Patientvejledning. Gastric banding. Operation
|
|
- Bjørn Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Gastric banding Operation
2 Konsekvenser af overvægt Overvægt er et hastigt voksende problem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Ca. 21 % af den voksne danske befolkning, svarende til ca personer, lider af svær overvægt (BMI > 30), mens ca. 0,5 % skønnes at lide af ekstrem overvægt (BMI > 40). Overvægt skyldes oftest, at vi spiser for meget og forkert samt dyrker for lidt motion. Mad og det at spise handler ikke kun om at være sulten eller mæt. Det er også bundet op omkring mange kulturelle, psykologiske og sociale mønstre. Fra barndommen har vi lært at bruge maden i mange situationer f.eks. til hygge, ved festlige lejligheder, som belønning, men også som trøst eller til at dulme følelser. Mange andre forhold herunder arv spiller også en rolle for udvikling af overvægt. At være overvægtig er ikke alene en daglig belastning af kroppen, der besværlig gør hverdagen. De overflødige kilo giver lige ledes psykiske og sociale problemer samt øger risikoen voldsomt for en række alvorlige følgesygdomme, der påvirker levetiden og forringer livskvaliteten. Følge sygdommene kan f.eks. være: Åreforkalkning Hjertesygdomme Diabetes Forhøjet blodtryk Lungelidelser Lidelser i bevægeapparatet Søvnapnø Vægttab nedsætter afgørende risikoen for udvikling af de alvorlige følgesygdomme, og allerede udviklede følgesygdomme bedres eller forsvinder helt. For mange overvægtige slår konventionel diæt behandling alene kun sjældent til. Der er såvel i Danmark som internationalt bred enighed om, at operation er den eneste dokumenterede, effektive behandling af ekstrem overvægt og følge sygdomme heraf. Hvem kan opereres? Operationen foretages ikke af kosmetiske grunde men for at forhindre alvorlige følgesygdomme til overvægt og forbedre patientens livskvalitet. En persons vægt kan udtrykkes i BMI, som står for Body Mass Index. BMI beregnes således: BMI (Body Mass Index) Eksempel Vægt = 120 kg Højde = 1,70 m 120 = BMI 41,5 1,70 x 1,70 Et normalt BMI ligger mellem 18,5 og 25. Såfremt BMI er højere end 40, kan det være hensigtsmæssigt at foretage et kirurgisk indgreb. 2
3 I Danmark accepteres ikke patienter med et BMI under denne grænseværdi til operation, men har patienten allerede udviklet komplikationer som følge af sin overvægt i form af f.eks. diabetes eller forhøjet blodtryk, kan vi operere patienter med et BMI ned til 35. Hos disse patienter forbedres følge sygdommen ofte, og hos en del forsvinder den helt. Derudover kræves det, at patienten er mellem år. For personer over 60 år, vil det være en individuel vurdering, om der kan tilbydes operation. Ovennævnte kriterier er baseret på Sundheds styrelsens anvisninger for området. Forberedelser Forberedelserne foregår i flere etaper: 1. besøg Individuel forundersøgelse hos medicinsk speciallæge og diætist. 2. besøg Vejledning hos specialsygeplejerske, diætist og kirurg. Dette foregår i hold. Forundersøgelse hos medicinsk læge Indledningsvis kommer du til en forundersøgelse hos vores medicinske speciallæge, der vurderer din almene sundhedstilstand. Det er vigtigt at vide, om der er forhold, der taler imod et kirurgisk indgreb. Din overvægt kan også skyldes andre sygdomme, som skal behandles medicinsk. Aleris- Hamlet følger Sundhedsstyrelsens kriterier for godkendelse til operation. Forundersøgelse hos kirurg Såfremt en operation vurderes at være hensigtsmæssig, vil du komme til at snakke med vores kirurgiske special læge. Kirurgen vejleder dig om den bedst egnede operation. Det er vigtigt, at du forstår konsekvenserne af denne type operation. Et kirurgisk indgreb kræver en livslang ændring af livsførelsen. Ændringer i kostindtaget kombineret med øget fysisk aktivitet og motion er en uund gåelig del af behandlingen. Endelig taler I om mulige bivirkninger og komplikationer. Forundersøgelse ved diætist Inden operationen anbefaler vi, at du taber dig i vægt, gerne minimum 8 % af din kropsvægt. Dette for at mindske fedtvævet i bughulen og dermed forbedre oversigtsforholdene under operationen. Vægttabet vil ligeledes have en positiv indvirkning på forløbet efter operationen. Du kan få udleveret skriftlige diætforslag til vægttab, og vi tilbyder opfølgning ved diætist pr. telefon eller mail. Forundersøgelse ved specialsygeplejerske I en gruppe sammen med andre over vægtige, der også skal opereres, vejleder vores special sygeplejerske om indlæggelses dagene, ambulante kontroller inkl. blodprøver, om motion og livsstil i fremtiden, om vægttab før operationen samt diæten efter operationen. 3
4 Indlæggelsen Det er vigtigt, at du har læst denne skriftlige information og har fået svar på alle spørgsmål. Før operationen er det nødvendigt, at vi får din accept af, at der bliver givet blod transfusion under operationen, hvis dette skulle blive påkrævet. Det skal dog understreges, at blodtransfusion kun meget sjældent er nødvendig. Medicinvejledning Forskellig medicin hindrer blodet i at størkne og giver derfor større blødnings tendens. Der findes derfor en del præparater, som du ikke må tage i forbindelse med operationen. I din journal fra forunder søgelsen kan du se, hvilken medicin du evt. skal holde pause med eller helt stoppe med at tage i forbindelse med operationen. Denne bedes du læse grundigt. Her er listet nogle af de vigtigste præparater: Acetylsalicylsyreholdig medicin (f.eks. Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.) Gigtmidler (f.eks. Brufen, lpren, Confortid, Naproxen, Voltaren, Diclon etc.) Blodfortyndende medicin (AK-behandling og Plavix). En nærmere plan vil blive fastlagt ved forundersøgelsen Fiskeolie og anden naturmedicin Behandling for diabetes Du må ikke indtage tabletter eller insulin på operationsdagen. Vanddrivende medicin Vanddrivende medicin må ikke tages på operationsdagen. Endvidere må vand drivende medicin ikke anvendes som middel til at tabe sig. Dette kan medføre en øget risiko ved bedøvelsen. Hygiejne På operationsdagen skal du tage bad og især være omhyggelig med at rense navlen. Du må ikke bruge creme eller lotion på huden efter badet. Evt. behåring på maven fjernes med en barbermaskine, ladyshaver eller hårtrimmer (ikke skraber). Du må ikke bære kontakt linser, smykker, piercing eller neglelak. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse og kræver derfor at du møder fastende. Ankomst På operationsdagen møder du på det aftalte tidspunkt. Medbring bekvemt tøj, indesko, toiletsager, din banding mappe samt (hvis du er kvinde) en gammel BH. Hvis du får fast medicin, bedes du medbringe denne. På sengeafsnittet bliver du vejet og du får evt. taget en ekstra blodprøve. Du får udleveret operationsskjorte og underben klæder. Inden operationen skal du have forebyggende, smertestillende medicin, og anæstesilægen samt kirurgen kommer og taler med dig. Sammen med personalet går du selv til operationsstuen. 4
5 Fordøjelsesprocessen Fordøjelsesprocessen Spiserør Mavesæk Tyktarm Tolvfingertarm Tyndtarm For at forstå operationen, er det vigtigt at kende den normale fordøjelsesproces. Den starter med, at vi tygger og synker maden. Herefter bevæger føden sig ned gennem spiserøret til maven, hvor en stærk syre fortsætter fordøjelsesprocessen. Fra mavesækken bevæger indholdet sig ud i tolvfinger tarmen, hvor bugspyt og galde fremskynder den videre fordøjelse. Største delen af den jern og kalcium, der findes i vores føde, optages i tolvfingertarmen. Optagelse af de resterende kaloriegivende nærings stoffer samt vitaminer og mineraler sker efterfølgende i tyndtarmen. De føde partikler, som ikke kan fordøjes i tynd tarmen, passerer ud i tyktarmen, indtil disse udskilles gennem endetarmen. Operationen Gastric banding er et kirurgisk indgreb, der udføres som en kikkertoperation. En gastric banding medfører et vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Dette opnås ved, at man anbringer et bånd om den øvre del af mave sækken, således at den får form som et timeglas. Herved skabes en lille mavelomme fulgt af en smal passage til den nedre del af mavesækken. På båndets inderside findes en lille ballon, som via en slange er i forbindelse med en injektions port (en studs), der placeres let tilgængeligt under huden nedenfor venstre ribbenskant. Det er via denne port, at man efter operationen løbende indsprøjter eller fjerner væske i båndet for at justere åbningen af båndet og derved størrelsen af passagen til den nedre del af mavesækken. Det er individuelt, hvor meget væske man skal have i båndet. Derfor tilpasses væske mængden over nogle måneder efter operationen. 5
6 Gastric banding operation Spiserør Mavelomme Tolvfingertarm Port Bånd Al næring, som indtages gennem munden, bliver optaget lige så effektivt som før operationen, og selve fordøjelses funktionen er således ikke forandret. Vægtnedgangen skyldes en begrænsning af fødeindtagelsen, idet du bliver mæt efter betydelig mindre mængde mad end tidligere. Du skal være opmærksom på, at de små madportioner ikke må indeholde mange kalorier fra bl.a. fede og søde fødeemner, da det går ud over vægttabet. Det er vigtigt, at du er helt sikker på, at du kan styre indtaget af disse fødeemner, hvis du skal kunne opnå et tilfredsstillende resultat af operationen. Mavesæk Den øvre del af mavesækken skal være meget lille og forbindelsen til den nedre del skal være relativt snæver, således at føden kun kan passere langsomt igennem. På denne måde opnås en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse ved føde indtagelse. Ved en gastric banding forventes det, at man kan tabe ca % af sin overvægt. Lige efter operationen rummer mavelommen kun nogle spiseskefulde, og det tager ca. 20 minutter, før den er tømt. Den bliver ofte en anelse større med tiden, men den må absolut ikke udvides for meget. Sker dette kan hele gevinsten ved operationen gå tabt. Kikkertoperation Operationen udføres som en kikkertoperation (laparoskopisk) og foregår i fuld bedøvelse. Der anlægges en række små huller i den øvre del af maven. Gennem et af hullerne indføres der en kikkert, som er forbundet med en fjernsynsskærm. På skærmen kan kirurgerne se bughulens organer meget tydeligt. Ved at indføre lange, tynde instrumenter gennem de øvrige huller kan operationen gennemføres. Åben operation I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at udføre operationen som en åben operation. Den åbne operation udføres gennem et snit i mavens øvre midterlinje fra brystbenet til navlen. 6
7 Begge operationer varer sædvanligvis under 1 time. Mavebælte Efter en åben operation får du et bælte rundt om maven. Det letter hoste og vejrtrækning samt mindsker risikoen for at udvikle brok. Du skal bære bæltet i 4 uger efter operationen. Efter operationen Når operationen er afsluttet, bliver du observeret tæt de første timer, inden du senere bliver fulgt til din stue på afdelingen. Mobilisering For at undgå blodpropper og lungebetændelse er det vigtigt, at du er oppe at gå på gangen allerede få timer efter operationen. Du skal også vippe med fødderne (venepumpeøvelser), når du ligger i sengen. Smerte og kvalme På Aleris-Hamlet har vi udviklet effektive rutiner til lindring af smerte og kvalme. Pep-fløjte Under indlæggelsen får du udleveret en pep-fløjte. Vi anbefaler, at du bruger den hver time (2 x 10 pust) det første døgn efter operationen. De første uger anbefaler vi, at du bruger den 4-6 gange om dagen mhp. at forebygge komplikationer i luftvejene. Væskeindtag Allerede på selve operationsdagen begynder du selv at indtage væske. Du får også væske via drop, men det er vigtigt at du også selv drikker for at få dækket dit behov. Det resterende væske behov dækkes via et drop. Væskeindtaget øges gradvist de næste dage. Udskrivelse Du kan forvente at blive udskrevet om formiddagen dagen efter operationen. Efter udskrivelsen Plastre Det er som hovedregel kun nødvendigt at have plaster over såret det første døgn, idet huden heler hurtigt. Hud og sår har herefter bedst af at få luft. Hvis det stadig siver fra såret, skal du bruge plaster, indtil sivningen er stoppet. Husk at tage et rent plaster på efter badning. Fjernelse af hudclips Hudclips fjernes hos din egen læge ca. 12 dage efter operationen. Sygemelding Sygemeldingsperioden er normalt 2-6 uger efter operationen. Du taler med den medicinske speciallæge om, hvad du skal forvente i din situation. Bilkørsel Bilkørsel kan normalt genoptages efter få dage. Hvornår du er klar til at køre 7
8 bil afhænger af din almene tilstand samt dit forbrug af f.eks. smertestillende medicin. Fysisk aktivitet Efter operationen er der i princippet ingen begrænsninger for dine udfoldelses muligheder. Du kan gå ture, løbe, cykle, løfte, bære og have et normalt seksualliv. De første 4-6 uger skal du dog være opmærksom på ikke at udløse smerter fra operationssåret. Svømning må genoptages efter ca. 4 uger, når sårene i huden er helet op. Træning af mavemuskler bør ligeledes udskydes til ca. 4 uger efter operationen. Påfyldning af båndet og kontrol 6 uger efter operationen kan vi påbegynde fyldning af båndet. Dette foregår på Aleris-Hamlet. Vi tilstræber et vægttab på ½ - 1 kg om ugen. Dette opnås ikke kun ved justering af båndet, men er meget afhængig af kost omlægning og motionsintensitet. Antallet af de efterfølgende påfyldninger kan variere meget fra patient til patient. Du skal selv kontakte os hvis vægten står stille eller du oplever manglende båndfornemmelse. Efter operationen bliver du fulgt på Aleris-Hamlet i 2 år. Du er resten af livet afhængig af regelmæssig kontrol, idet der altid er en risiko for, at forskellige mangeltilstande kan opstå. Dette kan foregå hos egen læge. Medicinering Den nye, mindre mavelomme er ikke nogen hindring for at indtage piller. Medicin kan tages som vanligt, men ofte skal der foretages ændringer i medicineringen for højt blodtryk, diabetes, astma og andre sygdomme, når du går ned i vægt efter operationen. Tag dette spørgsmål op ved kontrol besøgene eller tal med den læge, som normalt behandler disse sygdomme. Graviditet Gastric banding er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er ikke hensigts mæssigt, at du bliver gravid i den periode, hvor vægten falder. En graviditet vil påvirke dit ønskede vægttab samt øge risikoen for fejlernæring. Mange gravide vil døje med utilpashed, træthed, problemer med at spise samt dårlig almentilstand. Vi anbefaler kvinder at vente mindst 18 måneder efter operationen, indtil vægten er stabiliseret på et nyt niveau. Før en eventuel graviditet er det nødvendigt at kontrollere, at du ikke mangler nogen næringsstoffer. Dette bør undersøges via blodprøver hos egen læge og ligeledes følges gennem hele graviditeten. Ændring af motionsvaner Ændring af dine motionsvaner er vigtigt for at opnå det fornødne vægttab, og det er afgørende for, at du 8
9 senere kan bevare dit vægttab. Det er en god idé allerede inden operationen at undersøge, hvilke mulig heder du har for motion i dit nærområde. Sæt kortsigtede, realistiske mål f.eks. ½ times gang dagligt og øg herefter gradvist. Stavgang, cykling og svømning er godt at starte med, idet forbrændingen er stor, og mange muskelgrupper inddrages uden at overbelaste knæ- og hofteled. Det vigtigste er dog, at du kommer i gang med en motionsform, som du selv synes er sjov og spændende gerne sammen med andre. Du kan også undersøge, om din region har motion på recept. Du skal sørge for at finde en god rytme i hver dagen, så du dyrker motion regelmæssigt. Senere er styrketræning relevant, idet du skal sørge for at træne alle muskelgrupper. Fordelen ved styrketræning er desuden, at det strammer op samtidig med, at for brændingen fortsætter efter træningen. Udover den planlagte motion, skal du også tænke på mulighederne for en øget fysisk aktivitet i dagligdagen. F.eks. kan småture i bilen med fordel klares til fods eller på cykel. Det er også oplagt at tage trapperne frem for elevatoren. Selv små ændringer kan give store resultater. Når du når dine mål, skal du huske at belønne dig selv med andet end mad. Det kunne f.eks. være en god bog, nyt tøj, massage e.l. Mulige Bivirkninger Tarmfunktion Nogle patienter føler sig meget oppustede og forstoppede lige efter operationen specielt i den flydende kostperiode. Dette skyldes dels, at det mindskede fødeindtag fører til færre affaldsprodukter, dels at kosten er mindre fiberrig. Det er således normalt med færre toiletbesøg. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, om dit væskeindtag er stort nok. Mange oplever, at maven rumler meget, og det er ikke ualmindeligt at have mere tarmluft og luftafgang. Utilpashed Lige efter operationen klager en del patienter over en diffus følelse af utilpas hed og øget træthed. Mange patienter oplever dette men bemærker samtidig, at følelsen ikke bliver værre, når man spiser. Endvidere mærker en del patienter sidestik i venstre side. Disse fænomener er ikke farlige, og de forsvinder i de fleste tilfælde inden for de første par måneder. Du skal regne med at være kuldskær i hele vægttabsperioden. Fastsiddende fødeemner Hvis du spiser for store madstykker eller madmængder er der risiko for, at maden kan sætte sig fast ved båndet. Dette vil medføre smerter og opkastninger. 9
10 Maden passerer næsten altid af sig selv, hvorefter tilfældet går over. Opkastninger Hvis du oplever at få smerter eller opkastninger, når du spiser, er det fordi du spiser for meget eller for hurtigt. Spis stille og roligt og lær at lytte til signalerne fra din mave. Stop med at spise, inden du bliver dårlig, får ondt eller kaster op. Kaster du regel mæssigt op, er dette et advarselstegn. Kvalme, sure opstød eller opkastninger kan skyldes forkerte spisevaner, men kan også være tegn på, at båndet er for stramt. Det er vigtigt, at du får en vurdering af, om der skal fjernes væske fra båndet samt om du evt. skal have medicinsk behandling for at forebygge mavesår. Opkastninger kan give hævelse omkring båndet, som gør det vanskeligt at indtage fast føde. Det kan derfor blive nødvendigt at være på flydende kost i 2-3 dage eller evt. fjerne lidt væske fra båndet, indtil hævelsen er forsvundet. Du skal være opmærksom på, at en almindelig maveinfektion med opkastninger kan give de samme symptomer og kræve de samme foranstaltninger. Kaster du ofte op, skal du tage dette op til diskussion ved kontrol besøgene eller kontakte Aleris-Hamlet. Hårtab Øget hårtab er noget, som rammer nogle patienter især 4-8 mdr. efter operationen. Dette fører dog aldrig så langt som til skaldethed, og hårvæksten bliver efter hånden normal igen. Hårtab skyldes ofte lavt kalorie - og proteinindtag. Mulige komplikationer Gastric banding tolereres af de fleste patienter. Risikoen for komplikationer er derfor lille, men komplikationer kan forekomme ved gastric banding som ved al anden kirurgi. Generelle komplikationer De generelle komplikationer i forbindelse med operationen er f.eks. sår infektion, blodprop, lungebetændelse, urinvejs infektion etc. Man regner med, at disse indtræffer hos nogle få procent af patienterne. Denne type af komplikationer kan ofte behandles med stor succes og fører sjældent til langvarige mén. Specifikke komplikationer Komplikationer specifikt relateret til gastric banding er: Infektion Der kan i yderst sjældne tilfælde opstå infektion i bughulen, hvilket kan medføre, at man må fjerne båndet. Der kan også ses infektion i portsystemet, der kan betyde, at porten må fjernes. Tekniske problemer med båndet Det hænder, at båndet går i stykker. Oftest skyldes det en lækage af ballonen på inder siden af båndet. 10
11 De få patienter, der rammes af disse komplikationer, må re-opereres. Selv om båndet er blevet forstærket og forbedret, er det ikke muligt at give en definitiv garanti for, at tekniske problemer ikke kan opstå. Vandring af båndet I nogle få tilfælde kan båndet gradvist gnave sig igennem mavesæksvæggen og må fjernes. Komplikationen er dog ekstremt sjælden. I andre tilfælde kan båndet forskubbes, og en ny operation må udføres for at sikre en korrekt placering af båndet. Problemer med porten Der kan opstå problemer med porten. Det sker, at portens lejring ændres, så det bliver vanskeligt at ramme den med nålen. Dette indebærer, at Spiseteknik Drik ikke til maden Spis langsomt Tyg maden godt! portens placering må korrigeres ved en lille operation. Hvis det er svært at ramme porten med nålen, kan det ved et uheld ske, at slangen perforeres under påfyldning af væske. Dette fører til lækage af væske, hvorved ballonen i båndet tømmes, og passagen til den nedre del af mavesækken bliver for bred. Vægttabet påvirkes af dette, og det vil være nødvendigt at korrigere tilstanden med en lille operation. Dødelige komplikationer er ekstremt sjældne men kan indtræffe i ca. 0,5-1 tilfælde ud af opererede. Ernæringsvejledning Generel information Operationen er første skridt til en stor omvæltning i dit liv. I tiden lige efter opera tionen skal vævene hele, og du skal ind arbejde en ny livsstil og nye vaner. Det gælder i første omgang især dine spise vaner men også dine motionsvaner. Idet du fremover skal spise små mængder, er det vigtigt, at du vælger den rigtige kost dvs. næringsrig mad af høj kvalitet. Det er vigtigt, at du tygger maden omhyggeligt. Tag dig god tid, når du spiser. Måltiderne må gerne vare 30 minutter i hvert fald mindst 20 minutter. 11
12 Drik ikke til måltidet, men imellem mål tiderne. Vi anbefaler, at du venter min. 30 minutter efter måltidets afslutning med at drikke. Maden bliver derved længere i mave lommen, og du opnår en bedre mæthedsfornemmelse af små mængder mad. Det er hensigts mæssigt at drikke vand, sukkerfri saft, te og kaffe men absolut ingen store mængder søde eller kalorierige drikke, da dette kan modvirke vægttabet. Ernæring under indlæggelsen På selve operationsdagen kan du indtage en begrænset mængde væske. Dette skal tages i små mængder ad gangen f.eks. med en teske. Resten af væskebehovet dækkes via et drop. Væskeindtaget øges hurtigt efter operationen, og du kan som regel forsyne dig selv med væske efter 1-2 dage. Ernæring efter udskrivelsen Fødeindtaget kan efter udskrivelsen inddeles i 4 perioder. Den første periode efter udskrivelsen må du kun indtage flydende kost. Efter den første periode på flydende kost, skal du indtage pureret kost i en kortere periode, før du kan gå over til små portioner normal kost. Du skal supplere kosten med proteinholdige drikke, indtil du selv kan indtage tilstrækkelig føde. Diætisten vejleder dig gennem diætperioderne. Når du er begyndt at spise helt almindelig mad igen, hjælper diætisten dig med at udarbejde en næringsberegnet kostplan, der er tilpasset din hverdag og dine foretrukne fødevare r. Det er nemlig vigtigt, at du fremover får valgt den rigtige kost, dvs. næringsrig mad af høj kvalitet fordelt på ca. 6 små måltider gennem dagen. Kosten skal være baseret på proteinog fiberrige føde varer såsom magert kød, fisk, fjerkræ og magre mælke- og osteprodukter samt groft brød, frugt og grønt. Individuel tolerance overfor fødevarer Der findes nogle fødevarer, som kan være svære at tolerere, og du må prøve dig frem med disse. Det drejer det sig om trævlede og klistrende fødevarer (f.eks. asparges og hvidt brød), der kan sætte sig fast ved båndet og dermed medføre en risiko for at forårsage smerter og opkastninger. Foruden ovenstående skal du være opmærksom på, at du kan have svært ved at spise helt kød (specielt oksekød). Hakket kød tolereres som regel bedre. Det vigtigste er dog, at du vælger mørt kød af god kvalitet og tygger det meget omhyggeligt. Søde og fede fødevarer Du skal være opmærksom på, hvad dine madportioner indeholder. Båndet forhindrer ikke, at du spiser kalorierige fødevarer såsom slik, chokolade, 12
13 kager, is eller drikker kalorierige drikke som fx sodavand, juice og alkohol. Båndets primære funktion er at hjælpe dig med at blive mæt af mindre portioner mad. Indtagelse af alkohol Alle former for alkohol er meget kalorie rige og passerer let ned og modvirker dermed formålet med operationen. Et glas vin eller lignende ved specielle lejligheder er dog i orden. Vitaminer og mineraler For at undgå mangeltilstande anbefaler vi, at du fremover supplerer med multi-vitamin-mineraltabletter. Du får rådgivning om valg af præparat. Præparater af denne type er receptfri og kan købes i håndkøb. Din vitaminog mineralstatus skal resten af livet kontrolleres med fastlagte, regelmæssige blodprøver. Dette skal foregå hos din egen læge. En stor omvæltning En fedmeoperation kræver en livslang ændring af livsførelsen både i forhold til kost- og motionsvaner. Opbakning Da du skal indarbejde en ny livsstil og nye vaner, er opbakningen fra familie og venner utrolig vigtig for, at dette kan lykkes. Det kan dog også være vigtigt at tale med andre, som går igennem det samme forløb. Du kan evt. benytte dig af de patient støttegrupper, som arrangeres af GB-foreningen. En stabil psyke og et personligt overskud har ligeledes stor betydning for et godt resultat. Har du nogle personlige problemer, som ikke er ordentligt bearbejdet, er det derfor vigtigt at tage fat om disse allerede før operationen. Mange har i den forbindelse glæde af at tale med en psykolog. Ligeledes kan det for nogle være gavnligt efter operationen at få hjælp til at bearbejde deres nye krops forståelse samt kravene til livstilsændringer. Kontakt til støttegrupper GB-foreningen (Gastric Sleeve / Banding Foreningen): 13
14 Egne notater 14
15 Egne notater 15
16 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 9. udgave marts Udarbejdet af BIH. Revideres marts Godkendt af STA
Patientvejledning. Gastric sleeve. Operation
Patientvejledning Gastric sleeve Operation Konsekvenser af overvægt Overvægt er et hastigt voksende problem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Ca. 21 % af den voksne danske befolkning, svarende
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Gastric bypass. Operation
Patientvejledning Gastric bypass Operation Konsekvenser af overvægt Overvægt er et hastigt voksende problem i Danmark som i resten af den vestlige verden. Ca. 21 % af den voksne danske befolkning, svarende
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok
Patientvejledning Refluks Syreopløb Spiserørsbrok Refluks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentlig. Det kaldes også spiserørsbrok.
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. kvinde
Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. - kvinder
Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. Mænd
Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis
Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation
Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere
Læs merePatientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft
Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Brystløft
Patientvejledning Brystløft Efter graviditet, amning, vægttab eller som følge af aldersforandringer i huden vil de fleste kvinder opleve, at huden mister sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion
Patientvejledning Brystformindskende operation Brystreduktion Kvinder, der er generet af store og tunge bryster, kan have stor glæde af en brystreduktion. Store og tunge bryster kan være til stor gene
Læs merePatientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm
Patientvejledning Kapselendoskopi Videooptagelse af tyndtarm Hvad er en kapselendoskopi? En kapselendoskopi er en videoundersøgelse af tyndtarmen. Undersøgelsen foregår ved, at man sender et miniaturekamera
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft
Patientvejledning Pande-/øjenbrynsløft Med alderen bliver huden i panden slap. Denne tendens forstærkes af soldyrkning og tobaksrygning. Den slappe hud giver rynker i panden, og øjenbrynene får en tendens
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled
Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Kalkunhage og dobbelthage
Patientvejledning Kalkunhage og dobbelthage Efterhånden som vi ældes, mister huden sin elasticitet også på hagen. Processen fremskyndes af udbredt solbadning, idet solens ultraviolette stråler ødelægger
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Diabetes og operation for overvægt
Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation
Patientvejledning Fedtinjektion Lipoinjektion fedttransplantation Fedtinjektion (lipoinjektion) er en relativ ny teknik, hvor man anvender kroppens eget fedt som en naturlig levende filler. Fedtet kan
Læs merePatientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk
Patientvejledning Gastroskopi Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. En gastroskopi foretages som regel ved smerter eller
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi
Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfelignende væv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Sammen med polypper, som er det tilsvarende væv i næsesvælget,
Læs merePatientvejledning. Medicinsk abort
Patientvejledning Medicinsk abort Du kan få foretaget medicinsk abort hos Aleris- Hamlet i Aarhus. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Du kan ringe direkte til Aleris-Hamlet og bestille tid til
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen
Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic
Patientvejledning Sklerosering af blodkar Cosmetic Mange oplever med alderen at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange, både unge og voksne, generet at dette. Udover
Læs merePatientvejledning. Slapt maveskind. Abdominalplastik
Patientvejledning Slapt maveskind Abdominalplastik Med alderen mister huden langsomt sin elasticitet. Dette gælder også huden på maven. Både mænd og kvinder kan efter et større eller mindre vægttab opleve,
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om brystvortereduktion, om den
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs merePatientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel
Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen
Læs mere