Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Transkript

1 Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende padder. Måske er det fordi, at den lille vandsalamander ikke stiller store krav til sit ynglevandhul, som en del andre padder gør. Kendetegn Den voksne lille vandsalamander måler mm fra snude til halespids. Ude for yngletiden lever salamandrene på land. Lille vandsalamander kendes på sin brune farve og 3 furer i hovedet fra snude og tilbage mellem øjnene. Bugen er gulorange. Hannerne har store mørke pletter på bugen. Hunnerne har kun mørke prikker eller mangler disse. Når den lille vandsalamander findes i vand i yngletiden, er det lettere at kende forskel på hanner og hunner. Hannen udvikler en kraftig, takket rygkam, store sorte pletter langs siden og et lyst blåt og rødt bånd langs den nederste del af halen. Hunnen får ikke en rygkam i yngletiden og har kun små pletter langs siden. Hunnens kloak er lys. Hannens kloak er mørk. Salamanderunger kaldes larver. Den lille vandsalamanders larve kendes fra stor vandsalamanders larve på følgende: Halen hos larven af lille vandsalamander spidser jævnt ud i en spids. Halen hos larven af stor vandsalamander ender i en sylespids tråd. Fotos: Biopix.dk (N Sloth) Levevis Salamanderlarver ånder ved hjælp af gæller. Disse er meget synlige på larverne, da de sidder udvendigt. Ved forvandlingen til voksen, falder gællerne af. Det betyder, at de voksne salamandre skal op til overfladen for at få luft. Når det bliver efterår, skal salamandre til at finde sig et skjul for vinteren. Her kan de så ligge i dvale. Fugtige kældre er et godt sted for salamandre at søge vinterskjul i. Men er kældrene ikke fugtige nok, vil salamandrene tørre ud og dø. Ofte kan det tillige være svært for salamandre at komme ud af kældrene igen om foråret. Salamandre er meget følsomme overfor kunstgødning, som landmanden strøer på landbrugsjorden om foråret og hen over sommeren. Hvis en salamander kommer i kontakt med kunstgødning, vil en del af gødningen blive optaget af salamanderens hud, hvorved den dør. Den lille vandsalamander stiller ikke store krav til sit ynglevandhul. Den kan godt yngle idet, selvom det er svagt eller noget forurenet. Dette er sikkert en af grundene til at lille vandsalamander ikke er så truet som en del af de andre danske padde arter. For mange

2 vandhuller er forsvundet i Danmark gennem de sidste 100 år. Og mange vandhuller er under tilgroning af planter, fordi der bliver gødet kraftigt omkring vandhullet. Derfor er lille vandsalamander som alle andre danske padde-arter totalfredet i Danmark. Føde På land leder den lille vandsalamander gerne efter føde om natten. Da er der ikke så mange fjender fremme. Selvom det er mørkt kan den lille vandsalamander jage ved hjælp af sit syn. Føden består på land gerne af små insekter som myrer, biller, springhaler eller edderkopper, små regnorme eller tusindben. I vand fanger den lille vandsalamander gerne dafnier eller små vandinsekter, der kommer for tæt på den lurende salamander. Tanglopper og vandbænkebidere er også god føde. Den lille vandsalamander er normalt ikke kræsen. Larverne af lille vandsalamander lever gerne af endnu mindre bytte. Små dafnier og vandlopper eller små myggelarver er god føde. Formering Lille vandsalamander søger i marts-maj mod ynglevandhullerne. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Når en hun og han har fundet hinanden, starter et sjovt parringsspil, hvor hannen stiller sig op foran hunnen for at vise sig frem og vifter med halen. Måske synes hun, at han er interessant og følger med. Hannen vil da dumpe en lille pakke med sædceller af på bunden. Hunnen, der fortsat følger efter hannen, vil blive bremset af ham, når hendes kloak er udfor den lille pakke med sædceller. Hvis de er heldige, sætter pakken sig fast ved hunnens kloakåbning, og sædcellerne svømmer op i hunnens kloak og befrugter hendes æg. Ofte lykkes parringen ikke og må gøres om mange gange. Der skal held til at få styret hunnen rigtigt henover pakken med sædceller. Hunnen lægger æg på blade af vandplanter. Bladet rulles sammen om ægget som beskyttelse. Hunnen kan lægge æg i mere end 1 måned efter parring. Når æggene udvikles til larver vokser de hurtigt, hvis der er føde nok i ynglevandhullet. Normalt forvandles larverne til voksne salamandre hen på sensommeren. I nogle ynglevandhuller er fødemængden så ringe, at larverne skal bruge det næste år med for at kunne udvikle sig til voksne salamandre. Når den lille vandsalamander er blevet 2-6 år gamle, er den kønsmoden. Skrevet af AQUA

3 Stor vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af stor vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Den er sjælden i Vest- og Nordjylland. Men noget mere talrig i det østlige af Danmark. Kendetegn En voksen stor vandsalamander måler mm fra snude til halespids. Uden for yngletiden lever salamandrene på land. Stor vandsalamander kendes på sin næsten sorte farve og ofte med hvide små vorter på siden. Bugen er kraftigt gulorange med store sorte pletter. Hunnens kloak er farvet som bugen. Hannens kloak er mørk. Når den store vandsalamander findes i vand i yngletiden, er det lettest at kende forskel på hanner og hunner. Hannen udvikler en kraftig, takket rygkam og et hvidligt bånd langs halen. Hunnen får ikke en rygkam i yngletiden og har ikke noget hvidligt bånd på halen. Salamanderunger kaldes larver. De ånder ved hjælp af gæller. Den store vandsalamanders larve kendes fra lille vandsalamanders larve på følgende: Halen hos larven af stor vandsalamander ender i en sylespids tråd. Halen hos larven af lille vandsalamander spidser jævnt ud i en spids uden at ende i en tråd. Fotos: Biopix.dk (N Sloth) Levevis Salamanderlarver ånder ved hjælp af gæller. Disse er meget synlige på larverne, da de sidder udvendigt. Ved forvandlingen til voksen, falder gællerne af. Det betyder, at de voksne salamandre skal op til overfladen for at få luft. Når det bliver efterår, skal salamandre til at finde sig et skjul for vinteren. Her kan de så ligge i dvale. Fugtige kældre er et godt sted for salamandre at søge vinterskjul i. Men er kældrene ikke fugtige nok, vil salamandrene tørre ud og dø. Ofte kan det tillige være svært for salamandre at komme ud af kældrene igen om foråret. Salamandre er meget følsomme overfor kunstgødning, som landmanden strøer på landbrugsjorden om foråret og hen over sommeren. Hvis en salamander kommer i kontakt med kunstgødning, vil en del af gødningen blive optaget af salamanderens hud, hvorved den dør. Den store vandsalamander stiller større krav til sit ynglevandhul end den lille vandsalamander. Ynglevandhullet skal være rent. Mange vandhuller er forsvundet i Danmark gennem de sidste 100 år. Og mange vandhuller er under tilgroning af planter, fordi der bliver gødet kraftigt omkring vandhullet. Derfor er stor vandsalamander som alle andre danske padde arter totalfredet i Danmark.

4 Føde På land leder den store vand-salamander gerne efter føde om aftenen og natten. Da er der ikke så mange fjender fremme. Selvom det er mørkt kan den store vandsalamander jage ved hjælp af sit syn. Føden består på land gerne af larver, regnorme, insekter, edderkopper eller tusindben. I vand fanger den store vandsalamander gerne dafnier eller vandinsekter som rygsvømmere og vårfluelarver. Haletudser og salamanderlarver er også en lækker sag for den store vandsalamander, der kan finde på at spise sine egne børn. Larverne af stor vandsalamander lever gerne af dafnier og vandlopper eller små vandinsekter og små muslinger. Formering Stor vandsalamander søger i marts-maj mod ynglevandhullerne. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Når en hun og han har fundet hinanden, starter et sjovt parringsspil, hvor hannen stiller sig op foran hunnen og skyder ryg som en kat for at vise sig frem. Han kan stille sig kun på sine forben og rokke frem og tilbage ved trampe med forbenene på skift i bunden. Måske synes hun, at han er interessant og følger med. Hannen vil da dumpe en lille pakke med sædceller af på bunden. Hunnen, der fortsat følger efter hannen, vil blive bremset af ham, når hendes kloak er udfor den lille pakke med sædceller. Hvis de er heldige, sætter pakken sig fast ved hunnens kloakåbning, og sædcellerne svømmer op i hunnens kloak og befrugter hendes æg. Ofte lykkes parringen ikke og må gøres om mange gange. Der skal held til at få styret hunnen rigtigt henover pakken med sædceller. Hunnen lægger æg på blade af vandplanter. Hunnen kan lægge æg i mere end 1 måned efter parring. Når æggene udvikles til larver, vokser de hurtigt, hvis der er føde nok i ynglevandhullet. Normalt forvandles larverne til voksne salamandre hen på sensommeren. Når den store vandsalamander er blevet 3-4 år gamle, er den kønsmoden. Skrevet af AQUA

5 Bjergsalamander Bjergsalamanderen er den sjældneste af Danmarks 3 salamanderarter. Den blev fundet første gang i Danmark i 1948 nær Åbenrå i Sønderjylland. Flere undersøgelser i 1970 erne og 1980 erne viste, at bjergsalamanderen var ved at forsvinde i Sønderjylland. I 1987 startede der et stort redningsprogram, hvor mange nye vandhuller til bjergsalamanderen blev lavet. Og bestanden i Sønderjylland tæller nu flere tusinde dyr. Alligevel er bjergsalamanderen et meget sårbart dyr i Danmark kun forekommende i Sønderjylland og derfor fredet. Denne danske bestand er i øvrigt den nordligste i verden af bjergsalamander. I Europa findes den gerne i bjergrige egne deraf navnet. Kendetegn Den voksne bjergsalamander måler mm fra snude til halespids. Hunnen bliver længst. Uden for yngletiden lever salamandrene normalt på land. Bjergsalamanderen kan dog træffes i vandhuller sommeren over indtil efteråret. Måske skyldes det, at den ikke tåler varme så godt som de 2 andre salamandre i Danmark. Fotos: Frank Joe Hansen Bjergsalamanderhannen kendes på sin orangerøde bug, der er uden sorte pletter eller prikker. Hannerne har på siden først et smalt blåt bånd og et bredere hvidt bånd. Begge bånd brydes af tydelige sorte pletter. Ryggen er gråbrun med utydelige plamager. I yngletiden får hannen en rygkam uden takker, der er gul med sorte prikker. Hunnerne har en gulorange bug, der ligeledes er uden sorte pletter eller prikker. Ryggen er ligeledes gråbrun med utydelige plamager. I yngletiden har hunnen ingen rygkam. På land udenfor yngletiden kendes kønnene på følgende: Hunnens kloak er orange. Hannens kloak er mørk. Salamanderunger kaldes larver. Bjergsalamanderens larve ligner larven af lille vandsalamander en del. Levevis Salamanderlarver ånder ved hjælp af gæller. Disse er meget synlige på larverne, da de sidder udvendigt. Ved forvandlingen til voksen, falder gællerne af. Det betyder, at de voksne salamandre skal op til overfladen for at få luft. Når det bliver efterår, skal salamandre til at finde sig et skjul for vinteren. Her kan de så ligge i dvale. I modsætning til de 2 andre salamander arter overvintrer bjergsalamanderen gerne i vand. Den kan dog også gemme sig på land, men sjældent i kældre. Den er ikke så følsom overfor kulde som lille og stor vandsalamander og kan tåle let frost i korte perioder. Salamandre er meget følsomme overfor kunstgødning, som landmanden strøer på landbrugsjorden om foråret og hen over sommeren. Hvis en salamander kommer i kontakt med kunstgødning, vil en del af gødningen blive optaget af salamanderens hud, hvorved den dør.

6 Bjergsalamanderen stiller ikke de samme krav til sit ynglevandhul, som lille og stor vandsalamander. Ynglevandhullet må gerne være i skygge under træer i skove. Det hænger sammen med at bjergsalamanderen ikke tåler høje temperaturer så godt. Parring og æglægning finder gerne sted ved vandtemperatur på C. I Danmark er ynglevandhullerne gerne meget små og bjergsalamanderen kan godt yngle i vandhuller, selvom de er svagt forurenede. En del ynglevandhuller fungerer således som kreatur vandingshuller, der gødes af kreaturernes afføring. For at bjergsalamanderen fortsat skal have en chance for at overleve i Danmark, er det vigtigt at bevare de små vandhuller, der hvor den findes i dag. Flere områder omkring Åbenrå i Sønderjylland er således i dag fredet. Bjergsalamanderen er som alle andre danske padde arter totalfredet i Danmark. Føde På land leder bjergsalamanderen gerne efter føde om aftenen og om natten. Da er der ikke så mange fjender fremme. Føden består på land gerne af små insekter som myrer, biller, springhaler eller edderkopper, små regnorme eller tusindben. I vand fanger bjergsalamander gerne dafnier eller små vandinsekter, der kommer for tæt på den lurende salamander. Den jager gerne ved bunden af vandhullet, hvor vandet er køligst. Her i mørket er der mere brug for lugtesansen end synet til at jage med. Tanglopper og vandbænkebidere er også god føde. Larverne af bjergsalamander lever gerne af endnu mindre bytte. Små dafnier og vandlopper eller små myggelarver er god føde. Formering Bjergsalamander søger i marts-maj mod ynglevandhullerne. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Når en hun og han har fundet hinanden, starter et sjovt parringsspil, hvor hannen stiller sig op foran hunnen for at vise sig frem. Måske synes hun, at han er interessant og følger med. Han skyder gerne ryg som en kat. Og laver bølgebevægelser med halen for at sende duft-stoffer mod hunnen. Hvis hun er interesseret og berører hans hale, vil han da dumpe en lille pakke med sædceller af på bunden. Hunnen, der fortsat følger efter hannen, vil blive bremset af ham, når hendes kloak er udfor den lille pakke med sædceller. Hvis de er heldige, sætter pakken sig fast ved hunnens kloakåbning, og sædcellerne svømmer op i hunnens kloak og befrugter hendes æg. Ofte lykkes parringen ikke og må gøres om mange gange. Der skal held til at få styret hunnen rigtigt henover pakken med sædceller. Hunnen lægger æg på blade af vandplanter. Bladet rulles sammen om ægget som beskyttelse. Hunnen kan lægge æg i mere end 1 måned efter parring. Når æggene udvikles til larver vokser de hurtigt, hvis der er føde nok i ynglevandhullet. Normalt forvandles larverne til voksne salamandre hen på sensommeren. Når bjergsalamanderen er blevet 2-4 år gamle, er den kønsmoden. Skrevet af AQUA