KIRKEBLAD. Vil du giftes i det fri? for Paarup Sogn LÆS MERE OM: Kalender

Transkript

1 LÆS MERE OM: Klubber og cafeer Møder og musik Gudstjenester Det er for børn Paarup Kirkegård Kalender August 29. Mandeklubben første gang September 3. Tirsdagsklubben første gang 3. Menighedsrådsmøde 4. Nørklerne første gang 5. Torsdags-syng-sammen 10. Læsekreds 11. Åben café 11. Biografklub 14. Musiksjov 14. Dåbs- og familiegudstjeneste 15. Høstgudstjeneste 24. Menighedsrådsmøde 25. Familieeftermiddag Oktober 1. Babysalmesang 1. gang 3. Torsdags-syng-sammen 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 5. Cafélørdag 9. Biografklub 19. Dåbs- og familiegudstjeneste 23. Familieeftermiddag 27. BUSK Mission Afrika November 2. Dåbs- og familiegudstjeneste 2. Cafélørdag 3. Allehelgensgudstjeneste 5. Menighedsrådsmøde 6. Biografklub 14. Torsdags-syng-sammen 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 20. Familieeftermiddag 24. Pensionistgudstjeneste 28. Fyraftensgudstjeneste med 3. klasse 30. Nørklernes bazar Vil du giftes i det fri? For år tilbage var jeg gæst til en vielse i Københavns Universitetsgård. Vennerne slog ring om parret, giftefogeden holdt en kort tale, og så blev parret viet. Vielsen var lidt kort, men smuk. Jeg savnede en salme, og selvfølgelig, at Gud tænkes med i det liv, vi lever med hinanden. Jeg ville godt have viet dem, men det er først fra i år blevet en mulighed, da biskopperne har givet lov til vielse i det fri. Præsten og brudeparret skal være enige om, at stedet er egnet til vielse, og præst og par skal sørge for, at det musikalske kan afvikles som et led af liturgien. Den udendørs vielse skal følge vielsesritualet, men der må gerne skæres i antallet af salmer. Der er mange smukke steder, at blive viet i Paarup sogn, for eksempel ved søen neden for kirken eller i parrets egen have, som er pyntet til lejligheden. Biskopperne har indskærpet, at offentligheden ikke må indblandes, så måske er den ved søen ikke en mulighed. Fitness World kunne måske også være et vielsessted, det afviger dog ved ikke at være under åben himmel. De nævnte steder taler på deres egen måde med i vielsen. Hvor kirken taler om tradition, taler haven om det hjemlige og private, mens Fitness World taler om sundhed. Kirken kan ses som mødested mellem parret og Gud, haven kan ses som et symbol på det fælles liv, der er gået forud, mens Fitness World måske er parrets mødested med hinanden. Tanken om, at vi har et rum til enhver lejlighed, blødes derved op, når træningscenteret kan omdannes til kirke, og det fælles vilkår, at vielsen begynder i kirken, går tabt. På samme måde som med vielsen kan der argumenteres for, at andre ritualer flyttes ud af kirken. Barnedåb i haven eller en bisættelse, der hvor man har haft sit liv. Min bekymring går på, hvad skal vi så bruge kirken til? Alle de anledninger, vi har i vores liv, flytter vi jo til vores private rum fra kirkens fællesrum. Præsten med sin kjole bliver derved det eneste synlige tegn på kirkens tilstedeværelse ved alt det store i livet samtidig med, at det individuelle får mere magt. At det ikke er et problem, har biskopperne afgjort for os præster ved at gøre vielser i det fri muligt. Biskopperne har lagt det over til præsterne, om de vil sige ja, men med deres beslutning har biskopperne ophævet det fællesvilkår, at vielsen altid er i kirkerummet, og dermed har de givet plads for en ny tradition ved siden af den gamle. Jeg begrunder mit ja til vielser i det fri med, at Jesus ofte prædikede i det fri. Således med Bjergprædikenen Matt 5, hvor Jesus uden kirke på en fin måde forbinder menigheden med Gud. Ordet vielse har egentlig samme rod som velsignelse, og der har vi kernen i sagen. Den velsignelse, der lyses over parret, er ikke bundet til et rum, men til en anledning, men jeg kan godt have mine bekymringer, når en fælles vielsestradition går tabt. Vil jeg selv giftes i det fri? Første gang nej. Der vil jeg have traditionen, modtage min brud ved alteret og være en del af alt det, mine forældre og bedsteforældre var. Jeg er også sikker på, hvis jeg skulle giftes anden gang, vil jeg have noget andet (hvis bruden er med på idéen). Her ville jeg, som det så ud tidligere, være henvist til rådhuset eller Las Vegas, men nu har jeg mulighed for at få min præst med ud i en smuk bøgeskov. På den måde vil jeg få en ny tradition med Gud under åben himmel, men ikke den gamle tradition med hvidkalket kirke. Jeg kunne også godt forestille mig en kirkelig handling i haven, når jeg har sølvbryllup. Det er op til læseren at svare på spørgsmålet, om du vil giftes i det fri. Jeg tager gerne med rundt til alle de smukke steder i sognet. Lasse Rødsgaard Lauesen Nr ÅRGANG SEP. - NOV KIRKEBLAD for Paarup Sogn

2 Det er for børn og unge Babysalmesang efteråret 2013 Et nyt forløb starter tirsdag den 1. oktober. Hvis der bliver 1 hold, er det kl. 10. Hvis der blive to hold, bliver det 9.30 og Herefter hver uge i ti uger undtagen uge 42! En formiddag om ugen, hvor forældre og bedsteforældre har mulighed for at være sammen med deres babyer om sang, musik, bevægelse og snak. Hele forløbet ledes af musiklærer Rikke Petersen. Medbring et stort tæppe. Alder ca måneder. Der forefindes puslebord i Sognegården. Der serveres en kop kaffe eller te hver gang. Hele forløbet koster 100,- kr. Tilmelding til Rikke på: petersen.75@hotmail.com med oplysning om navn, telefon nr. og barnets alder. Projekt med 3. klasse Gennem snart mange år har vi haft et godt samarbejde med vores to skoler. Vi har krybbespil og hen over året mange klasser på besøg i kirken. Vores projekt med 3. klasserne er noget helt særligt, fordi det betyder, at skolen lægger en del af sin undervisning i kristendom over i Sognegård og kirke. Vi arbejder med livstemaer som venskab, kærlighed og jalousi. Vi gennemgår dåben og indøver nogle salmer. Og alle elever fremstiller en figur af affaldstræ. Det hjælper kunstneren Hans Kjær fra Rudkøbing med. Projektet afsluttes med en fyraftensgudstjeneste, hvor vi synger de ind - øvede salmer, og elevernes værker er udstillet. Ofte bliver de derefter udstillet på skolen. I efterået kommer 3. klasserne fra Paarup Skole sammen med deres lærere, og fyraftensgudstjenesten er den 28. november. Eleverne og deres familier bliver særligt inviteret, men gudstjenesten er naturligvis åben for alle, og det vil bare være godt, hvis sognet slutter op. Musiksjov Musiksjov er for hele familien, der kan mødes om de kendte børnesange og sanglege. Musiklærer Louise Mose Jørgensen lægger et program, hvor børnene gennem fantasi og leg får styrket deres motoriske udvikling og oplever sammenhængen mellem musik, bevægelse og sprog. Minimusiksjov er for aldersgruppen 1-3 (cirka) og mødes fra 9.30 til 10.30, og de lidt større 4-6 år mødes fra til Deltagelse koster 100,- for hele sæsonen, og tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op på følgende lørdage: 14. og 28. september, 12. og 26. oktober samt 9., 16. og 30. november. Paarup Kirkes Børne- og Ungdomskor har nu nogle ledige pladser, så er du mellem ca. 10 og 14 år og glad for at synge, så prøv at komme og se hvad vi laver. Vi øver hver onsdag (undt. i skoleferien) kl (de mindste dog fra ) i Paarup Sognegård, og under - visningen er gratis. Koret medvirker i kir- ken ca. en weekend om måneden (mod betaling) og lidt ekstra i december og i forbindelse med konfirmationerne og familiegudstjenesterne efterår og vinter i Sognegården. Derudover deltager vi sammen med omkring 120 korsangere fra andre fynske kirkekor hvert 3. år i en større udlandsturné. Sidst i 2012 i Luxembourg og Bruxelles, og næste tur bliver i efterårsferien 2015, hvor målet vil være Berlin og Polen. Og også korstævner af en dags varighed rundt omkring på Fyn er vi med til. Alle interesserede er velkomne til at møde op i Sognegården onsdag d. 4. september kl. 16. Evt. spørgsmål, så bare kontakt mig på tlf/sms Preben Berg Korpiger fra Paarup i domkirken i Köln. Familieeftermiddage Mortensgæs For alle sanser! Familieeftermiddagene er et tilbud til familier, hvor vi samles til en kort gudstjeneste i børnehøjde med fortælling, fællessang samt korsang. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, og under kaffen er der aktiviteter for børnene. Kort sagt: hyggeligt samvær med børn og voksne og ingen madlavning eller opvask. Kom og vær med tag gerne naboen med. Vi mødes i Paarup sognegård, Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV. Tilmelding til kirkekontoret: eller: paarup.sogn@km.dk Vi mødes onsdage kl på følgende datoer: 25. sept.: Høst 23. okt.: Jesus helbreder en syg dreng 20. nov.: Morten Bisp og jul Lasse Rødsgaard Lauesen og Anja Damkjær True Præster 2 PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER 2013

3 Udfordringer og friluftsliv FDF i Tarup - Paarup I FDF udfordres børn og unge. Vi skaber rammer, som giver dem mulighed for at opleve, hvordan det føles at overskride sine egne grænser. På den måde får de en forståelse for deres individuelle styrker og kompetencer. Vi er ude det meste af året. Derfor har vi stor respekt for naturen samt de udfordringer og det fællesskab, friluftslivet giver os. I FDF oplever børn og unge, at personlige grænser bedst overskrides i fællesskab, og sammenholdet med andre styrkes, når de klarer udfordringer sammen. Det er kvaliteter, som er afgørende for deres udvikling mod voksenlivet. Kreativitet og leg Legen er central i FDF, fordi det er en aktivitetsform, der kan rumme alle. Børn og unge udforsker deres kreativitet gennem leg, og det er afgørende for os, at børnene og de unge bevarer evnen til at se verden fra de skæve vinkler. Lige netop dét mener vi, at den kreative udfoldelse i leg hjælper med til. Vi leger gerne i byen, men helst i det fri. Naturen er vores legeplads, og hver årstid byder på muligheder for udfoldelse og oplevelser. Samvær og samtale FDF er en folkekirkelig forening, og derfor er kristendommen et helt naturligt afsæt for vores samvær. Det betyder, at de voksne ledere i FDF har taget stilling til, hvad kristendommen betyder for dem. Med det udgangspunkt støtter vi børnene og de unge på vejen mod selv at finde personlige svar på spørgsmålene om tro og eksistens. I FDF Odense 12 Paarup kan man blive meldt ind hele året, og I kan få yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside eller ved at kontakte kredsleder: Ib Lykke Jørgensen, tlf eller ibs@fdf.dk Foto: Ib Lykke Jørgensen Sogne Børn Vi gør meget for at skabe og fastholde en god forbindelse til sognets børn og unge. Vi ønsker, at de skal sige vi, os og vores om kirke og Sognegård, fordi de har oplevet, at de bygninger har været ramme om gode oplevelser for dem. Det begynder med babysalmesang, og vi har også musikalsk legestue for de lidt større børn. Vi har i masser af år lavet krybbespil sammen med 2. klasse fra Paarup Skole. Vi har også gjort det med Tarup skole og kunne ske at gøre det igen. Projektet med tredjeklasserne fra sognets skoler er beskrevet andetsteds, og så er der selvfølgelig konfirma - tions forberedelsen. Ud over det har vi året igennem mange skoleklasser på besøg i kirken, og begge skoler har juleafslutning i kirken. Hvert år fejrer vi Sognegårdens fødselsdag sammen med sognets børnehaver og børnehaveklasserne fra vores skoler. Det foregår med dukketeater, sanglege og lidt fortæring, for uden mad og drikke Til det kommer vores pige- og ungdomskor, familieeftermiddagene og dåbs- og familiegudstjenesterne. Og så samarbejdet med FDF. Det betyder alt sammen, at sognets børn i vid udstrækning kan færdes hjemmevant i kirke og sognegård og tage de oplevelser med sig. Det betyder naturligvis noget for kirke og menighed, at rammerne på den måde er kendt, men det betyder også no - get for de børn og familier, vi på den måde er i kontakt med. Det betyder, at de kan opleve sig selv som del af et større fællesskab, som når tredjeklasserne ser pensionister komme til gymnastik og de frivillige dække bord og gøre klar til tirsdagsklubbens møder. Eller når de er på besøg i kirken, og der kommer blomster til en bisæ t - telse senere på dagen. Eller når Men vi gør det ikke for kirkens eller for Sognegårdens egen skyld. Vi gør det, fordi det er en vigtig del af at være menighed, at vi har øje for det, vi er fælles om trods alle forskelle. PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER

4 Klubber, caféer og kredse I Paarup har vi en række klubber og kredse, der mødes i Sognegården. Her præsenterer vi dem kort med deres program for efteråret. Møderne er åbne for alle, og interesserede nye bliver modtaget med åbne arme. Se sognets hjemmeside eller hold øje med foldere, opslag og plakater, hvis du vil vide mere. Mandeklubben i Paarup Sogn Mandeklubben er et initiativ i vækst i vores sogn. Mandeklubben mødes torsdag i ulige uger fra kl , og vores base er Sognegården. Første gang den 29. august. Vi er ikke altid i Sognegården, men tager ofte ud i verden, så hold øje med programmet og vær især opmærksom på det, der kræver tilmelding. Programmet bliver sammensat ud fra ideer, der kommer fra mødedeltagerne. Vi vægter kammeratskabet højt, og derfor er man velkommen til at tage en ven eller nabo med. Vi har også en del, der kommer fra andre sogne, og de skal være så hjertelig velkomne. Der er tre ansvarlige, som man kan der ringe til, hvis man er i tvivl om noget. 29. august: Socialt samvær samt gennemgang af efterårsprogrammet. Tilmelding til Frøslevturen. 12. september: Om tryg by Christian Frederiksen, Sognegården. 26. september: Bustur til Frøslevlejren NB! og tilmelding ved møde den 29. august. 10. oktober: Johannes Wendt-Larsen, Sognegården. 24. oktober: Tur til Beldringe lufthavn. Tilmelding nødvendig afgang 9.30! 7. november: Socialt samvær i Sognegården. 21. november: Tur til Odense Bunkermuseum. Afgang 9.30 tilmelding nødvendig. 5. december: Juleafslutning i Sognegården. For mere info kontakt Jørn , Vagn , Lars eller Erik Nørklerne Vi mødes onsdag kl i lige uger i Paarup Sognegård. Første gang den 4. september. Vi nørkler for at kunne sælge vores ting til Paarup Kirkes bazar, hvor overskuddet delvist går til julehjælp til trængende i vores sogn. Vi strikker også huer til de små for tidligt fødte babyer på OUH, og vi nørkler huer og vanter til de hjemløse, som fordeles gennem gadepræsten i Odense. Alle interesserede er velkomne! Garn - bomuld og uld - modtages gerne. For yderligere information om Nørkleklubben kontakt Margrethe Larsen Bazaren bliver lørdag den 30. november kl ! Åben Café Åben Café mødes onsdage i ulige uger fra kl som regel i Sognegården. 14. aug.: socialt samvær (tilmelding til besøg hos Enoflora). 28. aug.: Besøg hos Enoflora 11. sep.: Pedel i Sognegården med Frank Nielsen 25. sep.: Besøg på Tidens Samling. 9. okt.: Socialt samvær med organist Preben Berg og hans harmonika 23. okt.: H.C. Andersen idol eller menneske? V. Jytte Bjerner Hansen 06. nov.: Socialt samvær. 20. nov.: Vi snakker juletraditioner. 01. dec.: NB! søndag besøg på Harritslevgård. Læsekreds Læsekredsen mødes i Sognegården om læsning af bøger efter eget valg. Sæsonen er begyndt, når dette bliver sendt ud, men mød alligevel op. Læsekredsen mødes tirsdage kl på følgende datoer: 10/9, 8/10, 12/11, 10/12 Tirsdagsklubben Tirsdagsklubben mødes hver tirsdag eftermiddag i sæsonen fra september til maj, undtagen i ferierne og det meste af december måned. Alle møder begynder kl. 14 og slutter ca. kl. 16. Alt det organisatoriske omkring tirsdagsklubben varetages af frivillige. Nogle lægger program, andre sørger for kaffe og brød, og atter andre siger pænt goddag og farvel igen. Hver tirsdag byder på et program, der varierer fra gang til gang, men der er også elementer, der går igen. Vi synger altid af Højskolesangbogen, og der er god tid for folk til at tale sammen ved bordene. Der betales 30 kr. ved indgangen, og der er ikke længere medlemskab som tidligere. Der er en mangeårig tradition for trofast og talstærkt fremmøde, og som det kan ses, bliver der igen i år budt på et afveks - lende program. 3/9 Rejsebeskrivelse Jørgen Tungelund Jensen 10/9 Skovsbogårds historie Arne Allesø Rasmussen 17/9 Sang og musik Old Stars 24/9 40 år ved hoffet Anker Andersen 1/10 Udflugt til Sankt Albani kirke 8/10 Hvad skal der til for at blive 100 Kaare Christensen 22/10 Om den ortodokse kirke Poul Sebbelov 29/10 Vi klarede den jo Ursula Larsen 5/11 Banko 12/11 På cykel langs den jyske vestkyst - Mette og Poul Nørup 19/11 Mand over bord Jesper Ussing 26/11 Kubuneh et dansk sundhedsprojekt i Gambia Preben Holmboe 3/12 En fiskerdreng fra klitten fortæller Erik Paabøl 10/12 Musik til tiden 4 PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER 2013

5 Musik i kirke og sognegård Torsdags-syng-sammen Vi fortsætter de hyggelige og velbesøgte formiddage med fællessang i Paarup Sognegård følgende torsdage kl september, hvor tidl. valgmenighedspræst Bjørn Krab-Johansen vil fortsætte, hvor han slap sidste efterår med fyldige og fine kommentarer til de valgte sange, 3. oktober med sognepræst Anja Damkjær True, og 14. november kommer frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge, på besøg. 12. december kan deltagerne vælge de advents- og julesange, de holder mest af. Café-lørdage DYVOHRAY ukrainerne kommer igen til Paarup Sognegård. Lørdag d. 5. oktober kl bliver der igen lejlighed til at opleve denne musikgruppe fra Ukraine nu for 3. gang i Sognegården. Musikgruppen, der altid samler fulde huse på deres årlige turné rundt i Danmark, har eksisteret i over 20 år og består af 5 musikere, som alle er uddannet og ansat ved det meget anerkendte National Philharmonic Society of Ukraine. Musikken er meget alsidig, spænder fra klassisk musik til ukrainsk og russisk folkemusik, der fremføres i en kombination af musik, dans og skuespil tilsat deres farvestrålende folkedragter. Lørdag d. 2. november kl Ved café-lørdagen d. 2. november kl står der barokmusik på programmet. 4 unge professionelle musikere med base i Odense har i 2010 fundet sammen i fælles kærlighed til barokmusikken, hvor der også anvendes kopier af originalinstrumenter fra den tid. De medvirkende er sopranen Marie Louise Odgaard, afsluttet Diplomeksamen i 2007, nu i Solistklassen på Musikkonservatoriet. Tillige fast medlem af DR Koncertkoret og af vokalensemblet Musica Ficta. Ved Paarup Kirke er hun én af vore faste hverdagssangere. Maria Rosenkilde Qvist uddannet som cellist her på Musikkonservatoriet også i 2007, har nu specialiseret sig i barokcello og aktiv som underviser og i forskellige koncertsammenhænge. Monica Schmidt Andersen færdiguddannet med blokfløjte i sommer, og fortsætter nu i solistklassen. Alsidig musiker der spænder fra barok- til folkemusik. Tina Christiansen, organist og uddannet ved det Jyske Musikkonservatorium i Århus, hvorfra hun netop i foråret har afsluttet solistklassen med en debutkoncert. Meget aktiv koncertgiver, både her i landet og i udlandet, og ofte i samspil med forskellige symfoniorkestre. Spis Sammen Vi har velbesøgte klubber og caféer, og der kommer i det hele taget mange mennesker til vores arrangementer. I den forbindelse har vi spurgt, om der kunne væ re interesse for at blive sammen en times tid efter cafélørdagene og spise sammen. Der er no gen, der tager sig af det praktiske med at lave maden, så det er bare at sætte sig til bords. Tilbuddet gælder alle, og det er åbent for alle aldre. Vi regner med, at det varer en times tid, så alle kan være hjemme omkring kl. 18. Det er ikke nødvendigt med tilmelding. Spis-sammen ligger i forlængelse af cafélørdagene, men det er ikke en betingelse at have været der til musikken. Det bliver lørdag den 5/10 og lørdag den 2/11. Og hun drømte kun om de røde sko. Lisa Pedersen udstiller i Paarup Sognegård. Paarup Sogns Kunstforening, Solgårdsvej 40 Fernisering: Udstillingsperiode: Kunstner: 31. august 31/8-3/10 Lisa M. Pedersen 5. okt. 5/10-31/10 Ann-Vibeke Munter & J.F. Hansen, Maribo 2. nov. 2/11-5/12 Troels Trier Medlemskab af kunstforeningen koster 325 kr. /år. Støttemedlemskab (uden gevinstmulighed i den årlige udtrækning) koster 100 kr. /år Ugentlig åbningstid: torsdage kl , samt i.f.m. arrangementer i Sognegården PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER

6 Gudstjenester i Paarup Kirke September søndag efter trinitatis Lukas 17, : Anja Damkjær True søndag efter trinitatis Matt. 6, : Jens Rønn Sørensen, kirkekaffe 14. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Anja Damkjær True søndag efter trinitatis Lukas 7,11-17 Høstgudstjeneste 10.00: Lasse Rødsgaard Lauesen søndag efter trinitatis 10.00: NN, kirkekaffe 25. Familieeftermiddag i Sognegården 17.00: Lasse Rødsgaard Lauesen søndag efter trinitatis Matt. 22, : Lasse Rødsgaard Lauesen BUSK / Mission Afrika Oktober 5. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: NN søndag efter trinitatis Markus 2, : Anja Damkjær True, kirkekaffe søndag efter trinitatis Matt. 22, : NN 19. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lasse Rødsgaard Lauesen søndag efter trinitatis Johs. 4, : Lasse Rødsgaard Lauesen, kirkekaffe 23. Familieeftermiddag i Sognegården 17.00: Anja Damkjær True søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Mission Afrika 10.00: BUSK / mission Afrika Jens Rønn Sørensen Ved gudstjenesten den 27/10 medvirker repræsentanter fra Mission Afrika og vores FDFere. Der bliver musik og prædiken i en festligt pyntet kirke, og vi fortsætter i Sognegården med en let kirkefrokost. Her kan man se yderligere om Mission Afrika, FDFerne vil præsentere sig, og der bliver også mulighed for at møde folkene bag det projekt i Kubuneh, som er på programmet i tirsdagsklubben den 26/11. Det er ikke tit, vi laver kirkefrokost, men vi håber mange vil følge med. Det er ikke nødvendigt med tilmelding. Gudstjenester på plejecentre Villestofte Plejecenter Tirsdage kl /9. 24/9, 8/10, 22/10, 5/11, 19/11, 3/12, 17/12 Botilbuddet Rydsåvej Torsdage kl /9, 26/9, 10/10, 24/10, 7/11, 21/11, 5/12, 19/12 Enkelte ændringer i gudstjenesteplanen kan forekomme November 2. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Jens Rønn Sørensen 3. Allehelgensdag Matt. 5,1-12 Danske Sømands- og Udlandskirker 10.00: Anja Damkjær True 15.30: Alle, kirkekaffe søndag efter trinitatis Matt. 9, : Lasse Rødsgaard Lauesen 16. Dåbs- og familiegudstjeneste 11.00: Lasse Rødsgaard Lauesen søndag efter trinitatis Matt. 24, : Anja Damkjær True, Kirkekaffe 20. Familieeftermiddag i Sognegården 17.00: Lasse Rødsgaard Lauesen 24. Sidste søndag i kirkeåret Matt. 25, : Jens Rønn Sørensen Pensionistgudstjeneste i Sognegården 14.00: Anja Damkjær True 28. Fyraftensgudstjeneste med 3. klasser fra Paarup Skole 17.00: Jens Rønn Sørensen December Søndag i Advent 10.00: NN 16.00: Anja Damkjær True Kirkebil Kan bestilles ved at ringe til kirkekontoret fredag inden kl. 12. Kørestolsbrugere kan bestille liftbus, - dog senest kl. 11. Telefon PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER 2013

7 Særlige gudstjenester: Høstgudstjeneste Når man nærmer sig vores kirke fra syd altså fra Stegsted er det tydeligt, hvorfor det engang var et landsogn uden for byen. Når man kommer fra den anden side, ser det unægtelig anderledes ud, og det er ikke mange af sognets folk, der ernærer sig ved landbrug eller gartneri længere. Ikke desto mindre bliver vi med at indbyde til høstgudstjeneste, hvor folk af menigheden har pyntet kirken op. Det er en dag, hvor vi i særlig grad siger tak for vores livs høst. Ikke bare konkret fra marker og haver, men også billedligt, for vi høster jo alle. Høstgudstjenesten er bagud - sku en de på den måde, at den tager det år, der er gået. Nogle har høstet godt i deres liv og siger tak for det. Andre har høstet modgang og smerte og må klage over det. Men den er også fremadskuende på den måde, at den udtrykker en bøn for den tid, der kommer. Det er en fin og festlig søndag, hvor vi også bliver mindet om samhørigheden med svundne generationer, for det er alt menneskelivs fælles vilkår, at vi sår og arbejder, som vi bedst kan, men er henvist til håb og bøn, at vores indsats vil bære frugt. Dåbs- og familiegudstjenester Navnet fortæller næsten alt. Men også kun næsten. For godtnok er dåbs- og familiegudstjenesterne indført som et tilbud til de mange, der ønsker dåb på en lørdag. Men de er også tænkt som et tilbud til de af sognets folk, der ønsker at tage deres børn med i kirke men måske tænker, at højmessen søndag formiddag af flere grunde ikke er hensigtsmæssig. Dåbs- og familiegudstjenesten er en gudstjeneste i øjen- og børnehøjde. Allehelgensgudstjeneste søndag den 3. november kl Det er en kærlighedens gerning at erindre sine afdøde kære. Nogenlunde sådan udtalte Søren Kierkegaard sig, og det er da værd at hente frem. Dels fordi det er jubilæumsår for ham i år, og dels fordi det er netop det, vi gør den første søndag i november. Der er både Alle helgens Dag og Alle sjæles dag. Helligdage, som er katolske i deres udspring. Det har da også betydet, at den særlige markering med oplæsning af de dødes navne ikke blev anset for ordentligt luthersk. Igennem de seneste år er der dog sket en forandring, og helligdagen får stadig større betydning. Ikke fordi vi mener, at nogle afdøde helgener skulle være Gud særlig nær. Heller ikke fordi vi mener, at vi med forbøn eller for den sags skyld gaver til kirken kan hjælpe vore afdøde i evigheden. Det overlader vi til Gud. Men fordi vi på den måde kan holde vores døde fast, så vi ikke helt har mistet dem alligevel. De er hos os i savnet og i den kærlige og taknemlige erindring. Som i de foregående år rummer denne gudstjeneste en vekslen mellem læsninger af de dødes navne, læsninger fra bibelen, musik og fællessalmer. Efter gudstjenesten kan man besøge sit gravsted og komme forbi graverhuset til en kop kaffe og en snak. Der vil alle sognets præster være til stede og til rådighed. Ved gudstjenesten medvirker kirkens organist, Preben Berg, vores kor og Rikke Petersen på tværfløjte. Maria-Louize Helbo forlader sognet og skriver selv: Efter knap et år i Paarup er der allerede nye udfordringer, der har meldt sig på banen, og som den eventyrer jeg er, har jeg takket ja til endnu et skifte i omgivelser. Således indtræder jeg pr. 15. august i en ny stilling under organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker. Stillingen har base i Hong Kong, men består af en del rejseaktivitet, idet min opgave bliver at videreføre det arbejde med de danske menigheder i Shanghai og Beijing, der blev grundlagt for nogle år siden. Dette består endnu ikke af nogle faste og selvstændigt bæredygtige rammer. Men håbet er, at vi i løbet af min to-årige kontrakt i Asien kan få skabt dette, så man på sigt igen kan sende en præst ud med permanent base i Shanghai til at betjene danskerne i både Shanghai og Beijing. For mig har det ved mine to tidligere ansættelser hos DSUK været en stor glæde at arbejde med de danske menigheder under fremmede himmelstrøg. Der er en anden identitetsfølelse omkring kirken i udlandet, da den bliver garanten for ens sociale og kulturelle fællesskab omkring det at være dansk og have et fælles sprog og en fælles kulturarv. På den måde bliver man i mødet med danskerne i en udlandskirke vævet meget tæt sammen både via arbejde og privat. Så at sige er der et afhængighedsforhold mellem kirken og menigheden, ikke kun økonomisk men også socialt. Kirken er både kirke for menigheden og ved hjælp af menigheden og den tanke kan jeg godt lide. Jeg glæder mig derfor over atter at have fået mulighed for at blive en del af den danske kirke i udlandet. Jeg vil gerne sige tak til alle, jeg har mødt gennem min tid i Paarup. Tak for de timer, vi har været sammen. Tak for hyggelig snak, søde ord og for en dejlig velkomst i jeres fantastiske kirke og sogn. Vi vil gerne sige Maria-Louize tak for hendes indsats i sognet og ønsker hende alt godt i sit fremtidige virke. Der er så en halv stilling ledig. Den bliver slået op i august, og vi håber meget, at den bliver besat snarest muligt. Menighedsrådet. PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER

8 Lidt om Paarup Kirkegård På Paarup Kirkegård har vi forskellige former for kiste- og urnegravsteder, som er udtryk for den kirkegårdskultur, der er i pagt med vor tid og traditioner. De omfatter : Det traditionelle gravsted, Kiste eller urnegravsted med anlæg, Urnegravsted i plæne med mindesten, Skovkirkegård, Egelunden og Den fælles Mindehave. Paarup Kirkegård har en størrelse på 5,3 ha og er meget benyttet. Vi havde et behov for udvidelse, og en aftale var, at vi skulle have et areal fra det militære øvelsesterræn. Ændret sædvane for brugen af kirkegården har resulteret i, at vi i stedet har valgt at omlægge de dele af kirkegården, der ligger nord og vest for kirken, dvs. den ældste del af kirkegården. På den måde klarer vi det opståede behov. Denne omlægning er nu i gang på kirkegården, og de nye områder vil kunne tages i brug i løbet af Der har været udtrykt ønske om nogle få ændringer i anvendelsen af urnegravsteder, så menighedsrådet har drøftet disse ønsker og besluttet at følgende ændres: Mindeplader skal være af granit, og ikke som tidligere kun af nordisk granit. Ved mindeplader kan der fremover købes en vase på kirkegården, hvori der kan sættes en buket blomster. Som noget nyt er der også åbnet for mulighed for reservering af et gravsted. Jubilæum Det er fint med hække og plæner, buske og træer, og det er godt med stier og veje at færdes på. Men uden medarbejderne blev der ikke noget ud af det. De sørger for, at alt er pænt og velholdt, og de er klar til en snak, hvis besøgende har brug for det. Vi har for nylig kunnet markere, at en af vores trofaste medarbejdere har arbejdet for os i 25 år. Erik Johansen er en dygtig og samvittighedsfuld medarbejder, og vi ved såmænd knap, hvem vi mest skal ønske tillykke. Erik med jubilæet eller os selv, fordi vi har haft ham så længe. Men det er da en god anledning til at sige tak, så det gør vi hermed. Det overordnede ansvar for kirkegårdens drift hviler på det samlede menighedsråd. Der er dog nedsat et kirkegårdsudvalg, der i har den daglige kontakt med kirkegården på hele rådets vegne. Udvalget består af valgte menighedsrådsmedlemmer, kirkeværgen og kirkegårdslederen. Det er en stor opgave og et stort ansvar at drive kirkegård, men vi hører ofte og fra mange sider, at Paarup kirkegård er noget ganske særligt. Udvalget ser det som en særlig opgave sammen med vores medarbejdere at sørge for, at det bliver ved med at være sådan. Jubilaren Erik Johansen som vi kender ham. 8 PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER 2013

9 Lapidarium Gravsteder og priser i 2013 Gravsteder erhverves for en periode, fredningsperioden, der for kistegravsteder er 25 år, og for urnegravsteder er 10 år. For personer, der er medlemmer af folkekirken og med bopæl i Odense Kommune, kan et gravsted for den første fredningsperiode erhverves vederlagsfrit. Fredningsperioden kan forlænges for minimum 5 år for en pris af kistegrave 132,26 kr./år for urnegravsteder for 47,05 kr./år. For folk uden for folkekirken og/eller Odense Kommune kommer et tillæg til ovennævnte takster. Det er nævnt, at man uden vederlag kan erhverve et gravsted, men for selve den fysiske handling med gravning og tildækning skal der betales. For kistegrav er det 1728,42 kr. og for urnegrav 332,45 kr. Man er pligtig til at ren - og vedligeholde et gravsted. Dette kan man dog mod betaling få kirkegården til, ligesom granpyntning om vinteren. Af tabellen fremgår priser d.d. for kistegrav og urnegrav. Der er også mulighed for at oprette Legatgravsteder. Her benyttes de nævnte takster, men der betales for en flerårig periode. I denne artikel er kun nævnt nogle af gravstedformerne og muligheder for tilkøb. Hvis du ønsker flere oplysninger om gravsteder og priser så kontakt kirkegårdens kontor. Gravstedsform Medlem af folkekirken og Ikke medlem af bor i Odense Kommune folkekirken og bor i Odense Kommune Gravning og tildækning (inden for personalets normale arbejdstid) Kistegrav (traditionelt) *) 1.728, ,42 Urnegrav (traditionelt) *) 332, ,45 Årlig udgift til ren- og vedligeholdelse af gravsted Kistegrav (traditionelt) *) 823,13 Urnegrav (traditionelt) *) 623,29 Den årlige granpyntning Kistegrav (traditionelt) *) 510,88 Urnegrav (traditionelt) *) 510,88 *) En gravplads Når et gravsted bliver nedlagt, bliver både sten og planter fjernet, så det kan inddrages til ny brug. Der er dog sten, der af forskellige årsager skønnes bevaringsværdige. Det kan være fordi de udtrykker noget særligt om kirkegårdskultur, eller det kan være fordi de har stået over en, der har haft en særlig betydning i sognet. Sådanne bevaringsværdige sten bliver anbragt i et lapidarium. I forbindelse med omlægningen på kirkegården er der indrettet lapidarium på skråningen på kirkens sydside ned mod søen. På billedet ses det nyindrettede lapidarium. På billedet ses også gravstedet, der er indhegnet med sortlakeret hegn af metal. Den type af gravsteder har vi nogle stykker af på vores kirkegård, og det er en gravstedsform, der tidligere var ganske meget anvendt. Fredningerne omfatter ikke bare enkelte sten men også gravstedstyper som denne. Det betyder, at hvis familien en dag ikke længere vil gøre brug af gravstedet, vil det med største sandsynlighed blive fredet. Kirkegårdsleder Aage Vejbøl ved den anonyme fællesgrav. PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER

10 Fællesskaber på tværs af kontinenter Når medarbejderne i genbrugsbutikken d In på Rugårdsvej regner dagens omsætning ud, lukker butikken og går hjem, kan de glæde sig over, at de har bidraget til at forandre livet for mennesker i bl.a. Vestafrika. Butikken drives i samarbejde mellem Mission Afrika og Israelsmissionen. Når Mary fra den lille landsby udenfor Kangahun i udkants-sierra Leone efter endt kursusdag går glad hjem ad de små stier, efter hun på kirkens sundhedsklinik har lært om bakterier, sund kost og hvordan man undgår sygdomme, så skyldes det midlerne fra de engagerede frivillige på Rugårdsvej og andre som dem. Mary tager sin nye viden med tilbage til sin landsby, hvor hun deler den med andre. Medarbejderne er en del af et stort fællesskab af danskere spredt ud over hele landet, der har særlig interesse for at hjælpe det afrikanske menneske og den afrikanske kirke. Nogle arbejder i genbrugsbutikker, andre samler penge ind ad anden vej eller følger arbejdet tæt. En organisation, der består af fællesskaber Mission Afrika, der tidligere hed Sudanmissionen, er en folkekirkelig missionsorganisation, som i fællesskab med afrikan - ske kirker og andre partnere arbejder for at fremme en levende og engageret kristendom, som rækker ud til flere og flere i ord og handling, i Afrika og Danmark. Det gør vi gennem forkyndelse, omsorg for nødlidende og projekter, der forbedrer levevilkår. Mission Afrika har gennem 100 år samarbejdet med kirker i Vestafrika, og har gennem årene udsendt hundredevis af danskere med faglige kompetencer til at løfte kirke og samfund. I dag samarbejder vi med kirker og kirkelige organisationer i Sierra Leone, Nigeria, Cameroun, Mali og Den Centralafrikanske Republik. Desuden støtter vi SAT-7, en TV-station, der sender kristent TV til alle de marginaliserede kristne i Mellemøsten og Nordafrika. Mission Afrika har et holistisk menneskesyn, hvor ord og handling er ligeværdige og uadskillelige sider af evangeliets forkyndelse. Mission Afrikas partnerkirker arbejder i nogle af verdens fattigste lande, og det sætter naturligvis et stort præg på vores arbejde. Det betyder for eksempel, at vi bruger mange ressourcer på at hjælpe nødlidende og forbedre levevilkår for udsatte grupper. Et dugfriskt eksempel er i Den Centralafrikanske Republik. Området er de senere år blevet så ustabilt, at selv FN s Fødevareprogram har trukket sig ud, og derfor får underernærede børn og kvinder ikke længere hjælp. Men Mission Afrika er der fortsat, og vi hjælper befolkningen i et nyt nødhjælpsprojekt gennem en af kirkens sundhedsklinikker. De kan selv og vil selv Langt de fleste af vores ressourcer bruger vi dog på fremadrettet kapacitetsopbygning og støtte til afrikanernes egne udviklingsprojekter. Kirkerne og alle dens medlemmer er meget engagerede i at skabe gode vilkår i deres lokalsamfund og kan langt hen ad vejen selv! Men nogle gange kan vi bidrage med særlige kompetencer eller ekstra økonomiske midler. En stor del af vores midler går til uddannelse og støtte til præster og kateketer, en form for sognemedhjælpere, der gør et kæmpe arbejde i byer og landsbyer for at skabe en dybere forståelse af indholdet i den kristne tro: opstandelsen, tilgivelsen, anerkendelsen af den udstødte og ansvaret for din nabo og den, der har det svært. Fællesskabet mellem danskere og afrikanere Mange danskere oplever i mødet med Afrika og de afrikanske kirker, at de må genoverveje eget liv og forholdet til Gud, for den afrikanske kristendom er anderledes end den danske. Nogle ting inspirerer til eftertanke og overraskelse, andre gange kan man bedre lide den danske måde at gribe tingene an på. Men selvom vi ofte lever meget forskellige liv, har vi ét til fælles at Jesus Kristus ønsker at inspirere os til et liv, hvor vi lærer Guds ønsker for menneskelivet bedre at kende. Med det udgangspunkt vil vi gerne invitere jer til et møde med den afrikanske kirke til Mission Afrika EVENT i Paarup Kirke søndag d. 27. oktober PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER 2013

11 Menighedsrådsmøder Møder i menighedsrådet er offentlige og afholdes i Sognegården. Menighedsrådet mødes i denne periode følgende datoer: 3/9, 24/9 og 5/11. Dagsorden og referat kan ses i kirkens våbenhus, i Sognegården og på sognets hjemmeside. Kirkedøren Vi har haft automatisk dørlukning i adskillige år nu, og det fungerer i det store og hele godt. Der er dog den komplikation, at døren kan være svær at åbne fra våbenhuset. Det er ikke fordi man er låst inde, det er fordi dørpumpen er stærk. Man skal altså bare skubbe til der er ikke brug for at forsøge med vrideren og da slet ikke grund til at lade sig gribe af panik. Hvor skal man henvende sig? Fødsel, faderskab og navngivning: Ved fødsler, hvor en jordemoder medvirker, anmeldes fødslen automatisk, og forældrene skal ikke foretage sig yderligere. Har der ikke medvirket jordemoder ved fødslen, skal forældrene selv anmelde fødslen til kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen. Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet registreret ved at aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret. Denne skal være kirkekontoret i hænde senest 14 dage efter barnets fødsel. Barnet skal være navngivet senest 6 måneder efter fødslen. Dette kan ske ved anmeldelse til kirkekontoret eller ved dåb i kirken. Ved dåb Ved ønske om dåb ser man i gudstjenestelisten, hvilken guds tjeneste man ønsker at holde dåb. Derefter henvender man sig på kirkekontoret, som er behjælpelig med at aftale dato for dåben, samt barnets navne, tidspunkt for samtale med præsten m.m. Faddere: Ved dåben indskrives mindst 2 og højst 5 faddere. Ved vielse kontaktes kirkekontoret, som reserverer dato. Cirka tre måneder før vielsen kontaktes Odense Kommunes BorgerServiceCenter, Skulkenborg l. Her udfyldes og indleveres skema til ægteskabets prøvelse, hvorefter prøvelsesattest tilsendes. Prøvelsesattesten afleveres til kirkekontoret. Der tages kontakt til den præst, som skal foretage vielsen. (Se mere om vielser på: Pyntning af kirken aftales med kirketjeneren. Paarup Kirke Dødsfald Ved dødsfald henvender familien sig i reglen til en bedemand, som er behjælpelig med alt det praktiske. Kirkekontoret kan også bistå ved formaliteterne i forbindelse med anmeldelse af dødsfald. Dødsanmeldelse godkendes af kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde havde bopæl, uanset hvor dødsfaldet er sket. Anmeldelse skal indgives senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Lægens dødsattest, afdødes fødsels- og dåbs- eller navneattest samt eventuel vielsesattest skal vedlægges. Kirkekontoret sender anmeldelsen til skifteretten. Ved anmeldelsen træffes afgørelse om begravelse eller ligbrænding og om hvorvidt en præst skal medvirke ved handlingen. Dette skal ske i overensstemmelse med afdødes ønsker. Ønskes medvirken af en præst, aftales tid og sted for den kirkelige handling med pågældende præst. Uanset om der skal finde jordbegravelse eller bisættelse sted, kan man altid få denne forrettet fra sin sognekirke eller fra kirkegårdskapellet. Gravsted Vedr. gravsted rettes henvendelse til kirkegårdskontoret. Pyntning af kirken i forbindelse med kirkelige handlinger aftales ved henvendelse til kirketjeneren. Grupperådsformand: Karen Nielsen, tlf Vi ses mandage kl på Bystævnevej Odense V Alle piger og drenge er velkomne. Møde onsdag kl. 18 til kl Hytten, Tarupgårdsvej 9A Kredsleder: Ib Jørgensen Lucernevej Odense NV Tlf Kirkekontor: Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV. Tlf paarup.sogn@km.dk Kordegn: Lars Skjerning Stougaard. Kordegn: Birthe Simonsen. Mandag-fredag kl Torsdag desuden kl Kirkegårdskontor: Paarupvej 64, Paarup, 5210 Odense NV. Kirkegårdsleder Aage Vejbøl. Tlf og paarup.kirkegaard@12move.dk Kontoret er åbent mandag - fredag Sognepræst Jens Rønn Sørensen, kbf. Ved Kirken 5, 5210 Odense NV Tlf JRS@km.dk Træffes efter aftale Sognepræst Lene Placatka. Orlov Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen. Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Tlf LRL@km.dk Træffes efter aftale Sognepræst Anja Damkjær True. Solgårdsvej 40, 5210 Odense NV Tlf ADT@km.dk Træffes efter aftale Sognepræst: Vakant Organist: Preben Berg. Tlf / preben@paarupkirke.dk Organist: Peter Nørskov Jørgensen. Tlf peter.n.joergensen@gmail.com Kirketjener: Christina Pode. Tlf c.pode@outlook.com Træffes bedst kl Mandag fridag. Pedel i Sognegården: Frank Nielsen. Sognegården. Tlf frank@paarupkirke.dk Menighedsrådet: Formand: Anders Friis Knudsen. Henvendelser til formanden bedes sendt til kirkekontoret Kirkeværge: Erik Greising. Henvendelser til kirkeværgen bedes sendt til kirkekontoret PAARUP SOGN SEPTEMBER - NOVEMBER

12 Efterårsbiograf Film skal ses i fællesskab, samhørighed og i samtale! Der er noget forunderligt ved at se film i fællesskab der er noget forunderligt i samhørigheden ved film og der er noget forunderligt ved at tale sammen om filmen bagefter. Vi ses i Paarup sognegård kl Onsdag den 9. oktober kl De kaldte hende Sarah, 95 min, 2008, engelsksproget med danske undertekster, instrueret af Gilles Raquet-Brenner. Onsdag den 6. november kl Om guder og mænd, 117 min, 2010, fransksproget med danske undertekster, instrueret af Xavier Beauvois Arrangør Anja Damkjær True, tlf: / adt@km.dk Film fortæller om vores liv: livsglæde livslede, om håb tvivl, om liv død og alt, hvad der befinder sig i spændet der imellem. Gennem film får vi foræret billeder, ord, musik og følelser som skaber rammen for en god samtale med andre. I efterårsbiografen bydes på film: i fællesskab, samhørighed og samtale, lidt til ganen og en god snak om de tanker, filmen forærer os. Grib muligheden og mød op på følgende datoer: Onsdag den 11. september kl De usynlige, 115 minutter, 2008, dansk tale og danske undertekster, instrueret af Erik Poppe Filmen er en moden, medrivende fortælling med livets store spørgsmål som omdrejningspunkt midt i et dagligdags Oslo. Gennem filmens fortælling om 2 menneskers svære valg er der en undertone, der konsekvent kredser om et kristent begrebsunivers som skyld, forsoning og tilgivelse, og sætter de menneskelige relationer og en grundlæggende humanisme i centrum. Vi følger Thomas, som efter at have afsonet en dom, prøver at vende tilbage til samfundet. Vi følger en mor, som har mi - stet sit barn. Vi kunne spørge: hvordan agerer vi, når såvel livet som døden overvælder os overmander os? Hvad stiller vi op med følelser og tanker om hævn, skyld og tilgivelse i vores hverdag? Fortællingen, der er afsættet for alle de andre følelsesladede oplevelser i De kaldte hende Sarah, begynder den 16. juli 1942, da det franske politi arresterede godt jøder i Paris og placerede fangerne på cykelbanen Velodrome d Hiv under elendige forhold. I De kaldte hende Sarah dukker det franske politi op hos en lille familie med Sarah på 10 år og hendes ca. 4-årige lillebror. Sarah handler hurtigt og låser sin lillebror inde i et skab for at redde ham - i den tro, at familien snart vender tilbage til lejligheden igen. Først flere dage senere indser hun, at de ikke skal tilbage til lejligheden. Og mens hendes mor og far kører i hvert sit tog mod udryddelseslejre i Tyskland og Polen, tænker Sarah kun på at slippe ud af den franske interneringslejr og komme tilbage til lejligheden og lukke sin lillebror ud. Vi kunne spørge: Vi kender ikke altid konsekvensen af vores handlinger vi prøver at gøre det, vi mener, er bedst i situationen. Men hvordan reagerer vi, når konsekvensen af vores handling viser sig at være helt gal? Er det vores ansvar? Overmander skyldfølelsen os, eller kan vi ryste den af os? Om guder og mænd er et fremragende eksempel på, hvordan man kan snuppe et lille stykke virkelighed og forstørre det og brede det ud og få et klart signalement af sin samtid. Det er et lillebitte univers, der er i spil her, en håndfuld franske trappistmunke i et kloster i en algiersk bjerglandsby. Når man så tilføjer, at den lille håndfuld mennesker er taget ud af virkelige begivenheder, hvor 7 munke blev myrdet af fundamentalistiske algierske muslimer i 1996, begynder man at ane i hvert fald et drama og en politisk konflikt. Filmens ærinde er ikke at modstille muslimer og kristne. Filmen ærinde er trosforhold. Den handler om noget så komplekst, som hvor forskelligt mennesker tror, og om de kontroverser der opstår, når mennesker tror noget forskelligt. Og især når de slet ikke tror på noget og heller ikke har noget regelsæt i livet. Filmen handler om kærlighed, tro og at turde stå fast på sin ed til gud Vi kunne spørge: Har vi en etik, en moral, et ståsted for vores liv, og handler vi efter det? Tør vi stå fast, når verden ser ud til at vælte, eller vores hverdag bliver truet? Eller er kompromisset løsningen til at overstå farerne og hvad da med farerne, der følger i vores tanker og sind?