Caritas Nyt. Caritas. 10 Når katastrofen rammer. 11 Næstekærlighed er en hellig pligt. Danmark. Venskabsfamilier på tur. Caritas-hotel i Wien

Transkript

1 Caritas Caritas Nyt Danmark # SEPTEMBER 2015 N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K Venskabsfamilier på tur Caritas-hotel i Wien Au Pair network Verdens bedste frivillige 10 Når katastrofen rammer 11 Næstekærlighed er en hellig pligt

2 NR#4 Caritas Danmark Diakoni er en del af Kirkens DNA CARITAS NYT Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Naja Mammen Nielsen - nmn@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 115g silk. DETTE NUMMER Caritas Nyt#4 - September 2015 Tryk oplag: 3800 ISSN: Forsidebillede: Naja Mammen Nielsen På billedet: Josephine 3 år og pater Michael Bradley 90 år Redaktionen af Caritas Nyt nr#4 blev afsluttet den 4 september UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer september 2015 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: Caritas kontonummer: UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, København V. caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Kære læser, Det er opløftende, at stadig flere frivillige i Kirken lokalt arbejder sammen med Caritas. Frivillige er en vigtig ressource i det diakonale arbejde i Kirken. Mennesker, der vil tjene andre. Kristne, der vil afspejle den kærlighed, vi selv erfarer fra Kristus. Sådan udtrykte Biskop Czeslaw sig i forbindelse med Caritas kollekten, der blev indsamlet i de katolske kirker den 30. august. I dette nummer af Caritas Nyt kan du bl.a. læse om et af disse initiativer, hvor sogne rækker hånden ud mod mennesker med behov for hjælp. Det er forankret i menigheden i Kalundborg, hvor danske familier knytter venskab med flygtningefamilier. Netop fordi Danmark generelt strammer op og forsøger at lukke af for flygtninge, er det glædeligt at familier i bl.a. Kalundborg og omegn lukker op og knytter venskab med flygtningefamilier. Caritas håber i fremtiden at realisere endnu flere lokale initiativer på dette som på andre områder i et tæt samarbejde med sognene og grupper inden for Kirken. Det diakonale arbejde må betragtes som en del af Kirkens DNA, fordi det med biskop Czeslaws ord er i det nære og i samspillet med mennesker og lokalsamfund, at Kirken ikke bare viser sit ansigt, men er Kristi hænder og fødder i tjeneste. Flere oplysninger om Caritas Danmark Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk. 2

3 Nationalt Vendskabsfamilier Tekst og Fotos: Naja Mammen Nielsen VENSKABSFAMILIER PÅ TUR Dyrene blev klappet, slangerne set an og gederne fodret med gulerødder og rugbrød. Der blev grint, taget selfies og talt på mange forskellige sprog, men mest dansk. Stemningen var høj i Odsherred Zoo, da venskabsfamilierne fra Kalundborg og omegn gæstede den hyggelige have. Og solen strålede om kap med børn og voksne, der nød hinandens selskab. C irka 30 børn og voksne med seks forskellige nationaliteter havde taget imod invitationen om at komme på søndagsudflugt. Det er anden gang, at de alle samles, men de ni venskabsfamilier mødes flere gange om måneden. Projektet er udelukkende båret af frivillige kræfter og ildsjæle, hvor særligt initiativtageren Beatrice Musomandera spiller en vigtig rolle. Hun er en karismatisk kvinde fra Rwanda, der selv har oplevet, hvad det vil sige at være flygtning, og hvor vigtigt det er at blive taget godt imod i det nye land - og med stort engagement er det lykkes hende at matche ni venskabsfamilier i lokalområdet. To af turens deltagere er Jytte Skov Jensen og hendes mand Mogens Justesen fra Jyderup, som har fået en ny familie fra Uganda og Indien. Vi vil klart anbefale at blive venskabsfamilie, og har allerede gjort det til flere i vores omgangskreds. Det er livgivende og skønt at lære familien at kende og få indsigt i deres kultur. Det kræver ikke noget specielt at være venskabsfamilie kun åbenhed over for andre med anden kulturel baggrund, fortæller Jytte Skov Jensen. De har allerede mødtes mange gange med deres familie - til barnedåb, fødselsdage, i sommerhus og til middag hos hinanden og i dag er ingen undtagelse, hvor de nære relationer tydeligt fornemmes. EN VENSKABSKAGE TIL DESSERT Dagen slutter med fællesspisning i haven, hvor alle familier har medbragt lækre specialiteter fra deres hjemlande. I skøn forening bliver der disket op med pizzasnegle, bulgurboller, gucamole, kylling, rugbrød, rejemadder, pølsehorn, kødboller og forskellige salater. Og til dessert en brunsviger med små marcipanskilte, hvor der er skrevet venskab på forskellige sprog med chokolade. Alt bliver spist og gederne, der nysgerrigt ser til, får også lov at smage. Bagefter får børn og barnlige sjæle påfuglefjer og sæbebobler, mens de voksne drikker kaffe og snakken går ved bordene. Venskabsprojektet har eksisteret et lille års tid og er startet med midler fra Caritas Diakonipulje, som gjorde det muligt at finansiere denne tur. 3

4 Internationalt Caritas-hotel CARITAS-HOTEL I WIEN GIVER FLYGTNINGE DERES FØRSTE JOB I 2012 besatte en gruppe asylansøgere en kirke i Wien og indledte en sultestrejke. Asylansøgerne ønskede blandt andet at få mulighed for at arbejde, mens de ventede på at få deres sag afgjort. Strejken skabte stor debat i Østrig, og mange mente ikke at asylansøgere havde ret til ret meget. Sagen og den debat der fulgte, gav Caritas Wien idéen til Magdas Hotel. Af: Sidse Helene Surel Mogensen Hotellet ligger i bydelen Prater og åbnede i foråret Det har 78 værelser og er et tidligere Caritas-plejehjem, som er blevet gennemrenoveret takket være crowdfunding og et lån fra Caritas Wien. Penge, der skal betales tilbage over 5 år. Formålet med Magdas Hotel er dog ikke at tjene penge, men at skabe det første job i Østrig til flygtninge, der har fået asyl og at ændre folks opfattelse af flygtninge. Caritas Wien mener, at alle mennesker har noget at tilbyde samfundet, og at det kan være katastrofalt at stå udenfor. HOTELLET VAR EN SKANDALE Caritas Østrigs generalsekretær for internationale programmer, Christoph Schweifer, siger, at Magdas var lidt af en skandale, da det åbnede. Men pressen har taget så godt imod hotellet, at ingen politikere tør udtale sig negativt om projektet. Selv den anerkendte engelske avis The Guardian har været på besøg. Der er ingen tvivl om, at Magdas også har været med til at skærpe Caritas profil og øge opmærksomheden omkring Caritas Østrigs øvrige arbejde. I øjeblikket er der 31 ansatte på Magdas. Mange af de ansatte har taget den farefulde færd over Middelhavet, arrangeret af menneskesmuglere, og er dybt taknemmelige over den mulighed, de har fået på Magdas. Det er deres første arbejde på det østrigske arbejdsmarked, og arbejdet styrker deres selvtillid og giver dem 4

5 Magdas hotel ligger centralt i Wien. Hotellets ansatte er afbilledet på væggen i receptionen. Fotos:Naja Mammen Nielsen Hvis du skal til Wien, bør du unde dig selv at indlogere dig på Magdas. Det kan varmt anbefales. Du kan læse mere om Magdas på Frivillige fra nabolaget i gang med at hækle lampeskærme en uvurderlig erfaring, som de kan bruge når de skal ud og finde andet arbejde på et tidspunkt. MARYAM VENTEDE 12 ÅR Asylansøgere i Østrig kan vente mange år på at få afgjort deres sag og må i den periode ikke arbejde. En af de ansatte på Magdas, Maryam fra Marokko, ventede 12 år på at få asyl og en arbejdstilladelse. Da hun endelig fik sin tilladelse, kunne hun ikke få arbejde. Ingen ville hyre hende på trods af at hun talte fem sprog inklusiv tysk flydende. Det gik hårdt ud over selvværdet. I dag arbejder Maryam i Magdas restaurant og har fået mod på tilværelsen igen. Projektet har også tiltrukket en masse frivillige fra na- bolaget Prater, som ellers har ry for at være et socialt belastet kvarter uden det store overskud. En gang om ugen kommer der en gruppe og strikker ting og sager som bruges til at dekorere hotellet med, og en anden gruppe frivillige passer haven rundt om hotellet. Mange lokale har også doneret forskellige effekter til hotellet. FORFRISKENDE STATEMENT I en tid hvor flygtningestrømme og grænser fylder meget i medierne, er det forfriskende, at Caritas Østrig ikke er bange for at blande sig i debatten og insistere på at flygtninge også er mennesker, og at de skal have en værdig tilværelse i det nye land som de retmæssigt opholder sig i. 5

6 Nationalt Au pair NETVÆRK LEVER AF FRIVILLIGE FAKTA OM AU PAIR NETWORK Au Pair Network (APN) er et samarbejde mellem Caritas, FOA og Kirkernes Integrations Tjeneste. APN støtter au pairs i Danmark med information, rådgivning og juridisk hjælp. I er projektet finansieret med midler fra Satspuljen, under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Au Pair Network satser på information og frivilligt engagement for at opbygge fællesskab i hele landet. En stor kongres i oktober skal skabe liv i netværket. Tekst og foto af: Andreas Riis Er der flere spørgsmål? Jean hæver stemmen i lokalet ved siden af gymnastiksalen ved skt. Annæ kirke på Amager. Salen bliver brugt til et andet arrangement, så det lille lokale er fyldt til bristepunktet, da Au Pair Network holder informationsmøde, og koncentrationen er ved at dale ved det tredje oplæg. Langt de fleste fremmødte er filippinere, men også enkelte fra Thailand, Kenya og Spanien er til stede. Da Jean er færdig med sit oplæg om feriepenge, deles der ark ud med regneeksempler, som deltagerne fordyber sig i, under instruktion fra de andre rådgivere på mødet. Inden da har der været introduktion til Au Pair Networks kurser og gennemgang af reglerne i au pair-ordningen. Spørgsmål er der nok af, og de bliver ofte stillet på det filippinske sprog tagalog, så der må haste-oversættes til engelsk indimellem. Mødet slutter med servering af snacks og sandwich, men det gør samtalerne ikke der bliver givet gode råd og socialiseret flittigt på kryds og tværs. I foråret 2015 har Au Pair Network (APN) været rundt i landet for at holde informationsmøder og sociale arrangementer. Idéen med møderne er både at oplyse om regler og danne fællesskaber, og senest har Aalborg haft besøg af teamet, som består af KIT og FOA s to rådgivere og Caritas au pair-koordinator. Møderne er åbne for alle, så både au pairs, værtsfamilier og andre interesserede kan få greb om reglerne. Og informationsbehovet er stort, blandt andet er mange i tvivl om feriepenge, skatteregler og det hyppigst tilbagevendende: hvilke arbejdsopgaver skal man sige ja og nej til? Et spørgsmål der ikke findes et entydigt svar på, da en au pairs huslige pligter ikke har status som almindeligt arbejde. 6

7 Der kigges på velkomsttasker i Odense Der var godt fyldt op til informationsmødet i skt. Annæ i København. FRIVILLIGE HAR STOR BETYDNING Fra 1. juli trådte en ændring af au pair-reglerne i kraft. Ændringen giver blandt andet au pairs flere lommepenge, mere fritid og gør det tilladt at deltage i frivilligt arbejde med humanitært sigte. Især det sidste glæder Karin Kjærgaard, som er projektleder for APN hos Kirkernes Integrations Tjeneste. Hun fremhæver muligheden for at indgå i forskellige sociale miljøer som noget afgørende for, om den enkelte integreres og føler sig velkommen: "Jeg vil hellere kalde det frivilligt engagement," siger hun og fortæller, at der er gode erfaringer med at inddrage brugerne fra blandt andet Café Cadeau på Frederiksberg: "Den der oplevelse af, at man kan bidrage med noget, både kulturelt og med sin personlighed - at man er fælles om noget og ikke bare er én der skal have hjælp - hold fast, det kan gøre en forskel." Ud over informationsmøder og andre oplysende tiltag, arbejder APN også for at skabe muligheder for fællesskab blandt au pairs, også dem der befinder sig langt fra hovedstadsområdet. Denne indsats er i høj grad afhængig af frivillige, der kan fungere som kontaktpunkter for au pairs i et område og gøre opmærksom på de tilbud, der er. Og på grund af til- og fragang af au pairs i landet, er der altid behov for at forny indsatsen. KONGRES I OKTOBER: AU PAIRS SPEAK OUT! Den 24. og 25. oktober gøres der en ekstra indsats for at styrke netværket, når den første årlige au pair-kongres nogensinde bliver holdt i Lyngby. Sankt Knud Lavard Skole bliver omdannet til kongrescenter, hvor au pairs fra hele landet kan deltage i kurser, diskussionsgrupper og debatter med eksperter og politikere, samt sociale og festlige aktiviteter weekenden igennem. Kongressen er samtidig et forsøg på at skabe en platform, hvor au pairs selv kan sætte dagsordenen for debatter om deres situation derfor er titlen Au Pairs Speak Out! Læs mere om kongressen her: 7

8 Nationalt Verdens bedste nyheder VERDENS BEDSTE FRIVILLIGE Tekst og Foto af: Naja Mammen Nielsen Verdens Bedste Nyheder-eventen ramte Danmark den 11. september, og for sjette år i træk mødte frivillige fra Caritas talstærkt op. Der blev uddelt smil, aviser og chokolade til de morgenfriske danskere, der i år blev mødt af et rekordstort antal frivillige, som havde valgt at give et par timer til fordel for Verdens Bedste Nyheder går under navnet Verdens Bedste År og i forhold til fremmødet af frivillige fra Caritas, passede navnet godt. I år deltog nemlig ikke mindre end 350 frivillige over hele landet i ved 25 forskellige uddelingssteder. Blandt andet i Århus, Nykøbing F., Vejle, Rønne, Slagelse, Kalundborg og København samt Nuuk i Grønland. Succesen skyldes den store opbakning fra sognerepræsentanter, menigheder, skoler og DUK og ikke mindst kampagnearbejder Josefine Sochacka-Ebbesen, der har samlet alle trådene mellem sekretariatet, de frivillige og VBN-kontoret. Med iver og stort engagement er det lykkes hende at få mere end 100 nye frivillige med i år. Jeg er virkelig glad og overvældet over, at så mange fra Caritas bagland deltager i Verdens Bedste Nyheder. Det ses tydeligt, at de ikke kun gør det i den gode sags tjeneste, men at det også er et spørgsmål om konkret at udleve deres kristne tro, fortæller hun. Caritas generalsekretær Jann Sjursen var også begejstret for det store fremmøde: Det er en fantastisk opbakning fra baglandet. Sidste år havde vi rekordmange deltagere, og det er ikke til at forstå, at vi næsten i år har næsten dobbelt så mange på gaden. Det er meget glædeligt, at så mange vil gøre en indsats ikke bare for Caritas, men også for at vise danskerne, at der folkelig opbakning bag udviklingsbistanden, og at den nytter, siger han. Ved Hovedbanen i København fik Caritas desuden hjælp af tidligere Handels- og udviklingsminister, Mo- 8

9 DE NYE VERDENSMÅL gens Jensen (A), René Gade (Å) og Pernille Skipper (Ø). I starten af august blev 193 lande enige om en ny dagsorden for bæredygtig udvikling, som fra næste år skal afløse FN s 2015 mål. Forud ligger to års forhandlinger, som skal stå deres prøve i New York den september under FN s generalforsamling. SIDSTE ÅR MED VERDENS BEDSTE NYHEDER På landsplan deltog 1500 frivillige fra de danske udviklingsorganisationer samt ministre, politikere, ambassadører og skolebørn. De delte Verdens Bedste Nyheder-avisen ud 140 steder i Danmark. Avisen var fyldt med konstruktive nyheder om de mange fremskridt i udviklingslandene. Man kunne man for eksempel læse om, at verdens befolkning lever længere og bedre i ni ud af ti lande. Mens 2015-målene indeholdt otte mål, er der opstillet 17 verdensmål og 169 delmål. De nye mål skal skabe en mere lige og bæredygtig verden inden Ambitionerne er høje, for eksempel skal alle former for fattigdom være udryddet, alle skal have adgang til energi, uligheden i og mellem lande skal reduceres og der skal opnås lighed mellem kønnene. Der var stor opbakning til eventen på hovedbanegården i København til Verdens Bedste Nyheder. Det er sidste år, at Verdens Bedste Nyheder kører i sin nuværende form, da kampagnen er en del af 2015-målene, som afvikles i år. Det er endnu ikke besluttet, om kampagnen kommer til at fortsætte de kommende år med de nye verdensmål. Se flere billeder fra eventen på Caritas.dk 9

10 Udvikling Oversvømmelser i Myanmar NÅR KATASTROFEN RAMMER Naturkatastrofer, konflikter, sygdomme og korruption er bare nogle af de forhold man må have for øje, når man arbejder med partnere i udviklingslande. Det blev senest aktuelt for udviklingsprogrammet i Myanmar, der i august blev ramt af massive oversvømmelser. Af: Naja Mammen Nielsen Der vil altid være risici forbundet med indsatser i lande med skrøbelige situationer, hvor infrastrukturen er ringe og staten enten ikke vil eller kan beskytte sine borgere. Det kan vanskeliggøre projekter, og som organisation skal man være klar til at reagere, når der opstår situationer, der kan have en indflydelse på projekterne. Mange år med militærdiktatur og etniske konflikter har gjort Myanmar skrøbeligt, og en stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Dertil kommer, at Myanmar befinder sig i en region, som ofte er ramt af ustabile vejrforhold. Det betyder, at naturkatastrofer og oversvømmelser ofte rammer Myanmar og dets nabolande. Situationen forværres yderligere af omfattende skovrydning og dårlig forvaltning af regnvand. Caritas Danmark har støttet partnere i Myanmar siden 1980 erne. Først gennem private fonde og siden med midler fra Udenrigsministeriet. I dag gennemføres der både nødhjælpsprojekter og udviklingsprogrammer i tæt samarbejde med partneren Karuna Mission Social Solidarity (KMSS), som Caritas-netværket i Myanmar hedder og som har mange års erfaring med at arbejde med udvikling og tackle uforudsete katastrofer i bispedømmerne. LANDBRUGSAKTIVITETER SAT PÅ PAUSE I 2012 blev det muligt at starte det første udviklingsprogram i de hårdt trængte bispedømmer i det nordlige Myanmar. Programmet støtter fattige og ekskluderede grupper, som er dybt afhængige af naturressourcer, og indsatsen retter sig mod at sikre deres livsgrundlag. Ændrede vejrforhold kan derfor få katastrofale konsekvenser. Efter kun et par års landbrugsaktiviteter blev situationen vendt til noget mere positivt og småbønderne i programmet oplevede en fremgang i deres levevilkår. Men med de massive monsunregnskyl, jordskred og cyklonen Komen i august blev nye landbrugsaktiviteter forhindret i at begynde. Særligt Kalay bispedømmet i staten Chin i det nordvestlige Myanmar, op mod Caritas projektområder i Nordøstindien, blev hårdt påvirket af situationen. I starten af august fortalte Dr. Win Tun Kyi, leder af KMSS, at man som følge af de store oversvømmelser var nødsaget til at indsætte et helt nyt hold nødhjælpsarbejdere for at håndtere situationen. Kalay-stiftet og Chin-regionen er hårdt påvirket af oversvømmelserne, som har ødelagt store dele af regionen og fået betydning for landbrugsprogrammet i Kalay, fortalte han. SAMARBEJDE MELLEM NØDHJÆLP OG UDVIKLING Regeringen i Myanmar har ikke haft ressourcer til at gøre alt arbejdet selv, og de mange hjælpeorganisationer i landet spiller derfor en afgørende rolle. Her har Caritas Danmarks nødhjælps- og udviklingsaktiviteter i Myanmar gjort det muligt at bygge bro mellem de to indsatsområder. Med en bevilling fra Udenrigsministeriets pulje til humanitære indsatser på kroner, har KMSS fået tildelt midler til at yde direkte hjælp til ofrene for oversvømmelserne i de hårdest ramte områder, herunder flere af de områder, hvor Caritas har etableret landbrugsprogrammer. Over de kommende 2 måneder vil KMSS koordinere indsatsen med det nationale katastrofecenter og blandt andet uddele mad, etablere latriner samt uddele hygiejnesæt og presenninger til husly. Med denne hjælp vil landbrugsprojekterne hurtigere kunne starte op på ny. Programkoordinator Peter Blum Samuelsen fortæller, at det indtil videre ser ud til, at nødhjælpsindsatsen, som bl.a. Caritas Danmark har bevilget penge til, har været effektiv, og udviklingsarbejdet forventes at kunne normaliseres i løbet af få måneder. Dette er langt tidligere, end hvis nødhjælpen ikke var givet, hvor man i andre tilfælde har set eksempler på, at det har taget år, førend folk er kommet sig oven på en naturkatastrofe. 10 Foto: UNFPA Myanamr

11 Nødhjælp Flygtninge i Niger Tekst af: Naja Mammen Nielsen. Fotos: CADEV Niger NIGER: GÆSTFRIHED ER EN HELLIG PLIGT Vi åbner prompte vores hjem for flygtninge, det er ikke noget, vi sætter os ned og overvejer inden. For os er det et spørgsmål om pligt. Det fortæller Lawan Ari Bremen fra Niger, hvor familier åbner deres hjem for de tusindvis af fordrevne flygtninge fra nabolandet Nigeria. Niger er et af verdens fattigste lande. Men næstekærligheden er stor. Det mærkes særligt i Diffaregionen, i den sydøstlige del af landet, som huser over fordrevne flygtninge fra Nigeria. De er undsluppet overgreb fra den militante Boko Haram-gruppe, som huserer i det nordlige Nigeria. Langt størstedelen af flygtningene foretrækker at bo hos lokale familier frem for flygtningelejrene, hvor de ikke føler sig i sikkerhed for Boko Haram, som har angrebet i nærheden. Ved den seneste opgørelse i juni havde kun personer, ud af cirka , søgt tilflugt i lejrene resten bor hos lokale familier. Takket være indbyggernes solidaritet tages der godt imod alle flygtninge. Ifølge FN huser hver familie i gennemsnit 17 mennesker. Vi deler alt med dem. Vi har ikke selv nok, men det har vi alligevel pligt til. Gæstfrihed er en hellig pligt, og alle familier ved, at udlændinge skal behandles med ære, siger Lawan Ari Bremen, der arbejder på kommunekontoret og selv bor i byen Chétimari i Diffa. Tilstedeværelsen af flygtninge i Chétimari er synlig og på værtsfamiliernes grunde, har flygtninge bygget midlertidige tilflugtssteder af halm, pap og pinde, og hvad de ellers har kunne finde. Det er ligesom at være en del af familien, og vi har et fredeligt liv, selvom det er svært at finde mad og ly til at sove, fortæller Abba Maïdougou, som bor hos en familie i byen Chétimari. Han er 66 år og var vidne til, at Boko Haram myrdede hans kone og to brødre. Hans døtre blev taget som sexslaver. Selv undslap han kun, fordi folk fra Boko Haram vurderede, at han var gammel. FØDEVAREHJÆLP TIL DE HÅRDT TRÆNGTE FAMILIER I Diffa-regionen lever over halvdelen af indbyggerne for under 1,35 dollar om dagen og forekomsten af underernæring er blandt de højeste i Afrika. Den store tilstrømning af flygtninge har øget byrden for den hårdtprøvede værtsbefolkning, der siden 2013 har levet med et fødevareunderskud på over 50 %, da høsten har slået fejl i mange år. Takket være humanitær bistand fra blandt andet Caritas Niger (CADEV) og venners og slægtninges solidaritet lykkes det værtsfamilierne og flygtninge at overleve. Caritas Niger har stor erfaring med at håndtere kriser og støtte flygtninge. I Diffa-regionen har organisationen fokus på at forbedre levevilkårene for flygtningene og genetablere et levebrød for værtsbefolkningerne. Caritas Niger har fået støtte til arbejdet af Caritas Danmark, som har fået en bevilling på 1. mio. kroner fra Udenrigsministeriets pulje til humanitære indsatser. Midlerne er blandt andet med til at forbedre levevilkårene for flygtninge og støtte deres værtsfamilier. Det sker gennem konflikthåndtering, forebyggelse af sygdomme og uddeling af værdikuponer til mad. Bevillingen fra Danmark udgør cirka 20 % af det beløb, som Caritas-netværket samlet støtter projektet i Diffa med. 11

12 Udvikling DRO-studie NYE INPUT TIL ARBEJDET MED BONDEFORENINGER Caritas Danmark har gennem de seneste fem år arbejdet med bondeforeninger i Uganda og Nordøstindien. Det har givet mange erfaringer, og selvom programmerne er fysisk langt fra hinanden, arbejder de ud fra den samme strategi om at styrke bæredygtige strukturer i landbrugssammenhæng. Men Caritas vil gerne blive endnu bedre til arbejdet, og det er der kommet et nyt studie ud af. Tekst og Foto af: Naja Mammen Nielsen Vil man skabe udvikling på landet i udviklingslande, spiller inddragelsen af grupper og foreninger af fattige bønder en vigtig rolle. Det har Caritas erfaret, og det gælder både i forhold til bæredygtighed og fortalerskab, da de ved at gå sammen har større held til at skabe indkomstskabende aktiviteter og blive hørt. Caritas Danmarks erfaringer med bondeforeninger og kooperativer er gode, da bønderne med den rette rådgivning kan vokse og udvikle sig til større aktører og bidrage betydeligt til udvikling på landet. Men der er altid mulighed for forbedringer. For at lære af erfaringerne og få input udefra, igangsatte Caritas Danmark og Danmission tidligere på året et læringsstudie. Studiet er udført i samarbejde med et forskningshold bestående af forsker Esbern Friis-Hansen og forskere fra Bangladesh, Cambodia, Indien og Uganda, som er gået i dybden med landbrugsprogrammerne i de fire lande. Udvælgelsen af lande er sket på baggrund af de programmer, hvor Caritas og Danmission er langt fremme med at indgå i sammenslutninger. Som en del af studiet har de set på tilgangen til arbejdet med bondeforeninger samt fremskridt og udfordringer. Derudover var 6 danske organisationer involveret i at kommentere på studiet undervejs. Det er der kommet en rapport med otte udfordringer og 15 retningslinjer ud af ikke kun til gavn for de to organisationer, men for alle NGO er og virksomheder, der arbejder for at styrke bondeforeninger i udviklingslande. GODT STUDIE MED GODE ANBEFALINGER Det er første gang, at Caritas kaster sig ud i et samarbejde i denne form udført af forskere, og tilgangen har derfor været en anden, end når der har været gjort brug af konsulenter. En ny og spændende indgangsvinkel, som kommer med nye observationer, relevante anbefalinger og forslag til prioriteringer af, hvor der skal sættes ind. Det er sundt at blive kritiseret en gang imellem og at få andre vinkler på vores arbejde fra forskningsverdenen. Rapporten kommer derfor som et friskt pust, fortæller Maj Forum, programkoordinator for Uganda 12

13 Der var stort fremmøde ved lanceringen i København. Forsker Charles Aben fra Uganda og Janki Andharia fra Indien. og fortsætter: Blandt andet lægger rapporten op til, at vi skal finde nye veje til at styrke bondeforeningernes viden og kunnen inden for handel og markedsføring, hvilket vi nu vil gøre ved at samarbejde med andre lokale kooperativer, som er længere fremme i udviklingen. Peter Blum Samuelsen, programkoordinator for Indien, finder også rapportens anbefalinger relevante. Rapporten viser, at Caritas Danmark har stor gavn af den lokale kirkes tilstedeværelse, når vi arbejder med mobilisering og udvikling af lokalsamfundsforeninger. Caritas er til stede overalt. Samtidig peger den på styrken i at arbejde med bæredygtige strukturer, men det er vigtigt at være opmærksom på ikke at ville for meget for hurtigt og lade bønderne komme til orde. Der skal findes den rette balancegang. Et klassisk dilemma, når man arbejder med udvikling, fortæller han. STOR INTERESSE FOR STUDIET Forskningsrapporter ender ofte med at samle støv på hylden. Men udviklingsteamet i Caritas vil undgå, at det bliver tilfældet med dette studie, og i stedet gøre brug af anbefalingerne. Det er helt sikkert noget, som vi godt kunne tænke os at gøre igen, da det hjælper os med at styrke den indsats, vi gør for at hjælpe bønderne ud af fattigdom, fortæller Maj Forum. Peter Blum Samuelsen fremhæver desuden den store interesse for studiet ved lanceringen i juni. Ved et arrangement i København blev studiet præsenteret af Esbern Friis Hansen og hans kolleger Charles Aben fra Uganda og Janki Andharia fra Indien og fremmødet af NGO er var stort. Det viser, at interessen for emnet er stor og andre finder vores arbejde relevant og ønsker at arbejde videre med problemstillingen, fortæller han. Efter lanceringen er studiet blevet præsenteret i andre sammenhænge, hvor bl.a. Danidas puljekonsulenter præsenterede deres vinkel på sagen. Rapporten for studiet: Thresholds in the evolution of Democratic Rural Organizations: Methods, Credits and Voice kan læses på Caritas hjemmeside: > Nyheder > Rapporter & Analyser. 13

14 KORT NYT DE STØRSTE DAGE 2015 Fra ind- og udland FEJL PÅ GIROKORT I CARITAS NYT #3 I sidste nummer af Caritas Nyt skete der desværre en fejl i trykken, som betød, at der på flere af bladene blev trykt et forkert navn på girokortet. Det beklager vi meget. Skulle det ske, at du har benyttet dig af girokortet på posthuset uden at tjekke navnet på girokortet, opfordrer vi til at tage kontakt til vores kampagnekoordinator Sidse Surel Mogensen på ssm@caritas.dk, så vi kan få rettet fejlen. Danmarks Unge Katolikkers børne- & ungdomsarrangement: Den Største Dag, bliver i år afholdt i et nyt format med to regionale dage - i øst- og vest Danmark. Den 19/9 på Niels Steensens Gymnasium i København og den 26/9 på Sct. Ibs Skole i Horsens. De Største Dage 2015 er inspireret af Verdens Ungdoms-dagene, hvor man samles på tværs af alder, baggrund og etnicitet omkring Gud og den katolske tro. Ved begge arrangementer vil Caritas Au pair koordinator Andreas Riis holde oplæg. BESØG AF ÆRKEBISKOP LWANGA Ærkebiskop Cyprian Kizito Lwanga fra Kampala i Uganda gæstede i midten af juli København. Han var i Europa i forbindelse med forberedelserne af pavens besøg i Uganda, som finder sted i slutningen af november. Inden besøget i Rom kiggede han forbi Danmark. I den forbindelse lagde han vejen forbi sekretariatet sammen med biskop Czeslaw, som var vært for hans besøg. Ærkebiskop Lwanga fortalte, at han tilbage i maj personligt afleverede en invitation til pave Frans, hvilket var heldigt, da den oprindelige invitation var gået tabt. Det er tredje gang, at Foto: en pave Jake Lyell, besøger Catholic Uganda. Relief Første gang var tilbage i 1969, og det seneste besøg var i Oprindeligt havde Lwanga inviteret paven til 50-året for kanoniseringen af de 22 ugandiske martyrer, der fandt sted den 18. oktober 1964, hvor den daværende pave kårede dem til helgener. Men da det ikke var muligt for paven at komme sidste år, bliver besøget i stedet i år. I Uganda ventes der i spænding på pave Frans besøg. Ærkebiskop Lwanga har tænkt sig, at pave Frans skal overraske folk med at sige lidt på Luganda, som tales i det meste af landet. Ærkebiskoppens plan var derfor at lære ham et par fraser under besøget i Rom. 14

15 NYE ANSIGTER I CARITAS KOM TIL CARTIAS-DAGEN SØNDAG D. 4. OK- TOBER KL I SANKT ANNÆ KIRKE PÅ AMAGER I KØBENHAVN PROGRAM Kl Messe med biskop Czeslaw og formanden for Caritas, Christa Bonde. Kl Frokost Kl Polsk messe Kl Velkomst ved Caritas generalsekretær Jann Sjursen Kl Filippinerne: To år efter Haiyan ved specialkonsulent Dolores Halpin Bachmann (på engelsk) eller Caritas i Danmark. Caritas i verden ved generalsekretær Jann Sjursen (oversættelse til polsk samt spisning for de, der har deltaget i den polske messe) Kl En fattig kirke for de fattige med Caritas næstformand Andreas Rude og sognepræst i Sankt Ansgar Kirke Daniel Nørgaard m.fl. Kl Afslutning, børnekor, kaffe & kage. Afsluttende ord fra biskop Czeslaw og Caritas formand Christa Bonde. Særskilt program for børn hele dagen med oplæg om Caritas, hoppeborg og sang. Se mere på Tilmelding ikke nødvendigt. Mad og drikke er gratis. Sognerepræsentanter Fremover vil vi her i Kort Nyt nævne de nye sognerepræsentanter, som fungerer som repræsentanter for Caritas og spiller en stor rolle i kontakten til vores bagland. De seneste nye sognerepræsentanter er: Sankt Therese Kirke i Hellerup: Erik Bubandt, som afløser Klaus Dieter Sct. Mariæ Kirke i Aalborg: Ingerid og Pablo Christoffanini, som afløser Hellen Zielke Nielsen Sankt Knuds Kirke i Svendborg: Jonas Reinholdt Albjerg, som afløser Nicole Emer Moritzen Sankt Josefs Kirke i Horsens: Thora Huld Magnúsdóttir, som afløser Elin Elisabeth Borghesi Ny på sekretariatet Caritas har fået en praktikant. Hun hedder Kamilla Golubowski og kommer til at arbejde med au pair projektet på sekretariatet fra den 1. september til 31. januar. FRIVILLIG HOS CARITAS DANMARK? Har du lyst til at hjælpe vores sekretariat, der har travlt med at hjælpe andre? Vi er ca. 20 mennesker der til hverdag bruger det meste af vores energi på hver vores opgaver. Vi søger en omsorgsfuld frivillig med ordenssans, der kan give en hånd med til det praktiske. Vi er ikke altid gode til at vande blomsterne og at pakke varerne ud. Vi får måske ikke lige tørret bordet, sat kaffen over eller givet køleskabet en omgang, og i skyndingen maser vi ting ind i køkkenskabene og på arkivet, så vi mister overblikket over, hvad vi har. Har du mulighed for at komme forbi et par gange om ugen og har du lyst til at blive en del af sekretariatet, deltage i vores personalemøder og -arrangementer, så send en ansøgning til Hannah Kragelund til hhk@caritas.dk senest fredag den 9. oktober. Vi vil sætte stor pris på din hjælp og din tid. 15

16 id nr.: HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER Navn Jeg ønsker at bidrage: Adresse Postnr Telefon Pengeinstitut By Hver måned Hvert kvartal Hvert år Andet beløb: 50kr. 150kr. 300kr. Reg. nr. Konto nr. Dato CPR. nr Underskrift Udfyld kuponen og send den i en lukket kuvert til: Caritas Danmark, Gammel Kongevej 15, København V Benytter du netbank, skriv venligst CARITAS" Afrives inden betaling Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V