Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013

Transkript

1 Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013

2 Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat Byggesagsbehandling 7 Sagsbehandlingstid 8 Offentliggjorte konkrete mål 9 Gebyrstørrelse 10 Betalingsmodel Skatter og afgifter 11 Dækningsafgift 12 Skattetrykket Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver 13 Udlicitering på vej- og parkområdet 14 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet 15 Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald 16 Tilgængelighed og åbningstider 17 Gebyrer 18 Administrationsgebyr Udbudspolitik 19 Udbudspolitik 20 Arbejdsgaranti 21 Dialogmøder 22 Arbejdsklausuler 23 Sociale klausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse 24 Antal erhvervsuddannede 25 Beskæftigelse 26 Langtidsledighed 27 Manglende samtale og tilbud fra jobcenter Kommunale kendetegn 28 Klimahandlingsplaner 29 Potentielt marked 30 Udviklingen i befolkningen 31 BNP i kommunerne 32 Kommunale investeringer 33 Byggetilladelser 34 Udviklingen i antallet af virksomheder Vil du vide mere? 35 Kontaktoplysninger Kommunerne og erhvervslivet: Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013 Redaktion: Dansk Byggeri/Lea Stentoft og Andreas Fernstrøm Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Ricky John Molloy. Dat0: Juni

3 Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. Alene af den grund er kommunen en vigtig erhvervspolitisk aktør, der har stor betydning for, hvor nemt og attraktivt det er at være virksomhed i Danmark. Kommunerne er kort sagt med til at definere de rammevilkår, som virksomhederne møder i deres hverdag. Dansk Byggeri repræsenterer en stor del af erhvervslivet, for hvem kommunegrænsen ikke er eller burde være relevant for deres forretning. Det relevante er derimod kundepotentialet, og det stopper ikke ved kommunegrænsen. Derfor oplever virksomheder frustration over store forskelle på den kommunale opgaveløsning. Kommunal forskellighed giver ikke værdi, det koster derimod. For at belyse forskellene og danne et overblik over de kommunale rammevilkår for virksomhederne tager Dansk Byggeri med denne analyse temperaturen på den lokalpolitiske påvirkning af erhvervsklimaet. Med analysen gentager vi succesen fra 2012, hvor vi for første gang præsenterede en samlet analyse af de data vi har samlet over flere år om kommunernes erhvervsvenlighed. Det er vigtigt at understrege, at kommunernes erhvervsvenlighed ikke er en statisk, men en dynamisk størrelse, og derfor har vi i år medtaget en række nye parametre, som dækker områderne bredere. Analysen er bygget op ved hjælp af en lang række erhvervspolitiske indikatorer, som i en samlet score vurderer den enkelte kommunes erhvervsvenlighed. Fordi Dansk Byggeri repræsenterer bygge- og anlægsbranchen, er der i valget af parametre lagt særlig vægt på forhold, der er vigtige for denne branche. Derfor er der medtaget et bredt spektrum af i alt 31 kvantitative parametre, som dækker over syv temaer; byggesagsbehandling, skatter og afgifter, erhvervsaffald, konkurrenceudsættelse, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn. Det er vigtigt at pointere, at der både er medtaget parametre, som kommunerne har direkte indflydelse på, og parametre som kommunerne har sværere ved at påvirke direkte. De sidste vejer mindre tungt i den samlede score end de første. Analysen indeholder en række nye parametre, som er baseret på offentlig tilgængelig statistik. Der hvor der ikke laves egentlig statistik af hverken KL eller Danmarks Statistik, har vi udsendt et spørgeskema til landets kommunaldirektører. Med besvarelserne kan vi belyse nogle emner, som der har været efterlyst oplysninger om, for at kunne få en god diskussion på møder med kommunerne. Der er tale om emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi- og politik, dialogmøder, garantistillelse og klimahandlingsplaner. Jeg vil derfor gerne sige stor tak til de 92 kommunaldirektører, der tog sig tid til at besvare spørgeskemaet. Jeg håber, at kommuner igen i år vil søge inspiration i analysen og blive bedre til at lære af hinanden, så vi sammen kan skabe endnu bedre vilkår for at drive virksomhed. Det vil i sidste ende gøre det lettere at være erhvervsdrivende, når de kan bruge tiden på det, de er bedst til - nemlig at drive virksomhed, skabe vækst og arbejdspladser. Selvom analysen består af en rangliste af alle kommuner indbyrdes, er det vigtigt for mig at understrege, at det er lige så vigtigt at kommunerne kigger indad og er i konkurrence med sig selv. Det er ikke en fordel, hvis al energien bliver brugt på at måle sig i forhold til de andre kommuner. For selv kommunen på førstepladsen kan på nogle områder gøre det bedre end i dag. Til sidst vil jeg gerne takke for den gode og konstruktive dialog vi har haft med en lang række kommuner om sidste års analyse. Vi har sammen fået gennemført både små og store forbedringer af erhvervsvilkårene, og flere har også bidraget aktivt til, at der er kommet nye og gode parametre med i analysen i år. Jeg håber, vi kan fortsætte den gode dialog i år, også selvom det er et valgår, og debatten forventeligt vil være spidset mere til, end den ellers vil være. Lad derfor dette års analyse være en opfodring til alle kommuner om at gå i dialog med erhvervslivet om, hvordan vi skaber de bedste rammevilkår for erhvervslivet. Dansk Byggeri stiller sig til rådighed for både spørgsmål, kommentarer og dialogmøder. 2 Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri 3

4 Overordnet resultat Den mest erhvervsvenlige kommune i 2013 er Herning Kommune, som er rykket frem fra en 10. plads. Holstebro Kommune, som var sidste års vinder, ligger i år nummer tre. Imellem de to kommuner ligger Billund Kommune på en 2. plads. Kommunen lå sidste år nummer 9. Årets højdespringer er Brøndby Kommune, som er gået 65 pladser frem og i år ligger nummer 29. Årsagen til, at Brøndby er gået så meget frem er, at den på mange parametre har forbedret sig i forhold til de andre kommuner. Eksempelvis har Brøndby Kommune forbedret sin byggesagsbehandlingstid markant og rykket godt frem på ranglisten over udlicitering. Samtidig klarer Brøndby sig relativt godt på de nye parametre, og det spiller også ind. Dansk Byggeri har indsamlet 31 forskellige indikatorer for, hvor nemt det er at drive virksomhed i kommunerne landet over. Sidste år havde 23 indikatorer. Der er enkelte indikatorer, der er bortfaldet, og enkelte hvor metoden er en lille smule anderledes. Derudover er der tilføjet indikatorer, hvoraf nogle er udarbejdet i dialog med kommunerne. Vi anvender i videst mulige omfang data fra Danmarks Statistik eller andre offentlige kilder. For nogle indikatorer er det dog ikke muligt, og her har vi i stedet indhentet oplysninger via de kommunale hjemmesider eller via et spørgeskema, som er sendt til kommunaldirektørerne. Vi har blandt vores medlemmer foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har spurgt til, hvor væsentlige de synes, at de forskellige parametre er. Ud fra denne undersøgelse er vægtningen af parametrene beregnet. I undersøgelsen indgår ikke deres opfattelse af de enkelte kommuners erhvervsvenlighed. Selvom Dansk Byggeri i analysen kårer kommunen med det bedste klima for erhvervslivet, skal man være opmærksom på, at det ikke er alle indikatorer, som kommunen selv er herre over. Nogle kan naturligvis styres som dækningsafgiften eller byggesagsbehandlingstiden, mens andre som eksempelvis antallet af byggetilladelser eller antallet af nystartede virksomheder ikke direkte kan påvirkes af kommunen. De parametre, som kommunen ikke kan styre direkte, tæller kun halvt i forhold til vores spørgeskemaundersøgelse om vægtningen blandt vores medlemsvirksomheder. Placering Kommune 1 (10) Herning 2 (9) Billund 3 (1) Holstebro 4 (8) Ikast-Brande 5 (13) Odense 6 (7) Lemvig 7 (2) Ringkøbing-Skjern 8 (5) Vejen 9 (6) Aabenraa 10 (3) Skive 11 (41) Vejle 12 (30) Horsens 13 (28) Struer 14 (32) Vordingborg 15 (34) Varde 16 (51) Slagelse 17 (20) Stevns 18 (67) Solrød 19 (25) Silkeborg 20 (14) Aarhus 21 (12) Syddjurs 22 (85) Faxe 23 (22) Gentofte 24 (40) Aalborg 25 (11) Thisted 26 (4) Hedensted 27 (46) Mariagerfjord 28 (43) Sønderborg 29 (94) Brøndby 30 (57) Roskilde 31 (56) Gladsaxe 32 (15) Gribskov 33 (75) Høje-Taastrup 34 (21) Morsø 35 (52) Randers 36 (27) Assens 37 (89) Haderslev 38 (37) Esbjerg 39 (44) Guldborgsund 40 (39) Tønder 41 (61) Favrskov 42 (62) Næstved 43 (59) Holbæk 44 (87) Allerød 45 (70) Sorø 46 (76) Herlev 47 (47) Faaborg-Midtfyn 48 (82) Frederikssund 49 (17) Norddjurs Placering Tallet i parentes angiver placeringen i Den fremhævede kommune er årets højdespringer. Kommune 50 (50) Glostrup 51 (35) Kalundborg 52 (53) Vesthimmerlands 53 (23) Middelfart 54 (18) Jammerbugt 55 (93) Ishøj 56 (49) Viborg 57 (69) Lejre 58 (80) Frederiksberg 59 (74) Hjørring 60 (63) Svendborg 61 (86) Furesø 62 (54) Vallensbæk 63 (65) Køge 64 (68) Nordfyns 65 (78) Hillerød 66 (66) Greve 67 (16) Fanø 68 (88) København 69 (42) Læsø 70 (97) Albertslund 71 (58) Rudersdal 72 (48) Langeland 73 (81) Kolding 74 (64) Rebild 75 (19) Odder 76 (91) Kerteminde 77 (79) Nyborg 78 (60) Lyngby-Taarbæk 79 (96) Rødovre 80 (31) Ærø 81 (38) Ballerup 82 (73) Odsherred 83 (36) Frederikshavn 84 (26) Skanderborg 85 (55) Brønderslev 86 (83) Helsingør 87 (77) Lolland 88 (72) Ringsted 89 (98) Fredericia 90 (24) Dragør 91 (33) Hørsholm 92 (45) Tårnby 93 (84) Halsnæs 94 (29) Fredensborg 95 (92) Bornholm 96 (90) Egedal 97 (95) Hvidovre 98 (71) Samsø 4

5

6 DET ER MEDTAGET OG SÅDAN VÆGTES DET Skatter og afgifter Byggesagsbehandling Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn 2 Sagsbehandlingstid 2 Offentliggjorte konkrete mål 2 Gebyrstørrelse 2 Betalingsmodel 2 Dækningsafgift 2 Udvikling i dækningsafgiften 2 Grundskyld 2 Indkomstskat 2 Udlicitering på vej- og parkområdet 2 Udvikling i udliciteringpå vej- og parkområdet 2 Kommunale entreprenør- og materielgårde 2 Tilgængelighed og åbningstider 2 Gebyrer 2 Administrationsgebyr 2 Udbudspolitik 2 Arbejdsgaranti 2 Dialogmøder 2 Arbejdsklausuler 2 Sociale klausuler og partnerskabsaftaler 2 Antal erhvervsuddannede* 2 Beskæftigelse* 2 Langtidsledighed* 2 Manglende samtaler med ledige 2 Manglende tilbud til ledige 2 Klimahandlingsplaner 2 Potentielt marked* 2 Udviklingen i befolkningen* 2 BNP i kommunerne* 2 Kommunale investeringer 2 Byggetilladelser* 2 Udviklingen i antallet af virksomheder* Anm.: De parametre, som kommunerne ikke har en direkte indflydelse på, har fået halv vægt i forhold til, hvad respondenterne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen, - disse er markeret med en stjerne i oversigten, og det er indregnet i figuren. Virksomhederne spørges kun til vægtningen af parametrene og ikke til opfattelsen af enkelte kommuner. Ændringer i parametre i forhold til 2012-analysen Nye parametre Udvikling i dækningsafgiften Arbejdsgaranti Dialogmøder Arbejdsklausuler Beskæftigelse Betalingsmodel for byggesagsbehandling Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udgåede parametre Bruttoledighed Konkurser 6

7 Sagsbehandlingstid Byggesagsbehandling Reglerne for byggesagsbehandling er reguleret i bygningsreglementet, men i forhold til sagsbehandlingstider er der ikke fastsat regler for, hvor lang tid kommunen maksimalt må være om at behandle en byggesag. Det er vigtigt at understrege, at sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager (udtrykt i antal dage) at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er afgivet en tilladelse dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling af byggesagen i kommunen. En hurtig og smidig sagsbehandling har stor betydning for de virksomheder og borgere, der er involveret i et byggeprojekt. En lang sagsbehandlingstid er derimod en uheldig stopklods i byggeriet og de virksomheder, der gerne vil tilpasse eller udvide. Vi har fuld forståelse for den kritik, der har været af opgørelsen som bruttotider, og vi støtter kommunernes ønske om, at sagsbehandlingstiden fremover opgøres som nettotid. Men indtil opgørelsesmetoden ændres, vil vi dog anvende bruttotiden, som er den officielle datakilde hos Energistyrelsen, og som alle kommunerne måles på. 2, at der er stor spredning i kommunernes byggesagsbehandlingstider. Den hurtigste kommune behandler i gennemsnit byggesagerne på tre dage, mens den langsomste i gennemsnit bruger fire en halv måned. Kommunerne tager gennemsnitligt to måneder at behandle byggesager. Kun i otte af kommunerne har virksomheder og borgere oplevet en sagsbehandlingstid på en måned eller derunder. GENNEMSNITLIG BYGGESAGSBEHANDLINGSTID I DAGE Antal kommuner Op til 30 dage 30 til 44 dage 45 til 59 dage 60 til 74 dage 75 til 89 dage 90 dage eller mere Op til 30 dage dage dage Kilde: Energistyrelsen dage dage 90 dage eller mere Kilde: Energistyrelsen Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager (antal dage) at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start, til der er givet en tilladelse. Der er således tale om bruttosagsbehandlingstiden. Der er taget udgangspunkt i den seneste opgørelse fra Energistyrelsen, som omhandler sager, der er indkommet efter marts 2009 og er afsluttet mellem marts 2012 og marts Kommunerne er rangordnet efter den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. 7

8 Offentliggjorte konkrete mål Byggesagsbehandling Kommunerne er bygningsmyndighed og har ansvaret for udstedelse af byggetilladelser og håndtering af anmeldelser af byggerier. En borger eller en virksomhed må ifølge byggeloven ikke påbegynde et byggeri, før kommunen har udstedt en byggetilladelse. Der er imidlertid undtagelser, idet mindre byggerier alene skal anmeldes til kommunen, og byggerier af meget begrænset omfang og kompleksitet kan udføres uden anmeldelse til kommunen. Fra 1. juli 2013 skal alle kommuner nu også offentliggøre servicemål for, hvor lang tid det tager at få behandlet en byggesag. Det er et godt redskab, der vil give kommunerne et mål at arbejde hen imod, og ansøgere vil opleve en større forudsigelighed omkring ventetid. Reglerne for byggesagsbehandling er reguleret i bygningsreglementet, men der stilles ingen krav til kommunerne om offentliggjorte mål for sagsbehandlingstiden før 1. juli Det er derfor alene op til kommunen, om den vil sætte sig konkrete mål for at nedbringe sagsbehandlingstiden af byggesager. 2 ANTAL KOMMUNER MED EN OFFENTLIGGJORT MÅLSÆTNING FOR BYGGESAGSBEHANDLINGSTIDEN, at en tredjedel af kommunerne har en nedfældet målsætning for sagsbehandlingstiden, mens fire kommuner har målsætning for en af byggesagskategorierne. 62 kommuner har ikke en konkret nedfældet målsætning for byggesagsbehandlingen. Det er dog en klar forbedring i forhold til Har målsætning Har målsætning for en enkelt kategori 2012, hvor blot 21 kommuner havde en målsætning. 4 Ingen målsætning Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri "Konkrete og ambitiøse mål for, hvor lang tid det må tage at sagsbehandle en byggetilladelse, er godt, fordi det giver noget at arbejde hen imod, og det viser, at området er højt prioriteret." - Claus Larsen, formand, Dansk Byggeri Fyn Kommunernes servicemål for sagsbehandlingstiden er indhentet fra kommunernes hjemmesider. Der skelnes mellem to kategorier, som er "Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil, samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger" og "Erhvervs- og etagetilladelser". For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangeret kommunerne efter dette. De 62 kommuner uden en målsætning eller hvor målsætningen ikke er fundet placeres sammen på sidstepladsen. 8

9 Gebyrstørrelse Byggesagsbehandling Kommunerne er bygningsmyndighed og har ansvaret for udstedelse af byggetilladelser og håndtering af anmeldelser af byggerier. En borger eller en virksomhed må ifølge byggeloven ikke påbegynde et byggeri, før kommunen har udstedt en byggetilladelse. Ifølge Byggelovens 28 stk. 1 og Bygningsreglementet BR10 er det i dag kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal opkræves gebyrer, og hvordan gebyrerne skal beregnes. Dansk Byggeri anbefaler, at alle kommuner beregner gebyret ud fra medgået tid, fordi det vil skabe mest mulig gennemsigtighed i sagsbehandlingen. I beregningen kan indgå udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området. Det er alene op til kommunen at beslutte, hvor meget og hvordan der skal opkræves byggesagsgebyr, så længe man overholder hvile-i-sig-selv princippet inden for hver enkelt bygningskategori. De fleste kommuner beregner dog gebyret ved hjælp af kvadrat- eller kubikmeterpris, mens en mindre del af kommunerne benytter sig af en timepris, hvor der faktureres for medgået tid. 2 store forskelle mellem gebyrstørrelsen for byggesagsbehandling i kommunerne for fabriksbygninger. Hvor det i den billigste kommune blot koster kr., koster det i den dyreste kommune kr. Gennemsnitsprisen for byggesagsbehandling for fabriksbygninger er knap kr. "De store gebyrforskelle er iøjnefaldende. Derfor anbefaler vi, at alle kommuner beregner gebyret ud fra en timepris. Det sikrer mest mulig gennemsigtighed og rimelighed i sagsbehandlingen." - Lennart Kobbernagel, formand, Dansk Byggeri Lolland-Falster For enfamiliehuse er prisforskellen kr., mens det for landbrugsbygninger og etagebyggeri er henholdsvis ca kr. og ca kr. SAGSBEHANDLINGSGEBYRER FOR ERHVERVSBYGGERI kr Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri Gennemsnit for hele landet Der laves en rangorden for hver af de bygningstyper, som Energistyrelsen anvender (der set bort fra garager) på baggrund af byggesagsgebyrerne fra kommunernes hjemmesider. I kommuner med en timepris beregnes gebyret ud fra et kvalificeret skøn for den anvendte tid på en typisk byggesag. Herefter laves en samlet rangorden, som er den, der anvendes i analysen. 9

10 Betalingsmodel Byggesagsbehandling Ifølge Byggelovens 28 stk. 1 og Bygningsreglementet BR10 er det i dag kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal opkræves gebyrer, og hvordan gebyrerne skal beregnes. I Vækstplan DK fra foråret 2013 har regeringen med støtte fra de borgerlige partier besluttet, at kommunerne fra den 1. januar 2015 skal afregne gebyr efter medgået tid. Det har Dansk Byggeri arbejdet hårdt for, og vi ser frem til at lovændringen træder i kraft. Det er samtidigt vigtigt, at lovændringen bliver ledsaget af en klar vejledning til kommunerne, og at der bliver krav om, at kommunerne skal lave en udspecificeret regning for gebyret. 2 En timepris for byggesagsgebyrer vil sikre gennemsigtighed og rimelighed i sagsbehandlingen. Det vil også give ansøgere et incitament til at aflevere en fyldestgørende ansøgning i kommunerne, og det vil effektivisere sagsbehandlingen. Derfor bakker Dansk Byggeri op om regeringens tiltag med Vækstplan DK, som betyder, at alle kommuner fra 2015 skal opkræve gebyr efter anvendt tid. OPKRÆVNINGSMETODE I KOMMUNERNE Hvordan gebyret for byggesagsbehandlingen fastsættes varierer på tværs af kommuner. Langt de fleste kommuner opkræver et gebyr, som afhænger af antallet af m², mens langt færre kommuner anvender et gebyr pr. anvendt time Benytter ikke timemodel Benytter timemodel Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri Timepriser gør det muligt at betale det, sagsbehandlingen koster. Det giver alle parter en sikkerhed for, at prisen afspejler de faktiske udgifter. Det er en fair løsning, som selvfølgelig forudsætter, at kommunerne er effektive, når taxameteret er slået til. På baggrund af de offentliggjorte byggesagsgebyrer fra kommunernes hjemmeside, opdeles kommunerne i to grupperinger. Dem som opkræver byggesagsgebyret via afregning pr. time, og dem som ikke gør. Timepris foretrækkes i analysen. - Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri 10

11 Dækningsafgift Skatter og afgifter Her beskrives to indikatorer dækningsafgiften og udviklingen i dækningsafgiften. Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på private forretningsejendomme. Det er kommunerne selv, der beslutter om, de vil opkræve afgiften, som kan være mellem 0 og 10 promille. Dækningsafgiften opkræves ved siden af den egentlige ejendomsbeskatning. 2 OVERSIGT OVER DÆKNINGSAFGIFT I PROMILLE Næsten halvdelen af alle kommunerne opkræver dækningsafgift i Ud af de 47 kommuner, som opkræver dækningsafgift, benytter 20 kommuner sig af den maksimale afgift på 10. Samtidig tegner der sig et billede af, at de fleste kommuner i hovedstadsområdet opkræver dækningsafgift. Langt de fleste kommuner har ikke ændret niveauet for dækningsafgiften i perioden 2007 til Otte kommuner har hævet dækningsafgiften siden 2007, mens ti kommuner har sat den ned. "Dækningsafgiften er en ekstra skat på at drive virksomhed. Det er penge, virksomheden med fordel kunne bruge på at investere i virksomheden og dermed skabe aktivitet og arbejdspladser." - Jørgen Simonsen, formand, Dansk Byggeri Nordsjælland Ingen afgift Op til Kilde: Danmarks Statistik Vejle Odense Nyborg Faxe Sønderborg Furesø Fredericia København Brøndby Middelfart Kolding Silkeborg Holbæk Ringsted Helsingør Næstved Fredensborg Gentofte KOMMUNER MED ÆNDRINGER I DÆKNINGSAFGIFTEN FRA 2007 TIL 2013 Ændring i promillepoint Der er anvendt satsen for dækningsafgiften i 2013 og i udviklingen i pomillepoint fra 2007 til Kilde: Danmarks Statistik 11

12 Skattetrykket Skatter og afgifter Her beskrives to indikatorer grundskylden og indkomstskatten. Man betaler ejendomsskat (grundskyld) ud fra sin ejendoms grundværdi. Kommunen fastsætter grundskyldspromillen, som må udgøre mellem 16 og 34 promille. Indkomstskatten opkræves af borgernes indkomst. 2 Skattetrykket er med til at bestemme omkostningsniveauet for erhvervslivet. For eksempel er det med til at bestemme, hvor dyrt det er for de potentielle ansatte i virksomheden at bo i kommunen. Niveauet for grundskyld er fastsat meget forskelligt på tværs af kommuner. Syv kommuner benytter den højest mulige sats på 34, mens kun en enkelt kommune benytter den lavest mulige sats på 16. Gennemsnitligt ligger grundskyldpromillen på 26,25. Udskrivningsprocenten varierer på tværs af landet. I hovedstadsområdet ligger en del kommuner under 24,5 %, mens mange kommuner på Fyn har en udskrivningsprocent over 26 %. Den dyreste kommune har en udskrivningsprocent på 27,8 %, mens den laveste udskrivningsprocent er på 22,7 %. Dette giver en forskel på godt fem %-point kommunerne imellem. GRUNDSKYLDSPROMILLEN I KOMMUNERNE Antal kommuner 35 INDKOMSTSKATTEN FORDELT PÅ KOMMUNER Op til 22 promille promille promille promille Mindst 31 promille Kilde: Danmarks Statistik Op til 24,5 % 24,5-25 % 25-25,5 % 25,5-26 % Mere end 26 % Kilde: Danmarks Statistik 12

13 Udlicitering på vej- og parkområdet Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Kommunerne varetager i dag en række driftsopgaver på vej- og parkområdet, som de kan vælge at udlicitere til en privat leverandør. Vi måler kommunernes andel af udlicitering af vej- og parkopgaver ved hjælp af den Private Leverandør Indikator (PLI), som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Opgaverne på vej- og parkområdet dækker eksempelvis over vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning, som er en naturlig del af bygge- og anlægsbranchen og ikke en kommunal kerneydelse. "Med et stærkt offentlig-privat samarbejde sikrer vi, at opgaverne bliver løst bedst og billigst, så skattekronerne løber længst muligt på literen." - Knud Kristensen, Formand, Dansk Byggeri Nordjylland AKF har i en rapport fra 2011 fundet videnskabeligt belæg for, at gevinsten ved udlicitering på de tekniske områder oftest er i størrelsesorden 5-15 %. I en analyse fra Udbudsrådet (2012) fremgår det, at 7 ud af 9 kommuner i analysen har oplevet en økonomisk gevinst ved at konkurrenceudsætte opgaverne på vejserviceområdet. Besparelserne svinger mellem 3 og 28 %. 2 Der er stor spredning i hvor meget, kommunerne udliciterer på vej- og parkområdet. Hos kommunen med størst udlicitering håndteres 92 % af opgaverne af private aktører, mens kommunen med mindst udlicitering kun udliciterer 16 %. Der er altså et voldsomt spænd mellem dem, der udliciterer mest, og dem, der udliciterer mindst. Kommunerne udliciterer i dag opgaver for 4,4 mia. kr. på vej- og parkområdet, hvilket svarer til en PLI på 38 %. Vej- og parkområdet er et kommunalt område, som er meget egnet til udlicitering, da der allerede findes et velfungerende marked for opgaverne. Hvis kommunerne udliciterede så meget, som deres potentiale er, kunne de udlicitere opgaver for yderligere 5,5 mia. kr. Med et forsigtigt skøn på en besparelse på 10 % ved udlicitering ville det frigøre 550 mio. kr. i de kommunale budgetter. KOMMUNAL TOP OG BUND I UDLICITERINGSGRADEN PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET 100 % 80 % 60 % 40 % Gennemsnit for hele landet 20 % 0 % Holstebro Gribskov Frederikssund Samsø Odense Rødovre Dragør Greve Hvidovre Bornholm På baggrund de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på vej- og parkområdet beregnet. Kommunerne er rangeret efter, hvor meget de udliciterer i Definitionen på PLI en bestemmes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri 13

14 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Kommunerne varetager i dag en række driftsopgaver på vej- og parkområdet, som de kan vælge at udlicitere til en privat leverandør. Opgaverne på vej- og parkområdet dækker over eksempelvis vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning, som er en naturlig del af bygge- og anlægsbranchen og ikke en kommunal kerneydelse. Det er meget positivt, at så mange kommuner har haft fremgang i udlicitering af vej- og parkopgaver i de seneste år, og at udliciteringsgraden i dag er markant højere på vej- og parkområdet end på andre driftsområder. Det viser, at kommunerne ser private virksomheder som en del af løsningen på at få skattekronerne til at række længst muligt. 2 UDVIKLINGEN I PLI PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET FRA 2007 TIL 2012 Udliciteringsgraden har udviklet sig meget forskelligt på tværs af kommunerne siden Ti kommuner har haft en tilbagegang i udliciteringsgraden på mere end 10 % i løbet af perioden, mens kommunen med størst fremgang i udliciteringsgraden udliciterer 45 %-point mere i dag end i Knap to tredjedele af kommunerne har dog en højere PLI i dag end de havde i Dansk Byggeri foreslår, at den forpligtende målsætning for kommunernes konkurrenceudsættelse genindføres og hæves til, at kommunerne i 2015 skal konkurrenceudsætte mindst 50 % af de tekniske driftsopgaver. UDVIKLING I PLI PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET FOR HELE LANDET 39 % 38 % 37 % 36 % 35 % 34 % 33 % Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Over 10 %-point 0 til 10 %-point 0 til -10 %-point Under -10 %-point Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri På baggrund de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på vej- og parkområdet beregnet. Derefter er udviklingen i %-point fra 2007 til 2012 anvendt til at rangordne kommunerne. Definitionen på PLI en bestemmes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. 14

15 Kommunale entreprenør- og materielgårde Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Kommunerne varetager i dag en række driftsopgaver på vej- og parkområdet, som de kan vælge at udlicitere til en privat leverandør. Opgaverne på vej- og parkområdet dækker over eksempelvis vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning, som er naturlige opgaver for private virksomheder, og ikke en kommunal kerneydelse. 2 Kommunerne bør i højere grad skelne mellem kommunale kerneopgaver og randopgaver. De kommunale randopgaver, som det tekniske område tilhører, bør udliciteres til private virksomheder, der har disse som deres kerneopgaver. Der er ca ansatte inden for de tekniske vej- og parkafdelingen i kommunerne. Antallet af ansatte pr indbyggere i kommunen varierer dog kraftigt kommunerne imellem - afhængigt af i hvor høj grad kommunen udliciterer de kommunaltekniske driftsopgaver. I kommunen med flest kommunalt ansatte på området, er der ansat knap otte mand pr indbyggere, mens kommunen med størst udlicitering ikke engang har én ansat pr indbyggere inden for vej- og parkområdet. KOMMUNALE MEDARBEJDERE PR INDBYGGERE I ENTREPRENØR- OG MATERIELGÅRDE Mindre end 0,5 0, ,5 1, ,5 Mere end 2,5 Antallet af ansatte i de kommunale entreprenør- og materielgårde primo 2012 er sat i forhold til kommunens befolkning i samme år. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 15

16 Tilgængelighed og åbningstider Erhvervsaffald Kommunen er den myndighed der har ansvaret for at drive genbrugspladser og sikre, at både borgere og virksomheder kan bortskaffe deres affald. Det er derfor også kommunen, der skal sikre den fornødne tilgængelighed på genbrugsstationerne, så det er muligt for erhvervslivet at bortskaffe deres affald i arbejdstiden, og sikre den bedst mulige fleksibilitet i virksomhedernes hverdag. 2, at der er stor forskel på tilgængeligheden til de kommunale genbrugspladser. Det er muligt for virksomhederne i 36 af kommunerne at aflevere deres affald i hele peaktiden - defineret fra kl til kl kommuner har åbent mindre end fem timer i peaktiden. Samtidig har flere forsyningsselskaber indgået samarbejder, så man kan aflevere affald i flere kommuner. Således er det muligt for virksomheder i 24 kommuner at benytte flere end 20 forskellige affaldspladser, hvilket øger fleksibiliteten for virksomhederne. Mange virksomheder har dog ikke denne fleksibilitet. I 41 kommuner kan virksomhederne aflevere affald på mindre end fem forskellige genbrugspladser. HVOR LANG TID HAR KOMMUNERNE ÅBENT I PEAKTID Kommuner Op til 5 18 Fra 5 og op til 7 Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri Anm.: Peaktiden er defineret som tidsrummet fra klokken 7 til 16 på hverdag 21 Fra 7 og op til 8 13 Fra 8 og op til 9 MULIGE AFLEVERINGSSTEDER, ANTAL KOMMUNER Mere end 20 affaldspladser 11 til 20 affaldspladser 6 til 10 affaldspladser 5 eller færre affaldspladser 9 timer Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri "Fleksible åbningstider er vigtige for virksomhederne i en travl hverdag. Jeg håber derfor, at flere kommuner vil sikre bedre tilgængelighed for erhvervslivet på genbrugspladserne ved at holde åbent mellem kl. 7 og 16, når håndværkerne er på arbejde." - Albert Christiansen, formand, Dansk Byggeri Vestsjælland For at vurdere tilgængeligheden og åbningstiderne på de kommunale genbrugsstationer, har vi set på fire indikatorer: 2 Hvor tidligt og hvor sent kan man aflevere sit affald (her er det vigtigste, at der er åbent i tidsrummet fra 7.00 til 16.00) 2 I hvor mange kommuner kan man aflevere sit affald inden for samme ordning 2 Det samlede antal timer, der er åbent på pladserne set i forhold til antallet af kommuner, der deltager i samarbejdet 2 Det gennemsnitlige antal pladser pr. kommune Rangordnerne for disse fire indikatorer er vægtet sammen til én rangorden. indikatorerne står i prioriteret rækkefølge. 16

17 Gebyrer Erhvervsaffald Den 1. januar 2012 trådte en ny organisering af affaldssektoren vedrørende virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser i kraft. Ændringen indebar en ny tilmeldeordning, hvor virksomheder kun skulle betale affaldsgebyr, hvis de tilmeldte sig den kommunale genbrugsplads. Kommunerne kan overordnet vælge mellem tre tilmeldemodeller: Bom og vægt, klippekort eller en abonnementsmodel. Efterfølgende har det fra den 1. januar 2013 ligeledes været muligt for virksomheder at krydse kommunegrænsen for at aflevere affald. Det har Dansk Byggeri arbejdet hårdt for, og Dansk Byggeri ser meget positivt på, at det nu er lykkedes at få den fornødne fleksibilitet til virksomheder, som arbejder på tværs af kommunegrænser. Med de nye regler er det vigtigt, at kommunerne sikrer en effektiv kontrol med betaling af affaldsgebyret, så der sikres fair vilkår. 2 Der er meget store forskelle på, hvor meget det koster at aflevere sit affald, og hvordan gebyrsystemet er sat sammen. I nogle kommuner har man en abonnementsmodel, i andre kommuner afhænger prisen af hvilket køretøj, man anvender, eller også betaler man efter vægt. Samtidig er der en del kommuner, som har kombinationer af disse. For at kunne vurdere gebyrniveauet har vi derfor konstrueret tre typer virksomheder og vægtet deres gebyr beløb sammen til én pris. Når man ser på denne sammenvejede pris, er der også store forskelle på priserne mellem kommunerne. I den billigste kommune kan virksomheden aflevere sit affald for kr., mens det i den dyreste kommune koster kr. at aflevere den samme mængde affald. Dermed er den dyreste kommune mere end 18 gange så dyr som den billigste. AFFALDSGEBYR FOR MELLEMSTØRRELSE VIRKSOMHED Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne opkræver en pris pr. gang. Det sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til de virksomheder, der afleverer affald i flere kommuner. En pris pr. gang kan sagtens kombineres med en abonnementsmodel, så virksomhederne har valgmuligheden. Kilde: Dansk Byggeri Op til kr kr kr kr kr. Mere end kr. Ingen oplysninger Der er opstillet tre cases for virksomheders brug af genbrugspladser. For hver af disse cases er gebyret beregnet (hvis der er flere afregningsmetoder i den enkelte kommune, så er den billigste valgt). Derefter er kommunerne rangordnet efter pris, hvor det dog gælder, at kommuner, som kun tilbyder en abonnementsmodel, bliver placeret efter kommuner, hvor man kan betale pr. gang (ligegyldigt om det er via biltype eller vægt). Kommuner, som ikke opgiver deres gebyrer, er placeret på sidstepladsen. 17

18 Administrationsgebyr Erhvervsaffald Med den nye organisering af affaldssektoren er virksomhederne ikke længere tvunget til at betale affaldsgebyr til den kommunale genbrugsplads. De skal kun betale, hvis de tilmelder sig. Jævnfør den nye affaldsbekendtgørelse har kommunerne dog stadig mulighed for at opkræve et såkaldt administrationsgebyr for alle virksomheder, uanset om de er tilmeldt den kommunale genbrugsplads eller ikke. Administrationsgebyret er selvom beløbet er relativt lavt et irritationsmoment for virksomhederne og uforståeligt. Gebyret er i dag en skat, der kun burde betales, når man benytter den kommunale affaldsplads. Gebyret dækker administrationsudgifterne vedrørende til og frameldte virksomheder og andre udgifter til opgaver, der ifølge lovgivningen skal udføres i forbindelse med erhvervsaffald. Det betyder, at de virksomheder, der tilmelder sig en affaldsordning i flere kommuner, skal betale administrationsgebyr i hver kommune. 2 Kommunerne opkræver et administrationsgebyr for administrationen af erhvervsaffaldet. Omfanget af gebyret varierer dog markant mellem kommunerne. I den billigste kommune koster det knap 150 kr., mens prisen i den dyreste kommune er 11 gange højere og lander på kr. Gennemsnitsprisen for alle kommuner er knap 465 kr. pr. år. Der er desuden 18 kommuner, der ikke har oplyst størrelsen på administrationsgebyret i ADMINISTRATIONSGEBYR FOR AFFALDSHÅNDTERING Kommuner Mindre end 250 kr kr kr. Mere end 750 kr. Ingen oplysninger Gebyrerne for 2013 er indhentet på de kommunale hjemmesider. Hvis gebyret ikke er til at finde på hjemmesiden, er kommunen blevet placeret som den dårligste kommune. Kilde: Kommunale hjemmesider og Dansk Byggeri 18

19 Udbudspolitik Udbudspolitik Efter ændringen i den kommunale styrelseslov er det ikke længere et krav, at kommunerne formulerer en udbudspolitik eller en udbudsstrategi. Selvom udarbejdelse af en udbudspolitik ikke længere er et lovkrav, kan det være en rigtig god ide, at kommunalbestyrelsen udarbejder en udbudspolitik og derved tager stilling til de overordnede retningslinjer vedrørende udbudspolitikken i kommunen. Det bør ske i kombination med en udbudsstrategi, der med fordel kan indeholde: 2 En angivelse af, på hvilke områder kommunalbestyrelsen påtænker at udbyde driftsopgaver 2 Konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder for særligt udbudsegnede opgaver 2 Strategi for at nå kommunalbestyrelsens mål for konkurrenceudsættelse 2 En udbudspolitik er en vigtig del af det politiske og strategiske arbejde med udbud og konkurrenceudsættelse. Udbudspolitikken fungerer både som et internt arbejdsredskab, der fastlægger kommunens principper og retningslinjer, og som et eksternt redskab for tilbudsbudsgivere og andre aktører, der får indblik i kommunens politik på området. 78 kommuner har en opdateret politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver, mens 60 kommuner har formuleret en langsigtet strategi for kommende udbud, og 61 har udarbejdet en vejledning eller lignende om sin udbudsproces til mulige interesserede. Det svarer til ca. to tredjedele af kommunerne. UDBUDSPOLITIK I KOMMUNERNE 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Politik Strategi Information, vejledning, Ingen svar håndbog Nej eller lignende Ja Kilde: Dansk Byggeri Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet tre spørgsmål om deres udbudspolitik, som danner baggrund for deres placering. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. "En opdateret udbudspolitik sikrer, at alle udbud træffes på det bedste grundlag, og at udbudsprocessen opnår det bedste resultat for alle parter. Selvom det ikke længere er lovpligtligt, så opfordrer vi alle kommuner til at formulere en udbudspolitik, der fastlægger de overordnede rammer." - Per Johansen, formand, Dansk Byggeri Sydsjælland 19

20 Arbejdsgaranti Udbudspolitik En kommune kan anvende flere forskellige metoder til juridisk og økonomisk at sikre sig i en udbudskontrakt. En af metoderne handler om garantistillelse, hvor kommunen stiller krav om økonomisk formåen hos leverandøren, og hvor banken stiller garanti for, at leverandøren opfylder sin aftale og påtager sig at "lægge ud" for leverandøren, hvis denne misligholder aftalen. Det er vigtigt, at kommunen er bevidst om, at man med et urimeligt garantikrav i virkeligheden risikerer at forværre situationen, fordi det kan afholde potentielle leverandører fra at byde på en opgave, der er i udbud. Simpelthen fordi garantier i den nuværende finansielle situation er vanskelig, og fordi den samlede udgift til garantier vokser sig større end det, som indtjeningsmulighederne kan bære. 2 Det er vigtigt, at kommunen nøje overvejer behovet for garantistillelse i mindre bygge- og anlægsopgaver. Et urimeligt garantikrav kan udelukke mindre virksomheder, der ellers har kompetencerne til at byde på opgaverne. -Louise Pihl, afdelingschef, Dansk Byggeri På tværs af kommunerne er der stor variation i, hvorvidt de stiller krav om arbejdsgaranti, og hvor høj beløbsgrænsen er, før dette krav træder i kraft. Knap hver tredje kommune stiller først krav, når beløbet overstiger kr., mens 15 kommuner stiller krav om arbejdsgaranti ved alle byggeprojekter. To kommuner stiller aldrig krav om arbejdsgaranti. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen arbejder systematisk med garantier, og kun anvender dem i større bygge- og anlægsopgaver, og kun efter konkret vurdering af nødvendigheden af at anvende garantier. Der bør tages hensyn til, at garantistillelse er omkostningsfuldt for leverandøren, og alle garantier under kr. derfor bør undgåes. BELØBSGRÆNSE FOR ARBEJDSGARANTI kommuner Stiller aldrig krav Kilde: Dansk Byggeri Mere end kr. Mellem og kr. Mellem og kr. Op til kr. Ved alle projekter Ingen svar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om sikkerhedsstillelse. Jo højere grænsen er, des bedre er kommunen placeret. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. 20

21 Dialogmøder Udbudspolitik Dialogmøder med erhvervslivet er et godt redskab for kommunen, idet kommunen hermed kan kommunikere sine opgaver og ønsker. Samtidig giver dialogmøderne mulighed for at møde erhvervslivet i øjenhøjde kommuner afholder mindst et dialogmøde om året med interesserede virksomheder, hvor de bliver orienteret om om kommunale byggeprojekter, mens syv kommuner aldrig afholder disse møder. 26 kommuner afholder møder mindst hvert andet år eller sjældnere, hvilket svarer til ca. hver fjerde kommune. Det er vigtigt, at kommunen afholder offentlige dialogmøder om kommende udbud. Det giver virksomhederne en god mulighed for at planlægge langsigtet, og det giver kommunen det bedste grundlag for forberedelse af de kommende udbud. -Jens Koefoed, formand, Dansk Byggeri Bornholm Dansk Byggeris foreslår, at kommunerne som udgangspunkt afholder dialogmøder om kommende udbud mindst én gang om året, hvilket de fleste kommuner også vælger at gøre. HVOR OFTE AFHOLDES DIALOGMØDER Mindst én gang om året Kilde: Dansk Byggeri Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Ingen svar Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om dialogmøder. Jo oftere de afholdes, des bedre er kommunen placeret. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. 21

22 Arbejdsklausuler Udbudspolitik Når en kommune udbyder opgaver, har den mulighed for at gøre brug af arbejdsklausuler. I kommuneaftalen for 2014 mellem regeringen og KL er det aftalt, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Det er Dansk Byggeris opfattelse, at arbejdsklausuler vanskeliggør virksomhedernes muligheder for fri konkurrence i en udbudsrunde. Når kommunerne alligevel anvender arbejdsklausuler anbefaler vi, at klausulen stiller krav om overenskomstens mindsteløn. Når en kommune benytter arbejdsklausuler, så anbefaler Dansk Byggeri, at kommunen i klausulen stiller krav om, at overenskomstens mindsteniveau overholdes i stedet for ILOkonventionens fortolkning af lønniveau. Det vil i praksis betyde, at danske og udenlandske virksomheder kan aflønne deres ansatte ens og dermed konkurrere på lige vilkår. Det skyldes, at brugen af arbejdsklausuler kan stille krav om at ILO-konventionen skal følges, og at danske virksomheder skal betale den egnsbestemte løn, som typisk ligger på omkring 160 kr. i timen, mens udenlandske virksomheder skal følge EU s udstationeringsdirektiv og betale mindstelønnen på fra omkring 115 kr. i timen. Derfor vil en arbejdsklausul, der følger ILO-konventionens lønniveau, være konkurrenceforvridende over for danske virksomheder, der stilles dårligere end de udenlandske virksomheder. Der er flest kommuner, som anvender arbejdsklausuler i deres udbud nemlig 47 kommuner. Samtidig er der 39 kommuner som ikke anvender arbejdsklausuler. Af disse 39 kommuner er der dog 23, som overvejer at anvende dem. Når en kommune vil gøre brug af arbejdsklausuler anbefaler vi derfor, at klausulen stiller krav om overenskomstens mindsteløn. Dette er Dansk Byggeri enige med 3F om, som i en fælles udmelding har slået fast, at grundlaget for arbejdsklausuler med ILO94 skal være respekten for de aftaler, der er indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet. Derfor bør grundlaget i arbejdsklausulen være mindstekravene i overenskomsterne. 2 ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER Nej Overvejer Ja Ingen svar Kilde: Dansk Byggeri Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om arbejdsklausuler. Jo mindre brug af arbejdsklausuler, des bedre er kommunen placeret. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. 22

23 Sociale klausuler og partnerskabsaftaler Udbudspolitik Flere og flere kommuner indfører sociale klausuler for at løse manglen på praktikpladser i blandt andet bygge- og anlægsbranchen, men klausulerne kan have den stik modsatte effekt end den ønskede. Klausuler, der stiller krav om ansættelse af nye lærlinge, kan føre til, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, til de vinder en opgave, hvortil der er knyttet en social klausul. 2 "Sociale klausuler får virksomhederne til at tøve med at ansætte lærlinge, fordi de venter, til de har vundet en opgave. Derfor kan der nemt gå lærepladser tabt, og der er meget papirarbejde ved at administrere klausulerne." - Niels Moestrup, formand, Dansk Byggeri, Østsjælland, at 20 % af kommunerne har indgået partnerskabsaftaler, mens der er 20 %, som hverken har partnerskabsaftaler eller sociale klausuler. Til sammenligning er der 54 % af kommunerne, som anvender sociale klausuler. Af disse er der dog 10 kommuner, som overvejer at indgå partnerskabsaftaler. Dansk Byggeri glæder sig over, at der i kommuneaftalen for 2014 er sket en sidestilling mellem de tvungne sociale klausuler og de frivillige partnerskabsaftaler, som Dansk Byggeri har udviklet. Partnerskabsaftaler er frivillige aftaler, hvor Dansk Byggeri, kommunen og den lokale erhvervsskole forpligter sig til at samarbejde om at skabe flere praktikpladser. Se mere om partnerskabsaftalerne på: INDGÅEDE PARTNERSKABSAFTALER ELLER ANVENDELSE AF SOCIALE KLAUSULER Partnerskab Hverken sociale klausuler eller partnerskabsaftale Ingen oplysning om sociale klausuler og ingen partnerskabsaftale Sociale klausuler men overvejer partnerskabsaftale Sociale klausuler og overvejer ikke partnerskabsaftale Opgørelsen er foretaget på baggrund af dialog med kommunerne samt via kommunernes hjemmesider. Kommunerne er rangordnet i den rækkefølge, som fremgår af landkortet. Det er foretrukket, at der er indgået partnerskabsaftaler. 23

24 Antal erhvervsuddannede Arbejdsmarked og uddannelse De faglærte er kernearbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen og udgør 60 % af de beskæftigede. Branchen uddanner dem selv, og byggeriet er uddannelsessted for ca mennesker, hvilket svarer til omkring 30 % af dem, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Blandt uddannelserne findes både traditionelle uddannelser som tømrer, murer og maler og en række relativt nye uddannelser. De er eksempler på ufaglærte områder, der har udviklet sig til faglærte område fx. struktører, der er faglærte inden for jord og beton, tagdækkere og alu-tømrere. 2 "Det skal være attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. Uddannelserne skal være forbundet med stolthed, et højt fagligt niveau og gode muligheder for videreuddannelse." - Per Engsø, formand, Dansk Byggeri Hovedstaden Der er stor spredning mellem antallet af erhvervsuddannede på tværs af kommunerne. Otte kommuner har mindre end 3 % erhvervsuddannede inden for byggeog anlægsbranchen, mens 24 kommuner har mere end 6 %. Gennemsnitligt er der i hver kommune 5,2 % faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen. Der er dog også en geografisk spredning, som gør sig gældende. Der er eksempelvis markant færre erhvervsuddannede i storbyerne og i Nordsjælland. Dette kan være betinget af højere boligomkostninger. ERHVERVSUDDANNEDE INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG I FORHOLD TIL BEFOLKNINGEN > 6 % 5-4,5 % 6-5,5 % 4,5-4 % 5,5-5 % < 4 % Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højeste gennemførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der kigges både på andelen af erhvervsuddannede uden erhvervsuddannede for bygge- og anlægsbranchen og andelen af erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes hvor det gælder, at jo flere faglærte des bedre. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden, hvor faglærte inden for bygge og anlæg vægter tungere end andre faglærte. 24

25 Beskæftigelse Arbejdsmarked og uddannelse En stor og veluddannet arbejdsstyrke er forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig. Derfor skal vi sikre et samfund, hvor det altid kan betale sig at arbejde og hvor uddannelse, arbejdsmarked og arbejdsmiljø går op i en højere enhed. 2 BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN I 2012 Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i de danske kommuner er på 71,5 % af befolkningen. Der er dog stor variation på tværs af landet. Særligt de større byer samt yderområderne har lavere beskæftigelsesfrekvens, mens Midt- og Vestjylland samt et større område omkring hovedstaden oplever højere beskæftigelsesfrekvens. I universitetsbyerne kan de unge under uddannelse være med til at trække beskæftigelsesfrekvensen ned. Mere end 75 % 72,5-75 % 70-72,5 % 67,5-70 % Op til 67,5 % Kilde: Danmarks Statistik Vi anvender her beskæftigelsesfrekvensen. Den er defineret som antal beskæftigede i forhold til befolkningen. Jo større beskæftigelsesgrad des bedre. 25

26 Langtidsledighed Arbejdsmarked og uddannelse Det er vigtigt med et dynamisk arbejdsmarked, hvor virksomhederne har adgang til en velkvalificeret og opdateret arbejdsstyrke med de rette kompetencer. Det er kommunerne og jobcentrenes ansvar at sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der har sværest ved at komme ud af ledigheden, har høj prioritet, således at langtidsledighed forebygges og afhjælpes. 2 Der er stor forskel blandt kommunerne på, hvor stor en andel af de ledige, som har været ledige så længe, at de er blevet langtidsledige. I 15 kommuner er der mere end 30 % langtidsledige, mens der i 20 kommuner er mindre end 20 % langtidsledige. Gennemsnittet for hele landet er ca. 25 % langtidsledige. Kommunen med den største andel langtidsledige har en andel på ca. 36 %, mens kommunen med den laveste har en andel på ca. 7 %. ANDEL LANGTIDSLEDIGE I KOMMUNERNE Mindre end 20 % 20 % - 22,5 % 22,5 % - 25 % 25 % - 27,5 % 27,5 % - 30 % Mere end 30 % Kilde: Langtidsledige er defineret som bruttoledige personer, der inden for de seneste 52 uger har været ledige i mindst 80 % af tiden. For at regne andelen ud tager man således antallet af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige. Der er analyseret på ledigheden for første kvartal