BENCHMARKING statistik 2011/2012

Transkript

1 BENCHMARKING statistik 2011/2012

2 Statistik 53. årgang ISSN Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf 2

3 Resultater af barmarksundersøgelsen Rejseholdet, der har været rundt til de 35 dyreste barmarksværker, er så småt ved at være færdig med opgaven. Enkelte værker mangler i skrivende stund stadig besøg, men størstedelen har haft besøg og er godt i gang med at effektuere resultaterne. Værkerne har været gode til at indsende tekniske og regnskabsmæssige oplysninger til rejseholdet, så alle parter kunne være forberedte inden besøgene. Disse oplysninger giver også gode muligheder for at udarbejde en mindre benchmarking på udvalgte faktorer (nøgletal), så man kan se, om der er nogle områder, hvor værkerne kan lære af hinanden. Disse benchmarktal har i et vist omfang også været anvendt under besøgene på værkerne. Resultatet fremgår i anonymiseret form af tabel 1 (se næste side). Enkelte værker er ikke med i opgørelsen, da det ikke har været muligt at finde oplysninger nok, der er sammenlignelige med de øvrige. Et værk er udeladt, da de har en produktionstørrelse, der ligger væsentligt over de øvrige. De udeladte værker vil dog stadig kunne få noget ud af at sammenligne sig med tabellens resultater. Tabellen indeholder faktorer, der tit og ofte er blevet diskuteret med værkerne under besøgene: Fremløbstemperaturer, gaspriser og udgifter til ekstern administrativ assistance. Forskelle i fremløbstemperaturen Fremløbstemperaturen er opstillet for vinterhalvåret med udgangspunkt i dagstemperaturen. Som det ses af tabellen, er der 13 graders forskel på, hvilken temperatur vandet i fremløbsledningen sendes ud med. Med enkelte variationer er alle ledningsnettene blandt barmarksværkerne meget ens. Der er en lav forbrugertæthed, og der er langt ud til de sidste forbrugere i enderne af ledningsnettet. Alligevel er der værker, som formår at sende vandet ud med en væsentlig lavere fremløbstemperatur end andre uden at returtemperaturen stiger alt for meget. Det har derfor været en anbefaling på mange af barmarksværkerne, at der skal arbejdes med returtemperaturen. Der findes i dag forskellige tekniske løsninger til at sikre, at forbrugere i de yderste led ikke mangler varme, når værket sænker fremløbstemperaturen. Gaspriserne At gøre en god handel kan ofte kræve et vist talent. Har man ikke et drevent handelstalent som eksempelvis Mads Skjern fra Matador, kan man alligevel gøre brug af alle de redskaber og den hjælp, som er til rådighed. En snak med andre barmarksværker i ens nærområde kan give et godt indblik i, hvad prisen på gassen bør være. Ca. 1,30 kr/nm³ er der mellem den billigste og den dyreste nettogaspris. Det er en stor prisforskel som viser, at der er noget at hente. Det er ikke nødvendigvis mængden af den indkøbte gas, der udelukkende har betydning for gasprisen. Der kan også være andre parametre som transport, lager, bindingsperioder osv. der gør, at det kan være vanskeligt at finde den rette gaskontrakt for netop ens eget værk. Det gælder naturligvis ikke kun gasindkøb. Mange af de besøgte værker skal nu til at installere biomassekedler, og fremover skal de til at forhandle aftaler om halm eller træpiller. Her kan samarbejde omkring indkøb og betingelser også være fornuftigt. På grund af barmarksværkernes størrelse er der ikke grundlag for fuldtidsbeskæftigelse af administrativt personale til at tage af sig af økonomi og daglig administration. Mange af værkerne benytter sig derfor af ekstern assistance i forskellige former. I tabellen er der lavet en oversigt over værkernes forbrug til administration ifølge deres regnskabsoplysninger for 2010/2011. I administrationsudgifterne er indregnet forsikringer, mens udgifter til lønnet personale er fratrukket, hvor det fremgår. Ligeledes er tab på debitorer fratrukket. I kolonnen efter er administrationsudgifter omregnet til, hvad de er per MWh leveret til ledningsnettet. Den højeste værdig er 60,23 kr. per MWh, mens den laveste værdi er 29,89 kr. per MWh. Udgifterne til ekstern assistance i administrationsudgifterne er i tabellens to sidste kolonner særskilt 3

4 opstillet (udgiften er stadig med i administrationsomkostningerne i tabellen). Ved ekstern assistance er indregnet udgifterne til revisor og regnskabsmæssig/ administrativ assistance. Som det ses af tabellen er der store udsving i, hvad værkerne betaler for assistance. Nogle af forskellene kan formentlig forklares med graden af service i assistancen i forhold til udgiften. Men samtidig er det også oplagt, at værkerne bør overveje, om de nu også får den eksterne assistance til den rigtige pris. Med over 18 kr. per MWh i forskel mellem assistancen, kan det for nogle værker være muligt at få reduceret udgifterne. Faktorer til benchmarking blandt barmarksværker Værk Fremløb Vinter Retur Vinter Afkøling Leveret MWH Netto gaspris i kr. 1 Adm. omk. 2 Adm. omk. Assistance pr. MWh Assistance 3 pr. MWh , , ,03 tabel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,29 Højeste værdi: 83 3, , ,93 Gennemsnit: 77 2, , ,25 Laveste værdi: 70 2, , ,25 Kilde: Dansk Fjernvarme 1 Gasprisen er uden moms og afgifter 2 De administrative omkostninger er fratrukket lønninger og tab på debitorer. 3 Med assistance menes udgifter til revisor og ekstern regnskabsmæssig/administrativ assistance. 4

5 At virke større end man er I folderen udviklingstendenser i dansk fjernvarme, der bliver udgivet samtidig med denne benchmarking statistik, bliver det statistisk understøttet, at større værker har en noget lavere varmepris i forhold til mindre værker. Dette er naturligvis ikke så overraskende, da det har været et kendt faktum i branchen i mange år. Spørgsmålet er imidlertid, hvad man som et mindre værk kan gøre, når man nu fra naturens side har sin størrelse imod sig. Den nærliggende tanke er at indgå samarbejde eller gå sammen med et andet værk i lokalområdet. Dermed vokser ens volumen øjeblikkeligt, og man kan i højere grad høste stordriftsfordele. Der er faktisk mange områder man kan samarbejde på og opnå næsten de samme fordele, som hvis man havde fusioneret. Fælles indkøb af brændsler er den mest oplagte måde at samarbejde på. Større mængder bør alt andet lige give større rabatter. Dette gælder for alle typer af brændsler f.eks. naturgas og træpiller. Mange mindre værker benytter sig allerede af at købe ind sammen med andre mindre værker, eller de får et større værk til også at indkøbe deres mængde. Men der er stadig en del værker, som endnu ikke benytter sig af disse muligheder. Fælles anlægsprojekter. Når mindre værker skal have udskiftet dele af ledningsnettet eller har andre anlægsopgaver, vil der ofte være betydelige gevinster at hente ved at gå sammen med andre, når priser skal indhentes. Med større anlægsprojekter bliver det også nemmere at få gennemført en licitationsrunde, hvor flere udbydere byder sig til. Fælles drift hvor en driftsleder plus eventuelt andet teknisk personale, sørger for at to eller flere værker kører, som de skal. Ud over at værkerne deler lønudgifterne, giver det også muligheder for fælles vagter på værkerne. Fælles administration, der sørger for, at alt regnskabsmæssigt og administrativt bliver ordnet. Dette giver ofte også den fordel, at det bliver nemmere at følge med i love og regler inden for området. For ansatte, der kun delvist arbejder med værkets administration og regnskaber, er det ofte svært at følge med i udviklingen på området. Arbejder det administrative personale udelukkende med fjernvarmeværker, har det som regel nemmere ved at fortolke og omsætte nye regler og love til hverdagens praktiske forhold. Et mindre værk behøver ikke nødvendigvis at samarbejde med værker af samme størrelse som dem selv. Der findes i dag flere eksempler på, at et større værk udfører indkøb, administration og drift for flere mindre værker i nærområdet. Det større værk har som udgangspunkt volumen og ressourcerne til at assistere det mindre værk på en lang række områder, hvorved det mindre værk opnår stort set alle de stordriftsfordele, man har som større værk. Den form for samarbejdsmodel giver ofte rigtig god mening 5

6 Fjernvarmeprisen Prisen på fjernvarme er en af de vigtigste parametre for et fjernvarmeselskab at sammenligne sig på i et benchmark. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men bør også sammenlignes med de konkurrerende opvarmningsformer, som er tilgængelige. Ved et benchmark med andre fjernvarmeværker, spiller brændselspriser og dermed de afgifter der knytter sig til brændslet en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrændsler og affald generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 1. Størrelsen spiller også en rolle. Små barmarksværker har generelt høje priser og store byer med varme fra centrale kraftvarmeværker lave priser. Ved et benchmark bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. I figur 1 er lavet en gruppering, som tager højde for brændsler, men også etableringsår (barmarksværker). Ud over de forskelle der foranlediges af brændslerne, er der en række yderligere punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris: Effektivitet Fleksibilitet (flere varmekilder, samarbejde mv.) Afskrivningspolitik Tidligere års over-/underdækning Tilslutningsbidrag Myndighedspålæg om fyringsform og brændselstype Elafregningsform Fjernvarmepriser gennemsnit Kr./år FIGUR Type værk 6

7 Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indflydelse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. De prisforskelle, der ligger inden for hver gruppering, er angivet i figur 2. At der kan være forskel på dyreste og billigste fjernvarmeværk af samme type ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som kan forklares ved førnævnte punkter. For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. I figur 2 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennemsnittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas og biogas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. Der er også enkelte decentrale kraftvarmeværker på naturgas, halmanlæg og affaldsbaserede fjernvarmesystemer, som ikke kan konkurrere med naturgas. At disse værker ikke kan konkurrere med naturgas, beror på mindre prisstigninger hos værkerne kombineret med faldende gaspriser til individuelle boliger. I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarmningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med. En realistisk sammenligning mellem fjernvarme og de individuelle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 (se næste side) er Varmepriser inkl. moms 2012 Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas FIGUR 2 Kr./år Type værk 7

8 forsøgt lavet en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrenceforholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser. Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper. Opvarmningsform Investering kr. Virkningsgrad % Pris energi kr./kwh Vedligehold (anslået) kr./år Årlig omkostning (10 år) kr./år Fjernvarme % 0, Tabel 2 Olie % 0, Naturgas % 0, Elvarme 0 100% 2, Luft/vand varmepumpe % 2, Jordvarmepumpe % 2, * Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer. 8

9 Udvalgte figurer fra branchen Fjernvarmens energikilder 55% 50% Vedvarende energi m.m. 45% 40% 35% 30% 25% Naturgas 20% Kul 15% 10% 5% 0% Olie Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Varmeinstallation i boliger i stk Andet Fjernvarme Naturgasfyr Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Oliefyr 9

10 Udvalgte figurer fra branchen Standardhusets varmepris Fjernvarmepris vægtet Oliepris Naturgaspris Kr Kilde: Dansk Fjernvarme Antal indberetninger til årsstatistikken i procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Kilde: Dansk Fjernvarme 10

11 Husholdningernes forbrug af varme (alle former) TJ Kilde: Energistyrelsens Energistatistik, tallene er klimakorrigeret CO -udledning ved fjernvarmeproduktion CO -udledning i tons Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 11

12 Udvalgte nøgletal Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Affaldvarme Aarhus , , % Allerød Kommune 30 2, % Ans Kraftvarmeværk A.M.B.A 485 1, , % Ansager Varmeværk A.M.B.A , , % Augustenborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Bedsted Fjernvarme 443 0, , % Ja Billund Varmeværk A.M.B.A , ,97 14% Ja Bjerringbro Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Bogense Forsyningsselskab A.M.B.A , , % Ja Boligselskabet Danbo , , % Ja Borup Varmeværk , , % Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk A.M.B.A , % Ja Bramming Fjernvarme A.M.B.A Ja Bredsten-Balle Kraftvarmeværk 633 0, , % Ja Broager Fjernvarmeselskab A.M.B.A , , % Brovst Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Brædstrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Brøndby Fjernvarme A.M.B.A , ,67 Ja Brønderslev Forsyning A/S , % Bækmarksbro Varmeværk A.M.B.A. 200 Ja Bøvling Varmeværk 297 0,67 8 Ja Ctr I/S 60 95, Dagnæs-Bækkelund Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Durup Fjernvarme 408 0, , % Dybvad Varmeværk A.M.B.A ,88 9 1, % Ja Ebeltoft Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Egtved Varmeværk 915 0, , % Ejby Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Ejstrupholm Varmeværk 730 0, , % Ja Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk % Energi Viborg Kraftvarme A/S 11 26, % Ja Energigruppen Jylland A/S , , % Esbjerg Forsyning A/S , , % Ja Farsø Varmeværk A.M.B.A Ja Feldborg Kraftvarmeværk 250 0,63 7 0, % Ja Ferritslev Fjernvarme A.M.B.A ,72 6 1, % Fjernvarme Fyn A/S , Ja Fjernvarmecentralen Avedøre Holme 130 4, % Fjerritslev Fjernvarme Ja Fredericia Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Frederiks Varmeværk A.M.B.A , ,11 Ja Frederiksberg Fjernvarme A/S , , % Frederikshavn Varme A/S , , % Frøstrup Fjernvarmeværk A.M.B.A ,41 7 0, % Ja Fuglebjerg Fjernvarme , , % Fur Kraftvarmeværk Amba 240 Ja Fårvang Varmeværk A.M.B.A. 502 Ja Galten Varmeværk Ja Gandrup Vester-Hassing Varmeforsyning % Ja Gedsted Varmeværk 0 Ja Genner-Hellevad-Hovslund 550 0, , % Gev Varme A/S , % Ja Gilleleje Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Gjern Varmeværk A.M.B.A , , % Gjøl Private Kraftvarmeværk % Ja 12

13 Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Glyngøre Fjernvarmeværk 293 1,14 7 2, % Gram Fjernvarme , , % Ja Grenaa Varmeværk A.M.B.A , ,68 Ja Græsted Fjernvarme 752 0, , % Ja Gråsten Varme A/S Ja Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk 472 0, , % Ja Gørding Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Gørløse Fjernvarme 0 Haderslev Fjernvarme , , % Ja Haderup Kraftvarmeværk 233 0,76 8 1, % Ja Hadsten Varmeværk , , % Ja Hadsund By s Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Hals Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Halsnæs Kommunale Varmeforsyning , % Ja Hammershøj Fjernvarmeværk 360 0, , % Ja Hanstholm Varmeværk A.M.B.A , , % Hashøj Kraftvarmeforsyning 483 Ja Havndal Fjernvarme A.M.B.A ,35 9 0, % Helsinge Fjernvarme % Ja Hemmet Varmeværk A.M.B.A ,62 4 1, % Ja Hillerød Forsyning , , % Ja Hinnerup Fjernvarme A.M.B.A , , % Hjallerup Fjernvarme Andelsselskab % Ja Hjørring Varmeforsyning , , % Ja Holeby Fjernvarme 687 0, , % Ja Holme-Lundshøj Fjernvarme ,65 Holsted Varmeværk A.M.B.A , , % Hornslet Fjernvarme A.M.B.A Hovedgaard Fjernvarmeværk A.M.B.A 502 0, , % Hurup Fjernvarme A.M.B.A , % Ja Hvalpsund Kraftvarme A.M.B.A. 270 Ja Hvalsø Kraftvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Hvidbjerg Fjernvarme A.M.B.A , % Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.M.B.A , , % Hvide Sande Fjernvarme A.M.B.A , % Ja Høje Taastrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Højslev Nr.Søby Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Høng Varmeværk A.M.B.A , , % Ja I/S Skive Fjernvarme , , % Ja Ikast Værkerne Varme A/S , Jelling Varmeværk 976 0, , % Ja Jerslev Varmeværk A.M.B.A. 406 Ja Jyderup Varmeværk A/S 883 1, , % Jægerspris Kraftvarme A.M.B.A , , % Ja Kalundborg Forsyning A/S , , % Kerteminde Forsyning - Varme A/S , , % Ja Kibæk Varmeværk Andelsselskab Ja Kjellerup Fjernvarme , , % Kongerslev Fjernvarmeværk A.M.B.A. 568 Ja Kværndrup Fjernvarme A.M.B.A. 657 Ja Københavns Energi A/S , , % Ja Langå Varmeværk A.M.B.A , , % Laurbjerg Kraftvarmeværk 332 0,61 8 0, % Lem Varmeværk 719 1, , % Ja Lemvig Varmeværk A.M.B.A , , % Ja 13

14 Udvalgte nøgletal Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Lolland Varme A/S, Nakskov Fjernvarme , , % Lolland Varme A/S, Søllested Varmeværk % Lystrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Læsø Fjernvarmeværk 207 0,65 7 1, % Løgstrup Varmeværk A.M.B.A , , % Løgumkloster Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Lønstrup Varmeforsyning A.M.B.A , % Løsning Fjernvarme A.M.B.A , , % Malling Varmeværk A.M.B.A ,01 Møldrup Varmeværk 559 0, , % Ja Mørke Fjernvarme A.M.B.A , % Mørkøv Varmeværk A.M.B.A , , % Nibe Varmeværk A.M.B.A Ja Nimtofte Og Omegns 423 0,47 9 0, % Ja Nr. Snede Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Nyborg Forsyning Og Service A/S , , % Ja Nykøbing M. Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Nykøbing S. Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Næstved Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Nørre-Alslev Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Nørresundby Fjernvarmeforsyning A.M.B.A , ,47 Odder Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Oksbøl Varmeværk , ,92 Ja Outrup Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Overlund Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Padborg Fjernvarme A.M.B.A % Pindstrup Varmeværk 302 0, , % Præstø Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk 603 0, , % Rask Mølle Varmeværk 340 Ja Rebild Varmeværk % Refa Stubbekøbing 718 1, , % Ja Ribe Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Ringe Fjernvarmeselskab , , % Ja Ringkøbing Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Rise Fjernvarme A.M.B.A % Rundhøj Fjernvarme A.M.B.A. 32 8, ,56 24% Rvv A.M.B.A , , % Ry Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Rye Kraftvarmeværk 356 0,52 9 0, % Ja Ryomgaard Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Ræhr Fjernvarme 211 0,21 7 0, % Rødby Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Rødbyhavn Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Rødkærsbro Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Saltum Fjernvarmeværk A.M.B.A % Ja Sdr. Omme Varmeværk Amba 746 0, , % Ja Sig Varmeværk 304 0,77 7 2, % Silkeborg Fjernvarme A/S , , % Ja Sindal Varmeforsyning A.M.B.A , , % Ja Sk Varme A/S - Korsør , % Ja Sk Varme A/S - Slagelse , % Ja Skagen Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Skals Kraftvarmeværk 750 0, , % Skanderborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Skjern Fjernvarme Central , , % Ja 14

15 Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Skørping Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Smørum Kraftvarme A.M.B.A , , % Ja Snertinge-Særslev-Føllenslev 373 0, % Solrød Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Spjald Fjernvarme-Og Vandværk A.M.B.A , , % Spøttrup Varmeværk 460 0, , % St. Merløse Varmeværk 385 0, , % Strandby Varmeværk A.M.B.A , , % Struer Forsyning Fjernvarme A/S , , % Ja Sunds Vand & Varmeværk , % Svendborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Sydfalster Varmeværk A.M.B.A % Ja Sæby Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Sønderborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Tarm Varmeværk , , % Ja Thisted Varmeforsyning A.M.B.A , , % Ja Thorshøj Kraftvarmeværk 110 0,49 3 0, % Thorsminde Varmeværk A.M.B.A % Ja Thorsø Fjernvarmeværk 536 0, , % Ja Thyborøn Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Tim Kraftvarmeværk 315 0, , % Tranbjerg Varmeværk A.M.B.A ,00 Ja Tranum Kraftvarmeværk % Tre-For Varme A/S , % Ja Trustrup-Lyngby Varmeværk 473 Ja Tvis 17, Tønder Fjernvarmeselskab A.M.B.A , , % Tørring Kraftvarmeværk 991 1, % Ja Tårnbyforsyning Varme A/S 113 5, , % Taars Varmeværk A.M.B.A , ,37 24% Ja Uldum Varmeværk A.M.B.A. 467 Ja Vallensbæk Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Vamdrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Vejen Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Vejle Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Verdo Varme A/S , , % Ja Vestervig Fjernvarme A.M.B.A , , % Viborg Fjernvarme , , % Ja Videbæk Varme A/S , , % Ja Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A , ,14 Vinderup Varmeværk A.M.B.A ,41 Ja Vivild Varmeværk A.M.B.A , % Vojens Fjernvarme A.M.B.A , ,34 Ja Vorupør Kraftvarmeværk 347 0,64 9 0, % Ja Værløse Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Værum - Ørum Kraftvarmeværk 190 0,39 6 0, % Ærøskøbing Fjernvarme A.M.B.A , ,00 23% Ølgod Fjernvarmeselskab , , % Ja Ørum Varmeværk 654 0, , % Øster Brønderslev Fjernvarmeselskab 321 0,75 8 1, % Øster Hornum Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Øster Hurup Kraftvarmeværk A.M.B.A ,66 7 1, % Øster Toreby Varmeværk , , % Ja Aabybro Fjernvarmeværk , , % Ja Aalborg Kommune , , % Ja Aars Fjernvarme , , % Ja 15

16 Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk