Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lille vandsalamander Kendetegn Levevis"

Transkript

1 Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende padder. Måske er det fordi, at den lille vandsalamander ikke stiller store krav til sit ynglevandhul, som en del andre padder gør. Kendetegn Den voksne lille vandsalamander måler mm fra snude til halespids. Ude for yngletiden lever salamandrene på land. Lille vandsalamander kendes på sin brune farve og 3 furer i hovedet fra snude og tilbage mellem øjnene. Bugen er gulorange. Hannerne har store mørke pletter på bugen. Hunnerne har kun mørke prikker eller mangler disse. Når den lille vandsalamander findes i vand i yngletiden, er det lettere at kende forskel på hanner og hunner. Hannen udvikler en kraftig, takket rygkam, store sorte pletter langs siden og et lyst blåt og rødt bånd langs den nederste del af halen. Hunnen får ikke en rygkam i yngletiden og har kun små pletter langs siden. Hunnens kloak er lys. Hannens kloak er mørk. Salamanderunger kaldes larver. Den lille vandsalamanders larve kendes fra stor vandsalamanders larve på følgende: Halen hos larven af lille vandsalamander spidser jævnt ud i en spids. Halen hos larven af stor vandsalamander ender i en sylespids tråd. Fotos: Biopix.dk (N Sloth) Levevis Salamanderlarver ånder ved hjælp af gæller. Disse er meget synlige på larverne, da de sidder udvendigt. Ved forvandlingen til voksen, falder gællerne af. Det betyder, at de voksne salamandre skal op til overfladen for at få luft. Når det bliver efterår, skal salamandre til at finde sig et skjul for vinteren. Her kan de så ligge i dvale. Fugtige kældre er et godt sted for salamandre at søge vinterskjul i. Men er kældrene ikke fugtige nok, vil salamandrene tørre ud og dø. Ofte kan det tillige være svært for salamandre at komme ud af kældrene igen om foråret. Salamandre er meget følsomme overfor kunstgødning, som landmanden strøer på landbrugsjorden om foråret og hen over sommeren. Hvis en salamander kommer i kontakt med kunstgødning, vil en del af gødningen blive optaget af salamanderens hud, hvorved den dør. Den lille vandsalamander stiller ikke store krav til sit ynglevandhul. Den kan godt yngle idet, selvom det er svagt eller noget forurenet. Dette er sikkert en af grundene til at lille vandsalamander ikke er så truet som en del af de andre danske padde arter. For mange

2 vandhuller er forsvundet i Danmark gennem de sidste 100 år. Og mange vandhuller er under tilgroning af planter, fordi der bliver gødet kraftigt omkring vandhullet. Derfor er lille vandsalamander som alle andre danske padde-arter totalfredet i Danmark. Føde På land leder den lille vandsalamander gerne efter føde om natten. Da er der ikke så mange fjender fremme. Selvom det er mørkt kan den lille vandsalamander jage ved hjælp af sit syn. Føden består på land gerne af små insekter som myrer, biller, springhaler eller edderkopper, små regnorme eller tusindben. I vand fanger den lille vandsalamander gerne dafnier eller små vandinsekter, der kommer for tæt på den lurende salamander. Tanglopper og vandbænkebidere er også god føde. Den lille vandsalamander er normalt ikke kræsen. Larverne af lille vandsalamander lever gerne af endnu mindre bytte. Små dafnier og vandlopper eller små myggelarver er god føde. Formering Lille vandsalamander søger i marts-maj mod ynglevandhullerne. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Når en hun og han har fundet hinanden, starter et sjovt parringsspil, hvor hannen stiller sig op foran hunnen for at vise sig frem og vifter med halen. Måske synes hun, at han er interessant og følger med. Hannen vil da dumpe en lille pakke med sædceller af på bunden. Hunnen, der fortsat følger efter hannen, vil blive bremset af ham, når hendes kloak er udfor den lille pakke med sædceller. Hvis de er heldige, sætter pakken sig fast ved hunnens kloakåbning, og sædcellerne svømmer op i hunnens kloak og befrugter hendes æg. Ofte lykkes parringen ikke og må gøres om mange gange. Der skal held til at få styret hunnen rigtigt henover pakken med sædceller. Hunnen lægger æg på blade af vandplanter. Bladet rulles sammen om ægget som beskyttelse. Hunnen kan lægge æg i mere end 1 måned efter parring. Når æggene udvikles til larver vokser de hurtigt, hvis der er føde nok i ynglevandhullet. Normalt forvandles larverne til voksne salamandre hen på sensommeren. I nogle ynglevandhuller er fødemængden så ringe, at larverne skal bruge det næste år med for at kunne udvikle sig til voksne salamandre. Når den lille vandsalamander er blevet 2-6 år gamle, er den kønsmoden. Skrevet af AQUA

3 Stor vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af stor vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Den er sjælden i Vest- og Nordjylland. Men noget mere talrig i det østlige af Danmark. Kendetegn En voksen stor vandsalamander måler mm fra snude til halespids. Uden for yngletiden lever salamandrene på land. Stor vandsalamander kendes på sin næsten sorte farve og ofte med hvide små vorter på siden. Bugen er kraftigt gulorange med store sorte pletter. Hunnens kloak er farvet som bugen. Hannens kloak er mørk. Når den store vandsalamander findes i vand i yngletiden, er det lettest at kende forskel på hanner og hunner. Hannen udvikler en kraftig, takket rygkam og et hvidligt bånd langs halen. Hunnen får ikke en rygkam i yngletiden og har ikke noget hvidligt bånd på halen. Salamanderunger kaldes larver. De ånder ved hjælp af gæller. Den store vandsalamanders larve kendes fra lille vandsalamanders larve på følgende: Halen hos larven af stor vandsalamander ender i en sylespids tråd. Halen hos larven af lille vandsalamander spidser jævnt ud i en spids uden at ende i en tråd. Fotos: Biopix.dk (N Sloth) Levevis Salamanderlarver ånder ved hjælp af gæller. Disse er meget synlige på larverne, da de sidder udvendigt. Ved forvandlingen til voksen, falder gællerne af. Det betyder, at de voksne salamandre skal op til overfladen for at få luft. Når det bliver efterår, skal salamandre til at finde sig et skjul for vinteren. Her kan de så ligge i dvale. Fugtige kældre er et godt sted for salamandre at søge vinterskjul i. Men er kældrene ikke fugtige nok, vil salamandrene tørre ud og dø. Ofte kan det tillige være svært for salamandre at komme ud af kældrene igen om foråret. Salamandre er meget følsomme overfor kunstgødning, som landmanden strøer på landbrugsjorden om foråret og hen over sommeren. Hvis en salamander kommer i kontakt med kunstgødning, vil en del af gødningen blive optaget af salamanderens hud, hvorved den dør. Den store vandsalamander stiller større krav til sit ynglevandhul end den lille vandsalamander. Ynglevandhullet skal være rent. Mange vandhuller er forsvundet i Danmark gennem de sidste 100 år. Og mange vandhuller er under tilgroning af planter, fordi der bliver gødet kraftigt omkring vandhullet. Derfor er stor vandsalamander som alle andre danske padde arter totalfredet i Danmark.

4 Føde På land leder den store vand-salamander gerne efter føde om aftenen og natten. Da er der ikke så mange fjender fremme. Selvom det er mørkt kan den store vandsalamander jage ved hjælp af sit syn. Føden består på land gerne af larver, regnorme, insekter, edderkopper eller tusindben. I vand fanger den store vandsalamander gerne dafnier eller vandinsekter som rygsvømmere og vårfluelarver. Haletudser og salamanderlarver er også en lækker sag for den store vandsalamander, der kan finde på at spise sine egne børn. Larverne af stor vandsalamander lever gerne af dafnier og vandlopper eller små vandinsekter og små muslinger. Formering Stor vandsalamander søger i marts-maj mod ynglevandhullerne. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Når en hun og han har fundet hinanden, starter et sjovt parringsspil, hvor hannen stiller sig op foran hunnen og skyder ryg som en kat for at vise sig frem. Han kan stille sig kun på sine forben og rokke frem og tilbage ved trampe med forbenene på skift i bunden. Måske synes hun, at han er interessant og følger med. Hannen vil da dumpe en lille pakke med sædceller af på bunden. Hunnen, der fortsat følger efter hannen, vil blive bremset af ham, når hendes kloak er udfor den lille pakke med sædceller. Hvis de er heldige, sætter pakken sig fast ved hunnens kloakåbning, og sædcellerne svømmer op i hunnens kloak og befrugter hendes æg. Ofte lykkes parringen ikke og må gøres om mange gange. Der skal held til at få styret hunnen rigtigt henover pakken med sædceller. Hunnen lægger æg på blade af vandplanter. Hunnen kan lægge æg i mere end 1 måned efter parring. Når æggene udvikles til larver, vokser de hurtigt, hvis der er føde nok i ynglevandhullet. Normalt forvandles larverne til voksne salamandre hen på sensommeren. Når den store vandsalamander er blevet 3-4 år gamle, er den kønsmoden. Skrevet af AQUA

5 Bjergsalamander Bjergsalamanderen er den sjældneste af Danmarks 3 salamanderarter. Den blev fundet første gang i Danmark i 1948 nær Åbenrå i Sønderjylland. Flere undersøgelser i 1970 erne og 1980 erne viste, at bjergsalamanderen var ved at forsvinde i Sønderjylland. I 1987 startede der et stort redningsprogram, hvor mange nye vandhuller til bjergsalamanderen blev lavet. Og bestanden i Sønderjylland tæller nu flere tusinde dyr. Alligevel er bjergsalamanderen et meget sårbart dyr i Danmark kun forekommende i Sønderjylland og derfor fredet. Denne danske bestand er i øvrigt den nordligste i verden af bjergsalamander. I Europa findes den gerne i bjergrige egne deraf navnet. Kendetegn Den voksne bjergsalamander måler mm fra snude til halespids. Hunnen bliver længst. Uden for yngletiden lever salamandrene normalt på land. Bjergsalamanderen kan dog træffes i vandhuller sommeren over indtil efteråret. Måske skyldes det, at den ikke tåler varme så godt som de 2 andre salamandre i Danmark. Fotos: Frank Joe Hansen Bjergsalamanderhannen kendes på sin orangerøde bug, der er uden sorte pletter eller prikker. Hannerne har på siden først et smalt blåt bånd og et bredere hvidt bånd. Begge bånd brydes af tydelige sorte pletter. Ryggen er gråbrun med utydelige plamager. I yngletiden får hannen en rygkam uden takker, der er gul med sorte prikker. Hunnerne har en gulorange bug, der ligeledes er uden sorte pletter eller prikker. Ryggen er ligeledes gråbrun med utydelige plamager. I yngletiden har hunnen ingen rygkam. På land udenfor yngletiden kendes kønnene på følgende: Hunnens kloak er orange. Hannens kloak er mørk. Salamanderunger kaldes larver. Bjergsalamanderens larve ligner larven af lille vandsalamander en del. Levevis Salamanderlarver ånder ved hjælp af gæller. Disse er meget synlige på larverne, da de sidder udvendigt. Ved forvandlingen til voksen, falder gællerne af. Det betyder, at de voksne salamandre skal op til overfladen for at få luft. Når det bliver efterår, skal salamandre til at finde sig et skjul for vinteren. Her kan de så ligge i dvale. I modsætning til de 2 andre salamander arter overvintrer bjergsalamanderen gerne i vand. Den kan dog også gemme sig på land, men sjældent i kældre. Den er ikke så følsom overfor kulde som lille og stor vandsalamander og kan tåle let frost i korte perioder. Salamandre er meget følsomme overfor kunstgødning, som landmanden strøer på landbrugsjorden om foråret og hen over sommeren. Hvis en salamander kommer i kontakt med kunstgødning, vil en del af gødningen blive optaget af salamanderens hud, hvorved den dør.

6 Bjergsalamanderen stiller ikke de samme krav til sit ynglevandhul, som lille og stor vandsalamander. Ynglevandhullet må gerne være i skygge under træer i skove. Det hænger sammen med at bjergsalamanderen ikke tåler høje temperaturer så godt. Parring og æglægning finder gerne sted ved vandtemperatur på C. I Danmark er ynglevandhullerne gerne meget små og bjergsalamanderen kan godt yngle i vandhuller, selvom de er svagt forurenede. En del ynglevandhuller fungerer således som kreatur vandingshuller, der gødes af kreaturernes afføring. For at bjergsalamanderen fortsat skal have en chance for at overleve i Danmark, er det vigtigt at bevare de små vandhuller, der hvor den findes i dag. Flere områder omkring Åbenrå i Sønderjylland er således i dag fredet. Bjergsalamanderen er som alle andre danske padde arter totalfredet i Danmark. Føde På land leder bjergsalamanderen gerne efter føde om aftenen og om natten. Da er der ikke så mange fjender fremme. Føden består på land gerne af små insekter som myrer, biller, springhaler eller edderkopper, små regnorme eller tusindben. I vand fanger bjergsalamander gerne dafnier eller små vandinsekter, der kommer for tæt på den lurende salamander. Den jager gerne ved bunden af vandhullet, hvor vandet er køligst. Her i mørket er der mere brug for lugtesansen end synet til at jage med. Tanglopper og vandbænkebidere er også god føde. Larverne af bjergsalamander lever gerne af endnu mindre bytte. Små dafnier og vandlopper eller små myggelarver er god føde. Formering Bjergsalamander søger i marts-maj mod ynglevandhullerne. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Når en hun og han har fundet hinanden, starter et sjovt parringsspil, hvor hannen stiller sig op foran hunnen for at vise sig frem. Måske synes hun, at han er interessant og følger med. Han skyder gerne ryg som en kat. Og laver bølgebevægelser med halen for at sende duft-stoffer mod hunnen. Hvis hun er interesseret og berører hans hale, vil han da dumpe en lille pakke med sædceller af på bunden. Hunnen, der fortsat følger efter hannen, vil blive bremset af ham, når hendes kloak er udfor den lille pakke med sædceller. Hvis de er heldige, sætter pakken sig fast ved hunnens kloakåbning, og sædcellerne svømmer op i hunnens kloak og befrugter hendes æg. Ofte lykkes parringen ikke og må gøres om mange gange. Der skal held til at få styret hunnen rigtigt henover pakken med sædceller. Hunnen lægger æg på blade af vandplanter. Bladet rulles sammen om ægget som beskyttelse. Hunnen kan lægge æg i mere end 1 måned efter parring. Når æggene udvikles til larver vokser de hurtigt, hvis der er føde nok i ynglevandhullet. Normalt forvandles larverne til voksne salamandre hen på sensommeren. Når bjergsalamanderen er blevet 2-4 år gamle, er den kønsmoden. Skrevet af AQUA

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Kan n. natur. Padder. krybdyr

Kan n. natur. Padder. krybdyr o Kan n natur Padder & krybdyr Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne,

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Edderkopper - målestok

Edderkopper - målestok Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Tom Kristensen Fribytterdrømme

Tom Kristensen Fribytterdrømme Tom Kristensen Fribytterdrømme I Tom Kristensens digtsamling har vi valgt Min pibe og Parken. Her har vi også valgt et maleri af Ernst Ludwig Kirchner, som hedder Erich Heckel and Otto Mueller playing

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune Naturplejeprojekt for Klokkefrø ved NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0100 Formål: Det er naturplejeprojektets formål at forbedre naturforholdene og skabe særlige levesteder for klokkefrø og andre padder og krybdyr

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han. Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Haletudsen. info og aktiviteter

Haletudsen. info og aktiviteter Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller

Læs mere

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen.

Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen. Forord til læreren. Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen. Tanken med opgaverne til Den fantastiske flugt er, at det skal være sjovt at arbejde videre med det læste stof.

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og tips- og lottomidler til friluftslivet.

Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og tips- og lottomidler til friluftslivet. Udgivet Maj 2011 Danmarks Naturfredningsforening & AQUA Sø- og Naturcenter Titel Vandtjek undersøgelser, eventyr og opdagelsesrejser ved vandhullet Redaktør Ole Laursen Tekster Ole Laursen, Thomas Neumann

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser FANTASY-NOVELLEN Aftale mellem forfatter og læser Fantasy-historier foregår helt og delvist i en opfundet verden, som man også kan kalde en sekundær verden. Denne sekundære verden kan have træk, der ligner

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested. Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen

Læs mere

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven t o te Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven Almindeligt firben Bjergsalamander Bjergsalamander Butsnudet frø Hugorm Lille vandsalamander Lille vandsalamander Løvfrø Skrubtudse Snog Spidssnudet frø

Læs mere

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Sådan kæmmer du lus ud af håret Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere