Marienlund Hovedgårds historie

Transkript

1 Marienlund Hovedgårds historie

2 Sådan blev Skibhuscentret til! Foreningen Skibhuscentret blev startet ved et borgermøde i Sognehuset den 8. oktober Forud for starten var der gået et par år hvor ældrekomiteen m. fl. havde gjort et stort arbejde for at få etableret et ældrecenter. Der blev set på flere lokaler, men valget faldt på Marienlund Hovedgård. Den 13. juni 1985 blev der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af Ove Sørensen, Emil Bülow og fra ældrekomiteen Jens Helbak, Carl Justesen og Edith Jensen. Fra kommunens 3. afd. Jørgen Hansen og kommunens 2. afd. Niels Hedegård. Den 8. oktober 1985 var ca. 120 borgere mødt op i Sognehuset hvor rådmand Robert Dalskov indledte over emnet: Marienlund Hovedgård som ældrecenter - Hvorfor og hvordan? Det blev vedtaget at vælge en bestyrelse, som senere skulle sætte en forening i gang. Den valgte bestyrelse blev: Ove Sørensen, Harry Hansen, Arne Pedersen, Willy Petersen, Emil Bülow, Børge Andresen, fra ældrekomiteen Carl Justesen, Edith Jensen og fra kommunen Jørgen Hansen. Det blev besluttet at Marienlund Hovedgård fremover skal hedde Skibhuscentret.

3 Arbejdet med restaureringen gik i gang, der var nok at tage fat på. Kommunen stillede 1.6 mill. kr. til rådighed for restaureringen, bestyrelsen blev pålagt at skaffe yderligere kr., samt frivilligt arbejde for et tilsvarende beløb. Der blev tegnet medlemsbeviser på 200 kr., som samtidig var kontingent for En anden mulighed var et medlemsbevis, hvor man i stedet for betaling, skulle deltage i ombygningen. Det var ikke noget stort problem, at få frivillig arbejdskraft. Der var mange efterlønsmodtagere og pensionister der var glade for i flok at løse denne opgave. Mange følte nærmest, at de fik deres anden ungdom igen, i de 3 år der blev arbejdet på gården. Kun hvor det var absolut nødvendigt blev der benyttet professionel arbejdskraft bi. a. til lægning af nyt tag, el- og VVS-arbejde. Der var ingen problemer med fagforeninger, de vidste godt at det var arbejde, der ellers aldrig ville blive udført.arbejdet startede kl om morgenen, med middag kl og fyraften kl

4 Oswald Hansen, Overmesteren, fortæller at der var et knaldgodt arbejdshold bestående af Børge, Kobbersmeden, Per, Jørgen arme og ben, Arne, Maleren, Mælkemanden og Overgadefejeren. De var med i det meste af genopbygningen. Der blev lavet en oversigt over alle frivillige arbejdstimer i perioden november 1985 til februar 1988, og i denne periode blev det til arbejdstimer.

5 Samarbejdet mellem initiativtagerne til Skibhuscentret og Odense Kommune. Jørgen Hansen fortæller. I årene 1982 til 1993 var jeg socialchef for Områdekontor Nord med kontoradresse på Skulkenborg. I den periode har jeg haft mange oplevelser sammen med skiftende bestyrelser for Skibhuscentret, Marienlund Hovedgård.Ved indvielsen af Skibhuscentret den 18. august 1988 havde jeg som en gave fra kommunen bestilt musikunderholdning ved Fynske Livregiments orkester. Byens borgmester, Verner Dalskov, var tilkaldt for at holde talen ved indvielsen. En rigtig flot indvielse, som jeg stadig husker. Forud for indvielsen var der imidlertid foregået mange ting, og der var lagt et kæmpe arbejde fra mange frivillige, der havde deres baggrund i Marienlyst Boldklub og Odense Stålskibsværft. Ved indvielsen i 1988 Jeg husker, at initiativet til skabelsen af Skibhuscentret kom fra Ove Sørensen, der i mange år var formand for Marienlyst Boldklub, og på det tidspunkt også byrådsmedlem. Han havde sammen med flere skibhusborgere øje for, at Marienlund Hovedgård lå ubenyttet hen som en spøgelsesgård, og kun gav husly for vagabonder. Han mente, at der med frivillig arbejdskraft kunne skabes et værested for ældre borgere. Ejendommen var overtaget af Odense Kommune ved et mageskifte med A. P. Møller koncernen. Derfor inviterede Ove Sørensen By- og teknikrådmand Edvin Witved og socialrådmand Robert Dalskov til et møde på gården, der var ved at forfalde. Som socialchef deltog jeg også i mødet, og jeg husker, at vi stod på gårdspladsen i regnvejr iført gummistøvler.

6 Vi kiggede på staldbygningerne, der endnu lå der, og Witved sagde, at det hele burde rives ned. Senere fandt vi ud af, at Witved havde en ide om, at de omkringliggende jorder, skulle bruges til et udstillingsbyggeri i anledning af Odense bys 1000 års jubilæum i Sådan blev det heldigvis ikke. Robert Dalskov og Ove Sørensen fik ideen om et ældrecenter, godkendt af Byrådet, der ved samme lejlighed afsatte et pænt beløb til anskaffelse af de materialer, som de frivillige havde brug for. Jeg blev udpeget som kommunens repræsentant i den bestyrelse, som blev nedsat ved ombygningens start. Der fulgte nu mange spændende år, hvor flittige pensionister rev vægge og bygninger ned og byggede om, til det vi ser i dag.flere gange måtte vi konstatere, at pengene var brugt op, men vi fandt i fællesskab de nødvendige løsninger. Der kom indtægter ved udlejning af lokaler til en hjemmehjælpsgruppe og til et dagcenter for demente. I en længere periode blev nogle lokaler udlejet til børnehaver, der midlertidig var blevet hjemløse på grund af ombygninger. Da jeg stoppede som chef for Distrikt Nord for at varetage andre kommunale opgaver, trådte jeg ud af bestyrelsen for Skibhuscentret. Jeg har imidlertid været skibhusborger hele livet, og som pensionist har jeg med stor fornøjelse fortsat mit medlemskab af Skibhuscentret. Arne Pedersen og Ove Sørensen

7 Minder fra Marienlund Hovedgaard. Jørgen Hansen fortæller. De, der har en ejendom i Skibhuskvarteret ved, at der på matrikelkortet står beliggende på Marienlund Hovedgaards jorder -. Marienlund har haft stor betydning for Skibhuskvarteret, og gården varetog flere opgaver for kvarterets beboere. En af opgaverne bestod i at tage sig af natrenovationen og hente de fyldte spande på adresserne. Spandene blev tømt i et kæmpe bassin, der heldigvis nu er godt gemt væk under muldjorden. Min bedstefar Hans Jørgen Hansen var ansat på Marienlund Hovedgaard fra slutningen af 1920`erne til omkring Han boede sammen med min far i et landarbejderhus på hjørnet af Skibhusvej og Sandhusvej, hvor Rema 1000 i dag ligger. Han arbejdede med natrenovationen, hvor han med hestevogn hentede spandene og tømte dem i omtalte bassin. Jeg boede selv på Skibhusvej, og når min bedstefar kom forbi med hestevognen og senere lastbilen, tog jeg med glæde med på en tur. Det fortælles, at det engang gik grueligt galt for min bedstefar. Det skete i forbindelse med en stor konfirmationssøndag, hvor han natten til mandag blev budt på så mange øl og andre gode sager, at han ikke kunne tumle hestevognen. Det resulterede i, at vognen tippede på Marienlystbakken, og tønderne faldt af. Efter sigende endte det med, at min bedstefar kom en tur i detentionen

8 Lidt om Marienlund Hovedgårds historie Jorden har i sin tid hørt under Næsbyhoved Ladegaard, der hørte under Næsbyhoved Slot. Hele området var skov der strakte sig fra hvor Monbergsvej er nu og til Skibhusene. Der er stadig tre små skove i området. I 1635 gav Christian den 4. bemyndigelse til at der blev lavet en vej over Ladegaards jorder fra Skibhusene og ind til Odense, den nuværende Skibhusvej. Skibhusvej var på den tid ikke særlig tryk at befærde, idet der var både røvere og banditter der lå på lur efter de vejfarende. Dette røverpak har nok holdt en del til på den kro der lå i Skibhusene, som i daglig tale blev kaldt Røven. Nok var der store skovområder, men der var også store landbrugsarealer, hvor der blev drevet jagt. Alt det gods der kom med skib til Odense, blev losset i den lille havn ved Skibhusene, i bunden af Odense Fjord. - Odense kanal blev først gravet ud langt senere. Odense kort 1717

9 Købmand Peter von Westen Eilschou, købte området Gammel Ladegård på Det fynske Ryttergods auktion den 14. november 1764 for rigsdalere. Jordtilliggendet blev dengang tildelt 84 td. hartkorn til hovedgården og 409 td. hartkorn til bønder. Under hovedgården var der således mange små bøndergårde. I 1765 blev hovedgården bygget af Peter von Westen Eilschou, han opkaldte gården efter sin hustru Anna Marie Becker, således at den fik navnet "Marielund". Efter hans død i 1783 overtog enken gården til sin død I 1801, 2 år efter hendes død, solgtes den af dødsboet til ejendomsspekulanterne tidligere godsforvalter på Wedellsborg Søren Hillerup, og daværende ejer af Bramstrup, samt godsejer, senere etatsråd Hans Jørgen Hansen, Ørritslevgaard. Disse to frasolgte derefter alt bøndergodset til 1825 var ejeren proprietær Mørck til 1834 var ejeren proprietær Georg Wedel til 1865 tilhørte gården kammerråd Chr. Trolle. Han døde 1859, og enken ejede den til købte justitsråd, senere etatsråd Niels Rasmussen Hellfach Langkilde Marienlund for rigsdalere overtog sønnen cand. Polyt. Niels Valdemar Langkilde gården til år til 1918 tilhørte gården et interessantskab. I 1918 købte skibsreder A. P. Møller Marienlund for kr. og ejede den til han i 1983 solgtes den til Odense kommune. 8. december 1922 blev Odense Brandvæsen kl. 4 om morgenen kaldt ud til Marienlund. Det brændte rigtig lystigt på taget. Beboerne, inspektør Mors og hans familie, samt karle og piger fra gården skyndte sig ud i sidste øjeblik, da det

10 blussede stærkt i den gamle ejendom. Det var kun hovedbygningen, der var en gammel bindingsværksejendom med stråtag, der nedbrændte. Hovedgården blev genopbygget med gule sten og tegltag. - Som den fremstår i dag. Store dele af jorden blev brugt til bygning af Odense Stålskibsværft og arbejderboliger i området her. Når A. P. Møller besøgte Odense Stålskibsværft boede han spartansk i en lille lejlighed oppe på 1. sal. i hovedgården. På et byrådsmøde den 21. december 1983 godkendte Odense Byråd købet af Marienlund begyndte så restaureringen af Marienlund, som jo endte med det flotte resultat, som vi der nu bruger den i dag kan glæde os over. Marienlund Hovedgård 1988

11 De forskellige aktiviteter på Skibhuscentret gennem de forgangne år. Allerede i foreningens første år var der mange aktiviteter på Skibhuscentret. Som nu er det mest damerne der er aktive. Der var mange former for håndarbejde som broderi, strikning og om efteråret julenisser til gårdens julemarked. Med årene kom bl.a. orkis og patchwork med. Perlesyning og papirklip havde også mange deltagere gennem en del år. Senere kom der knipling på programmet. Der var fra starten også gang i kortspillet, først ligeud og senere også bridge. Der var hold der passede haven, og der blev indrettet værksted med diverse værktøjer og stor aktivitet. Stor tilslutning var der også til gåturene med indlagt gymnastik undervejs, nogle gange tog man til Langesø eller andre steder, samt deltog i den årlige julemærkemarch. Fester var der naturligvis også og der var eget husorkester på 7-8 mand der underholdt og spillede til dans. Der blev vist mange gamle danske film og "syng sammen" med, diverse kor. Kabareter med underholdning af Harmonikaklubben. Der blev oprettet kurser i tegning og maling, engelsk og tysk. Der blev anskaffet et brugt billard, og det blev hurtigt populært. Udflugter til mange forskellige steder var der mange af gennem årene. Den første udenlandstur gik til London, hvor 7 pensionister og klasse elever fra Sct. Hans Skole deltog.. Lækkert smørrebrød ved en kursusafslutning

12 De havde samlet aluminium, og salget af dette gav pengene til turen. De næste ture for sibhuscentrets medlemmer gik til Holland og Østrig. Mange af aktiviteterne fra de første år er stadig på programmet. Det første billard er blevet erstattet af et nyt, som bliver flittigt brugt og der afsluttes med en årlig turnering, Forskellige former for håndarbejde har også god opbakning. Sprog, blomsterbinding, gåture, stavgang, skak, julemærkemarch, julestue, foredrag, modeopvisning, syng med, bridge, tegning, maling, seniordans og udflugter er også fortsat gennem årene. Der er mange IT kurser med 8 deltager pr. hold og lang venteliste for at komme med. Syng med i Skibhuscentret

13 Skibhuscentret er med i hjælpeprogrammet IT til ældre hvor den nyetablerede datastue har åben tirsdag formiddag. En Krolfbane er kommet til. Ja, der bliver snart 3 baner. En havepavillon er blevet skænket at Skibhuscentrets Cafeteria, så der er ly til de udendørs sysler, Krolf Petanque og Skak. Af fester afholdes der flere i årets løb, bl.a. forårsfest, sommerfest, høstfest, fødselsdagsfest, julehygge og kursusafslutninger med middag og efterfølgende dans. Alle kursusledere og undervisere gør dette arbejde gratis, og deltagelsen er også gratis, dog betales der et tilskud for kopier og brug af internet. Medlemstallet har de senere år ligget på omkring 450. Bestyrelsens medlemmer tager sig af det daglige arbejde med god hjælp fra diverse medlemmer. 5 bestyrelsesmedlemmer har hver sin faste dag, hvor de er her hele dagen. Der er jo en del rengøring, stille borde op og slå dem sammen igen når der skal være gymnastik, dans eller andre arrangementer.

14 I Cafeteriet er der også meget arbejde med indkøb, bagning, salg, borddækning, servering, opvask og meget mere. - Udeområderne kræver også en stor arbejdsindsats. Aktivitetsudvalget som er på 5 medlemmer, planlægger alle aktiviteterne, og det må siges at de er meget aktive og dygtige. Det sociale samvær mellem medlemmerne er værdifuldt og skaber en rigtig god stemning her på gården. Krolfbanen indvies 15. maj 2013 af rådmand Jane Jegind

15 Skibhuscentrets brugersang Mel.: Jeg en gård mig bygge vil Gården ligger smukt og flot, alt er bare såre godt, her er liv og glade dage, man kan vælge, man kan vrage, mellem alt hvad der her sker, der er noget for enhver. Gårdens travle daglig dag, og de ting der ligger bag, både ude og herinde, og for både mand og kvinde, skaber trivsel i ens liv, og et herligt tidsfordriv. Fællesskabet er i front, mange har sin faste dont, laver kaffe, bager kager, flytter borde, eller tager, et slag krolf eller petang, for at holde sig i gang. Mangen ensom pensionist, liver op og finder gnist, når man finder nye venner, eller ses med dem man kender, i et aktivt sammenhold, så man ikke helt går kold. Livet det skal leves helt, dette sted er helt specielt, det er skabt af folk der brænder, for at bruge deres hænder, hoder kroppe, vid og ånd, knytte fællesskab og bånd. Mange skylder gården tak, alle dem som læsset trak, og som dagligt tar sig tiden, deler ud af hjælp og viden, ganske frivilligt og smukt, for den løn, at blive brugt. Flaget vejrer uden for, inde er der dækket bord, atter danner gården rammen, om en fest i fryd og gammen, skal vi hæve vore glas, skåle rigtig gammeldags.