Horslunde realskoles Elevforening. Aarskrift 1944

Transkript

1 Horslunde realskoles Elevforening Aarskrift 1944

2 ANSVAR! Det siges, at længselen efter at blive voksen er et af de ønsker, der gør sig stærkest gældende hos de opvoksende unge under læreaarene. Det er ganske naturligt, da denne fornaabning til fremtiden tjener som et styrkebælte overfor de mange hæmmende paalæg og den hyppige afhængighed af andres billigelse, der er uadskillelig fra en tilværelse, som af gode grunde mangler en hel del betingelser for fuld selvstændighed. Tanken om at faa frit vingeslag og egne midler at raade over tegner sig paa dette stadium i Jutter gylden straaleglans, som alt fjernt saa Jet kan. Hertil kommer en forudanelse af, at livet paa mange maader vil forme sig mere tilfredsstillende, naar sindet har vundet forhøjet kraft og tankerne større spændvidde. Intet kan være naturligere eller sundere end vokselængsler hos uudvoksede væsener, hvad vi jo iøvrigt alle er lige tij alderdommen. Men naturens gang er ikke saadan, at den attraaede vækst bringer lutter gevinst. Menneskets vej til forfremmelse er fuld af under fundigheder, hvad kulturhistorien til overmaal viser. Ogsaa det at blive fuldvoksen er en proces, der leder til uforud sete besværligheder og byrder. En enkelt side af denne nødvendighed eller tingenes logik har faaet navnet ansvar. Det er en simpel frugt af større livserfaring, udvidet tankesammenhæng og længere rækkende forudseenhed. Saa langt denne modning skrider frem, paa lægger den os nye baand og ny forsigtighed. Med haarde slag driver den os til at se og respektere konsekvenser, som ingen tankekraft eller muskelfærdighed kan fri os fra, kun tankeløshed kan tillade os paa strudsemanér at stikke hovedet i en busk. Med stigende modenhed vil overmaade mange ting, der i de unge Aar tegner sig som spøg, nys gerrighed eller anden pirringslyst, antage en anden karakter. Man faar øje paa, at de tilsyneladende letfodede begiven* heder sætter spor efter sig, forandringer som i kraft af tidens ubetvingelige løb spinder sig ind i fremtiden. Hvad er ansvar for noget? Faa meget overfladisk maade kan det beskrives som en vis sammenhæng mellem handlinger og deres følger. Men sagens kerne kommer først for dagen gennem en paavisning af bevægkræfterne, hvoraf ansvarsbevistheden gror op. Forud for dette maa man dog gøre sig adskillige ting klart: Enhver handling er en pro* 1

3 duktion af flere eller færre forandringer, dels i den hand lende persons egen organisme dels i omverdenen. Alle bevidste handlinger udspringer af et motiv, et bestemt behov eller ønske. Man siger sædvanlig, at handlingen gøres for de forandringers skyld, hvorpaa den sigter. Tillige maa det bemærkes, at handlinger altid er rettede paa noget frem* tidigt, noget tænkt der skal realiseres; samt at ophavsmanden (som undertiden blot paabyder handlingen, men ikke selv udfører den) altid betragter de paagældende forandringer som fordele. Og endelig, at enhver frembringelse af foran* dringer, selv om de er smaa og lette, er forbundet med omkostninger (ulejlighed, arbejde eller andre ofre), man siger gerne, at disse omkostninger godtgøres eller opvejes af de tilsigtede fordele. Det vil heraf fremgaa, at produk tionsomkostningerne ifølge sagens natur maa ydes saa at sige paa kredit; den, der yder omkostningerne, bygger paa forventningen om at høste de tilsigtede fordele og føler sig derfor snydt, hvis de fratages ham eller forspildes ved andres forstyrrende indgriben. Denne analyse, som for kortheds skyld overspringer adskillige punkter, der i mere komplicerede tilfælde virker med, skulde være paa engang Jetforstaaelig og ubestridelig. Alligevel kan der af disse næsten selvfølgelige forhold ud lægges to grundlæggende love, som spiller en stor rolle i samlivet mellem mennesker, idet de griber ind i utallige ting, der er af vigtighed for enhver. De kan sammenfattes under navn af produktionens lov. Den ene lyder: det tilkommer enhver at erholde og raade over frugterne af sin personlige værdiproduktion, forsaavidt der hertil ikke uden tilladelse er brugt værdier, som tilhører andre. Den, der afholder omkostningerne, maa ogsaa høste fordelene, der skabes, ellers gaar der brud paa forudsætningerne. Uden denne regel vilde folks virkelyst snart aftage i katastrofalt omfang. Tillige er det klait, at en saadan produktion ikke berøver andre noget, de har ingen grund til at gøre krav paa nogen del af frugterne. Dertil kommer, at enhver, der selv forlanger som sin ret at høste udbyttet af sine anstrengelser og ofre, dermed indrømmer, at andre maa nyde samme rettighed. Samfundsliv maa nemlig hvile paa gensidighed, hvis det ikke skal udarte til siagsmaal og anden forbryderisk handiemaade. Jeg har omtalt den nævnte ejendomsret, fordi den anden produktionslov, der ligger til grund for ansvarsforhold, i nogen maade er sammenvokset med den. Ansvar har sin rod i, at saa godt som alle handlinger bevirker flere for* 2

4 andringer end dem, for hvis skyld den udføres. Der sker bivirkninger, og maaske forplanter nogle af de indtraadte forandringer sig ud i fremtiden og afsætter eftervirkninger, som betydeligt overskrider, hvad ophavsmanden tilsigtede. Af saadanne bivirkninger og eftervirkninger findes der i mange tilfælde nogle frembragte ændringer, som er til skade for andre personer, der rammes uforskyldt. Det er den slags skader, ansvaret drejer sig om. Loven lyder, at ophavs manden til disse uvelkomne følger skal godtgøre de skader, sagesløse personer lider ved hans foretagender. Tilsammen siger de to produktionslove, at den handlende skal høste hvad han har saaet, enten følgerne er gode eller onde, og uanset om de rammer ham selv eller andre. At kravet om godtgørelse er ubestrideligt, kan ses af, at skadevolderen uden tvivl selv, i tilfælde af at han lider tab som følge af andres handlinger, vil forlange at faa disse tab erstattede; det hører til den sikkerhed, enhver behøver overfor sin næste. Men hvad han paadutter andre som pligt, skylder han for sit eget vedkommende at anerkende som pligt i paakommende tilfælde, det maa være gensidigt for at have Gymnastikhold fra

5 tilbørlig gyldighed. Rettigheder og pligter i samfundet er simpelthen to sider af samme sag, det ene bærer og opvejer det andet; ensidigt set har ingen af delene rimelig mening. Gensidigheden er den eneste paalidelige fredstiftende ordning af sagerne. Den oprindelige tilstand, alles krig mod alle, er som enhver kan forstaa ødelæggende for alle og derfor taabelig. Den her givne forklaring er kun en skitse af, hvad der i al almindelighed ligger til grund for civiliserede menneskers ansvarsbevidsthed. Forholdene er ofte mere indviklede, saa at der findes en mangfoldighed af specielle ansvarsproblemer, som for kortheds skyld ikke kan medtages. En og anden, som faar nærværende aarsskrift i hænde, har maaske hørt nogen sige, at moral i det hele taget er et fletværk af upaalidelige paastande, som spekulanter har opfundet og vil prakke folk paa. Det kan derfor være værd at notere, at produktionens lov i dens helhed udgør maaske hovedparten af, hvad man i det daglige liv forstaar ved moral eller retskaffenhed. Det staar enhver frit for at prøve, om de nævnte handlingsregler kan omstødes. Direkte fornægtes de ialfald meget sjældent, endikke af de mest ryggesløse politikere. C. Lambek. Eksamensholdet i

6 Skoleminder Efter Tilskyndelse af Horslunde Realskoles energiske For mand Hr. Læge Knudsen blev jeg ret tidlig Elev paa Skolen og gik der i en Tid, hvor den senere saa sørgeligt tilintetgjorte Opfattelse, ' W,, at en Krig mellem Europas Kulturstater er en Umulighed, vandt større og større Tilslutning. Der taltes om den russisk japanske Krig, navnlig om Port Arthur og om den Skæbne, der blev den russiske Flaade, der passerede vore Farvande, til Del, men dette skete jo langt ovre i Østen mellem Folk paa et lavere Kulturstade. Der taltes Flyvning, særlig foranlediget ved, at en Nevø af Elleham mer var Elev paa Skolen, og i Anledning af Rigsdagsvalget blev der ' *» talt Politik i nogle Dage og endog afholdt Prøvevalg. Livet paa Skolen gik iøvrigt sin støtte, rolige Gang, og der blev fulgt S:B:;S«S{ godt med i Udviklingen; saaledes fik Skolen sin egen Gymnastiksal vel forsynet med Redskaber. Ved at tænke tilbage paa sin Skoletid er det naturligt, at Mindet om Lærerne først kommer frem, idet deres Ind flydelse paa Elevernes Udvikling jo rækker langt videre end boglig Lærdom. Jeg mener at kunne prale med at have haft gode Lærerinder og Lærere, som jeg alle mindes i Taknemmelighed, de elskelige Lærerinder Frøken Bjørn og Frøken Nielsen havde jeg hele Skoletiden, medens Hr. Wesenberg var Skolebestyrer i de første Aar, men kun en kort Tid havde jeg ham som Lærer. Jeg mindes ham bedst komme gaaende Grosserer Mejer Antonensen, Aalborg med sin Porcelainspibe, og saa naar han fandt Anledning til at lange en Lussing; det var ret nerve= pirrende at skulde staa ret for ham, for man vidste aldrig fra hvilken Side Lussingen kom; Wesenberg slog nemlig ligesaa sikkert og uventet med venstre som med højre 5

7 Haand. Wesenberg blev som Bestyrer efterfulgt af Hr. C. Lambek, der havde en hel anden Maade at foreholde os vore eventuelle gale Streger eller manglende Flid paa; vi blev saa flove. Jeg vil gerne her give Hr. Ekspeditionssekretær cand. jur. H. L. Thomsens Udtalelser i Aars skriftet for 1943 min fulde Tilslutning og tilføje en særlig Tak til Hr. Lambek for de ekstra Timer, jeg fik i Dansk, medens Kammeraterne havde Fransk, disse Timer har haft væsentlig Betydning for mig gennem Aarene. Fransktimerne blev ellers for det meste anvendt til Øvelse i det ædle L'hombre Spil. Jeg kan ikke undlade at minde mine Kam* merater fra dengang om Hr. Lambeks fænomenale Færdig* hed i at skrælle Frugt, det var helt spændende at følge, om Skrællen sluttelig blev taget af Frugten som een lang Strimmel, og det lykkedes næsten altid. Jeg mindes Hr. Hansen med den»lille gule«; samme»lille gule«var ofte uheldig. Hvis den en kort Tid kom udenfor sin Herres Varetægt, var den tilbøjelig til at komme ind under Kate deret, og en Gang den var anbragt i et af de Huller, der findes i Gulvet i Gymnastiksalen til Brug for Bommene, vilde Skæbnen, at en Madras i Skyndingen blev slæbt hen over den, og den fandtes først, da Madrassen igen blev fjernet, men, o, vel»den gule«var knækket, og en ny maatte anskaffes. Videre havde vi den stovte Sømand Hr. cand. mag. Sørensen, der foruden at lære os Matematik paa sin egen bramfri Maade, lærte os at danse, og endelig den ganske unge Lærer Hr. Rasmussen og Jyden Ovesen, som vi havde til Naturhistorie og Geografi; det maa saa ledes være af Hr. Ovesen, jeg fik mit Skolekendskab til Aalborg, hvilket gik ud paa, at Aalborg var en meget gammel By med Bindingsværkshuse, smalle Gyder og Stræder og gennemstrømmet af Aaer. Jeg blev derfor noget skuffet, da jeg i 1915 første Gang kom til Aalborg og ikke kunde finde Aaerne, kun Gadenavne antydede, hvor de havde løbet, medens Aavandet blev ledet gennem en Kanal, der nu ogsaa er overdækket. En Del af de gamle Gader havde maattet vige for Anlæget af en bred Boulevard fra Torvet til Banegaarden, og i min Aalborgtid er yderligere store Dele af Byen moderniseret, og Resten af de gamle Bydele staar for Tur, saa kun enkelte Bygninger med det ærværdige Jens Bangs Stenhus og den saakaldte Ellen Marsvins Gaard i Spidsen vil komme til at minde om det gamle Aalborg. I Erindringen dukker ogsaa Mindet om Køreturene til og fra Skolen op, Vejret tilladende, skete denne paa Cykle, 6

8 min Skærveknuser var Genstand for mangen Vits. Men om Vinteren var jeg kørende sammen med Kammeraterne fra Utterslev Præstegaard, og vi kørte mangen Kapkørsel med Elever, der skulde samme Vej, men som Regel havde vi en broget Islænder, der var Pasgænger, og den bestemte selv Farten; men det hændte ogsaa, at vi havde en Hest for, der var saa letgaaende, at Kammeraterne ikke ønskede at køre om Kap med os. Jeg mindes Skøjteløb om Vinteren, Fodboldtimerne om Sommeren og de Hvilepauser, vi holdt i Foraarssolen paa Kirkegaardsdiget, dengang vi gik til Præsten og endelig de morsomme Skoleballer med Kotillon, ja, vi havde mange dejlige Stunder derovre paa det fede Lolland. Men ønsker vi os tilbage, alle vi, der nu er spredt over det ganske Land eller for nogles Vedkommende udenlands? Jeg er ikke sikker paa det, jeg for mit Vedkommende ønsker kun nu og da at komme paa Visit og se de gamle kendte Steder og siger iøvrigt med Danskamerikaneren, at der, hvor mine Børn er født og opvokset, føler jeg mig hjemme. Dog i et er vi sikkert alle enige, nemlig i vor Taknemmelighed for det Initiativ, der er taget til Dannelsen af Elevforeningen, og for enhver Hilsen vi modtager fra Foreningen. Mejer Antonsen. 7

9 Minder fra femte Klasse. Fortælle om min Skoletid i Horslunde - dykke ned i Mindernes Dyb og drage frem Træk og Hændelser, store og smaa fra den Tid kan jeg det... Mindet er en underlig Ting, det kan boltre sig fortroligt og varmt i ens Tanker en stille Stund, men tager man det frem og vil fortælle om det, bliver det hele saa let til ingenting. Hvordan trylle frem Atmosfære, Aanden, som den var ved den Skole dernede paa min Tid jeg prøver. Mindes en varm Sommerdag engang i femte Klasse, det Klasseværelse, som havde et Vindue mod Syd og to ud til Pladsen med den gamle Vandpost. Frk. Nielsen paa Katederet - jeg ser hende for mig, sort Fløjelsbaand i Haaret eller var det om Halsen og sort Lastingsforklæde, ikke? sandt? Svær og massiv, dejlig hyggelig var hun, en Lærerinde i Klasse for sig. Bare de tossede Drenge havde forstaaet alting bedre, havde hun været sparet for mange Ærgel ser. Else Christiansen, f. Nielsen Jeg hører hendes ejendommelige lidt rystende Stemme:»Nu dig Bodil The Romans in Britain«hører den monotone Udtale hele Klassen havde:»a long time ago...«var det ikke saadan? Og der var Ella og Esther Bjørn og Musse, den altid pligtopfyldende, og hende der i Krogen, Hansa, for ikke at glemme Gudrun, Klassens lille yngste. Og Drengene der paa det forreste Bord Alexander med Næsen helt nede i Bogen, og Johannes Clausen, og saa John og Kaj Vind, den lille blide. I næste Række sad to fra Øerne, den ene var fuld af Spillopper til stor Morskab for os andre, men til mindre for Frk. Nielsen. Han havnede i Reglen oppe ved Siden af hende paa Katederet, hvorfra han drev sine gale Streger endnu videre. Helt nede ved Vinduet sad Johannes, min gode Kammerat gennem hele Skoletiden, han var den eneste af hele Klassen, der tog afsluttende Eksamen sammen med mig, alle de andre blev siddende to Aar i sjette, nogen maaske i femte, de var vist meget unge allesammen. Men der maa have været een til, der sad bestemt to dernede... Klassens 8

10 Inventarium bestod^bl. a. af et Skab, hvorpaa der stod en Globus, og som indeholdt de til Zoologitimerne nødvendige, men dog saa plaj somme Dyreknogler, af dem fandt jeg i hvert Fald kun et Menneske? kranium interessant. Ja, naar jeg tænker paa disse Zoologitimer, ser jeg for mig hele Katederet fuld af Fugle, man skulde kende dem alle bare man slap for at komme op, man slap i Reglen ikke, især hvis Samvittigheden ikke var helt i Orden. Mon Hr. Hyllemose kunde se det paa os? Ja, den Fornemmelse af Skamfuldhed, som man fik, naar man stod der og ingenting kunde, har forfulgt én langt efter. Saa havde vi Sang. Hør Hr. Damsagers Violin:»Nu lider Dagen...«med Marie Louise, laant fra syvende Klasse, som Solosanger. Bedst hos Hr. Damsager var dog Fysik. Der blev spurgt utroligt meget i de Timer. Alle Naturens mærkværdige Foreteelser blev drøftet. Havde vi anet Elektroners og Positroners Eksistens, havde de sikkert givet Samtalestof til mange Timer - men Tak, Hr. Damsager, fordi vi i Aarsskriftet fik rede paa dem alligevel. Frk. Møller med dette Navn stiger et Væld af lyse Minder frem baade fra Skoletiden og Aarene derefter; men i femte Klasse var Navnet fast forbundet med Historie; og Historie det var Aarstal og det, der var endnu værre, vi husker Titler som Inkvisitionen, Napoleonskrigen og Cromwel og i Forbindelse hermed hendes:»nu bliver jeg snart alvorlig vred.«jo, du kan tro, vi husker det, Hans Ludvig (derimod maa jeg i Parantes bemærke, at jeg slet ikke erindrer den af dig beskrevne Episode med Præstens Pærer; men rimeligt nok har jeg dengang været en saadan hyklerisk lille Person. Var Gymnastiksalen ikke Skolens Stolthed? Naar vi Piger havde Gym* nastik, anstrengte vi os virkelig. Jeg mindes endnu, at Ellen Skotte var saa straalende til Højdespring, og at vi engang havde Besøg af en Gymnastikinspektrice, som lærte os nogle Sangleje:»Jeg gik mig i Lunden -«og»i Dag er det første Maj...«Og kan I saa huske, naar Frk. Møller gav os Lov til at lege Vand, eller var det Sørøver det hed? Det var i hvert Fald det sjoveste vi vidste, og naar vi om Sommeren spillede Langbold. Og der var Haandarbejdstimerne, som foregik i syvende, med forud* gaaende Haandvask i Lærerværelset. Frk. Møller for Enden af de tre sammenstillede Borde, hyggeligt sludrende med os, alle aktuelle Begi* venheder blev drøftet. Det var især Ingrid Fensmark og Grethe Knud* sen, der havde de store Oplevelser, men jeg husker tydeligt Gudrun Koefoed fortælle om sin lille Søster, alt imens hun broderede paa en lille Tylskjole til hende. Naa, men tilbage i vor Klasse i femte. Sommetider var der vældig Støj i Klassen ved Siden af, der huserede nemlig en hel Masse Drenge af raskeste Art, med Agnes Friis som eneste Pige. Hvad de hed der inde... Asger, Svend Clausen, Jørgen og Skolens to Bajadser: Mor ten og en Mortensen (det Forvavn kan jeg ikke komme paa), ja, der 9

11 var mange flere. Hvordan Agnes kunde klare sig i den Flok er vist et helt Kapitel for sig. Nej, hør nu, kan I huske, da jeg en Morgen, da Timen var begyndt, kom ind med Hat paa til stor Fornøjelse for hele Klassen, og oh Skræk, da jeg opdagede, at det var mig, der fremkaldte Munterheden. Hvor de dog altid styrtede af Sted, naar Klokken ringede»slut for i Dag«. Taskerne var allerede pakket og spændt i Slutningen af sidste Time, og ud for de alle. Det var som et Kapløb om at komme først. Gaarden vrimlede med Heste, Jumber og Cykler. Jeg ser endnu John Coulthard svinge Kasketten, naar han i sin Gig»strøg«ud af Pladsen, det saa imponerende flot ud og Hr. Lambek midt i det hele»smaaskændende«. Hr. Lambek, som maa blive det centrale, naar man saa mange Aar efter mindes sin gamle Skole, af ham lærte man for Livet; men vi havde ham ikke i femte. Vi, der skulde hjem med et senere Tog, kunde tage den mere med Ro. Vi havde endnu en Tid, inden vi kunde komme hjem. En trist og kedelig Tid var det, hvor Skolens Aand var borte og vi følte os ene og forladte. Hilsen til jer alle fra femte. ELSE CHRISTIANSEN, f. Nielsen, Egehuset, Guldborg L. 10

12 Nye Medlemmer: Forlod Fødselsaar Skolen og Dato / Arkitekt Valdemar Jørgen Lund, Vordingborg / Fru Ellen Knak, f. Rasmussen, Barkholm, Løjtofte, Nakskov / Forpagter Christian Borella, Sæbyholm, Nakskov / Fru Karen Sofie Christensen, f. Rasmussen, Enghave* gaard, Almstofte, Sneslev / Handelsgartner Hans Jocob Højer Samuelsen, Horslunde / Mejerist Lars Jørgen Aage Jensen, Skovsgaardsvej 24, Nakskov / Konsulent Jørgen Rasmussen, Tjørnevej 2, Lyngby / Overlærer Henrik August Skotte, Møllemarkens Skole, Nakskov. Privat Bolig: Karbergs Alle, Nakskov / Mejerist Peter Jensen, Marienlystvej 26, Nakskov / Hønseriejer Christen Juul Rasmussen, Lindet pr. Vesterborg / Bibliotekar Willie Kelter Wesenberg, Svendsbjergvej 24 a, Hvidovre, Valby / Redaktør Jens August Valdemar Jensen Skaaning, Jyllandsposten, Aarhus. Privat Bolig: Yrsa vej 3, Aabyhøj / Fru Karoline Kristine Nielsen, f. Jensen, Nakskov Mejeri, Nakskov / Fru Emilie Schwartz Petersen, Maagevej 17 St., København N. V / Fru Magda Bæhr, f. Petersen, Johannes Kellersvej 24 St., København V / Fru Grethe Hansen, f. Coulthard, Vejlegade 15, Nakskov / Fru Ellen Olsen, i Friis, Cafe»Børsen«, Nakskov / Proprietær Svend Aage Frederiksen Coulthard, Skred* torpegaard, Onsevig / Fru Provstinde Agnes Marie Hillgaard, f. Christen* sen Bjørn, Skivholme Præstegaard pr. Skovby (Øst* Jylland) / Fru Hansigne Dagmar Juhl, f. Antonsen, Willemoes* gade Sal, København / Proprietær Knud Sølling Bøgvad Theil,»Kristine* feld«, Græshave, Gloslunde / Frk. Ester Frederiksen, Tamsborgvej 30, Hillerød / Fru Ellen Margrethe Nielsen, f. Schwartz, Kurlands* gade Sal, København S / Fru Else Kathrine Schmølker, f. Christensen Bjørn, Frederiksborggade Sal, København K / Depotejer Carl Otto Frederiksen, Helsingørsgade 45, Hillerød. 11

13 Forlod Fødselsaar Skolen og Dato / / / / / / / / / / / / / / / / / / /8 26/ Tiltraadt Skolen 1/8 10/ Frk. Ester Kristine Christensen Bjørn, Strandboulevarden Sal tv., København 0. Frk. Ella Sofie Larsine Brandt, Nørregade 39, Ringsted. Formand Johan Theodor Hvalsøe Carstensen, København. Automobilhandler Frederik Ove Frederiksen, Trekanten, Holbæk. Fru Emmy Godtchalk Hansen, f. Frederiksen, Ordrup Jagtvej, Charlottenlund. Arbejdsmand Aage Hans Jørgen Mathias Jochumsen, Skolevej 148, Nakskov. Fru Anna Gudrun Jensen, f. Munch Koefod, Kirses bærbakken Sal, Hillerød. Filialbestyrer Niels Peter Henning Brandt, Slotsvænget 31, Hillerød. Forskolelærerinde Fru Kirsten Wilhelmine Kaarup Nielsen, f. Hansen Sigvard, Nr. Herlev Skole pr. Hillerød. Gartner Holger Kragh, Roløkke pr. Købelev. Fru Tandlæge Emma Sofie Jørgensen, f. Bækkel Pe» tersen, Rudkøbing. Ungdomslejrleder Ivan Ejby Bjørn,»Prøven«, Rød«ovre, Vanløse. Frk. Maggy Anna Schultz, f. Hansen, Bredgade 42, København K. Arkitekt Poul Johansen, Østergade 45, Roskilde. Frk. Asta Marie Jensen, Vindeby, Onsevig. Frk. Gerda Winding, Dyrehospitalet, Emdrupvej, København N. V. Frk. Muthi Kirsten Hansen, Frederiksborgvej 56, København N. V. Bankassistent Jørgen Johansen, Østergade 45, Roskilde. Lærerinde Frk. Ragnhild Dam, fer Horslunde Realskole, nu Kindvig Skole pr. Mern. Lærerinde Frk. Arngod Heje, paa Realskolen i Hors«lunde. Almindelig Forberedelseseksamnen blev i Aaret 1912 taget af født 24/ August Frederik Buchmann... 3 Sprog 5/ Karl Emil Buchmann / Tronier Frederik Christensen / Arnold Emil Christiansen

14 født 15/ Valdemar Hovmand Madsen... 3 Sprog 5/ Hans Jørgen Nielsen / Magnus Christian Rasmussen... 3 (124 Points, højeste Eksamen fra 1899 til 1934) 12/ Rasmus Sigvard=Hansen Sigvard... 3 Sprog 4/ Christian Bernhard Rasmussen Sthryh C/ Hansine Dagmar Mejer Antonsen... 3 Sprog 11/ Agnes Marie Christensen Bjørn / Ellen Kirsten Munch Koefoed / Laurits Kristoffer Momme / Levi Ulrik Pedersen / Karl Aage Petersen / August Johannes Abraham Thomsen / Aage Marius Christensen... 2 Sprog 27/ Anna Frederikke Hansen / Jørgen Christian Hansen / Else Jacobine Henrika Heje / Erika Birgitte Larsen / Rasmus Ingemann Nielsen / Aase Henriette Marie Støiholm / Knud Sølling Bøgvad Theil / Else Kathrine Christensen Bjørn... 2 Sprog 4/ Poul Johan Bikhmann / Jørgen Rasmus Winter Christiansen / Frederikke Marie Hansen / Frits Biel Knudsen / Sigrid Ingeborg Olsen / Knud Rudolph Høvring Weise / Christian Matthæus Carstensen... 3 Sprog 11/ Arthur Gudmund Dalsby / Evald Andreas Jensen / Bjørn Munch Koefoed / Poul Henrik Bøgvad Theil Sidste Aar tog følgende Præliminæreksamen paa Skolen: Edel Bach, 193 Points... 12,87 gx 2 Sprog Birgit Christiansen, / 3 Points... 13,18 mg-f- 2» 13

15 Inger Agnete Frederiksen, 200 Points... 13,33mg-^ 2 Sprog Britta Hemmingsen Hyllemose, / ,31 g 2» Lars Henrik Prier Jensen, 200 Points... 13,33 mg-f- 2» Ingemann Knudsen, 2131/ ,22 mgx 2» Inge Hanna Marcussen, 217 Points... 13,56 mg-f- 2» Palle Pilegaard, 186 Points... 12,10 gx 2» Henning Poulsen, / 3 Points... 13,98 mg 2» Else Krøier Rasmussen, 215%... 14,38 mgx 2» Kristen Rudolph, 189 Points... 12,60 gx 2» Jytte Marie Søigaard, / ,91 gx 2» Følgende Elever taget Præliminæreksamen i Aar og er dermed det 46. og sidste Hold i Skolens Tid. Næste Aar tages den første Realeksamen. I Aar tages den første Mellemskoleeksamen. Verner Holm Jensen, Hejringe, Vesterborg... født 11/ Hansa Christjansen, Kastager... 5/ Lis Birket Hansen, Horslunde / Lonny Clausen, Torrig / Grethe Kofoed Jensen, Horslunde / Verner Fabienke, Horslunde / Erik Hansen, Kastager / Willy Larsen, Kastager / Egon Hansen, Horslunde / Knud Aage Knudsen, Torrig / Aage Pedersen, Vesterborg / Frede Jensen, Torrig... 7/ Karlo Hansen, Horslunde / Knud Hansen, Fejø / Anne Birket Hansen, Horslunde... 28/ Elly Henriksen, Horslunde / Peter Christiansen, Mindebo, Nordlunde / holdt den 10. og 11. Juli en meget vellykket Sommerudflugt til Køben* havn. Ca. 60 forhenværende Elever med Familie mødte op til denne Udflugt, og en Gentagelse af en saadan Udflugt vil sikkert kunne finde Sted. Vor trofaste og meget interesserede Medlem i Foreningen, Hr. Direktør J. P. H. Ørs, København, havde inviteret Foreningens Med* lemmer paa et Besøg, i sin Virksomhed, Alfred Olsen &. Co. (Olie og Benzinfirma). Den 10. Juli samledes vi i Tivoli til fælles Kaffebord og selskabelig Samvær. Det var en stor Glæde for alle de fordums Elever atter at mødes og blev et saa betydeligt Møde ved Gensynsglæden. Vor gamle forhenværende Skolebestyrer, Forfatteren C. Lambek, blev Midtpunkt i Selskabet. Han havde trods sine 73 Aar fulgt Invitationen. 14

16 Selv fra Aalborg var en Elev med sin Familie mødt foruden mange andre fra Lolland«Falster og Sjælland. Næste Morgen mødtes vi hos Direktør Ørs i Kvæsthusgade 3, og efter at være bleven budt velkom* men af Direktøren fik vi en ganske interessant Forklaring paa dette gamle Hus, hvori vi befandt os; derefter blev Virksomheden beset, og stor Interesse var det for alle at følge Direktørens Beretning om Virk? somheden fra øverst til nederst. I Biler blev vi derefter kørt til Fris havnen for at bese de store Fabriks og Tankanlæg dér, hvilket blev fulgt af enhver med lige saa stor Interesse. Efter Turen til Frihavnen kørtes der til Glucie Restaurationen paa Østerbro, hvor en dejlig Fros kost ventede paa Selskabet. Her steg Humøret atter, og en Række lange Taler blev holdt. Amtsvejinspektør Hovmand Madsen talte for Direk tør Ørs, Inspektør N, P. Brandt for Fru Ørs, Driftsleder Bækhel Pe tersen talte bl. a. for Firmaet og Skolens Lærere, Lærerinde Fru Kirsten Sigvard Kaarup Nielsen, Nr. Herlev Skole, talte for Danmark og Direktør Ørs talte paa uforfalsket lollandsk for de Gæster, der var blevet gift med Lolliker. Desuden blev 2 Sange sunget,»der er et yndigt Land«og»Kong Christian«. Amtsvejinspektør Hovmand Mad sen fungerede som Formand, idet Formanden maatte forlade Selskabet allerede Kl. 11 Formiddag grundet Begravelse i Næstved. Efter Fro kosten toges der hjertelig Afsked, og alle var enige om, at det havde været en fornøjelig Udflugt. IDet vi i Aar for femte Gang udsender Elevforeningens Aarsskrift, er det trods strenge Tider mig en Glæde at konstatere en stadig Frem gang i Foreningens Medlemsantal. Sidste Aar bragte os en stor Til? gang, saa Foreningen nu tæller ca. 250 Medlemmer. Til næste Aar fejrer Realskolen sit 50 Aars Jubilæum, og det er mit Ønske, at mange vil møde op til denne Dag i September Maaned. Horslunde Kro er for? beredt paa Middagen, og en god Fest vil blive afholdt. Derfor mød op i 1945, hvor vi haaber, at Freden atter er i Danmark. Venligst p. T. Formand. A. FERDINANDSEN

17 Elevforeningens Udflugt i 1943 til København

18 Ved Elevforeningens Udfluft i Tivoli den 10. Juli 1943 Melodi: Fjorten Mand og»hera«... Velkommen i Tivoli! Hvem kan vel sidde rolig, naar Alexander støder i sin Lur? Tør nogen Ordren trodse? Hr. Lambek kommer c saa vi kan faa det som i Skolens Stuer. For den Tid var den bedste, dengang vi sled som Heste og ased for Eksamen at bestaa, og da vi alle tænkte:»gid Lærerne var hængte, saa frit vi kunde ud af Skolen gaa«. For nogle saa det slemt ud; det har vi alle glemt nu, Eksamensdagen huskes som en Leg; vi husker Fodboldture, men ikke alt det sure, for vi er blevet klog're, du og jeg. Nu ved vi, Skolen vilde kun være os en Kilde, hvoraf vi øste Kundskab og Kultur. Hang Lærdom daarlig ved os, tog vi dog alle med os i Livet ud en Skoleaand, som dur.. Saa lad os dyrke Minder hen over Aar, som svinder, og give Kammeratskabet os i Vold. Blev vore Piger Mødre, saa blev de bare sød're, og Smilet har vi stadig i Behold. Sig Tak til vor Forening, som optog Skolens Mening og samled os Elever fjernt og nær, Og Tak til alle Drenge og Pi 1 er, som langt om længe kom ind og mødte os i Byen her. Th.