Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Transkript

1 Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et træ. Det var en dejlig lejlighed med alle byens tilbud lige udenfor døren, men vi blev alligevel lidt rastløse, følte os lidt klemt, og vi fandt ret hurtigt ud af derhjemme, at det ikke gik. Derfor undersøgte vi meget grundigt hele Københavnsområdet for at se om der dog ikke 30 minutters kørsel fra København et eller andet sted var et lille fritidshus i noget stor natur, som vi kunne tage ud i så snart vi havde fri. Vi ledte længe, finkæmmede det meste af Amager og Sjælland i en cirkel rundt om København og pludselig fandt vi stedet, et lille sommerhuskvarter midt i en skov med vild natur ved Gurre sø. Her var ikke hække der skulle klippes, plæner der skulle slås, men masser af store træer og dyrelyde. Der var et lille hus til salg, som vi købte uden betænkning, for stedet var det rigtige. Formanden, en rar og meget venlig ældre mand, kom allerede samme eftermiddag og bød os velkommen. Vi inviteret ham på kaffe, og det viste sig at manden var Thybo. Vi kendte ikke meget til Thy, så vi spurgte interesseret, og han fortalte om hvor dejligt der var i Thy, her var højt til himlen og dejlig natur. Han havde boet her i Københavnsområdet nu en del år, men før det havde han været præst sådan et dejligt sted, det var såmænd lige her i Hvidbjer- Ørum og Lodbjerg sogne Knud Slot hedder manden, som også har været med til at grundlægge Svankjær efterskole vi er på i dag. Vi talte sammen mange gange efter den eftermiddag, og han kom mange gange ind på at han havde haft sådan nogle dejlige præsteår her i Thy. Da jeg i december måned så i Præsteforeningens blad så, at nu var der et ledigt embede i Thy nærmere bestemt ude i Sennels- Hillerslev- Kåstrup og derudover 50% på sygehuset, så tænkte jeg på Knuds ord om hvor dejligt der var i Thy og hvor glad han havde været for at være præst netop her og så kiggede jeg ud af mine vinduer på huset overfor og ned på fliserne i gården og ud på busserne på gaden og så fik jeg trang til at tage af sted for at se om det nu også kunne passe at der var så dejligt i Thy. Jeg tænkte nok, at en mand, der havde valgt at købe hus på netop den samme plet i skoven som vi havde købt vores lille sommerhus, vi måtte have noget tilfælles. Glæden over naturen, over den ro der er der. Og mon ikke den samme glæde han havde over at have været præst i Thy også kunne få os til at føle os hjemme her. Og det fik den. Det er en glæde hver dag at kunne se ud ad sine vinduer og se ikke bare et træ men hundrede af træer, marker, Fjord og masser af himmel. Naturen gør noget ved en, som nok så mange cafeer, biografer, museer og butikker ikke kan. Og måske det den kan netop er, at den får os til at føle os hjemme.

2 Når jeg går en tur i naturen så er det min natur, jeg er en del af den, vinden stryger mig over kinden, solen skinner på mig, det dufter og myldre omkring mig jeg er en del af det hele, jeg føler mig accepteret og hjemme. Naturen rodfæster os som mennesker giver os tilhørsforhold. Jeg er tilflytter her i Thy, det vil jeg altid være, jeg kan føle mig ny, en Københavner i Sennels, men når jeg går i naturen er jeg ikke ny. Så er jeg mig og naturen er min. Jeg hørte engang en psykolog sige: at det var bedre at gå en tur i naturen i en time end at gå til psykolog i en time og så var det endda gratis. For naturen får os til at føle os trygge, giver os en følelse af at høre til, at være hjemme. Også i en mere religiøs forstand får den os til at høre hjemme. Man føler sig så lille når man står der under den uendelige himmel, det bliver absurd at tro, at mennesker kan forstå og udtænke alt det man ser omkring sig. Og tanken om Gud ligger lige for, mon ikke der er en mening med alt det her, mon ikke der er en der passer på mig, en som jeg hører hjemme hos. Og det at føle en grundlæggende tryghed i sin tilværelse, en oplevelse af at høre til at føle sig hjemme, er helt grundlæggende når vi taler om det gode liv om at finde sin indre livsglæde. Livsglæde Netop livglæde er et begreb man forsker en del i i disse år. Forskningen definerer livsglæde som samspillet mellem tre elementer: det Rare og trygge liv, det engagerede liv, og det meningsfulde liv. Så hvis vi skal finde frem til hvordan vi kan få mere livsglæde i vores liv, så er det en god ide at begynde med det de kalder det rare og trygge liv og den tryghed og fornemmelse af at høre til, den kan vi netop finde i naturen, her kan vi finde en grundlæggende ro og tryghed som er udgangspunktet for et godt liv. Derefter skal vi for det andet engagere os, i vores samfund, vores medmennesker, tage fat og mærke at der er brug for vores kræfter. Og for det tredje skal livet være meningsfuldt. Og det bliver det jo fx når vi gør noget for andre, som netop i gør i Y- mens, være med til at gøre en forskel. Så livet ikke bare er mit eget projekt men en del af en større sammenhæng, som gør mit liv meningsfuldt i forhold til andre. Så livsglæden skulle altså ifølge forskningen være et resultat af et liv der er både trygt, engageret og meningsfuldt.

3 Pilgrimsordene Jeg ved, at I har arbejdet med de syv pilgrimsord, og bl.a. med ordet fra Matt. Meditationstekst: Matt.7,13-14 Gå ind ad den snævre port, for vid er den port og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få der finder den! Om at gå ind ad den snævre port der fører til livet. Det liv som man skal finde frem til, er det ikke netop et liv fuld af livsglæde. Den der er livsglad har fundet livet. Det er ikke nemt, vejen dertil er snæver, porten kan være svær at finde, der er kun få der finder den som der står. Mens vid er den port og bred er den vej der fører til fortabelse. Og fortabelse er det ikke netop at forspilde sit liv, ikke at finde den livsglæde som livet fortjener. Det sker for os alle, for nogen kun sjældent for andre hele tiden, at vi slet ikke kommer frem til øjeblikke af livsglæden for alt muligt andet vi skal nå at ordne og gøre, alt det vi skal bekymre os om og alt muligt meningsløst vi fordriver tiden med. Og skal man lidt oftere finde ind ad den snævre port og ind til den livsglæde der kan fylde livet så går vejen måske netop, som forskningen har fundet frem til, gennem tryghed, engagement og mening. Kaj Mogensen Når jeg står her i dag og tænker på Knud Slot, der har grundlagt efterskolen og flere gange drukket kaffe med mig i vores lille naturparadis i Nordsjælland, så kan jeg ikke lade være med også at tænke på hans efterfølger i embedet her i Hvidbjerg- Ørum- Lodbjerg, Kaj Mogensen. Og måske særligt nu hvor vi er kommet ind på temaet om hvad det vil sige at gå fortabt. For KM skrev her i foråret en bog som har fået meget omtale i præstekredse: frelse og fortabelse. Det er et stort emne og vigtigt for forståelse af væsentlige teologiske problemstillinger: Hvad er Gud for en. Er han en dommer der dømmer det vi gør, skiller fårene fra bukkene, eller er han en kærlig Gud der frelser alle mennesker? Hvad er det at være menneske hvis jeg kan risikere at gå fortabt og hvordan lever man et liv hvis man ligegyldigt hvad man end gør nok skal blive frelst? Det KM er inde og røre ved her er noget hel centralt for vores tro og for vores liv. Noget centralt og noget sprængfarligt fordi det er helt inde og røre ved kernen i vores Gudsbillede og vores menneskeforståelse. Og det grundlæggende spørgsmål kaj Mogens stiller er, findes der en dobbelt udgang, dvs. er der nogen af os der skal frelses mens andre af os skal gå fortabt, eller er der en frelse for alle mennesker. Som I nok kan forestille Jer er det ikke noget der er enighed om hverken blandt teologer eller

4 blandt mennesker i det hele taget. KM var på det årlige præstemøde for præster i Ålborg stift og fortælle om sin bog og sine synspunkter, og det kunne få sindene i kog. Vi skal ikke tage hele debatten her, men jeg kunne tænke mig at lægge Kaj Mogensens synspunkter ned over dagens tema: Natur og livsglæde, hvordan ser det så ud? Begynder vi med naturen, så er det alt det vi har omkring os fra skabelsen af det vi kalder skaberværket. Og Kaj Mogensen tager i sin bog netop fat helt fra begyndelsen, der hvor Biblen begynder: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden, og Gud sagde Der skal være lys. I begyndelsen lød guds ånds ord som et velsignelsesord, der lod verden og menneskelivet blive til. Gud ord sejrede over tomhed og mørke og lod verden og menneskelivet blive til, forvandlede kaos til kosmos. Først kom lyset, og derefter fulgte alt omkring os hele naturen, hele skaberværket. Det er nok en skabelsesberetning vi hører i begyndelsen af GT, men er det ikke snarer et digt, en poetisk hyldest som er udtryk for skabelsesglæde. En lovprisning af Gud som skaber, en lovprisning af naturen og os i den. Sådan var skabelsen fra begyndelsen så kommer syndefald men en dag skal skabelsen genoprettes, vi skal tilbage til begyndelsen. Og så er det Kaj Mogensen spørger; vil en lære om den dobbelte udgang ikke ophæve betydningen af begyndelsen? Er Jesus Kristus ikke kommet for at frelse hele menneskeheden, og vil Gud ikke genoprette hele det skabte og brudte skaberværk? Man kan da ikke tænke sig at nogen skal være udenfor skaberværket dømt ude. Forkyndelsen af dobbelt udgang vil iflg. Kaj Mogensen ophæve troen på den kærlige Gud og skaber og Jesus som frelser og forsoner. Forkyndelsen af, at Gud sender nogle af sine skabte og elskede menneskebørn i tidsubegrænset smertegir for KM ingen mening. Kaj Mogensen er altså talsmand for en forkyndelse af alles frelse og en genoprettelse af skaberværket. Før kom vi frem til at der er tre parametre der skaber livsglæde: tryghed, engagement og mening. I forkyndelsen om den dobbelte udgang er det svært at finde livsglæde, svært at finde ind ad den snævre port der fører til livet. For hvem føler sig tryg hvis man er bange for at gå fortabt? Og kan det ikke være svært at finde mening i et liv hvor Gud kan dømme mig til at blive sendt ud i evig smerte. Kaj Mogensens teologi er en livsglædens teologi, hvor vi som mennesker kan finde tryghed og mening.

5 Men hvem siger at han har ret? Ingen men det modsatte kan heller ikke bevises. Og så kan man jo spørge sig selv: Hvilken teologi finder jeg mest livsglæde i? Den om den dobbelte udgang, eller den om alles frelse. Det er jo op til hver enkelt. Men hver især må vi forsøge at finde vores vej ind ad den snævre port der fører til liv og livsglæde for os. KM teologi tager udgangspunkt i skaberværket at vi som mennesker skal frelses som et led i genoprettelsen af det brudte skaberværk. Vi er som mennesker en del af skaberværket, en del af Guds natur. Det kommer vi fra og det skal vi hjem til igen. Og det er måske derfor jeg oplever en følelse af at føle mig hjemme i naturen nok er jeg med mennesker øjne ny tilflytter i Thy, men naturen her er min lige så meget som den er nogen andens. Jeg føler mig hjemme, jeg føler mig som en del af den. Når man er hjemme er man tryg, og den der er tryg har de allerbedste forudsætninger for at finde ind ad den snævre port der fører til livet og til livsglæden. Lad som om du er hjemme siger vi til de gæster vi holder allermest af det er det bedste vi kan give vores medmennesker, en følelse af at være hjemme. Og naturen slår ud med armene og invitere os indenfor med orden: lad som om du er hjemme. Hjemme i Guds skabelse, hvor du har dine rødder og hvor du hører til