BOFs Medlemsblad Elektronisk udgave

Transkript

1 BOFs Medlemsblad Elektronisk udgave NR. 1 JANUAR ÅRGANG Side 1

2 MEMLEMSMØDET I JANUAR ER ET VOLIEREBESØG MED MORGENKAFFE Mødet er søndag den 12. januar 2014 kl hos Ida og Peer Jørgensen, Villumsvej 2, 6683 Føvling Vi starter med kaffe og rundstykker og måske en lille en til halsen, herefter har Tage Andersen lovet at komme og fortælle lidt om sit mangeårige opdræt af græsparakitter. Kaffen er til den sædvanlige billige pris. (30 kr.) Tilmelding til Peer tlf eller mail: idapeer@paradis.dk senest den torsdag den 9. januar BESTYRELSESMEDLEMMER SØGES. Allerede på nuværende tidspunkt står det klart, at der på den kommende generalforsamling i februar, skal findes nye medlemmer til bestyrelsen i vores forening. Leif blev sidste år valgt for en 1-årig periode, og han har besluttet ikke at genopstille til bestyrelsen. Derudover har Thomas valgt ikke at genopstille som kasserer. Han afslutter sin uddannelse i januar, og han er ikke sikker på, at han fremover vil blive boende i området, og derfor vil han ikke binde sig til en bestyrelsespost. Status er altså at vi til generalforsamlingen i februar, skal have fundet to nye medlemmer til bestyrelsen, hvoraf kassererposten er den ene. Derfor vil vi opfordre til, at man overvejer om man kunne tænke sig at bidrage med sin arbejdskraft i bestyrelsen. Hvis man er interesseret i at høre nærmere om, hvad bestyrelsesarbejdet præcist indebærer, er man naturligvis velkommen til at kontakte bestyrelsen, for at høre nærmere. Med venlig hilsen bestyrelsen Side 2

3 Bramming Specialoptik ApS Aut. Optometrist - Kontaktlinsespecialist Bo Skjøde Knudsen Storegade Bramming Tlf Fax FORMANDEN HAR ORDET Nu hvor jeg sidder og skriver dette indlæg, nærmer julen sig. Vi har netop afholdt årets sidste arrangement, nemlig præmieoverrækkelse og julebanko. Her må jeg erkende, at der var super tilslutning godt 50 personer mødte op denne aften. Næsten alle gik hjem med hænderne fulde, enten pokaler og diplomer fra udstillingen eller gevinster fra banko eller det amerikanske lotteri. TAK til alle, som har givet en hånd med i årets løb, uanset hvad I har hjulpet med. TAK til alle vore sponsorer. Vi starter 2014 op med et søndags formiddags kaffemøde læs mere andet steds i bladet. Herefter er det generalforsamlingen det gælder, se også her indkaldelsen andet steds i bladet. Vi håber, at der er et par friske medlemmer iblandt jer, der melder sig på banen til bestyrelsen. Peer Jørgensen formand Side 3

4 NYT TELEFONNUMMER Lige en vigtig oplysning fra Hanna og Knud E. Gissemann. De ændrer tlf. nr. til BRAMMING BYGGELAGER Bramming Byggelager A/S Industrivej 30 Tlf Bramming Fax VINDER Af gratis kontingent 2014 for uopfordret indsendte artikler til bladet er: Harald Pihlkjær vi ønsker TILLYKKE og takker for indlægget J a k ob h a r hø rt - at BOF s skal betale kontingent efter om man vil have bladet postomdelt eller elektronisk - at BOF s medlemmer skal give bestyrelsen besked, hvis de har forslag til arrangementer i 2014 NYE MEDLEMMER Heidi Lund og Bo Pedersen, Lyngbovej 2, Vrøgum, 6840 Oksbøl Kaj H. Pedersen,.Solvænget 17, Roager, 6760 Ribe Velkommen i foreningen Side 4

5 Generalforsamling Der indkaldes ifølge vores vedtægter til ordinær generalforsamling torsdag den 13 februar 2014 Dagsorden bringes med februarbladet i slutningen af januar 2014 HUSK: Kontingentet skal være betalt inden generalforsamlingen, ellers ingen stemmeret! Bestyrelsen Stalden er fyldt op med Foder til hobbydyr Undulater, Kanarie, Parakit og Tropeblanding papegøje, hampfrø, blå valmue, opmadningsfoder mm. Div. vildfugle blanding og Solsikkefrø Tjæreborg Handelscenter Tradsborgvej 34, Tjæreborg Tlf mobil Åbningstider. man-fre lør Tirsdag lukket Side 5

6 FØLGENDE RINGSTØRRELSER ER PÅ LAGER. Lukkede årsringe: 2,3 mm, 2,5 mm, 2,7 mm, 2,9 mm, 3,2 mm, 4,0 mm, 4,5 mm, 5,0 mm, 5,5 mm, 6,0 mm og 7,0 mm Åbne aluminiumsringe: 4,0 mm, 4,5 mm, 5,0 mm, 5,5 mm, 7,5 mm, 9,5 mm og 11,0 mm FUGLEBIKSEN Husk I kan købe de nye Årsringe, Åbne årsringe (skal bestilles) Åbne ringe og Kunststofringe i jeres fugleforening. Kontakt Jens Peter Christiansen på tlf , mobil fam.christiansen.jas@mail.tele.dk Rolighedsvej 10, 6330 Padborg Tel www. Fuglebiksen.dk - Mail: mbs@bbsyd.dk Åbningstider: Vi har ikke faste åbningstider, men har altid åben når vi er hjemme, også weekend - ring gerne i forvejen OBIE FRØ Det bedste frø til dine fugle. Vi forhandler bl.a. også: Aves lorifoder, Cédé, Druesukker, Nekton, Quiko, Claus, Pollen, Obie og Avian æggefoder, Nutribird & Pretty Bird pellets, redematerialer, vitaminer og mineraler. Melorme og frosne foderdyr, tilbehør m.m. Vi kommer rundt på udstillinger og markeder, og vil du være sikker på, at vi har de varer, du ønsker, er du meget velkommen til at bestille i forvejen. Dette gælder særlig for frø i hele sække, som vi ellers ikke har med. Vi sender gerne med Post Danmark eller fragtmand. (Webshop undervejs) Side 6 Husk: Vi sælger LDF ringe

7 ORANGEBUGET GRÆSPARAKIT Neophema chrysogaster Den fik sit systematiske navn helt tilbage i 1790: Psittacus chrysogaster af Latham (John Latham var englænder og blev født i Han døde i 1837 og havde da navngivet utallige fugle og skrevet mange store værker). For os, der holder fugle i fangenskab, har han i 1820'erne og 1830'erne skrevet en masse om, hvilke fugle han selv har holdt og opdrættet. Det er ikke småting. Han skrev om den i Indian Ornithology. Fuglen blev fanget på Tasmanien af medarbejdere på kaptajn Cooks tredie rejse. En beskrivelse af den: Den er ren græsgrøn på oversiden, og det blå pandebånd er kantet af en lysere linie øverst. Hovedsiden har kun med gulligt islæt. Brystet er gulliggrøn gående over i kromgult på bugen og underhalen. Der er en stor orange plet på bugen. Vingerne er grønne med et ultramarint bånd på ydervingen fulgt af et lysere turkisfarvet over på vingebuen. Midterste halefjer er grønne med islæt af blåt, mens de øvrige er bredt kantet med spidser af gult. Hunnen er mørkere grøn, og pandebåndet smallere og uden øverste kant. Den er knapt så orange på bugen. Ungfugle er salviegrønne mest lyse på gump og hale. Længden er ca. 20 cm. Ringstørrelsen er 4,5 mm. I naturen Den findes på Tasmanien og øerne i strædet til Australien. Desuden i kystegnene fra det centrale Victoria vestpå til det sydøstlige South Australia. Den findes mest langs kysterne, men på Tasmanien også inde i landet, hvor den holder til på græsland og områder med let skov. Den er mest set parvis eller i små flokke, og om dagen søger den føde eller hviler i en busk, hvor dens farver skjuler den godt. Det mest almindelige fødesøgningstidspunkt er næsten før daggry og efter mørkets fald, men selvfølgelig også i perioder deromkring. Den yngler på Tasmanien og trækker til fastlandet udenfor yngletiden. Midt under trækket er der nogle øer bl.a. Kings Island og her hviler de ofte. Når de når fastlandet, så spreder de sig langs kysten og de kan træffes over måske 100 km. kystlinie. Selve trækket finder sted om natten. Den er ret sky og ikke nem at komme nær. Bliver den forskrækket, flyver den højt til vejrs for så at falde hurtigt ned til lidt over jordniveau og så flyve langs jorden og væk. Den kan ses sammen med bl.a. elegant og blåvinget. Dens føde består mest af frø fra græsser og buske, men desuden også frugt, bær, blomster og insekter og larver. Side 7

8 Yngletiden begynder i november, og i december så er den mere eller mindre ovre. Reden er i huller i træer, men der er blevet fremsat formodning om, at den skulle kunne yngle på jorden under fremhængende klipper. Den lægger omkring 4 æg, og rugetiden er ca. 21 dage. Ungerne forlader reden ca. 5 uger gamle. Voksendragten får de først sent, omkring 8 til 9 måneder efter at have forladt reden (de sidste oplysninger bygger på iagttagelser fra fangenskab). Den yngler i en blanding af eucalyptus- og regnskove ofte i ret øde områder. Det er et barskt område, idet der ofte blæser kolde vinde fra Antarktis. Efter yngletiden træffes de også i områder med landbrug, saltsletter, strande m.v. inden efterårstrækket. Det en art, som er meget truet i naturen og man har gennem nogle fulgt bestanden, der har ligget mellem stk. I det Australske fuglehold regner man med der er mellem 100 og 150 fugle. Den yngler rimelig godt i fugleholdet dernede, men ikke ret meget mere en der kan sættes et halv hundrede fugle ud årligt. De udsætninger har dog tilsyneladende ikke forøget bestanden i naturen nævneværdigt til trods for at de rent faktisk klarer sig godt efter udsætningen. Tilbage i 1980 blev der etableret et beskyttelsesteam for den, og siden er der etableret en del områder med græsser, hvor de kan finde føde både på Tasmanien, Kings Island og i Victoria. Yngleområder på Tasmanien bliver overvåget og unødig vegetation bliver afbrændt. I de senere år er flere organisationer gået med ind i arbejdet, bl.a. med at holde uønskede planter væk fra potentielle fødesøgningsområder, skyde kaniner og andre skadedyr. Man er ligeledes blevet bedre til at informere om de tiltag, man har gang i, således at lokalbefolkningen kommer med i projektet. I fugleholdet I fangenskab er den meget lidt kendt, og de få opdræt der har fundet sted, tilføjer ikke noget nyt. En opdrætter i Australien beretter om, at der var meget lidt interesse for at arbejde med denne fugl blandt andre opdrættere, idet man mente at chancen for, at den blev etableret i fugleholdet var lille. Derfor slap han sine fugle ud igen! En ting gør han opmærksom på, og det er, at den ikke er særlig glad ved megen varme. Den har været opdrættet i Holland i 70'erne. Den er fredet i Australien. Side 8

9 v/ Aut. El-installatør Carl Pedersen Øster Vedstedvej 52, 6760 Ribe Telefon / Giro Hårde hvidevarer: Salg og service. Også når det drejer sig om POKALER Storegade Bramming Tlf optimal@brammingnet.dk www. optimal-bramming.dk For dine øjnes skyld Side 9

10 KONTAKT PERSONER I BRAMMING OG OPLANDS FUGLEVENNER Formand: Peer Jørgensen, Villumsvej 2, 6683 Føvling Tlf idapeer@paradis.dk Næst formand og opdræts konsulent. Jan Mathiesen Merkurvænget 12, 6710 Esbjerg V, Tlf buus@esenet.dk Kasserer og Webmaster: Thomas Jochumsen, Ternevænget 12, 6760 Ribe. Tlf mrjochumsen@yahoo.dk Sekretær: Jesper Jørgensen,Vestergade 13, 6650 Brørup Tlf jpj07@live.dk Bestyrelsesmedlem Leif Hansen, Smedebakken 46, Starup, 7200 Grindsted Tlf lh@mail.dk Redaktionen Gurli Christiansen, Jasminvej 27, 6740 Bramming, Tlf fam.christiansen.jas@mail.tele.dk Manuskripter og annoncer skal være redaktionen i hænder senest d. 15. for at komme med i førstkommende blad. Annoncer må gerne ringes ind Opdrætskonsulent Jens Peter Christiansen, Jasminvej 27, 6740 Bramming Tlf fam.christiansen.jas@mail.tele.dk post@fuglevenner.com web adr. Bramming, Rødding, Ribe, Holsted, Vejen og Brørup s Fugleforening. Side 10

11 KONTAKT PERSONER I BOFs UDSTILLINGSUDVALG.. Formand: Gert Hansen Overmarken 65, 6670 Holsted. Tlf / Gert65@stofanet.dk Laura Hansen Overmarken 65, 6670 Holsted. Tlf / Lmeng@stofanet.dk Conny Laumann Grønnegade 1, 6690 Gørding. Tlf / Laumann66@hotmail.com Knud E. Gissemann Syrenvej 12, 6740 Bramming. Tlf hkgissemann@mail.dk Erik Hjortborg Rønnebærparken 142, 6760 Ribe. Tlf erik.hjortborg@gmail.com Gitte Rosenbæk. Sdr. Lourupvej 18, 6690 Gørding. Tlf gitterosenbaek@mail.dk Side 11

12 Side 12

13 BENT TØNDER KARROSERIVÆRKSTED INDUSTRIVEJ BRAMMING TLF v/ Benny Løgstrup Tømmergangen Ribe Tlf Støt vores annoncører De støtter os DIN TØJMAND NØRREGADE BRAMMING TLF En fuglerede i Sydafrika.. Vi ved jo alle, hvor Sydafrika ligger, men vi er nok ikke så mange der ved, at den første besøgende var den portugisiske søfarer Bartholomeus Diaz, der i 1485 sejlede forbi Sydafrikas sydspids. Han måtte dog opgive sin plan om at komme til Indien, og på vejen tilbage kom han til Kap - som han kaldte "Alle Stormenes Kap". Åbenbart har der blæst en kende der. Kong John den Anden byttede dog navnet ud med Kap det Gode håb, måske fordi vejen til Indien nu var åben, og der var. jo ingen grund til at gøre de sørejsende skræmte. Forresten kom Vasco da Gama også forbi den 11.november 1497 på sin vej Side 13

14 jorden rundt. Da blæste der også en kende, og han kom først i land den 24. november noget øst for Kap. Alle de skærmydsler om, hvem der havde Kap og optakten til Boerkrigen skal jeg nok lade være at skrive om, men det er ellers ret interessant. Ham, der giver den første beskrivelse af gedeparakitten: svenskeren Sparrman, befandt sig i Kaplandet, da Cook kom forbi på sin 2. rejse til Stillehavet, og Sparrman tog med der. Lichtenstein, der var en af grundlæggerne af Berlin Naturhistoriske Museum var også i Kaplandet omkring som læge og lærer hos den hollandske guvernør. Englænderne smed hollænderne ud i 1806 og beholdt landet op til 1857, hvor Den Sydafrikanske Republik med Prætorius som den første valgte præsident blev dannet af boerne. Ikke at forveksle med Den Sydafrikanske Union, som landet vi kender som Sydafrika egentlig hedder. Den kom først i Pretoria, der er hovedstad er selvsagt opkaldt efter Prætorius - boerføreren. Hvorfor nu alt dette? Jo, jeg er rendt over en artikel, som en dyrlæge skrev i Han havde været i tjeneste i Sydafrika. fra og netop i årene 1880 og 81 havde man den første Boerfrihedskamp. Mens han var rundt for at købe remonteheste op til Cavalry Brigade, så han hos en grå lille, kraftig, kastreret hest, at dens hale havde en mærkelig uglet facon. Efter at hesten var kommet til Fort Napoleon efter flere dages march, blev den anbragt som flanke i King's Dragoon Guards. Næste morgen efter reveillen bemærkede en officer fra troppen en lille mørkfarvet fugl komme flyvende og gemme sig i enden af halen. Lidt efter kom den frem igen, søgte føde og vendte tilbage. Det fremkaldte selvsagt en del nysgerrighed og halen blev undersøgt af flere. Herved blev der fundet en lille fint formet rede med en diameter på ca. 3 tommer og hele 6 fra top til bund. Den var fint foret med korte kastaniebrune hår, der ved nærmere eftersyn viste sig at stamme fra de røde transportokser og ikke fra heste. Det, der dog forundrede dyrlægen mest, var, at fuglen måtte have fulgt med hesten fra opdrætteren i Transvaal og til militærlejren i Zululand. Normalt blev hestenes haler klippet tæt, når man købte dem, for på den måde lettere at kunne skelne dem fra de civiles heste. Man klippede nu halen,og det var ikke særligt let. Senere blev hesten overført til kampzonen for at supplere op, og den døde ved Fort Newdigate. Nu er landskabet i Transvaal og Zululand næsten helt uden træer og buske, og da nætterne er ret kolde, kan man forestille sig en fugls glæde ved at finde et beskyttet sted nær en varm krop. Reder af hestehår er dog ikke ukendte, men det er dog l. gang jeg har hørt Side 14

15 om en i en hestehale. Der findes en meget smuk rede af en skovvæver (Malimbus) lavet helt af hestehår i et museum i Chicago. Mange fugle bruger gerne hår til deres reder, og hvem har ikke været så (u)heldig at have en kolibri i byggehumør til at sidde og hive en i de totter, man har på hovedet. I mit tilfælde sad den nu ikke, men svirrede omkring tæt ved og prøvende at trække hår til sig, men de hang nu fast i den ene ende - ku' jeg mærke! I fugleholdet kan det nu ikke anbefales at bruge hår til redemateriale, idet hår er meget stærkt og kommer det til at sno sig om benet på fuglen eller en unge, så kan der let ske en skade. For de der nu ikke tror på fuglen i hestehalen kan jeg oplyse, at man kan selv læse om den i det engelske tidsskrift Ibis side fra JMH 1990 Storegade Bramming Tlf Side 15

16 Side 16