Benchmarking STATISTIK 2010/11

Transkript

1 Benchmarking STATISTIK 2010/11

2 Årets statistik er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra 265 værker, ud af Dansk Fjernvarmes 407 medlemmer. Dette svarer til indberetning fra 65 procent af medlemmerne, der leverer 81 procent af den samlede fjernvarme produktion. STATISTIK 52. årgang ISSN UDGIVER Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf mail@danskfjernvarme.dk FOTO: Nils Rosenvold Tryk ClausenGrafisk Cikorievej Odense SØ OPLAG 4.200

3 Velkommen til Benchmarking 2010/2011 Det er en løbende proces at udvikle redskaber, der gør det lettere for fjernvarmeværkerne at arbejde med benchmarking. Både erfa-gruppen for benchmarking og Dansk Fjernvarmes sekretariat arbejder meget engageret med denne proces. Det seneste tiltag har været en opdeling af indberetningstidspunktet til årsstatistikken, som danner grundlaget for nøgletal til benchmarking. Afhængigt af hvornår værket har regnskabsafslutning, er indberetningen delt op på to tidspunkter, så den følger tidspunktet for indberetning til Energitilsynets priseftervisning. Denne ændring er sket uden store problemer. Der har kun været enkelte tvivlsspørgsmål blandt medlemmerne, som hurtigt er blevet afklaret. Antallet af indberetninger til dette års statistik viser også, at denne opdeling af indberetningstidspunktet er blevet godt modtaget blandt værkerne - se figur 1. Indberetningen til årsstatistikken 08/09 havde den hidtil laveste indberetningsprocent i de seneste 10 år. De sidste par år er antallet af indberetninger dog steget, hvilket giver forhåbning om, at endnu flere vil indberette fremover. Indberetningerne er ikke kun vigtige i forhold til benchmarking, men også i forhold til at give et billede af udviklingstendenserne i branchen. Vi har ændret en del på dette års udgave af benchmarkingstatistikken, da flere medlemmer har udtrykt ønske om, at den bliver mere vejledende for de værker, der gerne vil i gang med en benchmarking proces, men mangler erfaringer i forhold til at starte den op. Det ønske prøver vi at imødekomme ved at bringe tekster, som er mere informative for de værker, som enten ønsker at starte på benchmarking eller som står i en relativ nystartet benchmarkingproces. Som noget nyt udgives der i år endnu en folder samtidig med benchmarkingstatistikken: Udviklingstendenser i dansk fjernvarme er et nyt tiltag, der skal beskrive nogle af de tendenser, som kan observeres for branchen på baggrund af forskellige statistiske kilder. Vi opfordrer medlemmerne til at læse videre i Benchmarking 2010/2011 og orientere sig om nogle af de nye tiltag, der er på vej inden for Dansk Fjernvarmes benchmarking samt få gode idéer til at starte en benchmarking proces op. Dansk Fjernvarmes sekretariat modtager meget gerne tilbagemeldinger og gode forslag til indholdet i fremtidige benchmarkingstatistikker og årsstatistikker. Figur 1: Kilde: Dansk Fjernvarme 80,00 Antal indberetninger i procent 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 3

4 status på Benchmarking lige nu Erfaringerne og tilbagemeldingerne viser, at der stadig er behov for at gøre det lettere at indberette til årsstatistikken. Overordnet set foregår indberetningerne ganske smertefrit enten via DFF-EDB s forbrugersystem eller via Men der er stadig uklarheder om enkelte elementer ved indberetningen, som sekretariatet vil forbedre i det kommende år. Desuden er der stadig for få værker, der er klar over, at der på Dansk fjernvarmes hjemmeside ligger en vejledning til indberetningen. Vejledningen vil i løbet af det næste års tid blive opdateret for at informere mere om de uklarheder, som har vist sig ved dette års indberetning. Blandt de værker, som forsøger sig med benchmarking, har der været debat om, at det er svært at sammenligne værkerne, da deres konteringspraksis ofte er forskellig. Derfor bad Dansk Fjernvarme i foråret revisionsfirmaet BDO om at undersøge problematikken blandt ti frivillige værker. Det resulterede i en rapport, der blev offentliggjort i september. Med denne rapport har sekretariatet og erfa-gruppen fået et godt redskab til at finde løsninger på de udfordringer, rapporten påpeger. Dette arbejde starter i slutningen af efteråret, og forhåbentlig vil vi kunne se resultaterne allerede i starten af sommeren En stort tak til de ti frivillige værker, der deltog i undersøgelsen. I forbindelse med offentliggørelsen af BDO s rapport blev der i starten af oktober afholdt en temadag om benchmarking. På temadagen var der besøg fra Patriotisk Selskab, som igennem mange år har lavet benchmarking for deres medlemmer. Mange af deltagerne på temadagen var imponeret af, hvor langt Patriotisk Selskab er nået med deres benchmarking - og ikke mindst hvor detaljerede deres analyser kunne blive. Inspireret af dette indlæg vil Dansk Fjernvarmes erfa-gruppe arbejde videre med de gode idéer og erfaringer, som blev præsenteret. På samme temadag blev der præsenteret en model for, hvordan man kan gruppere værkerne. Modellen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under erfa-gruppen og formålet med den er, at det skal være nemmere for et værk at finde andre værker, det kan sammenligne sig med. Modellen blev godt modtaget. Arbejdsgruppen vil arbejde videre med de forskellige input til modellen, og herefter er det meningen, at den skal gøres elektronisk tilgængelig i form af en database. Den samme arbejdsgruppe arbejder også på en model for tre fokusområder. Formålet er her ligeledes at gøre det nemmere for nye værker at målrette og strukturere deres benchmarking proces i den indledende fase. Udadtil er der endnu ikke mange værker, som arbejder målrettet med benchmarking. Men når vi hører, hvad der bliver sagt mellem linjerne, er der alligevel en del værker, som ganske uformelt har et større eller mindre samarbejde med et eller flere værker, hvor de via benchmarking forsøger at drage nytte af hinandens erfaringer. Sekretariatet i Dansk Fjernvarme vil gerne have et overblik over, hvor mange værker der forsøger sig med benchmarking. Derfor opfordre vi alle værker, som i en eller anden grad arbejder med benchmarking, til at kontakte os uformelt og uforpligtende. Det er jeres erfaringer, der kan målrette og forbedre redskaberne til benchmarking som for eksempel dette års udgave af Benchmarking Statistik 2010/11. 4

5 Udviklingstendenser i dansk fjernvarme er en ny publikation, der beskriver den overordnede udvikling i branchen. Benchmarking Statistikken er nøgletal målrettet til sammenligninger værkerne imellem. 5

6 6 Ved at benytte Dansk Fjernvarmes standardkontoplan bliver det nemmere at foretage indberetninger og benchmarke sig med andre værker.

7 Hvordan kommer vi i gang? For et værk, som ikke tidligere eller kun sporadisk har beskæftiget sig med benchmarking, kan det være noget uoverskueligt at starte på en benchmarking proces. Hvem skal vi sammenligne os med? Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på? Hvordan finder vi ud af, hvad der gemmer sig bag tallene? Hvem ligner os? Det siger sig selv, at når man skal benchmarke sit værk med et andet værk, skal man forsøge at finde nogen, som arbejder under de samme betingelser. Et mindre værk i en mindre by vil være meget forskelligt fra et større værk, som leverer varme i en af landets største byer. Men værker, som umiddelbart ligner hinanden i størrelse og placering, kan under overfladen også vise sig at være ganske forskellige. De faktorer, som typisk har størst indflydelse på to værkers sammenlignelighed, er forbrugertætheden, brændselstyperne og om man kun ejer et net og dermed køber varmen, eller om man også er producent af varmen. De forskellige brændselstyper som f.eks. naturgas, solvarme eller flis har stor indflydelse på, hvordan omkostningsstrukturerne i organisationen er bygget op. Alene brændselsprisernes forskellighed har stor indflydelse på de omkostninger, som er bundet på værket. Derfor skal man i sin søgen efter en benchmarkingpartner finde et værk, som har nogenlunde den samme fordeling af brændselstyper, og som forbruger disse i de samme mængder. Et andet vigtigt element for omkostningsstrukturen på et værk er, hvor tæt forbrugerne ligger langs ledningsnettet. I et byområde med mange etageejendomme er forbrugertætheden højere end i et parcelhuskvarter, hvor de enkelte forbrugere er spredt mere ud langs ledningsnettet. Derfor kan man med fordel beregne det gennemsnitlige antal meter hovedledning per måler. Når man efterfølgende forsøger at finde sammenlignelige værker, kan man se på, om de har nogenlunde den samme forbrugertæthed per meter hovedledning som ens eget værk. Det man også skal overveje, når man vil sammenligne sig med et andet værk, er, om man selv producerer varmen eller køber den. Hvis man køber varmen, skal man også finde ud af, om man selv betaler for at få varmen bragt ind i ledningsnettet (dvs. levering ab værk), eller om dette er noget, producenten gør (dvs. levering an net). Ovenstående er nogle af de elementer, som kan være forskellige fra værk til værk, og som man dermed med fordel kan tage højde for, når man skal finde ud af hvor sammenlignelig man er med et andet værk. Hvilke faktorer skal vi benchmarke os på? Når to eller flere værker har fundet sammen og efterfølgende vil i gang med at sammenligne deres nøgletal med hinanden, skal man til at finde ud af, hvilke nøgletal man skal starte med. På Dansk Fjernvarmes hjemmeside bliver denne benchmarking statistik offentliggjort i oktober måned. Siden finder man ved at vælge menupunktet Hent materialer og herefter menupunktet Statistikker. Figur 2: Strukturering af nøgletal Konstaterende nøgletal Nøgletal 1 (F.eks. afkøling over nettet) Forklarende nøgletal Nøgletal 1.1 Nøgletal 1.2 Nøgletal 1.3 7

8 På samme side finder man en detaljeret oversigt over de nøgletal (i form af et regneark), som et værk kan tage udgangspunkt i. Disse nøgletal bliver udarbejdet på baggrund af værkernes årlige indberetninger til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. Det er disse tal, man som værk skal tage udgangspunkt i, når man vil benchmarke/ sammenligne sig med et eller flere værker. Regnearket tager et par minutter at få overblik over, men det er delt op i tekniske nøgletal og herefter økonomiske nøgletal, der igen er opdelt efter, om man bruger standardkontoplanen eller den artsopdelte kontoplan. For de økonomiske nøgletal efter standardkontoplanen fordeler nøgletallene sig på: Produktionsomkostninger per MWh afregnet med forbrugerne Distributionsomkostninger per MWh afregnet med forbrugerne Administrationsomkostninger per MWh afregnet med forbrugerne eller per forbrugsmåler Selvom disse nøgletal er summen af mange forskellige konti, hvor det kan være svært at vurdere om konteringen af udgifterne svarer til ens egen, giver det god mening at tage udgangspunkt i disse nøgletal. Udover at se på om f.eks. distributionsomkostningerne ligger over eller under andre sammenlignelige værker, kan man også vælge at se på, hvordan fordelingen mellem disse tre omkostningsgrupper er. Ud fra dette års gennemsnit, baseret på indberetninger fra værkerne, er fordelingen som det fremgår af tabel 1. Selvom nedenstående er et groft gennemsnit fra hele branchen, som det ikke er muligt for det enkelte værk at sammenligne sig med, giver det alligevel et forslag til, hvordan man kunne vælge at sammenligne sig med et par andre udvalgte værker. Det, der også er interessant at undersøge, er, om fordelingen er konstant over tid, eller om den har ændret sig. Man kan også vælge at gå nærmere ind på de tekniske nøgletal, hvor f.eks. returtemperaturen og afkølingen over nettet er et af de områder, hvor man med fordel kan se på, om andre værker, har fundet en mere optimal måde at gøre dette på. På medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes under Erfa-grupper > Benchmarking har erfa-gruppen for benchmarking beskrevet en række af de nøgletal, man som værk kan vælge at kigge nærmere på, når man vil foretage en mere detaljeret undersøgelse af omkostningerne. At analysere på tallene En ting er at finde ud af, hvilke nøgletal, der er forskellige i forhold til et andet værk. Noget helt andet er at finde ud af, hvad der er årsagerne til disse forskelle, da nøgletallene ofte i første omgang kun konstaterer, hvor der er forskelle, men ikke hvorfor. Det er dette arbejde, som er tidskrævende, og hvor man er tilbøjelig til at give op, når svarene ikke ligger lige for. Hemmeligheden ligger bl.a. i at strukturere sin søgning efter svar. Man kan med fordel begynde at identificere de elementer, som påvirker et givent nøgletal og stille dem op i en grafisk oversigt, se figur 2. Når man har identificeret de elementer, som kan påvirke et givent konstaterende nøgletal, og derefter også opstillet disse elementer som sammenlignelige nøgletal, står man med et antal forklarende nøgletal, som man kan sammenligne med det værk, man har valgt at benchmarke sig med. Blandt disse forklarende nøgletal (nøgletal 1.x) vil der være et eller flere, som giver svaret på, hvorfor nøgletal 1 var højere eller lavere i forhold til et andet værk. Med denne måde at strukturere sine nøgletal på, bliver benchmarking processen mere overskuelig frem for en mere vilkårlig søgning efter svar. Igennem en benchmarking proces vil man ofte opleve, at når man f.eks. forsøger at finde ud af, hvordan man kan reducere udgifterne via tekniske eller organisatoriske løsninger, er der forskelle mellem værkernes udgangspunkter. Det kan f.eks. være nyinvestering i produktionen eller forskellige afskrivningsprofiler. I stedet for at bruge dette alene som forklaringer på forskelle i nøgletallene, er det vigtigt, at man ikke stopper benchmarking processen her. Forskelle i afskrivninger kan være en af forklaringerne, men det bør ikke stoppe en videre sammenligning mellem værkerne. Sortér derfor de forskelle fra, som kan forstyrre billedet. Er afskrivningerne forskellige, er de blot en del af forklaringen, og når det er noteret, kan man trække dem fra. Herefter vil man stå med et nyt nøgletal, som man så kan arbejde videre med. Ved en vedholdende benchmarking proces, hvor man strukturerer nøgletallene og får sorteret forstyrrende forskelle fra, vil man stå med et godt redskab til at undersøge, inden for hvilke områder et sammenligneligt værk har fundet lidt smartere løsninger i forhold til ens eget værk. Tabel 1: Fordeling af omkostninger. Kilde: Dansk Fjernvarme Produktionsomkostninger i kr. pr MWh % Distributionsomkostinger i kr. pr MWh % Administrationsomkostninger i kr. pr MWh 39 6% Samlet i kr. pr MWh % 8

9 Når man skal finde et værk at sammenligne sig med, kan man tage udgangspunkt i værker, der har de samme brændselstyper og mængder samt den samme forbrugertæthed langs hovedledningen. 9

10 Billederne er taget af fotograf Nils Rosenvold i Ebberup ved Assens, september Fjernvarme til Sønderby/ Ebberup er det største ledningsprojekt i Assens Fjernvarmes historie. Over 300 af områdets 530 huse har indtil nu tegnet kontrakt om fjernvarmeforsyning. Og der er stadig tilgang af kontrakter nu, hvor gaderne er ved at blive gravet op. Det er både olie- og naturgaskunder, der skifter til fjernvarme. 10

11 11

12 Fjernvarmeprisen - et vigtigt parameter Prisen på fjernvarme er et af de vigtigste parametre for et fjernvarmeselskab at sammenligne sig på. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men også med konkurrerende opvarmningsformer. Ved benchmarking med andre fjernvarmeværker spiller brændselspriser og dermed de afgifter, der knytter sig til brændslet, en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrændsler og affald, generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 3. Når man benchmarker, bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. Figur 3 er et forsøg på at lave en gruppering, som tager højde for brændselstyper og etableringsår (barmarksværker). Udover de forskelle, der foranlediges af brændslerne, er der yderligere en række punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris, se nederst. Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indflydelse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. Figuren viser de prisforskelle, der kan ligge inden for hver gruppering. At der kan være forskel på det dyreste og billigste fjernvarmeværk ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som har sin forklaring i nedennævnte punkter. For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. Af figur 3 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennemsnittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. En gennemgang af de relativt set billige barmarkskraftvarmeværker på naturgas viser, at de i et eller andet omfang kendetegnes ved samarbejde med naboværket, dvs. værkerne har større fleksibilitet omkring indkøb, drift og administration. I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarmningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med. En realistisk sammenligning mellem fjernvarme med de individuelle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 er forsøgt at lave en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrenceforholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser. Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper. Tabel 2: Opvarmningsform. Kilde: Dansk Fjernvarme Opvarmningsform Investering kr. Virkningsgrad % Pris energi kr./kwh Vedligehold (anslået) kr./år Årlig omkostning (10 år) kr./år Fjernvarme % 0, Olie % 1, Naturgas % 0, Elvarme 0 100% 1, Luft/vand varmepumpe % 1, Jordvarmepumpe % 1, Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer.standardinvesteringsbidrag for fjernvarme. Pris fjernvarme indeholder både fast- og variabel del. El varmtvandsbeholder indeholdt men ikke elradiatorer. Forhold der har indflydelse på prisen Effektivitet Fleksibilitet (flere varmekilder, samarbejde mv.) Afskrivningspolitik Tidligere års over- /underdækning Tilslutningsbidrag Myndighedspålæg om fyringsform og brændselstype Elafregningsform 12

13 Vejledning til indberetningen til årsstatistikken kan hentes på Dansk Fjernvarmes hjemmeside under menupunktet Hent materialer > Statistikker. Figur 3: Varmepriser. Kilde: Dansk Fjernvarme Varmepriser inkl. moms 2011 kr/år Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas 13

14 14 Under menupunktet Indberetninger på medlemsdelen af Dansk Fjernvarmes hjemmeside er der flere vejledende sider om de forskellige indberetninger til Dansk Fjernvarme.

15 Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan AFFALDVARME AARHUS , ,5 399 ALLINGÅBRO VARMEVÆRK A.M.B.A ,9 19 1,9 128 Ja ANNEBERGPARKEN (EON) 95 36,2 9 1,9 251 ANS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,0 15 1,5 273 ANSAGER FJERNVARME ,4 17 1,2 263 ASSENS FJERNVARME ,5 86 1,5 159 Ja AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A ,0 30 1,4 186 Ja AULUM FJERNVARME A.M.B.A ,2 36 1,3 229 Ja BEDSTED FJERNVARME ,8 12 1,6 195 Ja BILLUND VARMEVÆRK A.M.B.A Ja BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 95 1,0 122 Ja BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.M.B.A Ja BOLIGSELSKABET DANBO ,8 26 0,6 151 Ja BORUP VARMEVÆRK ,8 33 1,9 216 BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A , BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A Ja BRANDE FJERNVARME AMBA Ja BREDEBRO VARMEVÆRK A.M.B.A ,4 13 1,2 123 BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK ,2 16 0,9 168 Ja BROAGER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A ,1 25 1,6 152 BROVST FJERNVARME A.M.B.A ,6 56 0,6 311 Ja BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A Ja BRØNDBY FJERNVARME A.M.B.A , ,5 BRØNDERSLEV FORSYNING A/S , ,2 274 BRØRUP FJERNVARME A.M.B.A Ja BÆKMARKSBRO VARMEVÆRK A.M.B.A , BØVLING VARMEVÆRK , CTR I/S DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK A.M.B.A ,8 65 3,3 240 DURUP FJERNVARME ,6 11 1,3 150 DYBVAD VARMEVÆRK A.M.B.A ,5 10 1,2 210 Ja EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,0 60 1,9 273 EGTVED VARMEVÆRK ,6 13 0,7 EJBY FJERNVARME A.M.B.A. 19 1,1 177 Ja EJSING FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A ,2 4 0,8 241 EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK , ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S Ja ENERGIMIDT , ,8 ESBJERG FORSYNING A/S , ,1 313 Ja FARUM FJERNVARME A.M.B.A , ,7 Ja FAXE FJERNVARMESELSKAB 26 1,9 223 FELDBORG KRAFTVARMEVÆRK ,6 7 1,0 223 Ja FENSMARK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 890 Ja FJERNVARME FYN A/S , ,2 367 Ja FFV VARME ,2 63 2,6 225 Ja FJERRITSLEV FJERNVARME Ja FORENEDE KRAFTVARMEVÆRKER A.M.B.A ,5 15 0,8 40 FORSYNING HELSINGØR - VARME A/S , ,6 277 Ja FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A , ,0 187 FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A ,7 18 1,1 176 Ja FREDERIKSBERG FJERNVARME A/S , ,7 329 FREDERIKSSUND (EON) ,9 4 0,

16 Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan FRØSTRUP FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A , Ja FUR KRAFTVARMEVÆRK AMBA , GALTEN VARMEVÆRK Ja GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A ,3 75 0,8 184 Ja GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A ,4 67 1,3 187 Ja GENNER-HELLEVAD-HOVSLUND ,5 15 0,8 213 GEV VARME A/S ,8 125 Ja GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A ,7 42 1,5 226 Ja Gjerlev Varmeværk a.m.b.a ,9 7 1,3 GJERN VARMEVÆRK A.M.B.A ,1 18 1,1 176 GJØL PRIVATE KRAFTVARMEVÆRK GLADSAXE KOMMUNE FJERNVARMEFORSYNING ,2 135 GLYNGØRE FJERNVARMEVÆRK ,1 6 2,1 258 GRAM FJERNVARME ,1 32 1,4 249 Ja GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A ,2 1,6 Ja GRÆSTED FJERNVARME ,6 23 1,5 278 Ja GRÅSTEN VARME A/S Ja GULDBORGSUND FORSYNING VARME , GØRDING VARMEVÆRK A.M.B.A ,1 20 1,5 172 Ja GÅRSLEV FJERNVARME A.M.B.A ,0 9 1,0 176 Ja HADERSLEV FJERNVARME , ,2 268 HADERUP KRAFTVARMEVÆRK ,2 8 1,0 281 Ja HADSTEN VARMEVÆRK ,2 83 1,3 204 Ja HADSUND BY S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,4 60 1,8 218 HALS FJERNVARME A.M.B.A ,5 30 1,1 140 Ja HALSNÆS KOMMUNALE VARMEFORSYNING Ja HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A ,2 87 1,6 216 HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK ,4 10 1,2 165 Ja HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A ,3 35 0,9 337 HASLEV ,1 76 2,4 Ja HAVNDAL FJERNVARME A.M.B.A ,0 9 0,6 115 HAVNEBY VARMEVÆRK A.M.B.A ,2 4 0,9 92 HELSINGE FJERNVARME Ja HEMMET VARMEVÆRK A.M.B.A ,7 4 0,1 17 Ja HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A ,7 91 1,2 199 HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB Ja HJORDKÆR FJERNVARME A.M.B.A , Ja HJORTEKÆR (EON) ,2 2 0,8 210 HJØRRING VARMEFORSYNING , ,9 210 Ja HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A ,2 59 1,8 197 Ja HOLEBY FJERNVARME Ja HOLSTED VARMEVÆRK A.M.B.A ,3 26 1,7 211 HOLTE FJERNVARME ,5 92 2,9 Ja HORNBÆK FJERNVARME Ja HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A ,1 HORSENS VARMEVÆRK A.M.B.A , ,6 312 Ja HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,3 15 1,3 248 HURUP FJERNVARME A.M.B.A , Ja HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,0 39 1,5 335 Ja HVIDBJERG FJERNVARME A.M.B.A , HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A ,0 45 1,0 233 Ja HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSYNING ,4 29 0,7 274 Ja HVIDOVRE MIDT ,6 68 6,5 352 Ja 16

17 Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan HYLLINGE-MENSTRUP KRAFTVARME HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A , ,1 237 Ja HØJSLEV NR.SØBY FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,2 16 1,8 247 Ja HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 49 1,2 237 I/S SKIVE FJERNVARME , ,5 266 Ja IKAST VÆRKERNE VARME A/S 240 JELLING VARMEVÆRK ,9 35 1,7 163 Ja JYDERUP VARMEVÆRK A/S ,3 35 1,6 401 JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A ,8 39 0,8 209 Ja KALUNDBORG FORSYNING A/S , ,7 257 Ja KE VARME , ,6 615 Ja KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB Ja KJELLERUP FJERNVARME ,6 54 1,2 177 KORSØR , Ja LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A ,5 28 1,8 301 LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK ,3 9 0,9 216 LEM VARMEVÆRK ,9 48 2,2 150 Ja LEMVIG VARMEVÆRK A.M.B.A , ,1 183 Ja LENDEMARKE (EON) , LOLLAND VARME A/S, NAKSKOV FJERNVARME ,2 0,9 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A , ,5 161 LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A ,1 17 0,8 139 LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,9 75 0,9 174 Ja LØGUMKLOSTER FJERNVARME A.M.B.A ,0 35 1,3 213 Ja LØNSTRUP VARMEFORSYNING A.M.B.A , LØRSLEV FJERNVARMEFORSYNING Ja LØSNING FJERNVARME A.M.B.A ,1 29 1,4 173 Ja MALLING VARMEVÆRK A.M.B.A ,7 1,0 MARIAGER FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A ,4 87 2,1 184 Ja MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A , ,6 242 MIDTLANGELAND FJERNVARME A.M.B.A Ja MOSEDE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,9 9 1,2 221 Ja MØLDRUP VARMEVÆRK ,8 14 1,1 128 MØLHOLM VARMEVÆRK ,9 58 1,5 154 MØRKE FJERNVARME A.M.B.A , MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A ,7 12 1,5 222 NEXØ HALMVARMEVÆRK ,0 38 1,4 NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A ,4 52 0,9 133 Ja NIMTOFTE OG OMEGNS NORDBY FJERNVARME A.M.B.A. 895 NR. BROBY VARMEVÆRK ,9 10 1,3 221 NR. SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A ,2 23 1,4 202 NYBORG FORSYNING OG SERVICE A/S , ,5 201 Ja NYKØBING M. FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,5 51 1,3 242 Ja NYSTED VARMEVÆRK A.M.B.A ,8 19 1,6 189 Ja NØRRE AABY KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,7 27 1,0 158 NØRRE-ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 626 NØRRESUNDBY FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A ,4 84 4,5 ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A , ,5 212 Ja OKSBØL VARMEVÆRK ,1 33 0,9 179 Ja OUE KRAFT/VARMEVÆRK 147 OUTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 11 1,3 156 Ja 17

18 Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan Overlund Fjernvarmeværk a.m.b.a ,0 15 1,2 137 PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 46 PINDSTRUP VARMEVÆRK ,6 11 1,5 290 PRÆSTØ FJERNVARME A.M.B.A ,9 22 1,5 281 RASK MØLLE VARMEVÆRK ,6 Ja REBILD VARMEVÆRK RIBE FJERNVARME A.M.B.A ,9 85 1,9 300 Ja RINGE FJERNVARMESELSKAB ,0 76 1,8 297 Ja RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A , ,6 256 Ja RINGSTED KOMMUNALE VARMEFORSYNING , ,1 132 RISE FJERNVARME A.M.B.A , ROSKILDE FORSYNING A/S ,9 Ja RUNDHØJ FJERNVARME A.M.B.A ,0 2 RY VARMEVÆRK A.M.B.A ,9 62 1,4 166 RYE KRAFTVARMEVÆRK 352 Ja RYOMGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,2 20 1,4 276 RÆHR FJERNVARME ,8 7 0,6 87 RØDBY VARMEVÆRK A.M.B.A ,0 30 1,6 225 RØDDING VARMECENTRAL ,7 39 1,8 233 Ja RØDKÆRSBRO FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,8 17 1,0 210 Ja RØNNE VARME A/S , ,3 120 SDR. HERREDS KRAFTVARMEVÆRKER SDR. OMME VARMEVÆRK ,1 20 1,2 174 Ja SEVEL KRAFTVARMEVÆRK ,3 6 0,8 242 Ja SIG VARMEVÆRK ,0 7 2,0 183 SILKEBORG FJERNVARME A/S , ,9 149 Ja SINDAL VARMEFORSYNING A.M.B.A , Ja SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 90 1,8 254 Ja SKALS KRAFTVARMEVÆRK ,8 21 1,4 245 SKANDERBORG FJERNVARME A.M.B.A , ,8 187 Ja SKJERN FJERNVARME CENTRAL ,5 88 1,3 196 Ja SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A , SKÆVINGE (EON) ,5 9 1,0 139 SKØRPING VARMEVÆRK A.M.B.A ,4 40 1,1 175 SKÅRUP FJERNVARME ,4 15 1,3 154 SLAGELSE , Ja SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A ,9 50 1,5 255 Ja SNERTINGE-SÆRSLEV-FØLLENSLEV , SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,5 67 1,6 229 Ja SPJALD FJERNVARME-OG VANDVÆRK A.M.B.A ,9 16 1,2 203 ST. MERLØSE VARMEVÆRK ,9 13 1,1 STEGE FJERNVARME A.M.B.A ,8 39 1,1 161 Ja STRANDBY VARMEVÆRK A.M.B.A ,9 23 1,1 156 STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S , ,5 190 Ja STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,0 60 1,2 123 Ja SULDRUP VARMEVÆRK A.M.B.A SVENDBORG FJERNVARME A.M.B.A , ,3 251 Ja SYDFALSTER VARMEVÆRK A.M.B.A Ja SÆBY VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 88 3,2 208 SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A , ,0 254 SØNDERHOLM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A TARM VARMEVÆRK , Ja THISTED VARMEFORSYNING A.M.B.A , ,

19 Udvalgte nøgletal Forbuger- Levering Tilslut. værdi nettab Funktionsantal tæthed an net per km net per km net opdelt Varmeværk målere (Meter pr måler) gwh mw/km MWh/km kontoplan THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK ,6 3 0,7 204 THORSØ FJERNVARMEVÆRK ,7 17 1,5 200 Ja THYBORØN FJERNVARME A.M.B.A ,5 31 1,4 223 Tistrup Varmeværk ,7 1,2 TOMMERUP BYS FJERNVARMEF. A.M.B.A ,6 21 1,1 130 Ja TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A ,2 1,0 TRANUM KRAFTVARMEVÆRK TRE-FOR , Ja TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK ,0 14 0,7 195 Ja TVIS TØNDER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A ,3 92 1,9 196 TØRRING KRAFTVARMEVÆRK , TÅRNBYFORSYNING VARME A/S , ,9 209 TAARS VARMEVÆRK A.M.B.A ,7 20 1,3 Ja ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 454 Ja ULFBORG FJERNVARME A.M.B.A ,2 27 1,2 111 ULSTED VARMEVÆRK A.M.B.A ,6 11 1,5 147 Ja VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A ,9 27 1,8 189 Ja VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A ,3 37 1,7 VARDE FORSYNING ,1 1,9 VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK ,9 15 1,1 309 VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A , ,6 192 Ja VEJLE , ,1 270 Ja VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A ,8 16 4,7 189 VERDO VARME A/S , ,3 304 Ja VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S Ja VESTERVIG FJERNVARME A.M.B.A , VESTFORBRÆNDING I/S 685 VESTFORSYNING VARME A/S , ,4 192 Ja VIBORG FJERNVARME , ,6 216 Ja VIDEBÆK VARME A/S ,6 47 0,9 127 Ja VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A ,5 47 1,1 VISSENBJERG FJERNVARME ,3 20 1,6 VIVILD VARMEVÆRK A.M.B.A , VOERSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A , VOJENS FJERNVARME A.M.B.A ,2 63 1,2 185 Ja VRÅ VARMEVÆRK ,3 23 1,0 13 Ja VÆRUM - ØRUM KRAFTVARMEVÆRK ,1 6 0,4 228 ÆRØSKØBING FJERNVARME A.M.B.A ,6 16 ØLGOD FJERNVARMESELSKAB Ja ØRSLEV TERSLEV (EON) ,3 10 0,5 220 ØRSTED FJERNVARMEVÆRK ,3 19 1,0 158 ØRUM VARMEVÆRK ,2 15 1,2 176 ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A , Ja ØSTER BRØNDERSLEV FJERNVARMESELSKAB ,2 9 1,1 242 ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A ,9 8 1,1 294 ØSTER TOREBY VARMEVÆRK ,9 51 1,1 209 Ja ØSTERVRAA VARMEVÆRK ,1 18 1,4 156 ØSTJYDSK HALMVARME AABENRAA-RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A , ,7 221 Ja AABYBRO FJERNVARMEVÆRK ,0 54 0,8 139 AALBORG KOMMUNE , ,9 332 Ja AARS FJERNVARMEFORSYNING , ,5 227 Ja 19

20 Fjernvarmens Hus Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk