Kristendommens søjler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristendommens søjler"

Transkript

1 Kristendommens søjler 1 - Troen 2 Der er kun én Gud 2 Fælles udgangspunkt for kristne, jøder og muslimer 2 Kristnes tro på én Gud 2 Hvad er et menneske? 3 Hvad mener kristne med ordet nåde? 4 Jesus Kristus 5 Treenigheden Bønnen 8 Hvad er bøn? 8 Fadervor 8 Vor Fader du som er i himlene 8 Helliget blive dit navn. 8 Komme dit rige. 9 Ske din vilje som i himlen således også på jorden 9 Giv os i dag vort daglige brød 9 Forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere 9 Led os ikke ind i fristelse 9 Fri os fra det onde 9 Dit er riget, magten og æren i evighed. 10 Er bønhørelse belønning 10 Hvor skal man så bede? 10 Fællesbøn 10 Frie bønner og faste formuleringer Kærlighed og omsorg. (givertjeneste) Omvendelsen / boden 14 At se sandheden om synd i øjnene 14 Hvad skal man gøre med sin synd? 14 Boden 16 Faste Fællesskab 17 At ånde sammen 17 At have samme tro og håb 18 Kristen omsorg. 18 At tjene sammen i kærlighed At blive kristen 20 1

2 1 - Troen Der er kun én Gud Fælles udgangspunkt for kristne, jøder og muslimer De tre store verdensreligioner jødedom, kristendom og islam er alle grundlagt på troen på Én Gud. De tre religioner har hver deres trosbekendelse, som stærkt understreger troen på, at der kun er én Gud. Den jødiske trosbekendelse fra 5.Mosebog kapitel 6 vers 4 lyder Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Den muslimske trosbekendelse er også kort og enkel. Den lyder: Der er ingen gud uden Gud - og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener og sendebud". Og den kristne trosbekendelse som praktisk talt alle kristne kirker verden over deler (den nikænske trosbekendelse. Når der herefter henvises til trosbekendelsen er det til den nikænske trosbekendelse) indledes med ordene: Jeg tror på én Gud Der er derfor tale om et fælles udgangspunkt for de tre religioner, der alle tror på den ene Gud og henter deres viden om Gud fra en bog. I koranen tales der derfor om skriftens eller bogens folk og hermed menes ud over muslimerne også jøder og kristne. Kristnes tro på én Gud Kristne har altså ikke tre guder, men tror på én Gud. Vi tror denne ene Gud er evig. Det betyder: Han har altid været til; han bliver ikke ældre selv om årtusinderne går; han forandres ikke selv om verden forandrer sig; han vil være Gud også når verden ikke længere eksisterer. Denne ene Gud er skaberen, den almægtige, ham der ved alt, den evige. Denne ene Gud bør man altid tilbede og lovprise. Overfor den ene Gud er vi alle små, dødelige og begrænsede. Vi tror denne ene Gud er skaber. Det betyder: Der findes ingenting, som Gud ikke har skabt. I trosbekendelsen siges det på denne måde: Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber. At Gud har skabt himmelen og jorden betyder, at ikke bare vores verden, men hele universet er skabt af Gud. At han er skaber af det synlige og usynlige, betyder at ikke kun den fysiske verden, men også den åndelige verden er skabt af Gud. Engle, dæmoner og hvad der eksisterer af åndelige væsener er skabt af Gud. Kun Gud er uskabt og evig. Den ene Gud er også almægtig. Det betyder, at han kan alt, hvad han vil. Vi tror, at denne evige skaber er personlig. Det bliver i trosbekendelsen udtrykt således den almægtige Fader. Når vi skal forklare, hvordan vores forhold er til Gud, så bruger vi udtrykket fader barn. Alle har et billede af hvordan en far er eller burde være. Gud omtales som vores far for at forklare os, hvorledes vi skal forstå det, når bibelen fortæller, at Gud vil have fællesskab med os. Gud er for den kristne hverken fjern eller ukendt. Han er nær og kendt samtidig med, at han er evig og større end vi nogensinde kan forstå. To drenge var lagt i seng. Mor havde bedt aftenbøn med dem. Da siger den store på 7 år til sin lillebror: Jeg tror ikke Gud er til. Hvorfor ikke, spurgte lillebror. Nej, for jeg kan ikke forstå ham Lillebror svarede: Tænk på en lille papirspose; sådan én man får slik i. Hvad vil der ske, hvis man prøver at putte min fodbold ned i sådan en pose? Den ville gå i stykker. Ja, den er alt for stor. Gud er også alt for stor til at kunne være i vores hoveder; men derfor kan han jo godt være til. Så puttede de to drenge sig. Storebror havde lært noget vigtigt: Man kan godt tro på en Gud, der er større end man kan forstå. Troen ser begge dele: Guds storhed og evighed og Guds nærhed og omsorg. Og troen ser: Der er ingen modsætning. I Salmernes bog (Zabur) hedder det: 2

3 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? (Salmernes Bog kapitel 8 vers 4-5). Meningen med dette stykke er, at skaberværket i dets storhed viser os et lille glimt af, hvor stor Gud er. Midt i det uendeligt store univers kan et lille menneske blive helt væk, men Gud tager sig af det enkelte menneske og kender os alle. Troen på at Gud har skabt alle mennesker fører til det næste: Vi tror, at Gud elsker alle mennesker uanset hvem de er, og hvad de gør eller har gjort. Vi tror Gud er kærlighed. Det siges flere gange i bibelen direkte: Gud er kærlighed. Og kærlighed betyder altid nærhed og fællesskab. Man kan ikke elske en person, der bor et helt andet sted og som man aldrig har mødt. Kærlighed og nærhed hører sammen, ligesom kærlighed og fællesskab hører sammen. Og vi tror: Gud er os nær, og han har omsorg for os. Vi kan kende Gud og vi kan være sammen med ham. Mere herom senere. Når Gud er kærlighed, kunne man jo godt tro, at han så elsker alt det vi gør. Det er ikke tilfældet. Gud elsker alle mennesker, men han hader alt ondt. Selv om Gud elsker mennesker betyder det ikke, at han er ligeglad med hvordan vi opfører os. Gud har sagt det helt tydeligt ved Moses: den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab. 5. Mosebog kapitel 18 vers 19. Og apostlen Peter skriver: de skal stå til regnskab over for ham, der er rede til at dømme levende og døde. (1. Peters Brev kapitel 4 vers 5). Gud er dommeren, der vil dømme retfærdigt. Men hvis Gud er retfærdig vil han så ikke blive tvunget til at fordømme nogle af dem, han elsker? Det spørgsmål er meget vigtigt og det er et af de vigtigste emner i hele kristendommen. Det kan ikke besvares ganske kort, men det vil fremgå af de kommende kapitler, hvad svaret er. Før vi kan nærme os svaret må vi først se på, hvad et menneske er. Hvad er et menneske? Ifølge en kristen tro er mennesket skabt af Gud. Der er altså ikke tale om, at vi er tilfældige personer uden mål og mening. Vi er skabt af Gud fordi han ville, at vi skulle være til. Det gælder alle. Livet er derfor ikke vort eget, men givet os af Gud, som en gave. Bibelen taler om, at vi er skabt i Guds billede. Det er et billedligt udtryk. Det betyder ikke, at Gud har en krop som vi, og at vi ligner ham, som børn kan ligne deres forældre. Det betyder, at der er nogle træk fælles mellem Gud og os. Vi er skabt til at leve evigt. Det er i modsætning til dyrene, en egenskab ved mennesket, at det ikke er skabt til at dø, men til at leve. Og menneskene ved det godt. I alle religioner og kulturer verden over, er der en forestilling om et liv efter døden. Der er stor forskel på disse forestillinger, men det at alle gør sig nogle tanker om det, viser at det er en del af menneskets væsen: Vi er skabt til at leve. Dette træk er det første tegn på, at vi er skabt i Guds billede. Vi er originale. Der er forskel på alle mennesker. Ikke to er ens. Vi er formet enkeltvis og han kender hver enkelt menneske med navn, fordi han elsker ethvert menneske. Ifølge beretningen om verdens skabelse i 1. Mosebog kapitel 1 er dyrene skabt i grupper:»vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!«(1. Mosebog kapitel 1 vers 20). Men mennesket er skabt enkeltvis først Adam og derefter Eva og siden er menneskene blevet til enkeltvis i kærlighed mellem mand og kvinde. Vi er medarbejdere. Gud gav mennesket ansvar for skaberværket på en enestående måde. Først skulle de leve sammen som mand og kvinde og få børn. Og han fortalte dem, at sådan ønskede han, det skulle være. De skulle altså fra begyndelsen vide, at de var medarbejdere. Vandet vrimlede med fisk landjorden vrimlede med dyr, men der var ingen mennesker. De skulle blive til fordi mand og kvinde elskede hinanden og påtog sig ansvaret med at opfylde jorden. Dernæst skulle de forvalte jordens ressourcer. I forbindelse med menneskets skabelse står der: Gud velsignede dem og sagde til dem:»bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«(1.mosebog kapitel 1 vers 28). 3

4 Disse tre ting er i al korthed de vigtigste ting, der kendetegner mennesket sådan som Gud skabte det. Mennesket er evigt. Mennesket er originalt. Mennesket er Guds medarbejder i verden. Men hvis mennesket er skabt i Guds billede, har det så også en guddommelig natur, så det altid gør det rigtige? Det ville vi vist alle ønske, men vi ved også godt, at det ikke er rigtigt. Mennesket blev skabt til at være godt. Mennesket blev skabt til at leve efter Guds vilje, men de første mennesker valgte at være ulydige mod Gud, og senere er deres ulydighed gået i arv til alle deres efterkommere. Derfor er verden, som den er: Fuld af synd og ondskab. Jesus siger: det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent (Mattæusevangeliet kapitel 15 vers ) Jesus siger, at de onde ting et menneske gør udgår fra hjertet. Det betyder, at vi også ville handle ondt selv om vi ikke blev fristet udefra. Vi har simpelthen lyst til det onde. I den vestlige verden i dag, hvor der kun er meget få moralske regler, ser vi det tydeligt: Al form for ondskab er meget fremtrædende. Hvis vi tager Jesu ord som jeg citerede før: Mord er blevet alt for almindeligt. Ægteskabsbrud sker hele tiden. Faktisk bliver halvdelen af alle ægteskaber opløst i en skilsmisse; dertil kommer at langt de fleste mennesker flytter sammen før de bliver gift og mange af disse parforhold går også i stykker. Men da de aldrig har været gift, så bliver det ikke registreret når man går hver til sit. Men da man levede sammen som mand og kone og måske også havde børn, så er konsekvenserne for børnene og samfundet ens, uanset om man har været gift eller ej. Utugt eller seksuelle forhold mellem personer, der ikke er gift opfattes af de fleste som almindelig og unge opfordres ligefrem til at eksperimentere med deres seksualitet. Internet, ungdomsblade, seksualundervisningen i skolerne osv. osv. Utugt bliver ikke fremstillet som noget negativt. Tyveri er også helt almindeligt efterhånden. Mange ting stjæles og sælges til almindelige mennesker. Hvordan er det muligt? Det er det fordi, tyveri ikke opfattes som et stort problem. Hvor der er mennesker vil umoral og ondskab forekomme, fordi menneskets natur er blevet ændret. Synden er blevet naturlig. Den føles tiltrækkende og rar, men den er ond, og den fører os væk fra Guds vilje med os og vores liv. Vi kan godt lovgive og opdrage imod synden. Sådan har det været i Vesten indtil for få årtier siden, og sådan er det stadig i store dele af verden f.eks. i den muslimske verden, hvor der er meget strenge straffe for tyveri, ægteskabsbrud, utugt osv. Man kan altid diskutere hvordan straffe skal være. Men uanset om det lykkes at dæmme op for umoral og ondskab, så gælder det dog som et fakum man kan erfare: Mennesket har lyst til at synde. En karakteristik af mennesket er derfor dobbelt: Mennesket er skabt i Guds billede som den øverste skabning. Det er skabt til at leve evigt; det er skabt originalt og som medarbejder i skaberværket, men det er samtidig faldet i synd på en sådan måde, at naturen er blevet gennemsyret af synd og urenhed. Er synd noget udvortes eller har det gennemsyret hele mennesket? Kristendommens svar er entydig: Mennesket er et syndigt væsen med en uren natur. Hele familien er taget til stranden en varm sommerdag. Familiens to børn Peder på 8 år og Lene på 6 får penge til at hente en is i kiosken. Peder køber en softice og Lene køber en stor sodavandsis. På vej tilbage til mor og far taber begge børnene deres is ned i sandet. Mor hjælper dem. Lenes is kan skylles under vandhanen, men Peders softice er helt fyldt med sand og kan ikke reddes. Hvad mener kristne med ordet nåde? På den ene side er det retfærdigt, hvis Gud dømmer mennesket til fortabelse. Han har givet os loven for at vise os, hvordan vi skal gøre det gode og undlade det onde. Når vi så alligevel har lyst til at synde og ofte gør det, som er forkert; så er det retfærdigt nok, at Gud dømmer os. Men den Gud, der dømmer os er også den Gud, der elsker os. Bibelen kalder Gud for vor far. Kan en god far både elske og give sin børn en evig straf samtidig? Det er vist umuligt. En god far kan straffe sine børn for deres fejl, men han kan ikke støde dem fra sig for evigt. Hans kærlighed vil altid længes efter en forsoning og forening med dem igen. Hvis vores kærlighed længes efter forsoning og forening, hvor meget mere så ikke Guds kærlighed. Det fører til den situation, at Gud både straffer synden og elsker synderen samtidig. Dengang Gud gav de ti bud var betingelserne helt tydelige: Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, et helligt folk for mig. (2.Mosebog kapitel 19 vers 5-6). 4

5 Betingelserne er altså tydelige: I skal adlyde Gud og gøre, hvad han siger; så vil Gud være jeres Gud og I skal tilhøre ham. Når man nu opretter sådan en aftale, så må der samtidig være en bestemmelse om, hvordan man genopretter aftalen, hvis den bliver brudt. Hvad skal mennesket gøre, hvis det kommer til at overtræde Guds bud? Er det hele så gået galt for altid? Nej. Det sørgede Gud også for. Han gav nogle bestemmelser om, at de skulle bringe Gud et offer, hvis de havde syndet. Den tanke, at man giver et offer i stedet for noget andet, har Gud selv undervist os om. Da Abraham blev prøvet af Gud, skulle han ofre sin søn på Moria bjerg. (1.Mosebog kapitel 22). Han gør alt parat og lægger sin elskede søn tilrette på alteret. Da standser Gud ham og viser ham en vædder, der sidder fast i et krat. Denne vædder bliver nu et offer i stedet for Abrahams søn, der på den måde blev reddet. De ofre, der foreskrives i loven (tawrat) var får, lam, duer, korn, olie, penge. Afhængig af hvor rige folk var, skulle offeret være større eller mindre. Reglerne var socialt retfærdige. De rige skulle betale mere end de fattige for deres offerdyr. Denne praksis udviklede sig imidlertid til at mennesker opfattede ofrene som tilladelse til at synde. Vi kan overtræde budene og så give Gud et offer, som betaling; så er den sag ude af verden. Én af profeterne Jeremias talte mod denne offerpraksis: Kan I stjæle, begå drab eller bryde et ægteskab, kan I sværge falsk eller tænde offerild for Ba'al, kan I følge andre guder, som I ikke før har kendt, og så komme og træde frem for mit ansigt i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige:»vi er reddet!«når I begår alle disse afskyelige handlinger? Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule? Også jeg kan se! siger Herren. (Jeremias kapitel 7 vers 9-11). Ofringerne er altså ikke nok. For aftalen mellem Gud og mennesker var, at de skulle have et personligt forhold til hinanden. De skulle tro ham, adlyde ham, tilbede ham, elske ham. Han skulle have omsorg for dem, vejlede dem, velsigne dem. Men dette personlige forhold blev brudt ikke fordi de syndede, men fordi de ikke fortrød deres ondskab, men tvært imod troede de kunne blive ved med at synde og alligevel have et personligt forhold til Gud. Men det går ikke, for forholdet mellem Gud og mennesker er et forhold baseret på kærlighed. Gud elsker mennesker og mennesker elske Gud. Hvis mennesker svigter deres del af aftalen, så er der ingen aftale. Hvad så? Gud kunne have forkastet hele menneskeheden, men det valgte han at lade være med. I stedet valgte han lidelsens vej. For det gør ondt at blive afvist og Gud blev afvist. Han åbenbarede sin vilje og sin lov for dem han elskede og de var ligeglade. Det gjorde ondt. Det er overraskende: Gud lider. Han lader sig krænke. Har han ikke magt til at dømme og straffe? Jo, naturligvis. Han kan hvad han vil, det er derfor uventet, når vi helt tydeligt læser om, at han frivilligt lader sig krænke af sine egne skabninger. Men det løser ikke problemet med de tomme ofringer, at Gud lider og er krænket. Han må straffe men ønsker samtidig at frelse. Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Han vælger i sin almagt en skræmmende udvej: Han vælger at straffe sig selv i stedet for de skyldige. Udgangspunktet er, at Gud kan alt det han vil. Han kan gøre, hvad han finder for godt. Han vælger da helt frit en vej, som påfører ham selv lidelse. Han gør det fordi han elsker menneskene, og fordi han ønsker, at de skal frelses fra den kommende dom. Før vi går videre må vi lige standse op og se på forholdet mellem Jesus Kristus og Gud i Himlen. Jesus Kristus I bibelen hører vi om, at Jesus er Guds søn. Det betyder ikke, at han er resultatet af et samleje mellem Gud og en pige. Det fortælles nemlig udtrykkeligt, at Jesus Kristus er evig. På samme måde som muslimer tror, at koranen er evig, således er Jesus Kristus evig. I evangeliet står der: Han var i begyndelsen hos Gud. (Johannesevangeliet kapitel 1 vers 2). Jesus Kristus er derfor Guds evige søn. Når der siges, at han er født, betyder det ikke, at han er blevet til ved en fysisk fødsel, men det fortæller om hans forhold til Gud. Han er guddommelig, fordi han er Guds søn. Men er der så to guder? Nej. Treenigheden Gud er én og der findes kun én Gud. Men denne Gud er samtidig tre personer. Gud kan da ikke samtidig være tre og én, siger Hamad til sin ven Peter. Lad mig forsøge med et billede, svarer Peter. Hamad, du er en mand med krop og sjæl, ikke sandt? Jo, selvfølgelig, svarer Hamad. Hvor mange kroppe har du, Hamad? Én og hvor mange sjæle har du? Også én, svarer Hamad. Godt men så er der jo to Hamad er ikke sandt? Nej, jeg er kun én, hævder Hamad 5

6 Gud er én Gud, men han åbenbarer sig i tre personer: Faderen, som har skabt alt. Sønnen som blev menneske i Jesus Kristus og Helligånden. Hanne er datter af Jens og Susanne. Hanne er gift med Per. Hanne og Per har to børn: Matilde og Mikkel. Det betyder: Hanne er datter, hustru og mor og dog er der kun én Hanne Nogle har helt forkert hævdet, at treenigheden er Gud, jomfru Maria og Jesus Kristus. Det er en stor misforståelse, som ingen kristne tror på. Hvad kristne tror er: Der findes kun én Gud. Denne ene Gud er samtidig tre personer: Fader, Søn og Helligånd. Disse tre er eet guddommeligt væsen, og gør alting sammen. Jesus Kristus siger: Jeg og Faderen er ét. (Johannesevangeliet kapitel 10 vers 30). Bibelen taler om, at Gud valgte at blive menneske i Jesus Kristus Marias søn. Gud kan alt også lade sig føde i et menneskes skikkelse. Det blev han af jomfru Maria, da hun i Bethlehem fødte det barn, englen Gabriel havde lovet hun skulle føde. Om det barn sagde Gabriel: Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«maria sagde til englen:»hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«englen svarede hende: Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. (Lukasevangeliet kapitel 1 vers 33-35). Da Jesus blev født kom Gud til verden i et menneskes skikkelse. Det er et under, der er så stort, at det næsten ikke er til at forstå. Men kristne tror, det er sandt. Jesus Kristus er Guds søn af samme guddommelige væsen som Faderen i Himlen. Og Jesus blev født med et formål: At tjene. Derom siger han selv: For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Markusevangeliet kapitel 10 vers 45). Jesu forudsigelse af sin egen lidelse og død finder vi mange steder i evangeliet. Han kom for at dø. Hvorfor? For at være det sonoffer, der én gang for alle tager skylden bort fra mennesker. Han var opfyldelsen af alle de ofre, der tidligere blev bragt. Da Jesus var ved begyndelsen af sin gerning i verden sagde profeten Johannes Døberen om ham: Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde:»se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. (Johannesevangeliet kapitel 1 vers 29). Med udtrykket lam kommer vi til at tænke på ofrene som Moses talte om. De ofre man skulle bringe, hvis man havde overtrådt lovens aftale. Men ofre af lam og duer kan aldrig tage synd væk. For synd skyldes jo, at man har lyst til at gøre det, Gud har forbudt. Hvis der skal retfærdighed til, må den skyldige straffes. Men hvis en uskyldig vælger at påtage sig skylden for det en anden har gjort? I en koncentrationslejr under anden verdenskrig skete det, at en gruppe fanger skulle henrettes for at afskrække andre fra at forsøge at flygte. Da et bestemt navn blev råbt op trådte en ung katolsk præst fra Polen frem (katolske præster er ugifte). Han vidste, at den pågældende der var råbt op var familiefar og havde meget at leve for. Han gav sit liv i den andens sted. Således ser vi mange gange i vores verden, at vi har en stedfortræder. Udskiftningsspillere på et fodboldhold er også stedfortrædere for nogle, der skiftes ud. Men hvis nogen skal stedfortræde, skal de være bedre end dem, de stedfortræder for. Ingen fodboldtræner skifter en spiller på banen ud med én, man ved er dårligere. Og hvis den polske præst selv var kaldt frem, så kunne han ikke tilbyde at gå i døden for en anden; så måtte han gå i døden for sig selv. Ingen mennesker kan give sig selv som stedfortræder for andres synder. For vi har alle synder, vi skal stå til regnskab for. Alle har syndet og alle kan se frem til Guds retfærdige dom. Men så kom Jesus og tog alle menneskers synder på sig. Han lod sig dømme i stedet for os. Senere skrev én af hans disciple: Peter: på sit legeme bar han selv vore synder op på korset,. Ved hans sår blev I helbredt. (Peters første brev kapitel 2 vers 24). Men hvis han er dømt for mine synder, så skal jeg jo ikke dømmes for dem. Ingen skal dømmes to gange for den samme overtrædelse. 6

7 Er det ikke uretfærdigt, at Gud lader en anden dø under Guds dom i stedet for mig? Jo, hvis det havde været en anden end Gud selv. Men hvis Gud vælger at straffe sig selv i stedet for mig, så er det ikke uretfærdigt; det er overraskende, men hvis Gud har al magt i Himlen og på jorden, står det ham så ikke frit for at vælge denne løsning? Jo; og det har han gjort. Gud straffede sin søn i stedet for mig, da han lod ham dø på korset. Derfor skal jeg ikke straffes, men kan få tilgivelse for alle mine synder. Derfor skal jeg ikke frygte dommedag, men må se frem til den med frimodighed, for jeg er allerede dømt (da Jesus døde for mig), og vil derfor ikke blive dømt igen på dommens dag, men skal gå ind til den evige glæde. Dette hedder nåde! Det betyder, at Gud tilgiver uden betingelser, fordi han elsker mig. Og Guds kærlighed fik ham til at bære straffen for mine synder, så hans retfærdige dom skete fyldest. På den måde er det tydeligt, at Gud er kærlighed og retfærdighed! Der er kun én Gud. Denne ene Gud skylder vi alt. Ham bør vi ære og tilbede. Ham bør vi bøje os for og anerkende som Herre. Bibelens kald hertil er tydelig: Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham. (Salmernes Bog kapitel 2 vers 12) Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham. Frygt Herren, I hans hellige, for de, der frygter ham, lider ingen mangel. (Salmernes Bog kapitel 34 vers 9-10) Han viser dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig. (Esajas bog kapitel 30 vers 19) Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg. (Esajas bog kapitel 65 vers 24) Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 33) 7

8 2 - Bønnen Hvad er bøn? Kristen bøn er at tale til Gud. Der er ingen specielle regler for bøn i kristendommen. Udgangspunktet er, at Gud lytter og svarer. Vi tror at Gud har omsorg for mennesker og derfor ønsker dem alt godt. Jesus siger: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! (Mattæusevangeliet kapitel 7 vers 7-11). Her er tale om, at Jesus gentager sig selv fire gange for at det skal være meget tydeligt, hvad der er sandheden om bøn: 1) Bed, så skal I få. 2) Bank på (indtil Gud), så skal der åbnes for jer. 3) Søg (Gud) så skal I finde. 4) Hvis ufuldkomne mennesker giver gode gaver til deres børn, hvor meget snarere skulle Gud så ikke gøre det samme? Hermed er det sagt, at bøn er adgang til Gud. Jesu løfter om bøn, er at Gud vil høre og svare på vores bøn. Hvorfor er det sådan? Fordi Gud er vores himmelske far. Dem, der tror på Gud gennem hans søn, Jesus Kristus, er Guds børn og har adgang til at bede til deres himmelske far ikke som en pligt, men som en rettighed. Fadervor Jesu disciple bad på et tidspunkt Jesus lære dem at bede. Den bøn besvarede Jesus med det samme ved at give dem Fadervor. Han sagde: I skal bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. I denne bøn ser vi, hvorledes vi kan bede om alt mellem himmel og jord. Vor Fader du som er i himlene Bønnen indledes med at vi henvender os til Gud. Ikke en fjern og ukendt Gud, men den Gud, vi må kalde far. I tillid og kærlighed nærmer vi os Gud. Han er vor far, men han er ikke en jordisk far. Han er i himlene. Flertalsformen af udtrykket himlene betyder, at end ikke Himlenes Himle er stor nok til at rumme Herlighedens Herre, den ophøjede der har skabt alt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig. (1.Kongebog kapitel 8 vers 27). Men den Gud, der er så ophøjet og stor, at han ikke kan rummes på hele jorden og som intet ord kan beskrive fuldt ud, ham må jeg kalde: Far! Det er en fantastisk kontrast. Men denne tanke begynder den kristne bøn Fadervor. Jeg står overfor Himlens og jordens kraftfulde Herre og jeg kalder ham far, fordi Jesus har lært mig, at således må jeg gøre. Det er ikke blasfemi eller fornærmende overfor Gud: Han har selv indbudt mig til det. Da vil det være ulydighed ikke at sige far til ham. Helliget blive dit navn. En del af kristen bøn er at prise Gud og tilbede ham. Han er skaberen af al ting. Han er livgiveren. Han har givet os øjne, ører, næse og mund for at vi skal se og mærke skønheden omkring os, og nyde det liv han har 8

9 skænket os. Derfor må vi takke ham og tilbede ham. Når vi beder om, at hans navn må blive helliget, så betyder det, at vi anerkender, at han er Herren og vi beder om, at alle andre også må anerkende det og takke ham for alle gode gaver, han har givet os. Vi beder om, at det som vanhelliger og kaster smuds på Guds navn må vige tilbage for at give plads til det rene og hellige. Komme dit rige. Det er også en del af kristen bøn at bede om at Guds rige må vokse iblandt os. Guds rige er der, hvor Jesus hersker og det vil sige, der hvor mennesker tror og anerkender ham som Guds søn og verdens frelser. Kristen bøn beder om at troen på Jesus må udbredes til alle mennesker. Ske din vilje som i himlen således også på jorden Vi beder om at Guds vilje må ske på jorden. Der er så mange ting, der ikke er Guds vilje. Der er ondskab, krig, uretfærdighed, undertrykkelse. Der er gudløshed og forfalsket gudsdyrkelse. Der er ensomhed, løgn og snyderi. Listen over det onde og forkerte i verden er nærmest endeløs. Men vi beder om, at Guds vilje må have fremgang, og når vi beder om det, så beder vi også om villighed og styrke til selv at gøre Guds vilje i vores liv og blandt vore nærmeste. Giv os i dag vort daglige brød Her beder vi om alt det, vi har brug for til vort daglige liv. Det er ikke kun mad, men også hus, hjem, tøj, venner, arbejde og den slags ting. Gud har omsorg for vores daglige liv og vil at vi skal bede om alt, sådan at vi også kan takke for alle de små og store ting vi får. Forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere Bønnen om tilgivelse for vore synder er vigtig. Vi tror, vi får tilgivelse for vore synder fordi Gud er nådig og barmhjertig. Vi tror ikke på, at vi tilgives som en belønning fordi vi beder. Bøn er ikke en betaling vi giver Gud for vore synder, men bøn er, at vi ydmygt og angerfuldt beder Gud tilgive, det vi har gjort forkert. Samtidig er bønnen en bøn om villighed til at tilgive andre. Det er et væsentligt træk i Jesu undervisning: Tilgivelse fordrer tilgivelse. Vil man ikke selv tilgive, bliver man ikke tilgivet. Jesus siger: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«(mattæusevangeliet kapitel 18 vers 23-35) Led os ikke ind i fristelse Verden er fuld af fristelser. Alle vegne er der mulighed for at vi kan komme til at gøre det forkerte. Og vi kan aldrig vide os sikre. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én. (Jakobs brev kapitel 1 vers 14). Der er noget i ethvert menneske, der har lyst til det onde. Derfor kan man aldrig vide sig sikker, men alle vegne kan en fristelse dukke op og skabe lyst til at synde. Derfor må vi altid bede Gud om beskyttelse mod fristelse. Vi må altid bede Gud lede vores skridt sådan at vi ikke går derhen, hvor vi bliver fristet over evne og vi må lægge vort liv i Guds hånd, så han lader os undgå faldgruberne. Fri os fra det onde Vi kan aldrig undgå det onde. I denne verden har Den Onde / Satan stor magt. Han kaldes faktisk denne verdens fyrste. (af Jesus i Johannesevangeliet kapitel 12 vers 31 og kapitel 16 vers 11). Han er her, og han optræder på mange forskellige måder. Han forsøger altid at få det onde til at tage sig godt ud, så vi ikke sy- 9

10 nes det onde er rigtig ondt. Derfor må vi bede om at have et klart blik for, hvad der er godt og ondt, og vi må bede Gud beskytte os mod det onde og mod Satan. For han ønsker at friste os til at synde og handle ondt. Dit er riget, magten og æren i evighed. Bønnen Fadervor slutter med en lovprisning af Guds storhed. Hermed er rammen sat: Vi begynder med en glæde over den store ære, der vises os: Vi må kalde Gud for vor far og vi slutter med at lovprise Gud for det han er: Kongernes Konge, der har al magt og som kan alt, hvad han vil og som er værdig til at få al ære i al evighed. Ord er ikke store nok til at udtrykke, hvem Gud er, og hvad Gud gør, men her i slutningen af Fadervor får vi alligevel en kort sætning, der lader os ane, at den Gud vi kalder far, han er større end noget andet og han har al magt i evighed. Er bønhørelse belønning Nej. Den kristne beder ikke for at fortjene noget. Han ved, at han er ingenting. Han er støv og aske og det er et kæmpestort privilegium, at han har ret til at træde frem for almagtens Gud. Det er en stor æresbevisning, at han må kalde Gud for far! Så kristen bøn er ikke en pligt, men en kær rettighed. Vi må udøse vort hjerte for Gud. Vi må lægge alt det frem for ham, der bekymrer os alt det, der er problemer for os alt det, vi ikke kan overskue alt det, der ængster os og gør os urolige. Han vil lytte og mens vi beder vil han lade sin guddommelige fred fylde sind og tanker. Det er bønnens velsignelse og glæde. Derfor er der heller ingen bedetimer i kristendommen. Der er ingen tidspunkter, der er bedre end andre at bede på. Altid har vi adgang til Gud i Himlen. Ja, apostlen Paulus siger faktisk: bed uophørligt, (1. Thessalonikerbrev kapitel 5 vers 17.) Hermed menes: Vi kan altid bede til Gud; ja, vi må altid have plads til at sende en tanke til Gud også midt i vores daglige liv. Bøn er ikke hverken bestemte stillinger eller formuleringer, men at vi taler til Gud i hjertet; og det kan også ske, mens man går på gaden, kører i bus eller ligger i sengen. Hvor skal man så bede? Jesus siger: Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 5-6). Kristne beder sjældent offentligt, fordi Jesus har undervist os om, at vi bør lukke døren og bede privat. Bøn er nemlig ikke en gerning vi gør for at vise, hvor fromme og rettroende vi er, men bøn har udelukkende noget at gøre med mit forhold til Gud. Derfor sker bønnen for de fleste kristne bag lukkede døre. Det betyder, at man ikke kan kontrollere, hvor mange der beder eller hvor meget de beder. Men det er også ligegyldigt, for man kan alligevel ikke kontrollere om mennesker beder i hjertet eller kun i det ydre. Kristen bøn er ikke nødvendigvis mange ord. Jesus siger: Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 7-8) Bøn er at sige det til Gud, som man har på hjerte. Om det er meget eller lidt er ikke afgørende. Dernæst er der også et element af stilhed i kristen bøn. Bøn er at falde til ro foran Gud og lade ham få indblik i hjertets inderste. Fællesbøn Kristne beder imidlertid også, når de kommer sammen. I Gudstjeneste og ved kristne møder bliver der som regel bedt bønner, hvor én eller flere efter hinanden beder til Gud. Nogle gange afholdes der bedemøder, hvor man er fælles om at bede. Måske er der en bestemt anledning til at man samles til bedemøde måske er det bare noget der sker regelmæssigt i den pågældende menighed. Der er ikke faste regler for det. Det er frivilligt om man ønsker at være med i den slags. Man bliver ikke en bedre kristen af at bede meget eller gå til bedemøder, for man er kristen, fordi Gud er barmhjertig og tilgiver al synd ved tro på Jesus. Man kan derfor kun være kristen eller ikke-kristen. Men kristne, der ikke beder og plejer deres kristne tro, falder bort fra troen og mister deres frelse. Frie bønner og faste formuleringer. Kristen bøn er at sige, hvad man har på hjerte. En ung landbrugsmedhjælper fortalte ved et kristent møde om noget, han var kommet til at tænke på og var blevet glad for. Han sagde (på vestjysk dialekt): Det er nu en dejlig tanke. Når man har travlt med sit arbejde og står ude i den friske luft med hænderne fulde og i et par beskidte gummistøvler; så kan man lige bede en bøn til Gud for dem man holder af og de ting, man er bekymret for. 10

11 Kristen bøn kan være sådanne tanker som flyver frit til Gud. Det kan også være aftenbøn, hvor man knæler ned ved sin seng eller ved en stol og beder Gud med tydelige ord om det man har på hjerte. Måske har man skrevet de ting ned, man gerne vil bede for, så man ikke glemmer halvdelen. Kristen bøn kan også være når familien er samlet omkring morgenbordet, hvor faderen eller moderen læser et lille stykke fra bibelen og beder Gud velsigne dagen, hvorefter man spiser. I mange kristne familier har man en eller flere gange om dagen en familieandagt, hvor man læser og beder sammen. Men kristen bøn er også at bruge bønner, som andre har skrevet. Mange anvender noget fra Salmernes Bog i Bibelen som bøn. F.eks. Salmernes Bog kapitel 51: Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje. Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer. I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig. Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte. Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld! Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd! Eller Salmernes Bog kapitel 113 Halleluja. Lovpris, I Herrens tjenere, lovpris Herrens navn! Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid! Fra øst til vest skal Herrens navn lovprises. Herren er ophøjet over alle folkene, hans herlighed er ophøjet over himlen. Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, så højt som han troner,så dybt ned som han ser? Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster. Han lader den ufrugtbare kvinde sidde som lykkelig mor til sønner. Men det kan også være andre bønner, som er skrevet af kristne til bestemte lejligheder. I den danske salmebog er der bagi en lang række bønner til forskellige lejligheder, som kristne har stor glæde af at bede ved forskellige lejligheder. 11

12 3 - Kærlighed og omsorg. (givertjeneste) I Kristendom spiller tanken om belønning ingen rolle. Vi har på forhånd fået vished om, at Gud vil frelse os og give os del i paradiset. Vi skal ikke fortjene os paradiset, for vi kan ikke fortjene det. Hvordan skulle vi kunne betale bare en brøkdel tilbage af det, vi har gjort forkert? Hvordan skal man kunne gøre bod for en ond tanke? Hvordan skal man kunne udslette mindet om et ondt ord? Hvordan skal man fjerne sårene fra en andens hjerte, hvis man har såret vedkommende? Men i stedet for at gøre gode gerninger for at fortjene en belønning i form af evigt liv, skal vi give den kærlighed og omsorg videre, som Gud har rakt os. Der er to generelle regler formuleret i to sætninger af Jesus: I har fået det for intet, giv det for intet. (Mattæusevangeliet kapitel 10 vers 8) og Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. (Mattæusevangeliet kapitel 7 vers 12). Fokus er her ikke belønning, men andre mennesker. Tanken om belønning er egentlig en opfordring til egoisme. En rig muslim sad i sit hus. Ved siden af boede en fattig familie, der hele tiden havde svært ved at få pengene til at slå til. Den rige mand var i det ydre en from mand, der levede et retskaffent liv og som bad sine bønner. Han havde været på pilgrimsrejse og var højt respekteret.. Han vidste, at det er Guds vilje, at man én gang årligt skal betale zakat. Han vidste også, at den fattige familie ved siden af trængte til hjælp. Han var lidt nervøs for dommedag, for selv om han havde levet pænt og efter islams vejledning, så kendte han godt ordet fra ahadith: Hvis nogen har et milligram stolthed i hjertet kommer han ikke i paradiset. Dette ord bekymrede ham, for han var stolt af sin rigdom, som han havde oparbejdet ved flid og hårdt arbejde. Men han kendte også ordet fra koranen: den som holder bøn og betaler zakat, og som har fuld vished om det kommende liv Denne mand betalte derfor sin zakat til sin fattige nabo og lænede sig veltilfreds tilbage. Spørgsmålet er imidlertid: Hvorfor betalte han zakat? Hvem skulle det gavne mest? Gode gerninger i kristendommen skal man gøre for sin næstes skyld. Johannes én af Jesu disciple siger det på denne måde: Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? (1. Johannesbrev kapitel 3 vers 17). Kærlighed skaber altid en reaktion. Ingen, der har en meget god ven, vil undlade at besvare denne vens opmærksomhed. Hvis man får en gave, siger man tak. Hvis han besøger én, bliver man opmuntret og inviterer indenfor. Hvis han ringer, bliver man glad og spørger, hvordan det går. Det menneske, der er ligegyldig overfor et andet menneskes kærlighed, mister det venskab, man har. Guds kærlighed skal også besvares ellers mister man sit forhold til Gud. Men Gud trænger ikke til noget af det, vi kan give ham. Hvad skulle vi kunne gøre for Gud, som han har brug for? Han kan alt han ved alt han er evig og ophøjet. Men han siger til os: Hvad jeg har givet jer, skal I række til andre. Det Gud har givet os er tilgivelse, omsorg, nærhed (lytter til os), fællesskab, muligheder. Det er derfor Guds vilje, at vi skal være villige til at tilgive andre. Det siger Jesus faktisk også direkte: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 14). Vi kan ikke betale Gud tilbage for hans tilgivelse af os, men Gud ønsker at vi skal leve i et fællesskab med andre mennesker, hvor det ikke er hævn og had, der præger os, men tilgivelse og kærlighed. Dernæst er det Guds vilje, at vi skal have omsorg for andre. Gud har omsorg for os. Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 26-31). Guds omsorg for vores daglige liv er altomfattende. Hvad skal vi give ham til gengæld? Han ønsker at vi skal have omsorg for andre. At vi af vores muligheder hjælper andre til at have det godt og få et godt liv. Gud lytter til os. Altid må vi bede. Der er ingenting vi ikke må tale med Gud om. Hvordan skal vi takke ham for det? Ved at lytte til andre. Det er Guds vilje, at vi ikke skal lukke ørerne for andres behov. I stedet skal vi tale sammen åbne vore ører og vort sind så vi kan forstå andres problemer og forhold. Og på samme måde, som Gud vil svare vores bøn, således må vi reagere på andre behov, hvis der er noget vi kan hjælpe med. 12

13 Gud giver os alt, hvad vi behøver, og ønsker vi skal dele det med andre. Et kristent menneske skal derfor som en tak til Gud give noget af sin ejendom til gode formål. Nogle af disse gaver går til kristne formål, hvor man måske hjælper kristne i fattige dele af verden, så de har mulighed for at overleve og have et kristent fællesskab, der hvor de bor. Andre gaver går til nødlidende i verden. Denne nødhjælp gives til mennesker der har brug for hjælp. Her bliver der ikke spurgt efter om det er kristne, muslimer, hinduer eller ateister, men kun set på, om de har brug for hjælp. På denne måde har danske hjulpet muslimer (f.eks. efter jordskælv i Iran), kristne og mennesker med afrikansk naturreligion (f.eks. ved hungerkatastrofer i Afrika) og kristne (f.eks. efter atomulykken i Ukraine). Disse gaver bliver ikke opkrævet, men er frivillige gaver. De er udtryk for, at man er taknemlig fordi man lever i et samfund, hvor der er fred og velfærd. En kristen skal også gøre gode gerninger, men ikke for at få belønning fra Gud. En kristen skal gøre gode gerninger fordi han har forstået: Gud har givet meget; jeg vil gerne takke ham for det. Og den tak siger Gud, at jeg skal række til medmennesker. En grønthandler Ismael - havde en fin butik på byens gågade. Mange kom ofte i hans butik og købte grøntsager, krydderier og specialiteter fra Mellemøsten. Han kendte mange af sine kunder og vidste også, hvilke problemer de havde. Blandt kunderne var der en mand Hussein. Han var for nylig blevet arbejdsløs. Hjemme havde han kone og 4 børn, men konen havde heller ikke arbejde, så de havde kun meget få penge. Ismael havde ondt af familien, og en dag da Hussein bad om at låne kr. fordi bilen skulle til syn, gav Ismael ham pengene. Senere lånte han igen nogle småbeløb fordi eet af børnene skulle have nye vinterstøvler og familien fra Tyskland kom på en uges vinterferie. I den anledning skulle der jo ikke mangle noget. Hussein kom på den måde til at skylde Ismael kr. Ismael begyndte at tale om tilbagebetaling, men Hussein undgik at lave en aftale. En dag blev det imidlertid for meget for Ismael og han trak Hussein ind i baglokalet i butikken og sagde: Betal hvad du skylder. Du har fået mange muligheder for at lave en aftale om at betale tilbage, men du har ingenting gjort. Betal nu! Hussein blev bleg: Jeg har ingen penge, sagde han. Betal, sagde Ismael, du har i flere år lånt flere og flere penge. Nu vil jeg ikke længere. Du må sælge dit TV og din bil og lade dine børn gå med aviser. Jeg er ligeglad. Jeg vil have mine penge. Hussein faldt ned for Ismael og sagde: Giv mig tid, så skal jeg nok betale det hele. Da var det som om Ismael blev ramt af medlidenhed. Han så den stakkelse fattige familie og han havde jo egentlig penge nok selv, fordi han havde en god forretning. Han vendte derfor helt om og sagde: Hussein jeg eftergiver dig hele din gæld. Gå hjem til din familie og vær en fri og glad mand. Mens dette foregik, var to andre kunder kommet ind i butikken. De kendte både Ismael og Hussein og kunne ikke undgå at høre, hvad der foregik. Hussein blev meget glad. Jublede og glædede sig. Han gik ned ad gågaden i højt humør. Da mødte han Ali. Hej, Ali sagde Hussein. Og efter de indledende hilsener og lidt forskelligt andet nåede Hussein frem til det, han gerne ville tale med Ali om: Du skylder mig 200 kr. husker du nok. Jeg har brug for dem. Giv mig dem. Undskyld, sagde Ali, men jeg har dem ikke lige nu. Du skal få dem efter den første i næste måned. Nej, svarede Hussein, tror du jeg er millionær. Betal nu eller giv mig noget andet i stedet. Jeg vil ikke vente længere. Det er allerede to måneder siden du har lånt dem! De to venner, der først havde overværet samtalen i Ismaels butik så nu sammenstødet mellem Ali og Hussein. De gik tilbage og fortalte Ismael, hvad de havde oplevet og Ismael kaldte Hussein tilbage. Alt det eftergav jeg dig, og så kan du ikke engang eftergive din broder et meget lille beløb. Nu må du betale, hvad du skylder mig. Jeg vil ikke eftergive dig din gæld, når du ikke selv vil vise barmhjertighed mod andre. 13

14 4 - Omvendelsen / boden At se sandheden om synd i øjnene Alt i den kristne tro er imidlertid ikke bare jubel og glæde. Kristendommen er også et spejl, som vi kan bruge til at se på os selv. I bibelen siger Gud, hvordan hans vilje er. I bibelen kan vi læse om, hvordan vi skal leve, hvis vi vil leve godt efter Guds vilje. Som vi så i begyndelsen af dette hæfte, så er mennesket syndigt. Dette kapitel handler om, hvordan et syndigt menneske kan leve sammen med en retfærdig og hellig Gud. I bibelen sætter Gud en høj standard, for hvordan vi skal leve. Det er fordi Gud ønsker at vi skal leve efter hans vilje. Hvis han er hellig og retfærdig, så skal vi også være hellige og retfærdige. Dette krav omfatter alt; også vore tanker og vore følelser. Jesus siger: I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. (Mattæusevangeliet kapitel 5 vers 21-22). Et andet sted siger Jesus: I har hørt, at der er sagt: Du må ikke bryde et ægteskab. Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 27-28) Et tredje sted siger han til en ung mand, der spørger, hvad han skal gøre for at få evigt liv. Den unge mand mener han har overholdt alle budene, men han er stadig ikke tilfreds. Han er usikker på om han har gjort nok. Derfor spørger han Jesus. Jesus svarer: Da Jesus hørte det, sagde han til ham:»én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!«(lukasevangeliet kapitel 18 vers 22). Selv om disciplene vidste, at mennesket er syndigt og at de derfor selv var syndere; så blev de alligevel forskrækkede over den måde Jesus talte på. De forstod: Hans krav kan vi ikke leve op til. Det handler nemlig ikke bare om at undlade at synde. Det handler også om at undgå lysten til at synde. Og det sidste er umuligt. Det var de klar over. Gud kræver ikke bare at vi ikke overtræder budene og bliver afsløret som syndere. Han kræver at vores tanker og inderste personlighed er ren for lysten til det onde. Som Jesus siger: Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen! (Mattæusevangeliet kapitel 5 vers 48). Skal vi da flygte fra Gud med vore synder og opgive det hele? Skal vi nu sætte alt ind på at blive fuldkomne. Vil det så lykkes? Nej. Det vil aldrig lykkes. Intet menneske magter det. Ingen kan være fuldkommen. Bibelen siger: for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, (Paulus brev til romerne kapitel 3 vers 23). Når standarden er fuldkommenhed, så bliver vi alle skyldige. Vi kan lade være med at stjæle, lyve, hore, spotte og den slags, men vi kan ikke fjerne lysten til at lyve, stjæle, hore og spotte. Det er umuligt. Mennesket er sådan. Det bekræfter Gud allerede lige efter at Noa var blevet reddet fra dommen over alt ondt dengang han byggede arken til sig selv og sin familie. Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. (1. Mosebog kapitel 8 vers 21) Hvad skal man gøre med sin synd? Synden gør os skyldig overfor Gud. Hvis han dømmer retfærdigt; så er der intet håb. Derfor er der én ting at gøre: Indrømme den overfor Gud. Ærlighed overfor Gud er nødvendig. Og at være ærlig betyder, at indrømme at man har handlet forkert både i handling og tanke. At indrømme det, hedder at bekende sine synder. Jesus fortalte en historie om dette: Der var en rig mand. Han var godsejer. Han havde en forvalter til at styre sit gods. Denne rige mand var landsbyens herre. Imidlertid var forvalteren utro. Han snød og tilranede sig noget af sin herres ejendom. På et tidspunkt når rygtet om utroskab godsejerens ører og han indkalder forvalteren og spørger: Hvad er det jeg hører. Hvad skal forvalteren svare? Det er naturligt at han tier til dette første spørgsmål. Det gør han da også. Men dernæst siger godsejeren: Aflæg regnskab for din forvaltning. Nu vil det være forventeligt, at forvalteren højlydt på alverdens sprog med alverdens fagter forklarer, forklarer og forklarer, mens han løber efter godsejeren; krybende, ydmygt Men i Jesu fortælling er forvalteren tavs. Selv da godsejeren siger: Aflæg regnskab; du kan ikke længere være forvalter. Hans tavshed betyder, at han indrømmer: Jeg er skyldig; Min herre godsejeren - ved jeg er skyldig, min herre forventer lydighed / ærlighed. Ulydighed fører til dom, uanset hvor mange undskyldninger jeg kommer med, kan jeg ikke beholde mit job. 14

15 Hvis godsforvalteren havde noget at sige til sin undskyldning, ville han gøre det nu. Han bekender sin skyld på den stærkest mulige måde ved at være tavs. Han bliver fyret på stedet. Det er ikke overraskende. Som hovedregel ville godsejeren blive helt rød i hovedet af raseri og kaste den skyldige på hovedet i fængsel uden tøven. Godsejeren ville have hidkaldt tjenestefolk og kommanderet godsforvalteren ydmyget og fængslet. Men det sker ikke. Højst besynderligt. Godsejeren betror ham at aflægge regnskab. Det er mærkeligt, at bedrageren selv skal aflægge regnskab. Godsforvalteren går uden at have forsvaret sig. Han skal nu finde regnskabsbøgerne frem. Undervejs taler han til sig selv: Hvad skal jeg gøre grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved.. Godsforvalteren kunne selvfølgelig kræves til regnskab, og måtte betale erstatning for det han havde stjålet. Han kunne dømmes og fængsles, og han måtte forvente at blive det, når regnskabet blev revideret. Nu blev han altså sendt efter bøgerne uden at han blev skældt ud. Godsejeren var usædvanlig nådig mod ham, selv om han var skyldig. Godsforvalteren har nu set to ting hos sin herre: 1) Han kræver lydighed og dømmer ulydighed og 2) Han viser en usædvanlig adfærd (nåde) selv mod den ulydige godsforvalter. Godsforvalteren tænker på sin fremtid på sin vej efter regnskabsbøgerne og han udtænker en plan. Han beslutter at satse alt på den nåde, hans herre allerede har udvist. Endnu ved ingen, at han er fyret. Han kalder sin herres skyldnere til sig. Det er forholdsvis rige folk. Ingen aner uråd. Det er endnu ikke høst. Regningerne for leje af godsejerens marker er skrevet, men endnu ikke forfaldne. Det var almindeligt dengang, at man betalte et bestemt beløb / en bestemt andel af høsten, når høsten var godt overstået. Forvalteren kalder nu skyldnerne ind én efter én. Det skal gå hurtigt. Ikke for mange høflighedsfraser. Han spørger: Hvor meget skylder du? Én svarer: 100 ankre olie Forvalteren siger til ham: Her er dit gældsbevis. Ret det til 50. En anden skylder 100 tønder hvede. Forvalteren siger: Her er dit gældsbevis. Ret det til 80. Det hele skal være afsluttet før hans herre finder ud af, hvad der foregår. Hvis en laverestående tjener stikker hovedet ind og siger: Han er fyret falder alt. Godsejeren er landsbyens konge, hvis godsforvalteren er en snyder og skyldnerne samarbejder med ham, bliver de trukket ind i bedrageriet og mister retten til at leje jorden. Godsforvalteren øder ejendommen bort, men her til sidst satser han virkelig højt. Skyldnerne opfatter hændelsen med forandringen af regningen som legitim. De er sikkert blevet overrasket og glade. Så bærer godsforvalteren bøgerne tilbage til godsejeren. De er nu rettede. Herren kigger på bøgerne ser omgående, hvad der er sket og overvejer alternativerne. Godsejeren ved nu, at i dette øjeblik er der rejst en storm af positiv omtale i landsbyen af ham som den mest generøse og mest noble herre i hele deres landsdel. Tænk at en godsejer på eget initiativ nedskriver fordringerne det er uhørt utroligt og reaktionerne har været: Det passer ikke det kan ikke være rigtigt umuligt det er bare løse rygter Det giver godsejeren to alternativer: Han kan genindkalde skyldnerne forklare, at det hele var en misforståelse, og at godsforvalteren allerede var fyret på det tidspunkt. Gør han det vil landsbyboernes glæde vendes til vrede, og han vil blive skreget ud som smålig og som gnier. ELLER: Han kan tie anerkende hyldesten og tillade den kloge godsforvalter at ride med på bølgen af entusiasme og glæde. Men derved bliver fyringen af ham ikke i unåde uden mulighed for nyt job. Herren er hæderlig og ærlig. Han fængslede ikke godsforvalteren tidligere. På en bagvendt måde bliver godsforvalterens handling til en kompliment af godsejeren. Godsforvalteren vidste, at hans herre var nådig og ædelmodig. Godsforvalteren satsede alt på et bræt udfra forudsætningen, at hans herre var både ædelmodig og nådig og han vandt og fik godsejerens nåde berømmet og lovprist. Fordi hans herre viste sig ædelmodig og nådig, valgte han at betale alle omkostninger selv for godsforvalterens frelse. Det var godsforvalterens chance og han greb den. Vores vilkår som mennesker er, at dommens dag kommer. Da skal vi alle dømmes af den retfærdige Gud, men det overraskende er: Gud lader os få en tid til at forberede regnskabet. Og i den tid hører vi: 1) Gud er nådig og barmhjertig ud over alle grænser. Selv om han konstaterer uregelmæssigheder hos godsforvalteren (os!), så kastes han (vi!) ikke umiddelbart i Helvede, men får en tid til at forberede dommen. Det er den tid vi nu lever i. 2) Mennesket er skyldigt og det nytter ikke at argumentere. Dommen er uafvendelig. Man kan ikke flygte, men man kan forberede sig ved at tage sin tilflugt til Guds nåde. 3) Gud er godsejeren, der betaler alt for den utro godsforvalters (vores!) frelse. Guds nåde er det eneste håb for et menneske. Vi skal derfor bekende vore synder for Gud i tillid til, at han tilgiver og viser nåde. 15

16 Boden At kristne tror på en nådig Gud, betyder ikke, at man ikke kender boden. Men bodsøvelser er ikke en betaling, vi skal give Gud for vore synder. Boden er, at vi vedkender os ansvaret for vore gerninger og forsøger at gøre det godt igen, vi har gjort galt. Hvis en mand derfor har snydt en anden mand for kr. og bliver kristen, så må han gøre bod for sine synder, og den bod består i at betale den anden mand kr. tilbage. En kristen er forpligtet på at rydde op i sine synder og forlige sig med sine medmennesker. Nogle gange kan man imidlertid ikke gør det godt, man har gjort galt. En ung mand kører fuldstændig uforsvarligt i sin bil. Han kører alt for hurtigt og overtræder færdselsreglerne groft og uforsvarligt. Pludselig kører han et barn ned, der kommer kørende på sin cykel. Den unge mand bliver senere kristen og ønsker nu at gøre bod for sine tidligere synder. Men barnet er dødt og forældrene er meget forbitrede på ham. Hvad skal han nu stille op? En gammel mand er død. Han var ensom. Han havde smidt sine egne børn ud af hjemmet for mange år siden, men for et år siden; dengang han blev syg; sendte han bud efter dem: Vil I besøge mig? spurgte han. Det ville de ikke og kom ikke før begravelsen. Nu fik de dårlig samvittighed overfor deres far, selv om det på en måde var hans egen skyld. Hvad skal de nu stille op? Hvor der ikke længere er nogen mennesker, der kan tilgive; eller hvor mennesker ikke vil tilgive, der må man få menneskers tilgivelse af Gud. Boden skal i denne sammenhæng rettes til Gud, og det vil ofte betyde, at man bekender sine synder til en præst, der så på Guds vegne tager imod syndsbekendelsen og derefter på Guds vegne tilgiver. Sådan er det, fordi Gud ønsker ikke, vi skal plages med vores synder. Han ønsker, vi skal befries for dem, så vi kan leve frit og med glæde. Faste Det er frivilligt om kristne faster. Det er derfor ikke et middel man kan anvende til at afgøre, hvem der er gode kristne, og hvem der er dårlige kristne. Enhver skal selv afgøre om han ønsker at faste og man skal under alle omstændigheder undlade at tale offentligt om det. Jesus siger: Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 16-18) Her siger Jesus, at kristne faster, men at det er en sag, der kun vedkommer dem og Gud. Hvorfor skal kristne faste? For at få ro til deres bøn og løse sig fra jordiske behov. I forbindelse med svære beslutninger eller kriser kan bøn og faste gå hånd i hånd. Fasten er med til at åbne menneskers sind for Guds vilje og Guds ledelse. Alligevel er det vigtigt, at vi husker: Fasten er ikke noget Gud pålægger os, men noget vi må anvende, hvis vi har behov for det. Den faste Gud efterlyser handler ikke om at lade være med at spise, men om at gøre godt mod andre. Sådan som det står hos profeten Esajas: Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! (Esajas bog kapitel 58 vers 5-9) 16

17 5 - Fællesskab Muslimer verden over har et stærkt fællesskab i et fælles sprog, som dog kun de færreste muslimer af ikkearabisk herkomst mestrer, og som derfor ikke giver et rigtigt fællesskab, fordi fællesskab er afhængig af, at man forstår hinanden. Men det giver alligevel et følelsesmæssigt fællesskab. Muslimer kan deltage i bønnen i moskeer verden over og genkende både liturgi og sprog. De har også et stærkt fællesskab i den femte af islams søjler: Pilgrimsrejsen til Mekka. Millioner drager hvert år til Mekka på den årlige Hajd pilgrimsrejse. I modsætning til den stærke enhed, der råder i islam, har mange opfattelsen af, at kristne er splittede i små stridende kirker og fællesskaber. Det er sandt, at den verdensomspændende enhed mellem kristne ikke er særlig tydelig. Det er også sandt, at det grundlæggende fællesskab i kristendommen ikke er en følelsesmæssig forening af kristne fra hele verden. I kristendommen er det meget mere det lokale fællesskab, der er i centrum. Men samtidig gælder det: Alle kristne over hele verden bekender troen på, at de er Guds børn og har Jesus som frelser. Det betyder, at de kristne som udgangspunkt ser på hinanden som brødre og søstre. De har nemlig samme himmelske far. Men det er det lokale fællesskab, der er det vigtigste. Det kristne lokale fællesskab er grundlagt på gensidig tillid, kærlighed, respekt og omsorg. Det er disse idealer, der prædikes om, og det er disse idealer som kristne forsøger at efterleve, så godt som de kan. Og den form for fællesskab kan man kun have med nogen, man er forholdsvis tæt på og kender godt. I dette kapitel vil jeg gerne rette opmærksomheden på, hvad et kristent fællesskab er og indebærer. At ånde sammen Kristent fællesskab er næsten utænkeligt uden sang. Kristne synger. Det er en arv fra David, som har skrevet en stor del af Salmernes Bog i bibelen. Helt fra Moses tid har sang og musik været en del af gudstjenesten. Dette er er nu også tilfældet blandt kristne. Når kristne synger sammen opstår der et tæt fællesskab. Man ånder ind på samme tid og man ånder ud på samme tid. Og mens man ånder ud lovpriser man Gud med de samme ord. Det er en fantastisk stærk måde at mærke et fællesskab på. Nogle kan ikke lide at synge, og nogle mener at det er direkte forkert at synge. Men lad os vende det om: Når nu Gud har givet os en stemme, der både kan bruges til at tale med og til at synge med; hvorfor skal vi så ikke bruge den? Børn synger, når de er glade. Sang, smil og bevægelse er naturlige udtryk for, at man har det godt. Blandt kristne har man sat dette i system, så man synger sange på melodier, som man hurtigt kan lære. Nogle sange er en stor tak til Gud, som man lærer rigtig godt at kende, fordi man gentager den tit. Jesus han er syndres ven! Dette ord kan døde vække og os åbne Himmelen, når os Helvede vil skrække. Haster, løber til ham hen! Jesus han er syndres ven. 2 Jesus han er syndres ven, derfor kom han ned til jorden. O den glæde! Frelseren selv et menneske er vorden. Haster, løber til ham hen! Jesus han er syndres ven. 3 Jesus han er syndres ven, som for alle syndre døde, lagde derved Djævelen og hans ganske rige øde. Haster, løber til ham hen! Jesus han er syndres ven. 17

18 4 Jesus han er syndres ven! Vil vi kun så sandt forsage ret for alvor Djævelen, Gud vil gerne mod os tage. Haster, løber til ham hen! Jesus han er syndres ven. (Fra Salmebogen nr. 511) Det siger sig selv, at når man synger ordene sammen med andre, så får de større betydning. Jeg er ikke alene om at tro på det her. Der er andre sammen med mig. Og når man bruger sin sangstemme, så bliver man glad. Sang skaber glæde. Den salme, jeg har citeret her, er en tak til Jesus Kristus, fordi han er ven med syndere. Andre salmer takker Gud, fordi han elsker os; atter andre salmer taler om hvorledes Gud har skabt hele verden. Atter andre er bønner, som vi beder til Gud om hjælp mod synden og Djævelens magt. Der findes mange slags salmer og sange, som kristne ånder ud sammen og på den måde får de et fælles fundament for deres tro. At have samme tro og håb Kristne har samme tro. De tror, at Gud er deres far. De tror, at de er Guds børn. Sådan som Johannes (én af Jesu disciple) skriver: Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! (1. Johannesbrev kapitel 3 vers 1). Denne tro er ikke påtvunget, men er en overbevisning i hjertet. At møde andre, der har hjemme i samme tro er meget værdifuldt. Det skaber en samhørighed, der ikke kan beskrives fuldt ud med ord. Der er tale om at man fornemmer: Hjertet taler samme sprog, fordi vi har samme far. Og når man har samme far, så er man hinandens søstre og brødre. Denne samhørighed er troens slægtskab, og er udtrykt i det kristne fællesskab. En fælles tro og et fælles håb. Den kristne tro er håbet om, at Gud hører hver en bøn, vi beder. Det er håbet om, at han slipper os aldrig af syne, men altid følger han os og har omsorg for os og kærlighed til os. Det er håbet og visheden om, at vi efter dette liv skal arve paradiset, som han skænker os ufortjent bare fordi han elsker os, og ønsker vi skal leve evigt hos ham. Dette herlige håb, forener kristne i et glædens og takkens fællesskab. Dette fællesskab omfatter på en måde alle kristne verden over. Derfor kan kristne også mødes med kristne fra andre lande og kulturer og opleve, at de har hjemme i samme tro. Men det er først og fremmest et lokalt fællesskab mellem de troende, der bor på samme sted. Det er her livet skal leves og det er her troen skal udfolde sig. Fordi kristne altid har lagt stor vægt på at tale og prædike på det sprog, som folk forstår, så er der ikke noget specielt kristent sprog. Bibelen eller dele af den er oversat til næsten alle verdens sprog, så mennesker selv kan læse deri. Og evangeliet prædikes på næsten alle sprog, så mennesker kan forstå det og tro på det. Derfor er det ikke muligt med en verdensomspændende menighed. Men kristne mødes alligevel i store internationale organisationer, hvor de kan udveksle erfaringer og meninger. kristen omsorg. Et nøgleord for kristent fællesskab er omsorg. Det er et vilkår, som de kristne er underlagt: At de skal have omsorg for hinanden, fordi de tilsammen udgør et fællesskab. I bibelen bruges et billede for at vise de kristne, hvordan deres forhold til hinanden skal være: Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden:»jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,«er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret:»jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,«er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden:»jeg har ikke brug for dig,«eller hovedet til fødderne:»jeg har ikke brug for jer.«tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. (Paulus 1. brev til Korinterne kapitel 12 vers 14-27) 18

19 Dette billede om legemet, siger hvad det kristne fællesskab går ud på. Ethvert menneske har omsorg for sit legeme. Skærer han sig i fingeren, sætter han et plaster på. Har han hovedpine, tager han et par piller for at lette smerten osv. Hvis én i det kristne fællesskab bliver syg, så må de andre støtte og opmuntre ham. Hvis én mister sin ægtefælle, så må de andre hjælpe ham i hans sorg. Hvis én får et nyt og godt job, så må de andre glæde sig med ham. De enkelte legemsdele har forskellige funktioner på kroppen. På samme måde er de forskellige kristne ikke ens. Nogle er gode til at lede fællesskabet; andre er gode til at opmuntre, atter andre er gode til praktiske opgaver med kaffe og den slags ting. Men alle har samme betydning, fordi alle skal gøre, det de kan. At tjene sammen i kærlighed. Det handler nemlig om, at vi skal tjene i kærlighed. Udtrykket kærlig eller kærlighed forekommer ca. 150 gange i bibelen. Derudover står der elske ca. 400 gange. Og mange af de steder, hvor kærlighed omtales, er meningen tydelig: I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer. (Johannesevangeliet kapitel 15 vers 12) Kærligheden er det grundvilkår, som skal gøre det kristne fællesskab til noget helt særligt. Og kærligheden er ikke bare en romantisk følelse, men fyldt med mening og indhold. I det kapitel i bibelen, der taler mest direkte om kærlighed hedder det: Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. (1. Korinterbrev kapitel 13) Med denne indstilling skal kristne tjene hinanden og deres næste. Og den indstilling betyder, at det kristne fællesskab er et rigtig godt sted at være. 19

20 6 - At blive kristen Du har nu læst en kort fremstilling af, hvad kristendom er. Der kunne selvfølgelig siges meget mere. Men hvis du er interesseret i mere, så vil jeg opfordre dig til at kontakte en præst eller menighed, der hvor du bor og få svar på dine spørgsmål. Hvis man gerne vil have genopfrisket sin kristne tro, så er det sikkert muligt at låne nogle bøger / hæfter om kristendom. Det er sikkert også muligt at komme med i et kristent fællesskab, der samles til gudstjenester eller møder i kirker, missionshuse eller i private hjem. Jeg er sikker på, at præsten, der hvor du bor, gerne vil være behjælpelig med at finde frem til noget, der passer til dit behov. Hvis man ikke er kristen, men hører hjemme i en helt anden religion og gerne vil vide mere, skal man også henvende sig til præsten eller en anden kristen, som man kan få kontakt med (eller kender på forhånd). Her vil man så kunne få svar på de spørgsmål, man har om kristendommen. Hvis man beslutter sig for, at man gerne vil være kristen, så vil man først modtage en undervisning, der kort fortæller, hvad kristne tror, og hvordan man skal leve som kristen. På den måde får man mere viden om kristendommen. Hvis man så stadig gerne vil være kristen, bliver man døbt i den kristne tro. Ved dåben begynder præsten med at bede en bøn, for den person, der skal døbes. Dernæst læser præsten to stykker fra Ny Testamente, der handler om dåb: Således taler vor Herre Jesus Kristus:»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«evangelisten Markus skriver: Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem:»lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. Herefter tegner præsten et kors i luften foran ansigt og bryst på den, der skal døbes og præsten siger navnet på den, der skal døbes og spørger: Personens navn Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja! Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja! Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja! Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja! Vil du døbes på denne tro? - Ja! Nu bliver man så døbt. I Den Danske Folkekirke sker det ved, at præsten øser vand på personens hoved tre gange, mens han siger: Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Præsten velsigner så den døbte. Som regel bliver man døbt ved en gudstjeneste i en kirke om søndagen, men nogle gange sker det på andre tidspunkter. Det aftaler man selv med præsten. Alle er velkomne til at henvende sig til kirken / præsten for yderligere oplysninger om kristendommen. Også selv om man bare er nysgerrig. Luthersk Missionsforening, Evangelisationsudvalget januar udgave 1 20

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Hvordan lærer man Gud at kende?

Hvordan lærer man Gud at kende? 1 Andagt 1-59 Hvad ved du om Gud? Gud har skabt verden, og han har skabt dig. Han kan alt og er helt perfekt. Han har altså ingen fejl. Gud interesserer sig for dig, fordi han elsker dig. Men der er et

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14. Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen 786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere