gæster har udtrykt beundring, for vor omhyggelighed og uvilje til at kaste gamle traditioner bort. Derved er min opmærksomhed på en oldermandskæde blevet skærpet. Oldermandskæden er netop det eneste, som mange andre håndværksfag har tilbage af traditioner. Formanden kendes ved, at han bærer kæden. Uddelingen af svendebreve foregår i kantinen, hvor der så til lejligheden bydes på en kop kaffe. anskaffe en "ny" oldermandskæde, som kan tages i brug en gang i det nye år. Det er selvfølgelig meningen, at kæden skal bruges ved svendeprøveafslutninger, men også ved enkelte andre officielle lejligheder. Kæden bliver fremstillet i sterling sølv med forgyldning og sort rhodinering. Rhodineringen omkring Laugets logo på frontpladen vil fremhæve logoet, der som bekendt er løver og ovn fra fanen og Laugets lade. Kæden rundt om halsen består af mindre plader, der som led er sammenholdt med en sølvkæde. Kædens enkelte plader er til indgravering af oldermændenes navn og perioder. Sølvkæden mellem pladerne er af guldsmeden tænkt som skorstensfejerens line. Lukketøjet i nakken, som to kugler, der føres igennem en brudt plade, er også hentet fra værktøjet. Hver enkelt plade i kæden er øverst forsynet med samme ornamentering som nederste del af fanens logo. Derved opnås en helhed i selve frontplade og kæde. Arbejdet udføres af guldsmedemester Hanne Breinbjerg, der har samlet en del eksperter til at hjælpe med arbejdet. Vi håber på et godt samarbejde med guldsmeden, og at resultatet vil højne og udbygge vore traditioner til glæde for Laugets medlemmer i mange år fremover. Hovedbestyrelsen har, på sit sidste møde i jubilæumsåret, besluttet at N ye arbejdssedler Som et led i kvalitetssikringsordningen er det besluttet, at der såfremt der ikke kontrolmåles på en ejendom med oliefyr - skal angives dato for ORserviceeftersyn samt firmanavn (jf. mærkaten). Dette gøres ved et notat på arbejdssedlen. Khi-Data har derfor ændret sine arbejdssedler, så der nu er en rubrik til at angive disse oplysninger. DATO BEMÆRKNING TUR NR. OR-MÅLING DATO SYN FEJNING På arbejdssedlen påføres firmanavn og dato for OR-eftersyn, eller dato for egen kontrolmåling/-afbrudsmærkat. Skorstensfejermesteren 1/

14 R aduno Internationale dello Spazzacamino indkalder igen til møde i Santa Maria Maggiore. Skorstensfejere fra hele europa vil igen samles i Santa Maria Maggiore til det 23. skorstensfejertræf i dagene 03. til den 06. september Af Jan Sørensen. København Så er det blevet tid til at afgøre, om man skal deltage i dette dejlige arrangement i Norditalien i år, møde en masse dejlige kollegaer fra hele Europa, opleve den dejlige stemning i denne lille by som hvert år i september bliver omdannet til skorstensfejernes hovedstad. Til dem, der ikke har deltaget før, eller ikke har været med de seneste år, kan jeg fortælle, at arrangementer dernede bare vokser og vokser. I 2003 var vi op imod 8oo dernede og der kommer utroligt mange lokale for at overvære begivenheden. Sidste år var torvet fyldt til bristepunktet og der var tilskuere langs næsten hele ruten gennem byen. Lige som de foregående år vil der være flere muligheder for at deltage: Vi forsøger at få arrangeret en busrejse, fra enten Jylland eller Sjælland, hvor vi tager en uge med afrejse fra Danmark onsdag den og med hjemkomst onsdag den udflugt eller anden form for arrangement i Nord italien. Vi har pt ikke fastlagt andet end rammerne til busturen, men der vil selvfølgelig komme en endelig og fast beskrivelse af turen derned inden i binder jer til rejsen. Prisen med ½ pension og hotelværelser samt alle udflugter og busrejsen, vil komme til at ligge omkring kr. pr. person i dobbeltværelse, der må regnes med tillæg for enkeltværelse. Ønsker man selv at køre eller flyve derned tilmelder I jer til mig og jeg sørger så for bestilling af hotel samt tilmelding til arrangementerne dernede samt afregner for disse til arrangøren. Hvis I vil deltage dernede på en af måderne, bedes I kontakte mig på enten tlf eller fax eller mail kbh6@skorstensfejeren.dk Der vil blive et besøg hos kollegaer på vejen ned og en eller anden form for udflugt under vejs. Mandagen vil der også være enten SKORSTENSFEJERENS SKILTELEVERANDØR * Bildekorationer * Facadeløsninger * Indkørselsskilte DESIGN & * Reparationer skilte Produktion Elmevej 1 * 4780 Stege * Tlf Læserbreve og debatindlæg modtages med tak og sendes til redaktøren 14 Skorstensfejermesteren 1/2004

15 Efteruddannelse for skorstensfejere 2004 Kursus Termin Antal dage Ledige pladser Ajourføring love og bestemmelser Vi arbejder med love og bestemmelser der ligger til grund for det brandpræventive tilsyn Meget teori og lidt praktik Indregulering og kontrol af biobrændselsanlæg Vi arbejder med indregulering af stokerfyrede og håndfyrede biobrændselskedler, halmfyr samt br ændeovne. Vi foretager økonomimålinger på anlæggene. Lidt teori og meget praktik Fra øverst til... Kontrolmåling af oliefyr Vi arbejder med kontrolmåling af oliefyr under og over 120 kw Kurset giver nyt OR-bevis der også dækker oliefyr over 120 kw Ligelig fordeling mellem teori og praktik Aflyst Gennemført arbejde Skorstenes opbygning og konstruktion Vi arbejder med opbygning af skorstene og montering af foringer Lidt teori og meget praktik Tilmeldingsskemaer fås ved henvendelse til: Bodil Beck Direkte telefon Mail: bbe@eucsyd.dk Faglige spørgsmål vedr. kursusindhold mm. Finn Hansen Direkte telefon Mail: fh@eucsyd.dk Vejlegårdsvej Vallensbæk tlf Fax nederst! Siden er sidst opdateret den 19. januar 2004 Køb professionelt renseudstyr hos SKORSTENSFEJERVÆRKTØJ Jens Arne Frandsen. Moltkesallé 24. DK.6840 Oksbøl Tlf.: Oksbøl Skorstensfejermesteren 1/