Un ivers ity of Toronto

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Un ivers ity of Toronto"

Transkript

1

2

3

4 ;('

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from Un ivers ity of Toronto

6

7 AXEL GRANDJEAN SPREDTE MINDER GENNEM 70 ( ) AAR KØBENHAVN H. HAGE RU PS FORLAG 1919

8

9 SPREDTE MINDER GENNEM 70 AAR ( )

10

11 SPREDTE ninder GENNEM 70 AAR ( ) AXEL GRANDJEAN n i5^ *^ mil.. KØBENHAVN H. Hx\GERUP'S FORLAG 1919

12 PN E. Bruun & Co., Kbhv-n. N

13 TIL MIN HUSTRU, MIN BEDSTE VEN

14

15 Naar FORORD man har naaet»støvets Aar«, tænker man jo ofte tilbage paa den svundne Tid, og da mulig et og andet, som jeg har set paa nærmere Hold, og mange Smaatræk af de ikke faa bekendte Personer, som jeg har været i Berøring med, kan have nogen Interesse, har jeg nedskrevet efterfølgende Erindringer, som herved forelægges Offentligheden. Selvfølgelig omhandler de fra de første Aar kun en snævrere Kreds, ligesom de senere bringer nogle private Meddelelser, der ikke godt kunde udelades for Sammen* hængens Skyld. I»De sidste Aar«har jeg for Theatrets Vedkommende kun dvælet ved ganske enkelte Ting og forbigaaet De= buter, Premierer etc, da dette dels er velbekendt og dels tilhører Theaterhistorien. Ap"i Axel Grandjean.

16

17 INDHOLD Slægten 11 De første Barndomsaar 13 Skoleaarene 23 Konservatoriet og Theatret 61 Kompositioner og Udenlandsreiser 76 Forlovelse og Bryllup 100 De sidste Aar 145 Side

18 f

19 SLÆGTEN Familien Grandjean stammer efter Traditionen fra Om* egnen af Lyon; ved Ophævelsen af det nantiske Edikt 1685 kom Augustinus Grandjean her til Landet og stod paa Christian Vtes Tid opført som Kvartermester ved Oberst Råbes Rytterregiment. Sønnen, Ludvig Grandjean ( ), blev Skov* rider paa Enkedronning Charlotte Amalies Godser i Stevns, senere kgl. Skovrider sammesteds; han omtales af Overjægermester Gram som en dygtig Skovrider,»der havde lært Professionen«, hvilket ikke altid var Tilfældet i de Tider. Hans Søn, Jochim Augustinus Grandjean ( ), var i over en Menneskealder Skovrider ved V^emmetofte adelige Jomfrukloster, en Stilling, som han udførte»til Direktionens Tilfredshed«. Hans Søn, Ludvig Johan Grandjean ( ), var Cand. theol., Landvæsenskommissær og Kammerraad. Han eiede Fuglebjerggaard og Kastrup i Sorø Amt, hvor han udøvede en betydelig Virksomhed baade paa det agrariske Omraade og som»bondens Velgører«, flyttede senere til København, hvor han købte flere Eiendomme og løste Borgerskab som Brygger. Han døde som en hovedrig Mand i sin Gaard i Frederiksberggade, hvor blandt andre L. N. Hvidt boede, og blev begravet med stor Pomp i Frue Kirke.

20 12 Hans Hustru, Provstedatteren Anne Margrethe Beyer ( ), var Søster til den bekendte topografiske Forfatter, Provst Seyer Mahling Beyer, og Faster til For# fatterinden Sille Beyer. Deres Søn, August Grandjean ( ), var Klas* sekammerat med Oehlenschlager, men blev først Student et Par Aar efter Digteren. De blev begge privat dimit* terede, var saaledes»kakkelovnsstudenter«. Efterat han havde været Forpagter paa Valsølille og Spanager, blev han Eier af»conradineslyst«, men maatte sælge Gaarden paa Grund af de pekuniære Vanskelig«heder, der var Efterdønninger af Statsbankerotten, og overtog derpaa en mindre Landeiendom, hvorefter han i nogen Tid drev et Bryggeri i Slagelse udnævntes han til Kystbefalingsmand under Krigen med Englæn«derne. Han var gift med Anne Marie Miiller ( ), en Datterdatter af Høiesteretsassessor, Dr. jur. Niels Horrebow, hvis Fader var den bekendte Astronom, Prof. Peder Horrebow; gennem hende stammer jeg fra de sjæl* landske Biskopper Hans Poulsen Resen, Hans Hansen Resen og Peder Vinstrup, der kronede Chr. IV, Han* delsmatadoren Gødert Braem, Landsdommer, Prof. Wil* lum Lange, Frederik Ildens Sekretair Elias Eisenberg og mange andre bekendte Mænd.

21 Den CollinskeGaard ud til Bredgade. Den DE FØRSTE BARNDOMSAAR ( ) Collinske Gaard, eller, som vi kaldte den,»det gamle Hus«, laa i Bredgade ved Siden af den end* nu bevarede Kanneworffske Eiendom. Ud til Gaden var der en lang Mur med en Port midtpaa, og ved Siden af denne strakte et gammelt Lindetræ sine Grene ud* over Gaden. Indenfor Muren var der en stor Gaard, der oprindelig havde været Have; men denne var senere bleven bebyg= get med en entages Bygning, og her boede vi paa 1ste Sal, medens Bageriet var i Stuen. Stedets egentlige Fa* cade vendte ud til St. Strandstræde, hvor Faders og Hose* kræmmer Frølichs Butikker laa, medens Konferentsraad

22 14 Collin tidligere boede paa 1ste Sal; i denne Fløi fandtes ind til Gaarden en Svalegang. Bag Conditoriet, der ogsaa havde Indgang fra Bred* gade over Gaarden, laa et lille Bagværelse, hvor Kadet* terne, hvem det var forbudt at røge Tobak paa Gaden, ofte tyede ind for at nyde den forbudne Frugt. Gaarden var bygget i Midten af det 17de Aarhun* drede af en Tolder i København, Joh. Esmit, der tidli* gere havde været Konsul i Spanien, og paa Frederik den indies Tid boede den spanske Gesandt, Conde de Rebolledo, her. Hans Vaaben, udhugget i Sandsten, fand* tes indmuret under 1ste Sals Vinduer ud til St. Strand* stræde, og dette blev ved Ombygningen 1853 indsat i samme Fløi ind til Gaarden, hvor det endnu findes. Kamma Rahbek kaldte derfor Stedet»det spanske Hus« solgte Esmit Gaarden til Generallieutenant, Ge* heimeraad Jørgen Bielke, Griffenfeldts Ven og Velynder, der varmt forsvarede ham, da han blev styrtet købte Assessor Joh. Pedersen Klein Stedet, der nu var i forskellige Borgeres Eie, indtil det i 1743 ved Auktion købtes af Familien Collin, i hvis Eie det var i over 100 Aar, indtil Geheimekonferentsraad Jonas Collin 1852 solgte det til min Fader, Conditor Grandjean. En for Fædrelandet betydningsfuld Begivenhed fandt Sted i den gamle Gaard, idet Jonas Collin her i sit Hjem udarbejdede den gennemgribende Forordning af 5te Jan om Landets Pengevæsen, ved hvilken Lei* lighed der udenfor Porten blev posteret Skildvagter med opplantede Bajonetter. Da min Bedstefader, August Grandjean, maatte sælge sine Landeiendomme, Conradineslyst og Atterupgaard, blev min Fader, Christian Frederik Bredo Grandjean ( ), sat i Conditorlære, først hos Josty paa

23 15 Frederiksberg, senere hos den bekendte Conditor Otto. Efter endt Læretid fik han 1839 Borgerskab og etable* rede sig i den Ankerske Gaard i Brogade paa Christi* anshavn, hvorpaa han 1841 blev Otto's Efterfølger i den Collinske Gaard i Bredgade. Min Moder, Karen Caroline, født Toxværd ( ), Datter af Koffardikaptain Jørgen Serdin Toxværd ( ) og Hustru, Margrethe Caroline, født Thy* Christian Frederik Bredo Grandjean. Karen'CaroIine Grandjean, f. Toxværd. gesen ( ), var først gift med Bødkermester Hansen, med hvem hun havde en Søn, Johan Serdin Hansen ( ), senere Grosserer Petreschs Efter«følger blev hun efter sin Mands Død gift med min Fader og fik tre Sønner, Harald Frederik, nuværen* de Oberstlieutenant, f. 1841, Axel Oscar, f. 1845, død samme Aar, og Axel Carl Villiam, f. 9de Marts Familien Toxværd hed oprindelig Fabricius, og i den

24 16 havde der fra Reformationen været en Række Præster, af hvilke En saa tog Navnet Toxværd efter sit Sogn. I min Barndom var Faders Conditori meget besøgt, da der kun dengang fandtes faa her i Byen, og blandt de hyppige Gæster var Prof. Hartmanns første Hustru, f. Zinn, der gerne, naar hun kom, spøgende sagde til min Moder:»Ja, Md. Grandjean, De kan tro, naar man Den Collinske Gaard ud til Strandstræde. altid har et Barn ved Brystet (hun fik 10), kan man nok trænge til Noget at styrke sig paa!«og saa drak hun sin Chokolade i vor private Leilighed, da det dengang ikke ansaas for passende, at Damer besøgte offentlige Steder. Ogsaa den bekendte Skuespiller Dr. Ryge kom ofte ind paa Veien til sit Hjem for at faa en Romtoddy, og naar denne nu var lavet med»dobbelt Væge«, sendte

25 17 han sin Fribillet over til Moder, som Kontrolleuren spø* gende kaldte»md. Ottos Efterfølger«. Naar han spillede om Aftenen, blev der gerne sendt en lille Thepotte med Romtoddy over paa Theatret, og han bildte da de An* dre ind, at det var Brystthe. Endvidere kom Maleren Anton Melby i»det gamle Hus«, men dog kun i Bageriet, for at knibe sig en Kage. Han havde det dengang meget smaat, saa at han under«tiden spillede Guitar paa Dyrehavsbakken for at tjene lidt til sit Ophold. Engang havde Svendene i Kaadhed stillet en Rottefælde op paa en af de øverste Kagehyl* der, og da han nu i et ubemærket Øjeblik vilde tage sig en Kage, slog Fælden i om hans Haand, og han gav sig til at brøle, til stor Fornøielse for Svendene, der ikke havde gjort det i nogen ond Hensigt. H. C. An* dersen, der jo havde sit Tilhold hos Collins, hørte og* saa til dem, der, i den Tid Fader stod i Lære, kom i Bageriet for at faa en Kage; Svendene kaldte ham altid»den lange Søndagsstudent«. Som omtalt boede mine Forældre paa 1ste Sal til Bred* gade, og her blev jeg født 9de Marts 1847, just som der rasede en saa voldsom Snestorm over København, at det var umuligt for min Mormor, der boede paa Christianshavn, at formaa nogen Droske til at køre over Knippelsbro. Da jeg endnu laa i Vuggen, hændte en Begivenhed, der nær kunde være bleven skæbnesvanger for mig, idet der en Aften, medens mine Forældre var i Casino, hvor Fader havde en Buffet, udbrød Ild i Bageriet, der laa under vor Leilighed. Bjælkelaget var bleven antændt af Varmen fra Tørreovnen, og da Pigen kom ind i Stuen, hvor jeg laa, piblede allerede smaa Flammer op af Gulvet. Jeg blev nu i største Hast baaret over til Hosekræmmer 2

26 18 Frøhlichs, der boede i Stedet, Gulvet blev brudt op og Ilden slukket; men nogle Øjeblikke senere kunde jeg være bleven kvalt af Røgen. Faders Forretning gik stadig frem, og han var en fore* tagsom Mand, der ofte fik gode nye Ideer. Da saaledes Orla Lehmann sad arresteret i Kastellet, fandt han paa at lave en ny Slags store Hindbærbolscher, der blev ind* pakket i Omslag med Orla Lehmanns Portræt udenpaa, og disse fandt en rivende Afsætning. Foruden Conditoriet havde Fader som sagt en Buffet i Casino ved Indgangen til den store Sal, og derved kunde jeg gaa ind, som det hed,»paa Ansigtet«og over* være Forestillingerne, hvis der tilfældig var en tom Plads. En Aften blev min Broder sendt op paa Tilskuer* pladsen for at lede efter mig og fandt mig siddende i en Loge paa Skødet af en fremmed Dame. Da Logen ved Forestillingens Begyndelse var tom, havde jeg sat mig der i den Tro, at der Ingen kom. Pladsernes Inde* havere indfandt sig nu; jeg gav mig freidig i Snak med dem, og da de vel syntes, at jeg var en pudsig Fyr, be* holdt de mig hos sig i Logen. Paa denne Tid fik Fader den Flyvegrille at købe en lille Landeiendom,»Urbanslyst«, det nuværende»tul* strupslund«, ved Fredensborg. Selve Stedet staar kun dunkelt for min Erindring, men jeg mindes dog, at jeg var derude under den totale Solformørkelse 1852, og at det blev saa mørkt, at Hønsene gik til Ro, og Køerne vendte hjem fra Marken midt om Dagen. Eiendommen blev bestyret af en Forvalter Velschow, som jo hurtigt fik Navnet»v. Elskov«, da Fader var stærk i at give Folk Øgenavne; men Stedet gav i Længden kun Lid* gifter, saa Fader solgte det snart igen.

27 19 Ligeoverfor den Collinske Gaard boede den bekendte Md. Mørch paa Hjørnet af Nyhavn og St. Strandstræde i det saakaldte»skarpe Hjørne«. Som Enke efter bota* nisk Gartner Mørch havde hun begyndt en Blomster* handel, der i lang Tid var Byens eneste. Stedet eiedes af Enkefru Lorck, der boede paa 1ste Sal, medens Sangeren Peter Schram i mange Aar boede paa 2den. I dette Hus færdedes jeg i en Menneskealder hos disse tre Familier, og mange af mine bedste Ung* domsminder knytter sig til dem og vil senere blive omtalt. Md. Mørch var en eiegod lille Kone, svensk af Fødsel. Da der snart opstod mange Konkurrenter, fulgte hun ikke med Tiden, saa at Forretningen ved hendes Død 1881 var gaaet tilbage og blev ophævet Af hendes fire Børn blev de to Sønner bekendt i større Kredse. Den ældste, Otto, var noget af en Særling, men kendt saavel herhjemme som i Udlandet som en frem* ragende Konkyliolog. Den yngste, Jens Vilken, var jævn* aldrende med min Broder. Som 15*aarig Dreng var han kommet ind i Postvæ* senet, og ved sin Dygtighed og Accuratesse forfremmedes han stadig, endte som Overpostmester og gik af som Konferentsraad. Mit Venskab med ham vedligeholdtes Hge til hans Død Vilken Mørch, eller, som vi kaldte ham,»jens«, var en født Selskabsmand, livlig og munter og søgt i mange Huse for sit Humør og sin Mutterwitz. Han var fra Barndommen en ivrig Møntsamler og havde allerede som Skoledreng sat sig i Forbindelse med en Møntforretning i Berlin og med en i Christiania. Da Chefen for Ber* linerafdelingen engang kom hertil, blev han derfor meget forbauset ved at finde en Skoledreng som Bestyrer af den københavnske Afdeling. 2*

28 20 Da Mørch var meget paapasselig i sin Tjeneste, havde han, for ikke at sove over sig, naar han skulde møde Kl, 6 paa Kontoret, anbragt en Seilgarnssnor igennem Vinduesposten ned paa Gaden, medens dens anden Ende var bundet om hans ene Arm, saa at Vægteren kunde trække i den og saaledes faa ham vækket i rette Tid. Naar nu min Broder eller andre af hans Venner kom hjem fra Selskab midt om Natten, havde de undertiden Løier af at trække i Snoren, og naar saa»jens«søvn* drukken kom ud paa Gaden Vinterdage i Mulm og Mørke og opdagede, at der var flere Timer, til han skulde møde paa Kontoret, var det jo ikke underligt, at han blev gal i Hovedet og krøb i Seng igen. Et af mine tidligste Barndomsminder er Troppernes Hjemkomst Min Barnepige, Mine, der var min tro* faste Vogter i mange Aar, og som en Menneskealder se* nere modtog min Brud og mig i vort nye Hjem, stod med mig paa Armen ovenover Vesterport, og herfra saa vi Toget komme med flyvende Faner og fuld Musik ombølget af Mængdens Hurraraab. Vel var jeg kun 372 Aar, men Indtrykket var saa stærkt, at det satte sig fast i mit Barnesind. Først i 50erne blev der en Nat stor Hurlumhei i Bred* gade, idet Luftskipperen Moyels Eiendom, nogle Steder fra os, brændte. Vægterne peb, Trommerne gik, Gen* boer og Naboer raabte fra Vinduerne:»Vægter! hvor er Ilden?«og fik den gamle Vittighed:»Paa Buntma* gerens Loft!«til Svar. Alle i Gaden var paa Benene, der var en Raaben og Staahei af Kuskene, der kom kø* rende med Vandtønder, og Brandlygter blev hængt ud ved Fortene. Jeg husker tydelig, at»den røde Baron«Rosenkrantz, der boede i det lille Hus ved Siden af Thotts Palais,

29 21 nu nedrevet, da det skulde give Plads for Palaisgaden, laa ud ad et Vindue i Stueetagen med en Haandlygte i Haanden for at lyse op for Brandfolkene, men det var spildt Umage, thi Ilden lyste saamænd nok op købte Fader det gamle Hus af Collin, der 1838 var flyttet til Amaliegade ligeoverfor Casino. Det havde længe været brøstfældigt, og det hed sig, at da det en* gang havde regnet ned paa Bordet, medens Thorvaldsen var tilstede hos Collin, flyttede han og bestemte sig senere til at sælge det. Det nye Sted blev opført 1853; Reisegildet stod lille Juleaftens Dag oppe paa Taget, og ved denne Leilighed skrev H. C. Andersen, for hvem Stedet rummede saa mange Minder, følgende Sang: VED KRANDSENS HEISNING PAA HR. GRANDJEANS NY GAARD. Fra gammel Tid en Gaard her stod, Nu er den»gamle Minder«. Men paa dens Grund, og den er god, En ny man opreist Hnder. Vi reiste den med Krandsen paa. Vi til dens Fest os samle; Du nye Gaard! Gid Lykken maa Boe her som i den Gamle. Gid meget Godt og Dygtigt ske I dette Huus, vi satte! Gid Fremtids Børn maa paa det se Som een af Byens Skatte, Som mærkeligt i meer end Grund, Saa at man derom sjunger. * Og nu fra Hjerte og fra Mund Vort Hurra for den runger! H. C. Andersen.

30 22 Bygningen var for de Tider ganske statelig med den stilfulde Facade, der var tegnet af Arkitekt Tyberg. Det nye Conditori, der vendte ud baade til Bredgade og Strandstræde, var smagfuldt dekoreret af Arkitekt Hetsch den Yngre, og en Tid var det Byens eleganteste Lokale; senere er der jo kommen langt pragtfuldere. Hvad der ogsaa stemplede det som noget særligt, var, at Tobaksrøgning var forbudt, saa at der var stort Da* mebesøg. Nu var altsaa det gamle Hus kun en Saga, og det eneste synlige Minde, jeg har om det, er et lille fransk Taffeluhr, der stod paa Reolen i den gamle Boutik, og et Maleri af Facaden til Strandstræde.

31 Da SKOLEAARENE ( ) jeg var bleven sex Aar, begyndte jeg min Skole* gang hos Md. Stub, en Søster til Aug. Bournon* ville; hun havde en Skole for Smaabørn i Skvaldergade, nu Nikolaigade, i Bagergaarden, og her blev vi underviste i Dans af selve Bournonville, hvem jeg senere skulde lære at kende under helt andre Forhold. Han var jo meget ilter og opfarende, og jeg mindes, at han engang, medens han spillede Violin til vore Danseøvelser, i Hidsighed gav en Dreng et Rap med Violinbuen, saa at den gik itu, og vi maatte holde op med Dansetimen, hvad vi naturligvis var glade for. I 1853 rasede Koleraen, og da min Vej til Skolen gik forbi Gjethuset, saa jeg hver Dag efter paa en Seddel, der var udhængt i et Vindue i Stueetagen, hvormange Dødsfald og nye Tilfælde der havde været i det for* løbne Døgn. Om Sommeren blev jeg sendt med Moders Søster, Gine Toxværd, der boede i Huset hos os, ned til deres Broder Hans, der var Skolelærer i Høierup ved Stevns, og her tumlede jeg mig i Mark og Skov med den store Skare af Fættere og Kusiner. Som Barn var jeg meget livlig og havde lært en Mæng* de dengang gængse Viser som»pjaltenborgs Brand«,»Hr.

32 24 Madsen«og mange andre; disse foredrog jeg tidlig og silde for mine Omgivelser. Jeg søgte ogsaa at drage Nytte af disse Viser, idet jeg havde fundet paa en aparte In* dustri, som dog snart blev forpurret. Jeg gik nemlig fra Skolen paa Hjemveien ind i en eller anden Gaard og begyndte at synge mine Viser. Der samlede sig snart nogle Tilhørere i Vinduerne, som, da de vel fandt det morsomt at se en lille velklædt Skoledreng med Tornister paa Ryggen agere Gadesanger, tilkastede mig nogle Skillinger. Triumferende viste jeg dem til Moder, der dog selvfølgelig forbød mig at fort* sætte med disse Sangpræstationer. En af dem, som mine Viser mest fornøiede, var min Moders Broder, Niels, som boede paa Christianshavn. Han var Skibskaptain, men forliste engang under Rygen, hvor han og Mandskabet i lang Tid sad surret fast i Rigningen, inden der kom Hjælp, og ved denne Leilig* hed fik hans Helbred et Knæk, som han aldrig forvandt. Det var Onkel Niels' bedste Fornøjelse, naar jeg staa* ende i Sophaen sang»pjaltenborgs Brand«for ham, men det var under den bestemte Fordring, at han ikke maatte le, thi isaafald afbrød jeg Sangen med de Ord:»Jeg vil ikke synge mere, naar Du sidder og griner af mig!«han forsøgte nu at være alvorlig, og min Præ* station lønnedes da med en Firskilling. Den 15de August 1853, Tivolis Fødselsdag, rasede et voldsomt Uveir over Byen, og da det brød løs, sad jeg med Fader i en lille Stue til Gaarden. Han skyndte sig ud, løb rundt med Folkene for at lukke alle Vinduerne, der stod aabne, for at Bygningen skulde tørres, men i Forvirringen glemte man mig, og der sad jeg ene til* bage i Mørket, medens Himmel og Jord stod i Et.

33 25 Under Uvejret hændte det, at en Kat, der havde for* vildet sig ud paa Gaden, blev saa fortumlet, at den i et fortvivlet Spring knuste en af de store Speilglas? ruder og fløi i Hovedet paa en Herre, der sad og drak The. Han sprang forfærdet op og blev ligesaa forskræk* ket som Katten, da han troede, at det var Lynet, der var slaaet ned. I min Barndom havde Tivoli endnu bevaret sit hyg* gelige Præg: den gamle Rutschbane, Koncertsalen med gamle Lumbyes joviale Skikkelse, Beværtningen Sluk* efter, hvor de store Træer gik ned gennem Loftet osv. dog, dette er jo ofte beskrevet af mange Andre, saa jeg skal ikke opholde mig derved. De første Aar efter Tivolis Aabning havde Fader Con* ditori i den senere Nimbske Divan ved Koncertsalen, og ved de større Fester med Illumination, der i Forhold til Nutiden var ret beskedne, var jeg ofte en undrende Tilskuer til alle Herlighederne. Naar nu Fyrværkeriet var afbrændt, maatte man dødtræt trave i Trængsel gen* nem Vesterport, og da Fortouget kun bestod af en Flise, tog det jo Tid at komme igennem den, da Omnibusser og Drosker fyldte Kørebanen; men snart var Trætheden glemt, og i Drømme genoplevede man endnu engang den herlige Aften. Af andre Forlystelser var der Abetheatret og Halvor* sens Beriderselskab paa X'esterbros Theater ved Siden af Tivoli. Navnlig mindes jeg en imponerende Opførelse af»slaget ved Alma«, der udførtes af Aber, der red paa smaa Fonnyer og Puddelhunde. Stor var min Beundring, naar til Slutning Fæstningen stormedes i rød bengalsk Ild, og Papbomber under en vældig Skydning sprang,, saa at Stumperne fløi ud blandt Publikum.

34 26 Tidlig vaktes min dramatiske Interesse, naar min Bro* der Harald og Hjalmar Frøhlich, vor daglige Legekam* merat, spillede for mig paa vort Dukketheater. Jeg var den eneste Tilskuer, og maaske næppe nogensinde har jeg været saa opfyldt af, hvad jeg saa, som naar de sluk* kede Lyset i Stuen og frembragte Lynild ved at puste Hexemel gennem en Flamme, medens de udstødte høie Brøl. Samtidig for en rød Djævledukke frem og tilbage paa Scenen under dette Uveir, medens jeg sad og stir* rede skrækslagen paa Forestillingen. Da jeg nu ikke længere skulde gaa i Pogeskole, blev jeg sat ind i Mariboes Skole, der havde Lokale i Bag* bygningen i St. Kongensgade Nr. 55, og her omgikkes jeg særlig Holger Drachmann. Andre Kammerater fra denne Tid var Georg Anholm og Otto Aaris, begge Sønner af Skibskaptainer. Anholms boede i Nyhavn i det næstsidste Hus før Kvæsthusgade, hvor H. C. Andersen en Tid boede paa Kvisten, udenfor hvilken der var en Altan, og man fortalte, at han, der jo var ængstelig i høi Grad, havde et Knudetoug lig* gende under sin Seng til Brug i paakommende Ilde* brandstilfælde. Til Stadighed laa nogle Skibe fortøiede i Havnen, og det var en stor Fornøielse for os Drenge at tumle os ombord i dem og ro rundt i Havnen. Engang havde en af Anholms Matroser bragt en lille Bjørneunge med hjem fra Norge; denne var tam, gik om paa Skibet, og vi legede med den som med en Hunde* hvalp; men en Dag var den gaaet iland, og der sam* lede sig snart nogle Hunde, som stod og gøede ad den; den satte sig da med Ryggen mod Bolværket, og hver* gang en af Hundene nærmede sig, gav Bjørnen den en

35 27 paa Siden af Hovedet med Labben. Det var et høist pudsigt Syn! Mange glade Timer havde jeg ogsaa hos den senere Landskabsmaler Rudolph Bissen, der var en Søn af vor berømte Billedhugger. De boede ved Frederiksholms Kanal og havde et lige saa hyggeligt som kunstnerisk Hjem, hvor der var fuldt op af sjældne Planter og allehaande Kunstsager. Ateli* er'et, der vendte ud til en lille Have, var smykket med store Træer i Ballier, og i disse fandtes Firben, medens der ude i Haven kravlede Skildpadder om. Gamle Bissen var en prægtig Skikkelse med sit smuk* ke hvide Skæg, og jeg saa ham ofte arbejde i Atelier'et i sin blaa Bluse, med en Papirspose paa Hovedet, sam* men med Sønnen Vilhelm og flere Elever. Da der udfor hans Bolig var Robaade at faa tilleje, roede vi tit ud i Kalvebodstrand og gik i Vandet. Et af vore drengeagtige Paafund var at krybe op i et Træ, der stod indenfor Plankeværket ud til Gaden; saa hej* sede vi en lille Spand Vand op i Træet, og ved Hjælp af smaa Sprøjter sendte vi fme Straaler ned i Hovedet paa de Forbigaaende, som forbauset standsede og ikke kunde forstaa, hvorfra Vandet kom. I Bissens Hjem fandtes mange Kostumesager: Toga* er. Hjelme, Spyd osv., og med disse udklædte vi os saa til gensidig Fornøielse. Vi havde ogsaa en prægtig Legeplads i den bagved Huset liggende Materialgaard, og naar vi kunde se vort Snit, tog vi en eller anden Gibsfigur, hvoraf der paa Lof* tet fandtes en Mængde, ned i Haven, og morede os med at puste Lerkugler paa den af et Pusterør. Denne Sport, der gerne endte med, at vi slog Figuren itu ved

36 28 Stenkast, turde vi dog kun øve, naar gamle Bissen ikke var hjemme, og den var jo ogsaa ret utilladelig. Af Friluftsfornøielser spillede Skovturene en stor Rolle. De foregik som oftest med Kapervognene, der holdt ved Østerport, gik over Klampenborg til Raavad eller For* tunen og endte gerne paa Dyrehavsbakken, hvor den rigtige gamle Mester Jakel spillede og Tyroler*Ferdinand sang en af»sine egne«, akkompagneret af den»brun? øiede Datter«. Undertiden seilede vi med Fader til Vedbæk med Dampskibet»Hamlet«, der førtes af den populære Kap* tain Frahl; dengang anede jeg ikke, at han skulde blive min Svigerfader. Fra Vedbæk gik vi saa op paa Lokes Høi, hvor vi lagde os i Græsset og spiste vor medbragte Frokost, medens den deilige Udsigt over Sundet laa udbredt for os. Saa gik Touren gennem Dyrehaven, forbi Eremita* gen og hjemad tilvogns. Mangen Sommeraften" tilbragtes ogsaa hos Josty eller ved Schweizerhuset i Frederiksberg Fiave, hvor man fik Service og»vand paa Maskine«, medens de velforsyne* de Madkurve blev udpakkede og allehaande lækre Sa* ger fortærede med forstærket Appetit i det Grønne. En for København ganske ny Virksomhed beg^'ndte Fader, da han med Anbefaling af Frederiks Fiospital fik Tilladelse til at bygge et stort Ishus ved Stadsgra* ven ved Vestervold. Som Arbeidskraft brugtes her de saakaldte»ærlige Slaver«til at ise. Om Morgenen mødte de op, iførte deres sorte og graa Slaveklæder, med Lænke om det ene Ben, ledsagede af en Slavesergent. Medens Arbei* det stod paa, opholdt»sergenten«, en civilklædt Person

37 29 med en drabelig Sabel, sig i Reglen i en Beværtning i Nærheden, hvorfra en af Slaverne hentede ham, naar Arbeidet var endt. Betalingen var en Mark daglig pr. Slave, men af den* ne Sum fik de selv vist kun saare lidt, og min Moder stak ofte Pakker med Smørrebrød til dem, hvorfor de til Gengæld forærede os Børn forskelligt Legetøi, som de lavede i deres Fritid i Fængslet. Fader var ogsaa den første, der lod forskrive Is fra Norge, og startede senere et Isactieselskab, hvorved han fik overladt en Poterne i Volden ved Sølvgades Kaser* ne. Her leiede han nu Soldater til at ise, men da han var ufornuftig nok til at love dem en Daler, hvis de faldt i Vandet under Arbeidet, snød de ham over en lav Sko og lod sig med Villie dumpe i Vandet, saa det blev jo i Længden en dyr Historie. Efterat Actieselska* bet i nogen Tid havde ført en sygnende Tilværelse, blev det opløst. Da Fader i disse Aar holdt Heste og Vogn, var vi gerne hvert Aar ude i Dyrehaven, naar der blev holdt Revue, og saa paa den Hurlumhei, hvor det var en lige saa stor som spændende Fornøielse at følge Troppernes Bevægelser, der foregik under Kanonskud og Gevær* salver. Prins Ferdinand førte gerne det ene Parti, og om ham skrev Helms sin kostelige Vise:»Prins Ferdibrand var Keiseren af Brasiliens Søn, han var yndig og skøn«osv., der en Tid var paa Alles Læber, ligesom»je' ha' væ't Tollerist!«En af disse Somre var jeg med Moder paa en Tour, der let kunne have faaet alvorlige Følger. Vi kørte for at besøge hendes Broder med Postvogn fra Storehedinge til Høierup, og idet vi svingede ind i Landsbyen blæ*

38 30 ste Postillonen nok saa lystigt i sit Horn for at melde vor Ankomst. Da han nu vilde køre op foran Skolen, der laa paa en lille Bakke, blev Moder ængstelig og sagde:»nei! kør hellere ind ad Gaardenl«, hvorpaa Vognen, idet han saa pludselig dreiede af, væltede saa eftertrykkeligt, at den bogstavelig laa med alle fire Hjul i Veiret. On* kel og Tante, der stod udenfor Huset, tilkaldte af Po* stillonens Horn, blev naturligvis forskrækkede og styr* tede til, men Moder og jeg kravlede uskadte frem, om* ringede af den hele Skare maabende Bønderbørn, der saa fik fri i Anledning af vor Ankomst. Om Eftermiddagen gik jeg ofte med Fader en lang Tour ad Kærlighedsstien langs Søerne til Alleenberg og tilbage gennem Frederiksberg Allé, hvor jeg tydelig min* des Monegattis Pavillon, en hvid Bygning, der laa i den lille Runddel, og Meyers Voxkabinet ved Jernporten. Paa Vesterbro laa der endnu en Seværdighed, som vi ofte besøgte, nemlig Mortensens Naturaliekabinet ved Siden af Skydebanen, en Samling af Naturalier, udstop* pede Dyr og allehaande Mærkværdigheder. Touren endte saa hos Hosekræmmer Hansen paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade i Kælderen. Her samledes nemlig henad Aften flere adstadige Bor* germænd og diskuterede Dagens brændende Spørgsmaal, hvorfor Kælderen fik Navn af»ministeriet«. Christian Hansen var ret en Type paa en velstillet Borger fra Fyrrerne, trind og trivelig med et Ansigt, der straalede af Jovialitet, og rig paa snurrige Indfald. Da saaledes min Onkel Ludvig, der var noget selv* klog og derfor havde faaet Navnet»Kalifen«, da Erik Bøghs»Kalifen paa Eventyr«just paa den Tid gjorde

39 31 stor Lykke, engang skulde paa Maskerade og vilde laane nogle Matrosklæder, raadede Hansen ham til hellere at tage en grønlandsk Skinddragt. Han fik den nu paa, og Dragten var forsaavidt korrekt og god nok, men des* værre altfor korrekt, thi i den ophedede Sal udbredte den en saadan Transtank, at Alle flygtede fra hans Nær? hed, medens Hansen bagefter godtede sig over sin List, der kun var lykkedes altfor godt. Fader, der gik under Navnet»Conditoren«, var den, der førte det store Ord i dette»collegium politicum«. Hans trofaste Ledsager paa Eftermiddagstourene var Bøssemager Delcomyn, som Fader kendte fra Tivoli, hvor han havde en Skydebane, og da undertiden en Kugle kunde forvilde sig over paa den ligeoverfor liggende Tømmerplads, hed det i»tivolivisen«: Der klages fra Tømmerpladsen af dem, der skærer Langsav. Men havde de faaet paa Kassen, saa havde de nok skreget:»av!«foruden ham var Isenkræmmer Hassert med; disse Tre gik under Navnet»Treenigheden«og var paa deres Toure hver ledsaget af en Hund. Delcomyn dannede en fortræffelig Modsætning til Fader, og Grunden til, at de var V^enner, var vel nærmest den, at de aldrig var enige, saa at de altid havde Stof til Diskussion. Paa den Tid, Fader eiede Urbanslyst, var de engang inde hos en Bonde paa Besøg og blev trakteret med Æbleskiver, der blev tagne op af en Skuffe, hvori der laa gamle Kamme og alt Slags Skrammel. Bonden nødte dem til at tage for sig af Retterne, og Fader tog til hans Glæde den ene efter den anden, men bag Bondens Ryg stak han dem ned under Bordet til hans Hund, saa at

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG Lille Knud sad og stirrede ud af Vinduet. Det var Juleaftensdag. Aldrig syntes han, havde en Dag været saa lang før. De skulde spise Kl. 6 og derefter ind til Juletræet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Fyrtøjet. På landevejen

Fyrtøjet. På landevejen Fyrtøjet Af H. C. Andersen På landevejen Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: En, to! En, to! Han havde sin rygsæk på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krig, og nu skulle

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere