Un ivers ity of Toronto

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Un ivers ity of Toronto"

Transkript

1

2

3

4 ;('

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from Un ivers ity of Toronto

6

7 AXEL GRANDJEAN SPREDTE MINDER GENNEM 70 ( ) AAR KØBENHAVN H. HAGE RU PS FORLAG 1919

8

9 SPREDTE MINDER GENNEM 70 AAR ( )

10

11 SPREDTE ninder GENNEM 70 AAR ( ) AXEL GRANDJEAN n i5^ *^ mil.. KØBENHAVN H. Hx\GERUP'S FORLAG 1919

12 PN E. Bruun & Co., Kbhv-n. N

13 TIL MIN HUSTRU, MIN BEDSTE VEN

14

15 Naar FORORD man har naaet»støvets Aar«, tænker man jo ofte tilbage paa den svundne Tid, og da mulig et og andet, som jeg har set paa nærmere Hold, og mange Smaatræk af de ikke faa bekendte Personer, som jeg har været i Berøring med, kan have nogen Interesse, har jeg nedskrevet efterfølgende Erindringer, som herved forelægges Offentligheden. Selvfølgelig omhandler de fra de første Aar kun en snævrere Kreds, ligesom de senere bringer nogle private Meddelelser, der ikke godt kunde udelades for Sammen* hængens Skyld. I»De sidste Aar«har jeg for Theatrets Vedkommende kun dvælet ved ganske enkelte Ting og forbigaaet De= buter, Premierer etc, da dette dels er velbekendt og dels tilhører Theaterhistorien. Ap"i Axel Grandjean.

16

17 INDHOLD Slægten 11 De første Barndomsaar 13 Skoleaarene 23 Konservatoriet og Theatret 61 Kompositioner og Udenlandsreiser 76 Forlovelse og Bryllup 100 De sidste Aar 145 Side

18 f

19 SLÆGTEN Familien Grandjean stammer efter Traditionen fra Om* egnen af Lyon; ved Ophævelsen af det nantiske Edikt 1685 kom Augustinus Grandjean her til Landet og stod paa Christian Vtes Tid opført som Kvartermester ved Oberst Råbes Rytterregiment. Sønnen, Ludvig Grandjean ( ), blev Skov* rider paa Enkedronning Charlotte Amalies Godser i Stevns, senere kgl. Skovrider sammesteds; han omtales af Overjægermester Gram som en dygtig Skovrider,»der havde lært Professionen«, hvilket ikke altid var Tilfældet i de Tider. Hans Søn, Jochim Augustinus Grandjean ( ), var i over en Menneskealder Skovrider ved V^emmetofte adelige Jomfrukloster, en Stilling, som han udførte»til Direktionens Tilfredshed«. Hans Søn, Ludvig Johan Grandjean ( ), var Cand. theol., Landvæsenskommissær og Kammerraad. Han eiede Fuglebjerggaard og Kastrup i Sorø Amt, hvor han udøvede en betydelig Virksomhed baade paa det agrariske Omraade og som»bondens Velgører«, flyttede senere til København, hvor han købte flere Eiendomme og løste Borgerskab som Brygger. Han døde som en hovedrig Mand i sin Gaard i Frederiksberggade, hvor blandt andre L. N. Hvidt boede, og blev begravet med stor Pomp i Frue Kirke.

20 12 Hans Hustru, Provstedatteren Anne Margrethe Beyer ( ), var Søster til den bekendte topografiske Forfatter, Provst Seyer Mahling Beyer, og Faster til For# fatterinden Sille Beyer. Deres Søn, August Grandjean ( ), var Klas* sekammerat med Oehlenschlager, men blev først Student et Par Aar efter Digteren. De blev begge privat dimit* terede, var saaledes»kakkelovnsstudenter«. Efterat han havde været Forpagter paa Valsølille og Spanager, blev han Eier af»conradineslyst«, men maatte sælge Gaarden paa Grund af de pekuniære Vanskelig«heder, der var Efterdønninger af Statsbankerotten, og overtog derpaa en mindre Landeiendom, hvorefter han i nogen Tid drev et Bryggeri i Slagelse udnævntes han til Kystbefalingsmand under Krigen med Englæn«derne. Han var gift med Anne Marie Miiller ( ), en Datterdatter af Høiesteretsassessor, Dr. jur. Niels Horrebow, hvis Fader var den bekendte Astronom, Prof. Peder Horrebow; gennem hende stammer jeg fra de sjæl* landske Biskopper Hans Poulsen Resen, Hans Hansen Resen og Peder Vinstrup, der kronede Chr. IV, Han* delsmatadoren Gødert Braem, Landsdommer, Prof. Wil* lum Lange, Frederik Ildens Sekretair Elias Eisenberg og mange andre bekendte Mænd.

21 Den CollinskeGaard ud til Bredgade. Den DE FØRSTE BARNDOMSAAR ( ) Collinske Gaard, eller, som vi kaldte den,»det gamle Hus«, laa i Bredgade ved Siden af den end* nu bevarede Kanneworffske Eiendom. Ud til Gaden var der en lang Mur med en Port midtpaa, og ved Siden af denne strakte et gammelt Lindetræ sine Grene ud* over Gaden. Indenfor Muren var der en stor Gaard, der oprindelig havde været Have; men denne var senere bleven bebyg= get med en entages Bygning, og her boede vi paa 1ste Sal, medens Bageriet var i Stuen. Stedets egentlige Fa* cade vendte ud til St. Strandstræde, hvor Faders og Hose* kræmmer Frølichs Butikker laa, medens Konferentsraad

22 14 Collin tidligere boede paa 1ste Sal; i denne Fløi fandtes ind til Gaarden en Svalegang. Bag Conditoriet, der ogsaa havde Indgang fra Bred* gade over Gaarden, laa et lille Bagværelse, hvor Kadet* terne, hvem det var forbudt at røge Tobak paa Gaden, ofte tyede ind for at nyde den forbudne Frugt. Gaarden var bygget i Midten af det 17de Aarhun* drede af en Tolder i København, Joh. Esmit, der tidli* gere havde været Konsul i Spanien, og paa Frederik den indies Tid boede den spanske Gesandt, Conde de Rebolledo, her. Hans Vaaben, udhugget i Sandsten, fand* tes indmuret under 1ste Sals Vinduer ud til St. Strand* stræde, og dette blev ved Ombygningen 1853 indsat i samme Fløi ind til Gaarden, hvor det endnu findes. Kamma Rahbek kaldte derfor Stedet»det spanske Hus« solgte Esmit Gaarden til Generallieutenant, Ge* heimeraad Jørgen Bielke, Griffenfeldts Ven og Velynder, der varmt forsvarede ham, da han blev styrtet købte Assessor Joh. Pedersen Klein Stedet, der nu var i forskellige Borgeres Eie, indtil det i 1743 ved Auktion købtes af Familien Collin, i hvis Eie det var i over 100 Aar, indtil Geheimekonferentsraad Jonas Collin 1852 solgte det til min Fader, Conditor Grandjean. En for Fædrelandet betydningsfuld Begivenhed fandt Sted i den gamle Gaard, idet Jonas Collin her i sit Hjem udarbejdede den gennemgribende Forordning af 5te Jan om Landets Pengevæsen, ved hvilken Lei* lighed der udenfor Porten blev posteret Skildvagter med opplantede Bajonetter. Da min Bedstefader, August Grandjean, maatte sælge sine Landeiendomme, Conradineslyst og Atterupgaard, blev min Fader, Christian Frederik Bredo Grandjean ( ), sat i Conditorlære, først hos Josty paa

23 15 Frederiksberg, senere hos den bekendte Conditor Otto. Efter endt Læretid fik han 1839 Borgerskab og etable* rede sig i den Ankerske Gaard i Brogade paa Christi* anshavn, hvorpaa han 1841 blev Otto's Efterfølger i den Collinske Gaard i Bredgade. Min Moder, Karen Caroline, født Toxværd ( ), Datter af Koffardikaptain Jørgen Serdin Toxværd ( ) og Hustru, Margrethe Caroline, født Thy* Christian Frederik Bredo Grandjean. Karen'CaroIine Grandjean, f. Toxværd. gesen ( ), var først gift med Bødkermester Hansen, med hvem hun havde en Søn, Johan Serdin Hansen ( ), senere Grosserer Petreschs Efter«følger blev hun efter sin Mands Død gift med min Fader og fik tre Sønner, Harald Frederik, nuværen* de Oberstlieutenant, f. 1841, Axel Oscar, f. 1845, død samme Aar, og Axel Carl Villiam, f. 9de Marts Familien Toxværd hed oprindelig Fabricius, og i den

24 16 havde der fra Reformationen været en Række Præster, af hvilke En saa tog Navnet Toxværd efter sit Sogn. I min Barndom var Faders Conditori meget besøgt, da der kun dengang fandtes faa her i Byen, og blandt de hyppige Gæster var Prof. Hartmanns første Hustru, f. Zinn, der gerne, naar hun kom, spøgende sagde til min Moder:»Ja, Md. Grandjean, De kan tro, naar man Den Collinske Gaard ud til Strandstræde. altid har et Barn ved Brystet (hun fik 10), kan man nok trænge til Noget at styrke sig paa!«og saa drak hun sin Chokolade i vor private Leilighed, da det dengang ikke ansaas for passende, at Damer besøgte offentlige Steder. Ogsaa den bekendte Skuespiller Dr. Ryge kom ofte ind paa Veien til sit Hjem for at faa en Romtoddy, og naar denne nu var lavet med»dobbelt Væge«, sendte

25 17 han sin Fribillet over til Moder, som Kontrolleuren spø* gende kaldte»md. Ottos Efterfølger«. Naar han spillede om Aftenen, blev der gerne sendt en lille Thepotte med Romtoddy over paa Theatret, og han bildte da de An* dre ind, at det var Brystthe. Endvidere kom Maleren Anton Melby i»det gamle Hus«, men dog kun i Bageriet, for at knibe sig en Kage. Han havde det dengang meget smaat, saa at han under«tiden spillede Guitar paa Dyrehavsbakken for at tjene lidt til sit Ophold. Engang havde Svendene i Kaadhed stillet en Rottefælde op paa en af de øverste Kagehyl* der, og da han nu i et ubemærket Øjeblik vilde tage sig en Kage, slog Fælden i om hans Haand, og han gav sig til at brøle, til stor Fornøielse for Svendene, der ikke havde gjort det i nogen ond Hensigt. H. C. An* dersen, der jo havde sit Tilhold hos Collins, hørte og* saa til dem, der, i den Tid Fader stod i Lære, kom i Bageriet for at faa en Kage; Svendene kaldte ham altid»den lange Søndagsstudent«. Som omtalt boede mine Forældre paa 1ste Sal til Bred* gade, og her blev jeg født 9de Marts 1847, just som der rasede en saa voldsom Snestorm over København, at det var umuligt for min Mormor, der boede paa Christianshavn, at formaa nogen Droske til at køre over Knippelsbro. Da jeg endnu laa i Vuggen, hændte en Begivenhed, der nær kunde være bleven skæbnesvanger for mig, idet der en Aften, medens mine Forældre var i Casino, hvor Fader havde en Buffet, udbrød Ild i Bageriet, der laa under vor Leilighed. Bjælkelaget var bleven antændt af Varmen fra Tørreovnen, og da Pigen kom ind i Stuen, hvor jeg laa, piblede allerede smaa Flammer op af Gulvet. Jeg blev nu i største Hast baaret over til Hosekræmmer 2

26 18 Frøhlichs, der boede i Stedet, Gulvet blev brudt op og Ilden slukket; men nogle Øjeblikke senere kunde jeg være bleven kvalt af Røgen. Faders Forretning gik stadig frem, og han var en fore* tagsom Mand, der ofte fik gode nye Ideer. Da saaledes Orla Lehmann sad arresteret i Kastellet, fandt han paa at lave en ny Slags store Hindbærbolscher, der blev ind* pakket i Omslag med Orla Lehmanns Portræt udenpaa, og disse fandt en rivende Afsætning. Foruden Conditoriet havde Fader som sagt en Buffet i Casino ved Indgangen til den store Sal, og derved kunde jeg gaa ind, som det hed,»paa Ansigtet«og over* være Forestillingerne, hvis der tilfældig var en tom Plads. En Aften blev min Broder sendt op paa Tilskuer* pladsen for at lede efter mig og fandt mig siddende i en Loge paa Skødet af en fremmed Dame. Da Logen ved Forestillingens Begyndelse var tom, havde jeg sat mig der i den Tro, at der Ingen kom. Pladsernes Inde* havere indfandt sig nu; jeg gav mig freidig i Snak med dem, og da de vel syntes, at jeg var en pudsig Fyr, be* holdt de mig hos sig i Logen. Paa denne Tid fik Fader den Flyvegrille at købe en lille Landeiendom,»Urbanslyst«, det nuværende»tul* strupslund«, ved Fredensborg. Selve Stedet staar kun dunkelt for min Erindring, men jeg mindes dog, at jeg var derude under den totale Solformørkelse 1852, og at det blev saa mørkt, at Hønsene gik til Ro, og Køerne vendte hjem fra Marken midt om Dagen. Eiendommen blev bestyret af en Forvalter Velschow, som jo hurtigt fik Navnet»v. Elskov«, da Fader var stærk i at give Folk Øgenavne; men Stedet gav i Længden kun Lid* gifter, saa Fader solgte det snart igen.

27 19 Ligeoverfor den Collinske Gaard boede den bekendte Md. Mørch paa Hjørnet af Nyhavn og St. Strandstræde i det saakaldte»skarpe Hjørne«. Som Enke efter bota* nisk Gartner Mørch havde hun begyndt en Blomster* handel, der i lang Tid var Byens eneste. Stedet eiedes af Enkefru Lorck, der boede paa 1ste Sal, medens Sangeren Peter Schram i mange Aar boede paa 2den. I dette Hus færdedes jeg i en Menneskealder hos disse tre Familier, og mange af mine bedste Ung* domsminder knytter sig til dem og vil senere blive omtalt. Md. Mørch var en eiegod lille Kone, svensk af Fødsel. Da der snart opstod mange Konkurrenter, fulgte hun ikke med Tiden, saa at Forretningen ved hendes Død 1881 var gaaet tilbage og blev ophævet Af hendes fire Børn blev de to Sønner bekendt i større Kredse. Den ældste, Otto, var noget af en Særling, men kendt saavel herhjemme som i Udlandet som en frem* ragende Konkyliolog. Den yngste, Jens Vilken, var jævn* aldrende med min Broder. Som 15*aarig Dreng var han kommet ind i Postvæ* senet, og ved sin Dygtighed og Accuratesse forfremmedes han stadig, endte som Overpostmester og gik af som Konferentsraad. Mit Venskab med ham vedligeholdtes Hge til hans Død Vilken Mørch, eller, som vi kaldte ham,»jens«, var en født Selskabsmand, livlig og munter og søgt i mange Huse for sit Humør og sin Mutterwitz. Han var fra Barndommen en ivrig Møntsamler og havde allerede som Skoledreng sat sig i Forbindelse med en Møntforretning i Berlin og med en i Christiania. Da Chefen for Ber* linerafdelingen engang kom hertil, blev han derfor meget forbauset ved at finde en Skoledreng som Bestyrer af den københavnske Afdeling. 2*

28 20 Da Mørch var meget paapasselig i sin Tjeneste, havde han, for ikke at sove over sig, naar han skulde møde Kl, 6 paa Kontoret, anbragt en Seilgarnssnor igennem Vinduesposten ned paa Gaden, medens dens anden Ende var bundet om hans ene Arm, saa at Vægteren kunde trække i den og saaledes faa ham vækket i rette Tid. Naar nu min Broder eller andre af hans Venner kom hjem fra Selskab midt om Natten, havde de undertiden Løier af at trække i Snoren, og naar saa»jens«søvn* drukken kom ud paa Gaden Vinterdage i Mulm og Mørke og opdagede, at der var flere Timer, til han skulde møde paa Kontoret, var det jo ikke underligt, at han blev gal i Hovedet og krøb i Seng igen. Et af mine tidligste Barndomsminder er Troppernes Hjemkomst Min Barnepige, Mine, der var min tro* faste Vogter i mange Aar, og som en Menneskealder se* nere modtog min Brud og mig i vort nye Hjem, stod med mig paa Armen ovenover Vesterport, og herfra saa vi Toget komme med flyvende Faner og fuld Musik ombølget af Mængdens Hurraraab. Vel var jeg kun 372 Aar, men Indtrykket var saa stærkt, at det satte sig fast i mit Barnesind. Først i 50erne blev der en Nat stor Hurlumhei i Bred* gade, idet Luftskipperen Moyels Eiendom, nogle Steder fra os, brændte. Vægterne peb, Trommerne gik, Gen* boer og Naboer raabte fra Vinduerne:»Vægter! hvor er Ilden?«og fik den gamle Vittighed:»Paa Buntma* gerens Loft!«til Svar. Alle i Gaden var paa Benene, der var en Raaben og Staahei af Kuskene, der kom kø* rende med Vandtønder, og Brandlygter blev hængt ud ved Fortene. Jeg husker tydelig, at»den røde Baron«Rosenkrantz, der boede i det lille Hus ved Siden af Thotts Palais,

29 21 nu nedrevet, da det skulde give Plads for Palaisgaden, laa ud ad et Vindue i Stueetagen med en Haandlygte i Haanden for at lyse op for Brandfolkene, men det var spildt Umage, thi Ilden lyste saamænd nok op købte Fader det gamle Hus af Collin, der 1838 var flyttet til Amaliegade ligeoverfor Casino. Det havde længe været brøstfældigt, og det hed sig, at da det en* gang havde regnet ned paa Bordet, medens Thorvaldsen var tilstede hos Collin, flyttede han og bestemte sig senere til at sælge det. Det nye Sted blev opført 1853; Reisegildet stod lille Juleaftens Dag oppe paa Taget, og ved denne Leilighed skrev H. C. Andersen, for hvem Stedet rummede saa mange Minder, følgende Sang: VED KRANDSENS HEISNING PAA HR. GRANDJEANS NY GAARD. Fra gammel Tid en Gaard her stod, Nu er den»gamle Minder«. Men paa dens Grund, og den er god, En ny man opreist Hnder. Vi reiste den med Krandsen paa. Vi til dens Fest os samle; Du nye Gaard! Gid Lykken maa Boe her som i den Gamle. Gid meget Godt og Dygtigt ske I dette Huus, vi satte! Gid Fremtids Børn maa paa det se Som een af Byens Skatte, Som mærkeligt i meer end Grund, Saa at man derom sjunger. * Og nu fra Hjerte og fra Mund Vort Hurra for den runger! H. C. Andersen.

30 22 Bygningen var for de Tider ganske statelig med den stilfulde Facade, der var tegnet af Arkitekt Tyberg. Det nye Conditori, der vendte ud baade til Bredgade og Strandstræde, var smagfuldt dekoreret af Arkitekt Hetsch den Yngre, og en Tid var det Byens eleganteste Lokale; senere er der jo kommen langt pragtfuldere. Hvad der ogsaa stemplede det som noget særligt, var, at Tobaksrøgning var forbudt, saa at der var stort Da* mebesøg. Nu var altsaa det gamle Hus kun en Saga, og det eneste synlige Minde, jeg har om det, er et lille fransk Taffeluhr, der stod paa Reolen i den gamle Boutik, og et Maleri af Facaden til Strandstræde.

31 Da SKOLEAARENE ( ) jeg var bleven sex Aar, begyndte jeg min Skole* gang hos Md. Stub, en Søster til Aug. Bournon* ville; hun havde en Skole for Smaabørn i Skvaldergade, nu Nikolaigade, i Bagergaarden, og her blev vi underviste i Dans af selve Bournonville, hvem jeg senere skulde lære at kende under helt andre Forhold. Han var jo meget ilter og opfarende, og jeg mindes, at han engang, medens han spillede Violin til vore Danseøvelser, i Hidsighed gav en Dreng et Rap med Violinbuen, saa at den gik itu, og vi maatte holde op med Dansetimen, hvad vi naturligvis var glade for. I 1853 rasede Koleraen, og da min Vej til Skolen gik forbi Gjethuset, saa jeg hver Dag efter paa en Seddel, der var udhængt i et Vindue i Stueetagen, hvormange Dødsfald og nye Tilfælde der havde været i det for* løbne Døgn. Om Sommeren blev jeg sendt med Moders Søster, Gine Toxværd, der boede i Huset hos os, ned til deres Broder Hans, der var Skolelærer i Høierup ved Stevns, og her tumlede jeg mig i Mark og Skov med den store Skare af Fættere og Kusiner. Som Barn var jeg meget livlig og havde lært en Mæng* de dengang gængse Viser som»pjaltenborgs Brand«,»Hr.

32 24 Madsen«og mange andre; disse foredrog jeg tidlig og silde for mine Omgivelser. Jeg søgte ogsaa at drage Nytte af disse Viser, idet jeg havde fundet paa en aparte In* dustri, som dog snart blev forpurret. Jeg gik nemlig fra Skolen paa Hjemveien ind i en eller anden Gaard og begyndte at synge mine Viser. Der samlede sig snart nogle Tilhørere i Vinduerne, som, da de vel fandt det morsomt at se en lille velklædt Skoledreng med Tornister paa Ryggen agere Gadesanger, tilkastede mig nogle Skillinger. Triumferende viste jeg dem til Moder, der dog selvfølgelig forbød mig at fort* sætte med disse Sangpræstationer. En af dem, som mine Viser mest fornøiede, var min Moders Broder, Niels, som boede paa Christianshavn. Han var Skibskaptain, men forliste engang under Rygen, hvor han og Mandskabet i lang Tid sad surret fast i Rigningen, inden der kom Hjælp, og ved denne Leilig* hed fik hans Helbred et Knæk, som han aldrig forvandt. Det var Onkel Niels' bedste Fornøjelse, naar jeg staa* ende i Sophaen sang»pjaltenborgs Brand«for ham, men det var under den bestemte Fordring, at han ikke maatte le, thi isaafald afbrød jeg Sangen med de Ord:»Jeg vil ikke synge mere, naar Du sidder og griner af mig!«han forsøgte nu at være alvorlig, og min Præ* station lønnedes da med en Firskilling. Den 15de August 1853, Tivolis Fødselsdag, rasede et voldsomt Uveir over Byen, og da det brød løs, sad jeg med Fader i en lille Stue til Gaarden. Han skyndte sig ud, løb rundt med Folkene for at lukke alle Vinduerne, der stod aabne, for at Bygningen skulde tørres, men i Forvirringen glemte man mig, og der sad jeg ene til* bage i Mørket, medens Himmel og Jord stod i Et.

33 25 Under Uvejret hændte det, at en Kat, der havde for* vildet sig ud paa Gaden, blev saa fortumlet, at den i et fortvivlet Spring knuste en af de store Speilglas? ruder og fløi i Hovedet paa en Herre, der sad og drak The. Han sprang forfærdet op og blev ligesaa forskræk* ket som Katten, da han troede, at det var Lynet, der var slaaet ned. I min Barndom havde Tivoli endnu bevaret sit hyg* gelige Præg: den gamle Rutschbane, Koncertsalen med gamle Lumbyes joviale Skikkelse, Beværtningen Sluk* efter, hvor de store Træer gik ned gennem Loftet osv. dog, dette er jo ofte beskrevet af mange Andre, saa jeg skal ikke opholde mig derved. De første Aar efter Tivolis Aabning havde Fader Con* ditori i den senere Nimbske Divan ved Koncertsalen, og ved de større Fester med Illumination, der i Forhold til Nutiden var ret beskedne, var jeg ofte en undrende Tilskuer til alle Herlighederne. Naar nu Fyrværkeriet var afbrændt, maatte man dødtræt trave i Trængsel gen* nem Vesterport, og da Fortouget kun bestod af en Flise, tog det jo Tid at komme igennem den, da Omnibusser og Drosker fyldte Kørebanen; men snart var Trætheden glemt, og i Drømme genoplevede man endnu engang den herlige Aften. Af andre Forlystelser var der Abetheatret og Halvor* sens Beriderselskab paa X'esterbros Theater ved Siden af Tivoli. Navnlig mindes jeg en imponerende Opførelse af»slaget ved Alma«, der udførtes af Aber, der red paa smaa Fonnyer og Puddelhunde. Stor var min Beundring, naar til Slutning Fæstningen stormedes i rød bengalsk Ild, og Papbomber under en vældig Skydning sprang,, saa at Stumperne fløi ud blandt Publikum.

34 26 Tidlig vaktes min dramatiske Interesse, naar min Bro* der Harald og Hjalmar Frøhlich, vor daglige Legekam* merat, spillede for mig paa vort Dukketheater. Jeg var den eneste Tilskuer, og maaske næppe nogensinde har jeg været saa opfyldt af, hvad jeg saa, som naar de sluk* kede Lyset i Stuen og frembragte Lynild ved at puste Hexemel gennem en Flamme, medens de udstødte høie Brøl. Samtidig for en rød Djævledukke frem og tilbage paa Scenen under dette Uveir, medens jeg sad og stir* rede skrækslagen paa Forestillingen. Da jeg nu ikke længere skulde gaa i Pogeskole, blev jeg sat ind i Mariboes Skole, der havde Lokale i Bag* bygningen i St. Kongensgade Nr. 55, og her omgikkes jeg særlig Holger Drachmann. Andre Kammerater fra denne Tid var Georg Anholm og Otto Aaris, begge Sønner af Skibskaptainer. Anholms boede i Nyhavn i det næstsidste Hus før Kvæsthusgade, hvor H. C. Andersen en Tid boede paa Kvisten, udenfor hvilken der var en Altan, og man fortalte, at han, der jo var ængstelig i høi Grad, havde et Knudetoug lig* gende under sin Seng til Brug i paakommende Ilde* brandstilfælde. Til Stadighed laa nogle Skibe fortøiede i Havnen, og det var en stor Fornøielse for os Drenge at tumle os ombord i dem og ro rundt i Havnen. Engang havde en af Anholms Matroser bragt en lille Bjørneunge med hjem fra Norge; denne var tam, gik om paa Skibet, og vi legede med den som med en Hunde* hvalp; men en Dag var den gaaet iland, og der sam* lede sig snart nogle Hunde, som stod og gøede ad den; den satte sig da med Ryggen mod Bolværket, og hver* gang en af Hundene nærmede sig, gav Bjørnen den en

35 27 paa Siden af Hovedet med Labben. Det var et høist pudsigt Syn! Mange glade Timer havde jeg ogsaa hos den senere Landskabsmaler Rudolph Bissen, der var en Søn af vor berømte Billedhugger. De boede ved Frederiksholms Kanal og havde et lige saa hyggeligt som kunstnerisk Hjem, hvor der var fuldt op af sjældne Planter og allehaande Kunstsager. Ateli* er'et, der vendte ud til en lille Have, var smykket med store Træer i Ballier, og i disse fandtes Firben, medens der ude i Haven kravlede Skildpadder om. Gamle Bissen var en prægtig Skikkelse med sit smuk* ke hvide Skæg, og jeg saa ham ofte arbejde i Atelier'et i sin blaa Bluse, med en Papirspose paa Hovedet, sam* men med Sønnen Vilhelm og flere Elever. Da der udfor hans Bolig var Robaade at faa tilleje, roede vi tit ud i Kalvebodstrand og gik i Vandet. Et af vore drengeagtige Paafund var at krybe op i et Træ, der stod indenfor Plankeværket ud til Gaden; saa hej* sede vi en lille Spand Vand op i Træet, og ved Hjælp af smaa Sprøjter sendte vi fme Straaler ned i Hovedet paa de Forbigaaende, som forbauset standsede og ikke kunde forstaa, hvorfra Vandet kom. I Bissens Hjem fandtes mange Kostumesager: Toga* er. Hjelme, Spyd osv., og med disse udklædte vi os saa til gensidig Fornøielse. Vi havde ogsaa en prægtig Legeplads i den bagved Huset liggende Materialgaard, og naar vi kunde se vort Snit, tog vi en eller anden Gibsfigur, hvoraf der paa Lof* tet fandtes en Mængde, ned i Haven, og morede os med at puste Lerkugler paa den af et Pusterør. Denne Sport, der gerne endte med, at vi slog Figuren itu ved

36 28 Stenkast, turde vi dog kun øve, naar gamle Bissen ikke var hjemme, og den var jo ogsaa ret utilladelig. Af Friluftsfornøielser spillede Skovturene en stor Rolle. De foregik som oftest med Kapervognene, der holdt ved Østerport, gik over Klampenborg til Raavad eller For* tunen og endte gerne paa Dyrehavsbakken, hvor den rigtige gamle Mester Jakel spillede og Tyroler*Ferdinand sang en af»sine egne«, akkompagneret af den»brun? øiede Datter«. Undertiden seilede vi med Fader til Vedbæk med Dampskibet»Hamlet«, der førtes af den populære Kap* tain Frahl; dengang anede jeg ikke, at han skulde blive min Svigerfader. Fra Vedbæk gik vi saa op paa Lokes Høi, hvor vi lagde os i Græsset og spiste vor medbragte Frokost, medens den deilige Udsigt over Sundet laa udbredt for os. Saa gik Touren gennem Dyrehaven, forbi Eremita* gen og hjemad tilvogns. Mangen Sommeraften" tilbragtes ogsaa hos Josty eller ved Schweizerhuset i Frederiksberg Fiave, hvor man fik Service og»vand paa Maskine«, medens de velforsyne* de Madkurve blev udpakkede og allehaande lækre Sa* ger fortærede med forstærket Appetit i det Grønne. En for København ganske ny Virksomhed beg^'ndte Fader, da han med Anbefaling af Frederiks Fiospital fik Tilladelse til at bygge et stort Ishus ved Stadsgra* ven ved Vestervold. Som Arbeidskraft brugtes her de saakaldte»ærlige Slaver«til at ise. Om Morgenen mødte de op, iførte deres sorte og graa Slaveklæder, med Lænke om det ene Ben, ledsagede af en Slavesergent. Medens Arbei* det stod paa, opholdt»sergenten«, en civilklædt Person

37 29 med en drabelig Sabel, sig i Reglen i en Beværtning i Nærheden, hvorfra en af Slaverne hentede ham, naar Arbeidet var endt. Betalingen var en Mark daglig pr. Slave, men af den* ne Sum fik de selv vist kun saare lidt, og min Moder stak ofte Pakker med Smørrebrød til dem, hvorfor de til Gengæld forærede os Børn forskelligt Legetøi, som de lavede i deres Fritid i Fængslet. Fader var ogsaa den første, der lod forskrive Is fra Norge, og startede senere et Isactieselskab, hvorved han fik overladt en Poterne i Volden ved Sølvgades Kaser* ne. Her leiede han nu Soldater til at ise, men da han var ufornuftig nok til at love dem en Daler, hvis de faldt i Vandet under Arbeidet, snød de ham over en lav Sko og lod sig med Villie dumpe i Vandet, saa det blev jo i Længden en dyr Historie. Efterat Actieselska* bet i nogen Tid havde ført en sygnende Tilværelse, blev det opløst. Da Fader i disse Aar holdt Heste og Vogn, var vi gerne hvert Aar ude i Dyrehaven, naar der blev holdt Revue, og saa paa den Hurlumhei, hvor det var en lige saa stor som spændende Fornøielse at følge Troppernes Bevægelser, der foregik under Kanonskud og Gevær* salver. Prins Ferdinand førte gerne det ene Parti, og om ham skrev Helms sin kostelige Vise:»Prins Ferdibrand var Keiseren af Brasiliens Søn, han var yndig og skøn«osv., der en Tid var paa Alles Læber, ligesom»je' ha' væ't Tollerist!«En af disse Somre var jeg med Moder paa en Tour, der let kunne have faaet alvorlige Følger. Vi kørte for at besøge hendes Broder med Postvogn fra Storehedinge til Høierup, og idet vi svingede ind i Landsbyen blæ*

38 30 ste Postillonen nok saa lystigt i sit Horn for at melde vor Ankomst. Da han nu vilde køre op foran Skolen, der laa paa en lille Bakke, blev Moder ængstelig og sagde:»nei! kør hellere ind ad Gaardenl«, hvorpaa Vognen, idet han saa pludselig dreiede af, væltede saa eftertrykkeligt, at den bogstavelig laa med alle fire Hjul i Veiret. On* kel og Tante, der stod udenfor Huset, tilkaldte af Po* stillonens Horn, blev naturligvis forskrækkede og styr* tede til, men Moder og jeg kravlede uskadte frem, om* ringede af den hele Skare maabende Bønderbørn, der saa fik fri i Anledning af vor Ankomst. Om Eftermiddagen gik jeg ofte med Fader en lang Tour ad Kærlighedsstien langs Søerne til Alleenberg og tilbage gennem Frederiksberg Allé, hvor jeg tydelig min* des Monegattis Pavillon, en hvid Bygning, der laa i den lille Runddel, og Meyers Voxkabinet ved Jernporten. Paa Vesterbro laa der endnu en Seværdighed, som vi ofte besøgte, nemlig Mortensens Naturaliekabinet ved Siden af Skydebanen, en Samling af Naturalier, udstop* pede Dyr og allehaande Mærkværdigheder. Touren endte saa hos Hosekræmmer Hansen paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade i Kælderen. Her samledes nemlig henad Aften flere adstadige Bor* germænd og diskuterede Dagens brændende Spørgsmaal, hvorfor Kælderen fik Navn af»ministeriet«. Christian Hansen var ret en Type paa en velstillet Borger fra Fyrrerne, trind og trivelig med et Ansigt, der straalede af Jovialitet, og rig paa snurrige Indfald. Da saaledes min Onkel Ludvig, der var noget selv* klog og derfor havde faaet Navnet»Kalifen«, da Erik Bøghs»Kalifen paa Eventyr«just paa den Tid gjorde

39 31 stor Lykke, engang skulde paa Maskerade og vilde laane nogle Matrosklæder, raadede Hansen ham til hellere at tage en grønlandsk Skinddragt. Han fik den nu paa, og Dragten var forsaavidt korrekt og god nok, men des* værre altfor korrekt, thi i den ophedede Sal udbredte den en saadan Transtank, at Alle flygtede fra hans Nær? hed, medens Hansen bagefter godtede sig over sin List, der kun var lykkedes altfor godt. Fader, der gik under Navnet»Conditoren«, var den, der førte det store Ord i dette»collegium politicum«. Hans trofaste Ledsager paa Eftermiddagstourene var Bøssemager Delcomyn, som Fader kendte fra Tivoli, hvor han havde en Skydebane, og da undertiden en Kugle kunde forvilde sig over paa den ligeoverfor liggende Tømmerplads, hed det i»tivolivisen«: Der klages fra Tømmerpladsen af dem, der skærer Langsav. Men havde de faaet paa Kassen, saa havde de nok skreget:»av!«foruden ham var Isenkræmmer Hassert med; disse Tre gik under Navnet»Treenigheden«og var paa deres Toure hver ledsaget af en Hund. Delcomyn dannede en fortræffelig Modsætning til Fader, og Grunden til, at de var V^enner, var vel nærmest den, at de aldrig var enige, saa at de altid havde Stof til Diskussion. Paa den Tid, Fader eiede Urbanslyst, var de engang inde hos en Bonde paa Besøg og blev trakteret med Æbleskiver, der blev tagne op af en Skuffe, hvori der laa gamle Kamme og alt Slags Skrammel. Bonden nødte dem til at tage for sig af Retterne, og Fader tog til hans Glæde den ene efter den anden, men bag Bondens Ryg stak han dem ned under Bordet til hans Hund, saa at

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø. Omslag og design: LS2

LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø. Omslag og design: LS2 LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø Omslag og design: LS2 Smertefri /LS Når solen varmer, så man bliver helt afslappet Når man dufter blomsterne i haven Og smager det nyplukkede frugt Imens fuglene

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Den største kunst er kærlighed

Den største kunst er kærlighed Claus Holm Thomsen Den største kunst er kærlighed TORGARD Den største kunst er kærlighed Claus Holm Thomsen 2010 www.clausholmthomsen.dk Omslag: Henrik Koitzsch Bogen er sat med Utopia hos BookPartnerMedia

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere