US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab - kandidat

Transkript

1 US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab - kandidat Navn på universitet i udlandet: Institut d Études Politiques de Paris (SciencesPo Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: 1/ Til: 31/ Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Fordi jeg ønskede at opnå international studieerfaring, fra et af de bedste universiteter i verden. Dertil har jeg i mange år haft en drøm om at bo og leve i en længere periode i Frankrig. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg har været meget tilfreds på alle områder. Det faglige udbytte har generelt set været godt. Noget har været middelmådigt, og andet har været af rigtigt høj standard. Det sociale har været helt eminent i kraft af mit ophold i Det Danske Studenterhus. Det kulturelle udbytte taler nærmest for sig selv hos enhver med lidt kendskab til Frankrig. Intet over, og intet ved siden af Paris rent kulturelt. Hjælp og vejledning Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Nej jeg satte mig selv ind i hele ansøgningsproceduren, og søgte så indirekte mit institut igennem internationalt center, som administrerede Erasmus-ansøgningerne. Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst Den hjælp jeg har modtaget ved henvendelse til internationalt center, har været upåklagelig. Hvilket i øvrigt gælder for alle de henvendelser jeg har haft, også uden relation til udveksling.

2 Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (fx afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Nej alt dette foregår på egen hånd. Der kan dog formidles kontakt til forskellige muligheder for bolig, igennem universitetet hvis man har interesse i dette. Henvend dig til universitetet hvis det har interesse. I den franske universitetsadministration skal man generelt selv sætte sig ind i tingene, finde ud at tidsfrister, tilmelding, indskrivning m.v. Man kan ikke forvente at universitetet giver information om alle disse ting. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Der var en velkomstsession for udvekslingsstuderende på kandidatniveau, vedrørende universitetet, akademiske regler og forventninger, og lign. Der er ingen rundvisning, man må selv finde ud af hvor tingene er placeret. Der er så vidt vides et buddy-program og et socialt/kulturelt program man kan tilmelde sig hvis man har lyst. Dette er frivilligt. Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. Man skal selv være opsøgende med alt hvad man har brug for af information, især vedrørende studiekort, learningagreement og letter of enrollment. Er man det, er det ikke noget problem. Men hvis man blot læner sig tilbage og venter på informationen kommer, så bliver man tabt, for det gør den ikke. Man bliver ikke mindet om noget, det skal man selv have styr på. Lad være med at begå den fejl at tro, at tingene nok kan ordnes før eller siden. Få styr på de administrative ting fra starten. Bolig Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej, og det gør de heller ikke. De kan måske formidler nogen kontakter, men det er på eget ansvar. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg boede i Det Danske Studenterhus. Jeg havde kendskab til huset, fordi jeg havde undersøgt det i min informationssøgning i forbindelse med forberedelse til ansøgning om udveksling. Stedet er en sand perle, som der desværre er for få der kender til. Det er af meget høj standard efter parisiske forhold. Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Kollegieværelse med eget bad og toilet. Værelset var istandsat for få år siden, og havde samme kvalitet som et bedre dansk vandrehjem. Huset bliver istandsat i foråret 2014, så alle værelser bliver nyrenoveret. Der er desuden fælleskøkken, spisestue, en fantastisk opholdsstue, gårdhave og musikrum. Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Ca. 20 til 30 minutter med tog (RER) og metro, alt efter trafik. På cykel tager det godt 15 minutter.

3 Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Meget tilfreds. Min bolig i Det Danske Studenterhus og det tilhørende sociale liv har udgjort en meget stor del af opholdet. Jeg var medlem af husets kommitté, og vi arrangerede en masse tiltag for residenterne som tilsammen gjorde det til et mindeværdigt efterår. Det kan ikke understreges nok, hvor fantastisk et sted det er, og det kan kun anbefales at søge. Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Generelt set godt tilfreds. Kunne du få alle de fag du ønskede? Tre af mine fire fag var blandt mine fem førsteprioriteter, så det må betragtes som ganske tilfredsstillende. OBS! Tilmeldingsproceduren kræver megen og god forberedelse. Det foregår online, hvor der åbnes for tilmelding en given dag på et givent klokkeslæt. Herefter er det først til mølle, så man skal være klar, og have en gennemarbejdet liste over sine ønsker og prioriteter. Nogle fag bliver fyldt op indenfor 5 min!!! Gør forarbejdet godt, ellers bliver man tabt og får ikke de fag man ønsker. Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med niveauet på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige niveau. Kursus Meget højt niveau Højt niveau Normalt Lavt niveau Meget lavt niveau Foundations of Strategic Thinking Understanding the use of force in World Politics X X Security in Sub-saharan Africa X International Humanitarian Law (The Law of Armed Conflict) x Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Alle mine fag bestod af lectures (forelæsninger) på hold med mellem 30 og 60 studerende. Der var typisk mere interaktion mellem underviser og studerende end normalt ved forelæsninger i Århus, men det varierede fagene imellem. Ligeledes varierer det, om der er obligatoriske oplæg. Der er ikke studiegrupper, medmindre man selv tager initiativ til dette. Som udvekslingsstuderende opnår man ikke noget holdfællesskab på samme måde som man måske er vant til i Århus. Dette skyldes at de udvekslingsstuderende er spredt rundt på forskellige fag på tværs af de mange masterprogrammer, og derfor følger man sjældent de samme personer.

4 Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Det kommer an på hvilken arbejdsindsats man er vant til at lægge i Århus. Hvis man tilhører en af de typer som læser alt opgivet primær pensum, så er læsemængden ikke skræmmende. Desuden skal der sondres mellem hvad der opgives af pensum, og hvad der så rent faktisk forventes bliver læst. Dette varierer meget underviserne i mellem. Årsagen til at det nogle gange accepteres at de studerende ikke læser alt pensum, er at de normalt følger op til 8 fag, hvilket gør byrden meget stor. Dette er ikke tilfældet for udvekslingsstuderende. Hvis man vil have 30 ECTS, følger man 4 fag, og nogle følger sågar færre. Det kan ikke anbefales ikke at læse alt pensum, men det er selvfølgelig samtidig en øvelse af prioritere. Hvis man bruger hvad der svarer til fuld tid (40 timer om ugen) på et fuldtidsstudie hernede med ca. 4 fag, så er det ikke noget problem at læse alt pensum. Når det så er sagt, er der virkelig en spidsbelastning i eksamensperioden, hvor det kan være nødvendigt at prioritere. Hvor stor arbejdsbyrden er i eksamensperioden, afhænger af de eksamensformer som er i de fag man følger, hvilket kan bero på tilfældigheder, da man som nævnt ofte har fag fra de forskellige programmer. I tre af mine fire fag skulle der laves et researchpaper på ca ord, og i det fjerde fag en 48-timers take-home eksamen. Alle fire eksaminer lå inden for 14 dage, vel at bemærke mens der stadig var undervisning. Dette var for meget til at det var produktivt, men det var samtidig en fantastisk øvelse i at lære at prioritere. Som sagt er det forskelligt alt efter hvilke fag man har. Men det er normalt at eksaminerne ligger mens der stadig er undervisning, så der er altså ingen læseferie eller eksamensfri periode. Oven i dette kommer der midtvejseksaminerne, som dog oftest er mindre i omfang. Konklusionen er, at man ikke skal forvente at have mere tid til at lave alt muligt andet end studiet, for det faglige fylder meget (men det er vel også det vi kommer for). Hvis man synes det lyder af meget, kan man altid trøste sig ved at de franske studerende, samt dem der læser en hel master, har dobbelt så mange fag, og dermed dobbelt arbejdsbyrde Opnåede du merit for de fag du tog? Der forventer jeg, men jeg har ikke startet ansøgningsproceduren endnu, da jeg afventer mine karakterer (der kan gå op til mere end 2 måneder før de kommer). Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Jeg kan godt lide at arbejde hjemmefra, men har dog også benyttet læsesalene. Generelt set er der meget trangt. Der er mange studerende, og universitetets evige problem er pladsmangel, hvilket er prisen for at være placeret centralt i Paris. Universitetet er fordelt i en række bygninger indenfor området Saint Gemain. Mange af bygninger er slidte, men bibliotek og læsesal i hovedbygning er af nyere dato, og ganske fint. Man sidder meget tæt, og man skal være der tidligt på dagen hvis man vil have plads, men det kan lade sig gøre. Læsesalene har Apple computere (det bruger jeg dog ikke), og der er trådløst internet, samt mulighed for print og kopi (man får 30 euro at printe for, når man starter ca. 600 Sider). Biblioteket er godt og stort, da det meste ligger i kataloger under jorden. Det fungerer efter samme system som Statsbiblioteket. Der tilbydes desuden et stort udvalg af sports- og kulturelle kurser, som man kan tilmelde sig ved semestrets start. Mht. læsepladser kan man alternativt tage på nationalbiblioteket Francois Mitterand hvor hvor der også er læsesale.

5 Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt Andre omkostninger i alt Hvilke? 3.900, , , , ,- Transportkort metro 480,- pr. måned. Årskort bycykel 300 pr. år. Derudover havde jeg et kulturbudget på 1500,- pr. måned. Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Jeg modtog godt kr. i Erasmus legat, og dertil ,- i private legater. Det kan klart anbefales at søge legater, men kom i gang i god tid, og gør det grundigt og ordentligt. Halvfærdige ansøgninger der laves i sidste øjeblik, fordi man kommer i tanke om at man skal bruge penge giver INTET. Kom i gang i god tid, og gør det seriøst, så kan der være gode muligheder. Det er muligt at søge om CAF (hvad der svarer til boligstøtte). Det kan være lidt administrativt besværligt, men kan dog lade sig gøre. Foregår via hjemmesiden Ansøgningsproceduren er på fransk, og KUN på fransk. Man kan oftest få et sted mellem 20 og 90 euro pr. måned, alt efter hvad man har tjent i de to foregående år. SU medregnes Ikke som indtjening. For at kunne modtage CAF, kræves der en fransk bankkonto. Det skal kraftig frarådes at lyve om sin indtjening i Danmark, selv om de ikke kan tjekke det, da det er at sidestille med socialt bedrageri i forhold til den franske boligstøtte. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? Det kræver en administrativ tilladelse for at kunne arbejde. Der er blandt andet et kontor ved La Cité Universitaire som kan hjælpe med dette ved semesterstart. Ellers forhør dig ved universitetet, hvilken offentlig myndighed man skal til.

6 Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Særdeles spændende, lærerigt og berigende. Den franske administration er nøjagtigt så berømt og berygtet som den giver sig ud for at være. Fortvivl ikke, men insister på at få svar på dine spørgsmål, så skal det nok gå. Paris kan ikke sammenlignes med det øvrige Frankrig, det er to vidt forskellige ting, ligesom Købehavn og Jylland. Les Parisiens er storbymennesker på godt og ondt, og det kan have sin charme. Man lærer utrolig meget om sit eget hjemland og den uddannelseskultur man kommer fra, ved at tage sådan et studieophold. Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv Hvis man er masterstuderende, er der ingen sociale aktiviteter fra universitets side ud over velkomstmødet. Studenterforeninger arrangerer så vidt vides nogle introfester i starten af semestret, hvis man er til den slags. Derudover er der som nævnt ovenfor, mulighed for at melde sig til sportslige og kulturelle aktiviteter i de uendeligt mange foreninger der er tilknyttet universitetet. Frankrig ligner meget Danmark når det kommer til foreninger. Hvis 2 franskmænd synes noget er interessant, så starter de en forening. Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Det er nærmest ikke muligt på SciencesPo. Masteruddannelser er fyldt med rigtig mange internationale studerende, og de franske studerende er i fåtal. Desuden har de ligesom de øvrige degree-søgende studerende, ufatteligt travlt mens semestret står på, så hvis man vil tale med dem skal det være i løbet af undervisningen. De franske studerende taler mestendels fransk sjovt nok og kan man ikke fransk, så er det nærmest en umulighed at komme tæt på dem. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Det kommer som altid an på hvilken indsats man ligger i det, men det var min erfaring at det er relativt svært, grundet den måde studiet er bygget op på. Som sagt er man som udvekslingsstuderende oftest spredt ud over forskellige faglinjer, og man har få fag med de samme personer. Desuden er man altid på farten fra det ene fag til det næste, og da der ikke er studiegrupper, og der var få oplæg i mine fag, så er der ikke det der faglige rum hvor man mødes uden for undervisningen. Det skal siges at det intet problem var for mig, da jeg så rigeligt fik socialt samvær i Det Danske Studenterhus. Det er klart at det hurtigt kan blive en dansker-enklave i huset, og man opnår måske ikke i samme omfang den der følelse af at være på egen hånd, som hvis man bor alene i en lejlighed i Paris. Men man må altid veje det op imod omstændighederne. Hvis jeg havde boet alene, og med den begrænsede mulighed for at lære de øvrige studerende at kende taget i betragtning, så havde jeg nok være meget for mig selv. Så jeg var ubetinget glad for at bo i Det Danske Hus, og der boede for øvrigt også internationale udvekslingsstuderende som man knyttede venskaber til. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Selvom Paris ikke er en metropol, som eksempelvis London, så er det intet problem at begå på engelsk i byen. Mange franskmænd, selv i Paris, taler kun fransk, men det kan sagtens løses hvis man prøver sig frem. Det er en klar fordel at kunne noget fransk, og man møder meget velvilje hvis man forsøger at kommunikere på fransk. Franskmænd bliver nøjagtigt ligeså smigrede, hvis man forsøger at tale deres sprog, som danskere gør for selvsamme. Det er et stolt folkefærd, som er stolte af deres sprog, og det kan kun anbefales at forsøge at lære at beherske dette smukke sprog. Om ikke andet er det givtigt i mange sammenhænge at kunne læse og forstå selv mindre tekstpassager.

7 SciencesPo udbyder gratis sprogkurser til de studerende, hvor man går på hold med andre internationale studerende på samme niveau. Hvis man er villig til at ligge en indsats, og ikke mindst bruge det man lærer i dagligdagen i byen, så kan man komme langt på et semester. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? Tja hvor skal man begynde, og hvor skal man ende. Paris er byernes by, og til stadighed Europas kulturcentrum. Det kan godt være at nogle peger på Berling som et en voksende kulturby, men der er intet over og intet ved siden af Paris. Skal jeg sætte ord på, vil jeg nævne: Maden, teatrene, operaen, kunsten, sporten og ikke mindst byens bygningsmæssige kulturarv. Det er ikke tilfældigt at byen er verdens mest besøgte turistdestination. Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? To ting: Forbered jer så godt som i kan. Gå i gang med at undersøge mulighederne lang tid i forvejen. Jeg begyndte allerede at overveje muligheder to år før jeg ville afsted. Begynd på det mere seriøse omkring forberedelse til ansøgning m.v. ca. et halvt år før ansøgning. Vær klar når ansøgningsrunderne begynder, det er ikke der man først skal til at forberede sig. I forhold til universitetet, så sørg for at være opsøgende omkring alt det administrative og praktiske der skal håndteres. Lad være med at læne dig tilbage og tænke at det kommer af sig selv, eller det kan jeg nok klare når det bliver nødvendigt. Nej det kan man ikke, for så er det for sent. Få styr på det fra starten, så er det ikke svært, og så kan man koncentrere sig om det man er kommet for, nemlig at studere og nyde det søde franske liv. For det andet vil jeg sige at man skal gøre sig klart hvad man vil med sådan et ophold. SciencesPo er ikke nogen badeferie i forhold til arbejdsbyrden og det faglige. Vær bevidst om at studierne vil fylde meget, og sørg så for at prioritere og finde plads til alt det gode kulturelle som Paris kan byde på, det bliver betalt tifoldigt tilbage. Sørg for at komme ud og opleve noget i starten af semestret inden det tager rigtig fat. Når først eksaminerne begynder, æder det hurtigt alle ens vågne timer. Og sørg så for guds skyld for at spise fransk. Lad være med at æde al den dødkedelige internationale fastfood som man kan få alle steder på kloden. I vil befinde jer i verdens bedste og mest inspirerende køkken - udnyt det!!! Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Peter Hedegaard-Degn peter@degn-kvist.dk Jeg står hellere end gerne til rådighed for spørgsmål TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet!

8 US AARH