ANER ANDREAS BLICHFELDT INDHOLD:

Transkript

1 ANER ANDREAS BLICHFELDT INDHOLD: Aner og disses søskende. 2 Kilder Noter Register Århus juni 2008

2 23 jun 2008 ANER og disses søskende 1. Andreas Blichfeldt, (detaljer udeladt). Forældre 2. Anders Christian Blichfeldt, (detaljer udeladt). Han blev gift med Henriette Ørsted Jensen. 1. i Andreas Blichfeldt, (detaljer udeladt). ii Jakob Blichfeldt, (detaljer udeladt). 3. Henriette Ørsted Jensen, (detaljer udeladt). Bedsteforældre 4. Christian Johannes Blichfeldt, (detaljer udeladt). Han blev gift med Bente Bro-Jørgensen. 2. i Anders Christian Blichfeldt, (detaljer udeladt). Han blev gift med Henriette Ørsted Jensen. ii iii Gregers Axel Blichfeldt, (detaljer udeladt). Birgitte Blichfeldt, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Bjarne Bach Pedersen. 5. Bente Bro-Jørgensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (1) Christian Johannes Blichfeldt, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (2) Hans Lyndorff Hansen, (detaljer udeladt). 6. Per Ørsted Jensen, * i Skejby, i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Han blev gift med (1) Aase Poulsen, (detaljer udeladt). Han levede med (2) Anette Larsen, (detaljer udeladt). i Barn af Aase Poulsen: Torben Ørsted Jensen, (detaljer udeladt). Han blev gift med Gitte Kaalund

3 ii Mariann Ørsted Jensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Finn Hove. 3. iii Henriette Ørsted Jensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Anders Christian Blichfeldt. iv Betina Ørsted Jensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Lothar Quarder. v Barn af Anette Larsen: Charlotte Ørsted, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Michael Pedersen. 7. Aase Poulsen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (1) Per Ørsted Jensen, * i Skejby, i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Hun blev gift med (2) Jørgen Jensen, (detaljer udeladt). Oldeforældre 8. Axel Christian Blichfeldt-Petersen, * i Århus, døbt i i hjemmet,, i Hellerup, stilling: direktør, civilingeniør. Student fra Aarhus Katedralskole 1912.Cand.polyt Efter soldatertiden ansat hos R.Collstrop A/S, hvor han sluttede som teknisk direktør. Firmaet imprægnerede bl.a. jernbanesveller til DSB og privatbanerne. Forlod Collstrop efter 40 års ansættelse. Axel og broderen Aage fik bevilling til at føre navnet Blichfeldt-Petersen og fik senere tilladelse til at føre familienavnet BLICHFELDT

4 Boede først i Njalsgade, flyttede i 1925 til studiebyen. Han blev gift med Emma Charlotte Mørk-Hansen, i Hellerup Kirke, Fyn. i Hans Blichfeldt, * i København, i Langebæk, begravet fra Kalvehave Kirke, stilling: skovrider. Student 1939, forstkandidat 1945, hvorefter han fik ansættelse på Det Petersgaardske Skovdistrikt. Her blev han i 1967 skovrider og godsforvalter samt leder af Langebæk Savværk. Var i en årrække ligeledes tilsynsførende skovrider på Knabstrup Gods. Fra 1966 til 1985 var han formand for den sydsjællandske salgskreds og dermed medlem af Dansk Skovforenings handeælsudvalg var han medlem af sognerådet i Langebæk. -- Adopterede sønnen Jens. ii Han blev gift med Karen Margrethe Kofoed, i Hellerup. Niels Blichfeldt, (detaljer udeladt). Han blev gift med Lisbeth Lund. 4. iii Christian Johannes Blichfeldt, (detaljer udeladt). Han blev gift med Bente Bro-Jørgensen. 9. Emma Charlotte Mørk-Hansen, * i Skovlyst, Ravnholt, i Hellerup. Emma var den ældste af syv søskende, tre drenge og fire piger, hvoraf den yngste,gerda, der er født i 1898 lever stadig (1996). Gerda var med til at få udgivet sin bedstefars erindringer

5 10. Arne Gunni Bro-Jørgensen, * i Håsum, i Skive, stilling: landmand. Han blev gift med Ulla Hemme Goll, i Frederiksborgs Slotskirke. 5. i Bente Bro-Jørgensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (1) Christian Johannes Blichfeldt, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (2) Hans Lyndorff Hansen, (detaljer udeladt). 11. Ulla Hemme Goll, * i Øls, i Skive, døbt 1903 i Øls Kirke, begravet Jens Elgaard Ørsted Jensen, * , i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Efter konfirmationen tjente Jens et par år på landet, hvorefter han i 1920 kommer i lære hos Petersen & Danhøj i Aarhus. Han bliver udlært som maskinarbejder den 1. maj I 1926 starter han sammen med Svend Aage Madsen et mekanisk værksted, egentlig bestemt for cykler, samtidig med at han kørte lillebil lørdag og søndag. I 1927 laver de interessentskabskontrakt for JENSEN & MADSEN. Jens bygger værksted i Skejby og I/S ophæves den 1. april 1935.I 1970 sælges værkstedet i Skejby og Jens og Ragnhild flytter til et nyopført hus i Lystrup. Han blev gift med Ragnhild Nina Elgaard, i Hornslet. 6. i Per Ørsted Jensen, * i Skejby, i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Han blev gift med (1) Aase Poulsen, (detaljer udeladt). Han levede med (2) Anette Larsen, (detaljer udeladt)

6 ii Karin Ørsted Jensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Kurt Borgkvist. 13. Ragnhild Nina Elgaard, * i Rodskov, døbt i Hornslet kirke, i Risskov, Sønderskovhus, begravet i Gl Vejlby kirke, stilling: husmoder. 14. Svend Aage Poulsen, * i Vammen (se note 1), døbt i Vammen, i Århus, begravet i Århus, stilling: landmand. Svend Poulsen blev i 1938 bestyrer af Sommerlyst, Hasle Herred, Skejby sogn. Sommerlyst har oprindelig ligget i Skejby by. Den blev udflyttet i 1858 af P. Sommer. Jordtilliggende på 60 tdr. Gårdens besætning udgør 4 heste af jydsk race,1 avlstyr,17 køer af RdM samt seks søer (1948). I 1978 flyttede Svend og Gerda til Silkeborgvej i Århus. Han blev gift med Asta Gerda Margrete Mogensine Jensen, i Hvilsager, sognefogeden i Benstrup. 7. i Aase Poulsen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (1) Per Ørsted Jensen, * i Skejby, i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Hun blev gift med (2) Jørgen Jensen, (detaljer udeladt). 15. Asta Gerda Margrete Mogensine Jensen, * i Spøttrup, døbt i Estvad, Rønbjerg, i Århus, begravet i Århus, stilling: Husmoder. Døde på plejehjemmet Bakkegaarden, efter at have boet alene på Sikeborgvej siden Svends død

7 Hun blev gift med (2) Svend Aage Poulsen, i Hvilsager, sognefogeden i Benstrup, * i Vammen (se note 2), døbt i Vammen, i Århus, begravet i Århus, stilling: landmand. i Grethe Jensen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med Ejvind Pedersen. Barn af Svend Aage Poulsen: 7. ii Aase Poulsen, (detaljer udeladt). Hun blev gift med (1) Per Ørsted Jensen, * i Skejby, i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Hun blev gift med (2) Jørgen Jensen, (detaljer udeladt). Tipoldeforældre 16. Christen Jensen Petersen, * i Århus, i Århus, begravet i Ndr. Kirkegaard, Aarhus, stilling: købmand. Var ret velhavende. Havde således i 1902 en ansat skatteindtægt på 4000 kr, Købmandsforretning i Guldsmedegade 32, lejlighed på 1. sal, efter først at have boet i Bruunsgade 22. Var tillige medindehaver af Assurancefirmaet Frank & Petersen. Han blev gift med Anna Alvilda Kirstine Blichfeldt, i Århus Domkirke. i Aage Poul Erhardt Blichfeldt-Petersen, * i Århus, døbt i Skt Pauls Kirke, i Århus, begravet , stilling: aktuar. Fik ved Kgl bevilling ret til at føre familienavnet Blichfeldt sammen med broderen Axel.Aage blev i 1913 ansat i ivsforsikringsselskabet Jylland, først som beregner og fra 1936 som aktuar.han - 7 -

8 var meget interesseret i personal- og lokalhistorie og han var bestyrelsesmedlem i Historisk Samfund. Aage udarbejdede fra 1944 en fortsættelse af den gamle familiebog. Han startede med at affotografere den gamle bog, hvorefter han fortsætter med en meget fin håndskrift: "Den gamle familiebog, som jeg i februar mere end 300 år efter at den blev påbegyndt - har ladet fotografere blad for blad og her gengivet i 80% af dens oprindelige størrelse, er desværre ikke blevet fortsat af Pastor Hans Frederik Blichfeldt i Mørke, således som min tipoldefar havde tænkt sig. De enkelte tilføjelser hist og her f. eks. om Erhard Blichfeldts død, er det eneste, Hans Frederik Blichfeldt har skrevet i den gamle bog. Bogen er fra Hans Frederik Blichfeldt vist nok overgået til købmand Laurits Blichfeldt i Randers, som i 1871 udgav den første stamtavle over slægten og fra ham er den i 1897 overgået til bankdirektør i Silkeborg Frederik Schinkel Müller Blichfeldt, nu boende i København, af hvem jeg har lånt bogen. Ifølge meddelelse fra fhv. bankdirektør Blichfeldt skal bogen overgå til dennes broder, grosserer Otto Andreas Høy Blichfeldt, København. Desværre er kontinuiteten med overførelse fra fader til søn blevet brudt, da præsten i Ødum Peder Frandsen Blichfeldts svigersøn, rektor i Aarhus, Johan Chyndesen Schmidt har skrevet i den i stedet for degnen i Hammelev Frands Pedersen Blichfeldt. Der findes indlagt i familiebogen et brev fra Frands Pedersen Blichfeldt skrevet til hans søn Henrik, den senere skovrider på Frisenborg. Af dette brev er en fotografisk gengivelse indsat i familiebogen efter rektor Schmidts noter, således at Frands Pedersen Blichfeldts håndskrift og navnetræk findes, hvor det rettelig burde have været.... Det er min hensigt på de følgende blade at give en fremstilling af familiens historie siden min tipoldefader skrev i bogen. Denne beretning er - 8 -

9 baseret på gamle papirer og efterladenskaber, på studier i landets arkiver og på mundlige og skriftlige oplysninger, som jeg tid efter anden har fået af min bedstefaders søster, kaldet "tante Gitte" og min moder. Dog først et par ord om min tipoldemor Johanne Dorothea Bøggild født 3. april 1763 i Aarhus, død 14. oktober Hun var datter af købmand i Aarhus Daniel Thyresen Bøggild født i Ans Kro, døbt 25. april 1723 i Grønbæk Kirke, begr.7. november 1788 i Skanderborg; gift 13. maj 1757 i Fausing med Johanne Marie Olufsen (Tegder), født 1726 i Fausing Præstegaard, død 23. april 1782 i Aarhus. Forholdet imellem Erhard Blichfeldt og hans hustru Johanne Dorothea Bøggild er karakteriseret i familiebogen af Erhardt Blichfeldt selv. Min oldefar Jens Jacob Blichfeldt opholdt sig vist i Ormslev indtil sit giftemål, på hvilket tidspunkt han fik en gård i Overby (Kattrup sogn) og senere en gård i Purup (Østbirk sogn), hvor han tillige var sognefoged. Han skal have været en forholdsvis lille mand med et rødligt hår. Den 20. maj 1853 flyttede han til Horsens, hvor han døde 28. oktober samme år efter et langt sygeleje. Han traf i enkesædet i Ormslev præstegård Kirstine Cathrine Birch til hvem han nytårsdag 1831 sendte ovenstående digt (vist i note under Kirstine). Den 26. april 1833 blev de viede i Ormslev kirke af min oldefars broder, Hans Frederik Blichfeldt, som på det tidspunkt var kapellan hos faderen. Min oldemor Kirstine Cathrine Birch blev født den 29. januar i Aalborg, som datter af skibskaptajn Søren Birch født 27. februar i Vejerslev Præstegaard, omkom på havet i 1817 og Adriane Margrethe Hansen, født 6. januar 1791 i Aalborg, død 26 oktober 1865 i Nørre Tranders. Adriane Margrethe Birch f. Hansen giftede sig igen i 1820 med den senere ejer af Bakkegaarden i Nørre Tranders, Johan Ludvig Pflygger, hvorved min oldemor blev skilt fra sine søskende, idet broderen Christian Erhardt Birch (som døde 1825) blev hos moderen, medens søsteren Mariane Birgitte Birch (senere - 9 -

10 gift med ejer af Julianelyst, Niels Byskov Strange) kom til daværende ejer af Julianelyst, Niels Glud, som var gift med Christiane Birch, søster til Søren Birch. Min oldemor kom i sine bedsteforældres hjem i Skjoldelev Præstegaard hos provst Christian Erhardt Birch og Kirstine Cathrine Winding. Provst Birch tog sin afsked i 1826 og flyttede så til enkesædet i Ormslev Præstegaard. Om min oldemor har jeg hørt så meget smukt og godt fra alle, som kendte hende. Min mor, som tilbragte en stor del af sin barndom i hendes hjem, skrev engang følgende om hende:"hun var noget af det elskeligste, jeg ved! Hun forstod os så godt, enten det var legen, det gjaldt eller noget alvorligere. Bedstemor kunne danse rundt med os undertiden, og undertiden så hun på dig med et fornøjet stille smil. Hun var klog, hun vidste så uendeligt meget og nu ved jeg, at det ikke alene var i barnets øjne, hun stod så højt. Nej, alle holdt af hende, som kom i berøring med hende. Da hun blev enke, købte hun en lille ejendom i Horsens med en stump have bagved og dejlige store træer foran. Årene gik og hendes børn blev gifte og nogle år senere begyndte hun med børnebørnene. Hvor skulle de ellers hen, når forældrene var døde? Min egen kære bedstemoder, med det milde sind, der forstod at meddele os noget af det noble, fine væsen, hun ejede..." Hun døde 14. oktober 1880 i Horsens efter et elleve ugers sygeleje og hendes svoger, Hans Frederik Blichfeldt i Mørke talte over hende ved hendes begravelse 19. oktober. Mine oldeforældre havde fem børn og deres navne, fødselsdage og fødselsklokkeslet findes nedskrevet i min oldefaders salmebog (trykt 1802). Min bedstefader, Erhardt Blichfeldt blev født den 25. september 1837, kl. 10 formiddag, i Overby i Kattrup sogn. Jeg ved ikke meget om ham, og navnlig ikke om de første 26 år af hans liv, udover at han boede i København, da hans ældste datter blev fød. Mine bedsteforældre flyttede til Horsens førend min mor blev født i Min bedstefar var med i krigen 1864 og

11 blev ved Dybbøl såret af 5 granatstumper i hovedet. Han blev indlagt på lazarettet i Svendborg, hvor min bedstemor og mor, som da var 3/4 år, besøgte ham. Sårene var meget alvorlige, og han skal have været næsten ukendelig. Sårene lægtes dog, og han blev i stand til at påbegynde en sadelmagerforretning på Smedegade i Horsens. Han kunne spille på fløjte, og han ejede, som min mor har fortalt, en lang fin træfløjte. Selv om krigens ydrer sår var blevet helbredt, så blev dens indre sår det aldrig, og forholdene i hjemmet kom til at lide mere og mere derunder, eftersom årene gik. Min mor og hendes ældste søster tilbragte størstedelen af deres barndom hos farmoderen, og efter min bedstemors død den 18, december 1874 i Horsens - hun blev begravet den 23. december fra Klosterkirken - blev hjemmet helt opløst, idet de to andre børn blev sat i pleje. Min bedstefars liv efter 1864 var i den grad mærket af krigen, at alt omkring ham blev præget af tristhed og tyngde, så selv i børnenes fornøjeligste øjeblikke blev glæden blandet med tyngende vemod. Min bedstefar døde den 17. august 1888 i Horsens og blev begravet den 21. august. Min moder, Anna Alvilda Kirstine Blichfeldt, - blev kaldt Alvilda - fødtes den 23. juli 1863 i Horsens. Hun tilbragte det meste af sin barndom hos sin elskede bedstemor, som satte hende i Horsens Borgerskoles betalingsafdeling den 1. april 1873, efter at mor indtil da havde frekventeret Clausens Forberedelsesskole i Farvergade. Mors karakterbog fra Borgerskolen er bevaret, og den viser, at hun har været en særdeles flink elev, som blev udskrevet fra skolen den 1. september 1877 som nr. 1 i sin klasse med karakteren Ug. Skolen skrev i 1883,"at hun var en særdeles velbegavet elev, i høj grad flittig og opmærksom, meget dygtig i de respektive fag, og højst elskværdig i sit hele forhold, så at hun har gjort sig fortjent tilskolens varmeste anbefaling". Pastor Baadt, som også var hendes lærer, kom efter hendes konfirmation til hendes bedstemor

12 med tilbud om at beholde mor på skolen, således at hun straks, skønt kun 14 år, kunne begynde at undervise første klasse og samtidig var han villig til at læse med hende til lærerindeeksamen. Bedstemoderen måtte dog dog på det tidspunkt afslå tilbudet, da hun havde så mange børnebørn at forsørge; men håbede at hun fem år senere kunne være i stand til at hjælpe mor. desværre døde bedstemoderen to år efter og mor måtte slå ind på andre veje end lærerindegerningen. Årene fra maj 1878 til oktober 1883 tilbragte min mor hos en forretningsdrivende i Horsens, derefter rejste hun til fru J. Hørup, Gl. Kongevej 92, København og var der, indtil hun i maj 1884 tog til Knapstrup Fyrehavegaard ved Holbæk for at uddanne sig i landhusholdningen. Her opholdt hun sig til november Forpagter Formanns på Dyrehavegaard karakteriserede mor som "en elskværdig karakter og meget flink til indvendig husgerning og håndarbejde". Hun tog derefter til Brede Ladegaaard, hvor hun opholdt sig indtil maj 1885, da hun af sin onkel, Niels Strange, tidligere ejer af Julianelyst nu boende på Fredenstorv nr. 6 i Aarhus, fik tilbud om at komme i hans hus. Hun tog imod tilbudet og i maj 1885 tog hun ophold hos de to gamle mennesker på Fredenstorv, - Strange var da 77 år og hans hustru, som var en søster til mors bedstemor var 69 år og svagelig. Brevene fra Stange til mor fra begyndelsen af 1885 er skrevet med en meget rystende hånd. I disse to gamle menneskers smukke og hyggelige hjem, som har det umiskendelige præg af herregårdskultur, tilbragte mor de følgende fem år. Jeg husker endnu alle interieurerne ganske klart; thi Strange døde først i 1902 i en alder af 94 år, og først da blev hjemmet opløst. En af Stranges døtre var gift med fabrikant Preisler, der var indehaver af Mehls Fabrik på Store Torv. Førstemanden i denne forretning hed Christian Petersen, som mor lærte at kende hos Preislers, og med ham blev hun forlovet den 25. november

13 Fars fulde navn var Christen Jensen Petersen, men underskrev sig altid "Christen Petersen". Han blev født den 14. september i Aarhus og opkaldt efter sin morfar,lærer i Borum,Christen Jensen. Han var søn af mølleren på Selling Mølle i Ødum sogn, senere formand for Aarhus vejvæsen i 40 år, Poul Petersen, født 5. marts 1832 i Tebstrup i Onsted sogn, død den i Aarhus og Ane Marie Jensen, født den 12. december 1830 i Høver, død den i Aarhus. Mine bedsteforældre byggede i Knudrisgade nr. 31 i Aarhus og her i denne ejendom havde de deres hjem. Jeg har kun kendt hjemmet, da bedstefar var enkemand og min faster Petrea, kaldet "Tante P" bestyrede huset for ham, men det af mig bevarede indtryk sar solid hygge og renlighed. Far gik i Borgerskolen i Aarhus og blev udskrevet i 1874 ved sin konfirmation, som fandt sted i Domkirken den 4. oktober I midten af januar 1875 rejste han til København og var hos en mand navn L. Larsen i Landemærket 25 indtil 6. april Den 1. maj 1876 kom han i handelslære hos købmand W. Svendsen i Aarhus og efter de tre års læretid fortsatte han i samme forretning som handelskommis indtil 1. maj L.W.Andersen skrev bl.a. i sin anbefaling om far, at han med flid og orden har overtaget såvel ekspeditionen som hvad der af bogføringen har været ham overdraget, hvorfor jeg giver ham det bedste vidnesbyrd også for troskab og moralsk vandel. Derefter var far hos købmand Martin Meyer i Horsens til 1. maj 1882, hvor han ligeledes fik et smukt vidnesbyrd som en flink, villig,høflig og dygtig medarbejder. Far kom derpå til E. Mehls fabrik i Aarhus, hvis indehaver var Bruno Prisler, som efterfulgtes af Chr. Bestle. Her blev far førstemand, men efter sit bryllup var han ivrig efter at få en anden - helst selvstændig - stilling og i den anledning skrev Bestle i august 1890 en anbefaling, hvori han betagner far som en dygtig,

14 energisk og forretningskyndig mand, der ved sit behagelige væsen vinder alle, der kommer i berøring med ham. Mine forældre blev viet i Domkirken den 9. maj 1890, og brylluppet blev fejret hos Stranges på Fredenstorv. Deres første hjem var i Bruunsgade sal i Aarhus, og her blev jeg født den 31. juli Som nævnt ville far gerne have en selvstændig stilling og efteråret 1892 blev han bestyrer af H.N.Ellermanns gamle kolonialforretning på Lille Torv nr. 4. Den 1. maj 1893 overtog far forretningen og hjemmet flyttedes til lejligheden ovenover forretningen. Det var en stor forandring, der her fandt sted - det lille hjem, som mor hidtil gavde passet alene, blev på en gang til et ret stort hjem med mange folk. Jeg husker endnu lejligheden, og navnlig stuen med vinduet ned mod Lille Torv med udsigt til den gamle Borgmestergaard med Zenners Bopghandel og Wellings Manufakturforretning i det lave hus imellem Vestergade og Guldsmedegade. Ofte udtalte jeg ønsket om at få en lille broder, og det ønske gik i opfyldelse den 7. januar 1895, da min broder blev født. Ellermanns Forretning havde i 1893 eksisteret i 43 år, og ingen modernisering havde fundet sted i de senere år, således var der f.eks. op til butikken en meget høj trappe, som ikke mere var tidssvarende, og som ikke kunne ændres uden store bekostninger. Endvidere havde Ellermann i mange år haft V.V. Aagaard som førstemand, og han påbegyndte samtidig med fars overtagelse af Ellermanns Forretning en selvstændig forretning på Studsgade og Klostergade og tog derved mange af Ellermanns kunder med sig. Det viste sig da også efter et par års forløb, at den Ellermannske forretning ikke helt svarede til de forventninger, som far havde stillet til den. Trods stor økonomi i husførelsen og fars gode indsigt blev det i klart for far og mor, at det rigtigste ville være at ophøre med forretningen. Far drejede derfor, som han engang selv udtrykte det, nøglen om i forretningen, og vi flyttede til

15 Guldbergsgade 109 i efteråret Far påbegyndte så en agenturforretning og i foråret 1898 gik han i kompagni med kasserer i Aarhus Privatbank J.W. Frank om en assuranceforretning under navnet Frank og Petersen. Samtidig hermed flyttede vi til Vestergade 28 II i en dejlig lejlighed, hvoraf det ene værelse benyttedes til kontor. I 1900 flyttede vi til Guldsmedgade 32 I, og den store lejlighed her står for mig som mit egentlige barndomshjem. Forretningen gik stadig fremad og hjemmet blev præget deraf. Det var nogle gode år, vi tilbragte i Guldsmedgade, hvor vi drenge voksede op omgivet af mors særprægede omhu og iver for at hjælpe os på alle måder og fras retlinede tankemåde og store kærlighed til sine elskede sønner. Hele min mors ret store familie kom jævnligt til os og farfar og fars søster var hyppige gæster. Det havde altid været fars tanke, at min broder og jeg skulle studere, og helst så han, at vi blev ingeniører. Vi blev sat i skole i Forberedelsesskolen til Katedralskolen", som lå lige overfor hjemmet i Guldsmedgade, og da vi havde gennemgået denne skole, kom vi i Katedralskolen. Jeg tror, at en af fars største glædesdage var den dag i begyndelsen af juli 1909, da jeg blev student. Far havde en sjælden evne til at gå ind på sine to drenges tankegang, og som følge deraf var han også i udpræget grad i stand til at glæde sig, når vi glædede os. Sommeren 1909 blev en uforglemmelig tid for os alle fire, den eneste malurt i bægeret var, at vi skulle skilles, idet jeg skulle rejse til København den 1. september for at påbegynde studiet ved Den Polytekniske Læreanstalt. Den lange juleferie 1909 til den 1. februar 1910 var tillige med de besøg, jeg i mit første studieår havde af mine forældre en lykkelig tid, som alt for brat sluttede den 14. juni 1910, da min far ganske pludseligt døde af hjerteslag. Hermed ændredes alt det lyse på en gang, og alt blev gråt i lange tider. Mors helbred havde ikke været det bedste i de sidste år, men fra nu af blev det det meget værre. Mor blev boende på Guldsmedegade sammen

16 med min broder i to år, men da han blev student i 1912, flyttede hun til "Skovborg", Skovvej 26. Det ver en ret frit beliggende 3-værelses lejlighed med en dejlig udsigt mod øst ud over bugten. Fra vinteren til sommeren 1920 boede jeg sammen med mor, medens min bror studerede ved "Den polytekniske Læreanstalt" i København. Her i de nye, friske omgivelser nær skov og hav blev mors helbred bedre og hun blev boende her, indtil hun i 1928 flyttede ud i Filtenborgs nyopførte stiftelse. I Filtenborgs Stiftelse fik mor en 3-værelses lejlighed til halv betaling og efter nogle års forløb hel fribolig,hvorved hendes forhold blev væsentligt forbedrede. Trods de smukke omgivelser i og ved Filtenborgs Stiftelse savnede mor altid "Skovborg", og hun kom aldrig til at føle sig hjemme i den sydlige bydel. I juli 1943 var hun meget optaget af at hun skulle fejre sin 80 års fødselsdag, men 8 dage før fik hun en hjerneblødning og døde fire uger efter den 14. august Min mor var et særpræget menneske, idet hun i hele sin væremåde var påvirket af den generations tankegang, som lå forud for hendes forældres periode - hun var opdraget af bedstemoderen og havde tilbragt adskillige år af sin ungdom hos bedstemoderens søster, fru Strange og dennes gamle ægtefælle. Mor var på en måde en repræsentant for den victorianske periode. Hun havde gode evner og kunne lære, hvad hun ville. Jeg kan f. eks. nævne, at hun kunne kniple ualmindeligt smukt, og at hun lærte sig latin for at kunne hjælpe min broder og mig med vore lektier i de yngre klasser. Familiens enlige kvindelige medlemmer søgte altid til hende, når de trængte til støtte ved ordningen af deres forhold, og hun kunne være meget energisk for at hjælpe dem ud af vanskeligheder. For min broder og mig gjorde hun alt, hvad hendes evner formåede for at gennemføre vor uddannelse i overensstemmelse med fars ønsker, og det var hende en stor glæde og tilfredsstillelse at se os begge i gode stillinger

17 Far var en prægtig far, som vi desværre mistede alt for tidligt. Den bedste karakteristik, jeg kan give af ham, har jeg lånt fra et brev fra en fru Anna Zethner-Møller, kaldet tante Anna, i hvilket hun skriver: "Onkel Christian (Zethner-Møller) og jeg satte din far uendeligt højt, han var et hjertensgodt menneske og havde en fin karakter. Han var rolig, altid glad og tilfreds, vi mødte megen gæstfrihed og mærkede altid glæde, når vi kom. Han var en umådelig flittig mand og var afholdt af alle, der kom i berøring med ham, såvel i privatlivet som i forretningen. I sit hjem var han en sjælden god mand og far." Jydsk Handelsblad for den 17. juni 1910 skriver:..." han var en i handelskredse meget kendt, anset og afholdt mand. Han gik med liv og sjæl op i sin forretning og var yderst påpasselig med, at hans kunder blev godt betjent". Disse ord viser, hvor afholdt far var, og det giver en anelse om, hvad far betød for min broder og mig og for vort barndomshjem. Hvilken støtte kunne han ikke have været for os i vor ungdom, men vi er taknemlige for alt det, han lærte og gav os som ballast.... Sirius, Fredensvang den 18. juni sign. Aage Blichfeldt-Pedersen.. Han blev gift med Karin Funch Michelsen, i Estvad. 8. ii Axel Christian Blichfeldt-Petersen, * i Århus, døbt i i hjemmet,, i Hellerup, stilling: direktør, civilingeniør. Han blev gift med Emma Charlotte Mørk-Hansen, i Hellerup Kirke, Fyn. 17. Anna Alvilda Kirstine Blichfeldt, * i Horsens, døbt i Horsens, i Århus

18 18. Kristian Erhardt Mørk-Hansen, * i Feldsted Præstegaard, døbt i Feldsted, i Skovlyst, Ravnholt, stilling: skovrider. Var skovridder på Ravnholt og Villestrup fra Han blev gift med Inge Mathilde Margrethe Wedel, i Herfølge Kirke. 9. i Emma Charlotte Mørk-Hansen, * i Skovlyst, Ravnholt, i Hellerup. Hun blev gift med Axel Christian Blichfeldt-Petersen, i Hellerup Kirke, Fyn. ii Ulla Mørk-Hansen, * Hun blev gift med Jes Lund. iii Frida Johanne Mørk-Hansen, * Gift med Peter Henderson,født 1892, beskæftiget ved jernindustrien. iv Gerda Eline Mørk-Hansen, * Gift med baneingeniør Ludvig Boesen, Gerda var medinitiativtager til udgivelsen af farfaderens erindringer. v Mourits Mørk-Hansen, * 1900, , stilling: Skovfoged. Gift med Astrid Tolderlund Hansen,f vi Kristian Erhardt Mørk-Hansen, * 1904, stilling: Forpagter. vii Gift med Kirsten Frederikke Clauson-Kaas, Johan Frederik Mørk-Hansen, * i Skovlyst pr. Pederstrup, , stilling: Skovrider. Bl.a. skovrider ved Ravnholt Skovdistrikt , forinden skovrider på Tøystrup. Han blev gift med Kirsten Marie Schmidt

19 19. Inge Mathilde Margrethe Wedel, * , 1953 i Gentofte. Inge M.M.Wedel boede sine sidste år på L.E.Bruunsvej 28,1.sal, Charlottenlund. 20. Rasmus Jørgensen, * i Asperup, døbt i Asperup, , 1 stilling: sognepræst. Student 1886, kandidat 1893, kapl. i Brøndum i 1893, sognepræst i Haasum fra juni 1897, maj 1902 sognepræst i Landet Taasinge), 1915 i Højelse-L. Til Danmarks Præstehistorie skrev Rasmus: "Som dreng havde jeg stor læselyst og læste alle de bøger, jeg kunne overkomme; i hjemmet var der ikke mange, men jeg fik lov at låne i en friskoles bogsamling. Hvordan læselysten blev vakt, ved jeg ikke, og jeg undrer mig over, at den ikke blev kvalt i landsbyskolen, for den bragte mig så vist ingen oplivelse i nogen retning, så tarvelig som den var. Mest har jeg nok vundet, når jeg tumlede mig frit i leg med andre børn, og især når jeg om vinteraftenerne samledes med mine søskende om "det lange bord", og aftenen gik med højtlæsning, hvor jeg gerne var oplæser, og med regning og skrivning, samtale og fortælling af, hvad der levede i folkemunde. Med lyst har jeg lyttet til, når de gamle krigere fra sad og talte sammen og opfriskede deres minder fra krigsårene, og jeg var ridder med Ingemanns riddere. Ved konfirmationstiden ville jeg være officer, meget imod mine forældres ønske. Jeg fik lov at læse til præliminæreksamen hos en yngre læser i en naboby; kom som 17-årig til København ind på Bokkenheusers Kursus, tog året efter præliminæreksamen, opgav lidt efter lidt officerstankerne og tog to år efter studentereksamen, studerede teologi: blev soldat i den "sorte hær". Mens jeg opholdt mig i København, kom jeg meget i højskoleforeningen; der fandt jeg mine bedste studentervenner, og der fik jeg min bedte påvirkning. Vartov Kirke, Falkenstjernes Højskole, Vældegaard, der kom jeg om søndagen. Hostrup og Birkedal hørte jeg. I de kredse, som betegnes med disse navne har jeg mit åndelige hjem kige til den dag i dag". Rasmus var en høj, tung skikelse, solid og rolig - præget af sin opvækst i et jævnt fynsk bondehjem. Han var ikke særlig

20 veltalende, lidt kantet, men trofast i sin præstegerning. Han blev gift med Anna Pedersdatter Bro, i Asperup. i Karen Hedevig Bro-Jørgensen, * i Haasum Præstegaard, døbt i Haasum Kirke, i Diakonissestiftelsen, København. ii Frede Bro-Jørgensen, * i Haasum Prgd., Rødding, døbt i Haasum Kirke, i Nr. Dalby, Ramsø Herred. Han blev gift med Louise Sofie Margrethe Hemmingsen, i Vor Frelsers Kirke. 10. iii Arne Gunni Bro-Jørgensen, * i Håsum, i Skive, stilling: landmand. Han blev gift med Ulla Hemme Goll, i Frederiksborgs Slotskirke. iv Jens Olav Bro-Jørgensen, * i Vesterbølle Præstegaard, i Lukasstiftelsen, Gentofte. Han blev gift med Magda Eleonora Jensen. v vi Ellen Bro Jørgensen, * i Vesterbølle Prgd, døbt i Vesterbølle Kirke, Ramsø, i Fredericia Sygehus, begravet i Trinitatis, Fredericia. Hun blev gift med Christian Marinus Brøgger, i Asminderød Kirke. Asger Bro-Jørgensen, * i Vesterbølle Prgd, døbt i Vesterbølle Kirke, i Marienlund, Silkeborg

21 vii Herdis Bro-Jørgensen, * i Vesterbølle Prgd, døbt i Vesterbølle Kirke, i Odense Universitetshopital, begravet i Nyborg Kgd. Hun blev gift med Edwin Bülow Richardt Juhre, i Frederiksborg Frimenighedskirke. viii Svend Bro-Jørgensen, * i Vesterbølle Prgd., døbt i Vesterbølle Kirke, i Marienlund, Silkeborg, begravet i Sdr. Omme. Han blev gift med Elfrida Victoria Andersen, ix Solvejg Bro Jørgensen, * i Vesterbølle Prgd., døbt i Vesterbølle Kirke, i Elbæk, Gangsted, begravet i Gangsted Kirke, Voer. Hun blev gift med Leo Egelund Nielsen, i Gangsted Kirke. x Inga Margrethe Bro Jørgensen, * i Landet Prgd., døbt i Landet Kirke, Taasinge, i Nibe, begravet i Støvring Ke. Hun blev gift med Poul Grosbøll, i Odense. xi Jørgen Bro-Jørgensen, * i Landet Prgd., døbt i Landet Kirke, i Roskilde Sygehus, begravet i Tune deltog JBJ som frivillig sammen med brødrene Asger og Holger i Finlands vinterkrig mod Sovjetunionen. Fredsslutningen 12. mts hindrede, at de kom til at gøre fronttjeneste. De arbejdede alle et par måneder i Finland og vendte i juni?(?)? 1940 tilbage til Danmark, hvor de resten af sommeren tog tørvegravningsarbejde i Sdr. Omme med bopæl hos broderen Svend. Jørgen blev godsforvalter på godset "Hardenberg", Lolland, hvor han lærte Karen Schou at kende. Aktiv i modstandsbevægelsen.efter giftermålet købte de gård i Karlslunde var de bosat: Almuevej 9, Tune

22 . xii Holger Bro-Jørgensen, * i Højelse, døbt i Højelse Kirke, i Randers Sygehus, begravet i Vivild. Han var landbrugselev hos hans Conradsen, Thorshøj pr. St. Heddinge. Herefter på Frederiksborg Højskole. Atter landbrugselev, men nu hos Rasmus Karlsshøj, Mariehøj, Stevns. Lyngby Landboskole. Værnepligtig trainkonstabel og indkaldt til sikringsstyrken, hvorfra HBJ sammen med broderen, Jørgen, meldte sig som frivillig til den finske vinterkrig, hvor de i februar 1940 sluttede sig til broderen Asger, der var taget af sted tidligere. Efter hjemkomsten var HBJ underforvalter på Astrup klosters avlsgård ved Tølløse, og derpå arbejdsleder hos Rasmus Karlshøj, Stevns. Under besættelsen var HBJ aktiv i modstandsbevægelsen el. -42 underforvalter på godset Rosenfeldt ved Vordingborg, 1942 forvalter på godset Juellinge ved Karise?(ejet af dansk-amerikaneren John M. Larsen, Premiere-Is)? gift med Ebba og forvalter på godset Egemarke ved Føllenslev?(ejet af godsejer Grüner)?, herefter bestyrer på Haughus ved Jelling, 1947 bestyrer i et år på godset Kattrup ved Jyderup?(ejet af grev Bernsdorff)?, bestyrer ½ år på Lille Løjtvedgård ved Svebølle, hvor ejeren viste sig at være tidligere værnemager?[dvs. person, der havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt]?. Forpagter på gården Aldershvile, Vivild, Djurs. Bestyrer på Løvenholm gods' avlsgård, Djurs. Otium på Løvenholms ejendom 'Stadsborg' pr. Auning og sidst i eget hus i Vivild by.ved Holgers begravelse 24. maj 1993 fra Vivild kirke, sagde valgmenighedspræst Jens Simonsen?(svigersøn til Holgers søster Gudrun): "Holger voksede op i en tradition, hvor liv og lys var de bærende ord - ikke død og mørke..." "Holger brugte aldrig store

23 xiii ord, - han behøvede dem ikke, hans jævne ord havde vægt" "... lysvågen for alt skønt og stort. ". Gudrun Bro-Jørgensen, * i Højelse, døbt i Højelse Kirke, i Hjørring Sygehus, begravet i Vrå Valgmenigsheds kirkegård. 21. Anna Pedersdatter Bro, * i Asperup, døbt i Asperup, i Sct. Michaels, Frdedericia, begravet i Asperup Kgd. 22. Melchior Koch Goll, * i Bergen, i Hillerød, stilling: præst. Sognepræst i Øls, Hørby, Døstrup. Han blev gift med Marentine Henriette Hemme, i Sct Johanneskirke, København. 11. i Ulla Hemme Goll, * i Øls, i Skive, døbt 1903 i Øls Kirke, begravet Hun blev gift med Arne Gunni Bro-Jørgensen, i Frederiksborgs Slotskirke. 23. Marentine Henriette Hemme, * i Nørre Sundby, i Rungsted. 24. Søren Jensen, * i Studstrup, Skødstrup, døbt i Skødstrup, i Skødstrup, stilling: gårdejer Skødstrup (se note 3). Han blev gift med (1) Ellen Pedersen, 22 nov 1867 i Skjødstrup, * 8 nov 1844, Han blev gift med (2) Ane Dorthea Christiansen, i Mørke Kirke, * i Tustrup, i De Gamles Hjem, Århus, begravet i Skødstrup kirke, konfirmeret 1888 i Skødstrup. Barn af Ellen Pedersen: i Ane Jensen, * 28 jul 1869 i Studstrup, døbt 28 nov 1869 i Skjødstrup, konfirmeret 30 sep 1883 i Skjødstrup. ii Ane Dorthea Jensen, * 26 jul 1874 i

24 iii Strudstrup. Barn af Ane Dorthea Christiansen: Elenes Peder Ørsted Jensen, * 18 nov 1896, november Han blev gift med Sørine, 2 feb iv Jens Elgaard Ørsted Jensen, * , i Århus, begravet i Vejlby, stilling: automekaniker. Han blev gift med Ragnhild Nina Elgaard, i Hornslet. 25. Ane Dorthea Christiansen, * i Tustrup, i De Gamles Hjem, Århus, begravet i Skødstrup kirke, konfirmeret 1888 i Skødstrup. Ved konfirmationen i 1888 nævnes Ane Dorthe som boende på "Strandlund", hvor hun formentlig har tjent. Hendes far benævnes ved konfirmationen som fyrbøder i Århus. 26. Rasmus (Christensen) Elgaard, * i Lisbjerg, døbt i i hjemmet, , konfirmeret i fremstillet i Lisbjerg Kirke, stilling: gaardejer. Var udlært møller på Følle Mølle ved Rønde. Efter giftermålet i 1889 bor de et par år hos Kathrines moder på Damsgaard i Rodskov, der var en fæstegaard under Rosenholm. De rejser 1890 til USA, (3/11/1890) hvor de bosætter sig nær Chicago,hvor de driver en gård i 8 år. Den brænder totalt ned ved en brand, påsat af en bortvist karl. De mister alt og vender 1900 tilbage til Danmark, hvor de bosætter sig på Damsgaard, som de senere køber. Fik ved kgl bevilling 21.jun 1905 ret til familienavnet Elgaard. Han blev gift med Ane Kathrine Sørensen, i Hornslet kirke

25 13. i Ragnhild Nina Elgaard, * i Rodskov, døbt i Hornslet kirke, i Risskov, Sønderskovhus, begravet i Gl Vejlby kirke, stilling: husmoder. Hun blev gift med Jens Elgaard Ørsted Jensen, i Hornslet. 27. Ane Kathrine Sørensen, * i Rodskov, Damsgaard, døbt i Hornslet kirke, i Roskov, begravet i Hornslet kirke. 29. Frederikke Martine Poulsen, * i Bigum, døbt i Bigum, i Åbyhøj, begravet i Hasle. Før Frederikke flyttede til Vammen, var hun ansat på godset Sødal i Rødding sogn, nord for Viborg. Sødal var fra 1860 ejet af kammerjunker, lensgreve Paul Ludvig Tesdorff, der døde i Hun blev gift med (2) Niels Kristian Jensen, 1910, * i Rindsholm, Viborg Amt, i Hasle sogn, Århus, begravet i Hasle Kirke, stilling: slagter og landarbejder. 14. i Svend Aage Poulsen, * i Vammen (se note 4), døbt i Vammen, i Århus, begravet i Århus, stilling: landmand. Han blev gift med Asta Gerda Margrete Mogensine Jensen, i Hvilsager, sognefogeden i Benstrup. Barn af Niels Kristian Jensen: ii Karl Jensen, * i Sødal, Viborg Amt, i Karlslunde plejehjem, begravet i Greve, stilling: maskinfører

26 iii Harald Jensen, * i Viskum, Viborg Amt, i Århus, domsognet, begravet i Vestre Kirkegård, stilling: arbejdsmand. Arbejde næsten hele sit voksenliv hos Aårhus Sten & Grus. iv Han blev gift med Gerda Jensen. Tage Jensen, * i Viskum, Viborg Amt, i København, begravet i Køge. Arbejde som helt ung bl.a. i en grusgrav sammen med broderen, Karl. Senere var han vognmand og i 11 år boede han i Canada, hvor han havde en servicestation. Efter hjemkomsten havde han en lille vinhandel i København inden han til sidst var ansat i Metro i Glostrup. v vi vii Han blev gift med Anna Marie Hartvig, i Københvn Rdh. Ove M Jensen, * i Vitten, Aarhus Amt, i Brande, begravet i Brande nye Kirkegård, stilling: Landmand. Han blev gift med Ninna. Holger Jensen, * i Amstrupgaard, Borup ved Randers, i Møllevangs sogn, Århus, stilling: Oliearbejder. Han blev gift med Magdalene Dahl. Hans Erik Jensen, (detaljer udeladt). Han blev gift med Agnete Møller Sørensen

27 30. Jakob Kristian Jensen, * 23 okt 1885 i Ertebølle, døbt 8 nov 1885 i Strandby Kirke, 24 okt 1951 i Uggelhuse, begravet i Virring, stilling: slagter. Uddannet fodermester og arbejdede som sådan på forskellige herregårde, bl.a. Spøttrup,Estvad, Stenalt og Tranekær. Havde derefter i ca. 4 år en lille ejendom i Vejlby ved Allingåbro. Derefter fra c slagter i Uggelhuse til sin død i Han blev gift med Ane Johanne Marie Adamsen. i Mogens Jensen, * 1906, 1908, begravet i Spøttrup. Druknede i en grøft. 15. ii Asta Gerda Margrete Mogensine Jensen, * i Spøttrup, døbt i Estvad, Rønbjerg, i Århus, begravet i Århus, stilling: Husmoder. Hun blev gift med (2) Svend Aage Poulsen, i Hvilsager, sognefogeden i Benstrup, * i Vammen (se note 5), døbt i Vammen, i Århus, begravet i Århus, stilling: landmand. iii Margon Jensen, * i Spøttrup, i Grenå Sygehus, begravet i Bregnet, stilling: arbejdsmand. Han blev gift med Else, i Holbæk v. Randers. iv Henry Jens Kristian Jensen, * i Estvad, døbt i Estvad, stilling: bestyrer, landmand, 8 mar 2008 i Silkeborg, begravet 13 mar 2008 fra Vestre Kapel, Silkeborg. Soldat Randers 1933,Kousted 1935, Haldum 36,Vissing sluttede som bestyrer 1937, bestyrer Auning, Langå-Østergaard 40, Ebeltoft som daglejer m.m., kusk, garveriarbejder,fængselsbetj. 45, Kisserup som arbejdsmand, Skullerupholm som husmand,

28 formand på savværk i Skullerupholm, Uggelhuse, Assentoft silofabrik, Auning møbelfabrik, Auning savværk, Lerchenfeldt som landarbejder,traktorfører, Løgstør motorco. medarb. værksted, chauffør, Ulbjerg som chauf., Ejby som bestyrer,ulbjerg som chauf., Standhøjgaard i Skødstrup, Følle som bestyrer,skræ. Gennem nogle år nedskrev Henry sine oplevelser. I 2007 nedskrev datteren, Bente, det hele og samlede det i et hefte, som Henry fik ved sin 95 års fødselsdagsfest I 1904 var min far foderelev på herregården Spøttrup, og blev der udlært som fodermester og blev gift med min mor. De boede i det ene tårn på borgen, det var et uhyggeligt sted at bo, vandrotterne myldrede op alle vegne fra de to voldgrave, der var omkring borgen. Om aftenen, når far og mor sad og spiste, kom de op af hullerne. Mor havde altid en kedel kogende vand til at stå i kakkelovnen, så fik de et skvat kogende vand i hovedet, det var det eneste, de havde respekt for. De havde en dreng, da han var et par år, fulgtes han og deres hund altid ad. Da mor lå i barselsseng og havde fået min ældste søster, skulle en nabokone se efter drengen, men det havde hun åbenbart taget let på, for dreng og hund gik en tur og der faldt han i en åbentstående brønd og druknede. Da de fandt ham, bar de ham hjem og lagde ham i seng til min mor, som fik et chok, hvad man godt kan forstå. Efter at min bror var blevet begravet forsvandt hunden, nogle dage efter fik min far at vide, at den var i Spøttrup. Der fandt han den, den sad på drengens grav, hvordan den havde fundet ud af, at drengen var der, er mig en gåde, den havde ikke været med til begravelsen. To år efter de en dreng til. En morgen medens de var ovre for at malke, kom rotterne og væltede lyset ned, pigen som skulle passe børnene turde ikke stå op og finde lyset, så havde rotterne frit spil. De kravlede op i sengen til min bror og bed

29 et stort hul i han pande og i den ene finger. Det var en grim opdagelse for mor at komme hjem og finde dreng og seng oversmurt med blod. Året efter flyttede de til herregården Estvadgård. Der blev jeg så født den kl. 4 om eftermiddagen. To år efter holdt de op med at være fodermester, min mor kunne ikke holde det ud i sine arme, hun skulle jo malke 20 køer to gange om dagen nogle gange endog tre gange. De købte en ejendom på Vejlby Mark, der var kun 11 tdr. land, og de 6 var sandjord og de 5 var eng, men det kunne de jo ikke leve af. Da far havde betalt ejendommen og købt to heste, havde han ikke flere penge og måtte låne 50 kr. af min mormor til at købe den første ko for. Far kørte i skoven om vinteren og slæbte træstammer ud og kørte tørv om sommeren, dengang skulle alle folk have tørv, der var ikke andet at fyre med. Når far kom hjem efter timers arbejde ude, måtte han i gang med det arbejde hjemme, som mor ikke magtede. Det var strenge tider for dem, 1. verdenskrig var nu brudt ud og alting blev rationeret, både det mad vi skulle have og det hestene skulle have at æde, og de skulle have godt foder, for det var hårdt arbejde de måtte udføre sammen med min far. Om søndagen kørte far postvogn mellem Allingåbro og Vivild med både post og passagerer. Jeg kan ikke huske, at det var så småt for os, men min mor har fortalt, at hun mange gange måtte lægge os børn i seng uden mad, den smule der var skulle far have, når han kom hjem efter en lang arbejdsdag. Nu var der kommet en søster til, og så var der seks, der skulle have mad. Jeg syntes nu, vi havde en god og sorgløs barndom, vi havde et par dejlige og ærlige forældre, de gjorde alt for os. Vi måtte selvfølgelig hjælpe til, det vi kunne. Vi trak køerne ned i engen om morgenen, der var omtrent 1 km, og de skulle også flyttes flere gange om dagen, men vi løb jo på bare fødder, det gik stærkt. Jeg kan huske vi havde en griseso, som fik et kuld grise, som blev slået ihjel, fordi der kunne ikke skaffes korn til soen. Der var ikke mulighed for at avle andet korn end rug på

30 den magre jord, og det er ikke noget man kan fodre en so med. Da far havde haft ejendommen i fire år, solgte han den og fik lige så mange tusinde kroner for den, som han havde givet hundrede kroner for den, men nu var den også fuld besat. To dejlige hvide Lithauer heste, fem køer og to grisesøer. Det var alt ejendommen kunne føde. man må jo nok sige, det var et flot resultat på fire år, men det havde også kostet dem et umenneskeligt slid at nå det. Jeg var nu blevet 6 år og var begyndt at gå i skole, jeg må have været en plageånd for min far, for så snart han kom ind om aftenen, stillede jeg med læsebogen og ville have ham til at lære mig at læse. Det førte til, at den dag jeg mødte i skolen, kunne jeg læse ABC'en udenad, så jeg har aldrig læst ABC i skolen. Lærerinden gav mig en læsebog i stedet for, det var jeg meget stolt over, jeg kunne læse, de andre børn skulle først til at lære bogstaverne at kende. Far kom til at bestyre en gård, der lå langt fra byen, vi fik nu 3 km til skole. Vi fulgte en sti som gik over heden, hvis vi fulgte vejen var der 6 km og den gik igennem en skov, hvor der var en dal som kaldtes Svendsdal. Der havde man en gang hængt en forbryder, der turde vi da ikke gå igennem, alle de historier der blev fortalt om det. Langs stien vi gik på, var der tre åbentstående brønde omgivet af lyng, så de var næsten ikke til at se og især ikke om vinteren, når der var sne, og det var der meget af dengang. Det må heller ikke have været rart for vore forældre at tænke på, når man husker, at min ældste bror var faldet i sådan en og druknet. Der var jo hverken rækværk eller dæksel. Når vi gik fra skole var vi fem drenge som skulle samme vej det første stykke, de var alle fire fra fjerde kasse og jeg gik i første klasse. Den ene af dem var ret tilbagestående, ham fik de andre til at gå bag mig og slå mig over benene med en kæp, jeg prøvede sommetider at løbe fra ham, det kunne jeg sagtens, men så fangede de store drenge mig og så var jeg jo lige vidt. Sådan gik det så indtil jeg drejede ind over heden, så havde jeg

31 da fred for dem til næste dag. Året efter tog far plads som fodermester på en gård, den var ikke så stor som dem han før havde været fodermester på, der var kun tyve køer og nogle grisesøer, der var blandt dem en som ville æde de små grise, så snart den havde født dem, hende blev jeg sat til at passe mens hun fødte. Det var bare med at være hurtig på tæerne, når der kom en gris, ind og fat i den lille og så ud igen i en fart inden hun kom op at stå, for ellers for hun på os, også. Der kom jeg til at gå i en stråtækt skole, den var stråtækt på mere end en måde, der var kun en klasse, alle børnene var samlet i en stue. Det var ikke meget vi lærte, for samtidig underviste læreren en ung lærer i violinspil, det gik jo ikke så godt sammen med den øvrige undervisning, men det så de ikke så nøje på dengang. Samtidig skulle vi holde lærerens have ren, save og kløve hans brænde. Til gården hørte der en Mølledam, der sejlede vi sommetider i en båd og et dejtrug, det var så stort at vi nemt kunne være to i det. En dag ville vi sejle om kap, min bror og en winerdreng sejlede i båden og sønnen på gården og jeg i dejtruget. Det gik det galt, da jeg skulle skynde mig at stage frem var der for dybt og jeg gik på hovedet i dammen, men sønnen fi k mig trukket op igen. Jeg var selvfølgelig våd, jeg havde jo været helt nede ved bunden inden jeg kom op igen, så sagde sønnen til mig, at jeg skulle skynde mig hjem i seng ellers blev jeg syg. Jeg løb også hjem og tog tøjet af, men ikke mit undertøj, vi var da ikke vant til at ligge i sengen uden tøj på. Da mor kom hjem og fi k at vide, hvad der var sket gav hun sig til at græde, og spurgte om jeg havde bedt mit fadervor, det havde jeg ikke, jeg havde kun tænkt på de tæsk der var i vente, men mor var bare glad for at hun ikke havde mistet en dreng til, og jeg var glad, at jeg slap så billigt. Året efter flyttede vi til en anden gård, der skulle far også være fodermester. Der var også tyve køer. Men nu var de frie barnedage forbi, min bror og jeg måtte op kl

32 om morgenen og rense ud hos 100 svin inden vi skulle i skole, når vi kom hjem var der mere arbejde der skulle laves. Det var en god skole, vi kom til at gå i, der lærte vi da noget og i frikvarteret kom læreren gerne ud og spillede bold med os. En dag fandt min bror og jeg en enkroneseddel som var blæst ind ved en tjørnehæk, vi diskuterede lidt om, hvad vi skulle gøre ved den og besluttede så at gå ind til Høkertrine og købe slik for den. Da vi kom derind så vi, at der på en hylde stod en fin plade, den så dejlig ud, den købte vi og skyndte os ud og fik den pakket op, men ak og ve det viste sig, at det var en plade frugtfarve. Det var en slem skuffelse, vi fik af gode grunde aldrig slik, det var der ikke råd til og da vi havde pakket op kunne vi jo ikke få den byttet. På gården var der en storkerede på den ene gavl, der skulle vi forbi, når vi skulle over på gården og fruen havde inviteret os til spisning den dag vi flyttede ind. Jeg kom intetanende forbi, da det var den tid storkefatter skulle på wc, og det er en ordentlig portion sådan en herre leverer ad gangen og det fik jeg lige i nakken. Jeg havde lige fået en ny bluse men en fin blå matroskrave med hvide striber på, nej hvor så jeg ud og det lugtede. For eftertiden gik jeg langt udenom hans rækkevidde. Det gik ikke så godt med min mors arme, de kunne ikke tåle malkearbejdet. De besluttede derfor at holde op med den slags arbejde og købte et hus i Uggelhuse, som ligger ved Randers fjord. Far ville så til at være slagter, faget havde han lært, da han var foderelev, det hørte med til faget. Der kom jeg til at gå i en ny men dårlig skole, læreren sad for det meste og læste aviser og fagblade i stedet for at se efter, hvad vi lavede. Bibelhistorie og salmevers måtte vi selv bestemme hvad vi ville have for, vi måtte bare ikke tage stykket om Judas endeligt, for det var bare på fire linier. Når vi havde regning lå facitlisten oppe på katederet ved siden af ham, så skulle vi selv se efter, han spurgte bare om det var rigtig, det sagde vi altid ja til. Det længste jeg nåede i regning var til brøkerne, dem fik jeg aldrig noget kendskab til. Byen lå som nævnt ved