BENCHMARKING statistik 2011/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BENCHMARKING statistik 2011/2012"

Transkript

1 BENCHMARKING statistik 2011/2012

2 Statistik 53. årgang ISSN Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Design og tryk: Datagraf 2

3 Resultater af barmarksundersøgelsen Rejseholdet, der har været rundt til de 35 dyreste barmarksværker, er så småt ved at være færdig med opgaven. Enkelte værker mangler i skrivende stund stadig besøg, men størstedelen har haft besøg og er godt i gang med at effektuere resultaterne. Værkerne har været gode til at indsende tekniske og regnskabsmæssige oplysninger til rejseholdet, så alle parter kunne være forberedte inden besøgene. Disse oplysninger giver også gode muligheder for at udarbejde en mindre benchmarking på udvalgte faktorer (nøgletal), så man kan se, om der er nogle områder, hvor værkerne kan lære af hinanden. Disse benchmarktal har i et vist omfang også været anvendt under besøgene på værkerne. Resultatet fremgår i anonymiseret form af tabel 1 (se næste side). Enkelte værker er ikke med i opgørelsen, da det ikke har været muligt at finde oplysninger nok, der er sammenlignelige med de øvrige. Et værk er udeladt, da de har en produktionstørrelse, der ligger væsentligt over de øvrige. De udeladte værker vil dog stadig kunne få noget ud af at sammenligne sig med tabellens resultater. Tabellen indeholder faktorer, der tit og ofte er blevet diskuteret med værkerne under besøgene: Fremløbstemperaturer, gaspriser og udgifter til ekstern administrativ assistance. Forskelle i fremløbstemperaturen Fremløbstemperaturen er opstillet for vinterhalvåret med udgangspunkt i dagstemperaturen. Som det ses af tabellen, er der 13 graders forskel på, hvilken temperatur vandet i fremløbsledningen sendes ud med. Med enkelte variationer er alle ledningsnettene blandt barmarksværkerne meget ens. Der er en lav forbrugertæthed, og der er langt ud til de sidste forbrugere i enderne af ledningsnettet. Alligevel er der værker, som formår at sende vandet ud med en væsentlig lavere fremløbstemperatur end andre uden at returtemperaturen stiger alt for meget. Det har derfor været en anbefaling på mange af barmarksværkerne, at der skal arbejdes med returtemperaturen. Der findes i dag forskellige tekniske løsninger til at sikre, at forbrugere i de yderste led ikke mangler varme, når værket sænker fremløbstemperaturen. Gaspriserne At gøre en god handel kan ofte kræve et vist talent. Har man ikke et drevent handelstalent som eksempelvis Mads Skjern fra Matador, kan man alligevel gøre brug af alle de redskaber og den hjælp, som er til rådighed. En snak med andre barmarksværker i ens nærområde kan give et godt indblik i, hvad prisen på gassen bør være. Ca. 1,30 kr/nm³ er der mellem den billigste og den dyreste nettogaspris. Det er en stor prisforskel som viser, at der er noget at hente. Det er ikke nødvendigvis mængden af den indkøbte gas, der udelukkende har betydning for gasprisen. Der kan også være andre parametre som transport, lager, bindingsperioder osv. der gør, at det kan være vanskeligt at finde den rette gaskontrakt for netop ens eget værk. Det gælder naturligvis ikke kun gasindkøb. Mange af de besøgte værker skal nu til at installere biomassekedler, og fremover skal de til at forhandle aftaler om halm eller træpiller. Her kan samarbejde omkring indkøb og betingelser også være fornuftigt. På grund af barmarksværkernes størrelse er der ikke grundlag for fuldtidsbeskæftigelse af administrativt personale til at tage af sig af økonomi og daglig administration. Mange af værkerne benytter sig derfor af ekstern assistance i forskellige former. I tabellen er der lavet en oversigt over værkernes forbrug til administration ifølge deres regnskabsoplysninger for 2010/2011. I administrationsudgifterne er indregnet forsikringer, mens udgifter til lønnet personale er fratrukket, hvor det fremgår. Ligeledes er tab på debitorer fratrukket. I kolonnen efter er administrationsudgifter omregnet til, hvad de er per MWh leveret til ledningsnettet. Den højeste værdig er 60,23 kr. per MWh, mens den laveste værdi er 29,89 kr. per MWh. Udgifterne til ekstern assistance i administrationsudgifterne er i tabellens to sidste kolonner særskilt 3

4 opstillet (udgiften er stadig med i administrationsomkostningerne i tabellen). Ved ekstern assistance er indregnet udgifterne til revisor og regnskabsmæssig/ administrativ assistance. Som det ses af tabellen er der store udsving i, hvad værkerne betaler for assistance. Nogle af forskellene kan formentlig forklares med graden af service i assistancen i forhold til udgiften. Men samtidig er det også oplagt, at værkerne bør overveje, om de nu også får den eksterne assistance til den rigtige pris. Med over 18 kr. per MWh i forskel mellem assistancen, kan det for nogle værker være muligt at få reduceret udgifterne. Faktorer til benchmarking blandt barmarksværker Værk Fremløb Vinter Retur Vinter Afkøling Leveret MWH Netto gaspris i kr. 1 Adm. omk. 2 Adm. omk. Assistance pr. MWh Assistance 3 pr. MWh , , ,03 tabel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,29 Højeste værdi: 83 3, , ,93 Gennemsnit: 77 2, , ,25 Laveste værdi: 70 2, , ,25 Kilde: Dansk Fjernvarme 1 Gasprisen er uden moms og afgifter 2 De administrative omkostninger er fratrukket lønninger og tab på debitorer. 3 Med assistance menes udgifter til revisor og ekstern regnskabsmæssig/administrativ assistance. 4

5 At virke større end man er I folderen udviklingstendenser i dansk fjernvarme, der bliver udgivet samtidig med denne benchmarking statistik, bliver det statistisk understøttet, at større værker har en noget lavere varmepris i forhold til mindre værker. Dette er naturligvis ikke så overraskende, da det har været et kendt faktum i branchen i mange år. Spørgsmålet er imidlertid, hvad man som et mindre værk kan gøre, når man nu fra naturens side har sin størrelse imod sig. Den nærliggende tanke er at indgå samarbejde eller gå sammen med et andet værk i lokalområdet. Dermed vokser ens volumen øjeblikkeligt, og man kan i højere grad høste stordriftsfordele. Der er faktisk mange områder man kan samarbejde på og opnå næsten de samme fordele, som hvis man havde fusioneret. Fælles indkøb af brændsler er den mest oplagte måde at samarbejde på. Større mængder bør alt andet lige give større rabatter. Dette gælder for alle typer af brændsler f.eks. naturgas og træpiller. Mange mindre værker benytter sig allerede af at købe ind sammen med andre mindre værker, eller de får et større værk til også at indkøbe deres mængde. Men der er stadig en del værker, som endnu ikke benytter sig af disse muligheder. Fælles anlægsprojekter. Når mindre værker skal have udskiftet dele af ledningsnettet eller har andre anlægsopgaver, vil der ofte være betydelige gevinster at hente ved at gå sammen med andre, når priser skal indhentes. Med større anlægsprojekter bliver det også nemmere at få gennemført en licitationsrunde, hvor flere udbydere byder sig til. Fælles drift hvor en driftsleder plus eventuelt andet teknisk personale, sørger for at to eller flere værker kører, som de skal. Ud over at værkerne deler lønudgifterne, giver det også muligheder for fælles vagter på værkerne. Fælles administration, der sørger for, at alt regnskabsmæssigt og administrativt bliver ordnet. Dette giver ofte også den fordel, at det bliver nemmere at følge med i love og regler inden for området. For ansatte, der kun delvist arbejder med værkets administration og regnskaber, er det ofte svært at følge med i udviklingen på området. Arbejder det administrative personale udelukkende med fjernvarmeværker, har det som regel nemmere ved at fortolke og omsætte nye regler og love til hverdagens praktiske forhold. Et mindre værk behøver ikke nødvendigvis at samarbejde med værker af samme størrelse som dem selv. Der findes i dag flere eksempler på, at et større værk udfører indkøb, administration og drift for flere mindre værker i nærområdet. Det større værk har som udgangspunkt volumen og ressourcerne til at assistere det mindre værk på en lang række områder, hvorved det mindre værk opnår stort set alle de stordriftsfordele, man har som større værk. Den form for samarbejdsmodel giver ofte rigtig god mening 5

6 Fjernvarmeprisen Prisen på fjernvarme er en af de vigtigste parametre for et fjernvarmeselskab at sammenligne sig på i et benchmark. Varmeprisen bør sammenlignes med andre fjernvarmeværkers varmepris, men bør også sammenlignes med de konkurrerende opvarmningsformer, som er tilgængelige. Ved et benchmark med andre fjernvarmeværker, spiller brændselspriser og dermed de afgifter der knytter sig til brændslet en stor rolle for varmeprisen. Således har værker, der anvender biobrændsler og affald generelt de laveste gennemsnitspriser jf. figur 1. Størrelsen spiller også en rolle. Små barmarksværker har generelt høje priser og store byer med varme fra centrale kraftvarmeværker lave priser. Ved et benchmark bør sammenligningen gennemføres med samme type værker som ens eget fjernvarmeværk. I figur 1 er lavet en gruppering, som tager højde for brændsler, men også etableringsår (barmarksværker). Ud over de forskelle der foranlediges af brændslerne, er der en række yderligere punkter, som har indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris: Effektivitet Fleksibilitet (flere varmekilder, samarbejde mv.) Afskrivningspolitik Tidligere års over-/underdækning Tilslutningsbidrag Myndighedspålæg om fyringsform og brændselstype Elafregningsform Fjernvarmepriser gennemsnit Kr./år FIGUR Type værk 6

7 Nogle af punkterne har det enkelte værks ledelse direkte indflydelse på, mens andre af punkterne er samfundsbestemte. De prisforskelle, der ligger inden for hver gruppering, er angivet i figur 2. At der kan være forskel på dyreste og billigste fjernvarmeværk af samme type ses især på den store forskel mellem billigste og dyreste naturgasfyrede barmarkskraftvarmeværk. Men også for de øvrige grupper er der synlige forskelle, som kan forklares ved førnævnte punkter. For benchmark mod individuelle opvarmningsformer er det især olie- og naturgasopvarmning, varmeværket bør sammenligne sig med. I figur 2 ses det, at der er barmarksværker, som ikke kan konkurrere med individuel opvarmning med olie, og at gennemsnittet af barmarkskraftvarmeværkerne på naturgas og biogas i realiteten ikke kan konkurrere med individuel naturgas. Der er også enkelte decentrale kraftvarmeværker på naturgas, halmanlæg og affaldsbaserede fjernvarmesystemer, som ikke kan konkurrere med naturgas. At disse værker ikke kan konkurrere med naturgas, beror på mindre prisstigninger hos værkerne kombineret med faldende gaspriser til individuelle boliger. I de senere år er eldrevne varmepumper til individuel opvarmning blevet mere effektive. Varmepumper er derfor blevet en opvarmningsform, som fjernvarme skal kunne konkurrere med. En realistisk sammenligning mellem fjernvarme og de individuelle opvarmningsformer er dog vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder investeringer i rør og produktionsanlæg, som ikke er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg bør tillægges en virkningsgrad afhængig af, hvor effektive de er. I tabel 2 (se næste side) er Varmepriser inkl. moms 2012 Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas FIGUR 2 Kr./år Type værk 7

8 forsøgt lavet en realistisk sammenligning ud fra gennemsnitspriser for fyringsolie, naturgas og elektricitet inkl. afgifter og moms fra januar til september Sammenligningen er ikke helt realistisk, idet fjernvarmesystemer har en levetid på over 50 år. Det betyder, at der i realiteten bør indlægges reinvesteringer vedrørende olie- og naturgasfyr samt varmepumper for at få det helt korrekte billede af konkurrenceforholdene. Virkningsgraderne er anslåede værdier for nye anlæg. Det er væsentligt ved en sådan sammenligning, at det er faktiske virkningsgrader målt over året der anvendes, og ikke teoretiske virkningsgrader opnået under optimale betingelser. Samlet set viser sammenligningen, at fjernvarme generelt er konkurrencedygtig over for de individuelle opvarmningsformer, men at barmarksværkerne er under pres fra især den individuelle opvarmning med naturgas og varmepumper. Opvarmningsform Investering kr. Virkningsgrad % Pris energi kr./kwh Vedligehold (anslået) kr./år Årlig omkostning (10 år) kr./år Fjernvarme % 0, Tabel 2 Olie % 0, Naturgas % 0, Elvarme 0 100% 2, Luft/vand varmepumpe % 2, Jordvarmepumpe % 2, * Investering indeholder ikke veksler, varmtvandsbeholder, fordelingssystem og radiatorer. 8

9 Udvalgte figurer fra branchen Fjernvarmens energikilder 55% 50% Vedvarende energi m.m. 45% 40% 35% 30% 25% Naturgas 20% Kul 15% 10% 5% 0% Olie Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Varmeinstallation i boliger i stk Andet Fjernvarme Naturgasfyr Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Oliefyr 9

10 Udvalgte figurer fra branchen Standardhusets varmepris Fjernvarmepris vægtet Oliepris Naturgaspris Kr Kilde: Dansk Fjernvarme Antal indberetninger til årsstatistikken i procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Kilde: Dansk Fjernvarme 10

11 Husholdningernes forbrug af varme (alle former) TJ Kilde: Energistyrelsens Energistatistik, tallene er klimakorrigeret CO -udledning ved fjernvarmeproduktion CO -udledning i tons Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 11

12 Udvalgte nøgletal Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Affaldvarme Aarhus , , % Allerød Kommune 30 2, % Ans Kraftvarmeværk A.M.B.A 485 1, , % Ansager Varmeværk A.M.B.A , , % Augustenborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Bedsted Fjernvarme 443 0, , % Ja Billund Varmeværk A.M.B.A , ,97 14% Ja Bjerringbro Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Bogense Forsyningsselskab A.M.B.A , , % Ja Boligselskabet Danbo , , % Ja Borup Varmeværk , , % Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk A.M.B.A , % Ja Bramming Fjernvarme A.M.B.A Ja Bredsten-Balle Kraftvarmeværk 633 0, , % Ja Broager Fjernvarmeselskab A.M.B.A , , % Brovst Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Brædstrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Brøndby Fjernvarme A.M.B.A , ,67 Ja Brønderslev Forsyning A/S , % Bækmarksbro Varmeværk A.M.B.A. 200 Ja Bøvling Varmeværk 297 0,67 8 Ja Ctr I/S 60 95, Dagnæs-Bækkelund Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Durup Fjernvarme 408 0, , % Dybvad Varmeværk A.M.B.A ,88 9 1, % Ja Ebeltoft Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Egtved Varmeværk 915 0, , % Ejby Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Ejstrupholm Varmeværk 730 0, , % Ja Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk % Energi Viborg Kraftvarme A/S 11 26, % Ja Energigruppen Jylland A/S , , % Esbjerg Forsyning A/S , , % Ja Farsø Varmeværk A.M.B.A Ja Feldborg Kraftvarmeværk 250 0,63 7 0, % Ja Ferritslev Fjernvarme A.M.B.A ,72 6 1, % Fjernvarme Fyn A/S , Ja Fjernvarmecentralen Avedøre Holme 130 4, % Fjerritslev Fjernvarme Ja Fredericia Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Frederiks Varmeværk A.M.B.A , ,11 Ja Frederiksberg Fjernvarme A/S , , % Frederikshavn Varme A/S , , % Frøstrup Fjernvarmeværk A.M.B.A ,41 7 0, % Ja Fuglebjerg Fjernvarme , , % Fur Kraftvarmeværk Amba 240 Ja Fårvang Varmeværk A.M.B.A. 502 Ja Galten Varmeværk Ja Gandrup Vester-Hassing Varmeforsyning % Ja Gedsted Varmeværk 0 Ja Genner-Hellevad-Hovslund 550 0, , % Gev Varme A/S , % Ja Gilleleje Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Gjern Varmeværk A.M.B.A , , % Gjøl Private Kraftvarmeværk % Ja 12

13 Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Glyngøre Fjernvarmeværk 293 1,14 7 2, % Gram Fjernvarme , , % Ja Grenaa Varmeværk A.M.B.A , ,68 Ja Græsted Fjernvarme 752 0, , % Ja Gråsten Varme A/S Ja Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk 472 0, , % Ja Gørding Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Gørløse Fjernvarme 0 Haderslev Fjernvarme , , % Ja Haderup Kraftvarmeværk 233 0,76 8 1, % Ja Hadsten Varmeværk , , % Ja Hadsund By s Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Hals Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Halsnæs Kommunale Varmeforsyning , % Ja Hammershøj Fjernvarmeværk 360 0, , % Ja Hanstholm Varmeværk A.M.B.A , , % Hashøj Kraftvarmeforsyning 483 Ja Havndal Fjernvarme A.M.B.A ,35 9 0, % Helsinge Fjernvarme % Ja Hemmet Varmeværk A.M.B.A ,62 4 1, % Ja Hillerød Forsyning , , % Ja Hinnerup Fjernvarme A.M.B.A , , % Hjallerup Fjernvarme Andelsselskab % Ja Hjørring Varmeforsyning , , % Ja Holeby Fjernvarme 687 0, , % Ja Holme-Lundshøj Fjernvarme ,65 Holsted Varmeværk A.M.B.A , , % Hornslet Fjernvarme A.M.B.A Hovedgaard Fjernvarmeværk A.M.B.A 502 0, , % Hurup Fjernvarme A.M.B.A , % Ja Hvalpsund Kraftvarme A.M.B.A. 270 Ja Hvalsø Kraftvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Hvidbjerg Fjernvarme A.M.B.A , % Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.M.B.A , , % Hvide Sande Fjernvarme A.M.B.A , % Ja Høje Taastrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Højslev Nr.Søby Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Høng Varmeværk A.M.B.A , , % Ja I/S Skive Fjernvarme , , % Ja Ikast Værkerne Varme A/S , Jelling Varmeværk 976 0, , % Ja Jerslev Varmeværk A.M.B.A. 406 Ja Jyderup Varmeværk A/S 883 1, , % Jægerspris Kraftvarme A.M.B.A , , % Ja Kalundborg Forsyning A/S , , % Kerteminde Forsyning - Varme A/S , , % Ja Kibæk Varmeværk Andelsselskab Ja Kjellerup Fjernvarme , , % Kongerslev Fjernvarmeværk A.M.B.A. 568 Ja Kværndrup Fjernvarme A.M.B.A. 657 Ja Københavns Energi A/S , , % Ja Langå Varmeværk A.M.B.A , , % Laurbjerg Kraftvarmeværk 332 0,61 8 0, % Lem Varmeværk 719 1, , % Ja Lemvig Varmeværk A.M.B.A , , % Ja 13

14 Udvalgte nøgletal Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Lolland Varme A/S, Nakskov Fjernvarme , , % Lolland Varme A/S, Søllested Varmeværk % Lystrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Læsø Fjernvarmeværk 207 0,65 7 1, % Løgstrup Varmeværk A.M.B.A , , % Løgumkloster Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Lønstrup Varmeforsyning A.M.B.A , % Løsning Fjernvarme A.M.B.A , , % Malling Varmeværk A.M.B.A ,01 Møldrup Varmeværk 559 0, , % Ja Mørke Fjernvarme A.M.B.A , % Mørkøv Varmeværk A.M.B.A , , % Nibe Varmeværk A.M.B.A Ja Nimtofte Og Omegns 423 0,47 9 0, % Ja Nr. Snede Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Nyborg Forsyning Og Service A/S , , % Ja Nykøbing M. Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Nykøbing S. Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Næstved Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Nørre-Alslev Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Nørresundby Fjernvarmeforsyning A.M.B.A , ,47 Odder Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Oksbøl Varmeværk , ,92 Ja Outrup Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Overlund Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Padborg Fjernvarme A.M.B.A % Pindstrup Varmeværk 302 0, , % Præstø Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk 603 0, , % Rask Mølle Varmeværk 340 Ja Rebild Varmeværk % Refa Stubbekøbing 718 1, , % Ja Ribe Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Ringe Fjernvarmeselskab , , % Ja Ringkøbing Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Rise Fjernvarme A.M.B.A % Rundhøj Fjernvarme A.M.B.A. 32 8, ,56 24% Rvv A.M.B.A , , % Ry Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Rye Kraftvarmeværk 356 0,52 9 0, % Ja Ryomgaard Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Ræhr Fjernvarme 211 0,21 7 0, % Rødby Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Rødbyhavn Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Rødkærsbro Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Saltum Fjernvarmeværk A.M.B.A % Ja Sdr. Omme Varmeværk Amba 746 0, , % Ja Sig Varmeværk 304 0,77 7 2, % Silkeborg Fjernvarme A/S , , % Ja Sindal Varmeforsyning A.M.B.A , , % Ja Sk Varme A/S - Korsør , % Ja Sk Varme A/S - Slagelse , % Ja Skagen Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Skals Kraftvarmeværk 750 0, , % Skanderborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Skjern Fjernvarme Central , , % Ja 14

15 Forbugertæthed (MWh leveret pr meter) Levering an net GWh Tilslut. værdi per km net MW/km Nettab per km net MWh/km Nettab i procent af leveret til net Funktionsopdelt konto plan Antal Varmeværk målere Skørping Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Smørum Kraftvarme A.M.B.A , , % Ja Snertinge-Særslev-Føllenslev 373 0, % Solrød Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Spjald Fjernvarme-Og Vandværk A.M.B.A , , % Spøttrup Varmeværk 460 0, , % St. Merløse Varmeværk 385 0, , % Strandby Varmeværk A.M.B.A , , % Struer Forsyning Fjernvarme A/S , , % Ja Sunds Vand & Varmeværk , % Svendborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Sydfalster Varmeværk A.M.B.A % Ja Sæby Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Sønderborg Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Tarm Varmeværk , , % Ja Thisted Varmeforsyning A.M.B.A , , % Ja Thorshøj Kraftvarmeværk 110 0,49 3 0, % Thorsminde Varmeværk A.M.B.A % Ja Thorsø Fjernvarmeværk 536 0, , % Ja Thyborøn Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Tim Kraftvarmeværk 315 0, , % Tranbjerg Varmeværk A.M.B.A ,00 Ja Tranum Kraftvarmeværk % Tre-For Varme A/S , % Ja Trustrup-Lyngby Varmeværk 473 Ja Tvis 17, Tønder Fjernvarmeselskab A.M.B.A , , % Tørring Kraftvarmeværk 991 1, % Ja Tårnbyforsyning Varme A/S 113 5, , % Taars Varmeværk A.M.B.A , ,37 24% Ja Uldum Varmeværk A.M.B.A. 467 Ja Vallensbæk Fjernvarmeværk A.M.B.A , , % Ja Vamdrup Fjernvarme A.M.B.A , , % Vejen Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Vejle Fjernvarme A.M.B.A , , % Ja Verdo Varme A/S , , % Ja Vestervig Fjernvarme A.M.B.A , , % Viborg Fjernvarme , , % Ja Videbæk Varme A/S , , % Ja Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A , ,14 Vinderup Varmeværk A.M.B.A ,41 Ja Vivild Varmeværk A.M.B.A , % Vojens Fjernvarme A.M.B.A , ,34 Ja Vorupør Kraftvarmeværk 347 0,64 9 0, % Ja Værløse Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Værum - Ørum Kraftvarmeværk 190 0,39 6 0, % Ærøskøbing Fjernvarme A.M.B.A , ,00 23% Ølgod Fjernvarmeselskab , , % Ja Ørum Varmeværk 654 0, , % Øster Brønderslev Fjernvarmeselskab 321 0,75 8 1, % Øster Hornum Varmeværk A.M.B.A , , % Ja Øster Hurup Kraftvarmeværk A.M.B.A ,66 7 1, % Øster Toreby Varmeværk , , % Ja Aabybro Fjernvarmeværk , , % Ja Aalborg Kommune , , % Ja Aars Fjernvarme , , % Ja 15

16 Merkurvej Kolding Tlf Fax

statistik 2012/2013 BENCHMARKING

statistik 2012/2013 BENCHMARKING statistik 2012/2013 BENCHMARKING 2013 Statistik 54. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING 2014 1 Statistik 55. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015 Side 1 af 6 Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015 Nr. Kunde/sted: Software: År 186 Nymindegab Lejren Proficy ifix-win server 2012 2015 185 Outrup Varmeværk Proficy ifix-win server 2012 2015

Læs mere

Fjernvarmepriser. Gennemsnit 559 155 14.661 4.539 10.122

Fjernvarmepriser. Gennemsnit 559 155 14.661 4.539 10.122 Baseret på Energitilsynets statistik pr. 21. marts 2007 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@slagslundefjernvarmelaug.dk OBS! E.ON's værker er markeret med gult, men - Annebergparken mangler Gørløse

Læs mere

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014

RESULTATER I FØRSTEHOLDSKAMPE 1977 2013/2014 1977 Serie 2 1978 Serie 2 Løgstrup u 1-2 h 3-2 Mønsted u 2-0 h 1-1 Herning KFUM h - - - u 2-6 Feldborg h 1-1 u 1-1 KKIK h - - - u 2-4 VFF u 0-3 h 2-0 Borup u 0-0 h 3-3 Bjerringbro h 2-1 u 3-0 Ravnsbjerg

Læs mere

Forbrugerpris kr. inkl. moms Standardlejlighed

Forbrugerpris kr. inkl. moms Standardlejlighed Agerkær, Fællesvarmecentralen, Kbh. 1058 853 12.788 15.430 0,00 0,00 0,85 0,85 Agersted Varmeværk 9330 500 10.000 12.925 2.500,00 3.875,00 0,67 0,71 Albertslund Varmeværk 2620 624 11.345 14.274 1.986,25

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fjernvarmepriser. Standard enfamiliehus 130m², årligt forbrug 65,16 gj

Fjernvarmepriser. Standard enfamiliehus 130m², årligt forbrug 65,16 gj Energitilsynets statistik pr. 8. marts 2012 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk OBS! E.ONs værker er markeret med gult, men - Gørløse E.ON ejer værket, forbrugerne nettet Præstø E.ON

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014 Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014 Beregning af varmepriser Prisstatistikken viser prisen for at opvarme to standardiserede boliger, en bolig på 75 kvm og et årligt forbrug

Læs mere

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014 (opd. 10-09-2014)

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014 (opd. 10-09-2014) Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2014 (opd. 10-09-2014) Beregning af varmepriser Prisstatistikken viser prisen for at opvarme to standardiserede boliger, en bolig på 75 kvm og

Læs mere

Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug i Fast pris i kr. I pct. af samlet regning standard enfamiliehus Tallene er fra Energitilsynets

Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug i Fast pris i kr. I pct. af samlet regning standard enfamiliehus Tallene er fra Energitilsynets Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug i Fast pris i kr. I pct. af samlet regning standard enfamiliehus Tallene er fra Energitilsynets hjemmeside og er opdateret den 18. juli 2011 Agerkær, Fællesvarmecentralen,

Læs mere

Forbrugerpris kr. inkl. moms

Forbrugerpris kr. inkl. moms Energitilsynets statistik pr. 15. august 2013 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. sfa@sfainfo.dk Bearbejdelsen består i følgende: Værker hvor der ikke er angivet en pris for standardhus, er fjernet

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh. Standardlejlighed. forbrug 15 MWh

Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh. Standardlejlighed. forbrug 15 MWh Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Forbrugerpris inkl. moms i alt forbrug 18,1 forbrug 18,1 forbrug 18,1 Agerkær, Fællesvarmecentralen, Kbh. 1058 853 12.788 15.430 0 0 853 853 Agersted

Læs mere

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Forbrugerpris inkl. moms Standardlejlighed årligt forbrug 15 MWh

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Forbrugerpris inkl. moms Standardlejlighed årligt forbrug 15 MWh Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Fjernvarmeforsyning Postnr. Pris pr. MWh Forbrugerpris inkl. moms Standardlejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh

Læs mere

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Forbrugerpris inkl. moms

Fjernvarmeforsyning. Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Forbrugerpris inkl. moms Prisoversigten er senest opdateret: 18. juli 2011. Fjernvarmeforsyning Postnr. Pris pr. MWh Forbrugerpris inkl. moms Standardlejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh

Læs mere

Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug Fast pris i kr. I pct. af samlet regning i standardlejlighed Tallene er fra Energitilsynets

Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug Fast pris i kr. I pct. af samlet regning i standardlejlighed Tallene er fra Energitilsynets Varmecentral postnr. Pris pr. MWH Årligt forbrug Fast pris i kr. I pct. af samlet regning i standardlejlighed Tallene er fra Energitilsynets hjemmeside og opdateret den 18. juli 2011 Agerkær, Fællesvarmecentralen,

Læs mere

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 15. marts 2013 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk. Forbrugerpris kr. inkl.

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 15. marts 2013 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk. Forbrugerpris kr. inkl. Energitilsynets statistik pr. 15. marts 2013 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk OBS! E.ONs værker er markeret med gult, men - Gørløse E.ON ejer værket, forbrugerne nettet Præstø E.ON

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2013

Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2013 Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet August 2013 Beregning af priser Prisen for opvarmning af en standardlejlighed eller et enfamiliehus indeholder både et fast og et variabelt bidrag. Det

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

KATALOGISEREDE APOTEKER

KATALOGISEREDE APOTEKER KATALOGISEREDE APOTEKER Allerød Apotek Allinge Apotek Asnæs Apotek Assens Apotek Balling Apotek Birkerød Apotek Bjerringbro Apotek Bogense Apotek Borup Apotek Bramminge Apotek Brande Apotek Broager Apotek

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 18. juli 2011 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk. Forbrugerpris kr. inkl.

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 18. juli 2011 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk. Forbrugerpris kr. inkl. Energitilsynets statistik pr. 18. juli 2011 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk OBS! E.ONs værker er markeret med gult, men - Gørløse E.ON ejer værket, forbrugerne nettet Præstø E.ON

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 8. december 2010 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk. Forbrugerpris kr. inkl.

Fjernvarmepriser. Energitilsynets statistik pr. 8. december 2010 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk. Forbrugerpris kr. inkl. Energitilsynets statistik pr. 8. december 2010 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk OBS! E.ONs værker er markeret med gult, men - Gørløse E.ON ejer værket, forbrugerne nettet Præstø E.ON

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Fjernvarmepriser. Gennemsnit 170 15.769 4.682 11.086

Fjernvarmepriser. Gennemsnit 170 15.769 4.682 11.086 Energitilsynets statistik pr. 19. februar 2010 Bearbejdet af Slagslunde Fjernvarmelaug sfl@sflinfo.dk OBS! E.ONs værker er markeret med gult, men Gørløse E.ON ejer værket, forbrugerne nettet Præstø E.ON

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Bankcentraler HVILKEN BANKCENTRAL SKAL JEG BENYTTE? Published: JUNI 2006

Bankcentraler HVILKEN BANKCENTRAL SKAL JEG BENYTTE? Published: JUNI 2006 HVILKEN BANKCENTRAL SKAL JEG BENYTTE? Published: JUNI 2006 Celenia Software a/s Vestre Havnepromenade 5 DK-9000 Aalborg Denmark Tel. +45 70 24 00 00 Fax +45 70 27 00 24 info@celenia.com www.celenia.com

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere