KIRKEBLADET for Frederikshavn Sogn

Transkript

1 KIRKEBLADET for Frederikshavn Sogn NR. 4 SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER 2015 HØSTGUDSTJENESTE Nu er det længe siden, de første mejetærskere kørte over markerne og høstede det modne korn. Mange steder er jorden pløjet og gjort klar til næste såning. Vi ser det ikke her i byen. Men vi lever alligevel af det arbejde, der også skaffer os brød på bordet. Derfor holder vi også høstgudstjeneste i Frederikshavn kirke. Det sker: søndag d. 6. september kl Kirken vil være pyntet med frugt, grønt og blomster. Ved høstgudstjenesten medvirker kirkens kor med særlige korsatser. Desuden spiller musikere fra»de Ålbæk Spillefolk«folkemusik ved gudstjenesten, og de er på denne måde med til at give høstgudstjenesten dens eget særpræg. Begge kirkens organister medvirker med korledelse og spil på kirkens instrumenter. Efter gudstjenesten er der fælles frokost i Sognehuset. Af hensyn til indkøb er en tilmelding på velkommen. Der vil være salg af høstens frugt og grønt, så medbring lidt penge, der efter auktionen vil blive sendt til Folkekirkens Nødhjælp. NYT Børnekor side 6 NYT

2 AKTIV DØDSHJÆLP EUTANASI Diskussionen om aktiv dødshjælp Gang på gang dukker der i medierne en diskussion om aktiv dødshjælp op. Det sker ofte på baggrund af et enkelttilfælde, der beskrives i rystende detaljer. Der bliver lavet meningsmålinger, hvor tilfældige mennesker på gaden bliver spurgt, om de synes, at aktiv dødshjælp skal lovliggøres. I reglen viser meningsmålingerne et flertal for en lovliggørelse. Men beslutningstagerne tøver og med god grund eller af mange gode grunde. De mange gode grunde har Ole Hartling skrevet en bog om. Den hedder simpelt hen»aktiv dødshjælp«. Ole Hartling, der er læge, har gennem en årrække været formand for Etisk Råd, ligesom han i mange år har været en flittig foredragsholder om etiske emner. Bogen er så ny, at den omtaler den forholdsvis nye film»stille hjerte«, der omhandler emnet. I Filmkredsen skal vi den 1. sept. se filmen, der er lavet af Bille August. Filmen viser netop nogle sider af problemet med selv at skulle beslutte og fastlægge ens død. Ole Hartling indleder sin bog med at problematisere meningsmålingerne, som han kalder alt andet end neutrale. Alene ordet dødshjælp. Det er et plusord, det handler om hjælp. Og det er jo godt. Men omformulerer man spørgsmålet, ville meningsmålingerne antageligt se anderledes ud: mener du, at det skal være tilladt under visse omstændigheder at slå alvorligt syge mennesker ihjel? Det vil gøre det klart, hvad man ønsker lovliggjort. Aktiv dødshjælp betyder faktisk: at slå ihjel, dræbe eller aflive. Aktiv eller passiv dødshjælp Det er vigtigt med en afklaring af begreberne. Mange blander aktiv dødshjælp sammen med den såkaldte passive dødshjælp. Også journalister klumrer i det, siger Ole Hartling. At slukke for en respirator er ikke aktiv dødshjælp. Det er passiv dødshjælp og er i fuld overensstemmelse med Sundhedsloven, ifølge hvilken det er muligt at ophøre med eller undlade en behandling, som ikke gavner patienten. Her har lægerne til gengæld, mener jeg, et kæmpe ansvar for, at der virkelig kæmpes for patientens liv. Vi er nogle, der gerne vil være her så længe som muligt. Loven giver endvidere tilladelse til at give symptombehandling af en døende patient, også selv om dette er livsforkortende. Det er omsorg, når der er brug for hjælp, ikke til at dø, men med at dø. Sundhedsstyrelsen har desuden indskærpet i en vejledning, at smertelindring kun må gives på indikationen smerte. Medicindoseringen skal altså være smertestyret og må ikke være automatisk. Fordi der er så megen uklarhed i de ord, som vi bruger, når der debatteres, foretrækker Ole Hartling at bruge det mere neutrale og internationalt brugte ord for aktiv dødshjælp, nemlig eutanasi, mens passiv dødshjælp bør erstattes af begreber som ophør af udsigtsløs behandling og symptomlindring. Der er uendelig megen forskel på at tage livet (eutanasi) og på at lade livet ebbe ud under behandlingsophør og symptomlindring (palliation). Selvbestemmelsesret og ubærlig lidelse Der anføres som regel to argumenter for eutanasi, nemlig at man skal undgå unødvendig lidelse, og at man skal respektere selvbestemmelsesretten. Ole Harling mener ikke, at man kan være uenig i de to argumenter. De er selvfølgelige i vor tid. Men for ham fører selvfølgelighederne til en anden konklusion, nemlig at eutanasi ikke skal være lovlig. For er det så ligetil med selvbestemmelsesretten? Begrænses den f.eks. ikke også altid af hensynet til andre, og kan en ret i et land, hvor eutanasi er lovliggjort, ikke også nemt komme til at føles som en pligt til ikke at ligge til byrde?»det er retten til at være til be 2

3 svær, som står på spil«har teologen Ole Jensen udtrykt det. I det hele taget er tanken om eutanasi karakteristisk for vores tid, der ønsker at kontrollere alting. Døden har altid været en tilskikkelse, noget vi ikke selv er herre over. Nu vil vi selv kunne vælge den. Fra tilskikkelse bliver den tilvalg. Alle, der kvier sig ved at tale om døden, kan nu i det mindste have en mening om eutanasi. Så styrer vi, så kontrollerer vi. Det moderne menneske har svært ved den magtesløshed, som døden er. Værdighed Ole Harling mener, at lovliggørelse af eutanasi vil ødelægge forholdet mellem patient og læge. For øvrigt er eutanasi slet ikke en lægegerning. Det svarer til at bede en brandmand sætte ild på, som en af hans kollegaer har udtrykt det. En canadisk medicinsk professor har foreslået, at hvis det skulle blive virkelighed, så burde opgaven udføres af de moralfilosoffer, som tænker sig frem til og argumenterer for, at eutanasi er det rigtige. Hartling mener også, at lovliggørelsen vil være en glidebane. Han anfører eksempler på både det ene og det andet fra Holland og Belgien, der har haft en lov om eutanasi i efterhånden mange år. Han har før kviet sig ved at bruge glidebaneargumentet, men udviklingen i de to lande har vist, at det er et solidt argument. En hollandsk medicinsk professor, Theo Boer, der tidligere har advokeret for eutanasi, siger:»indfører et land eutanasi, indfører det også en ny moral.«ordet»værdighed«spiller en stor rolle i debatten om eutanasi: hvem bestemmer, hvad der er et værdigt liv eller en værdig død? Hvad er værdighed? Der er en anden måde at tale om værdighed på. Der er en værdighed, man har bare ved at være menneske, også selv om man lider, en værdighed, der kalder på andres omsorg og følgeskab. Det er heldigvis en indsigt, som mange i Danmark har, og som kommer til udtryk i arbejdet med den palliative omsorg. Palliation er svaret på lidelsens problem, ikke eutanasi. Sognepræst Lise Højholt Allehelgen på Fladbjerg, Fladbjerg Kapel, søndag den 1. november kl. 16 Søndag den 1. november er det Allehelgensdag. Det er den søndag, der har fået det særlige præg, at vi denne dag mindes vore døde. Det er en mangeårig tradition at lave en musikgudstjeneste på Fladbjerg Kapel. Med musik, sang og ord samles tankerne om fortid, nutid og fremtid, og der satses på glæden og livet og håbet. Fladbjerg Kapel er et smukt kapel, udsmykket af kunstneren Arne L. Hansen. Han har lavet både den farvede udsmykning ved vinduerne og korset på det murede alterbord. Han beskrives et sted som en kunstner, der ikke trak en stærk skillelinje mellem det religiøse og det verdslige, men som forbinder det timelige og det evige. I Fladbjerg Kapel er det et morgenmotiv, der efterhånden i hans kunst bliver uddybet mere og mere som et opstandelsesbillede. Og så er der lavet 12 eller 24 billeder, der er monteret rundt om det centrale billede. Små billeder, der på forskellig vis er tegn på tidens gang, i årstid eller udmøntet i døgnets timer.»uret«har han kaldt dette billede. 3

4 MØDER OG FOREDRAG ONSDAGSKLUBBEN er ikke egentlig en klub, for dørene er åbne for alle interesserede disse onsdag eftermiddage, hvor man mødes om kaffe, snak og mennesker, der har noget på hjerte. I efteråret ser programmet sådan ud: 16. september Fra forstadstøs til præst sognepræst Kirstine Rafn, Vrejlev 21. oktober Frederikshavn i 1970 erne museumsinspektør Erik Christensen, Bangsbo Museum 18. november Fra fiskerkøje til bispestol biskop Henning Toft Bro, Aalborg Stift 9. december Julemøde med oplæsning og Luciakor lærer Hanne Boesen og Bangsbostrand Skoles Luciakor Alle dage begynder kl og deltagelse og kaffe er gratis. SOGNEAFTENER Winston Churchill v. Mogens Blume Schmidt Onsdag d. 30. september kl Churchills mangeartede geni, kombineret med storheden i hans liv og gerning fascinerer os. Vi skylder ham alle stor taknemmelighed for hans modige og utrættelige kamp mod Nazityskland, der vandt friheden for os. Helt fra de unge år var han med i kampe, der gav ham dyrekøbte erfaringer. Han havde en blændede formuleringsevne og udviste mod, dristighed og stædighed, som skaffede ham mange fjender. Men derigennem blev han også rustet til i en høj alder at stå i spidsen for den kamp, der skulle genvinde Europas frihed. Mogens Blume Schmidt har læst sig ind på Winston Churchill og rejst i hans fodspor. Foredraget vil give os et indblik i Chur chills spændende liv. Religiøs og spirituel kunst mellem 1880 og 1920 v. Anne Lie Stokbro Onsdag d. 11. november kl Kunsten omkring år 1900 var præget af dyb interesse for både det jordiske liv og eksistentielle og religiøse spørgsmål. Friedrich Nietzsche erklærede i 1885, at Gud er død. Kunstnere måtte finde en ny mening med tilværelsen og med kunsten. Foredraget tager afsæt i Michael Anchers altertavle til Frederikshavn kirke, indviet 1892, og fortæller historien om religiøsitet og spiritualitet i en af de mest elskede perioder i dansk og nordisk kunst. Anne Lie Stokbro har som kunsthistoriker og kunstformidler specialiseret sig i kvindelige kunstneres liv og vilkår, i kirkekunst og i ligheder og forskelle i de nordiske landes kunst. KIRKE I BØRNEHØJDE for børn og deres voksne laver vi en børnevenlig gudstjenesten i kirken og spiser sammen bagefter. Det er torsdag d. 22. oktober kl

5 TORSDAGSFOREDRAG Tre torsdagsforedrag Mennesket som»gud«eller offer Efterårets torsdagsforedrag handler om u niversets nok mest gådefulde fænomen, mennesket. Det første foredrag d. 24. september følger en lang tråd op gennem historien, hvor mennesket på forskellig vis forsøger at sætte sig i Guds sted. Gang på gang ender det ud i en tragedie, hvor mennesket bliver sin egen værste tyran. D. 29. oktober sættes fokus på FN s menneskerettighedserklæring. Hvordan blev den til? Kan den skaffe ethvert menneske ligeværdighed og ret til ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed fra nød og frihed fra frygt, som den stiller i udsigt? Og hvad sker der, når menneskerettighederne ikke går hånd i hånd med tilsvarende pligter? D. 26. november tager vi afsæt i historikeren Henrik Jensens bog,»ofrets århundrede«. Her beskrives det 20. århundredes store skift i det vestlige menneskes selvopfattelse. Før så man sig selv om sin egen lykkes smed og fik identitet gennem det, man udrettede. Nu ser man mere mennesket som offer for samfundet, systemet, skæbnen, familiens gener osv. Dermed bliver det lettere at fralægge sig ansvaret for sit eget liv. Hvilke følger får det for et samfund? Foredragene holdes i sognehuset af sognepræst Laurids Korsgaard om formiddagen kl og gentages samme dags aften kl Der er gratis adgang, og tilmelding er unødvendig. Det er ikke nødvendigt at følge alle foredragene for at få udbytte af det enkelte foredrag. Laurids Korsgaard GRATIS TORVEDAGSKONCERTER Lørdag den 5. september kl Jonatan Kegan, Bjergby, spiller en halv times orgelmusik. Program er endnu ikke fastlagt. Se venligst dagspressen. Lørdag den 3. oktober kl Ved dagens torvekoncert spiller Anita Hyldgård Samsing to værker på kirkens flygel:»chaconne«af Carl Nielsen, som vi jo fejrer 150-års fødselsdag for i år. Og værket»le Tombeaux de Couperin«af Maurice Ravel i seks satser hylder Ravel den gamle tids musik, baseret på satser fra barok-suiten: F.eks. Menuet, Fuga, Forlane og Rigaudon. 5

6 Filmkredsen Filmudvalget har igen fundet tre gode film frem til efteråret nogle film, der gør indtryk og rører og sætter tankerne i sving, film man kan tale sammen om, og som man kan blive ved med at huske. Filmaftenerne ligger på den første tirsdag i måneden. Tirsdag den 1. september: Stille hjerte Tirsdag den 6. oktober: Min fynske barndom Tirsdag den 3. november: Amadeus Tidspunktet er kl. 17 til ca. 20. Aftenerne starter med en kort indledning til den film, vi skal se. Så ser vi filmen, hvorefter vi spiser aftensmad sammen. Og så snakker vi om filmen En folder om filmaftenerne kan fås på Kirkekontoret i Sognehuset, Kirkepladsen 4, eller i våbenhuset i Frederikshavn Kirke, fra midt i august. Det er gratis at se filmen. Aftensmad koster 25 kr. Tilmelding til aftenerne til Kirkekontoret, Sognehuset, på telefon , kisw@km.dk eller til Lise Højholt, på telefon , lih@km.dk BØRNEKOR I august måned har Frederikshavn Kirkes Børnekor sin første korprøve. Organist Anita Hyldgård Samsing bliver korleder for koret, der i første omgang henvender sig til børn i 4., 5. og 6. klasse. Men også ældre børn er meget velkomne! Børnekoret vil fra starten få gode opgaver som deltagelse i Aftensang på torsdage, ligesom de skal medvirke ved særlige søndagsgudstjenester. Og efterhånden vil korets opgaver også omfatte bl.a. koncerter i Frederikshavn kirke. Anita Hyldgård Samsing har god erfaring med at lede kor fra Fyn, hvor hun har dirigeret børne-, pige- og voksenkor. Herfra stammer også Anitas erfaring med at vælge et spændende repertoire så børnene i Frederikshavn Kirkes Børnekor kommer til at synge et meget bredt udvalg af korsatser: Fra sjove sanglege-prægede sange over det klassiske repertoire til f.eks. danske sange og ny ere musik. Stemmelægning og øvelser, så børnenes stemmer får en god, stor og rigtig klang, er en naturlig del af prøvearbejdet, ligesom børnene kommer til at stifte bekendtskab med nodelæsning i begrænset omfang. Og til sidst: Den gode stemning er altid med! Er du interesseret i at synge i Frederikshavn Kirkes Børnekor, så ring eller skriv til Anita på anitasamsing@gmail.com. Tlf: Eller mød op til den første korprøve torsdag den 20. august kl Nye sangere kommer til en helt enkel stemmeprøve, hvor du synger en sang, du kender godt, og vi sammen finder ud af, hvad din stemme kan. 6

7 AFTENSANG Sangglæde, fyraftensro, årstidsindtryk, kirkens årsrytme det er nogle af elementerne ved det nye tiltag i Frederikshavn kirke. En månedlig Aftensang med medvirken af kirkens kor og med ord at lytte til og synge med på. Vi begynder torsdag d. 8. oktober kl og igen torsdag d. 5. november. Efter små tre kvarter er det igen tid til at forlade kirkens rum og fortsætte sin dag. SOGNECAFÉ Hver søndag kl i Sognehuset, stueetagen. Sognets åbne dagligstue med kaffe og snak. Alle er velkomne. Åbne menighedsrådsmøder Alle interesserede er velkomne til menighedsrådsmøde de følgende tirsdage: 22. september 27. oktober 24. november Møderne finder sted i Sognehuset og begynder kl KONTAKTER Sognepræst Laurids Korsgaard Havlund 22. Tlf lako@km.dk Træffes ikke mandag. Sognepræst Bodil Bolding Kristensen Glentevej 15. Tlf bbk@km.dk Træffes ikke fredag. Sognepræst Lise Højholt Koktvedvej 3. Tlf lih@km.dk Træffes ikke mandag. Frederikshavn sogns kirkekontor og kassererkontor Kirkepladsen 4. Tlf Åbent mandag - fredag kl , torsdag tillige kl Koordinerende kordegn Kirsten Wilhelmsen Skyttevej 45. Tlf. privat kisw@km.dk Kirkegårdsleder Erik Rasmussen Kirkegårdskontoret, kirkegården Tlf Åbent alle hverdage kl Kirketjener Svend Eriksen Koktvedvej 79, 2. tv. Tlf. privat se@svenderiksen.dk Organist Thomas Kursch Visbergsgade 17. Tlf organist@frhvnkirkemusik.dk Formand for menighedsrådet, Jørn Ploug, Vegavej 21 Tlf jorn.ploug@live.dk BLIV VENNER MED FREDERIKSHAVN KIRKE PÅ FACEBOOK. Søg: Frederikshavn Kirke. Kirkebladet udgives af Frederikshavn menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Bodil Bolding. Tryk: Skagen Bogtrykkeri. Stof til næste kirkeblad skal være indleveret senest 1. november

8 GUDSTJENESTER DATO PRÆDIKETEKST KL. SEPTEMBER s.e.trin. Høstgudstjeneste L. Højholt & B. Bolding s.e.trin Matt. 6, B. Bolding s.e.trin. Luk. 7, L. Korsgaard s.e.trin. Luk. 14, B. Bolding OKTOBER s.e.trin. Matt. 22, L. Højholt 8. Torsdag Aftensang s.e.trin. Mark. 2, B. Bolding s.e.trin Matt. 22, L. Korsgaard 22. Torsdag Kirke i børnehøjde L Højholt & med efterfølgende fællesspisning B. Bolding s.e.trin. Joh. 4, B. Bolding NOVEMBER 1. Allehelgen Matt. 5, B. Bolding Mindegudstjeneste, L. Højholt Fladbjerg kapel 5. Torsdag Aftensang s.e.trin. Matt. 9, L. Korsgaard s.e.trin. Matt. 24, B. Bolding 22. Sidste søndag i kirkeåret Matt. 25, L. Korsgaard s.i.advent Luk. 4, L. Højholt Kirkebilen: For kørsel til gudstjenester i Frederikshavn kirke og til arrangementer i sognehuset, hvor menighedsrådet er vært, kan man ringe til Taxa på tlf og bestille gratis transport. Man skal ringe senest en time inden arrangementet. Dette tilbud gælder for alle, som bor i Frederikshavn by, og som på grund af dårlig førlighed og mangel på anden transport ellers er forhindret i at deltage i gudstjenester og møder.