Grundlæggende økonomi og regnskabsforståelse Statsautoriseret revisor Lasse Nejsum Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer A/S.

Transkript

1 Grundlæggende økonomi og regnskabsforståelse Statsautoriseret revisor Lasse Nejsum Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer A/S Januar 2012

2 Program Inden frokost Kort præsentation af Kvist & Jensen og underviser Grundlæggende regnskabsforståelse Spørgsmål og quiz Efter frokost Analyse af et regnskab Finansiering Budgetter Spørgsmål 1

3 CV Lasse K. Nejsum, statsautoriseret revisor, partner Mail: Mobil: Uddannelse og erfaring Cand.merc.aud fra Handelshøjskolen i Århus Ernst & Young Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer dd Køb og salg af virksomhed, due diligence Rådgivning af vækstvirksomheder Rådgivning af iværksættere vedr. opstart, valg af selskabsform, finansiering, forretningsmodel og plan Rådgiverkontor i IT-Huset 2

4 Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer Stiftet i 1977 af Svend Aage Jensen og Kurt Kvist 85 medarbejdere Ejet af 7 statsautoriserede revisorer (partnere), og datterselskaber ejes delvist af 3 registrerede revisorer Forretningsområde er primært Østjylland - fra Limfjorden og ned til Århus Hovedkontor på Tronholmen i Randers Afdelinger i Hadsten, Hammel, Grenå, Hadsund og Mariagerfjord 3

5 Hovedkontor på Tronholmen i Randers 4

6 Serviceydelser Revision Regnskaber og erklæringer Skatterådgivning og planlægning Erhvervsservice/bogholderiservice Økonomisk rådgivning Køb og salg af virksomheder Generationsskifte Etablering af virksomhed Omstrukturering Rekonstruktioner Sparring med ledelse 5

7 Mission/Vision Vi hjælper med at udvikle kundernes forretning gennem værdiskabende rådgivning og assistance indenfor revision, skat, økonomi og regnskab Kvist & Jensen vil være den foretrukne personlige revisor for mindre og mellemstore virksomheder 6

8 Stærke kompetencer Fagligt stærke men stadig tæt på kunderne og geografisk såvel som menneskeligt i øjenhøjde Medlem af RevisorGruppen Danmark 250 statsautoriserede revisorer og medarbejdere Igennem RevisorGruppen får Kvist & Jensens medarbejdere markedets bedste uddannelse både for elever og uddannet personale Modeller og erklæringer til rådighed Kvalitetskontrol Egen skatteafdeling Fleksible og handler hurtigt 7

9 Grundlæggende regnskabsforståelse Typer af regnskaber Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Hvad indeholder et regnskab Grundlæggende regnskabsprincipper Hvem bruger virksomhedens regnskab Revisors erklæringer på regnskabet 8

10 Typer af regnskaber Årsregnskaber Perioderegnskaber og bogføringsbalance Budgetter (behandles over middag) Momsregnskab Skatteregnskab Lønregnskab Statistik Forbrugsregnskaber (i det offentlige) O.s.v. Alle regnskaber baseres på bogføringen (dvs. registrering) af virksomhedens enkelte transaktioner (køb, salg, løn, ind- og udbetaling osv.) 9

11 Typer af regnskaber Hvilke perioderegnskaber findes der? Månedsregnskaber Kvartalsregnskaber Halvårsregnskaber Ingen formelle krav til udformningen Bogføringsbalance Excel model Fuldstændigt regnskab Revisorerklæring er valgfri typisk kun relevant hvis banken kræver det Hvem anvender perioderegnskabet Ledelsen til styring og opfølgning på virksomhedens drift og økonomiske udvikling Banken Grundlaget for perioderapporteringen er afgørende for kvaliteten Bogføringen skal være på plads og bogført op til dato 10

12 Grundlæggende regnskabsforståelse Typer af regnskaber Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Grundlæggende regnskabsprincipper Hvad indeholder et regnskab Hvem bruger virksomhedens regnskab Revisors erklæringer på regnskabet 11

13 Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Årsregnskabsloven (ÅRL) Selskabsloven (SL) Selskaber med begrænset ansvar (A/S og ApS) skal offentliggøre et årsregnskab Lov og erhvervsdrivende virksomheder (LEV) Personlig ejet virksomheder og virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af SL Krav om årsregnskab hvis omfattet af ÅRL Bogføringsloven Gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder uanset ejer eller hæftelsesforhold Omhandler krav til regnskabsmateriale, der skal danne grundlag for regnskabet Registrering og dokumentation af transaktioner God bogføringsskik Skattelovgivning Skatteregnskab og selvangivelse 12

14 Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Bogføring og momsregnskab Bogføringsloven grundloven God bogføringsskik Rettidige og nøjagtige registreringer Transaktionsspor Ikke slette posteringer Opbevaring i 5 år Kontoplan Momslov og bekendtgørelse Krav om særlige momskonti Salgsmoms Købsmoms 13

15 Årsregnskabsloven Byggeklodsmodellen Personlige virksomheder A B C D Små virksomheder omfattet af LEV Små selskaber Mellemstore og (store) selskaber Børsnoterede og statslige selskaber Balancesum 0-36 mio. kr. Nettoomsætning 0-72 mio. kr. Antal ansatte 0-50 Balancesum > 36 > 143 mio. kr. Nettoomsætning > 72 > 286 mio. kr. Antal ansatte > 50 > 250 Alle uanset størrelse 14

16 Årsregnskabsloven Byggeklodsmodellen Årsregnskabsloven byggeklodsmodellen Klasse D Klasse C Klasse B Klasse A Grundlæggende bestemmelser

17 Hvem skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven? Pligt til at aflægge årsrapport ApS, A/S, P/S, I/S, K/S (alle deltagere er kapital-selskaber) Erhvervsdrivende fonde Andelsselskaber Virksomheder og foreninger med begrænset ansvar Ikke pligt til at aflægge årsrapport Virksomheder med personligt ansvar, I/S og K/S (1 deltager er ikke kapitalselskaber) Ikke erhvervsdrivende fonde Foreninger Meget små virksomheder, der ellers er omfattet af regnskabsklasse A 16

18 Grundlæggende regnskabsforståelse Typer af regnskaber Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Hvad indeholder et regnskab? Grundlæggende regnskabsprincipper Hvem bruger virksomhedens regnskab Revisors erklæringer på regnskabet 17

19 Hvad indeholder et regnskab? Gennemgang af konkret årsregnskab Eksempel på et perioderegnskab se efterfølgende slides 18

20 Hvad indeholder et årsregnskab? A B C mellem C stor D Ledelsespåtegning X X X X X Ledelsesberetning (X) X X X Redegørelse for anvendt regnskabspraksis X X X X X Resultatopgørelse og balance X X X X X Pengestrømsopgørelse X X X Bevægelser på egenkapitalen X X X X Noter X X X X X Supplerende beretninger 19

21 Eksempel på et perioderegnskab med budget opfølgning 20

22 Eksempel på et perioderegnskab med budget opfølgning 21

23 Typer af regnskaber Hvad indeholder en bogføringsbalance? Bogføringsbalance viser indtægter, udgifter og resultat for en periode (resultatopgørelse) samt en balance På på med periodisering af indtægter og udgifter Afskrivninger Balancen er et øjebliksbillede pr. en given dato, som opdeles i: Aktiver Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Passiver Hensatte forpligtelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Egenkapital 22

24 Typer af regnskaber Bogføring - Hvordan og af hvem bogføres? Bogholder vs. selv Styr på debet/kredit Kontoplan Økonomisystem SKAT regnskabshæfte Excel? Microsoft C5 Light E-conomic Summa Summarum 23

25 Typer af regnskaber Hvad indeholder et skatteregnskab og selvangivelse Tager udgangspunkt i driftsregnskabets resultat Det skattemæssige resultat afviger næsten altid fra det driftsøkonomiske Der foretages korrektioner hertil, bl.a. skattemæssige afskrivninger Få hjælp fra revisor Selvangivelse indsendes senest 6 mdr. efter regnskabsårets udløb (selskab), og senest 1. juli i året efter indkomstårets udløb Dokumenter der udarbejdes Selvangivelsesblanket til SKAT Bilag til selvangivelse (ikke et krav, men SKAT kan anmode herom) Personlig formue og indkomstopgørelse (ikke et krav) Relevant for personer, der driver selvstændige virksomhed Viser personens samlede indkomster og formue (virksomhed + privat) 24

26 Grundlæggende regnskabsforståelse Typer af regnskaber Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Hvad indeholder et regnskab Grundlæggende regnskabsprincipper Hvem bruger virksomhedens regnskab Revisors erklæringer på regnskabet 25

27 Grundlæggende regnskabsprincipper - Årsregnskabsloven Retvisende billede ÅRL 11 Kvalitetskrav ÅRL 12 Regnskabsoplysninger skal understøtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger Relevante og pålidelige regnskabsoplysninger Grundlæggende forudsætninger ÅRL 13 Klarhed - udarbejdes på en klar og overskuelig måde Substans - der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold Væsentlighed - alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige Going concern - driften af aktivitet formodes at fortsætte Neutralitet - enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse 26

28 Grundlæggende regnskabsprincipper - Årsregnskabsloven Grundlæggende forudsætninger ÅRL 13 (fortsat) Periodisering - transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling Konsistens - indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategorier af forhold Bruttoværdi - hver transaktion, begivenhed og værdiændring indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden Formel kontinuitet - primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår Reel kontinuitet - regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år Gælder alle regnskabsklasser, også regnskabsklasse A 27

29 Udtryk i anvendt regnskabspraksis - quickguide Kostpris Det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er fremskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet Kostpris med fradrag af afskrivninger Kostprisen, som defineret i ovenstående, fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Genanskaffelsesværdi Den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen Amortiseret kostpris Den værdi til hvilken et finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med fradrag af afdrag, tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning mellem det oprindeligt indregnede beløb, og det beløb, der forfalder ved udløb og fradrag af nedskrivninger. Dagsværdi Det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved en transaktion mellem uafhængige parter 28

30 Udtryk i anvendt regnskabspraksis - quickguide Nettorealisationsværdi Summen af fremtidige nettobetalinger, som aktivet forventes at indbringe i normal drift Genindvindingsværdi Den højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved salg Kapitalværdi Den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige nettoindbetalinger Salgsværdi Den pris, som aktivet kan sælges til på balancedagen. 29

31 Grundlæggende regnskabsforståelse Typer af regnskaber Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Hvad indeholder et regnskab Grundlæggende regnskabsprincipper Hvem bruger virksomhedens regnskab Revisors erklæringer på regnskabet 30

32 Hvem bruger virksomhedens regnskab Ejerne Ledelsen (oftest sammenfald med ejerne) Banken Leverandører Kunder Nye potentielle investorer SKAT 31

33 Hvem bruger virksomhedens regnskab Økonomirapportering skal tilpasses ejerens informationsbehov Grundlag for styring Skabe overblik, letforståelig Realiserede resultater vs. budget 32

34 Grundlæggende regnskabsforståelse Typer af regnskaber Lovgrundlag for udarbejdelse af regnskaber Hvad indeholder et regnskab Grundlæggende regnskabsprincipper Hvem bruger virksomhedens regnskab Revisors erklæringer på regnskabet 33

35 Revisors erklæringer på regnskaber Ingen revisionspligt for følgende virksomheder Personlige ejede virksomheder Virksomheder omfattet af ÅRL regnskabsklasse A Små selskaber i regnskabsklasse B, der ikke overstiger følgende grænser: Omsætning 8 mio.kr. Aktivsum 4 mio.kr. Antal ansatte 12 Bruges årsregnskabet af eksempelvis banken, vil de typisk kræve revisorerklæring Revisor kan afgive 3 typer af erklæringer på et regnskab Revision => høj grad af sikkerhed Review => begrænset grad af sikkerhed Assistance med opstilling af årsrapporten => ingen grad af sikkerhed Revision skaber tillid 34

36 Quiz Ja Nej 1 Er Jens Jensens Tømrerfirma ApS omfattet af årsregnskabsloven? 2 Kan Jens Jensens Tømrerfirma ApS aflægge efter regnskabsklasse A? 3 Skal Jens Jensens Tømrerfirma udarbejde måneds og kvartalsregnskab? 4 Skal Jens Jensens Tømrerfirma årsregnskab revideres? 5 Skal konsulent Svend Svendsen aflægge årsregnskab efter Årsregnskabsloven? 6 Vi banken typisk kræve at se et årsregnskab? 7 Er der formkrav til udarbejdelse af perioderegnskaber? 8 Skal man udarbejde et regnskab efter årsregnskabsloven hvis man har ansatte? 9 Er alle erhvervsdrivende virksomheder omfattet af bogføringsloven? 10 Må man ændre principper for indregning og måling fra år til år? 35

37 Spørgsmål? 36

38 Frokost Frokost til kl. 13:00 37

39 Analyse af et regnskab Vurdering af selskabs økonomiske situation L: Likviditet (kapitalfremskaffelse og anvendelse) A: Aktivitet (vurdering af aktiviteter) R: Rentabilitet (afkast af investeret kapital og indtjening) S: Soliditet (finansiel- og driftsmæssig risiko) F: Faresignaler (signaler, som ikke umiddelbart fremgår af regnskabet) Case 38

40 Vurdering af selskabets økonomiske situation Læse påtegning Gennemgå anvendt regnskabspraksis Læse årsberetning Mangler/fejl i regnskab og skjules der noget? Læse resultatopgørelse / balance / pengestrøm / noter Særlige poster (Quality of earnings) Beregning af nøgletal Risikoanalyse (likviditet, fortsætte driften) Finansieringsanalyse / vurdering af likviditet Vurder usikkerheder 39

41 Likviditet og finansiering CASH IS KING! Kan virksomhedens indfri sine forpligtelser i takt med at de forfalder Nej = konkurs Aktuel likviditetssituation Er der likvide beholdninger, omsættelige værdipapirer eller bankgæld Se på omsætningsaktiver i forhold til kortfristet gæld = likviditetsgraden < 1 indikerer problemer Pengestrømsanalyse Pengestrømsopgørelse er kun et krav for store virksomheder (regnskabsklasse C) Pengestrømme fra driftsaktiviteten Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten Pengestrømme fra investeringsaktiviteten Hvis pengestrømme fra driftsaktiviteten over en periode er negativ er det et dårligt tegn Analyse af pengestrømme er relevant i den daglige likviditetsstyring 40

42 Likviditet og finansiering (fortsat) Kortsigtet likviditet (pengestrømme) Forskydning mellem forfaldstidspunkter mellem de enkelte aktiver og forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser => restløbetid på over 1 år Hvornår forfalder gælden Kan gælden refinansieres hvis nødvendigt Finansieringsmuligheder (mere herom senere) 41

43 Aktivitet Rigtig ledelse/organisation? Rigtige produkter og afsætningsmuligheder? Markedsforhold og konkurrencedygtighed? Forretningsgrundlag? 42

44 Rentabilitet og resultat Udgangspunktet for vurdering er resultatopgørelsen Rentabel sædvanlig drift Tjener virksomheden penge Analyse på dækningsgrader Opdel i forskellige aktiviteter / produktområder Driftsmæssig gearing (kapacitetsomkostningernes procentuelle del af de samlede omkostninger). Jo højere driftsmæssige gearing, des større effekt har vækst i omsætningen på bundlinien Udviklingen i dækningsgraden er interessant Resultat før afskrivninger og renter (EBITDA) Husk at vurdere eventuelle enkeltstående ikke tilbagevendende begivenheder Vurderingen af rentabiliteten kan understøttes af nøgletal Dækningsgrad (dækningsbidrag/omsætning) Afkastningsgrad (Resultat af primær drift / aktiver i alt) Egenkapitalens forretning (årets resultat/egenkapitalen primo) 43

45 Soliditet og risiko Soliditet (egenkapital i forhold til gæld) Risici Overvurder ikke soliditetsforhold ikke afgørende, men bør selvfølgelig indgå i samlet vurdering Påvirker den finansielle risiko Soliditetsgraden = egenkapital / aktiver i alt Særligt fokus på eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser skal fremgå af noterne i regnskabet Kan påvirke virksomheden økonomisk situation væsentligt 44

46 Faresignaler Ledelsesproblemer eller manglende ledelseskompetence Stigende pengebindinger i lagre og debitorer samt igangværende arbejder Etablering af factoring- og leasingaftaler Konstant høj udnyttelse af kassekreditfaciliteter / låneramme Uafklarede kreditforhold, dvs. stillingtagen til nødvendig refinansiering og/eller finansiering af plan-lagte/forudsatte aktiviteter Faldende totalmarked for virksomhedens produkter Faldende markedsandele Faldende dækningsgrader (bruttoavancer) Stigende faste omkostninger Svage og utilstrækkelige edb-systemer Svage budget- og beslutningsstøttesystemer i øvrigt 45

47 Faresignaler (fortsat) Utilstrækkelige interne kontroller og forretningsgange Hyppige skift i rådgivere, pengeinstitutter m.v. Forsinket ekstern og intern rapportering Stigning i garanti- og reklamationssager Ændring i regnskabspraksis afskrivninger værdiansættelser indtægtskriterier Fald i investeringer, markedsføring og produktudvikling Dårlig skatteplanlægning Dårlig kapacitetsudnyttelse 46

48 Case Gennemlæs regnskabet for Tømrer- og Snedkerfirmaet Th. Pedersen & Sønners Eftf. ApS Vurder og kommenter følgende: L: Likviditet A: Aktivitet R: Rentabilitet S: Soliditet F: Faresignaler Konklusion 47

49 Program efter frokost Analyse af et regnskab Finansiering Budgetter Spørgsmål 48

50 Finansiering Mindre virksomhed Afgørende for virksomhedens overlevelse, at finansiering hænger sammen Cash is King! Håndtag er vigtigt Opgøre kapitalbehov Likviditetsbudget Få assistance fra revisor Finansieringskilder (se næste slides) Opstartsfasen kræver finansiering Driften kan ikke bidrage ret meget i opstartsfasen Vækst kræver finansiering Køb af maskiner, biler, pc er mv. Markedsføring Pengebinding på varelager og debitorer 49

51 Finansieringskilder Kreditforeninger Pengeinstitutter Kapitalindskud fra ejerne Ansvarlig lånekapital Medarbejderaktier Eksterne investorer Investeringsselskaber Kapitalfonde Pantsætning og sikkerhedsstillelse Belåning mod sikkerhed (debitorer, varelager, ejendomme m.v.) Virksomhedspant Kaution 50

52 Finansieringskilder (fortsat) Innovationsmiljøerne Business angles Væksthusene Kom i gang lån Startpakke og vækstpakke I kender dem Vækstfonden Vækstkaution Vækstlån Eksport kredit fonden Eksportkaution Eksportlån SMV garanti Leasing sale and lease back Factoring debitorfinansiering 51

53 Finansiering - cashflow optimering Nedbringelse af arbejdskapital Betalingsbetingelser leverandører Betalingsbetingelser kunder Reduktion af pengebinding på varelager Kontantrabatter fra leverandører kan det betale sig at udnytte Kontaktrabatter til kunder kan det betale sig at give 52

54 Program efter frokost Analyse af et regnskab Finansieringskilder Budgetter Spørgsmål 53

55 Grundelementerne i budgettet De fremtidige økonomiske forventninger til forretningsidéen samt investerings- og finansieringsbehov udtrykkes i et budget. Budgettet udarbejdes typisk for 3-5 år, men perioden bør fastlægges konkret ud fra situationen. Budgettet opdeles i: Resultatbudget Balancebudget Likviditetsbudget Følsomheds- og risikoanalyser 54

56 Resultatbudget eksempel produktionsvirksomhed OMSÆTNING PRODUKTIONSOMKOSTNINGER DÆKNINGSBIDRAG SALG OG MARKEDSFØRING FORSKNING & UDVIKLING ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER RESULTAT FØR RENTER OG AFSKRIVNINGER (EBITDA) AFSKRIVNINGER FINANSIELLE POSTER RESULTAT FØR SKAT SKAT RESULTAT EFTER SKAT Resultatbudgettet er i hovedposter I underbilag specificeres de enkelte poster eksempelvis Antal solgte produkter opdelt på markeder Salgspris pr. produkt Produktionsomkostninger pr. produkt Dækningsbidrag pr. produkt Udviklingsomkostninger, og personaleomkostninger Salgs- og markedsføringsomkostninger Administrationsomkostninger på arter, (IT, lokaler, faciliteter mv.) Afskrivninger på investeringer/produktionsudstyr/udvikli ngsomkostninger 55

57 Resultatbudget fortsat Resultatbudgettet opbygges under hensyntagen til arten af indtægter og omkostninger i virksomheden. Forsøg at være så realistisk som muligt ved fastsættelse af omsætning og indtjening. Ejer mister troværdighed, hvis det ikke går som forudsat. Der skal være sammenhæng til markedsanalysen i business-planen Undgå udokumenteret hockey-stavsudvikling. Undgå underbudgettering af omkostninger. Husk at jo større usikkerhed ved projektet (teknologi, marked mv.) desto mere bør der afsættes til opstartsomkostninger, uforudsete omkostninger samt større krav til beskrivelse af risici og usikkerheder. 56

58 Balancebudget - eksempel Bygninger Udviklingsomkostninger IT ANLÆGSAKTIVER I ALT Varelager Tilgodehavender Andre tilgodehavender Likvider OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT Balancebudgettet viser sammensætning af anlægs- og omsætningsaktiver, gæld og finansiel stilling pr. en given balancedag (typisk ultimo kvartal/år) Fastlæggelse af forudsætninger for balancen er ligeledes væsentlig, herunder eksempelvis forventninger til: Pengebinding i arbejdskapital (varelagre, debitorer, kreditorer mv.) AKTIVER I ALT EGENKAPITAL Investering/afskrivninger på produktionsudstyr, udviklingsomkostninger der indregnes som aktiv LANGFRISTET GÆLD Investering og finansiering af forretningsidéen jf. likviditetsbudget Kreditorer Anden gæld KORTFRISTET GÆLD I ALT GÆLD I ALT PASSIVER I ALT

59 Likviditetsbudget - eksempel RESULTAT FØR RENTER OG AFSKRIVNINGER Finansielle poster Betalt skat ÆNDRING I ARBEJDSKAPITAL Varelager Debitorer Kreditorer etc. ÆNDRING I ARBEJDSKAPITAL I ALT PENGESTRØMME, DRIFT Køb af anlægsaktiver Udviklingsomkostninger PENGESTRØMME, INVESTERING Langfristet gæld PENGESTRØMME, INVESTERING ÆNDRING I PENGESTRØMME I ALT LIKVIDE MIDLER PRIMO ÅRET Likviditetsbudgettet viser forretningsidéens finansieringsbehov, herunder hvor meget der egenfinansieres af driften Fastlæggelse af forudsætninger for likviditetsbudgettet er meget væsentlig, da de viser virksomhedens samlede investeringsbehov og dermed risikoeksponering De væsentligste forudsætninger i likviditetsbudgettet er Forventede investeringer i forskning og færdigudvikling af produktet/serviceydelsen Forventede investeringer i produktionsudstyr, it mv. Forventede nettoindbetalinger (eller -udbetalinger i opstartsfasen!) fra driften fremgår af resultat- og balancebudgettet Pas på med at underestimere kapitalbehov, idet selv en mindre uhensigtsmæssig omkostningsstigning ved stram finansiering kan medføre, at likviditeten er opbrugt. Endvidere mistes troværdighed overfor bank mv. LIKVIDE MIDLER ULTIMO ÅRET

60 Spørgsmål? Tak for idag 59