Data for svaler og mursejler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Data for svaler og mursejler"

Transkript

1 Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget sjældent klippesvale (Ptyonoprogne rupestris) (Syd/Mellemeuropa). På verdensplan er der ca. 80 svalearter. De tre arter der yngler i Danmark hører til en underfamilie (Hirundininae), som er opsplittet i to grupper, den ene Riparia, hvortil digesvalen hører og den anden Hirundo hvortil bysvalen og landsvalen hører. Riparia arterne yngler alle i huller hvorimod Hirundo arterne bygger reder. Data for svaler og mursejler Art Vægt (g) Længde (cm) Vingelængde (cm) Vingefang (cm) Ældste** Ynglebestand (par)*** Status# Digesvale , YT/TG alm. Landsvale * 12,5-12, YT/TG alm. Bysvale ,5 11, YT/TG alm. Mursejler , YT/TG alm. * Voksne fugle, heraf hale 7 cm. Ungfugle er mindre på grund af kortere hale (2 cm) **Ringmærkede fugle ***2014 DOF, egne estimater ud fra optællingsindex # YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst Bestandsændringer: Desværre er specielt digesvaler gået meget tilbage siden midten af 1970erne, og der er måske kun 10-20% af bestanden tilbage. Det er sket over det meste af Vesteuropa, hvorimod de østeuropæiske bestande ikke synes at være påvirkede. Årsagen skal sandsynligvis søges i vinterkvarteret. De vesteuropæiske digesvaler overvintrer i den vestafrikanske Sahelzone, der i perioden har været udsat for tørke. De østligere ynglende digesvaler overvintrer i Østafrika, og har haft bedre forhold i vinterkvarteret. Landsvalen er også gået tilbage i samme periode, om end knap så markant. Til gengæld gik den voldsomt ned fra 1960erne til ind i 1970erne, i den periode hvor landbruget ændrede struktur, og mange af de små brug blev nedlagt (se levesteder). Landsvalen er således et eksempel på hvorledes forholdene i yngleområdet kan påvirke bestandene, hos digesvalen har det sandsynligvis været forhold i vinterkvarteret. Bysvalen ser ud til at holde en nogenlunde stabil bestand. Træk: Alle tre arter er langdistancetrækkere, som overvintrer i Afrika. Alle tre arter yngler også nord for Danmark og i træktiden, både forår og efterår, besøges Danmark af mange trækgæster. Om foråret ankommer de første svaler i slutningen af april. Tilbagetrækket til vinterkvarteret begynder allerede i slutningen af juli og kulminerer i slutningen af august/begyndelsen af september. Der ses dog stadigvæk fugle i midten af oktober. Enkelte efternølende landsvaler ses helt hen i november. Hvornår ses svalerne i Danmark: Nedenstående tabel angiver hvornår de tre svalearter kan ses i Danmark. De mørkeste nuancer angiver når de ses almindeligt, lysere når de aftager i hyppighed. Enkelte fugle ses uden or de angivne rammer men da mest på træklokaliteter. Svaler Digesvale Landsvale Bysvale Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 1

2 Levesteder (habitat) Digesvale: Åbent land og kyst. Digesvalerne yngler i kolonier, og som nævnt ovenfor i huller, som de udgraver i fritlagte grus og lerskrænter. Ofte kan man se at redehullerne følger de blødere lag som er lettest at udgrave. Det vil typisk være i grusgrave og i klinter langs kysterne, oftest højt men selv få meters høje brinker kan benyttes. Typisk ynglelokalitet for digesvale i klint ved kysten med de fouragerende svaler. Gedser Odde. Til højre ses de udgravede redehuller Bysvale: Bebyggede områder. I Danmark lever bysvalen op til sit navn, som den mest urbane af vore svalearter, og er hos os stort set udelukkende tilknyttet menneskelig beboelse. Den anbringer sin rede under tagudhæng på huse og bygninger, helt ind i de større byer. Den oprindelige yngleplads er klipper, som også benyttes i middelhavsområdet. Bysvalen er som digesvalen typisk kolonirugende. Bysvalereder under udhæng. Forskellige bygningsstadier, fra nyligt påbegyndte til reder med store unger. Yderst til højre samles materiale til rede. Landsvale: Åbent land. Som bysvalen er landsvalen i stor udstrækning tilknyttet kulturlandskabet, særligt landbruget, og optræder i mere landlige omgivelser end bysvalen. Den foretrækker at bygge reden indendørs (blev tidligere kaldt forstuesvale), f.eks. i stalde, lader og åbne bygninger i landskabet (den har indtaget mange af fugletårnene, der er dukket op de senere år). Flere par kan godt bygge rede samme sted men den er ikke så udpræget koloniruger som de to andre arter. 2

3 Landsvalereder i fugletårn Føde: For alle tre arters vedkommende består føden af luftplankton, hvilket hovedsagligt vil sige flyvende insekter. By og digesvale mest små og mellemstore byttedyr, hvor landsvalen også tager større bytte som bier og sommerfugle Identifikation: Ud over at de tre svaler kan forveksles indbyrdes, er det kun mursejlere der kan skabe rigtig tvivl om artsbestemmelsen. Af de tre arter er digesvalen den mindste, og landsvalen den største. De har alle tre tydeligt kløftede haler, og landssvalen har desuden forlængede ydre halefjer, og den synes derfor noget større en de to andre. De flyver alle tre meget adræt med skarpe sving, glid, dyk og pludselige stop. Feltkendetegn for svaler og mursejler i flugt Art Overside Underside Hale og vinge Generelt indtryk Bysvale Mørk med tydelig hvid overgump Ensartet hvid Hale, kort kløftet, mørk. Vinge trekantet, inderst fylder den næsten hele kropslængden Kompakt og kontrastrig Hale, kort kløftet, mørk. Vinge trekantet, inderst fylder den næsten Digesvale Ensartet gråbrun, lysere end by og landsvale Hvid men med brunligt brystbånd hele kropslængden Spinkel uden stor kontrast Kløftet, lang med forlængede ydre fjer (ungfugle har ikke forlængede fjer). Hvidt > inderst på halen. Vingen Landsvale Ensartet mørk Hvid med skarp kant til mørk strube trekantet, inderst fylder den næsten Lang, elegant, strømliniet Kort kløftet, holdes ofte samlet. Vingen er smal seglformet. Inderst Cigar med lange smalle Ensartet mørk med lysere strube, som ses i fylder den kun halvdelen af seglformede vinger. Større end Mursejler Ensartet mørk godt lys kropslængden svalerne Landsvale. Mørk overside metallisk blåskinnende, håndsvingfjer dog matte. Rød pande og strube. Lys underside skarpt markeret mod den mørke strube. Hvide pletter yderst på halefjerene. Kløftet hale med forlængede ydre halefjer. 3

4 Bysvale. To (tre)farvet overside. Ryggen mørk metallisk blåskinnende og svingfjer og vingedækfjer brune. Tydelig hvid overgump i kontrast til brun kløftet hale og mørke ryg. Lys underside med lys strube. Virker mere kompakt end landsvalen. Fuglen til venstre tydeligt slidt efter første kuld. Digesvale. Oversiden ensfarvet brun. Undersiden med lyst bryst og strube, adskilt af smalt brunt brystbånd. Vingeundersider brune. Tydeligt kløftet hale. Virker spinklere en de to andre arter. Mursejler til sammenligning. Både overside og underside er mørke. Struben er lys. Vinger lange smalle og seglformede. Mursejleren har samme længde som landsvalen men den kløftede hale, som ofte holdes samlet, har ikke forlængede halefjer, så reelt er mursejleren større og den har også noget større vingefang (42-48 cm mod landsvalens cm). Mursejleren tilbringer, bortset fra rugningen, al tiden i luften, så det man ser er det perfekte flydesign. Læg mærke til at ¾ af vingelængden udgøres af hånden (håndsvingfjerene) og at vingerne inderst kun fylder ca. ½ delen af kropslængden. Feltkendetegn siddende fugle Art Ryg, nakke og overgump Bryst, bug, hale og strube Hoved, øje, næb og ben Ungfugle Bysvale Digesvale Mørk metallisk blåglinsende, vinger brunlige matte. Den hvide overgump ses undertiden igennem de folded vingespidser (håndsvingfjerene) Gråbrun, vingerne og halen lidt mørkere end ryg, nakke og overgump Mørk metallisk blåglinsensde, dog ikke så blå i gløden som bysvale også overgump og Landsvale nakke er mørke Hvid, fra strube til undergump. Halen mørk, kløftet. Hos siddende fugle er kløften undertiden svær at se Undergump, bug, strube og nederste del af bryst hvid (knap så skinnende som hos bysvalen). Brunligt bånd på øverste del af brystet. Hale mørk, kløften ikke udtalt hos siddende fugle Undergump, bug og nederste del af bryst lyst, undertiden creme til rødligt farvet. De forlængede ydre halefjer ses tydeligt. Mørkt bånd på den øverste del af brystet der grænser til den røde strube Isse og pande mørkt blåglinsende som ryg. Kind mørk. Lys hagestribe. Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte ben med fjerklædte tarser (hvide) Isse gråbrun som ryg, svag lys pandeblis.kind gråbrun. Lys hagestribe der går om i nakken. Øjet er mørkt. Kort mørkt næb og korte mørke ben Isse samme mørke blåligt metalglinsende farve som ryg. Rød pandeblis. Kind mørk, nærmest sort. Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte mørke ben Ligner voksne fugle men mattere i farverne. De hvide områder knap skinnende og med lyse brunmelerede kanter. Som voksne fugle men oversidens fjer har lyse kanter (ses ofte hos ungfugle). De lyse områder en anelse mørkere end hos voksne Som voksne fugle men mattere, også pandeblis og strube der er creme til brungult. Undersiden derimod lysere hvid end hos voksne fugle. Halen uden forlængede ydre fjer 4

5 De tre svalearter set fra ryggen, til venstre landsvale, voksen hun (korte forlængede ydre halefjer). Stort set ensfarvet mørk metallisk glinsende, kun håndsvingfjerene er matte. I midten bysvale med ligeledes metallisk glinsende ryg men med matte brune vinger og den hvide overgump ses. Til højre digesvale med brunlig ryg. Svingfjer og hale lidt mørkere. De tre svaler set fra siden. Landsvale med den røde pandeblis, røde strube og mørke bånd over den øverste del af brystet, den lyse underside. De forlængede halefjer, den metallisk glinsende overside og de mattere håndsvingfjer. Isse og hoved metallisk glinsende som ryggen. Bysvalen i midten med den metallisk glinsende ryg, nakke og isse. De brune vinger, den helt lyse underside og strube og specielt for bysvalen de fjerklædte tarser. Digesvalen til højre med brun overside lyse underside og strube samt brunt brystbånd forrest på brystet (ses dog ikke på billedet) Til venstre landsvale med lys bug og bryst med skarp grænse til den mørke strube. Rød strubeplet og pande. Bysvalen i midten med helt lys underside og mørk pande og isse. Endeligt digesvalen til højre med lyst bryst og bug men med brunt bånd hen over forbrystet.. 5

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status Rørhøg Videnskabeligt navn: Circus aeruginosus (L) Gammel han Status Rørhøgen er en almindelig yngletrækfugl i den sydlige og østlige del af landet, langs den jyske vestkyst, og det østlige Jylland. Derimod

Læs mere

1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se

1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se Beskrivelse af observation af Sortterne sp. (Chlidonias niger sp.) med flere karakterer svarende til Amerikansk Sortterne (Chlidonias niger surinamensis) ved Hvide Sande d. 9. oktober 2006. Følgende beskrivelse

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

OPGAVEN PROGRAMMER VÆRKTØJER ARBEJDSPROCESS KVALITETSVURDERING

OPGAVEN PROGRAMMER VÆRKTØJER ARBEJDSPROCESS KVALITETSVURDERING GRAFIK & BILLEDE REDEGØRELSE GRAFIK & BILLEDE 14 OPGAVEN MadDedektiven har fået taget billeder, som han skal bruge på sin nye hjemmeside. Jeg har lånt billederne til at lave en fiktiv magasin-forside til

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom. FCI STANDARD NR 113 BRIARD OPRINDELSESLAND: FRANKRIG Helhedsindtryk: En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFIK & BILLEDBEHANDLING OPGAVE At lave en sammenkopieret naturplakat med ud fra fast billedgalleri. ENESTÅENDE OVERVEJELSER - Hvilke stikord skal min plakat inspireres af? - Skal det være abstract og

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb 1 Indsæt tekstboks og figur Grafiske felter, fx tekstbokse og figurer, placeres efter samme retningslinjer som billeder med hensyn til størrelse, placering og ombrydning. 1.1 Tekstboks Du kan anvende tekstboksen,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Samlevejledning til byg-selv drone

Samlevejledning til byg-selv drone Samlevejledning til byg-selv drone Dette er samlevejledningen. Hvert skridt indledes med en beskrivelse af de nødvendige komponenter, efterfulgt af en generel beskrivelse og et billede. Indhold SDU s byg-selv-drone

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

VEJLEDNING Oktober 2013 USDESIGN MANUAL

VEJLEDNING Oktober 2013 USDESIGN MANUAL VEJLEDNING Oktober 2013 USDESIGN MANUAL 1 DESIGN PÅ BYBUSSER BUSSELSKABETS LOGO FARVE OG MIDTTRAFIK LOGO 75 cm 15 cm Sørens Busser Busselskabets navn/logo (uden yderligere oplysninger) skal placeres på

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Fokusringen er i metal. Så det kan være glat (og koldt); men grebet er sikkert takket være de store riflede fordybninger (bølger).

Fokusringen er i metal. Så det kan være glat (og koldt); men grebet er sikkert takket være de store riflede fordybninger (bølger). Generelt indtryk Soligor 135mm F/3,5 har, hjemme hos mig, et hårdt job. Det skal nemlig leve op til mine andre 135mm objektiver og der er noget af en stiv konkurrence på det flet for 135mm er en meget

Læs mere

2016 Unkeldesign All rights reserved

2016 Unkeldesign All rights reserved Pikachu 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Gul 100 g - Brun 8 g - Lidt sort - Lidt rød - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske fm: fastmaske

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige

Læs mere

Lektion 7 - Fjernelse af farvestik

Lektion 7 - Fjernelse af farvestik Lektion 7 - En meget irriterende ting - især ved ældre indscannede billeder - er en forkert farve, der ligger som et slør hen over billedet eller dele af dette. På ældre billeder skyldes det, at farverne

Læs mere

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol På- og afklædning af overkrop indeholder mange momenter, der påvirkes af personens ressourcer, både hvad angår det mentale, muskelstyrke, balance i den siddende stilling

Læs mere

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax Brunstrubet Aratinga) Det har i nogle år været en problemfugl,

Læs mere

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK

HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK HÆKLET MUMITROLD WWW.MASJASBLOG.DK MATERIALER OG UDTRYK Materialer Hæklenål: 4,5 mm Synål Saks Vat til fyld Forkortelser omg.: omgang lm: luftmaske fm: fastmaske 2i1 fm: 2 fastmasker i næste maske Garn:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL

HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL HÆKLEOPSKRIFT AF MASJA RICHTER AALSTRUP WWW.MASJASBLOG.DK LIDT OM FUGLEN I kan garanteret genkende den søde lille hæklede fugl, for den er nemlig en del af den skønne serie

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter

Læs mere