Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Energinet.dk v/lis Kasten. By Kjellerup. Udløbsdato Lb. nr.

Transkript

1 for ejendommen Sælger: Energinet.dk v/lis Kasten dresse Højtoftevej 2 Postnr Dato By Kjellerup Udløbsdato H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 1B strup By, Hinge Internt sagsnummer Sags nr. : / MHO Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 17 Sælgers oplysninger om ejendommen 19 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 24 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen.

2 H Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage. Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele, bortset fra oplysning om den forventede restlevetid for hovedbygningens tag. en kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. lvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. hesek@mbbl.dk Side 2 af 26

3 H Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) lvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. hesek@mbbl.dk Side 3 af 26

4 H Tillæg og allonger til tilstandsrapporten en kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. llongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal fremskaffe et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen af præmien. Du må gerne vælge et andet selskab, men sælger er kun forpligtet til at betale halvdelen af præmien på den tilbudte forsikring, uanset hvilken forsikring du vælger. hesek@mbbl.dk Side 4 af 26

5 H Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) hesek@mbbl.dk Side 5 af 26

6 H for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 10:10 Sluttidspunkt: 11:40 Vej: Højtoftevej 2 Postnr.: 8620 By: Kjellerup Sælger: Navn: Energinet.dk v/lis Kasten Vej: Tonne Kjærsvej 65, Postnr.: 7000 By: Fredericia Telefon: Mobiltlf.: JKQ@energinet.dk Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: H ( ) Energimærke: ( ) ndre bygningsoplysninger: Der forelå ikke relevant tegningsmateriale ved besigtigelse, ikke synlige konstruktioner er skønnet. Ejendommen er fraflyttet i forbindelse med at elselskab (ejer)har overtaget ejendommen pga. arbejde med ny højspændningsmaster i området. Der gøres opmærksomt på at ejendommen ikke er opvarmet og installationer er afbrudt. Ud over elradiator placeret i stuen for at holde ejendommen frostfri. BEMÆRK VENLIGST T TGETS RESTLEVETID ER KUN GÆLDENDE FOR BEBOELSEN, IFLG. HÅNDBOGEN. Taget skønnes værende fra tilbygningsår 1975, (40 år gammelt) For retningsangivelse betragtes vest fra stuehuset mod gårdspladsen. BYG : Beboelsen inkl. tilbygning. BYG B: Staldbygning. Mod syd og vinkel bygget mod maskinshus. BYG C: Værksted, tidligere stald bygget sammen med staldbygningen. BYG D: Maskinhus mod nord. BYG E: Fyrrum og depot. BYG F: Brændeskur i haven mod syd. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Stuehus til nedlagt landbrug Ejendommen: Ejerbolig Hustype: Stuehus Tilbygning med taghældning Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider kan bygningens tag (bygning ) forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er i dette tilfælde baseret på tagbelægningen Tabelopslag for tagets enkelte dele viser følgende forventede restlevetider: Tagbelægning: 10 år eller længere Undertag: taget er opført uden undertag Inddækning: 10 år eller længere Forventet restlevetid for bygningens tag Ovenfor er angivet den forventede restlevetid for taget, som er baseret på den del af bygningens tag, der har den korteste forventede restlevetid. Vær opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og anvendte byggematerialer. Der foretages altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Vær endvidere opmærksom på, at eventuelle skader, som medfører, at bygningens tags funktion vil svigte inden for overskueligt tid, omtales i tilstandsrapporten under pkt..1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten. Bygnr. Bygn. nvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 Beboelse hesek@mbbl.dk Side 6 af 26

7 H B Staldbygning C Værksted D Maskinhus E Fyringscentral F Brændeskur Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. lle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger 1. Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? BYG : Gulve under faste belægninger laminatparketgulve i stuer og tæpper i værelser er ikke besigtiget. Tag og skunkrum over udnyttelse i tagetagen er besigtiget begrænset i området fra døren som er afblændet med isoleringsplade. Ca. 5 meters radius. Rum i nordlig ende i tagetagen er ikke besigtiget, da gangbro består af løst udlagt brædt på isoleringen. Skader vedr. dette rum undtages helt. Der tages forbehold for installationer, da disse er afbrudt. BYG B: Lofterne i bygningen er ikke besigtigede, da der kan være risiko for at falde igennem bræddeloftet. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Der tages forbehold for evt. punkterede termoruder. Punkterede termoruder er svære at konstatere pga. lys- og/eller temperaturforholdende på besigtigelses- tidspunktet. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? Bygning F (brændeskuret i haven) er ikke medtaget i denne rapport, grundet ringe byggeteknisk stand og det er materialemæssigt udført som simple konstruktioner, så det tjener ikke noget formål at medtage dette i rapporten. Bygningen er stormskadet. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). BYG : realer vedr. udnyttet tagetage stemmer ikke overens med BBR. ý B ý BC ý F ý hesek@mbbl.dk Side 7 af 26

8 H Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. lvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: Beboelse. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Tagbelægningen er af eternitplader og har en smule mosbevoksning primært på vestvendt tagside og mod øst i sydlig ende pga. høje træer. Forholdet gælder primært den ældre tagflade. Note: Mosbegroede tagflader giver en øget nedbrydning af overfladen, derfor bør taget afrenses indimellem. K3 K3 Der er revnet tagplade på tagflade mod syd ved skotrende samt i udhænget mod vest. En del tagplader har overfladeforvitringer og ligger ikke helt tæt til hinanden i samlinger. Note: Der kan være risiko for at fygesne og slagregn kan trænge ind i tagrummet. Der er lysindfald ved rygningen flere steder. Note: Der er forhøjet risiko for, at der kan trænge fygesne og slagregn ind til konstruktionerne. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Der ses lysindfald ved skotrender og de er tætnet med mineraluld. Ved skotrendeplanker ses nogle fugtskjolder. Note: Mineraluld kan være fugtsugende. Der skønnes mindre gennemsivningsskader. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K1 Vindskedebrædder har en del udtørringsrevner og overfladebehandlingen er nedslidt. hesek@mbbl.dk Side 8 af 26

9 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: K2 Bjælkeender ved gavle er uinddækkede, nedbrudte og ses med rådskade. Note: Der skønnes ikke følgeskade. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tagnedløb er flere steder ført ud på terræn. Ved sydøsthjørne er nedløbsrøret faldet af. En del steder hænger tagrenderne. Note: Medfører opfugtning til sokkel og murværket. 1.8 Spær og lægter K2 Der kan i tagrummet ses mindre tegn på opfugtning på lægter og spær. Dette er forårsaget af vandgennemsivning fra taget grundet stand og alder. Note: Der er forskellig tagkonstruktion og forholdet gælder primært den ældre del Isolering K1 Isoleringen ligger generelt noget ujævnt og rodet. Der ligger flere steder plastfolie oven på isoleringen. Der ses nedtrædning ved isolering pga. løst udlagt brædt Gangbro K1 Løst brædt på isoleringsmateriale fra døren og hen mod rummet mod nord. Note: f hensyn til alm. inspektion af tagrummet bør der være gangbro, således isoleringsmaterialet ikke ødelægges ved nedtrædning. Forholdet har medført at loftsrum mod nord ikke kan besigtiges Bemærkninger til skorsten K1 Skorsten er med løse og revnede fuger. lmindelig overflade slid. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Der er generelt en del mindre huller i fugerne i facaderne. Murværket har generelt lidt forskelligt forbandt med forskellige mørtelfugestørrelser. K3 K2 K2 De midterste søjler mod syd og vest er nedbrudte ved terræn. Note: Der er risiko for, at balkonen synker og taget deformeres. Der er flere mindre revner i fuger på sydgavlen, f.eks. over vinduet. Note: Revne over vindue kan være forårsaget af begyndende rusttæring på armeringsjern i overliggeren. Der er revner i fuger over fordøren. 2.4 ltaner K3 Værn og brædder på balkonen har rådskadet træværk. Underliggende trækonstruktion og stolper har nedbøjning og skønnes nedslidt. Note: Der er risiko for person og faldskade, og værnet yder ikke tilstrækkelig beskyttelse. 2.6 Indvendig efterisolering K3 Der er foretaget indvendig efterisolering af ydervægge i den ældste del af huset med skelet og isolering, ses bl.a. i stuen, pga. gammel sokkel og massive mure uden fugtspærre kan der være risiko for fugtoptrængning fra sokkel/mur til forsatsvægge. Note: Der er risiko for at skaden kan udvikle skimmel. Skaden ses ofte i denne type helt gamle massive murkonstruktioner, hvor der ligeledes ikke forefindes fugtsikring mellem sokkel og murværk. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Indvendige døre er slidte og der mangler bl.a. dør mellem gang og køkken, greb er defekte bl.a. på 1 sal. hesek@mbbl.dk Side 9 af 26

10 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: K2 Facadedøre og terrassedøre har begyndende nedbrydning/delaminering. K3 Dør mellem tagetage og tagrum er skimmelbelagt, som følge af kondensfugt, da døren ikke er isoleret. Note: Skimmel i boliger kan være sundhedsfarlig. 3.2 Vinduer K2 Rude i tagvindue er punkteret. Vinduet kan ikke umiddelbart åbnes. K2 Vinduerne er generelt nedbrudte i bunden af rammer samt karme og lister. Der kan ses mindre revner og begyndende nedbrydning af træværket. Der ses stedvis mindre rådskader. Nogle af vinduerne kan ikke åbnes. Vindue i gavl mod nord er rådnet. 3.3 Fuger K2 Der er defekte og løse mørtelfuger om flere vinduer. Der mangler fuge om vindue mod syd i baggang. 3.4 Sålbænke K3 Der mangler sålbænk under vindue mod syd i baggang. Der er knækket sålbænkklinke under vindue mod vest i mellemgang. Note: Der er risiko for fugtindtrængen i murværk under de nævnte vinduer. 4. Fundament/sokler 4.1 Udvendigt terrænfald K1 På terrasse mod sydøst er der kun lille afstand mellem belægning og murværk. 4.2 Sokkel K1 Der er flere mindre revner i sokkel mod syd og nord samt på gavlen mod vest ved tilbygningen. Note: Det vurderes, at revnerne er uden konstruktiv betydning. K2 K3 Sokkelpuds er defekt nogle steder og mangler vedhæftning bl.a. ved nedløb, og sokkelpuds er ikke alle steder fuldført under terræn. Punktfundamenter ved altan mod syd skønnes mangelfulde, da altankonstruktion hænger på midten. Note: Det skønnes midt-fundamentet har sat sig. 4.3 Udvendige trapper K2 Klinkebelægning på begge trapper mangler og er defekte. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K2 Gulv i rum ved siden af forgang er gravet op, og der er ført nye varmerør og vandrør ind i bygningen. Der er gravet et stort hul. K1 Der er ujævnt terrændæk i forskellige niveauer i huset. Note: Skyldes forskellige ombygningstidspunkter. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning K2 I bryggers mangler der gulvbelægning, hvor oliekedlen tidligere har været placeret. K2 K3 Gulvbelægning ved yderdør i bryggers har ikke vedhæftning til underlaget. Der er revnet gulvfliser. Der er enkelte fliser i bad med mangelfuld vedhæftning til underlaget. hesek@mbbl.dk Side 10 af 26

11 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: Note: Da det er i vådzonen, kan der være risiko for vandindtrængning til underliggende konstruktioner. 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K3 Der er enkelte vægfliser i bad med mangelfuld vedhæftning til underlaget. Note: Da det er i vådzonen, kan der være risiko for vandindtrængning til nærliggende konstruktioner. 6.3 Fuger K1 Siliconefuger og fuger i brusenichen har en del mugpletter. Note: Mugpletter på fuger skyldes ofte at fugetypen ikke er tilsat antimugmiddel. 6.4 Gulvafløb K2 Gulvafløb under skab i bad er blokeret med skruetrækker og plast og kan ikke oprenses ordentligt. Note: fløbet er derfor ikke besigtiget. 6.7 Rumaftræk K2 Der er ikke udført rumaftræk fra bad. Der er dog vindue i badeværelset. Note: Det anbefales at udføre rumaftræk, da det sænker luftfugtigheden og forbedrer indeklimaet. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Gulvene i huset er generelt ikke helt plane. Laminatgulvbelægningerne ligger bølgende pga. forholdet. Note: Forholdet er generelt. 7.2 Belægninger K2 Klinker i køkkenet ved spiseplads er knadsende ved betrædning. Klinker mangler vedhæftning og er løse. Der er flere gulvfliser i køkkenet med skader på overfladerne. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Der er fugtskader på væg ved terrassedør i stuen. I rum ved siden af forgang er der fugtskader under den lette beklædning med bløde plader. Note: Forholdet skyldes utætheder ved skotrenden eller tagrenderne. Der kan være fugtskader bag de øvrige lette beklædninger K1 Der er mindre revne i beklædning indvendig i brændeovnen. 8.2 Vægbeklædninger K2 Ydervægge i forgang og rum ved siden af, er beklædte med bløde plader. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K2 Der er beklædning af bløde plader på lofter i forgang og i rummet ved siden af. Note: Bløde plader (cellotex) er ikke godkendte som overflade i boliger på grund af brand mv. K2 Loftsbeklædningen er generelt ujævn, og der er enkelte løse beklædningsplader. I forgangen ses pladeloft defekt og skjoldet. Ligeledes ses loftet i værelset ved skorsten fugtskadet og skjoldet. Der hvor de ældre bjælker er synlige ses de med nogle tegn på nedbrydning efter borebiller. Lofterne på første sal ses generelt med skjolder og fugtskader samt er stedvis løse både i gang og værelse. hesek@mbbl.dk Side 11 af 26

12 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer K1 Radiator i køkken er ikke fastgjort til væggen. K2 Der er rusttæring på en del af varmerør ved radiatorer i køkken og værelser. Ses bl.a. ved radiatorventilerne/termostater Varmeinstallationer K1 Der er ikke monteret radiator i værelse i tagetage. UN Da installationen er afbrudt bør det tjekkes om der er evt. rørskader og det bør undersøges om anlægget virker og forbindelsen mellem fyrrummet og boligen fungere. Note: VVS installationer bør generelt tjekkes da huset har været fraflyttet i en periode. B Staldbygning. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Der er ikke monteret rygningsplader. Note: Der kan være risiko for at fygesne og slagregn kan trænge ind i tagrummet. K3 K3 Tagkonstruktion med lav taghældning mod gårdsplads er delvis nedbrudt og opfugtet. Tagpladerne er ødelagte og utætte genrelt for hele den tagflade. Note: Der må påregnes en ny tagkonstruktion. Der er flere revnede og stormskade tagplader, især mod nord og syd. Note: Der sker følgeskader til underliggende konstruktioner. 1.2 Tagfald K3 Tagfald på staldtaget mod gårdspladsen er udført under vejledning for lægning af eternittag. Note: Derfor er der sket større følgeskader til underliggende konstruktioner. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Skotrender påstaldbygningen er utætte. Gælder alle skotrenderne. Omkringliggende træværk ses opfugtet. Note: Der kan være risiko for at fygesne og slagregn kan trænge ind i tagrummet. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Der er ingen tagrender og nedløb mod vest. Note: Manglende tagrender og nedløb medfører opfugtning til mur og sokler. K3 Tagrende mod syd og ved gårdspladsen er delvis nedbrudt. Nedløb er mangelfulde. Note: En udskiftning må påregnes. Der sker opfugtning til konstruktioner. 1.7 Kviste K3 Kvist mod vest er nedbrudt og mangler inddækning mm. Note: Der kan være risiko for at fygesne og slagregn kan trænge ind i tagrummet. 1.8 Spær og lægter K2 Spær og lægter er generelt nedbrudt og ved de utætheder er der større skader i træværket generelt. Der er rådskader flere steder. 2. Ydervægge hesek@mbbl.dk Side 12 af 26

13 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 2.1 Facader/gavle K2 Der er generelt nedbrudte mørtelfuger og huller i fugerne i murværket. Ses specielt mod syd på gavlen. Note: En reparation af fugerne må påregnes, hvis nedbrydning af murværket skal undgås. K2 K2 Mod vest er der flere mursten med afskalninger. Der er flere revner i murværk mod vest, øst og syd. Mod syd er der større revner over vindue. Overligger er generelt revnet ved bygningen. 2.2 Beklædninger K3 Der er en del skader på gavlbeklædning mod vest. Note: Der kan trænge vand ind ved slagregn. 3. Vinduer og døre 3.2 Vinduer K2 Der er en del punkterede ruder i vinduerne. Der er revnet glas enkelte steder. 3.4 Sålbænke K2 Klinker på sålbænke er defekt og løse. Der mangler sålbænke bl.a. ved vinduet i gårdspladsen mod døren. 3.5 ndet Port K2 Port mod nord er afdækket med pladebeklædning. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K3 I sokkel mod vest, syd og øst er der større revner i soklen. Note: Der er revner i murværket over revnerne i soklen, så det vurderes, at revnerne ikke er i ro. K2 K3 Sokkel er generelt med mangelfuldt puds eller ingen puds, ses bl.a. mod vest. Soklen er begroet. Der er generelt enkelte mindre revner i fundamenterne. Enkelte lidt større revner ses med forløb op i muren bl.a. på gavlen mod syd og øst. Note: Der ses sætningsskader med forløb op i murværket. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K1 Betongulve ligger nogle steder i forskellige niveauer. Der er udlagt belægningssten flere steder. B. Sekundære bygningsdele 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Der er flere områder med afskallet puds og manglende reparationer på de indvendige vægge. K1 Der er generelt en del revner i skillevægge og indvendig på ydervægge. 9. Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K3 Loftsbrædder og etageadskillelsen har nogle steder begyndende nedbrydning. Der er flere steder i staldbygningen nogle områder med kraftig fugtskader og rådskader. Der kan i nordlig ende mod maskinhuset ses nogle rørstøtter. Note: Det er forbundet med risiko for fald og personskade ved færdsel i tag og loftsrummet. hesek@mbbl.dk Side 13 af 26

14 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: C Værksted. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Eternit-tagplader er forvitrede. Der er enkelte plader med mindre revneforløb og afbrækkede kanter. Der er nogle mosbegroninger i samlingerne og kanter. Note: Tagpladerne skønne med mindre gennemsivningsskader. Det må påregnes, at tagpladerne har en forkortet restlevetid. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Inddækninger mod fyrrumsbygningen er manglerfuld. Note: Der kan ses følgeskader indvendigt ved væggene. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Der er ikke tagrende og nedløb mod gårdspladsen. Note: Forholdet medføre opfugtning af nederste bygningsdele. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 På facade mod gårdspladsen er der større huller i fuger, og der er revner midt på muren. Note: En reparation må påregnes. K2 På østgavlen er der flere mursten med afskalninger og udfaldne fuger. Der er en del revner i murværk over portåbning. 2.6 Indvendig efterisolering K3 Der er foretaget indvendig efterisolering af ydervægge med skelet og isolering, pga. gammel sokkel og massive mure uden fugtspærre kan der være risiko for fugtoptrængning fra sokkel/mur til forsatsvægge. Der ses på væggene en del skjolder og fugtskader specielt i bunden mod terrændækket. Note: Der er risiko for at skaden kan udvikle skimmel. Skaden se ofte i denne type helt gamle massive murkonstruktioner, hvor der ligeledes ikke forefindes fugtsikring mellem sokkel og murværk. Ligeledes skyldes forholdet nogle mangler ved tagene. 3. Vinduer og døre 3.3 Fuger K2 Der mangler fuger mellem sålbænkklinker. 3.4 Sålbænke K2 Klinker på sålbænke er med skader og er løse. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Der er enkelte mindre revner i soklen. Der er defekt sokkelpuds. D Maskinhus. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Der er en del tagplader med revner. Der ses lysindfald en del steder i maskinhuset. Der er et par plader mod vest der har støre huller. Note: Der er forhøjet risiko for, at der kan trænge fygesne og slagregn ind til konstruktionerne. Dog sker der normalt ikke større følgeskader og maskinhus er normalt bare ly/læ for maskiner. hesek@mbbl.dk Side 14 af 26

15 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 1.5 Udvendigt træværk ved tag K1 Overfladebehandling på vindskeder er nedslidt. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tagrende er defekt på østhjørne. Nedløb er afsluttet til terræn. Mod vest er der ikke tagrende og nedløb. Note: Medføre opfugtning til nederste bygningsdele. 1.8 Spær og lægter K1 Stålspær ses med rustpletter/overfladerustangreb. 2. Ydervægge 2.2 Beklædninger K1 Overfladebehandling på stålpaderne er afskallet på store dele af bygningen. En del plader har buler mm. K1 Der er skader på beklædning over port mod øst. 3. Vinduer og døre 3.5 ndet Porte. K1 Porte har skadet stålplader. 4. Fundament/sokler 4. Ingen bemærkninger 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger E Fyringscentral. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.2 Tagfald K2 Simpelt stålpladetag med lav taghældning. Note: Medføre øget risiko for følgeskader bl.a. ved samlingerne. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Mangelfulde inddækninger mellem tagkonstruktionerne og sammenbygninger ved det nye tag. Note: Medføre fugtskader, ses både i fyrrummet og værkstedet ved siden af. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Ingen tagrender og nedløb. Note: Medføre opfugtning til nederste bygningsdele Bemærkninger til skorsten K3 Mangelfuld inddækning ved skorsten i fyrrummet. Note: Medføre fugtskader til lofterne. 2. Ydervægge 2. Ingen bemærkninger 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Der mangler afslutning ved døren. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Simpel sokkel i blokke uden puds. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk hesek@mbbl.dk Side 15 af 26

16 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 5. Ingen bemærkninger B. Sekundære bygningsdele 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K2 Loftet er fugtskadet i fyrrummet og er ikke afsluttet. hesek@mbbl.dk Side 16 af 26

17 H Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre 5 2 X 4. Fundament/sokler X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 1 1 X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X 7. Gulvkonstruktion og gulve 1 1 X 8. Indervægge/skillevægge 1 2 X 9. Lofter/etageadskillelser 2 X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Ældre ombygget stuehus bære præg af flere ombygninger og en del nedslidning. Der må påregnes en større istandsættelse før almindelig vedligehold kan påregnes. Der er generelt en del skader vedr. bygningen og det skyldes de mange forskellige konstruktioner. De ældre staldbygninger har generelt nogle skader pga. alder og dårlige utætte tagkonstruktioner. En del nedslidte konstruktioner pga. alder. Værksted/ ældre staldbygning er indvendigt istandsat med har ligeledes nogle følgeskader pga. tagene. Maskinhuset har en del almindelig nedslidning og betragtes som en lidt mere simpelt bygningstype. Fyrrummet og værskstedsrum som er nyere bære præg af manglende færdiggørelse og ligeledes her er der nogle skader pga. dårligt udførte tage og utætheder ved samlingerne. hesek@mbbl.dk Side 17 af 26

18 H Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: lvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Mads Peter Eeg Hoffbeck Firma: factum2 silkeborg p/s Vej: Frichsvej 36 Postnr.: 8600 By: Silkeborg Telefon: Mobiltlf.: Telefax: Rapportdato: Side 18 af 26

19 H Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvordan fandt du den bygningssagkyndige? Hvis på anden vis, angiv hvilken. Min ejendomsmægler bad et forsikringsselskab om at finde én efter aftale med mig 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? Hvis ja, hvem? ngiv venligst firmanavn og evt. lokalafdeling og adresse. EDC, Ebeltoftvej 3, 8960 Randers. Ja Nej Ved ikke 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? Ca. 1 1/2 år. I hvilken periode har du boet på ejendommen? ldrig. 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Hvis ja, hvilke og hvornår? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? Hvis ja, hvilke dele af bygningerne? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: hesek@mbbl.dk Side 19 af 26

20 H Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - yder- og indervægge/skillevægge? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - vinduer/døre? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - lofter/etageadskillelser? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - gulve? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - tage Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? Hvis ja, hvilke og hvornår? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis ja, hvordan? Hvilke skunkrum er der ikke adgang til? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? Hvis ja, hvordan? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? Ja Nej Ved ikke 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? Hvis ja, hvor? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? Hvis ja, hvor og hvornår? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Hvis ja, hvor, hvornår og af hvem? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? hesek@mbbl.dk Side 20 af 26