Hvor erhvervsvenlige er kommunerne? - Stor variation i kommunale byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstider

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon august 2013 Hvor erhvervsvenlige er kommunerne? - Stor variation i kommunale byggesagsgebyrer og sagsbehandlingstider I disse år er beskæftigelsen presset. Der er derfor brug for nye arbejdspladser. Regeringen har meldt ud, at målet er ekstra private arbejdspladser frem mod Det kræver, at virksomheder udvikler sig. Ofte vil dette kræve en byggetilladelse fra kommunen, og her viser der sig stor variation i både byggesagsgebyret og byggesagstiden. I dette notat ser vi på om kommunernes byggesagsbehandling er erhvervsvenlig og understøtter erhvervsudvikling. Byggesagsgebyret er reelt en skat på erhvervsudvikling og jobskabelse. Og byggesagstiden fastholder de enkelte virksomheder i en venteposition, hvor jobskabelse udebliver, hvor forretningsmuligheder vanskeligere kan gribes, og hvor forbrugere i sidste ende får dårligere og dyrere udvalg, fordi sagsbehandlingen mindsker markedsdynamikken. Byggesagsbehandlingen er derfor et konkret eksempel på kommunal erhvervspolitik i praksis, hvilket flere interviews med kommunale chefer for byggesagsbehandlingen understøtter. Dette notat ser nærmere på, hvordan de enkelte kommuner præsterer på hhv. byggesagstid og byggesagsgebyr, og der opstilles en samlet rangering af kommunerne efter, hvor erhvervsvenlig byggesagsbehandlingen overordnet set kan betragtes. Ser man på byggesagsgebyret, ligger Ærø, Stevns og Holstebro Kommune lavest med hhv kr., kr. og kr., mens København, Frederiksberg og Greve Kommune opkræver de højeste gebyrer for at opføre en 5000 m2 fabriksbygning på hhv kr., kr. og kr. Forskellene mellem kommunernes gebyrer er meget høje, idet København opkræver næsten procent mere i gebyr end Ærø for en standardiseret byggesag. Niveauet for byggesagsgebyr synes ikke at være tilfældigt, idet der er en tendens til, at kommuner med et højt gebyr ofte opkræver dækningsafgift af virksomhederne, mens kommuner med et lavt gebyr sjældent opkræver dækningsafgift. Byggesagstiderne varierer også på tværs af kommunerne. Kommunerne med de korteste byggesagstider for sager afsluttet mellem marts 2011 til marts 2013 er Læsø, Vallensbæk og Vejle Kommune, hvor sagsbehandlingen ofte kan klares på under en uge. I den anden ende finder vi længst sagsbehandlingstid i Høje-Taastrup efterfulgt af Faxe og Hvidovre Kommune med gennemsnitlige sagsbehandlingstider på op til 431 dage. Samlet set har Ærø, Vallensbæk, Læsø, Holstebro og Nordfyns Kommune de bedste erhvervsvilkår, når der skal søges om tilladelse til at opføre bygninger til erhvervsbrug. De ringeste resultater finder vi derimod i Solrød, Odsherred, Hvidovre, Hørsholm og Fredensborg Kommune. Byggesagsgebyr og byggesagstid er kommunal erhvervspolitik i praksis Når virksomheder ønsker at bygge enten for at etablere sig eller for at udvide skal de søge om tilladelse fra deres kommune. En forudsætning, for at erhvervslivet kan øge aktiviteterne, er, at sagsbehandlingen afsluttes med en godkendelse af projektet. Om denne godkendelse kan gives, CEPOS Landgreven 3, København K

2 afhænger naturligvis af den gældende lovgivning og det enkelte projekt. Fokus i dette notat er på byggesagstiderne og de dertilhørende gebyrer, mens vi ikke forholder os til selve lovgivningen på området. Generelt for projekterne gælder det, at længden på sagsbehandlingen udgør en gene for virksomheder, som har et ønske om at introducere nye eller øge produktionen af eksisterende produkter. På samfundsplan vil en længere byggesagstid i sidste ende ramme forbrugerne i form af dårligere udvalg og højere priser, da en lang sagsbehandlingstid enten resulterer i øget omkostninger for virksomheden, eller at virksomheden fravælger at etablere sig eller udvide produktionen. I den enkelte kommune vil det forsinke eller hindre skabelsen af nye arbejdspladser. Generelt men måske mest synligt i forbindelse med en lavkonjunktur bliver kommunens borgere dårligere stillet, fordi der er færre ledige stillinger inden for kommunen, som borgerne kan søge. Kommuner med en lang byggesagstid på industri- og lagerbygninger skader altså erhvervslivet og jobskabelsen. Det er man også bevidst om i kommunerne, jf. dette citat: I Ho lst eb ro gø r v i en m ålrettet in d sat s fo r at fast h o ld e o g u d b y gge d en p o sit iv e u d v ik lin g i o m råd et. Og d et gø r v i b lan d t an d et v ed at sat se p å serv icem in d ed b y ggesagsb eh an d lin g. Hen r ik Lit t a u -Jen sen, Afd elin gsch e f fo r By gger i & ejen d o m m e i Ho lst e b r o Ko m m u n e. Også i forhold til byggesagsgebyret er der forskel kommunerne imellem. Historisk set har forskellene været så store, at et flertal i Folketinget har fundet det nødvendigt at ensrette grundlaget for gebyret, så det fremover skal opkræves efter tidsforbrug. Når byggesagsgebyret er vigtigt, er det fordi, gebyret reelt fungerer som en skat på erhvervsudvikling og jobskabelse. Jo højere gebyret er, jo mindre rentabelt bliver det for den enkelte virksomhed at tilpasse kapaciteten efter forretningsmulighederne i markedet. Dermed kan et højt byggesagsgebyr i nogle tilfælde gøre en udvidelse urentabel, hvorved kommunen går glip af nye arbejdspladser. En kommunal erhvervspolitik, hvor man har fokus på høj erhvervsdynamik og høj beskæftigelse, kan derfor dårligt betragtes som en succes, hvis man ikke kan fremvise lave byggesagsgebyrer og korte byggesagstider. Gebyrer For at kunne sammenligne byggesagsgebyret for en fabriksbygning på tværs af kommuner, er det nødvendigt at standardisere den pågældende bygning. Derfor har Energistyrelsen skabt en standard (fabriksbygning på 5000 m2 og m3), som gebyret er beregnet ud fra. 1 Tabel 1 viser byggesagsgebyret i de enkelte kommuner. Det fremgår, at 10 kommuner (Ærø, Stevns, Holstebro, Gladsaxe, Næstved, Sorø, Vallensbæk, Ishøj, Vordingborg og Læsø) opkræver et gebyr på kr. eller under. Lavest ligger Ærø, Stevns og Holstebro Kommuner med hhv kr kr. og kr. 1 Det er d er fo r m u ligt, a t k o m m u n er n es in d b y r d es p la cer in g v il væ r e a n d er led e s, h vis d er t a ge s u d ga n gsp u n k t i en a n d en st a n d a r d. Et a n d et fo r b eh o ld, d er m å gø r e s ift. d e o p givn e geb y r er, er, h vis k o m m u n er n e ik k e h a r in d b er ettet geb y r et k o r r ekt t il En er gist y r elsen. 2

3 Tabel 1 Kommunalt byggesagsgebyr for en fabriksbygning på 5000 m 2, Kommune Kr. Kommune Kr. 1 Ærø Tårnby Stevns Favrskov Holstebro Silkeborg Gladsaxe Lejre Næstved Lyngby-Taarbæk Sorø Vesthimmerlands Vallensbæk Aalborg Ishøj Brøndby Vordingborg* Ringsted Læsø Syddjurs Samsø Høje-Taastrup Nordfyn Slagelse Faxe* Fanø Lemvig* Frederikshavn Guldborgsund* Kalundborg Haderslev Vejle Tønder* Egedal Holbæk* Odense Horsens* Faaborg-Midtfyn Billund* Odder Hedensted Dragør Jammerbugt Frederikssund Bornholm Halsnæs Thisted Hillerød Ikast-Brande Randers Glostrup Gribskov Ringkøbing-Skjern Kolding Aabenraa Brønderslev Vejen Albertslund Svendborg Rudersdal Viborg Fredericia Skive Rødovre Aarhus Furesø Morsø Køge Nyborg Hvidovre Struer Odsherred Herning Herlev Varde Roskilde Assens Helsingør Langeland Allerød Mariagerfjord Ballerup Skanderborg Fredensborg Hjørring Gentofte Middelfart Hørsholm Sønderborg Solrød Esbjerg Greve Lolland Frederiksberg Norddjurs København Rebild Kerteminde Gennemsnit Kilde: CEPOS på baggrund af Energistyrelsen Anm.: Kommuner angivet med stjerne benytter fast timepris fremfor fast gebyr, Horsens og Billund benytter en kombination af en fast timepris og et fast gebyr 3

4 I den anden ende af skalaen finder vi kommuner, hvor en byggetilladelse til en tilsvarende fabriksbygning koster en kvart million eller mere. Det er København ( kr.), Frederiksberg ( kr.), Greve ( kr.), Solrød ( kr.), Hørsholm ( kr.), Gentofte ( kr.), Fredensborg ( kr.), Ballerup ( kr.), Allerød ( kr.), Helsingør ( kr.) og Roskilde ( kr.). Flere interviews med kommunale chefer antyder, at kommunernes gebyrer ikke er tilfældige, men er et resultat af byggesagernes karakter og af et bevidst valg fra kommunens side, om hvor erhvervsvenlig kommunen skal være. V o res lav e b y gge sagsgeb y rer sk al ses i et h ist o risk p ersp ek t iv, h v o r d er o gså in d en k o m m u n alrefo rm en v ar p o lit isk e n igh ed o m at v æ re erh v erv sv en lig. De su d en h ar v i regn et p å d e t id ligere sager, o g v i k an k o n st at ere, at v o res b y ggesager ik k e er d y re. V i h ar ik k e d e sv æ re in d u st rib y gn in ger, o g d et sp iller o gså in d. Su sa n n e H. Ra sm u ssen, Ch ef fo r Tekn ik o g Miljø i St e vn s Ko m m u n e V o res gen n em sn it lige b y ggesag er ik k e så k o m p liceret, o g d et h ar b ety d n in g fo r b åd e sagsb eh an d lin gst id en o g d et geb y r, v i t ager. M en d er er o gså fo rsk e llig p rak sis i k o m m u n ern e. Og h er i V est jy llan d er k o n k u rren cen o m v irk so m h ed ern e h ård. Sagb eh an d lin gst id en o g b y ggesagsgeb y ret er b egge k o n k u rren cep aram etre. Heri er en u n d erliggen d e fo rk larin g p å fo rsk ellen e p å t v æ rs af lan d et. Hen r ik Lit t a u -Jen sen, Afd elin gsch e f fo r By gger i & ejen d o m m e i Ho lst e b r o Ko m m u n e. I den forbindelse synes der også at være et sammenfald mellem kommunerne med høje byggesagsgebyrer og de kommuner, der opkæver dækningsafgift. Det understøtter indtrykket af en lav erhvervsvenlighed blandt nogle kommuner. Blandt de 25 kommuner med højeste byggesagsgebyrer (dvs. ca. en fjerdedel af kommunerne) finder man 16 ud af 26 kommuner (dvs. ca. 62 pct.), der har en dækningsafgift på 9 promille eller derover. Ser man på den halvdel af kommunerne med lavest byggesagsgebyrer, så har hele 37 af de 49 kommuner (dvs. 75 pct.) slet ingen dækningsafgift. For kommunerne med de højeste byggesagsgebyrer er samme tal 14 (dvs. 29 pct.). Figur 1a g figur 1b viser hhv. byggesagsgebyrets størrelse og størrelsen af den gældende dækningsafgift i kommunerne. Sammenholder man figurerne med hinanden, kan man se et vist sammenfald mellem kommuner med dækningsafgift og kommuner med relativt høje byggesagsgebyrer. 4

5 Figur 1a. Byggesagsgebyr 2013, 5000 m2 fabriksbygning Figur 1b. Dækningsafgift i promille Kilde: CEPOS på baggrund af data fra Energistyrelsen og Kommunale nøgletal. Der synes således at være en tendens til, at kommuner med høje byggesagsgebyrer også opkræver en ekstraordinær erhvervsskat i form af dækningsafgift. I kommunerne med lave byggesagsgebyrer er det omvendt sjældent, at man ønsker denne ekstraordinære skat. Byggesagstider Byggesagstiderne varierer også betragteligt mellem kommunerne. En del af variationen kan ikke tilskrives adfærden i kommunerne. På Energistyrelsens hjemmeside fremgår det, at: Der er m an ge årsager t il v ariat io n ern e i sagsb eh an d lin gst id ern e. De ls o p lev er m an ge k o m m u n er, at d e m o d t ager et st o rt an t al u fy ld e st gø re n d e an sø gn in ger, so m gø r d et n ø d v en d igt at afv en t e y d erligere o p ly sn in ger fra an sø ger eller råd giv er, fø r se lv e sagsb eh an d lin gen k an p åb egy n d es. De ls er d er fo rsk e l p å, h v o r o ft e d er eft er gæ ld en d e re gler sk al fo retages h ø rin g af ek st e rn e p art er, ek sem p e lv is af n ab o er o g an d re m y n d igh ed er m v. Der er alt så f lere fo rh o ld, d er gø r sig gæ ld e n d e v ed en b y ggesag, o g so m h ar b ety d n in g fo r sagsb eh an d lin gst id ern es læ n gd e. Kild e:h t t p :/ / s.d k / b y gger i/ b y gge sa gsb e h a n d lin g/ sa gsb eh a n d lin gst id er / m er e -sa gsb eh a n d lin gst id er Hertil kan man dog indvende, at nogle af disse udfordringer kan mindskes, ved at kommunen ikke blot optræder som myndighed, men også som rådgiver ift. at vejlede ansøger om processer og formelle krav, så sagsbehandlingen går hurtigere. I modsat retning trækker det, at en kommune kan have lovlighedssager givet ved påbud, hvor ansøgeren efterfølgende trækker sagen i langdrag. Sådanne enkeltsager kan potentielt ødelægge en god sagsbehandlingsstatistik, så kommunen går fra at have en lav gennemsnitlig byggesagstid til at ligge blandt kommunerne med højest byggesagstid. Det kan fx være tilfældet for Høje-Taastrup Kommune i opgørelsesperioden marts 2012-marts 2013, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for industri- og lagerbygninger er opgjort til 431 dage, men hvor den almindelige sagsbehandlingstid ifølge kommunen er 4-6 uger. 5

6 For at komme en del af den naturlige variation til livs, har vi valgt at vurdere kommunerne på de to seneste dataperioder. Der er således brugt et simpelt gennemsnit af sager afsluttet hhv. perioden marts 2011-marts 2012 og perioden marts 2012-marts Af tabel 2 fremgår det, at der er meget store forskelle på byggesagstiderne for industri, lagerbygninger mv. i de forskellige kommuner. Det virker ikke sandsynligt, at disse forskelle alene kan føres tilbage til eksempelvis forskellige høringsregler eller varierende sagskompleksitet. Kommunerne med kortest byggesagstid er Læsø, Vallensbæk og Vejle, mens Høje-Taastrup, Faxe og Hvidovre Kommune har længst sagsbehandlingstid i perioden marts 2011-marts 2013, jf. tabel 2. Tabel 2 Gennemsnitlige behandlingstider (i dage) for i industri- og lagerbygninger for sager afsluttet og Kommune (a) (b) Gennemsnit af (a) og (b) Kommune (a) (b) Gennemsnit af (a) og (b) 1 Læsø 3 3 3,0 51 Lejre ,0 2 Vallensbæk ,5 52 Thisted ,5 3 Vejle ,5 53 Kolding ,0 4 Ærø ,0 54 Vesthimmerlands ,5 5 Kerteminde ,5 55 Vejen ,5 6 Middelfart ,0 56 Skanderborg ,5 7 Odder ,5 57 Faaborg-Midtfyn ,5 8 Frederiksberg ,0 58 Gladsaxe ,0 9 Greve ,5 59 Aarhus ,0 10 Randers ,5 60 Tårnby ,5 11 Ringkøbing-Skjern ,5 61 Sorø ,5 12 Haderslev ,0 62 Holbæk ,5 13 Nordfyns ,0 63 Samsø ,0 14 Glostrup ,0 64 Hjørring ,5 15 Fanø ,0 65 Jammerbugt ,0 16 Holstebro ,0 66 Brønderslev ,5 17 Langeland ,0 67 København ,5 18 Lemvig ,5 68 Viborg ,0 19 Lolland ,0 69 Norddjurs ,0 20 Odense ,5 70 Stevns ,5 21 Bornholm ,0 71 Køge ,0 22 Rebild ,0 72 Egedal ,0 23 Guldborgsund ,5 73 Lyngby-Taarbæk ,5 24 Herlev ,0 74 Struer ,0 25 Aalborg ,5 75 Kalundborg ,0 26 Herning ,5 76 Tønder ,5 27 Frederikshavn ,0 77 Gentofte ,5 28 Fredericia ,5 78 Sønderborg ,5 29 Albertslund ,5 79 Varde ,5 30 Aabenraa ,5 80 Næstved ,5 31 Skive ,0 81 Allerød ,0 32 Roskilde ,0 82 Morsø ,0 33 Ikast-Brande ,5 83 Fredensborg ,5 34 Silkeborg ,0 84 Helsingør ,0 35 Furesø ,5 85 Rødovre ,5 36 Billund ,0 86 Hørsholm ,5 37 Ballerup ,5 87 Horsens ,5 38 Hedensted ,5 88 Frederikssund ,5 39 Nyborg ,0 89 Solrød ,5 40 Mariagerfjord ,0 90 Ishøj ,0 41 Favrskov ,0 91 Rudersdal ,0 42 Svendborg ,5 92 Gribskov ,5 43 Slagelse ,5 93 Halsnæs ,5 44 Syddjurs ,0 94 Esbjerg ,5 45 Brøndby ,0 95 Odsherred ,0 46 Ringsted ,5 96 Hvidovre ,5 47 Dragør ,5 97 Faxe ,0 48 Vordingborg ,5 98 Høje-Taastrup ,0 49 Hillerød ,0 50 Assens 73,0 62,0 67,5 Gennemsnit 73,4 75,2 73,9 Kilde: CEPOS på baggrund af Energistyrelsen Anm.: Da der i (a) ikke findes tal Fanø og Frederiksberg svarer disse til tallene for (b) Igen skal det bemærkes, at enkeltsager (fx lovliggørelsessager) kan trække ud, hvilket kan have en afgørende betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det kan derfor anbefales, at Energistyrelsen ud over bruttobyggesagstiden også oplyser nettobyggesagstiden og evt. supplerer gennemsnittene med modus (på antal ugers sagsbehandling). 6

7 I nogle kommuner er man meget bevidste om, at byggesagsbehandling også er erhvervspolitik. Det viser sig fx ved, at nogle kommuner prioriterer byggesager meget højt. V i v il ik k e v æ re d em, d er sp æ n d er b en fo r erh v erv su d v ik lin g. V i ser o s selv so m m ed sp illere. Så n år v i f år en b y gge sag in d, p rio rit erer v i d et. V i sæ t t e r d e n ø d v en d ige re sso u rcer in d. Og jeg h ar gan sk e få m ed arb ejd ere t il at d æ k k e st o re sagso m råd er, m en p rio rit erin gen er b ev id st. Gen ere lt o p lev er v i o gså, at sagern e er v elfo rb ered t e. Det er f x t y d eligt, at lan d b ru gssagern e er t ilrettelagt af k o n su len t er m ed fo rst an d p å o m råd et. Ja n Kjæ r, Ch e f fo r Tek n ik o g Miljø i Læ sø Ko m m u n e. Det står også klart, at det ikke er alle kommuner, der alene ser sig selv som myndighed. For at få en hurtig og professionel proces er det ofte nødvendigt at komme virksomhederne og deres rådgivere i møde med råd og vejledning. De t b ety d er n at u rligv is n o get, at v i ik k e h ar d e st o re erh v erv sb y gn in ger. M en en d n u v igt igere er d et, at v i p rio rit erer at v æ re i d ialo g m ed erh v erv sliv et o g d erfo r gern e h ar en t id lig fo rh ån d sd ialo g m ed råd giv ern e. Der får v i afk lare t u d fo rd rin ger o g p ro ce s sam t id ig m e d en k ø rep lan fo r b y ggesagsb e h an d lin gen, d e r p asser in d i b y gh erre n s t id sp lan er. Pro f essio n elle råd giv ere sk al m ø d e s p ro f essio n elt, o g v i h ar k o m p eten t e m ed arb ejd ere, d er k o m b in eret m e d b åd e led e lsesm æ ssigt o g p o lit isk fo k u s p å sagsb eh an d lin gen, er m ed t il at h o ld e sagern e i gan g o g b y ggesagst id ern e n ed e. Ma len e Hy ld ga a r d Ben so n, Cen t er ch ef, Cen t er fo r Or ga n isa t io n o g Po lit ik i Va llen sb æ k Ko m m u n e. I Vejle Kommune har man arbejdet med kommunens struktur for at opnå bedre sammenhæng mellem kommunens planlægning og konkrete sagsbehandling. Og kommunen arbejder med en tovholder på hver sag, så virksomheden oplever, at der er én indgang til kommunen. V i h ar h aft st o rt fo k u s p å b y ggesagsb eh an d lin gen gen n e m en læ n ge re p erio d e, o g d et k an v i se re su lt at ern e af. Et af resu lt at ern e er b l.a. sy n liggø re lse af, at d er er én in d gan g t il k o m m u n en fo r v irk so m h ed en. Det er v igt igt fo r o s, at d en an sø gen d e v irk so m h ed får en sagsb eh an d ler t ilk n y t t e t, so m er t o v h o ld er i b y gge sagsp ro cessen. På d en m åd e sik rer v i e t flo w i sagsb eh an d lin gen. In t ern t h ar v i et st ru k t u relt set u p, d er u n d erst ø t t er p ro ce ssen. V i h ar sam let p lan læ gn in g, m iljø o g b y ggeri u n d er d en sam m e ch ef, så d er k o m m er sam m en h æ n g m elle m k o m m u n en s p lan læ gn in gsro lle o g m y n d igh ed sro llen. Det sk ab er o v erb lik o g får t in gen e t il at glid e. V i k an se so m et re su lt at p å v o res an st ren gelser at v i v il k u n n e sæ n k e n o gle af v o re s b y ggesagsgeb y rer i Ulla Sk jæ r b æ k Jo h a n se n, Afd e lin gsled er fo r b y gger i o g in d u st r im iljø i Vejle Ko m m u n e. Kommunernes samlede placering Virksomheder er interesseret i at få deres byggesager behandlet hurtigt og billigt. Derfor kan det være interessant, om kommunerne samlet set opfører sig erhvervsvenligt, når de skal behandle en byggesag. En enkel måde at gøre dette på er ved at tage udgangspunkt i kommunernes relative placeringer på hhv. byggesagsgebyr og byggesagstid, som de fremgår af tabel 1 og tabel Der in d gå r h er en im p licit lige væ gt n in g a f b y ggesa gsgeb y r o g b y ggesa gst id en. Den n e v æ gt n in g k a n a fvige fr a d e e n k e lt e v ir k so m h ed er s p r æ fer en ce r. Det er fx m u ligt, a t n o gle v ir k so m h ed er er villige t il a t b eta le m er e i geb y r fo r a t få fo r k o r t et b y ggesa gst id en. 7

8 Tabel 3 opsummerer placeringerne på de to parametre og rangerer kommunerne på ny. Heraf fremgår det, at Ærø, Vallensbæk, Læsø, Holstebro og Nordfyns kommuner overordnet set kan fremvise gode resultater på byggesagstider og byggesagsgebyrer. Tabel 3 Samlet kommunepræstation på byggesagssager Kommune A. Placering byggesagsgebyr B. Placering sagsbehandlingstid Point (A +B) Kommune A. Placering byggesagsgebyr B. Placering sagsbehandlingstid Point (A +B) 1 Ærø Brøndby Vallensbæk Syddjurs Læsø Frederiksberg Holstebro Greve Nordfyn Lejre Haderslev Ringsted Lemvig Slagelse Guldborgsund Horsens Ringkøbing-Skjern Hjørring Glostrup Albertslund Bornholm Fredericia Middelfart Faxe Kerteminde Struer Billund Vesthimmerlands Langeland Herlev Vordingborg Tårnby Ikast-Brande Morsø Aabenraa Norddjurs Hedensted Varde Gladsaxe Dragør Herning Furesø Skive Roskilde Lolland Hillerød Sorø Sønderborg Vejle Faaborg-Midtfyn Rebild Ballerup Stevns Lyngby-Taarbæk Svendborg Kolding Nyborg Egedal Samsø Esbjerg Thisted Kalundborg Odder Brønderslev Fanø Køge Holbæk Høje-Taastrup Mariagerfjord Frederikssund Aalborg København Vejen Halsnæs Næstved Rødovre Randers Gribskov Jammerbugt Gentofte Silkeborg Allerød Odense Rudersdal Assens Helsingør Frederikshavn Fredensborg Aarhus Hørsholm Favrskov Hvidovre Tønder Odsherred Ishøj Solrød Skanderborg Viborg Kilde: CEPOS på baggrund af Energistyrelsen De t giv er go d m en in g, at v i h ar lav e b y gge sagst id er o g b y ggesagsgeb y rer sam m en lign et m ed an d re k o m m u n er. V o re s re lat iv t få erh v erv sb y gge sager er ik k e sæ rlig k o m p licered e. V i k larer d erfo r sagern e h u rt igt o g b illigt, fo rd i v i k an u n d gå d y re sp ecialist er. M en d e lav e geb y rer er d a o gså et p o lit isk v alg. Der er jo flere m åd er at regn e geb y re r u d p å, o g d et er d a m u ligt, at m an k u n n e læ gge f lere o m k o st n in ger o v er p å geb y ret, en d v i h ar v algt at gø re. Kir st en Jo h a n sen, Tekn isk Ch e f fo r Tekn isk a fd elin g i Ær ø Ko m m u n e 8

9 Flere kommuner, der kan fremvise gode resultater på byggesagsbehandlingen, fremhæver desuden, at de håndterer sager med høj kompleksitet ved at bruge specialiserede konsulenter på timebasis. Derved mindskes behovet for at have specialister inhouse. Sæson- og konjunkturmæssige udsving kan ligeledes være en udfordring, som kan afhjælpes gennem konsulenter. Solrød, Odsherred, Hvidovre, Hørsholm og Fredensborg Kommune fremstår imidlertid ikke særlig erhvervsvenlige. I det hele taget synes kommunerne i og omkring København at kunne fremvise dårligere resultater end resten af landet. Appendiksboks 1 Metode vedr. byggesagsgebyr En række kommuner har ikke et fast gebyr, men derimod en fast timepris for sagsbehandling eller en kombination af fast (opstarts-) gebyr og fast timepris. For at gøre gebyrerne for disse kommuner sammenlignelige med de øvrige kommuner, er det nødvendigt at foretage en antagelse vedrørende antallet af timer, der skal bruges til behandling af byggesagen. Der er derfor indhentet en faglig vurdering af den gennemsnitlige antal timer til sagsbehandling for en standard fabriksbygning (5000 m2 og m3) hos fire kommuner. Ud fra dette er beregnet et simpelt gennemsnit (32,1 timer), som vi har brugt til at beregne de enkelte kommuners gebyr ud fra. Appendiksboks 2 Metode vedr. byggesagstider Da sagsbehandlingstiderne kan være delvist drevet af varierende sagskompleksitet, har vi valgt at tage et simpelt gennemsnit af byggesagstiderne for sager afsluttet hhv. marts marts 2012 og marts 2012-marts Dermed kan en del af denne variation elimineres, idet udsving i kompleksiteten over årene udjævnes. Eftersom antallet af sager i den enkelte kommune kan være forskelligt i de to perioder, vil resultatet ved denne fremgangsmåde ikke nødvendigvis blive det samme som et simpelt gennemsnit for byggesagerne over perioden marts 2011-marts Diskretionshensyn giver desværre ikke mulighed for at anvende de simple gennemsnit over de to år fra marts 2011 til marts Alle sagerne er modtaget i kommunerne siden marts Der eksisterer ikke data for byggesager modtager før marts Appendiksboks 3 Metode vedr. samlet kommuneplacering For at kunne skabe en samlet rangering af kommuner på erhvervsmæssige byggesager (dvs. gebyr og sagstider), rangerer vi kommunerne på hhv. byggesagsgebyr og byggesagstider. Disse to rangeringer benyttes herefter som grundlag for at finde kommunerne samlede placering. Der opstår to metodiske konsekvenser af at skabe et samlet indeks på denne måde. For det første smider vi information om afstanden mellem kommunerne på de to parametre væk. For det andet foretager vi en implicit værdidom, idet byggesagsgebyret og byggesagstiden antages at være lige vigtige for, om kommunen agerer erhvervsvenligt på dette område. 9