Transkript

1 Forside - GODE RÅD - TIPS - IDEER TIL DIN HAVE Mere end 950 planter med billede og information Mød Planteskole - Ringen på vores hjemmeside Kr. 50,- Katalog_Zusammenbau2.indd :51:28 Uhr

2 Planteskole - Ringen er en kæde af nogle af de førende danske planteskoler. Vi står for: Faglig viden God kvalitet Stort udvalg Solid orientering om tendenser i ind- og udland Et gavekort l haven. Gavekortet fra Planteskole - Ringen Kan indløses i alle vore planteskoler. Find en Planteskole - Ringen i nærheden af dig JYLLAND Aars Havecenter Hjortkjærsvej Aars Kollund Planteskole Kollundvej 61, Lind 7400 Herning Esbjerg Planteskole Storegade Esbjerg Ø Nyrup Blomster og Planteskole Nyrupvej 17, Nyrup 4500 Nykøbing Sjælland Mariager Planteskole Hyrdehøjvej 4, Hou 9550 Mariager Tantes Have Havecenter Skærbækvej Fredericia Kolding Plantecenter Esbjergvej Kolding Audebo Havecenter Nykøbingvej Holbæk Spørring Planteskole Randersvej Trige Korsbakkes Planteskole Viborgvej Silkeborg Ør ng Havecenter Horsensvej 221, Ør ng 8300 Odder Tekst & Layout Marlene H. Nielsen Laubjergs Planteskole Borkvej 18, No 6950 Ringkøbing Jensens Planteskole Idrætsallé Bramming FYN Glamsbjerg Havecenter Rønnevej 3A 5620 Glamsbjerg Langeskov Planteskole Blomster- og Havecenter Nyborgvej Langeskov SJÆLLAND OG ØERNE Blomsterhuset Kraghave Møllevej Nykøbing Falster Flemmings Planteskole Ugledigevej Præstø Birkevang Stue og Havecenter Gartnervej Holme Olstrup Thymes Planteskole Gl. Hastrupvej Køge Vej s Havecenter Charlo evej Høng Saunte Planter og Blomster Nørregårdsvej 12, Saunte 3100 Hornbæk Hørsholm Planteskole Sjælsmarkvej Hørsholm Aldershvile Planteskole Bagsværdvej Bagsværd Amager Planteland Ugandavej Kastrup Planteoasen Baltorpvej Ballerup Vallensbæk Stue- og Havecenter Vejlegårdsvej Vallensbæk Strand Katalog_Zusammenbau2.indd :51:31 Uhr

3 GRØN INSPIRATION er et inspira onskatalog l haven med planteforslag og plantevejledning. I kataloget er der over 950 planter med billeder og tekst samt gode inspira ons billeder af haver, bede og planter. Kig i kataloget derhjemme og saml inspira on l haven og besøg os i planteskolen, hvor vi al d er klar l at give gode råd og vejledning om valg af planter. Se også vores hjemmeside og se hvad der sker i haven netop nu. Katalog_Zusammenbau2.indd :51:33 Uhr

4 TRÆER 5 BUSKE 13 STAUDER 25 NATURGRUNDEN 58 ROSER 61 RHODODENDRON 82 STEDSEGRØNNE 98 FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE 111 HÆKKE 119 SLYNGPLANTER 123 KØKKENHAVEN 128 Planterne trives i forskellig jordbund og lysforhold. Kig e er symbolerne for at finde de planter der passer l forholdene i haven. GROR BEDST I FULD SOL VAND 143 GROR BEDST I SOL OG HALVSKYGGE GROR BEDST I SOL OG SKYGGE GROR BEDST I HALVSKYGGE OG SKYGGE GROR BEDST I SKYGGE GROR BEDST I HALVSKYGGE Trænger din gamle have l at blive pudset af, eller står du på bar bund med en helt ny have? Få ny inspira on l din have med et besøg af en af vores havearkitekter. Et besøg, hvor du får nye ideer l bede, formgivning og beplantning. De kan hjælpe med plantevejledning og pasning og pleje. Se eller henvend dig i planteskolen for mere informa on. Katalog_Zusammenbau2.indd :51:35 Uhr

5 EN HAVE MED TRÆER ER EN HAVE MED KARAKTER Fores l Dem et øjeblik et Danmark uden træer. Et skrækkeligt syn, en skrækkelig tanke. Alligevel er der masser af haver små stykker Danmark uden træer. Men de er også så falde og lidt kedelige, uanset hvad der ellers er forsøgt. Træer skal man have for at give haven højde. De skal lede blikket opad, op l stæren, der sidder i toppen og synger solen ned e er endnu en dejlig dag. (Jo, den kan også sidde på tagryggen, men kla erne!) Oplevelsen af haven bliver lidt for tam lidt for jordnær hvis intet når op over tagrenden. Træer skal man have for at give havde dybde, når man sidder på havens bedste plads og kigger ud under træerne. Den bedste er plads? Det er der, hvor man kan kigge langt dybt under mange træer. Her er meget at se. Træer skal man have for at få skygge i haven l mennesker, dyr og planter. Mange nye haveejere siger, at de nu kan komme ud i solen så t og så længe, de lyster. Det går, l det har været sommer i en uge. Så kigger også de sig om e er skyggen. Den er nu også rar. Og med de flere og varmere hedebølger, som klimatologerne har forudskikket, skal der nok blive god brug for skygge. Træer skal man have for at få æbler, pærer, blommer, kirsebær, ferskner og alt det andet se under frug ræer. Træer skal man have for at få blomster deroppe i højden, hvad enten det er nogle forholdsvis få og store blomsterne som i magnolierne, eller det er et væld af små blomster som i frug ræerne, tjørn eller røn. Og mange af blomsterne skal man have for du ens skyld. Træer skal man have for fuglenes skyld. Akkurat som havens mennesker skal have gode pladser i haven, skal fuglene have deres. Steder hvor de kan sidde og synge, holde øje med livet eller måske bygge rede. Steder, de kan kalde deres, og hvor der ikke kommer mennesker, ka e eller hunde. Træer skal man have for bladenes skyld, mangfoldigheden af farver og former. Men der er haveejere, der har fældet deres træer, fordi de var træ e af at rive blade sammen. Og der er endnu flere, der ikke har plantet træer for undgå at skulle rive blade sammen. Det forekommer lidt dras sk. Man skal bare erne bladene to-tre gange i løbet af de to e erårsmåneder, da de falder, så ikke græsplænen kommer l at ligge under et tæt dække af blade og så ikke indgangen bliver fuldstændig blokeret. Det synes at være en rimelig ulejlighed for at alle fornøjelser, træerne byder på. Heldigvis findes træer i mange størrelser, fra de små japanske løn, der er 20 år om at nå over halvanden meter, l de store eg og bøg og ask og røn og kastanjer. Man siger o e, at træer er noget af det første, man skal plante i haven, fordi de med undtagelse af de små lige skal have et par år l at få fat, før de viser, hvad de kan. Og først på det dspunkt får haven karakter. Rig gt nok. På den anden side skal man vælge sine træer med omhu. Se på størrelsen, formen og skyggen. Smalle træer kaster ikke så megen skygge som brede træer, og ikke al skygge er lige tæt og mørk. Så vist skal man plante træer, og nok skal man plante dem dligt. Men først skal man se sig for, læse om træernes form, størrelse og vækstkra. Dere er skal man vælge sine træer og deres plads, så de giver flest og størst glæder og næsten ingen ulemper. STORE TRÆER MINDRE TRÆER TRÆER TIL KRUKKER Katalog_Zusammenbau2.indd :51:37 Uhr

6 STORE TRÆER Form og farve skal tage i betragtning, når der vælges træer l haven. Skal det være en af de mæg ge træer som bøg, eg eller kastanje. Eller skal det være et mindre med en le ere krone, hvor solens stråler finder vej ned igennem bladene som birk, paradisæble og røn. Bladfaverne spiller o e en stor rolle i valget af træerne. Mange træer får utrolig smukke høs arver, andre står med glinsende mørkegrønne eller dybrøde blade hele sommeren igennem. Mange træer har en overdådig blomstring i foråret og o e får de smukke bær i e eråret. Husk, træerne er havens personlighed Hængebirk Betula pendula Bøghs 15 18m Høje slanke stammer med den karakteris ske hvide bark. Den får lange tynde kviste, der hænger lodret ned og giver træet en smuk og elegant form. Duetræ Davidia involucrata maj - juni, 8-10m Blomsterne er runde med to lange hvide blade, der ligner små duer eller lommetørklæder. Smukt træ der skal stå frit, så den flo e grenstruktur kan ses. Tyrkisk hassel Corylus colurna marts april, 12-15m Smuk kegleformet krone, barken er grov og skorpet og meget dekora v. Blomstrer dligt med lange rakler, i e eråret sæ er den frugter, der ligner små pjuskede bolde. Ægte tulipantræ Liriodendron tulipifera juni juli, 15 20m højt Stort bredt træ med karakteris ske blade. Blomsten er gullig og tulipanlignende. Smukke lysende gule høs arver. Plantes fritstående, hvor den får plads l at udvikles. Himalayabirk Betula u lis 10 15m Opret vækst, med kra ige hvide stammer og tynde grene. Bladene er mørkegrønne og står godt l de lysende hvide stammer. Papirbarkløn Acer griseum 10m Langsomtvoksende træ, med kanelbrunt bark, der ruller af som tyndt papir. Barken er især smuk i sollys, hvor den får et glødende skær. Smukke rødorange høs arver. Plantes i dybmuldet jord. Yoshinikirsebær Prunus yed. Shidare Yoshino april, 12 15m Mørke grene der er lidt overhængende og danner en smuk bred krone. De hvide blomster kommer frem før bladene springer ud. Overdådig blomstring. Fuglekirsebær Prunus avium Plena maj, 7 12m Kronen er ægformet og grenene sidder vandret på stammen, smuk vækst l en gruppe i haven eller som markering af indkørslen. Rent hvide dobbelte blomster, barken er skinnende brunrød. Hårdfør. 6 Katalog_Zusammenbau2.indd :51:47 Uhr

7 Hjertetræ Cercidiphyllum japonicum 7 10m Lille flerstammet træ med hjerteformede blade. I e eråret spiller bladene smukt i gult og rødviolet. Sam dig har de en helt speciel du, der minder om jordbær og nybagt brød. Rødblomstret Kastanje Aesculus Brio i maj juni, 8-12m Røde blomster i store blomsterstande. Træet bliver lidt mindre end alm. hestekastanje og bladene er mere mørkegrønne. Gulbladet tretorn Gleditsia Sunburst 6-10m Bredkronet træ med lysegrønne blade. De unge blade og skud er guldgule. Grenene går vandret udfra stammen og giver træet en smuk karakter. Rød spidsløn Acer platanoides Royal Red 15 18m Rødbladet træ med store blanke mørkerøde blade. Smukt og markant træ, der med de mørke blade giver dybde l haven. Hængeblodbøg Fagus syl. Purple Fountain 10 12m Smalt træ med hængende grene. Bladene er rødbrune, senere på e eråret får de den fine brune farve, som er karakteris sk for bøg. Blodbøg Fagus sylva ca Atropunicea 20 30m Stort smuk træ, med bred krone. Bladene er i udspring røde og bliver senere helt sortrøde. Plantes et sted hvor der er plads l den kan udvikles. Hårdfør og vindstærk. Ellebladet røn Sorbus alnifolia maj juni, 5-10 m Et lille træ med smal krone. I foråret får den hvide blomster og i e eråret kommer der orange l gammelrosa bær i åbne klaser og sidder på grenene længe. Et spændende lille træ der også får smukke høs arver. Sølvrøn Sorbus mougeoteii maj, 6 10m Et mindre træ, der har en fin grenbygning. Bladene er mørkgrønne og hvidfiltrede på undersiden. I e eråret får den store lysende orangerøde bær, der sidder på træet e er løvfald og ind l fuglene har spist dem. Småbladet lind Tilia cordata juli, 15 25m. Kronen ligner et omvendt hjerte, bladene er mørke grønne og får smukke gule høs arver. De små gullighvide blomster du er dejligt sødt. 7 Katalog_Zusammenbau2.indd :52:01 Uhr

8 MINDRE TRÆER Træets form har stor betydning for det sted det bliver placeret. Skal træerne danne et kronetag og give skygge på terrassen eller skal de være slanke og opre e l markering af indkørslen. En anden smuk form er et stort og flot fritstående træ, der majestæ sk breder sine grene ud. Slanke elegant træer med opret vækst, l indkørslen, i forhaven eller som markant trægruppe i haven. Eksempel: Prydpære, røn, tyrkisk hassel og himalaya birk Snepære Pyrus nivalis Catalia april maj, 8 10m Opret træ med hvidfiltrede nye skud og blade, sammen med de små hvide blomster ligner det et snedække. I e eråret får den små gulgrønne frugter og røde høs arver. Kuglefomet spidsløn Acer plat. Globosum 6m Tætkronet træ med kuglerund krone og store mørkegrønne blade. Træet er podet, det betyder at træet kan fås i forskellige stammehøjder. Langsomtvoksende Brede kroner, der kan danne et kronetag, hvis de plantes i grupper. God som skyggeplads i haven eller over havens bede. Eksempel: Paradisæbler, mispel, kirsebær, bærmispel og kugleakasie Fritstående træer skal have en smuk form, både i krone og grensætning. Eksempel: Duetræ, blodbøg, papirbarkløn og tulipantræ. Prydpære Pyrus salicifolia Pendula april maj, 5 8m Lille træ med hængende grene og lange smalle blade. I udspring er bladene dækket med sølvag gt hår. Små hvide blomster og i e eråret får den små aflange pærer. Foto o Bo Ande rsen Storfrugtet røn Sorbus Dodong maj juni, 5-6m Lille træ med kra ige grene og store fligede blade. Blomsterne er hvide og sidder i store klaser, senere får den store glinsende orangerøde bær. Utrolig smukke høs arver. Tibetansk kirsebær Prunus serrula april maj, 6 9m Lille flerstammet opret træ med hvide blomster i foråret. Barken ligner poleret maghoni, og afskaller i små papirtynde strimler. Stammen er dekora v hele året rundt, om vinteren, fanges solens stråler i den smukke stamme. Japansk hængekirsebær Prunus ser. Kiku-Shidare-Sakura maj, 2 3m Store tæ yldte lyserøde blomster, der sidder tæt ud på de lange hængende grene. Bladene er bronzefarvede når de springer ud. Træet er podet og vokser ikke mere i højden. Kuglekirsebær Prunus fru cosa Globosa maj, 3-5 m Langsomvoksende træ med kuglerund krone. Blomsterne er hvide og ligger som sne hen over kronen. Træet er podet og den vokser ikke mere i stammehøjden, kronen bliver 1,5 2,5m i diameter. Hårdfør 8 Katalog_Zusammenbau2.indd :52:18 Uhr

9 Sydbøg Nothofagus antarc ca maj - juni, 6-8m Lille træ med karakteris sk grensætning. Barken er mørk med hvide porer og har en fin balsamag g du. De små mørkegrønne blade får i e eråret en smuk gul farve. I foråret kan de nyudsprungne blade du es i hele haven. Kirsebærkornel Cornus mas marts april, 4 5m højt Små gule blomster, der sidder som små kugler på grenene inden bladene springer ud. I e eråret får den små aflange røde bær. God i grupper mellem andre buske. Hjortetaktræ Rhus typhina juni juli, 4 5m Lille flerstammet træ, hvor de nye skud er dækket af hår og minder om hjortetakker. I e eråret bliver bladene lysende rødorange. Røde koglelignende blomster. Mispel Mespilus germanica maj juni, 3 5m Kronen har en smuk bred vækst med en flot grensætning. Blomsterne er store hvide og senere kommer der særpræget brungrønne frugter. De kan spises e er de har fået frost. Magnolie Magolia Rus ca Rubra april maj, 3 5m Store dyb pink blomster, der er lidt lysere i det øverste af blomsten. Blomsterne kommer frem i det dlige forår, inden bladene springer ud. Meget rigtblomstrende. Hårdfør. Magnolie Magnolia Susan maj, 2 3m Mindre træ o e flerstammet. Tulipanformede pink blomster, som blomstrer før bladene springer ud. Kan plantes fritstående eller flere sammen. Alm. Magnolie Magnolia soulangiana april maj, 3-5m Store hvide tulipanformede blomster med rosa bund, som kommer frem i det dlige forår. Træet er opret og s vgrenet. Plantes i alm. have jord eller i surbundsjord. Magnolie Magnolia George Henry Kern april maj, 1,5m Lille kompakt træ med opre e grene. I det dlige forår sæ er den dybpink knopper, der springer ud med lysrosa blomster, som er mørkere mod midten. Mørkegrønne blade. Åkandemagnolie Magnolia sieboldii juni aug, 2-3m Lille tæt busk med hvide du ende blomster. Blomsten er enkelt med rød og gul midte. I e eråret får den karminrøde frugter. Bred vækst og langblomstrings d. 9 Katalog_Zusammenbau2.indd :52:30 Uhr

10 Paradisæble Malus Brandkjaer maj - juni, 3 4m Tæt forgrenet bred krone. I foråret står den med et væld af små røde knopper og senere med hvide blomster. De små mørkerøde bæræbler sidder på træet ud på vinteren. Paradisæbler Et lille træ der egner sig godt i den lille have, hvor man gerne vil have et mindre træ. I større haver er den smuk, hvis den plantes i grupper, her kommer den flo e grenstruktur rig g l sin ret. Paradisæblerne er enten en eller flerstammet og har en meget karakteris sk grensætning. En gruppe af paradisæbler over sidekrogen nede i haven giver dejligt svalende skygge. De små fine æbler kan bruges l gele, dkora oner eller en dejlig kryddersnaps. Paradisæble Malus Akso maj juni, 3 4m Lille træ med bred krone og fin stamme. Blomsterne er hvide og de sidder tæt hen over kronen. I e eråret kommer der små gulrøde bæræbler. Mørkegrønne blanke blade. Paradisæble Malus Hyslop maj juni, 4 6m Kra igvoksende træ, med fin grensætning. Store cremehvide blomster og senere kommer der store dekora ve bæræbler. De er gule med røde kinder og kan spises fra træet. Paradisæble Malus Gorgeous maj juni, 3 4m Pyramideformet krone, med let overhængende grene. Når blomsterne springer ud er de rosa, senere hvide. Bæræblerne er glinsende røde og de bliver siddende på træet l hen på vinteren. Æblerne kan bruges l gele. Paradisæble Malus Freja maj juni, 3 4m Bredkronet træ med mørkerøde blade. Blomsterne er dyb pink og bæræblerne er skinnende mørkerøde. I e eråret er der et smukt farvespil mellem de røde æbler og bladenes lysende røde høs arver. Paradisæble Malus Professor Sprenger maj juni, 5 6m Bred og åbenkrone med kra ige grene. Knopperne er sartrosa og sidst i maj springer de ud i et væld af hvide blomster. Små runde bæræbler, der er gulorange med røde kinder. 10 Katalog_Zusammenbau2.indd :52:39 Uhr

11 Bærmispel Amelanchier canadensis april maj, 6 8m Høj busk eller lille flerstammet træ. Bladene er i udspring kobberfarvede og er fine sammen med de små hvide blomster. I e eråret får den smukke glødende høs arver og sortrøde bær. Bærmispel Amelanchier laevis maj, 4 5m Høj busk - lille flerstammet træ med løs vækst. Små hvide blomster i løse klaser. Bladene er i udspring kobberfarvet, og i e eråret får den smukke høs arver og lillasorte bær. Bærmispel Amelanchier laevis Ballerina maj, 4 5m Lille fint træ med hvide blomster, der springer ud sam dig med bladene, der er kobberfarvede i udspring. I e eråret får de orangerøde farver og store lillasorte bær. Bærmispel Amelanchier arborea Robin Hill april maj, 5 7m Sartrosa blomster, der sidder i løse klaser og blomstrer sam dig med løvspring. Bladene er kobberfarvede i udspring, senere bliver de mørkegrønne og i e eråret får de smukke orangerøde høs arver. Enstammet træ. Kugleakasie Robinia pseudo. Umbraculifera 4 6m Smuk kuglerund let krone. De fine blade er lysgrønne i udspring og senere bliver de mørkere. Den springer lidt senere ud end andre træer. Fint træ ved terrassen eller ved i forhaven. Plantes i læ. Guldregn Laburnum Watererii Vossii juni juli, 4-6m Opret træ, der er en eller flerstammet. I sommeren får den du ende gule blomster i lange klaser. Barken er olivengrøn på de unge grene, senere grågrøn. Gule høs arver. Her er den vist i en pergola, men kan også stå som fritstående træ. Glansbladet tjørn Crataegus x lavallei maj, 5-7m Hvide blomster med rosa skær, der sidder i skærme. Bladene er skinnende mørkegrønne og sidder på træet længe. Flo e gulorange høs arver. Store gule orange farvede frugter, der sidder på træet hen på vinteren. Hanesporetjørn Crataegus crus-galli maj juni, 5-7m Blomsterne er hvide og sidder tæt i en skærm. De mørkegrønne blade får en smuk skarlagens rød høs arve. Inden kommer der små mørkerøde bær, der sidder på træet længe. Meget hårdfør. 11 Katalog_Zusammenbau2.indd :52:54 Uhr

12 SMÅ TRÆER TILKRUKKER De små opstammede eller flerstammede træer er rig g fine i et lile bed eller i en stor krukke. De opstammede er især dekora ve med en underbeplantninge af eksempelvis farverige sommerblomster. Mange af de små træer er dekora ve det meste af året, både med forårsfarver og høs arver,men også med blomster og bær. Vi ebladet løn Acer jap. Aconi folium 3-5m Lille tæt træ med fligede blade og lysende orangerøde høstarver. Plantes i alm. havejord. God sammen med rododendron, hvor den vil lyse op i e eråret. Grøn japansk dværgahorn Acer palm. Dissectum Viridis 1-1,5m Grønne dybt fligede blade, grenene hænger lidt, og det giver en flad vækst. Bladene bliver fine orange i e eråret. Foto o : Bo And erse sen Hjortetaktræ Rhus typhina Tiger Eyes maj juni, 2m Lille flerstammet træ. Bladene springer ud med kobbergule og røde blade, de går over i lysgrøn og slu er af i e eråret med glødende orange flammer. Smukt og dekora vt træ. Perlerøn Sorbus kohneana maj juni, 2m Opret busk med let overhængende grene. De hvide blomster sidder i tæ e halvskærme, senere kommer der hvide bær, der sidder længe på busken. Lille fin løsgrenet busk. Paradisæble på stamme Malus sarg. Tina maj juni, 1,5m Dværgfom af paradisæble med et væld af små hvidrosa blomster i foråret. I e eråret får den smukke gule høs arver og små røde bær. God i et lille bed eller i krukke. Gæslingepil Salix caprea Pendula marts april, 0,8 2m Lille opstammet træ med hængende grene, der i foråret får fine gæslingeblomster. Bladene og de lange grene dækker helt for stammen. God i et lille bed eller i en krukke. Træet er podet og stammen vokser ikke mere i højden. Broget japansk pil Salix int. Hakuro Nishiki 1 2m Lille træ med spinkle grene. Når bladene springer ud er de lysende røde, senere bliver de hvidbroget. De nye skud er røde og lyser op mellem de lyse blade. Træet er podet og vokser ikke mere i højden. God i krukker. Dværgmispel på stamme Cotoneaster Coral Beauty maj, 0,6 1m Lille stedsegrønt træ, i foråret får den små hvide blomster og i e eråret små røde bær. Den er podet og vokser ikke mere i højden. Overhængende vækst. God i krukker. 12 Katalog_Zusammenbau2.indd :53:10 Uhr

13 BUSKE - EN VARIG KILDE TIL BLOMSTER OG DUFTE En meget brugt standardmodel for en dansk have sagde: En eller to række buske mellem hækken og græsplænen hele vejen rundt. Værsgo. Valgte man den model med to rækker buske, skulle de største stå nærmest hækken. Buskene skulle vælges, så de blomstrede e er hinanden. På den måde var man sikker på blomster i haven fra marts-april l lidt e er midsommer. Hvis man sikrede sig, at skyggen ikke ville genere naboen, kunne man plante et par træer mellem buskene. For højdens og afvekslingens skyld. Den model står stadig rundt om i mange, lidt ældre haver, men den bruges ikke så meget mere i nye haver. Det viste sig nemlig, at sammenplantningen buskadset eller buske et, som det hed, når man kun brugte få og små buske nemt kunne blive for voldsomt, når buskene var vokset l e er seks-syv- o e år. I dag er det mere almindeligt at plante små grupper af to-tre-fire buske i små grupper rundt om i haven, nogle langs hækken, andre inde i haven, for eksempel i et bed, hvori græsset ersta es med bunddække stauder. Det giver et opbrud i græsplænen, der ellers nemt kunne blive kedelig og der bliver lidt mindre græs at klippe det er lige så kedeligt. Tanken om at have buske i blomst så stor en del af året som muligt er også på retur. Vi vælger de buske, vi kan lide, og glæder os over dem, når de blomstrer eller pynter med deres løv, væks orm eller høs arver. Og skulle der være en blomstringspause i buskene, kan vi dække den med velvalgte og -placerede stauder eller sommerblomster. Eller måske rykker vi ud med at par krukker med planter i blomst på netop det dspunkt og sæ er dem, hvor der trænger l lidt blomster og farve. Så kan vi e er blomstringen sæ e krukkerne lidt mere diskret i haven. Fordelen ved den nye model er, at vi får et noget le ere, mere afvekslende haverum, der ikke er omslu et af et massivt buskads. Fordelen ved den gamle model var, at den var med l at lukke af mod naboen og det var principielt en god ng, naboen ubekendt og at fuglene elskede buskadset. De havde det stort sig for sig selv, bortset fra ugen før sankthans, da der skulle klippes hæk, eller nogen kom og snuppede et par blomstrende grene l en buket l stuen. Så hvis man er l den moderne, le e model, skal man lige huske at kompensere for fuglenes tab af reddepladser og fødekilder. Men ellers gælder det stadig, at blomstrende buske er en stabil kilde l blomster og blomsterdu en meget stor del af haveåret. Udvalget er enormt og varierer meget hvad angår både størrelse, tæthed, løv, blomsterform, -størrelse og farve. Vælg iblandt dem med omhu, så de ikke bliver for store, og sæt et par ens buske med passende afstand i et bed. Lav sådan et par bede omkring terrassen så blomsterdu en kan nå frem l bord og drømmeseng. Og hvordan vælger man så med omhu i det store sor ment? Det gør man ved at besøge sit havecenter eller flere med mellemrum sommeren igennem og ikke kun i de seks uger mellem påske og pinse, da vi skal nå det hele. Gode havecentre har al d uds llet noget af det, der blomstrer, når det tager sig bedst ud. Og kun ved at komme t, kan vi se det hele. Live som det hedder. HØJE PRYDBUSKE MELLEMHØJE PRYDBUSKE LAVE PRYDBUSKE BUSKE TIL BUNDDÆKKE Katalog_Zusammenbau2.indd :53:12 Uhr

14 HØJE PRYDBUSKE Sommerfuglebuske juli sep, 2m En smuk og elegant busk, der i sensommeren står med de lange farverige blomsterstande, som du er fantas sk og ltrækker sommerfugle. Plantes sammen med andre buske, stauder eller i grupper med sommerfuglebuske i andre farver. De klippes ned hvert forår, ca. midt i april, ellers kan de blive for ranglede. Sommerfuglbusk Buddleja dav. Pink Delight Store toppe med pink blomster på s ve let overhængende grene. Sommerfuglbusk Buddleja dav. White Profusion Hvide blomster i store toppe på lange, s ve og let overhængende grene. Sommerfuglbusk Buddleja dav. Black Knight Lange let overhængende grene. Helt mørkviole e blomster. Smuk sammen med hvide blomster. Sommerfuglbusk Buddleja dav. Ellens Blue Blå blomster i store toppe, der sidder på lange opre e grene. Lavere og mere kompakt en den alm. sommerfuglebusk, den bliver kun 1,2m høj. Sommerfuglbusk Buddleja alternifolia juni juli, 2,5m Hur gvoksende busk med lange hængende grene. Blomsterne er lilla og sidder tæt langs de lange grene. Skal ikke stå for fug gt og skal ikke klippes ned Syrisk rose Hibisus syriacus aug sep, 2 3m Store smukke blomster, der findes i mange forskellige klare farver. Plantes i læ på en lun plads i haven. Den er flot, hvis den står frit og får lov l at udvikles. Hortensia Hydrangea aspera Sargen ana aug, 2m Opret busk med store s vhårede blade. De lilla blomster sidder i store skærme med hvide randblomster. Plantes i en let fug g jord. Parykbusk Co nus cog. Royal Purple juni okt, 2 2,5 m Mørke purpurrøde næsten runde blade. Blomterne er små og samlede i stande, så det ligner en paryk, der ligger hen over busken. Smukke lysende gule og orange høs arver. Kan klippes og holdes i lav højde. 14 Katalog_Zusammenbau2.indd :53:23 Uhr

15 Blodblomme Prunus cerasifera Nigra april, 5-7m Mørke næsten sortrøde blade og i det dlige forår får den et væld af smukke lysrosa blomster. I e eråret får den små røde frugter. Palntes i alm. havejord der ikke er for fug g. Troldnød Hamamelis x intermedia Diane feb marts, 3m Blomsterne kommer frem i slutningen af vinteren, de er røde og har et særligt udseende og du er dejligt. Plantes i læ og i en let fug g jord. Japansk løn Acer palm. Osakazuki 4 5m Lysgrønne blade, der i e eråret bliver flammende orangegule. Langsomtvoksende, med den bliver det et lille træ. Plantes lyst, hvor der er let skygge midt på dagen. Blærespiraea Physocarpus opuli. Diabolo juni juli, 3m Høj opret busk med dyb røde blade. Hvide blomster i skærme, der senere på e eråret bliver l dekora ve frøstande. Smuk mellem andre buske og god l at give dybde l bedet. Koreakornel Cornus kousa China Girl juni, 3 4m Bred udbredt busk med smuk grensætning. Blomsterne sidder som en lille kugle i midten af 4 store cremehvide blade. Meget rigtblomstrende. Koreakornel Cornus kousa Satomi juni, 3 4m Bred busk med smuk grensætning. Blomsten sidder som en lille kugle i midten af 4 store mørkrosa blade. Meget rigtblomstrende. Rødgrenet kornel Cornus alba Sibirica maj juni, 2-3m Høj busk, der i foråret får små hvide blomsterskærme. Lysende røde høs arver. E er løvfald står den med knaldrøde grene, og de beholder farven hele vinteren. De ældste grene skal tyndes ud, for at bevare farven Rød kornel Cornus sanguinea Winter Beauty maj, 1,5 2m Tæt letgrenet busk, der I e eråret får lysende høs arver. E er løvfald kommer de smukke orangerøde grene frem, farven holder hele vinteren. En busk der lyser op i vinterhaven. Kornel Cornus controversa juni, 4-7m Elegant busk, hvor grenene sidder i etager på stammen, og bladene hænger ned fra kvistene. Fine hvide blomster i store skærme. En meget dekora v og karakteris sk plante. 15 Katalog_Zusammenbau2.indd :53:38 Uhr

16 Alm. Syren Syringa vulgaris maj juni, 5 6m Høj opret busk der blomstrer dligt med smukke lilla blomster. Dejlig sød du. Hårdfør og kan plantes i de fleste jordtyper. Flot i grupper eller sammen med andre buske. Ungarnsk syren Syringa josikaea Holger juni, 1,5 3m En meget hårdfør busk med kra ig grensætning, Den får fine hvide blomster, der du er. Bladene er store og frisk grønne. Den plantes i alm. god havejord. Storblomstret syren Syringa vul. Michel Buchner maj juni, 5 6m Fyldte lilla blomster i store tæ e blomsterstande. Blomsterne er større end alm. syren. God du. Storblomstret syren Syringa vul. Andenken an Ludwig Späth maj juni, 5 6m Store purpurrøde blomster i store tæ e blomsterstande. Busken er opret og har friskt grønt løv. God du. Storblomstret syren Syringa vul. Mme Lemoine maj juni, 5 6m Fyldte hvide blomster i store blomsterstande. Opret busk med friskt grønt løv. God du. Papegøjebusk Parro a persica 5 6m Busk med store mørkegrønne blade. I e eråret får den lysende høs arver i gul, orange og røde nuancer. Kan enten plantes frit, hvor der er plads så den kan brede sig, eller under højstammede træer. Troldnød Hamamelis x inter. Arnold Promise feb marts, 3m Blomsterne kommer frem i slutningen af vinteren, de er gule og har et særligt udseende og du er dejligt. Plantes i læ og i en let fug g jord. Parykbusk Co nus cog. Young Lady juni okt, 2 2,5m Lys limegrønne næsten runde blade. Små rosa blomster, som er samlet i stande så det ligner en paryk, der ligger hen over busken. Storbladet benved Euonymus europaeus Red Cascade maj, 2 3m Opret busk med let overhængende grene. Den får fantas ske høs arver, både med bladene og med de smukke pink og orange frø. 16 Katalog_Zusammenbau2.indd :53:52 Uhr

17 MELLEMHØJE PRYDBUSKE Blærespiraea Physocarpus opuli. Darts Gold juni juli, 3m Høj opret busk med lysende gule blade. Blomsterne er hvide og samlet i skærme. God l at lyse op og give kontrast mellem andre buske og træer. Ranunkelbusk Kerria japonica Pleniflora april maj, 1,5 2m Grønne overhængende grene med gule blomster i det dlige forår. Om vinteren beholder busken den grønne farve på grenene. og lyser op mellem havens andre grå buske. Ikke krævende med jordbunden. Vårguld Forsythia intermedia Lynwood april maj, 2 3m Opret busk med et væld af gule blomster, der kommer frem før bladene springer ud. Lyser flot op i det dlige forår. Vårguld Forsythia Goldrush april maj, 2m Ny forbedret sort, som kommer fra det gamle Øst Tyskland og er kendt for sin utolige hårdførhed. Den er lavere og mere kompakt end den alm. forsy a, og blomsterne er mere guldgule. Tag grene med ind i inden knopperne bryder, så springer de ud inde i stuen. Gulbladet vi eløn Acer shira. Aureum 1,5 3m Lille tæt busk med lysegrønne blade og rødlige bladnerver. I e eråret bliver bladene rødgule. Svagtvoksende. Bladene kan svides, hvis den står i fuld sol. Ildtorn Pyracantha Orange Glow juni, 2 3m S vgrenet opret busk med kra ige torne. I foråret får den fine hvide blomster og i e eråret kommer der glinsende orange bær. Bærrene bliver siddende l ud på vinteren. Velegnet l hæk og espalier. Vinget benved Euonymus alatus maj, 1,5-2m Busk der i e eråret får fantas ske høs arver. Bladene bliver knaldrøde og sammen med de pink og orange frugter giver det et farveorgie. Plantes i et sted i haven, hvor den bliver set. 17 Katalog_Zusammenbau2.indd :54:03 Uhr

18 Sargentsæble Malus sargen i maj juni, 2 3m Høj busk der i foråret blomstrer med hvide du ende blomster, som bierne er vilde med. I e eråret får den flo e gule høs arver, der sammen med små røde bæræbler, giver et godt farvespil. Plantes i alm. havejord. Kejserbusk Viburnum bod. Charles Lamont nov april, 2 3m Opret busk, der blomstrer vinteren igennem, hvis vejret llader. Små lysrosa blomster, som sidder i tæ e toppe. Plantes i læ og et sted, hvor den kan ses fra huset. Syrenhortensia Hydrangea pan. Pinky winky juli sep, 1 2m Blomsterne springer ud i cremhvid, senere bliver blomsten fin rosarød. Smukt farvespil under hele blomstringen. God i grupper og kan plantes i krukke. BUSKE SOM HÆK Det behøver ikke al d være en snorlige og nyklippet ligusterhæk der omkranser grunden. Overgangen i naboskel kan blive mere naturlig og harmonisk at kigge på, hvis den blødes op af uklippede buske, der plantes forskudt for hinanden. På den måde opstår der også nye rum og kroge mellem buskene. Sam dig giver buskene mere farve og liv end en klppet hæk. Beplantningen vil temmeligt sikkert også glædebørnene, der uhindret og hur gt kan komme frem og lbage mellem haverne. Gode buske mellem naboer: Sargentsæble Sommerfuglbusk Dronningebusk Uægte jasmin Syren Syrenhortensia Troldnød Kornel Og mange andre. Huske at begge naboer skal være enige om at plante buske istedet for hæk. Dronningebusk Kolkwitzia am. Syvdal juni juli, 2 2,5m Tæt busk med overhængende grene, blomstrer med et væld af lysrosa du ende blomster. Ikke krævende med jordbunden. Plantes fritstående eller sammen med andre større buske. Den populære busk findes også i en lavere sort. Kellokas bliver kun mellem 1.2 og 2m høj og er god i en mindre have. HUS Du snebolle Viburnum bur. Anne Russel maj, 2m Ny forbedret sort, med flo e rosa knopper. De springer ud med hvide blomster i kuglerunde klaser, der ligner snebolde. Blomsterne har en kra ig du. Det er en delvis stedsegrøn busk med glinsende mørkegrønne blade. BUSKE SKEL BUSKE HUS Buskene er også l glæde for fuglene, mange af bukene bærer frugter, som fuglene er vilde med. 18 Katalog_Zusammenbau2.indd :54:14 Uhr

19 Uægte jasmin Philadelphus Schneesturm juli, 2,5m Opret busk med hvide tæ yldte blomster. Stærkt du ende. Plantes sammen med andre buske eller i grupper. Hårdfør og s ller ingen krav l jordbunden Uægte jasmin Philadelphus Silberregn juli, 1,5 Lille fin busk med hvide stærkt du ende blomster. Plantes sammen i gruppe eller i busket med andre prydbuske. Hårdfør, plantes i alm. havejord. Uægte jasmin Philadelphus Belle Etoile juli, 1,5m Store hvide enkelte blomster med rød og gul midte. Busken er opret med let overhængende grene. Plantes i alm. havejord. Snebær Symphoricarpos White Hedge juli aug, 2-2,5 Opret og tæt busk med hvide blomster. I e eråret får den runde hvide bær i masse vis. God l busket under større træer. Hårdfør. Syrenhortensia Hydrangea pan. Limelight juli sep, 1 2m Store limegrønne blomster, blomsterstandene kan minde om store syren blomster. Plantes i læ i en veldrænet jord. Flot i grupper og sammen med eks. sommerfuglebuske. Rød japansk løn Acer palm. Atropurpureum 1-2m Lille fin busk med fligede blade. Bladene har en smuk dybrød farve, der i e eråret ændrer sig l lysende rødorange farver. Plantes så den står i let skygge for middagssolen. Glasbær Callicarpa bodinieri Profusion maj juni, 1,5-2m Opret busk med små lillarosa blomster. Når bladene begynder at blive gule, får man øje på de smukke skinnende lilla bær, der sidder helt tæt på de s ve grene. Plantes i alm. havejord. Blodribs Ribes sanguineum Koja april maj, 1,5m En fin forårsbebuder der får smukke blodrøde blomster før bladene springer ud. Opret og s vgrenet busk. Plantes i alm. havejord, der ikke er for tør. 19 Katalog_Zusammenbau2.indd :54:27 Uhr

20 LAVE PRYDBUSKE Mammelukærmebusk Lavatera thuringiaca juli okt, 1,5 2m Opret busk med store blomster enten i rosa, rosahvide eller mørkrosa farver. Fryser ned hver vinter, med skyder op igen l foråret. Plantes i alm. havejord, der ikke er for fug g. Purpurgyvel Cy sus purpureus maj juni, 0,6m Lav tæt busk med grønne grene. Den blomstrer med et væld af lillarøde blomster. Plantes på en tør og solrig plades, god l naturgrunde. Japansk spiræa Spiraea jap. Li le Princess juli sep, 0,5m Lille lav busk med små lysgrønne blade. I sommeren får den fine skærme af rosafarvede blomster. God i det lille bed, let at klippe. Klokkebusk Weigela flor. Alexandra maj juni, 1,2m Opret busk med purpurrødt løv. Blomsterne er pinkrosa og klokkeformet. Lille hårdfør busk, der er fin både som fritstående og sammen med andre buske. Plantes i alm. havejord. Stjernetop Detuzia Mont Rose juni juli, 1,5 2m Tæt og opret busk med fine matrosa blomster, der sidder i tæ e toppe. Plantes på et tørt sted sammen med andre buske eller flere sammen i en gruppe. Dværgsyren Syringa meyeri Palibin maj juni, 1 1,5m Tæt lav busk med lyslilla blomster Blomsterne du er fantas sk. Kan også fås som lille træ. Både busk og træ er gode i det lille bed eller i en krukke. Klokkebusk Weigela flor. Monet maj juni, 0,5 0,7m Tæt kompakt busk. Bladene er hvidbroget og i udspring får de en fin rosa farve. Blomsterne er pink og står godt l de fine blade. Plantes i større grupper og kan stå i krukker. Dværgblodblomme Prunus cistena april, 2m Tæt opret busk med blodrøde blade. I foråret, sam dig med løvspring, kommer der små fine lysrosa blomster. Plantes i alm. havejord, der ikke er for fug g. 20 Katalog_Zusammenbau2.indd :54:40 Uhr

21 Amerikansk syren Ceanothus Glorie de Versailles aug sep, 0,5 1m Let overhængende busk med små syrenlignende blomster. Plantes på en lun solrig plads i veldrænet jord. Klippes lbage i foråret. Fås med rosa og blå blomster Blåskæg Caryopteris x clan. Heavenly Blue sep okt, 1m Gråligt løv og klare blå blomster. Den passer godt sammen med roser og stauder. Kan fryse lidt lbage og kan klippes ned l foråret. Plantes i læ i en tør let jord. Hortensia Hydrangea serrata Blue Bird juli sep, 1m Lille kompakt busk med fint lys grønt løv. Store flade blomsterskærme, hvor de midterste blomster er lillablå og de yderste er hvide. Plantes i sphagnumholdig jord. Træag g hortensia Hydrangea ar. Annabelle juli sep, 1 2m Store runde hvide skærme af blomster. Smuk sammen med sommerfuglebuske, i staudebedet eller i surbundsbedet. Plantes på en lun plads gerne i sphagnumjord. The Bride Endless Summer Hortensia Hydrangea Endless Summer, The Bride juli sep, 1 1,5m Busk med blå eller hvide blomster. Blomstrer på 1.års skuddene, så den blomstrer selvom den bliver beskåret eller fryser lidt ned i vinteren. Lang blomstrings d. Den blå eller hvide farve bevares, ved at plante den i spagnum, plantes den i alm. havejord ski er den l en smuk rosa farve. Alma Flade hvide skærme Clara Lysblå blomster i runde skærme. Bella Store mørkrosa blomster, meget robust. Hortensia Hydrangea mac. Alma, Bella, Clara, Dorthea juli sep, 1 1,5m Nye sorter, som er udvalg l det danske klima. De er mere hårdføre og fryser ikke så let lbage som alm. hortensia. Plantes de i sphagnumjord holder de farven ellers kan de blive rosafarvet. Dorthea Store lysrosa blomster i store skærme. Blomsten frynser lidt i kanten. 21 Katalog_Zusammenbau2.indd :54:56 Uhr

22 Kranstop Stephanandra incisa Crispa juni, 0,5 0,7 Fingrenet busk med overhængende vækst. Bladene er lysgrønne og i e eråret får de smukke orangegule høs arver. Små hvide toppe af blomster. God som bunddække. Perikon Hypericum Autumn Blaze juni sep, 1 m Opret busk med store gule blomster. Senere i e eråret får den skinnende røde bær der er fine i dekora oner. God og hårdfør plante, der er meget dekora v. Plantes i alm. havejord. Perikon Hypericum Gemo juli nov, 1m Lille opret busk med fine le e grene. Gule blomster i massevis sidder tæt hen over hele planten. Plantes i alm. muldrig havejord. Blomstrer l langt ud på e eråret. Japansk spiræa Spiraea jap. Golden Princess juli sep, 0,5m Lille tæt busk med smukke gule blade. I sommeren står den med fine skærme af dybrosa blomster. Kontrast plante der sæ er farve i et lille bed. Perikon Hypericum Hidcote juli okt, 1m Perikon med store mørkegule blomster, bladene er blågrønne og står smukt l de fine gule blomster. Plantes i en god muldrig eller sandet jord. Klippes lidt ned hvert forår. Perikon Hypericum Loke juli aug, 1 1,3m Bred busk med små lys gule blomster. I e eråret får den glinsende røde bær, der er fine i dekora oner. Du ende mørkegrønne blade. Plantes i alm. havejord. Sort gyvel Cy sus nigricans Cyni juni juli, 1m Lille tæt busk med let overhængende grene. Gule blomster, der sidder i lange opre e klaser. Den blomstrer det meste af sommeren. Plantes i alm. havejord. Vårgyvel Cy sus prae. Allgold maj, 1 1,5m Busk med grønne grene og gule blomster. Væksten er let overhængende og blomster sidder tæt over hele planten. Plantes på en solrig tør plads, god l naturgrunde. Gyvel Cy sus scoparius maj juni, 1,5m Busk med grønne grene og tæt vækst. Den får et væld af blomster, der alt e er sorten kan være lysende røde, gule eller tofarvede. Plantes på en tør og solrig plads. 22 Katalog_Zusammenbau2.indd :55:11 Uhr

23 Abbotswood Hvide blomster, 0,8m høj. Limelight Lysende limegrønne blomster, 0,5m høj Kobolt Lys gule blomster, 0,7m høj Buskpoten l Poten lla fru cosa juni okt, 0,5-1m Små lave buske, der er utroligt rigtblomstrende og hårdføre. De kan tåle en del vind og e er de er etablerede kan de tåle at stå tørt. Der findes mange forskellige sorter og farver. Lovelypink Lys pink blomster, 0,5m høj. Red Robin Rødorange blomster, 0,6m høj Snebær Symphoricarpos Hancock juli aug, 0,8m Tæt krybende busk med små grønne blade. Små rosa blomster og i e råret kommer der små hvidrosa bær. God l bunddække, da den breder sig med rodslående grene. Surbær Aronia melanocarpa Aron juni, 1,5 2m Opret busk med store blanke blade. Blomsterne er hvide og samlet i store skærme. I e eråret får den lysende røde høs arver og sorte bær, som fuglene er vilde med. Spiræa Spiraea bumalda Anthony Waterer juli sep, 1m Opret busk med store skærme med dybrosa røde blomster. Meget blomsterrig. Kan plantes i de fleste jord typer. Er god i større grupper eller som en lav hæk. Alm. japansk kvæde Chanomeles japonica maj, 1m Bred tæt forgrenet busk, grenene er s ve og udbredte. I foråret kommer der smukke lysende røde blomster og i e eråret får den små gule æblelignende frugter. Havefuksia Fuchsia magellancia juli sep, 1m Tæt opret busk med små mørkegrønne blade. Der findes flere sorter, o e er blomsten tofarvet med røde ydre blade og blå eller hvid midte. Plantes i en veldrænet jord på en lun plads i læ. Klippes lbage hvert forår. 23 Katalog_Zusammenbau2.indd :55:22 Uhr

24 Snedriverbusk Spiraea cinerea Grefsheim maj, 1,5m Den får et væld af hvide blomster i foråret, det ligner næsten sne der ligger hen over grenene. En flot og elegant busk, god som hæk eller i sammenplantning med andre prydbuske. Spiræa Spiraea nipp. Snowmound maj juni, 1,5m Opret s vgrenet busk med hvide blomsterskærme, der sidder tæt på de lange grene. Grenene buer lidt, det ser næsten ud som om det er sne der holder dem nede. Birkebladet spiræa Spiraea betulifolia juni, 1m Lille tæt opret busk med hvide blomsterskærme. Fin som lille hæk eller i tæt gruppe. Plantes i alm. havejord. Der findes flere forskellige sorter. Klokkebusk Weigela hybrid Snowflake juni juli. 1 1,5 m Lille s vgrenet opret busk, den får hvide klokkeformede blomster. Plantes i en god muldjord. Japansk snebolle Viburnum pli. Watanabe juni sep, 1m Lille bred busk med hvide blomster samlet i små skærme. Lysgrønt løv. Blomsterne forstæter med at blomstre ind i e eråret. Kan plantes i surbundsbedet. Lille stjernetop Deutzia gracilis juni, 1m Lille let busk med fine grene. De hvide blomster sidder i tæ e toppe. Plantes på et tørt sted sammen med andre buske eller flere sammen i en gruppe. Stjernemagnolie Magnolia Stellata marts april, 2m Tæt busk med s ve grene. I foråret inden bladene springer ud, kommer de store stjernelignende du ende blomster. Langsomvoksende bred busk. Kan plantes i surbundsbedet. Dværgkvalkved Viburnum opulus Compacta maj juni, 1,5m Tæt kompakt form af den alm. du snebolle. Store renhvide kugler af blomster der du er fantas sk. I e eråret får den smukke skinnende røde bær. Trives i alm. havejord. Japansk snebolle Viburnum pli. Mariesii maj juni, 1,5 2m Opret og bred busk med smuk grenopbygning. Blomsterstandene er flade skærme med store hvide randblomster. Plantes i en god fug ghedsbevarende jord og kan stå i surbundsbedet. 24 Katalog_Zusammenbau2.indd :55:34 Uhr

25 MORMORS BLOMSTER Stauder er urteag ge planter, der visner ned om e eråret og kommer igen det følgende forår. Til forskel fra de træag ge planter træer og buske der står med stammer og grene vinteren igennem. Og l forskel fra sommerblomster, der visner ned, men ikke kommer igen. Så er det sagt. På den kedelige måde. Mormor kaldte dem»blomster«. Hun så bort fra, at også træer og buske blomstrer. Måske fordi de eneste træer og buske, hun havde i sin have, bortset fra hækken, var frug ræer og buske. De kunne give frugter og bær, som kunne gemmes og syltes og henkoges fryseren var ikke omfundet endnu så hun og morfar også havde mad om vinteren. At de blomstrede, før de kunne give frugter og bær, ænsede hun vist knapt. Det var udby et, der talte. Føden. Forrådet. Blomsterne var ren fornøjelse. Hun havde dem i små grupper i den del af haven, der ikke var køkkenhave, og hun yndede at gå sin a entur og du e l dem, der var i blomst den dag. Undervejs ernede hun visne blomster, og blandt de friske plukkede hun l buke er, som hun lavede med hur g og sikker hånd. Men hun plukkede aldrig flere, end at der stadig var rigeligt med blomster l a enturen. Når stauderne stod i små grupper og ikke i ét stort»færdigt«bed, komponeret e er alle kunstens regler, var det formenligt, fordi de var kommet l haven på den måde, enkeltvis eller i små grupper. Når hun havde fået en plante, der var blevet l overs, et sted eller gget sig STAUDER TIL KANT DE HØJE STAUDER EFTERÅRETS FARVER STAUDER DER KAN TÅLE AT STÅ TØRT OG VARMT UNDER TRÆERNE I HAVEN SKYGGEBEDET BUNDDÆKKENDE GRÆSSER STAUDER DER LYSER OP MELLEM ANDRE PLANTER FEST OG FARVER l en aflægger et andet. At give penge ud på blomster var ikke på tale. Som regel kappede hun lige en bid mere af græsplænen for at få plads l sine nyerhvervelser. Når morfar ikke så det. Han brød sig ikke om de sving og krummelurer, hun e erlod på græsplænen, og som gjorde det besværligt at klippe græs, hvilket var hans domæne. Sådan foregår det stadig i mange haver. Man begynder i det små, og når noget går godt, får man lyst l mere. Og en dag er der ikke mere græs lbage end s en mellem bedene, og haven er blevet et blomsterhav. En fordel ved stauder er, at de - allerfleste - nemt kan fly es. Til forskel fra træer og buske, som kun kan fly es med stort besvær og bestemt ikke har godt af det. Den fordel betyder, at det er nemt nærmest fristende at»lege«med stauder. Man kan sæ e dem sammen, som man har lyst, og se, hvordan det går, og bryder man sig ikke om resultatet, kan man nemt lave det om uden, at noget er spildt eller har været forgæves. Man kan få ideer og realisere sin krea vitet uden at skulle stå l regnskab for andet eller andre end sig selv og sin fantasi. Man kan eksperimentere og høste erfaringer. Den slags udfoldelser er der ikke megen plads l i et moderne samfund. Den går ikke i trafikken, den går ikke i supermarkedet eller på de fleste arbejdspladser. Men i haven ikke bare går den, den er nærmest nødvendig. Godt, vi har stauderne Katalog_Zusammenbau2.indd :55:36 Uhr

26 STAUDEBEDET 7m m 1. Sommerfuglbusk 1stk Buddleja dav. Black Knight En høj busk i staude bedet giver højde og volume på bedet. Sommefuglbusken blomstrer i sensommeren, og forlænger derved blomstringen i staudebedet. 6. Staudesalvie 3stk Salvia x superba Caradonna En staude der giver masser af farve l bedet. De lange blomsterstande ses på langafstand. 2. Rose 2stk Comte de Chambord De smukke historiske roser giver både du og farve l bedet. De blomstrer l langt ud på e eråret med store fyldte roser. 7. Sommerfugleblomst 3stk Gillenia trifoliata Lille fin staude med små le e blomster. God som overgang mellem andre formfaste blomster som poner og salvie. 3. Silkepæon 3stk Dr. Alexander Fleming Store smukke rosapink blomste. De blomstrer allerede i juni måned, hvore er roserne overtager blomstringen. 8. Hvid høstanemone 3stk Anemone jap. Honorine Jobert De smukke e erårsblomstrende stauder forlænger blomstringen i staudebedet. blomsterne har en god form, som spiller op l roser og sommerfuglbusk. 4. Silkepæon 3stk Jan van Leeuwen Store fine hvide blomster, som er helt tæ yldte. Planterne bliver e erhånden store og tæ e og giver god fylde l bedet. 9. Lammeøre 5stk Stachys byz. Silver Carpet Lille bunddækkende staude med fine grågrønne blade. Den får ingen blomster, og bladene kan nydes hele året igennem. 5. Lampepudser 3stk Liatris spicata Lange fine blomstrstande med pink blomster. Den blomstrer sidst på sommeren. 10. Storkenæb 13stk Geranium sang Apfelblüte En smuk lav bunddækkende plante, som breder sig godt mellem de andre stauder. De små blomster passer godt l de mere tunge stauder som pæoner og salvie. 26 Katalog_Zusammenbau2.indd :55:55 Uhr

27 SOMMERFUGLBUSK PÆON PÆON LAMPEPUDSER ANEMONE SOMMERFUGLE BLOMST SALVIE ROSE ROSE PÆON STORKENÆB LAMMEØRE STORKENÆB STORKENÆB HVAD ER EN STAUDE En staude er en urteag g plante, der i vinteren visner ned og hvert forår skyder frem igen. Der findes et væld af forskellige stauder, kom ind i planteskolen og se det stor udvalg. Et staudebed kan planlægges, så det giver blomster fra det dlige forår l langt ud på e eråret. Plantes stauderne flere sammen, giver det fylde, flere blomster og de holder le ere ukrudet væk. Stauderne kan plantes fra det dlige forår og frem l frosten kommer. De står i po er og har et veludviklet rodnet, så de får hur gt fat i jorden og vokser og breder sig i bedet. Gode plante råd: Vand jord og planter godt igennem inden de plantes. Jorden skal være fri for ukrudt og bedet skal holdes rent ind l stauderne får rigitgt fat. Bland en god jord i plantehullet. Især hvis der før har været planter eller græs i bedet. Stauder plantes i samme højde som de har stået i po en. Jorden trykkes let fast rundt om dem. Jorden gemmenvades e er plantning, der skal vandes jævnligt den første vækstsæson Stauderne skal have noget at leve af. Der gødes når stauderne er kommet godt igang, og ikke senere end 1. august. VINTERBEDET Vent med at klippe de visne blomsterstande ned. De er så smukke når rimfrosten lægger sig over dem og sma dig besky er de mod den hårde frost og blæst der i vintermånederne. Klip stauderne ned l foråret, så er bedet klar l en ny farverig sommer. KONTRASTER Det er kontrasterne i bedet, der gør det spændende. Konstraster i staudebedet kan være farverne. Der kan leges med farverne, så bedet bliver et farvespil gennem hele sommeren. Brug høje blå stauder sammen med lave gule eller orange sammen med pink og lilla. En anden type kontrast er formen på planterne. Bland runde tæ yldte blomster med le e fine blomster. Sæt dem sammen med markante opre e stauder, og bedet bliver en oplevelse, både set tæt på og på afstand. LØG I STAUDE BEDET Læg blomsterløg i staudebedet, så kommer der farve på bedet allerede i det dlige forår. Prøv med et tulipanmix, hvor lilla, orange og rosa tulipaner blandes mellem hinanden. Farverne er overvældende og de når at a lomstre inden stauderne får fat. GREEN GARDEN PLANTESTARTER En god jord l de nyplantede stauder, bland Plantestarter i plantehullet, så får stauderne en god start i haven. STAUDER I KRUKKER Mange stauder står flot i krukker. De er frodige, blomsterrige og flere har også en dejlig du, der rig g kan nydes fra en krukke på terrassen. Husk at plante i en god krukkejord, så stauderne får en god start. 27 Katalog_Zusammenbau2.indd :56:08 Uhr

28 STAUDER TIL KANT Både stauder og sommerblomster kan bruges som kantplante. Her er det den 1årige Biblomme Lobularia mari ma, der er brugt som kant i det hvide bed. Bjergmynte Calamintha nepeta Blue Cloud maj okt, 40cm Lille fin plante med en sky af små blå blomster. Bladene og blomsterne giver planten et let og fint udtryk. God som kant plante eller som en lille hæk. Når man rører ved bladene du er den kra ig aroma sk. Storkenæb Geranium sanguineum Album juli aug, 20-30cm Tæt fint løv og små rent hvide blomster. God i kanten af bedet og som bunddække mellem stauder og roser, der ikke skygger for meget. Kan tåle at stå på en tør jord. Storkenæb Geranium sang Apfelblüte juli aug, 20cm Små lys rosa blomster der sidder tæt hen over de mørke blade. Lille fin plante l kanten af bedet eller som lav staude i det lille bed. Storkenæb Geranium x can. Biokovo juni juli, 30cm Små hvide blomster med rosa midte. Bladene er store og du ende. God l bunddække, den breder sig kra igt med underjordiske udløbere. Procelænsblomst Saxifraga ur. Elliots Variety maj juni, 15 30cm Lille fin plante med stedsegrønne blad og små lysrosa blomster, der s kker op over bladene. I de gamle haver har den o e været brugt som kantplante. Kan plantes i de fleste jorde, står den i fuld sol, må jorden ikke være for tør. Alunrod Heuchera micrantha Palace Purple juni juli, 60cm De dybrøde blade giver en fin bund l de cremehvide blomster. Den smukke røde bladfarve udvikles bedst i fuld sol. I halvskygge bliver bladene grønrøde. 28 Katalog_Zusammenbau2.indd :56:19 Uhr

29 Blåkant Nepeta faassenii Blue Wonder juni sep, 25-30cm Stærk du ende plante med lavendelblå blomster og gråligt løv. Klippes den lbage e er blomstring, blomstrer den smukt resten af sommeren. Plantes i tør jord på en solrigplads. Storkenæb Geranium hyb. Johnsons Blue juni juli, 50cm Store lillablå blomster der sidder tæt hen over planten. Høj plante, der giver et frodigt udtryk l bedet. Kan plantes i kanten af et bed, eller i grupper mellem stauder og roser. God l bunddække. Lavendler l krukker, kanter og mellem roser og stauder. juni - aug,30-45 cm Den elegante plante der blomstrer hele sommeren med veldu ende blå og lilla blomster. Bier og sommerfugle sværmer om den. Lavendel Lavandula ang. Hidcote Blue Den helt mørkeblå lavendel. God som kontrast plante mellem gule eller hvide stauder. Den klare farve lyser op, når den plantes mellem andre planter eller står flere sammen i en gruppe. Lavendel Lavandula ang. Mundstead Lillablå blomster, den rig ge lavendel farve. Farven er mere dæmpet og er smuk i større grupper og mellem de sarte rosa og hvide stauder og roser. Nellikerod Geum montanum Diana maj - juni, 30cm En af de dligblomstrende stauder. Blomsterne er varmt gule med mørkere midte. En lav og fin staude, der lyser op i forårsbedet. Nellikerod Geum helderichii Nordek juni aug, 50cm Små orangerøde blomster, der sidder på le e forgrenede s lke. Smuk i grupper, hvor de lysende blomster står i massevis. Plantes i et bed hvor der ikke er konkurrence fra andre planter. Grønlandsk poten l Poten lla tri. Nuuk juni, 15cm Små hvide blomster, der ligger som en sky hen over de mørkegrønne blade. Bladene er stedsegrønne og får en let rødlig e erårsfarve. God l kanten af et bed. 29 Katalog_Zusammenbau2.indd :56:29 Uhr

30 Kæmpestenbræk Bergenia cordifolia april maj, 30 40cm Rosa blomst og store læderag ge blade. Bladene er stedsegrønne og får smukke farver både i udspring og i e eråret. God bunddække og kant plante. Kan plantes i de fleste jord typer. Prydmerian Oreganum laev. Compactum juli - sep, 20-30cm Opre e stængler med små rødlilla blomster, der sidder i tæ e klaser i toppen af stænglerne. Kra igt du ende. Plantes i alm. Havejord. Kortlæbe Teucrium chamaedrys juni aug, 30cm Lille stedsegrøn halvbusk med opre e stængler. Blomsterne sidder tæt opad stænglerne. Plantes i fuld sol, omkring buske og staudebeplantninger eller som lav hæk. Storkenæb Geranium Tiny Monster juli aug, 20 30cm Mørkerøde blomster og mørkegrønne blade. Samme gode bunddækkende effekt som de andre lave storkenæb. Smuk som kant eller som bunddække. Storkenæb Geranium cin. Ballerina juni sep, 15-20cm Lille lyslilla blomst med mørke a egninger. Den har en hovedblomstring i juni juli, men blomstrer igen hele sommeren. De små grågrønne blade sidder i roset. God som lav plante i kanten af et bed. Alunrod Heuchera brizoides juni - juli, cm Smuk bladplante, der får fine le e blomster på lange s lke. Bladene er delvis vintergrønne. Plantes i en næringsrig jord, kan ikke tåle at tørre ud. Findes i mange farver. Sporebaldrian Centranthus ruber juni aug, 50 60cm Mørklilla - røde blomster, der sidder i toppe på lange stængler. Kan tåle at stå tørt, og står smukt op ad husmuren eller et stakit. De lange blomsterstængler giver en lethed over planten, der også er fin i staudebedet. Storkenæb Geranium x oxo. Rose Clair juni sep, 30 40cm Små rosa blomster, der blomstrer ind l frosten kommer. Bladene får smukke høs arver i e eråret. God som bunddække både i staudebedet og i skovbundsbedet. 30 Katalog_Zusammenbau2.indd :56:44 Uhr

31 DE HØJE STAUDER BED MED HØJESTAUDER OG GRÆSSER Græsser og høje stauder er smukke sammen. De le e græsser spiller godt sammen med de mere markante og farverige stauder. Bedet er 12 m : Elefantgræs 2 stk Miscanthus sin. Kleiner Silberspinne 2: Fjergræs 4 stk S pa tennussima 3: Purpursolhat 7 stk Echinacea pur. Magnus 4: Kæmpeverbena 5 stk Verbena bonariensis 5: Virginsk ærenpris 7 stk Veronicastrum vir. Apollo Som bunddække er Storkenæb Geranium Rozanne velegnet. En utrolig kra igt voksende bunddække plante, med smukke blå blomster. Ca.6 stk Elefantgræs Miscanthus sin. Kleiner Silberspinne aug - sep, cm Tæt vækst med smalle grågrønne blade. Så snart aksene er fremme, bliver det en smuk elegant plante. De le e sølvag ge aks står opre e og vejer i vinden. Fjergræs S pa tennussima juli - aug, 40-60cm Lille let græs, som vejer smukt i vinden med de erlignende aks. Den giver en god bund mellem de høje stauder. Skal plantes et varmt og tørt sted. Purpursolhat Echinacea pur. Magnus aug sep, cm Lillarøde randblomster, der er mindre hængende. 100cm høj Kæmpeverbena Verbena bonariensis juni - okt, cm Høj elegant plante med blå viole e blomster i små skærme. Giver en lethed l farvetunge sommerblomster og roser. Især smuk, hvis den plantes i grupper. Skal plantes på en lun plads i haven. Virginsk ærenpris Veronicastrum vir. Apollo juli aug, cm Klare blå blomster der sidder i tæ e aks. Utrolig smuk sammen med græsser og andre le e stauder. Storkenæb Geranium Rozanne juni sep, 50cm Store lyslilla blomster med hvid midte og røde striber. Meget kra igt voksende. Plantes den sammen med stauder og roser, vil den kravle op imellem dem. God l bunddække. 31 Katalog_Zusammenbau2.indd :56:56 Uhr

32 Skærmlilje Agapanthus Holm aug - sep, 50cm Store blå blomster der sidder i en kuglerund blomsterstand. Blomsten sidder i toppen af en meget kra ig stængel. Placere på en lun plads i haven, tåler ikke vinterfug g jord. Tidselkugle Echinops ritro aug sep, cm Blomsterne er stålblå og kuglerunde og sidder i toppen af den s ve opre e stængel. Bladene er grågrønne dselag ge. Plantes i alm. havejord og er tørketolerant. Ridderspore Delphinium pacific - hybrid juli aug, cm Høje elegante stauder, der giver farve l staudebedet. Der findes et væld af sorter og farver, lige fra de kra ig blå l de mere dæmpede rosa og lilla nuancer. Plantes på en solrig plads, gerne mellem andre stauder. Hjortetrøst Eupathorium purpureum juli sep, 200cm Høj opret staude med store vinrøde skærme af blomster. Stænglerne er mørke og kra ige. Smuk plante som baggrund i staudebedet, eller som fritstående med lav bunddække omkring. Plantes i fug ghedsbevarende jord. Flerårig ærteblomst Lathyrus la folius juli sep, 200cm Klatreplante med rosa, hvide eller røde blomster. Stænglerne er grove og giver et frodigt udtryk l hele planten. Den kan både bruges som klatreplante og som bunddække, begge steder har den en kra ig vækst. Virginsk ærenpris Veronicastrum vir. Pink Glow juli aug, cm Lys pink blomster i tæ e aks, der sidder på lange smalle aks. Smuk sammen med græsser og andre høje og le e stauder. Virginsk ærenpris Veronicastrum vir Album juli aug, cm S vs lket staude, med aks der ligner rake er. Små hvide blomster, der sidder tæt sammen på akset. Smuk sammen med græsser og andre le e stauder. 32 Hvid kongelys Verbascum nigrum Album juli aug, 100cm Lange aks med hvide blomster, blomstermidten er mørkeviolet. Aksene er hævet over de mørkegrønne blade. Skælhoved Cephalaria gigantea juli -sep, 200cm Store cremehvide hoveder, der ligner skabioseblomster. Blomsterne sidder højt hævet over de store grønne blade. Den er smuk i staudebedet eller som fritstående. Plantes i en fug ghedsbevarende jord. God l snit Katalog_Zusammenbau2.indd :57:15 Uhr

33 HVORFOR HØJE STAUDER? De høje stauder giver bedet en helt specielt karakter. Når man kigger ud over bedet ser man de høje majestæ ske planter, der smukt vejer i vinden. Bygges bedet op med lave og høje stauder, kan der leges med farver og former og dannes kombina oner og kontraster. De høje stauder behøver ikke al d stå bagerst i bedet. Bland dem indimellem de lavere stauder, så får bedet et mere naturligt og vildt udtryk. Stokrose Alcea rosea juli - sep, cm Der findes et væld af sorter og farver. Planten hører l ved de gamle bondehuse, men planten kommer også l sin ret i sammensætninger i det nye staudebed. Plantes i en god muldrig jord. Fjerbusk Aruncus dioicus juni aug, 150cm Høj elegant plante med store toppe af erlignende cremehvide blomster, der har en sød honningdu. Skaber rum og giver volumen l haven. Plant den et sted, hvor den får plads. Plantes i alm. havejord. Jodplante Macleaya cordata juli aug, 200cm Lysorange blomster i store toppe. Bladene er store med grøndugget overside og hvid filtret underside. En let og elegant plante. Den sæ er næsten ingen krav l jordbunden, og er tørketolerant. Står bedst i læ. Parasolblad As lboides tabularis juli aug, cm Store skjoldformede blade på lange s ve stængler. Smuk cremehvid blomst. De lys grønne blade får en flot farve, hvis de ikke får for meget sol. Plantes i en fug ghedbevarende jord, et sted, hvor den kan brede sig. Nøkketunge Ligularia dentata Dedemonda juli aug, cm Orangegule blomster på lange mørkerøde s lke. Bladene er næste helt runde, i udspring er de dyb rødbrune, senere bliver de rødgrønne. Jorden skal være fug g, dog ikke stående vand. Dekora ve blomsterstande, Aks-brandbæger Ligularia przewalskii juli aug, 100cm Høje aks med gule blomster, der sidder over store håndfligede blade. Plantes i fug ghedsbevarende jord, dog uden stående vand. Står den for tørt, begynder bladene at hænge. 33 Katalog_Zusammenbau2.indd :57:27 Uhr

34 EFTERÅRETS FARVER Høstanemone Anemone hup Splendens juli okt,80 100cm Hvidrosa skålformede blomster, der rejser sig fra de mørkegrønne blade. Smuk elegant plante der blomstrer når sommerens stauder er a lomstrede. God muldrig jord, kan tåle at stå i surbundsbedet. As lbe As lbe chinensis Pumila aug sep, 30cm Lav krybende plante med tæ e lillarosa blomsterstande. Med det tæ e løv er den god som bunddække. Lang blomstrings d. As lbe As lbe arendsii juli - aug, cm Sensommer staude, der med den karakteris ske blomst kan sæ e farve på et hvert bed. Der findes flere sorter i rosa, hvide og røde nuancer. Plantes i en muldrig jord, der ikke er for tør. Trives i surbundsbedet. Høstanemone Anemone tom. Robus ssima aug sep, cm Sølvrosa enkelte blomster, store tætlodne blade. Den breder sig ved udløbere og kan få et vist omfang e er den har fået fat. En af de mest hårdføre høstanemoner. Rosa høstanemone / Hvid høstanemone Anemone jap. Königin Charlo e, Honorine Jobert sep - okt, cm Hvide eller rosa enkelte blomster. Nogle af de smukkeste sensommer og e erårsstauder. Når først de har fået fat, breder de sig og kan blive en stor og kra ig plante. Blomstrer ind l frosten kommer. Trives i en alm. god have jord og surbundsjord. 34 Katalog_Zusammenbau2.indd :57:43 Uhr

35 Vortemælk En af de mest spændende planter både i foråret og ikke mindst i e eråret. De får helt specielle lysende e erårsfarver, der får et hvert staudebed l at lyse op. Blomsten er ubetydelig, her er det højbladene der giver de kra ige gulgrønne og røde farver. Vortemælk har en mælkehvid sa, der kan være irriterende for huden. Kærvortemælk Euphorbia palustris maj juni, cm Stor flot staude med grøngule højblade, der sidder i store klaser og giver et helt specielt udtryk l planten. Limefarvede høs arver på bladene og stænglerne bliver rosa farvet. Plantes i en let fug g jord. Vortemælk Euphorbia griffithii maj juni, 60 80cm Koralrøde højblade og mørkegrønne lance ormede blade, der giver et smukt farvespil. Plantes i alm. havejord Vortemælk Euphorbia amy. Purpurea april - juni, 50cm Smukke rødgrønne blade og stængler. Som konstrast l det smukke løv kommer der i foråret en smuk limegrøn blomsterstand, utrolig farverig plante. Forårs vortemælk Euphorbia polychroma april juni, cm Lysende gulgrønne højblade sidder i tæt kuppelform. I e eråret får bladene en smuk rødlig farve og blomsterne bliver lysende orange. Plantes i alm. havejord og kan tåle at stå på en tør solrig plads. Drejeblomst Physostegia virginiana aug sep, 80cm Pink blomster på en opret stængel. Den enkelte blomst kan drejes rundt om s lken. Plantes i en fug ghedsbevarende jord eller i kanten af vandbassinet. Sct. Hansurt Seum hybrid Herbs reude sep okt, 40cm Opre e stængler med læderag ge blade og store skærme af små røde blomster. En af de mest populære e erårsstauder. Kan tåle at stå meget tørt. De a lomstrede blomsterstande er smukke hele vinteren. Sct. Hansurt Sedum hybrid Matrona sep okt, 40cm Opre e stængler med bordeaux grønne blade, blomsterne er rosafarvet. Smuk staude der giver farve fra den skyder om foråret l den blomstrer i det sene e erår. Sommerfugle og biplante 35 Katalog_Zusammenbau2.indd :57:57 Uhr

36 Perowskia Perowskia atri. Blue Spire aug sep, cm Lavendelblå blomster i løse opre e toppe og grålige blade. Det grålige løv passer godt sammen med roser, og den overtager blomstringen e er lavendel. Plantes på en lun plads i veldrænet jord. Ammellusasters Aster amellus aug sep, 60cm Blomstrer når de andre blomster er færdige. Fine rosa, lilla eller hvide blomster med gul midte. Plantes på en veldrænet jord på en solrig plads. Sorten på billedet er King George Solbrud Helenium Moerheim Beauty juli aug, 100cm Rødbrune blomster, der sidder tæt hen over planten. Plantes i en alm. havejord og er tørketålende. God bi- og sommerfugleplante. FORLÆNG BLOMSTRINGEN Når sommerens smukke blomster er ved at være færdig med give farve l haven, kommer sensommerens og e erårets farveflor frem. Fra de smukke lyse pastelfarver, som o e er kendetegnet sommerens blomster, gløder e erårets blomster i brændte og varme farver. Sammen med de fine blomsterfarver får flere af stauderne også smukke høs arver på bladene. Plant de senblomstrende stauder mellem de andre stauder i bedet og få et helt nyt farvespektrum i bedet i e eråret. Stauderne skal først klippes ned i foråret, da de visne blade virker som besky else for vinterens frost og kulde. Desuden er de visne blomsterstandende utrolig dekora ve når rimfrosten lægger sig over dem. Solbrud Helenium The Bishop juli aug, 60cm Varmtgule randblomster, der sidder omkring en sortbrun midte. Pantes i alm. havejord og kan tåle at stå tørt. God bi- og sommerfugleplante Hvid fredløs Lysimachia clethroides juli sep, 70-80cm Hvide blomster i bøjede aks. Hele planten har et let og elegant udtryk. Plantes i halvskygge i alm. havejord, der ikke er for tør. Smukke høs arver. Gyldenris Solidago hybrid aug sep, 100cm Små guldgule blomster der sidder i tæt lange toppe. De lange mørkegrønne blade danner en god bund l de lysende blomster. Plantes i alm. havejord, hårdfør og robust plante. Koreansk erbusk Aruncus aethusifolius juni juli, 30cm Lille tæt plante med cremehvide blomster. Den får smukke orangerøde høs arver. Plantes i alm. havejord og kan tåle at stå både solrigt og i skyggebedet. 36 Katalog_Zusammenbau2.indd :58:14 Uhr

37 Stauder der kan tåle at stå tørt og varmt De velkendte rølliker, der giver så meget farve l bedet. Plant dem på et tørt sted i haven og brug dem som kontrast plante mellem de andre stauder. Både farve og form harmonerer med mange andre stauder. Lad de a lomstrede s lke stå l foråret når frosten kommer, lægger rim og sne sig over de smukke blomsterstande. Godt l snit og tørring Pragtrøllike Achillea hyb. Corona on Gold Sol, juni juli, cm En forbedring af den gode gamle røllike, store gule skærme af blomster Alm. Røllike Achillea mil Terraco a juli - aug, 60 70cm Store blomsterstande. orange Alm. Røllike Achillea mil Sonnenkind juli aug, 60cm Gulorange blomster Alm. Røllike Achillea mil Paprika juli sep, 70cm Varm rød blomst Alm. Røllike Achillea mil Sammetriese juli - aug, 80cm Mørk rosa Alm. Røllike Achillea mil Summer Pastels juli - aug, 60cm Blomstrer i lyse farver. De er smukke i et bed, hvor der må være varia on i farverne. Soløje Helianthemum hybrid juni sep, 15 25cm Lille fin staude der bliver smukkest på en tør og solrig vokseplads. Klippes den lbage e er blomstringen, blomstrer den igen. Der findes mange sorter og farver. Guldslør Alyssum saxitale Compactum april maj, 20cm Pudedannende plante med lysende gule blomster. Den står smukt i stenbedet, hvor den trives godt i fuld sol og i den tørre jord. Klippes ned e er blomstring, så ligger løvet som en fin tæt pude resten af sommeren. Kongelys Verbascum olympicum juli aug, 200cm Store aks med små gule blomster i massevis. Aksene er hævet højt over de grågrønne filtede blade. 2årig plante, men den frø sår sig selv. Smuk hvor der er plads l den og hvor den kan få lov l at sprede sig. 37 Katalog_Zusammenbau2.indd :58:28 Uhr

38 Perlekurv Anaphalis triplinervis juli september, 40 50cm Små hvide blomster der sidder i tæ e klaser. De grå silkehår på bladene giver planten et blødt sølvag gt skær. Plantes på en tør og solrig plads i haven. God l snit og tørring. Snepude Iberis sempervirens maj juni, 20 30cm Lille hvid blomst, der ligger som sne hen over det tæ e løv. Velegnet l stenbedet, og kan gro i alm. havejord. Løvet er stedsegrønt og bliver flo est, hvis det klippes ned e er blomstring. Kalkkarse Arabis caurcasica april maj, 10-15cm Små rent hvide blomster med gråligt løv. Den trives i stenbedet i det let tørre jord og i fuld sol. Smuk når de hvide blomster breder sig mellem stenene. E er blomstring klippes den ned, og løvet vil danne en tæt pude. Biplante Indisk poten l Poten lla nep Ron Macbeth juli sep, 40cm Lysende pink blomster, en af de mest blomsterrige poten ller. Kan vokse i alm. havejord og sandjord. Havenellike Dianthus caryophyllus juli aug, 20 40cm Tæt fyldte blomster med fin du. De grålige blade danner en fin baggrund for de smukke blomster. Plantes i en veldrænet jord på en lun plads. Pryd mian Thymus x citriodorus juni juli, 15cm Tæppedannende plante med små lillarosa blomster. God bunddække, især i kanten af et bed eller mellem høje roser. Bladene du er af citron. Plantes i alm. havejord, der ikke er for fug g. Brudeslør - Gypsophilla hyb. Rosenschleier Sol, juli august, 40cm De små rosa blomster sidder over planten som en sky. Flot i bed med roser og farverige stauder. Kan plantes i de fleste jorde, dog ikke for fug gt. Japansk stenurt Sedum caulicola Lidakense aug sep, 10cm Bladene er helt purpurfarvet med blågrå duggede nuancer. Tæt krybende vækst. Blomsten er lillarosa, og senere bliver de dyb purpurrøde. 38 Katalog_Zusammenbau2.indd :58:43 Uhr

39 Sølvbynke Artemisia lud. Silver Queen aug sep, 50cm Sølvgrå blade. De smalle blade og slanke vækst giver en flot lethed l bedet. Den sølvgrå farve er både smuk mellem farvetunge og lyse blomster. Den giver engod kontrast idet hvide bed. Blomsterne er ubetydelige, det er løvet der er smukt. Tåler tør jord. Krybende sølvbynke Artemisia sch. Nana juni, 20cm Lav krybende plante med sølvgråt løv. Blomsterne er ubetydelige, det er løvet der giver farve. Pudedannende plante, der er tørketolerant. Rød poten l Poten lla atrosanguinea juni juli, 40cm Blodrøde blomster der sidder tæt hen over de sølvgrå blade. God som kantplante, og kan vokse i alm. havejord og i sandjord. Gummipude Azorella trifurcata juni, 5cm Små gummiag ge blade der ligger helt tæt og danner en pude. Den breder sig smukt mellem sten lyser op med sine friskgrønne blade. Den er tørketålende og kan plantes i alm. havejord Stomhat Aconitum cammarum juli - aug, 100cm Blå og hvide blomster der sidder på en slank opret stængel. Smuk sammen med andre kra igt farvede stauder, eller mere dæmpede roser. God l snit. Panten er gi ig. Alpeasters Aster alpinus maj juni, 20 30cm Findes med blålilla, rosa eller hvide blomster. Står flot i forgrunden af et bed, hvor den farverige plante kan ses. Plantes i veldrænet jord. Kaukasisk skabiose Scabiosa caucasia juni oktober, 60 80cm Himmelblå blomster, der er rig g god som snitblomst. Skal plantes i veldrænet jord. Den er smuk i kanten af et bed hvor den får fuld sol. Den besøges af bier og sommerfugle. Blåpude Aubre a x cultorum Drayton april maj, 5-10cm Mørkviole e blomster der sidder tæt over puden af det grålige løv. Plantes i alm. havejord. Den er god i stenbedet, hvor den breder sig og giver farve. Klippes lbage e er blomstring, så danner løvet en tæt pude 39 Katalog_Zusammenbau2.indd :58:58 Uhr

40 UNDER TRÆERNE I HAVEN Mangler der noget grønt eller farverigt under de store træer eller buske i haven? Der findes flere stauder, som kan tåle at stå i skyggen af træerne og som kan give farve og lyse op mellem buskene. Nogle stauder skal have et solstrejf i løbet af dagen, for ikke at blive ranglede, og andre har bedst af at stå i dybskygge for at bevare den mørkegrønne farve i bladene. Det giver en helt anden frodighed at plante stauder under træerne og de hjælper også med at holde ukrudtet i skak. Stjerneskærm Astran a major Lars juni juli, 70cm Vinrøde blomster og friske mørkegrønne blade. Den støvede le e farve kan bruges i sammenhæng med mange andre stauder. Findes også i hvide og rosa farver. God l snit og tørring. Småhjerte Dicentra eximia juni aug, 20cm Små fine blomster, der enten kan være rosa, hvide eller røde. Bladene er fint fligede. Plantes i alm. havejord, der ikke er for tør. Løjtnantshjerte Dicentra spectabilis maj juni, 60 80cm En god gammeldags plante, der med den elegante vækst passer ind i de fleste haver. Rød hvide blomster, der ligner små hjerter på række. Kan gro i de fleste jorde på et sted med halvskygge. Etage primula Primula jap. Miller s Crimson juni juli, 40 50cm Rødlilla blomster med mørk midte, der sidder i flere etager på en lang blomsters lk. Plantes i en fug g humusrig jord. Storkenæb - Geranium phaeum Samobor juli aug, 50cm Små mørklilla, næsten sorte, blomster der sidder i nikkende klaser. I England kaldes den for Den sørgende enke p.g.a. den mørke farve og de nikkende hoveder. God i skyggebedet eller i skovbunden. Dværg akeleje Aquilegia flab. Mini Star maj - juni, 15-20cm Store blå og hvide blomster, løvet er smukt grågrønt og pudedannende. Plantes under buske og træer der kan give let skygge. Vårkærminde Omphalodes verna april maj, 10 20cm Lille forårs plante, der dækker jorden med himmelblå blomster og friske grønne blade. God l bunddække under buske og træer. Martsviol Viola odorata april maj, 10cm Små blå blomster, der kommer i det dlige forår. Kan bruges som bunddække mellem træerne. Blomsterne du er. Sorten på billedet er Königin Charlo e. 40 Katalog_Zusammenbau2.indd :59:15 Uhr

41 Lungeurt april - maj, 20 35cm Dekora ve hvidple ede blade. Tæppedannende frodig plante der lyser op mellem buske og træer. Plantes i muldrig fug ghedsbevarende jord. Lungeurt Pulmonaria hyb. Trevi Fontain Lysgrønne blade med hvide ple er. Lungeurt Pulmonaria saccharata Mrs Moon Mørkgrønne blade med hvide ple er, rosarøde blomster. Lungeurt Pulmonaria hybrid Opal Mørkegrønne blade, hvor de hvide ple er flere steder flyder sammen. Lungeurt Pulmonaria officinalis Sissinghurst White Bladene er hvidple et og i foråret får den hvide blomster. Etage primula Primula jap. Pos ord White juni juli, 40 50cm Hvide blomster med rød midte, der sidder i flere etager på en lang bliómsters lk. Plantes i en fug g humusrig jord. Sommeranemone Anemone sylvestris maj juni, 30cm Lille hvid blomst der s kker op over de mørkegrønne blade. Plant den i surbundsbedet eller i staudebedet, hvor den hur gt vil dække bunden. Storkenæb Geranium mac. Spessart juni juli, 30cm Små rosa - hvide blomster der sidder i klaser. Bladene du er og er delvis vintergrønne. Tæt plante der er smuk i kanten af bedet eller som større gruppe mellem stauder og roser. Kan både gro i alm. havejord og i tør jord. Sommerfugleblomst Gillenia trifoliata juli august, 60cm Lille fin plante med små hvide blomster. Blomsterne er så le e at de ligner små sommerfgle der sværmer omkring planten. Smukke høs arver. Er flot mellem farvetunge stauder eller i et roman sk bed. 41 Katalog_Zusammenbau2.indd :59:29 Uhr

42 SKYGGEBEDET Hosta Hosta hybrid juli aug, cm Bladplanter der findes i alle grønne nuancer. Bladformer og farver harmonerer mellem hinanden eller hver for sig. De lyser op og giver en god bund i skyggebedet. Blomstrer med hvide eller lys lilla blomster. God sammen med forårsløg, hostabladene skyder først op når løgene er a lomstrede og dækker derfeter for de visne løgblade. Der findes et hav af forskellige sorter og former. Hosta i krukker Hosta er en af de mest hårdføre planter l krukker, og også enaf de mest dekora ve. De store blade breder sig ud over krukkens kant og de smukke blomster står smukt hævet over bladene. Gul lærkespore Corydalis lutea maj - nov, 20 30cm Små guldgule nikkende blomster. Bladene er fine og le e. Den kan næsten gro overalt og blomstrer fra foråret l frosten kommer. Julerose - Helleborus niger dec - april, 30cm Hvide enkelte blomster, der sidder på løse stænger. Vintergrønne blade. De nikkende hoveder lyser op mellem de vintergrå farver. Findes i rød og hvid. Plantes en muldrig veldrænet jord. Kan stå i surbundsjord. Fingerbøl Digitalis purpurea juni juli, 100cm Høje markante stauder, med lange farverige aks. Planten er o e 2årig, men den frø sår sig selv. Plantes et sted, hvor den har lov l at brede sig. God i blomsterengen og under de høje træer og buske. Ungarsk anemone Hepa ca transsylvanica marts april, 10 15cm Himmelblå enkelte blomster, der sidder hævet over de mørkegrønne blade. En sød forårsbebuder, der også fås i hvid og rosa. Plantes i en god muldrig, gerne leret jord. Liljekonval Convallaria majalis maj juni, 15 30cm Den lille fine bunddække med mørke skinnende blade og små hvide blomster. Blomsterne du er sødt. Planen er gi ig. Kermindesøster Brunnera macrophylla april maj, 25 40cm Små blå for-glem-mig-ej lignende blomster. God som bunddække mellem træer og buske. De friskgrønne blade Sidder ind l frosten kommer. En dlig blomstrende staude. Frøsår sig selv. 42 Katalog_Zusammenbau2.indd :59:44 Uhr

43 Trekantsblomst Tradescan a and. Blue Stone juni sep, 40 50cm Blå blomster med tre kronblade. De sidder spredt mellem det frodige græslignende løv. Kan plantes i alm. havejord, men trives bedst i en let fug g jord. Sølvlys Cimicifuga ramosa Brune e aug sep, cm Dyb mørkerøde blade der kommer frem i det dlige forår. I sensommeren kommer de lange sølvhvide ask, der står flot i kontrast l de mørke blade. Plantes i let skygge i en god muldrig jord. Violfrøstjerne Thalictrum delavayi juli aug, 150cm Lysviole e blomster i le e lu ige blomster stande. Plantes der flere sammen giver det en sky af små viole e blomster. Plantes i alm. havejord og kan stå under højere træer. Vintergrøn Vinca minor maj - juni, En populær bunddække med små lys lilla blomster. Bladene er skinnende mørkegrønne og holder sig pænest når de ikke får direkte sol. Når den først får fat er den utrolig effek v bunddækkende. Den findes i flere farver. Alm. Mangeløv Dryopteris felix-mas cm Høj og utrolig frodig bregne, der med lange fligede blade står elegant under store træer. Bliver smukkest i en let fug g jord i skygge. Bliver smukkere med årene. Venushår Adiantum pedatum 40 60cm Smukke lysegrønne blade, der lyser op i skyggen. Flot i surbundsbedet mellem rododendron og løgplanter. Giver et let og frodigt udtryk l bedet. Hjortetunge Asplenium scolopendrium 25cm Lille stedsegrøn bregne med lange brede læderag ge blade. Plantes i en god fug ghedsbevarende jord. Rundfinnet radeløv Asplenium tricho cm Smukke lysegrønne blade med sortbrun midterstribe. Bladene er fint fligede og let overhængende. Trives i let skygge, i en god muldrig jord, hvor rødderne kan kile sig fast mellem store sten eller i en gammel mur. Gror vildt i klippesprækker og på eldsider. 43 Katalog_Zusammenbau2.indd :00:02 Uhr

44 BUNDDÆKKE Bunddække planterne er uundværlige i den dovne have. Det er den mest effek ve måde at holde ukrudtet nede og sam dig giver de liv og farve l bedene. En af de mest populære er: Lammeøre Stachys byzan na Silver Carpet 40cm, 9/m 2 Store hvidflitrde blade, der er dejligt bløde. og som bunddække mellem farvestrålende stauder og roser eller i et elegant spil mellem hvide blomster. Det er en effek v bunddække plante, der også om vinteren står med de fine grålige blade. Løvefod Alchemilla mollis juni sep, 30 40cm, 6/m 2 De limegule blomster ligger som en sky hen over de grålige hårede blade. God som kontrast plante mellem roser og stauder. Brug den som kant plante ved søen, her vil den få et flot og frodigt udtryk. Krybeklokke Campanula portenschlagiana juni - aug, 10cm, 9/m 2 Lille lave plante med smukke blå blomster. Væksten er krybende, men danner o e en lille pude. God l de tørre steder i haven. Vintergrøn Vinca minor, maj - juni, 30 cm, 9/m 2 En populær bunddække med små lys lilla blomster. Bladene er skinnende mørkegrønne og holder sig pænest når de ikke får direkte sol. Når den først får fat er den utrolig effek v bunddækkende. Den findes i flere farver. Krybende læbeløs Ajuga reptans Braunherz maj - juli cm, 12/m 2 Mørke purpurfarvede blade, der får de blå blomster l at lyse endnu mere. Bliver smukkest hvis den står i halvskygge. God l bunddække. Hasselurt Asarum europaeum maj juni, 5 20cm, 12/m 2 Bladene er glinsende mørkegrønne, og nyreformede. Meget smuk under store træer eller i surbundsbedet. Blomsterne er brunrøde og skjult under de grønne blade. 44 Koreansk stenurt Sedum kamtscha cum juli august, cm Små gule blomster der ligger hen over det tæ e tæppe af friskgrønne blade. God som bunddække, især på tørre solrige steder. Guldjordbær Waldsteinia april - juni, 20cm, 9/m 2 Lav bunddække med små gule jordbær blomster og stedsegrønne blade. Den breder sig med underjordiske udløbere og kan hur gt dække et stykke bart jord. Også mellem sten breder den sig, den løber ned af siderne og giver et frodigt bed. Katalog_Zusammenbau2.indd :00:16 Uhr

45 Vedbend torskemund Cymbalaria muralis maj okt, 5-8cm Små lyslilla, rosa eller hvide blomster og grønne blade med voilet skær på undersiden. God som bunddække og mellem fliser og mursprækker. Den rosa sort vist på billedet er Globosa Rosea Skumblomst Tiarella cordifolia maj - jun, 20-30cm, 6/m 2 En meget effek v bunddække med smukke lysrosa blomster. I e eråret får den smukke kobberfarvede blade. Skal ikke stå for tørt. Rosenskovmærke Phuopsis stylosa maj - aug, 25 cm, 6/m 2 Små rosa blomster, som er samlet i tæ e toppe. Det le e lysgrønne løv gør at den ikke virker tung og massiv i bedet. God bunddække i det vilde bed. Skovjordbær Fragraria vesca Småland maj - juni, 20cm, 6/m 2 En meget kra igt voksende bunddække plante, den sæ er mange udløbere og vil hur gt dække bunden mellem træer og buske. I løbet af sommeren får den små velsmagende jordbær. Immerbær Fragraria vesca Rügen juni - okt, 20cm, 9/m 2 En smuk bunddækkeplante mellem træer og buske. den breder sig villigt, men uden at sæ e udløbere. God l et mindre bed. I løbet af sommeren kommer der et væld af små røde jordbær Trædebregne Lep nella squalida 5cm, 12/m 2 Lav plante med små bregneblade. God bunddække mellem eks. sten og fliser, hvor den vil brede sig mellem sprækkerne. Den kan tåle at trædes på. Smukke grønbrune bladfarver. Firling Sagina subulata juni - juli, 5cm, 9/m 2 Helt lav bunddække plante, der er god i et lille bed, eller mellem fliser og sten. Plantes den i sprækkerne mellem flisterne, breder den sig effek vt og den kan tåle at trædes på. i sommeren får den små hvide blomster. Stjerneklokke Campanula porscharskyana E.H. Frost juni sep, 15 30cm, 9/m 2 Små lysrosa stjerneformede blomster, der sidder tæt på den tueformede plante. Planten breder sig ved udløbere og kan bruges som bunddække. Trives i stenbedet. Findes både i lyse, hvide og blå sorter. Stenurt Sedum spurium Album Superbum juli aug, 10 15cm, 6/m 2 En af de bedre bunddækkende stenurt. Den får små hvide blomster i tæ e klaser. Plantes i en tør alm. havejord. Der findes sorter med purpurfarvede blade og rosa eller røde blomster. 45 Katalog_Zusammenbau2.indd :00:34 Uhr

46 GRÆSSER Der findes et væld af forskellige prydgræsser, der er de helt små som danner små tuer og der er de høje, som står så smukt og vejer i vinden. Der er næsten al d plads l prydgræsser i haven, de står smukt i en krukke på terrassen. Også i staudebedet er de smukke, specielt når den første frost sæ er ind og de står ranke og rimdækkede i morgensolen. Havresandrør Calamagro s acu. Overdam juni, cm Høj slank vækst, bladene har i foråret en fin hvid stribe. Aksene er rødbrune og senere bliver de mere gyldne. Den kan både plantes fritstående og i større grupper. Fin både ved terrassen og på naturgrunden. Hjertegræs Briza media juni juli, 20 40cm Lav græs der har lange s lke med søde små hjerteformede aks. Gror bedst på en solrig plads og kan tåle både tør og let fug g jord. Det fine aks kan tørres. Japansk star Carex morrowii Ice Dance 30cm S ve, let overhængende stedsegrønne blade med hvide striber. Den lyser smukt op under træer og buske, især hvis den plantes i grupper. Kan bruges som bunddække, da den danner enkelte rodskud. Tæt og let vækst. Kæmpe star Carex pendula maj juni, cm Lange smalle stedsegrønne blade. Aksene danner smukke buer hen over de mørkegrønne overhængende blade. Plantes i let skygge i en alm. havejord, gerne let fug gt. Japansk star Carex spesiosa Vulkan juni juli, 50cm Smuk rødbrun græs, hvor det grønne skinner igennem. Bladene og aks er let overhængende. Plantes i en jord der ikke er for fug g. Rig g flot i krukker. Pampasgræs Cortaderia selloana sep, cm Fantas sk store lysende cremehvide aks, der sidder på s ve opre e s lke. De le e overhængende blade danner en smuk bund l de kra ige aks. Plantes på en lun solrig plads, f.eks. ved husmuren. Står den frit, skal den vinterdækkes. 46 Dværg pampasgræs Cortaderia sel. Pumila sep, cm En lavere sort af pampasgræs og så blomstrer den 14 dage før. Samme be ngelser l jord og varme som det alm. pampasgræs. Mosebunke Deschampsia caes. Scho land juli aug, cm Le e lyse aks, der bevæger sig ved den mindste vind. De mørke stedsegrønne blade ligger som en tæt tue under de smukke aks. Kan både plantes i grupper og fritstående. Hårdført og robust græs Katalog_Zusammenbau2.indd :00:48 Uhr

47 Blå Bjørnegræs Festuca glauca Elijah Blue juni juli, 20 35cm Stålblå tuer med smalle fine blade. Akset s kker op over tuerne og giver tuen et fint rodet udtryk. Plantes i veldrænet jord. Står smukkest i grupper, hvor den stålblå farve bliver meget markant. Skovfrytle Lutzula sylvestris maj juni, 40cm Tæ e tuer af skinnende mørke stedsegrønne blade. Smuk som bunddække under store træer, hvor den kan få lov l at brede sig. Kan vokse de fleste steder, hvor der er skygge og jorden ikke er for tør. Alpehavre Helectrotrichon sempervirens juni juli, cm S ve blågrå smalle blade, der danner tæ e tuer. Gyldenbrune aks hæver sig op over bladene. Plantes på en tør og solrig plads. God både som gruppeplante mellem farverig planter og som fritstående med bunddække. Elefantgræs Miscanthus sin. Zebrinus cm Brede grønne blade med gule striber på tværs af blade. Let overhængende blade, der giver planten et let og elegant udtryk. Elefantgræs Miscanthus sin. Malepartus sep - okt, cm Højt elegant græs med overhængende mørkegrønne blade. I sensommeren kommer de utroligt smukke vinrøde aks, og senere får den flo e e erårsfarver. En af de rig g gode elefantgræs. Elefantgræs Miscanthus sin. Ferner Osten aug sep, cm Smalle blade der hen over sommeren får et rødligt skær. Aksene er røde fyldige og lidt overhængende. Bladene får en smuk orangerød høs arve. Plantes i alm. havejord eller i en stor krukke. Elefantgræs Miscanthus sin. Kleiner Silberspinne aug - sep, cm Tæt vækst med smalle grågrønne blade. Så snart aksene er fremme, bliver det en smuk elegant plante. De le e sølvag ge aks står opre e og vejer i vinden. Hirse Panicum virgatum Heavey Metal aug sep, cm Gråblå blade, der næsten har et metalag gt skær over sig. Fjerle e aks, som vejer elegant i vinden. Meget opret vækst der er smuk både i større grupper og som fritstående med lav bunddække. Flo e gule e erårsfarver. Plantes i en alm. havejord, der ikke er for næringsrig. Elefantgræs Miscanthus sin. Morning Light 150cm Lav græs med smalle blade. Overhængende vækst, der giver et elegant udtryk. Bladene har en hvid midterstribe, der giver et sølvag gt skær over planten. Den sæ er sjældent aks i Danmark, men l gengæld er bladene i sig selv smukke. 47 Katalog_Zusammenbau2.indd :01:06 Uhr

48 Japansk skovgræs Hakonechloa macra cm Overhængende græs med smalle le e blade. De tæ e tuer er smukke i skyggebedet mellem hosta og i krukker på skyggesiden af huset. Der findes en sort med gule blade og grønstribe Hakonechloa macra Aurola. Pibegræs Molinia arundinacea Transparent juli aug, cm De lave tæ e blade og de elegante høje opre e aks, der næsten er transparente gør, at den aldrig vil virke tung og kompakt. Kan plantes i staudebedet, i forgrunden ved træer og i krukker, så længe jorden ikke er for tør. Dværgpibegræs Molinia caer. Dauerstrahl juli aug, cm Smukke lysende orange aks, der står opre e over de overhængende blade. Et af de smukkeste pibegræsser om vinteren. Smuk sammen med e erårslyng eller grønne bunddækkeplanter. Japansk blodgræs Imperata cyl. Red Baron 50cm De blodrøde blade får mere farve længere hen på sommeren. Giver et fantas sk farvespil mellem andre le e planter. Plantes i alm. havejord, hvor der ikke er vinter fug gt. Hirse Panicum virgatum Rotstrahlbusch aug sep, 60 80cm Bladene vil hen over sommeren farves mere røde. I e eråret vil den næsten være dækket af de røde blade. Smuk i bede, hvor der kan leges med bladfarver og kontraster. Plantes i alm. havejord, der ikke er for næringsrig. Lampepudsergræs Pennisetum alo. Hameln Sep, 50 70cm Smalle grønne blade der danner en fin tue. De fine hvide aks ligner små rævehaler og ligger tæt hen over planten. God som kantplant, i forgrunden af staudebedet, eller i krukker. Fjergræs S pa calamagos s juni - nov, cm Aksene sidder i erle e toppe og har et sølvag gt skær, stænglerne bøjer sig graciøst og de smalle overhængende blade. Smuk og elegant plante, der kan placeres flere steder i haven. God l krukker. 48 Katalog_Zusammenbau2.indd :01:25 Uhr

49 STAUDER DER LYSER OP KOMPOSITIONER Stauderne er de planter der kan give flest farver og største kontraster i haven. De kan sæ es sammen i flere komposi oner både i bede og i krukker. Der kan leges med farverne, sæt dem sammen så de harmonere i farverne enten i samme farve skala eller i smukke kontrast farver der understreger de enkelte farver. BLADE Det er ikke kun blomsterne der er farverige. Mange stauder har fine blade, enten i grønne nuancer eller smukke farver. Det giver en god ro i bedet når det ikke kun er blomsterne der giver farve. Bladene har farven hele sæsonen igennem og er derved med l at forlænge bedets farveflor. FORLÆNG GLÆDEN E er blomstringen klippes stauderne ned, flere når at sæ e blomster en gang l, og løvet bliver smuk og tæt og dækker bunden godt, så man undgår at luge i bedet. Brug også elementer i haven l at understrege farver og former. Et siddehjørne med en farverig bænk eller stole, omgivet af planter i samme nuance giver et helt nyt farvespil. Glas og spejle kan give dybde i haven og give et synsbedrag, så haven virker større. En anden måde at lave synsbedrag er med vand. Vandet spejler himlen ned, og giver liv og rumlighed i haven. 49 Katalog_Zusammenbau2.indd :01:44 Uhr

50 MELLEM ANDRE PLANTER En buskbeplantning kan blive mere spændende ved at plante farvestrålende Stauder og markante stauder indimellem. Især i sensommeren har buskbeplantningen brug for et ekstra pi. Buske Plant f.eks salvie, floks og kæmpemargeriter der blomstrer senere på Stauder sommeren. Også i foråret kan buskenes blomstring sæ es sammen med farverige tulipaner og andre løgplanter. Kæmpevalmue Papaver orientale maj juni, cm Store enkelte blomster enten i rød, rosa eller orange farver. Tørketolerant og solelskende. Både knopper og frøstande er dekora ve. Kæmpemagerit Leucantemum maximum juli aug, 60 80cm Store hvide margeritblomster, hvide randblomster og gulmidte. Stænglen er kra ig og holder blomsten opret. Plantes i alm. havejord. Gasplante Dictamnus albus juni, 80cm Rosa blomster i opre e klaser. Planten udvikler æteriske olier, der på en vinds lle a en kan antændes, det skader dog ikke planten. Plantes i en og veldrænet jord. Skønhedsøje Coreopsis ro. American Dream juni sep, 30cm Små rosa blomster der sidder tæt hen over det fine løv. Meget blomsterrig. Lille elegant plante der står flot i kanten af et bed eller i en større gruppe mellem andre stauder. Hestemynte Monarda hybrid juli sep, 80cm Høj staude med farverig blomst. Planten er opret med kra ige stængler. Der findes forskellige sorter og farver. Flot i større grupper sammen med buske og stauder. Duehoved Chelone obliqua juli okt, 50 80cm S ve opre e stængler med rosapink blomster. De mørkegrønne blade giver frodighed l planten. Plantes et solrig sted i alm. havejord. Natviol Hesperis matronalis maj juni, 80cm Høj let staude der i a en merne du er fantas sk. Blomsterne er enten lyslilla eller hvide. Det er en 2 årig staude, men den frøsås let. Plant den under le e træer eller buske. Biplante Hindebæger Limonium gerberi juli aug, 40cm Store skærme med små lysviolet blomster. Bladene sidder i rose er og er hårede og bløde. De høje stængler er helt bladløse. Plantes i alm. havejord, tørke tålende 50 Katalog_Zusammenbau2.indd :02:04 Uhr

51 Høs loks Phlox paniculata juli aug, cm En at de mest markante stauder, der blomstrer i sensommeren. Der findes utroligt mange farver og sorter. Blomstringen er imponerende, hvis den står i grupper. Der findes mange forkellige sorter i smukke farver, både lave og høje. Lupin Lupinus polyphyllus juni juli, cm De store aks med et væld af blomster findes i et utal af farver. De store blomsterstande pryder det lidt vilde staudebed og i blomsterengen. Plantes solrigt og tørt. Storkenæb Geranium Jolly Bee juni sep, 50cm Store lyslilla blomster med hvid midte og røde striber. Meget kra igt voksende. Ligner Rozanne utroligt meget, fak sk kan man tro det er den samme plante. Men tag ikke fejl, det er den lille detalje der gælder. Vår-Fladbælg Lathyrus vernus april maj, 30 40cm Lille kompakt plante med rødviole e blomster. Den kommer i det dlige forår med de fine blomster. Bladene er friskgrønne. Der findes flere sorter og farver. Staudesalvie Salvia x superba Oes riesland juni sep, 40cm S ve opre e aks med små blålilla blomster. Farven passer smukt sammen med roser. Den s ller ikke store krav l jordbunden, og kan plantes de fleste steder. Staudesalvie Salvia x superba Caradonna juni sep, 40 60cm S ve opre e aks med dybblå blomster. Stænglerne er helt møkelilla og bladene er grågrønne. Planten giver en smuk kontrast mellem roser og andre stauder. Plant den gerne i grupper Alpemanstro Erygium alpinum Blue Star juli aug, 60 70cm Store blå dselag ge blomster. Plantes på en solrig plads i veldrænet jord. Plantes i grupper eller sammen med andre stauder og græsser der ikke bliver for høje. God l snit og tørring 51 Katalog_Zusammenbau2.indd :02:17 Uhr

52 Solhat Rudbeckia ful. Goldsturm aug - sep, 60cm Store gule blomster med brun midte. Blomsterne sidder forenden af lange opre e stængler og lyser flot op i havens bede. Vinter adonis Adonis amurensis feb marts, 10-20cm Lille forårsbebuder, de gule blomster kommer før bladene er fremme. Placeres i et bed hvor der senere kommer blade der kan give skygge l de fine blade. Plantes i alm. Havejord. Skønhedsøje Coreopsis ver. Moonbeam juli sep, 25cm Lysgule stjernelignende blomster i massevis. Stængler og blade er fine og spinkle og giver planten et elegantudtryk. Plantes på en veldrænet jord i fuld sol. Blomsterrig. Skønhedsøje Coreopsis ver. Zagreb juli sep, 25cm Små stjernelignende gule blomster, der sidder i massevis hen over det fine løv. Meget blomsterrig. Den står smukt i kanten af et bed eller i en større gruppe mellem andre stauder. Biplante Engblomme Trollius hybrid maj juni, 60-70cm Store guldgule blomster der blomstrer dligt. Plantes i en fug g humusrig jord, enten i staudebedet eller ved vandbassinet. En af de gode gule forårsblomster, god snitblomst. Guldknap Ranunculus acris Mul plex juni juli, 60cm Små gule tæt fyldte blomster, der sidder på lange stængler. God l at give farve inde i staudebedet. Plantes i alm. havejord. Natlys Oenothera fru cosa juni juli, 60cm Små gule blomster og lysende røde knopper, der giver et godt farvespil mellem de mørkegrønne blade. Plantes i en veldrænet havejord. Biplante Sværdalant Inula ensifolia juli aug, 30cm Små gule stråleblomster, der sidder på det helt mørkegrønne løv. Sød plante l forgrunden af et bed. Plantes i alm. god havejord. 52 Katalog_Zusammenbau2.indd :02:34 Uhr

53 FEST OG FARVER Purpursolhat Echinacea purpurea aug sep, cm Smukke elegante stauder, der står rank med de store blomster i toppen af s lken. De yderste randblomster er o e kra igfarvede, mens midten er sortbrun. Randblomsterne er mere eller mindre hængende. Den trives på en solrigplads i haven i en veldrænet havejord. Purpursolhat kommer oprindeligt fra de amerikanske prærier, og den står smukt sammen med græsser og andre le e stauder. Der findes mange forskellige sorter og farve, dog er den mørke midte i blomsten ens for dem alle. Purpursolhat Echinacea pur. Kim s Mop Head En lav tæt purpursolhat. Blomsterne er hvide med fin limegrøn midte. Den bliver 35-50cm høj. Purpursolhat Echinacea pur. White Swan Cremehvide randblomster. 70 cm høj. Purpursolhat Echinacea pur. Magnus Lillarøde randblomster, der er mindre hængende. 100cm høj Purpursolhat Echinacea pur. Art s Pride Store flo e orange blomster, 60cm høj. Purpursolhat Echinacea pur. Green Envy Limegrønne blomster cm høj. Purpursolhat Echinacea pur Harvest Moon Gule blomster. 60cm høj Purpursolhat Echinacea pur. Rubinstern Karminrøde blomster, rødbrun midte. 100cm høj Purpursolhat Echinacea pur. Sundown Orangerøde blomster. 75cm høj 53 Katalog_Zusammenbau2.indd :02:51 Uhr

54 Lampepudser Liatris spicata juli aug, cm Lillarosa blomster der sidder i lange tæ e aks. Smuk enten som fritstående eller sammen med andre le e stauder. Sommerfugleplante. Chokoladeblomst Cosmos atrosanguineum juli sep, 60cm Den både ligner og du er af chokolade. Den fine dyb brunrøde blomst sidder på lange stængler. Er smuk i krukker eller i kanten af et bed. Plantes i god muldrig jord. Skal vinterdækkes. Sølvknap Ranunculus aco. Pleniflorus juni, 50cm Små hvide tæt fyldte blomster, der sidder på lange stængler. Sød staude i kanten af bedet. Plantes i alm. havejord. Tusindfryd Bellis perennis Purpurmantel april juni, 10cm Fyldte blomster, hvor den gule midte kan skimtes. Plantes i alm. havejord. Der findes sorter med røde, hvide og rosa blomster. Haveiris Iris germanica juni juli, cm Den alm. iris der står rankt med et væld af blomster. Der findes utroligt mange forskellige sorter og farver. Alle har de den samme form og gode du. Pudeprimula Primula mar. Garryarde Guinevere april maj, 15cm Små rosa blomster med gult øje, der sidder i tæ e blomsterstande. Bladene er mørkerøde og giver et godt farvespil l de rosa blomster. Plantes i alm. havejord, der ikk er for tør. Silkekatost Sidalcea hybrid juli aug, cm De opre e aks er tæt besat med store rosa eller rødlilla blomster. Giver lethed mellem andre stauder, men kan også stå alene. Plant flere sammen. Plantes i en sandet, ikke for tør jord. Lyngfloks Phlox subulata maj juni, 10-15cm Lille pudedannende plante der findes i et væld af farver. Velegnet l stenbedet, hvor den blomstrer e er blåpude og kalkkarse. 54 Katalog_Zusammenbau2.indd :03:05 Uhr

55 Langsporet akeleje Aquilegia caerulea-hybrider juni juli, 60 80cm Smukke tofarvede blomster. De le e blade giver en god bund l de farverige blomster. Der findes et væld af sorter og farver. Plantes i alm. havejord. Karpaterklokke Campanula carpa ca juli sep, 40cm Pudedannende plante med blå eller hvide blomster. Blomsterne er så store at de næsten dækker de fine grønne blade. Velegnet l stenbedet og kan plantes i en humusrig jord. Kugleprimula Primula den culata april maj, 30cm Kuglerunde blomsterstande, der findes i blå, hvide og rosa. Blomsten er hævet over de lysgrønne blade. Plantes i alm. havejord eller i surbundsbedet. Dværgiris Iris pumila april - maj, 15-20cm Lille lav iris med enten blåviole e, gule, gulbrune eller rosa blomster. Den ligner den alm. haveiris, bare i dværgform. Plantes i alm. havejord på et tørt sted. Er smuk i kanten af staudebedet. Smalbladet klokke Campanula persicifolia juni aug, 60 80cm De store lyslilla blomster sidder tæt hele vejen op ad de fine stængler. Den trives på kalkholdige jorde, der er let fug ge. Flot mellem farvetunge planter i staudebedet eller i blomsterengen. Bjergknopurt Centaurea mon. Grandiflora juni - juli, 50 80cm Store blå blomster, der har en karakteris sk form. Egner sig både i staudebedet og i blomsterengen. Den trives i en let tør jord. Der findes sorter med hvide og rosa blomster. Opret kobjælde Pulsa lla vulgaris april maj, 10-30cm Klokkelignende blomst enten med blå, røde eller hvide blomster. Stænglerne er fine tæt hårede. Frøstandene ligner små børster der sidder forenden af hver deres s lk. Nøgleklokke Campanula glomerata juli, 50cm Store viole e blomster der sidder tæt i toppen på de lange stængler. En hårdfør plante som trives på en næringsrig, ikke for tør jord. Den bliver smukkest, hvis den plantes i grupper. Meget blomsterrig. 55 Katalog_Zusammenbau2.indd :03:23 Uhr

56 Dagliljer er smukke det meste af sommeren. De blomstrer længe og dere er står de liljeag ge blade smukt grønne ind l frosten kommer. Den enkelte blomst holder ikke så længe, l gengæld er der et væld af blomsterknopper. Plant flere sorter sammen, så strækker blomstringen sig over flere måneder. Knoppen er spiselig, prøv den i salater eller wokre er. Daglilje Hemerocallis hybrid Pink Damask juli aug, 70cm Rosa blomster Daglilje Hemerocallis hybrid Sammy Russell juli aug, 70cm Rødbrune blomster Daglilje Hemerocalis hybrid Summerwine maj - juni, 60cm Stærkt viole e blomster Daglilje Hemerocalis hybrid Gentle Shepard juni - juli, 70cm Hvide blomster med cremegul midte Daglilje Hemerocalis hybrid Aten juli aug, 50cm Varm gule-orange blomster Daglilje Hemerocallis hybrid Golden Chimes juni - juli, 70cm Varmt gule blomster med rødorange striber. 56 Katalog_Zusammenbau2.indd :03:36 Uhr

57 PÆONER Den gode gamle staude, der år e er år dukker op i den dlige forsommer med store blomsterhoveder, der står og nikker majestæ sk. Når først pæonen er i haven, har man den for al d. Der er 3 almindelig arter er silkepæon, bonderoser og træpæoner. Silkepæonen og bonderosen ligner hinanden, men silkepæonen er finere i bladene og findes i flere sorter. Bonderosen er lidt grovere i bladene, hovederne er mere nikkende og den blomstrer lidt dligere end silkepæonen. Træpæonen er små buske, som skal plantes på en lun plads i haven, med samme smukke blomst som de 2 andre. Når pæonen plantes må den ikke sæ es for dybt, plantes den dybere end 5cm, blomstrer den ikke! Plantes i alm. veldrænet, gerne kalkholdig jord. Bonderose - Paeonia officinalis maj juni, 60cm Store tæ yldte blomster, de findes i mørkerød, rosa og hvid. Smukke mørkegrønne blade. Træpæon Paeonia rockii maj juni, cm Træpæonerne er en lille busk, der ikke visner ned om vinteren. Den blomstrer sam dig med de andre pæoner med store farverige blomster. Der findes flere foriskellige farver og former af træpæonerne. Silkepæon - Paeonia lac flora maj - juni, 70 90cm Der findes mange sorter og farver, de nævnte herunder er nogle af de bedste sorter. Silkepæon Dr. Alexander Fleming Store fyldte pink blomster. De lysere kanter på blomsten, får blomsten l at stråle. Stærk sødlig du, som bierne er vilde med. 110 cm høj Silkepæon Bowl of Beauty Store kopformede blomster med lysrosa kronblade. De sartgule støvdragere sidder tæt i midten af blomsten. Opret og stærke stængler. God du. 90 cm høj Silkepæon Catherina Fon jn Store lys rosa blomster, der bliver lysere e er udspring. Blomsten er tæt fyldt. God du. Ca. 90 cm høj. Silkepæon Jan van Leeuwen Enkelt kopformede blomster med hvide kronblade og guldgule støvdragere. Løvet er kra igt og smukt. Sund og hårdfør sort der holder sig pæn både i regn og blæst. Du ende og god l snit Silkepæon Inspecteur Lavergne En af de bedre røde pæoner. Helt kuglerunde tæt fyldte hoveder. God du. Ca. 85 cm høj 57 Katalog_Zusammenbau2.indd :03:50 Uhr

58 NATURGRUNDEN - LAD NU HAVEN BLIVE HJEMME De køber sommerhus i den sikre forventning, at de bare skal ligge på drømmesengen eller sidde på terrassen og grille, drikke rødvin og spille spil med børnene. Haven skal de i hvert fald ikke bekymre sig om nu, da de endelig er kommet hjemmefra. Det går l den dag, far kommer hjem med friske rødspæ er, måske købt på stranden, men uden at have købt persille l sovsen. Og er der noget, der hører sammen, er det sommerhus og persillesovs. Der er seks kilometer l købmanden og gad vide, om han overhovedet har frisk persille? Man kunne da også plante en lille tot i en krog ved nedløbsrøret. Bare så man har næste gang. Hvis man hældte lidt muld i jorden først, mon så ikke det kunne gå? Og po emuld, det har han, købmanden. Går det godt med persillen, skal vi da også have lidt purløg l æggekagen og estragon l bøfferne og salaten. Nå ja, salat må vi også have. Bare lige lidt. Hvad med jordbær? Hører der ikke netop jordbær l en dansk sommer? Friske jordbær, lige fra rækkerne l bordet på terrassen. De passer jo sig selv. Det ville måske også være meget rart at have noget mere at kigge på end de hybenroser, der står alle vegne. Nogle andre roser for eksempel. Måske kunne vi også plante et lille stykke hæk rundt om terrassen for at få lidt mere læ. Frisk lu er godt, men læ er ikke at kimse ad. Så er man i gang, og inden man ser sig om, er man i problemer. Alt hvad der plantes, skal passes. Jo mere fremmed det er på stedet, jo mere skal det passes især vandes, når det står på sandjord. Det kan godt blive vært, når man kun kommer i sommerhuset en gang imellem. Men der er også en æste sk overvejelse. Lad gå med persillen, den går ud, inden den anre er skade. Men alle de andre velkendte elementer fra parcelhushaven tager sig forkerte ud i det åbne landskab naturen om man vil. Det er ikke meningen, at den skal dekoreres af menneskehånd. Den er, som den er plus lidt menneskeskabte veje og s er, og det var vel derfor, menneskene fly ede herud. Enhver lføjelse l det billede kan nemt komme l at virke forkert. Hvis man vil plante lidt omkring sit fri dshus for eksempel for at få læ, er det godt at begynde med at gå lange ture i kvarteret og landskabet og studere, hvad der gror på stedet. Hvad kan gro under de herskende forhold, hvad ser pænt ud og ikke mindst hvad falder forkert ud? Dernæst er det al d en god idé at købe ind i et lokalt havecenter. Her ved betjeningen i hvert fald ejeren og hendes mand eller hans hustru hvad der kan gro hvor. Den største faldgrube er at tage på inspira onstur i et velassorteret havecenter i de store byer, inden man tager i sommerhuset, købe ind med arme og ben og slæbe et skønsomt og temmelig lfældigt udvalg med ud i landskabet. Det meste vil næppe kunne gro under de fremmede forhold, og kun lidt af resten vil klæde det sted, man er faldet for. Måske faldt man for netop alt det, der ikke er der. 58 Katalog_Zusammenbau2.indd :03:51 Uhr

59 Hængebirk Betula pendula Bøghs 15 18m Høje slanke stammer med den karakteris ske hvide bark. Den får lange tynde kviste, der hænger lodret ned og giver træet en smuk og elegant form. Skovfyr Pinus sylvestris 15 20m Højt smalt træ med små blågrønne nåle. Som ældre får den en flot rødbrun stamme. Flot hvis de plantes i grupper. Hårdfør og vindtolerant. Eg Quercus robur 20-25m Højt træ med smuk åben og bred krone. Det kan gro de fleste steder, og tåler både vind og mager jord. Træet får et flot karakteris sk udseesnde når det plantes lidt udsat. Det naturlige og uplejede er det der kendetegner naturgrunden. Planterne skal have lov l at udvikle og sprede sig over hele haven, dog under kontrollerede forhold. En række blandede buske i skellet ind mod naben giver læ og fred, måske med huller ind imellem, så børnene frit kan løbe frem og lbage mellem haverne. Det er al d rart med store træer i haven l at give skygge for den bagende sol og for at give et lø l haven, så der er noget højt og frodigt at kigge på. Valmuerne kan gro næsten alle steder, strø lidt frø rundt ved terrassen, så gror de mellem sprækkerne i stenene. Græsplænen kan friskes op med en engblanding, de fine engblomster blomstrer hele sommeren igennem og passer så godt sammen med uklippet græs. Lyngtæpperne er utrolig fine i e eråret, plant dem i store grupper, så der ser ud af noget og bland gerne andre stauder indimellem, så det bliver mere naturligt. Inden grunden plantes l, er det en god ide at gå en tur rundt i området og se hvilke buske og træer der gror, både i nabohaverne og i områderne omkring. Bjergfyr Pinus mugo 2 4m Et af de mest populære fyrtræer. Tæt og kompakt vækst med mørkegrønne nåle. En utrolig hårdfør plante, der er god både som hæk og i gruppe beplantninger. God l sommerhus og fri dsgrunden BUSKE ENGGRÆS BUSKE LYNGBED LYNGBED HUS TERRASSE ENGGRÆS Green Garden Blomstereng er en blanding af en masse smukke engblomster. Der er både etårige og flerårige planter i blandingen og giver en flot blomstring hele sommeren igennem. Klippes 1 gang årligt i sensommeren. LYNGBED LYNGBED BUSKE 59 Katalog_Zusammenbau2.indd :03:59 Uhr

60 Sibirsk Valmue Papaver nudicaule juni sep, 20 40cm Små blomster gule og orange farver. Den enkelte blomst holder ikke længe, men l gengæld er der hele den knopper på vej. Frøsås let. Katost Malva moschata juli aug, 50cm Små lysrosa blomster der minder om hawaiiblomster. Kan gro i fuld sol og på mager jord. Utrolig blomsterrig. Engelskgræs Armeria mar. Düsseldorfer Stolz maj juni, 20 15cm Tueformet plante med mørkrosa blomster. Blomsterne sidder på lange s lke som s kker op over den lille tue. Kan tåle at stå meget tørt. Fjerbusk Aruncus dioicus juni aug, 150cm Høj elegant plante med store toppe af erlignende cremehvide blomster, der har en sød honningdu. Skaber rum og giver volumen l. Fjergræs S pa tennussima juli - aug, 40-60cm Lille let græs, som vejer smukt i vinden med de erlignende aks. Den giver en god bund mellem de høje stauder. Skal plantes et varmt og tørt sted. Hjortetrøst Eupathorium purpureum juli sep, 200cm Høj opret staude med store vinrøde skærme af blomster. Stænglerne er mørke og kra ige. Smuk plante som baggrund i staudebedet. Elefantgræs Miscanthus sin. Kleiner Silberspinne aug - sep, cm Tæt vækst med smalle grågrønne blade. De le e sølvag ge aks står opre e og vejer i vinden. Kæmpeverbena Verbena bonariensis juni - okt, cm Høj staude med blå viole e blomster i små skærme. Giver en lethed i bedet. Flot i grupper. Den frø sår sig selv, og spredes hur gt. Ka ehale Lythrum sal. Robert Juli - aug, 60cm Høj farvestrålende staude, der blomstrer i sensommeren. Smuk mellem lyng og verbena. 60 Sargentsæble Malus sargen i maj juni, 2 3m Høj busk der i foråret blomstrer med hvide du ende blomster, som bierne er vilde med. I e eråret får den små røde bæræbler. Hansa 2m, remonterende Hybenrose med store fyldte karminrøde blomster. Den sæ er ingen eller kun få rodskud. Kra ig du. Sæ er fine hyben i e erået. Stanwell Perpetual 1,5 m, remonterende Rose med le e overhængende grene, den får lysrosa tæt fyldte blomster sommeren igennem. Sund og hårdfør. Roser er skønne på en naturgrund, desværre breder de alm. klitroser og hybenroser sig kra igt ved rodskud og kan overtage store områder, hvis de ikke holdes nede. Plant isedet de forædlede sorter. De breder sig ikke, da de er vokser på en anden rod. Lyng er næsten selvskrevet på en naturgrund, de farverige tæpper er så smukke i sensommeren. Bland evt. andre stauder mellem lyngen, det forlænger blomstringen og giver varia on i haven. Husk at lyngen er pænest hvis den bliver klippet lidt ned hvert år, så tag endelig en buket med ind. Katalog_Zusammenbau2.indd :04:25 Uhr

61 ROSER - AL SOMMERENS HERLIGHED Man skal passe lidt på med roser. De ikke bare s kker, man kan også blive bidt af dem. Man begynder med tre af en slags, men bliver allerede første sommer så begejstret for alle disse blomster, al den herlige du og al denne vitalitet roserne er lsyneladende vildt begejstrede for at gro i lige netop ens have at man snarest muligt må have flere. Og inden man ser sig om, er der roser overalt, hvor der er plads l blomster, men der skal jo også være plads l drømmesengen, havebord og stole, fodboldmål, jordbær og ærter, stauder og rododendron og alt det der. Historien vrimler med fortællinger om ganske almindelige mennesker, der er blevet bidt af roser, lever og ånder for roser. Men gå roligt i gang, hvis du ikke allerede har roser i haven, i forvisning om, at skulle det også ske for dig, er det ikke det værste, der kunne ske. En stor og spændende verden af glæde, fornøjelser og s mulanser åbner sig, så snart man er i gang. Nogle vil ikke have roser i haven, fordi de skal klippes mon de ved, hvilke glæder de snyder sig for? De kunne begynde med roser, der næsten ikke skal klippes. De engelske roser skal bare pudses af for visne og syge grene og måske studses, hvis de er blevet for store l deres plads. Bunddækkeroser skal kun klippes, når de med års mellemrum er blevet for store, for vilde eller for kedelige. Og mange buskroser trives storartet uden at blive klippet. Men med den bliver de for store i de fleste haver. Så må de sæ es på plads med saksen, hvore er de passer sig selv og blomstrer og du er nogle år igen. To ng er vig ge for at få succes med roser: Sol og dræn. Man skal ikke plante roser i en fed lerjord, som vandet ikke kan sive fra, og man skal ikke plante roser i dyb skygge så blomstrer de for lidt. Men de må gerne stå, så de får lidt frisk lu så vinden kan nå dem og tørre dem e er dug og regn. Det er med l at holde sygdomme nede. Det er en overlevering, at roser skal sprøjtes i en uendelighed for at holde sig sunde. Sygdomme skal undgås ved at vælge sunde sorter, plante dem på steder med sol og lidt vind, passe dem med vand i tørre perioder og for de flestes vedkommende lidt gødning først og midt på sæsonen. De kvi erer for god behandling som vist ingen andre planter i haven. Roser dyrkes over næsten hele kloden. I nogle lande er de dyrket i 4000 år. Det skulle være mærkeligt, om der ikke også er nogle, der passer l dig. STORBLOMSTRENDE ROSER BUKETROSER SLYNGROSER ENGELSKE ROSER BUSKEROSER BUNDDÆKKEROSER HISTORISKE ROSER Katalog_Zusammenbau2.indd :04:27 Uhr

62 STORBLOMSTREDE Kendetegnene for de storblomstrede roser er store hoveder, der sidder enkeltvis eller få sammen på hver s lk. De er gode l afskæring og holder sig godt i en buket. Lang blomstrings d, da de alle remonterer hele sommeren igennem og l langt ud på e eråret. Hvis de visne hoveder nippes af blomstrer roserne længere. I foråret, omkring midten af april, når frosten er væk, klippes de godt lbage, ellers kan de blive for løse i væksten. De skal plantes i sol og i læ, i en god muldjord. Nostalgie 60 80cm Tofarvet rose med cremehvid midte og kirsebærfarvede kanter. Der er et smukt spil mellem de mørke bade og de lyse roser. Det er en rose der lyser op, lige meget hvor den står. Bladene er i udspring glinsende røde. Carmagnole cm Tofarvede blomster, der i midten er rosa hvid og de yderste er lysende pink. Sund og kra igt voksende. Forædleren er Delbard, der eksperimentere med former, farver og du e. Leonora Chris ne cm Rose med store flo e røde blomster. Det er en af de bedre mørkerøde roser, den er sund og hårdfør. Du en er stærk og sød og den blomstrer hele sommeren l langt ud på e eråret. Kra igt voksende. Courage cm Smukke mørkerøde blomster, der er lidt mindre i hovederne end andre, fin og elegant rose. Flot rosen form. Barkarole cm Høj flot rose med næsten sorte knopper. Senere springer de ud med dyb røde fløjlsag ge roser, der har en mild og fin du. Bladene er røde i udspring, senere bliver de helt mørkegrønne og skinnende. Hårdfør og sund. Ingrid Bergman 60-80cm Store fløjlsag ge mørkerøde blomster og blankt mørkegrønt løv. Den mest populære og klassiske mørkerøde rose. God du. 62 Isabella Rossellini cm Rose med store fløjlsag ge mørkerøde blomster. En forbedring af den gode gamle Ingrid Bergman rose, Isabella Rossellini er som i virkeligheden, smukkere end moderen! Løvet er glinsende mørkegrønt og den er sund og hårdfør. Ero ca cm Store mørkerøde blomster, der på de lidt kra igere stængler kan sidde op l 5 10 sammen. Opret kra ig vækst. Katalog_Zusammenbau2.indd :04:40 Uhr

63 Pink Panter cm Store pink roser der har en smuk opret bægerform. Stænglerne er helt mørke og sammen med de mørke blanke blade giver de en god kontrast l de farverige blomster. The Mc Cartney Rose 60 80cm Knopperne er dyb rosa og springer ud i ren rosa blomster. Roserne holder den smukke rene farve. Blomsterne har en fantas sk dejlig krydret du. Lousiana 60 80cm Store gammelrosa blomster, Stænglerne er helt mørke og bladene er glinsende mørkegrønne. God parfumeret du. Gruss an Aachen 60 80cm, remonterende Store sartrosa med et snert af ferskenfarvet midte. Senere blegner blomsten l hvidrosa blomster med dejlig let du. Smuk og farverig rose der også var Karen Blixens ynglings rose. Royal Copenhagen cm Sartrosa blomster, der senere blegner l rent mælkehvidt. Kra ig parfumeret du. Høj smuk rose, med smukke sunde blade. Sprogø 60 80cm En af de bedre blå roser med fyldte blomster. Farven er blålilla og den du er dejligt. Rosen er fundet ved huset på Sprogø. Memoire 60 80cm Rent hvide blomster, som holder sig opret. Fin klassisk rosenform med dejlig du. Smukt løv der giver en god mørk bund l de store blomster. Caroline de Monaco 60 80cm Cremehvide blomster og limegrønne knopper. Både knop og blomst har den karakteris ske rosenform. Lidt mindre i hovederne end andre, men smuk og elegant. God du. Karen Blixen cm Store rent hvide blomster der sidder enkeltvis på opre e skud. Blomsterne kan blive så store at de nikker lidt, men det giver kun en god effekt l bedet og er en ekstra charme ved rosen. God krydret du. 63 Katalog_Zusammenbau2.indd :04:51 Uhr

64 Ambiente 70 80cm Store cremehvide tæt fyldte blomster. Bladene er skinnende mørkegrønne, og rødlige i udspring. Rosen er forædlet af Noack, som er en af de førende inden for hårdføre og sunde roser. Candellight cm Store varmt gule blomster, med karakteris sk rosen knop. Blomsten er tæt fyldt og ligner en gammeldags rose. Bladene er blanke og mørkegrønne. Sund rose med god du. Tivoli cm Store sartgule bægerformede blomster med en mild og fin du. De store hoveder holder sig godt i buke er. Michelangelo / Gracious Queen 60 80cm Store varmt gule blomster med kra ig du. Bladene er blanke grønne og sunde. Utrolig fin fyldt rose og meget farverig. Flora Danica 60 80cm Store varmt orange farvede blomster,der har en dejlig stærk du. Smukt og blankt løv. En rose der lyser op i haven. Plant roserne i rosenjord med kokompost og ler. Roserne får en madpakke med l at starte væksten på og de får bedre fat med rødderne. Troika 60 80cm Opret rose med store orangegule blomster. Rosen er meget holdbar også i buke er. Blanke mørkegrønne blade. Alexander cm Store lysende orange blomster og mørkt skinnende løv. Væksten er høj og opret. Meget hårdfør og sund. 64 Katalog_Zusammenbau2.indd :05:09 Uhr

65 BUKETROSER Buketroserne har mindre hoveder og mange roser samlet i tæ e buke er. De kan plantes i større grupper eller som enkelt busk mellem stauder eller i krukker. I foråret, midt i april, klippes de lbage, eller kan de blive løse i væksten. Buketroserne er remonterende og blomstrer hele sommeren igennem og langt ud på e eråret. Hvis de visne hoveder nippes af blomstrer roserne længere.plantes i sol. Leonardo da Vinci 70 90cm Smuk rose med tæt fyldte pæonag ge blomster. Blomsterne er lysende rosa og er let overhængende, der giver rosen et elegant udseende. Let du. Den blomstrer ind l frosten kommer og er utrolig smuk med rimfrosten over hovederne. Sund og hårdfør. Berleburg 60-80cm Meget blomsterrig med mørke pink blomster. Bladene er glinsende mørkegrønne og giver en fin bund l blomsterne. Focus 60 80cm Store halvfyldte pink roser, der sidder tæt sammen i store klaser. Forædlet af Noack, som er en af de førende inden for hårdføre og sunde roser. Riberhus 50 80cm Blomsternes farve er helt utrolig, i lysende orangerød med et strejf af laksrosa. I sollyset skinner farven og lyser op. Blanke mørkegrønne blade. Utrolig blomsterrig og blomsterne står ind l frosten kommer. Dejlig du. Romanze cm Store pink blomster på s ve s lke. Blomstringen kommer sent i gang, men l gengæld blomstrer den l langt ud på e eråret. Smuk og elegant rose med god forgrening. Bonica cm En af de mest robuste buketroser. Små halvfyldte blomster i store klaser. Blomsterne holder sig bedst på rosen, det fine løv holder sig sundt og blankt længe. Vindstærk. Royal Bonica 50cm Mørkrosa blomster, der sidder i buke er. Sund og hårdfør rose, med mørkegrønt løv. Selv e er regn holder rosen sig sund. Egeskov 50-60cm En af de rig g gode slotsroser. Den får en lysende rosa farve, blomsten er halvfyldt og har en dejlig du. 65 Katalog_Zusammenbau2.indd :05:20 Uhr

66 Apricola cm En smuk abrikosfarvet rose, hvor farven går fra abrikos-gul l lyserød. Bladene er mørkegrønt og skinnende. Sæ es de i større grupper, kommer blomsternes farvespil rig gt frem. Ny rose der er sund og hårdfør. Marie Curie 60 80cm De abrikosrosa blomster giver et fantas sk farvespil l det mørkegrønne glinsende løv. En utrolig sund og hårdfør rose der kommer fra den franske forædler Meidiland. Plantes den i grupper ses farvespillet i blomsten rig gt. Schackenborg 60 80cm Lysende mørke laksrosa roser, med gammeldags rosenform. Roserne er samlet i store buke er og er utroligt holdbare, både i stærk sol og i regn. Også god l afskæring. Let du. Dronning Margrethe 40 60cm Små sartrosa blomster der sidder tæt hen over rosen. Væksten er lav og kompakt. Blomsterne har en gammelrose form og en god parfumeret du. Astrid Lindgren cm Høj opret buketrose med lyserøde blomster. En af de sundeste og mest hårdføre roser. Den er utrolig blomsterrig og holder sid også godt i buke er. Aspirin 60 cm Buketrose med lille hvid blomst, utrolig blomsterrig. Knopperne er sartrosa og er smukke sammen med de hvide blomster og mørkegrønne blade. Er sommeren kølig bliver blomsten også sartrosa. Sund og hårdfør. Gråsten 50cm Blomsterne er rent hvide og tæt fyldte, de sidder i store buke er hævet over det smukke mørke grønne løv. En god rose krukker eller forrest i bedet. God l snit. Schneewitchen cm Høj slank rose med rent hvide blomster. Let overhængende vækst, og blomsterne er lidt løse i formen. En meget smuk og elegant rose. En af de mest hårdføre hvide buketroser. White Meidiland 60 80cm Hvide fyldte blomster i tæ e klaser. Bred og tæt vækst der gør den velegnet l bunddække. Let fin vildrose du. Sund og hårdfør rose. 66 Katalog_Zusammenbau2.indd :05:34 Uhr

67 Rhapsody in Blue cm Den bedste blå rose. Blomsterne er purpurblå og halvfyldte med gul midte. Når blomsterne bliver ældre får de et gråligt skær. Utrolig smuk og hårdfør rose med mørkegrønt glinsende løv. Blomstrer ind l frost. Dejlig krydret du. Roser på stamme Der findes et hav af forskellige roser på stamme. De findes både som småblomstrende tæ e roser eller roser med store hoveder der er lidt løsere i væksten. De er fine i krukker eller l at give højde i bedet. Amber Queen 60cm Små guldgule tæt fyldte blomster der sidder i tæ e buke er. De nye skud er kobberfarvede og giver et smukt spil l de fine roser. God du. Bernstein Rose 60 80cm Store tæt fyldte ravgule blomster, med en dejlig du. Der er et flot farvespil mellem de mørke blanke blade, de rødgule knopper og de smukke udsprungne roser. Marselisborg 60 80cm Store ren gule roser, sidder kun få roser sammen i hver buket. Rosen er smuk regelmæssig bægerformet. Dejlig parfumeret du. Kronprinsesse Mary cm Store tæt fyldte blomster, næsten pæonag ge fyldte hoveder. Blomsterne er lysgule i midten og de yderste blade blegner e erhånden l cremehvid. Sund og hårdfør rose med en bred og busket vækst. Goldmarie 60 80cm Blomsterne har en flot kanariegul farve med røde kanter. Blomsterne er samlet i store buke er og er god l afskæring. God du. 67 Katalog_Zusammenbau2.indd :05:45 Uhr

68 H.C. Andersen cm Høj sund rose med mørkerøde blomster. Indimellem har roserne en fin hvid stribe i blomsten. Utrolig blomsterrig, blomsterne er samlet i opre e buke er, hvor der er et væld af roser hele sommeren igennem. Fellowship cm Lysende orangerøde blomster med et gyldent skær. Knopperne er rødorange og spiller flot sammen med de sunde mørkegrønne blade og farverige blomster. Chris an IV Små lidt flade mørkerøde blomster, der sidder i store klaser. Når blomsten er helt sprunget ud kan man se de gule støvdragere i midten af blomsten. Scarlet Hit 40 60cm Små fyldte mørkerøde roser der sidder tæt hen over rosen. Selve blomsten er ikke større end en 2 krone, men de er der heldigvis i masse vis. God l det lille bed eller i en krukke. Nina Weibull 60 80cm En af de mest hårdføre røde buketroser. Roserne er blodrøde og samlet i tæ e buke er. Det er en gammel god og robust sort. PLANTNING AF ROSER Roserne skal plantes så podestedet er dækket med 7-10cm jord. Så er rosen mere besky e mod at fryse for langt ned. Plantehullet skal være så stort at rødderne har god plads. Jorden blandes op med en god po on rosenjord, og trykkes let samen omkring rosen. Hvis der har stået roser før, er det vig gt enten at ski e jrden ud, eller komme en ekstra po on rosenjord ned i plantehullet. Plantehullet vandes godt op inden og e er plantning. Rosen skal vandes jævnilgt den første vækst sæson. Når rosen har fået godt fat, skal der gødes. Green Garden rosengødning er en lang dsvirkende gødning, hvor næringsstofferne langsomt frigives. Læs mere om plantning af roser på vores hjemmeside Roserne skal beskæres i foråret, midt i april når frosten er af jorden. Roserne skal beskæres da de ellers bliver for ranglede senere på sæsonen. Storblomstrende og buketroser: Skal beskæres ned l ca.20 cm Bunddækkende: De høje beskæres som buketroser, og de lave skal kun klippes lidt i toppen. Slyngroser: Der tyndes ud i de kra igste grene, og de visne klippes af. Engelske og renaissance: Der tyndes ud i de kra igste grene og de klippes halvt ned. Buskroser: De skal kun beskæres hvis de er blevet for store, så tyndes der ud i de krafi gste grene. Historiske: Der tyndes ud i de kra igste grene og de remonterende klippes halvt ned. 68 Katalog_Zusammenbau2.indd :05:54 Uhr

69 BUNDDÆKKEROSER Der findes forskellige højder og former på bunddækkeroserne. Ens for dem alle er at der er tæ e fra bunden og dækker jorden godt, så ukrudtet har svært ved at komme op. Bunddække roserne har mindre hoveder end buketroserne og o e er de samlet i tæ e klaser. De remonterer og blomstrer hele sommeren. Hvis de visne hoveder nippes af blomstrer roserne længere. De klippes ned i foråret, hvis de er blevet for store. Plantes i sol. Viking 60 80cm Små fyldte hindbærrøde blomster. Der sidder på s ve opre e grene. Væksten er udbredt, meget god bunddække rose. Sommer 2000 Små pink blomster, som sidder tæt hen over rosen. Overhængende og s vgrene vækst. Godt l at dække jorden hur gt. Hårdfør. Heidetraum 40 60cm Mørk pinkfarvede halvfyldte blomster. God i større grupper da den er selvrensende. Rosen er forædlet af Noack, som er en af de førende inden for hårdføre og sunde roser. Tommelise 40 60cm Små enkelte dyb pinkfarvede blomster med gul midte. Meget blomsterrig. Tæt og udbredt væks orm god i kanten af et bed, eller i krukker. Pink Fairy 60 80cm Små tæt fyldte pink roser. Roserne sidder tæt hen over de lange overhængende grene. God l at dække jorden. Plantes de i en større gruppe er blomstringen helt fantas sk. Hårdfør og sund. Bassino 40 60cm Dyb blodrøde enkelte blomster med gul midte. Væksten er tæt og udbredt. Smuk i krukke eller i større grupper. Fairy Dance 60 80cm Dybrøde blomster, der sidder tæt ud på de overhængende grene. Plantes de i en større gruppe er blomstringen helt fantas sk. Hårdfør og sund. Intense Cover 40 60cm Bunddækkende rose med lysende mørkerøde blomster. De er halvfyldte og har en let du. Væksten er flad og udbredt. God l krukker eller i kanten af et bed. 69 Katalog_Zusammenbau2.indd :06:07 Uhr

70 Sommerwind 60 80cm Mellem store, lys pinkfarvede roser, der sidder i tæ e buke er. Minder om The Fairy, men har større hoveder. God l at dække jorden hur gt. Easy Cover 20 40cm Små tæt fyldte roser. De små rosafarvede blomster sidder tæt hen over rosen. Der ligner en lille pude. God l kanten af bedet eller i krukker. The Fairy 60 80cm Små sartrosa blomster, der sidder tæt hen over de overhængende grene. Roserne er tæt fyldte. God l at dække jorden. Plantes de i en større gruppe er blomstringen helt fantas sk. Hårdfør og sund. Gentle Cover 20 40cm Små tæt fyldte sartrosa, næsten hvidlige roser. De sidder tæt hen over rosen, der ligner en lille pude. God l kanten af bedet eller i krukker. White Cover 60 80cm Roserne er hvide og halvfyldte. Når rosen springer helt ud, kommer den gule midte frem. God både i kanten af et bed og i større grupper. Tumbling Water 60 80cm Små halvfyldte hvide roser, der er samlet i tæ e toppe. God bunddækkende og busket vækst. Plantes de i grupper vil de hvide toppe lyse op på lang afstand. Schneeflocke 60 80cm Store hvide blomster, der sidder i tæ e klaser. Smukt mørkegrønt sundt løv. Den kan plantes i større grupper og er selvrensende. Rosen er forædlet af Noack, som er en af de førende inden for hårdføre og sunde roser. Diamond Border 100 cm Høj fin rose med sart rosa knopper og små hvide blomster. Blomstringen er imponerende med et hav af hvide blomster. Svag du. Sedana 60 70cm Bunddækkerose med lysende orange knopper, der springer ud med lys abrikosfarvede blomster. Senere blegner blomsterne l cremegul. Glinsende mørkegrønt løv, sund og hårdfør. 70 Katalog_Zusammenbau2.indd :06:23 Uhr

71 KLATREROSER Klatreroserne er høje roser, med lange s ve eller overhængende grene. De fleste klatreroser behøver stø e f.eks. af et espalier for at holde sig opret. De højeste roser klarer dog sig selv, e er de har fået fat. De fleste får den smukkeste blomstring, hvis de plantes i sol. Leander 2 3m, remonterende Knopperne og de nye blomster er abrikos-farvet, senere blegner de l REMONTERENDE: rosa. I køligere vejr bliver Roser der blomstrer hele sommeren igennem og l langt ud på blomsterne rosafarvet. Det e eråret. giver et smukt spil mellem SOMMERBLOMSTRENDE: knopper og nye og ældre Rosen blomstrer omkring juni juli med en overdådig blomstring, blomster. Sund rose med god hvor du og farve virkelig gør indtryk. Enkelte får i e eråret hindbærdu. smukke hyben. helenae Lykkefund 4 7m, sommerblomstrende Meget kra ig voksende rose med hvidgule blomster, der sidder i tæ e klaser. Grenene er næsten tornløse. Som fritstående busk bliver rosen ca. 2,5m høj og lige så bred. Waltz 1,5 2m, remonterende Hvide - cremehvide fyldte blomster med mild du. Bladene er skinnende mørkegrønne, giver en god bund l de lyse blomster. Flot i en krukke med sta v. Chiantown 1,5 2m, remonterende Store citrongule blomster, der sidder i mindre buke er. Dejlig stærk parfumeret du. Kra igt friskt grønt løv. Pas de Deux 1,5 2m, remonterende Små halvfyldte roser i massevis. De gule blomster sidder i store toppe, blandet med de fine orange knopper, senere blegner roserne l næsten hvid. Sund og hårdfør rose der er utrolig blomsterrig. Goldener Olymp 2 3m, remonterende Store gule blomster, der er kobberfarvede i udspring. Smukt mørkegrønt løv. Blomsterne har en dejlig du. Compassion 3m, remonterende Store abrikosfarvede blomster med orangegul midte. Løvet er skinnende mørkegrønt. Sød stærk du. Westerland 2m, remonterende Store orange blomster, med et smukt farvespil af gyldnet mod midten. Knopperne er rødlige og meget opre e. Dejlig du. God i espalier eller i fritstående sta v. 71 Katalog_Zusammenbau2.indd :06:34 Uhr

72 Warm Welcome 1,50 2m, remonterende Slyngrose med små enkelte lysende orange blomster, den blomstrer hele sommeren og har en dejlig du. Bliver smukkest i sta v eller på et lavt espalier. Hårdfør. Flammentanz 5m, sommerblomstrende Klare mørkerøde blomster, der har en fin let du. God i rosenbue og pergola. Den har en fantas sk blomstring midt på sommeren, hvor den er dækket af de fine fyldte blomster. Meget hårdfør og sund tåler en del skygge. Sympathie 4m, remonterende Mørkerøde fyldte blomster med let du. Den blomstrer hele sommeren ind l oktober. Det er en kra ig og opret rose, den behøver stø e og opbinding og står flot op af en mur eller et espalier. That s Jazz 1,5 3m, remonterende Store tæt fyldte mørkerøde blomster med et smukt fløjlsag gt skær. Dejlig sød rosendu. Kra igt mørkegrønt skinnende løv. God i espalier eller i fritstående sta v. Santana 2 3m, remonterende Roserne er blodrøde, lidt flade i formen og når de springer helt ud, kan man se den gule midte. Rosen er smuk på et espalier op af en mur, eller i et fritstående sta v. Brillant 1,5 2m, remonterende Lysende rødorange blomster der sidder tæt hen over hele rosen. God l husmuren og et lavt espalier. Det er en rose der lyser op når den blomstrer Schneewaltzer 2m, remonterende Store rent hvide blomster, der er lys champagnefarvet mod midten. Blomsterne sidder enkeltvis på lange s ve grene. God i fritstående sta v, eller på espalier op af muren. White Night 1,5 2m, remonterende Store smukke cremehvide blomster, der i midten har et strejf af gult. Blomsterne ligner en alm. storblomstrende rose, men bliver noget højere. God op af muren, eller i et fritstående sta v. 72 Katalog_Zusammenbau2.indd :06:45 Uhr

73 Bonica Climbing 3m, remonterende Lysrosa blomster i små buke er. Blomstrer hele sommeren igennem med de fine blomster. God l buer og espalier. Hårdfør og sund rose. Alber ne 3 4m, sommerblomstrende Rose med lysende røde knopper, der springer ud med fine rosa farvede blomster. Veldu ende. Nippes de visne blomster af, kan den blomstre lidt igen senere på sommeren. God i bue eller ved husmuren. Gerbe Rose 2,5 3m, remonterende Rosafarvede blomster, der er tæt fyldte og skålformede med stærk og sød du, især om a enen. Den blomstrer fra midt i juni og med korte pauser resten af sommeren. Som buskrose bliver den 1,5m høj. Li le Rambler 2 2,5m, remonterende Minirose med små rosa blomster, der sidder i tæ e toppe. Blomsterne er halvfyldte og blegner e erhånden l sart rosa. Sund og hårdfør, meget blomsterrig. Rosenholm 2 3m, remonterende Små rosa blomster, der minder om bunddækkerosen The Fairy. Roserne sidder tæt ud på lange overhængende grene. Meget smuk og elegant vækst. Kra igt voksende og kan hur gt dække en rosenbue. Bournonville 1-2m, remonterende Små rosa blomster der sidder over alt på planten. Roserne har en mild og let du. Smuk i krukker med sta v eller ved et lavt espalier. God l at blomstre nede fra. New Dawn 3 6m, remonterende Sartrosa blomster, der hur gt blegner l hvid. En kra igvoksende rose der er utrolig hårdfør og sund. Den kan plantes de fleste steder, da den både tåler en del skygge og vind. Penny Lane 2-3m, remonterende Ny og forbedret sort af New Dawn, den har fine tæt fyldte rosa blomster, med fin ferskenfarvet midte. Lang blomstrings d og roserne holder længere end hos New Dawn. Sund og hårdfør rose. Awakening 2 3m, remonterende. Forbedret sort af New Dawn. Blomsterne er sart rosa og tæt fyldte og holder længe på rosen. Grenene er s vtornet og den er god op af muren. Kan plantes i halvskygge. 73 Katalog_Zusammenbau2.indd :06:58 Uhr

74 Coral Dawn 2 3m, remonterende Roserne er mørk rosa med et støvet lyslilla skær. Blomsterne er store og tæt fyldte, de har en stærk parfumeret du. American Pillar 3 4m, sommerblomstrende Karmin røde enkelte roser med hvid midte. Meget kra ig vækst og er meget smuk i en rosenbue. Blomstrer fra juli august. Mme Alfred Carriere 6m, remonterende Store hvide blomster, der i udspring har et rosa skær. Kan plantes i både sol og skygge. Blomsterne bliver mere sartrosa hvis den står i skygge. Willestrup 1,5 2m, remonterende Store pæonformede blomster, der er tæt fyldte. Blomsterne er utroligt smukke tofarvede med rosapink midte og hvide kanter. Knopperne er støvet limegrønne. En virkelig smuk og elegant rose. Open Arms 1,50m, remonterende Slyngrose med rosafarvede miniroser i klaser. Den har en kra ig du. Smuk i krukke med et sta v. Ellers kan den bruges som bunddækkerose. Rosenresli 2 3m Store pink blomster med en kra ig du. Blomsterne sidder i tæ e buke er og er gode l afskæring. Smukt mørkegrønt skinnende løv. Bleu Magenta 3m, sommerblomstrende Små mørk viole e blomster, der er samlet i store klaser. Den har en overvældende blomstring fra juni juli. Utrolig hårdfør, tåler en del skygge og kan plantes på en mager jord. Super Dorothy 3 4m, remonterende Små pink blomster, der sidder i store tæ e klaser. Tæt og overhængende vækst, meget velegnet l rosenbue og pergola. Hårdfør og sund rose. Mme Plan er 4m, sommerblomstrende Knopperne er rosarøde, blomsterne har en snert af rosa når de springer ud, men blegner hur gt l rent hvid. God i buer eller espalier, hvor man rig g kan opleve den kra ige du. Som fritstående busk bliver den 2m høj. 74 Katalog_Zusammenbau2.indd :07:14 Uhr

75 Nadia Renaissance cm Store mørkerøde blomster der sidder sammen i buke er. Bladene er glinsende mørkegrønne og sunde. Kra ig busket vækst. En af de bedste røde renaissance roser. RENAISSANCE Roserne er forædlet af Poulsen roser og har de samme egenskaber som de engelske roser. De har store rosenhoveder og er tæt fyldte med den karakteris sk gammeldags rosenform. Roserne er høje og kra igt voksende og de har en kra ig parfumeret du. Roserne remonterer og blomstrer hele sommeren igennem, især hvis de visne hoveder nippes af. De får den smukkeste blomstring, hvis de plantes i fuld sol. Githa Renaissance cm Bred opret rose med kopformede rosapink blomster. Smukt blankt mørkegrønt løv. Dejlig let du. Clair Renaissance cm Store ferskenrosa blomster, der sidder i toppe med 3 5 roser i hver. Dejlig parfumeret du. Bladene er skinnende mørkegrønne. En kra igt voksende rose, som er sund og hårdfør. ENGELSKE Roserne er o e store, tæt fyldte og med kra ig du. En af de mest kendte forædlere af engelske roser er David Aus n. Han har forædlet størstedelen af de mest hårdføre og populære engelske roser. Roserne remonterer og blomstrer hele sommeren igennem, især hvis de visne hoveder nippes af. Plantes i sol. Bonita cm Roserne er rosafarvede i de yderste blade, mod midten får den orange-gule nuancer. Utrolig smukt farvespil i de store fyldte blomster. Sophia Renaissance cm Store gule roser, der er gylden gule mod midten. Dejlig parfumeret du. Bladene er skinnende mørkegrønne. Sund og hårdfør. Golden Celebra on 120cm, remonterende Store kobbergule blomster, der blegner l gyldengul. God kra ig du. Væksten er udbredt med let buende grene. Smuk i grupper. Graham Thomas cm Store guldgule blomster, der sidder sammen i buke er. Du en er kra ig parfumeret. Smukt sundt løv. God l buke er. Winchester Cathedral 90cm, remonterende Hvide blomster med enkelte røde striber, fylde blomster med en sød du af honning. Blomsterne er ikke så store som andre engelske roser, men der er l gengæld mange af dem. Mørkegrønt løv, sund og hårdfør. 75 Katalog_Zusammenbau2.indd :07:26 Uhr

76 Wildeve 100cm, remonterende Store lysrosa blomster der sidder i tæ e buke er. Mild du. Væksten er opret og er smuk med de høje knopper der er klar l at springe ud. Abraham Darby 120cm, remonterende Rosafarvede roser, som er abrikosfarvede mod midten. Dejlig du ende blomster. Den kan blive højere, hvid den bindes op. Evelyn 90cm, remonterende Blomsterne er abrikosrosa rent rosa, formen varierer fra let flade l mere kopformede. God kra ig du. Charles Aus n 150cm, remonterende Store smukke abrikosfarvede blomster, der har mørkorange toner mod midten. Du en er dejlig parfumeret. Opret rose der er meget blomsterrig. Sund og hårdfør. Crocus Rose 100m, remonterende Tæt fyldte cremehvide blomster, i udspring er midten af blomsten let abrikosfarvet. Dejlig let du. Væksten er let overhængende, en meget graciøs og smuk rose. Crown Princess Margeretha 150cm, remonterende Blomsterne er fersken gule og tæt fyldte. Den har en hovedblomstring i juli, og kommer igen med flere blomster hele sommeren igennem. Dejlig du. Kan både bruges som busk og klatrerose. Bindes den op bliver den 2m. Pegasus 100cm, remonterende Fine små blomster, der minder om kamelia blomster. Du en er stærk og krydret. Elegant overhængende vækst. Lady Emma Hamilton 100cm, remonterende Store ren orange blomster, der er meget fyldte og kopformet. Du en er kra ig og frugtag g. Smuk rose, der giver farve l bedet eller i krukkerne. Pat Aus n 100cm, remonterende Store farverige blomster, farven er kobberorange med lidt lysere ydreside. Kra ig parfumeret du. 76 Katalog_Zusammenbau2.indd :07:39 Uhr

77 Gertrude Jekyll cm, remonterende Lys pink blomster, der er lidt flade i formen. Roserne har en dejlig kra ig du. Væksten er opret, og blomsterne sidder som i 2 etager på rosen, det gør den velegnet i krukker og i kanten af et bed. Eglantyne 90cm, remonterende En af de lavere rosa farvede engelske roser. Smukke tæt fyldte blomster, de bøjer lidt bagud når de er helt udsprunget. Kra ig du Geoff Hamilton cm, remonterende Blomsterne er kopformede og tæt fyldte som pæoner. Smuk ren rosa farve med lidt lysere kanter. Den har en dejlig du af æbler. Meget sundt mørkegrønt løv. En god og sund rose. Falstaff 100cm Fyldte bordeauxrøde roser, du en er stærk parfumeret. Fin rose der giver dybde i et farverigt bed. William Shakespeare cm, remonterende Blomsterne er mørke bordeauxrøde og tæt fyldte. De har en stærk du. Opret vækst. Giver en smuk dyb farve i bedet, mellem andre mere klare rosa farver. Sophys Rose 100cm, remonterende Store hindbærrøde blomster, formen er lidt flad og tæt fyldt. God kra ig du. Flot i krukker eller platet i grupper. Benjamin Bri en 110cm, remonterende Smukke farverige blomster, der er pink med orangetoner, ydersiden af blomsten er sølvfarvet. Kra ig frugtag g du. The Dark Lady 90cm, remonterende Mørkpurpur farvede blomster, der er tæt fyldte og pæonformede. De yderste kronblade bøjer let bagud, når rosen er helt udsprunget. Brother Cadfael 100cm, remonterende Store lys pink blomster med kra ig du. Rig g flot i buke er, hvor den har lang holdbarhed. 77 Katalog_Zusammenbau2.indd :07:49 Uhr

78 ROSENBED ROSER OG LAVENDLER De passer så godt sammen. Hvis rosenbedet er blevet for lyserødt bløder lavendlerne det op og i det gule og orange bed understreger de farven på de smukke roser. Og så du er den fantas sk sammen med roserne PLANTEAFSTAND Bedet her er 5 x 5m og der er brugt 35 roser ialt og 35 lavendler. De engelske roser skal plantes med 80cm afstand Buketroser og bunddækkeroserne skal plantes med 50cm afstand og der er 40 cm mellem lavendlerne. I et bed på 3 x 3m skal der ialt være 13 roser og 13 lavendler. 5 engelske roser, 5 buketroser og 3 bunddækkende roser Med den re e planteafstand lukker planterne hur gt for ukrudtet og bedet bliver mere harmonisk og tæt Geoff Hamilton 13stk Engelsk rose med store tæ yldte roser., som du er dejligt. Den bliver cm høj og giver højde og volume l bedet. 3. Schneeflocke 9stk Tæt og kompakt bunddækkende rose med små hvide blomster, der sidder tæt over hele rosen. Den hvide farve spiller godt sammen med de rosa og pnk roser, og giver ro på bedet. 2. Leonardo da Vinci 13stk Buketrose med pinkrosa bomster, Blomsterne er tæ yldte og sidder i tæ e buke er over hele planten. den bliver 50-70cm høj og giver en god bund l de høje engelske roser 4. Lavendel Hidcote Blue 35stk En dejlig mørk farve mellem alt det lyse. Flot i kanten af bedet hvor den rig g kan ses. ROSER I KRUKKER Roserne er utrolig smukke i krukker. Grene er tæ e og krukken kommer hur gt l at se frodig ud. Sam dig blomstrer de fleste roser hele sommeren igennem og l langt ud på e eråret. Sæt krukken ved indgangen, ved terrassen eller hvor som helst i haven. 78 Katalog_Zusammenbau2.indd :08:00 Uhr

79 BUSK OG PARKROSER Store buske, der giver volumen l haven, de kan bruges som blomstrende buske i grupper eller som fritstående busk med imponerende blomstring. Mange af buskroserne blomstrer det meste af sommeren og langt ud på e eråret. Mange af buskroserne er gode l naturgrunde, da de er forædlede og ikke sæ er rodskud som alm. hybenrose. De er alle utrolig hårdføre og sunde, både overfor sygdomme og blæst. De fleste buskroser får den bedste blomstring i fuld sol. Aïcha 2m, remonterende Halvfyldte store gule blomster med mørk gul midte. Spidse knopper, der er meget dekora ve l de store blomster. Høj og bred vækst, meget sund og hårdfør. God du Buff Beauty 1,2m, remonterende Små gyldne abrikosfarvede blomster, der sidder sammen i store toppe. Væksten er opret med let overhængende grene. Stærk du. Rush 1,5m, remonterende Små enkelte roser samlet i store toppe. Knopperne er lysende røde og springer ud med rosa blomster og hvid midte. En fantas sk blomstring, der varer hele sommeren igennem og l langt ud på e eråret. Smuk buskrose, som er hårdfør og sund. Mozart 1,5m, remonterende Små roser samlet i store toppe. Blomsterne er enkelte og pink med hvidt øje. Smuk busk med en overvældende blomstring. Heavenly Pink 1,80m, remonterende Buskrose med små halvfyldte pink blomster, der sidder i store klaser. Den blomstrer hele sommeren igennem. Let du. Hårdfør og sund Thérèse Bugnet 1,5m, remonterende Store tæt fyldte pink blomster, der du er dejligt. Grenene har en smuk rød farve, der rig gt kommer frem e er løvfald. Rosen er forædlet af den canadiske forædler George Bugnet, den er meget hårdfør og sund. Ghislaine de Feligonde 1,5m, remonterende Små fyldte roser i store toppe. Farven spiller fra abrikosgul l sartrosa. Som en ekstra charme kan farven ændre sig e er vejret og blive mere rosa. Knopperne er orangegule og sidder tæt i store toppe. Som klatrerose bliver den 2,5m høj, hvis den bindes op. 79 Katalog_Zusammenbau2.indd :08:12 Uhr

80 Hansaland 1,5m, remonterende Buskrose med hybenrose gener. Roserne er knald røde og fyldte. God let du af vildrose. Sund og hårdfør rose. Hansa 2m, remonterende Hybenrose med store fyldte karminrøde blomster. Den sæ er ingen eller kun få rodskud. Kra ig du. I e eråret får den store fin hyben. Stanwell Perpetual 1,5 m, remonterende Rose med le e overhængende grene, den får lysrosa tæt fyldte blomster i juni juli og holder så en pause og kommer igen med blomster ind l frosten. Sund og hårdfør. Cornelia 1,5m. remonterende Roserne er små og sidder i tæ e toppe, Fantas sk farvespil mellem rosaabrikos blomster, koralrøde knopper og mørke stængler sammen med det smukke blanke løv. Dejlig du af moskus. Waterloo 1,5m, remonterende Buskrose med små hvide blomster i meget store klaser. Middelstærk du. Blomstringen starter i juni og fortsæ er langt ud på vinteren. Står fint uden stø e. En frodig rose med smukt skinnende løv. Hårdfør og sund. Nevada 1,5 2m, remonterende Store enkelte hvide blomster med gul midte. E er hovedblomstringen midt på sommeren, kommer der lidt roser senere på sæsonen. Louis Bugnet cm, remonterende Canadisk buskrose, med røde knopper, der springer ud i hvide blomster med enkelte røde striber. Den har hybenrose gener, men laver ingen rodskud. Rosen er forædlet af den canadiske forædler George Bugnet, den er meget hårdfør og sund. Blanc double de Coubert 1,5m, remonterende Store rent hvide blomster, den ligner en alm. hvid hybenrose, men den sæ er ikke rodskud. Smukke rynkede blade. Opret bred vækst. 80 Katalog_Zusammenbau2.indd :08:23 Uhr

81 HISTORISKE De historiske roser er o e sommerblomstrende, de har en imponerende blomstring midt på sommeren, hvor farver og du e er overvældende. Senere på e eråret sæ er flere af roserne smukke hyben. Enkelte er remonterende, der e er hver blomstring holder en pause og kommer så igen med de smukke roser. Der er flere historiske roser, som kan blomstre fint i både sol og halvskygge. REMONTERENDE: Roser der blomstrer hele sommeren igennem og l langt ud på e eråret. SOMMERBLOMSTRENDE: Rosen blomstrer omkring juni juli med en overdådig blomstring, hvor du og farve virkelig gør indtryk. Enkelte får i e eråret smukke hyben. Alberic Barberic 3 4 m, sommerblomstrende Knopperne er gule og spidse, blomsterne er lysgule, men blegner hur gt l cremegul. Stærk frugtag g du. Der kan komme enkelte roser senere på sommeren. Meget kra ig vækst, smuk i bue eller op af muren. helenae Hybrida 2,5m, sommerblomstrende Små honninggule enkelte blomster, der midt på sommeren kommer med en overvældende blomstring. I e eråret får den små glinsende orangerøde hyben. Plantes den ved espalier eller et højt træ, kan de blive 4 7 m høj. Dronningen af Danmark 1,5m, sommerblomstrende Store tæt fyldte roser med kra ig du. Formen er gammeldags 4delt og meget smuk. Væksten er opret, med let buede grene. Bladene er blåduggede og meget smukke. Tåler en del skygge. Félicité Pamen er 1,2m, sommerblomstrende Sartrosa blomster, der er tæ yldte og har en kra ig parfumeret du. Når roserne er helt udsprunget kommer der et lille grønt øje frem. Smuk og elegant vækst. Maidens Blush 1,8m, sommerblomstrende Høj smuk busk, der midt på sommeren får smukke lysrosa blomster. Roserne er tæ yldte og står fint l det gråduggede løv. En busk kan give volumen l haven. Blomsterne har en dejlig du. Comte de Chambord cm, remonterende Store mørkrosa fyldte blomster med kra ig du. Flot gammeldags rosenform. Den blomstrer fra juli og hele sommeren igennem. Rosa Mundi 1m, sommerblomstrende Roserne er karminrøde med rosa og hvide striber. De er halvfyldte med tydelig gul midte. Kra igt du ende. Salet 1 1,2m, remonterende Knopperne og de nye skud er dækket af en grønbrunt mosset lag. Blomsterne er mørkrosa og lysere i kanten. E er hovedblomstringen kommer der en spredt blomstring ind l e eråret. 81 Katalog_Zusammenbau2.indd :08:32 Uhr

82 Jacques Car er 1m, remonterende Smukke tæt fyldte roser, der har den karakteris ske gammeldags rosenform. Dejlig stærk du. E er hver blomstring holder rosen en pause og kommer så igen med blomsterne. Louise Odier 1,2m, remonterende Store flydte blomster med kra ig sødlig du. Farven er rosa med et svagt lilla skær. Blomstrer ind l frosten kommer. Nuits de young 1,5, sommerblomstrende Smukke mørke violetrøde blomster med et fløjlsag gt skær. Knopper og skud er dækket af mos, det giver rosen er særligt udseende. Smukt blågrønt løv. Rosa officinalis 1m, sommerblomstrende Store karminrosa blomster med gul midte. Meget blomsterrig og roserne har en god stærk du. Rosen bliver også kaldet Apotekerrosen og har bl.a. været brugt l rosenvand. Zephirine Drohin 3m, remonterende Næsten tornløs klatrerose med ceriserøde blomster. E er hovedblomstringen kommer der en spredt blomstring ind l e eråret. Blomsterne har en dejlig let du. Tuscany Superb 1,5m, sommerblomstrende Roserne er mørk violetrøde. Blomsterne er fyldte, men den gule midte kommer frem, når rosen er helt sprunget ud. Rose de Resht cm, remonterende Små pompomlignende blomster i mørk ceriserød. Dejlig stærk du. E er hver blomstring holder rosen en pause og kommer så igen med blomsterne. 82 Henri Mar n 1m, sommerblomstrende Rose med mosag ge skud og knopper, blomsterne er karminrøde, fyldte og de har en fin du. Den blomstrer fra sidst i juni juli og kan komme med enkelte blomster senere på sommeren. Kan blive op l 2,5 m høj hvis den bindes op. plantes i sol - halvskygge. Hippolyte 1m, sommerblomstrende Store mørk purpurviole e blomster. Smuk elegant vækst med let overhængende grene, hvor blomsterne s kker op over. Lyse læderag ge blade. Katalog_Zusammenbau2.indd :08:45 Uhr

83 SUR BUND - STORE GLÆDER Alene navnet. Surbundsbed. Tænk at noget så livgivende skal have så surt et navn. Når man tænker på al den fantasi, der o e lægges i at finde et godt navn l f.eks. en ny rose, er det ubegribeligt, at et hjørne i haven, der kan give så megen glæde, skal slæbe rundt på så teknisk, tungt og trist et navn. Og kun de færreste aner, hvad det betyder. Ældre haveejere mener, at sur jord er tung jord, der jævnligt står under vand. Men det er ikke den surhed, der er på tale i surbundsbedet, og en forveksling kan få fatale følger for planterne i det. I surbundsbedet er surheden udtryk for koncentra onen af brin oner, som er vig g for, at rødderne kan optage vand og næring. Nogle planter, for eksempel løg og porrer, har brug for masser af brin oner, andre som rododendron, azalea, lyng og al surbundsbedets herlighed tåler kun få. Det kunne lyde, som om man skal være atomfysiker for at få glæde af et par rododendron, men det er heldigvis ikke rig gt. Man kan jo godt sørge for de re e forhold uden at forstå, hvorfor de er de re e, akkurat som man kan fylde benzin på en bil uden at kende den tekniske forskel på 92 og 95 oktan. I surbundsbedet gøres det nemmest ved at plante i spagnum. Bedst er grov, lys og dyr spagnum. Den grove foretrækkes, for den er der mest lu i, og surbundsplanter har som andre planter brug for lu l rødderne. Den lyse er mindre omsat forrådnet end den mørke, så den bevarer sin struktur og dermed lu indholdet længst. Den gode, lyse og grove spagnum findes kun i begrænset mængde i mosen, hvorfra spagnum udvindes, og bliver derfor dyrest. Der er meget mere af den mørke og fine spagnum, som derfor er billigere men som ikke er velegnet l så meget og da slet ikke l surbundsbedet. Rododendron er de vig gste planter i surbundsbedet, dem, de fleste vælger, fordi de blomstrer dligt og længe og o e med blomster i stærke farver, som spreder forårshumør langt væk. Specialisterne kan have rododendron i blomst i marts, i milde vintre sågar i januar med risiko for at frosten i mere almindelige vintre ødelægger blomsterne. I almindelige haver blomstrer rododendron sam dig med påskeliljer og tulipaner, og vælger man sene sorter, kan man have blomstrende rododendron hen omkring sankthans. E er blomstringen kommer de nye skud, som også er flo e. O e er de behårede på bladenes underside, som er synlig i den første d, mens bladene står opre e, hos nogle arter og sorter er hårene endog kobberfarvede. Et flot syn, som ikke andre buske præsterer. Nogle sorter har en kuglerund væks orm og bevarer den, hvis de ikke står trykket af andre planter eller i skygge. De kan stå som grønne skulpturer i haven, akkurat som klippede buksbom-kugler, bare større og fulde af blomster i et par uger. Mange vælger at supplerer rododendronerne med et par azalea, som firkantet sagt kan kaldes løvfældende rododendron. De er le e buske med store eller små blomster, o e i stærke farver. Uden for blomstrings den gør de ikke meget væsen af sig og har bedst af en lidt lbagetrukket plads i surbundsbedet. Eller i en krukke med en god jord som nævnt ovenfor så kan man tage krukken frem på terrassen i blomstrings den og sæ e planten diskret bag i haven bage er, mens krukken bruges l sommerblomster eller stauder. Lyng er fortrinligt l at dække jorden foran og mellem planterne i surbundsbedet, og hvis man er omhyggelig, når man vælger sorter, kan man have lyng i blomst hele året. Bedst er det dog at plante lyng i små grupper, tre-fire planter af hver sort er at foretrække frem for én plante af fem, seks eller sorter. Det giver det kønneste resultat. Et bed med lyng i afstemte farver og med et par azalea l at give lidt højde, er det godt alterna v l græsplænen, for eksempel i hjørner, hvor græsset ikke trives eller hvor som helst man får lyst. STORBLOMSTRENDE Med lidt omhu i plantevalget er der noget at se på i surbundsbedet det meste af året. Selv om vinteren. Rododendron ruller nemlig bladene sammen, når det bliver koldt, men sorterne ruller ikke lige meget. Så når man har lært sine planters vaner at kende, har man her et levende termometer. Det faste termometer uden for vinduet giver et tal for temperaturen rododendronerne giver oplevelsen. LØVFÆLDENDE YAKUSHIMANUM DVÆRG RHODODENDRON STAUDER TIL SURBUNDSBEDET 83 Katalog_Zusammenbau2.indd :08:46 Uhr

84 STORBLOMSTRENDE Rododendron plantes bedst enten i halvskygge eller med vekslende sol og skygge. Størrelsen er angivet e er 10 15år. Flere rododendron bliver højere med den, men de er meget langsomvoksende. Rødderne på Rhododendron ligger lige under jordoverfladen og har derfor let ved at tørre ud. Især i etableringsfasen er det vig gt at rødderne ikke tørrer ud, men også hvis det bliver en tør og varm sommer er det vig gt at rødderne får vand. Hachmann s Feuershein først i juni, 140cm Smukt farvespil mellem de ny udsprungne mørkerøde blomster, der senere blegner l ceriserød. Utrolig blomsterrig og meget hårdfør. Tåler fuld sol. Lissabon midt i maj, 90cm Knald røde knopper der folder sig ud med rosarøde blomster, der er lysere mod midten med mørkrosa tunge. Smukke mørkegrønne blade. I foråret får den flo e kobberfarvede skud. Nova Zembla først i juni, 180cm Store åbne blomster, der sidder i store klaser. Blomsterne er hindbærrøde blomster med stor tunge. Kra ig opret vækst, en populær rød rhododendron. Junifeuer først i juni, 130cm Store åbne lysende orangerøde blomster med gul tunge. Fra midten af blomsten stråler hvide striber ud. Meget smuk og farverig blomst. De nye skud er rødlige, senere bliver bladene mørkegrønne. Germania midt i maj, 150cm Store toppe med mørkpink blomster, som er lidt lysere mod midten. Svag gulbrun tunge. Store lange lysgrønne blade. Blutopia midt i maj, 160cm Store åbne lilla blomster med orange tunge i midten. Nye grene er rødbrune. Bladene er blanke mørkegrønne. Meget hårdfør Purple Splendour sidst i maj, 200cm Tæ e toppe af dyb viole e blomster med sort tunge. Skålformede blomster med let krøllet kant. God sammen med lysere rhododendron. Old Port sidst i maj, 200cm Dyb rødviole e blomster, meget mørke blomster. Bladene er lange og blanke. Plantes den i let skygge holdes den mørke farve. 84 Katalog_Zusammenbau2.indd :08:59 Uhr

85 Gomer Waterer først i juni, 160cm Blomsterne er store lyslilla blomster og hvidlige mod midten. Tungen er gulbrun. En rig g smuk hvidlig rododendron der blomstrer sent og passer godt i forgrunden l de høje lilla rododendron. Hårdfør Scin lla on midt i maj, 180cm Store rosa blomster med rødbrune tunger. Blomsterne er samlet i store toppe. Væksten er tæt og kompakt, den ligner næsten en kugle. Bladene er mørke blågrønne. Brasilia midt i maj, 100cm Blomsterne har smukke farvetoner, de går fra rosa kanter mod orange og l gule tunge. Smukke blade og tæt vækst. Hachmanns Charmant sidst i maj, 130cm Hvide blomster med rosapink kanter og knaldrød tunge. Sammen med de pink knopper giver det en fantas sk farvepale e. Blomsterrig og hårdfør sort. Gartendirektor Glocker først i maj, 90cm Smukke klokkelignende blomster i mørkrosa, bladene er ovale og mørkegrønne, i e eråret og hele vinteren står den med smukke røde knopper. Hårdfør Brigi e sidst i maj, 110cm Sartrosa blomster med mørkere kanter. I midten er der en limegrøn tunge med mørke ple er. Bladene er skinnende mørkegrønt. hårdfør Furnivals Daughter midt i maj, 130cm Store lysrosa blomster med stor bordeauxfarvet tunge. Blomsterne er meget åbne og lyser flot op. Bred vækst. Bør dækkes for vintersolen de første år. Jackwill først i maj, 60cm Små klokkeformede blomster, der sidder i løse blomsterstande. Knopperne er rosarøde og blomsten er sartrosa, næsten hvidlig i midten. Meget elegant plante. Katalog_Zusammenbau2.indd :09:11 Uhr

86 Progrés først i maj, 130cm Knopperne er gammelrosa og de springer ud i en lys lillarosa blomst med bordeaux tunge. En smuk dlig sort. Hårdfør. Onkel Dines først I juni, 200cm Store rosa blomster der er lysere mod midten, gul tunge. Skøn du når solen er fremme. Væksten er tæt med smukke mørkegrønne blade. Den kan tåle at stå i fuld sol. Meget hårdfør plante. En smuk rhododendron som baggrund l lavere sorter. Den kan også stå frit, hvor den virkelig vil kommet l sin ret. Blue Peter sidst i maj, 90cm Lavendelblå blomster med lillasort tunge i midten. Bred vækst og vokser forholdsvis hur gt. Hårdfør. Roseum Elegans først i juni, 200cm Store tæ e toppe med lillarosa blomster. Tungen er svag brungul. Høj og kra ig vækst, en af de store flo e rhododendron der kan stå frit eller mellem lavere sorter. Lees Dark Purple først i juni, 160cm Mørke rødviole e blomster med lille orange tunge. Tæt og opret vækst med store mørkegrønne blade Grandiflora sidst i maj, 2,5m En af de store rhododendron med de kendte lilla blomster. Den bliver med den høj og bred. Kan plantes som baggrund i surbundsbedet eller som fritstående under højere træer. Hårdfør Humboldt sidst i maj, 150cm Knopperne er rødviole e og springer ud med fine lyslilla blomster med rødbrun tunge. Mørkegrønne blanke blade. Du hecke maj, 2m Rosafarvede knopper der springer ud med hvide blomster og æblegrøn tunge. Den har en god og stærk du. Kra ig voksende bred plante. Sund og hårdfør og velegnet l hæk 86 Katalog_Zusammenbau2.indd :09:21 Uhr

87 Schneebucke først i juni, 140cm Store hvide blomster, der lige når de springer ud er sart lilla. Tungen er mørk rødlilla. Bladene er lyse og giver e erhånden en fin tæt vækst. Kan plantes i fuld sol. Schneespiegel midt i maj, 130cm Store hvide klokkeformede blomster væksten er tæt og kompakt, formen på busken er næsten helt rund. Gartendirektor Rieger først i maj, 160cm Store cremehvide klokkeformede blomster, der sidder i en løs let hængende blomsterstand. Bladene er skinnende mørkegrønne. Væksten er en let flad kugle. Madame Masson sidst i maj, 170cm Åbne renthvide blomster med gylden tunge, de sidder i store klaser og det yderste af blomsten krøller lidt. Kra ig opret vækst. God l bagrunden af et bed. Hårdfør. Jacksonii først i maj, 150cm Hvidrosa blomster med svag gul tunge. E erhånden blegner blomsterne l rent hvid. Bladene er mørkegrønne og væksten er tæt og kompakt. Cunningshams White først i maj, 160cm Store sartrosa knopper der springer ud med hvide blomster. Grøngul tunge med brune ple er. En populær hvid rododendron, der også kan bruges som hæk. Kan plantes i fuld sol. Belkanto midt i maj, 110cm Guldgule blomster med mørkere kant, limegrøn tunge i midten af blomsten. En af de bedste orangegule rododendron. Goldkrone først i maj, 80cm Små lysgule runde blomster, farven er ren og kun med få mørkere ple er. Mørkegrønne ovale blade. Sund og hårdfør. Horizon Monarch midt i maj, 110cm Store klaser med lysgule blomster med pink kant. I midten af blomsten er en citrongul tunge. En kra ig voksende opret plante. 87 Katalog_Zusammenbau2.indd :09:33 Uhr

88 LØVFÆLDENDE Irene Koster først i juni, 160cm Lange spidse orangerosa knopper der springer ud med lysrosa blomster. Blomsterne har gul tunge. Bladene er lysgrønne, opret og åbenvækst. Persil sidst i maj, 150cm Store mælkehvide blomster med kra ig citrongul tunge, utrolig elegant blomst. Løs åben vækst med friske grønne blade. Rhododendron luteum midt i maj, 160cm Små lysende gule blomster i tæ e stande, de blomstrer sam dig med bladene springer ud. Dejlig stærk du. Opret og åben vækst. Gibraltar først i juni, 160cm Store lysende orange blomster med et gyldent skær. Blomsterne krøller let i kanten. Meget hårdfør sort. Feuerwerk først i juni, 150cm Flammende rødorange blomster med et strejf af gule tunger. Fantas sk farvespil og blomsterne du er svagt. Opret vækst, hårdfør. Berry Rose midt i maj, 150cm Store rosa blomster med lysende orangegul tunge. Blomsterne sidder i store runde stande. Bladene giver også farve l planten, de går fra brunrøde i udspring l lys grønne i sommeren og slu er af med smukke høs arver. Hårdfør. Homebruch sidst i maj, 150cm Små halvfyldte blomster, der sidder sammen i tæ e kuglerunde blomsterstande. Blomsterne er ceriserøde. Meget særpræget og smuk azalea. Hårdfør. Satan midt i maj, 100cm Store lysende røde blomster, meget kra ig farve. der giver god kontrast mellem andre le e farver i surbundsbedet. Lyst grønt løv. 88 Katalog_Zusammenbau2.indd :09:45 Uhr

89 YAKUSHIMANUM Sneezy sidst i maj, 110cm Lysende pinkrøde blomster med sortrød tunge. Meget farverig sort, den holder farven bedst, hvis den står i let skygge for den stærke middagssol. Polaris sidst i maj, 90cm Store tætsiddende blomster. Blomsterne er mørkpink i kanterne og mod midten bliver de sartrosa - hvidlige. Sammen med den gule tunge giver det er meget smukt farvespil. Kalinka midt i maj, 90cm Store lys pinkrosa blomster med mørkere kanter, tungen er grøngul med mørkeple er. Knopperne er lysende pink og meget dekora ve. Dreamland midt i maj, 50cm Smukke lyserøde knopper der springer ud med sartrosa blomster. Mod midten er de lysere, næsten hvide. Lav sort, der er meget hårdfør. Percy Wiseman midt i maj, 100cm Smukke pink knopper, som udvikler sig l sart lakserosa blomster med gule tunger. Blomsterne er store, åbne og sidder mange sammen. Fint mørkegrønt løv. Fatas ca midt i maj, 100cm Blomstrer med rosarøde blomster, der sidder i store klaser. Blomsterne er stærkt farvede i kanten og næsten hvide i midten, senere går blomsten over i ren rosa. Tæt vækst. Tåler fuld og er meget hårdfør. Astrid sidst i maj, 110cm En af de bedste mørkerøde sorter. Den holder farven selvom den står i fuld sol. Store tæ e klaser med lysende mørkerøde blomster. Morgenrot midt i maj, 110cm Blomsterne er mindre end hos andre rhododendron, men den er l gengæld utrolig blomsterrig. Knopperne er knaldrøde og blomsten er lysende pinkrød. Farven holder sig bedst, hvis den plantes i let halvskygge. 89 Katalog_Zusammenbau2.indd :09:56 Uhr

90 Golden Torch sidst i maj, 80cm Ferskenfarvede knopper der udvikler sig l varmt gule blomster med mørkegule tunge. Blomsterne sidder i tæ e klaser. Kompakt og tæt vækst. Babe e sidst i maj, 110cm Store trag ormede blomster i sartgul med mørkere midte. Tungen er orangerød og giver dybde i blomsten. Smukke blanke blade. Porzellan midt i maj, 70cm Store sartrosa knopper og blomsterne er rent hvide med limegrøn tunge, meget elegant blomst. Meget hårdfør. YAK ERNE Yakushimanum rhododendron kommer fra den sydjapanske ø Yakushima, hvor den gror vildt i m højde. Her står den på bjergskråningerne, ubesky et for solen og for den hårde blæst. Planten er perfekt lpasset forholdene på bjergsiden. Væksten er lav, kompakt og kugleformet og på bladene er et hvidfiltrede vokslag, der besky er mod den bagende sol. Yakushimanum rhododndon er utrolig smukke. Blomsterne lyser op med stærke farver i det dlige forår Det er netop hårdførheden og de smukke blomster, som har fanget forædlernes interesse. Det har betydet at vi idag har hel utrolig mange forskellige sorter af yakushimanum rhododendron. Heldigvis, for de er nemlig også rigitg gode i det danske klima, hvor vi både har en stærk forårssol og hård blæst. Edelweiss sidst i maj, 75cm Lille lav hvidblomstrende rhododendron. Knopperne er sartrosa og meget dekora ve mellem de hvide blomster. Bladene er lange mørkegrønne, de nye skud er især tæt hvid filtrede. Schneekrone sidst i maj, 90cm Blomsterne er store og sidder tæt sammen i store klaser. Farven er rent hvid, med gylden tunge. Bladene er store mørkegrønne. Meget blomsterrig og hårdfør sort. Koishio Wada sidst i maj, 70cm En klon af den oprindelig yakushimanum. Navnet kommer fra den japanske ø hvor den blev fundet. Den har den oprindelige kompakte og faste form. I udspring er den rosa, senere blegner den l hvid. 90 Katalog_Zusammenbau2.indd :10:14 Uhr

91 RHODODENDRONBED Rhododendron Rhododendron Azalea Japansk løn Rhododendron Lyng As lbe Anemoner Kermasina Kermasina Bjergthe Hønsebær Rhododendron har en overdådig blomstring dlig i foråret og frem l begyndelsen af sommeren, dere er står de grønne. Det er her stauderne er gode. De blomstrer lidt senere og flere af dem har blomster l langt ud på e eråret. Bygges bedet rig gt op, så der er en god blanding af rhododendron og stuader, kan man altså have blomster og farver fra det dlige forår og ind l frosten sæ er ind. Rhododendron og surbundsplanter skal plantes i en speciel surbundsjord, hvor der ikke er lsat kalk. Rødderne på Rhododendron ligger lige under jord overfladen og kan let svides af almindelig havegødning. Brug derfor en god lang dsvirkende gødning, hvor næringsstofferne langsomt frigives l rødderne Rhodo. Onkel Dines 1stk 2. Rhodo. Humboldt 1stk 3. Rhodo. Golden Torch 3stk 4. Azalea Irene Koster 1stk 5. Azalea Kermasina 8stk 6. Japansk ahorn 1stk 7. Hønsebær 8stk 8. Anemone Honorine Jobert 8stk 9. As lbe 9stk 10. Bjergthe 10stk 11. Ty ebær 5stk 12. Lyng 15stk 91 Katalog_Zusammenbau2.indd :10:38 Uhr

92 DVÆRG RHODODENDRON Kermasina sidst i maj, 50cm Lille tæt plante med en overvældende blomstring. Farven er lysende ceriserød og blomsterne sidder tæt over hele planten. Meget farverig plante, der især er smuk i større grupper. Den findes også med hvide og rosa blomster. Løvfældende. Der findes sorterne Kermasina, Kermasina Alba og Kermasina Rosa Canzone a først i juni, 30cm Fin lav plante med lysende pink blomster, kanterne er frynsede. Små halvstedsegrønne blade, væksten er flad og udbredt. Rhododendron nakaharai Wombat midt i maj, 20cm Lille lav krybende plante, der bliver dobbelt så bred som den er høj. Blomsterne er lysende rosa med mørkere yderside. P.J. Mezi først i april, 80cm Tidlige små lyslilla blomster. Bladene er stedsegrønne og om vinteren bliver de fine rødbrune. Flot opret vækst Rosine a først i juni, 60cm Lysende rosa blomster, der er tæt fyldte og kan minde om små roser. Mørkegrønne blade der er stedsegrønne. Blue Tit sidst i april, 50cm Små blomster over alt på planten, blomsterne er lys lavendelblå. Små stedsegrønne blade, væksten er tæt og opret. Ramapo først i maj, 70cm Små lyslilla blomster, der sidder tæt hen over planten. Smukke blågrønne blade der har en den dejlig kra ig du. Hårdfør. Rose Bud først i juni, 60cm Små tæt fyldte blomster, knopperne ligner små rosenknopper, der er klar l at springe ud. Stedsegrønne fine blade. Plantes et sted, hvor den kan ses. 92 Katalog_Zusammenbau2.indd :10:53 Uhr

93 prunifolium først i august, 120cm Meget sent blomstrende, den har fine lakserosa blomster, som er mere orange mod midten. Stærkt du ende. Fin rhododendron l at give farve senere på sæsonen. Diamant - azalea sidst i maj, 30cm Små blomster der sidder i tæ e klaser og giver et væld af farve. Lav tæt vækst, der kan blive temmelig brede. En hårdfør plante der er let at forme, evt. l en jævn flade eller en lille kugle. Azurwolke midt i maj, 80cm Smukke små blålilla blomster der sidder i tæ e klaser over hele planten. Stedsegrønne aflange du ende blade. Meget dekora v blomst. Hårdfør. Scarlet Wonder først i maj, 70cm En dlig rhododendron der springer ud som en af de første med lysende røde blomster. I e erår og vinter har den sammen med de stedsegrønne blade, rødbrune knopper. Grønlandsk post Groenlandicum Compactum sidst i maj, 40cm Små cremehvide blomster i kuglerunde blomsterstande. Smalle stedsegrønne blade, der er stærkt du ende. Flot sammen med lyng eller andre lave rhododendron. Schneeperle midt i maj, 35cm Store mælkehvide fyldte blomster. Bladene er stedsegrønne og har en flot mørkegrøn farve. Lav kompakt vækst. Meget hårdfør Panda først i juni, 20cm Store snehvide blomster, der sidder tæt hen over planten. Lysgrønt skinnende løv. Væksten er lav og krybende, flot forrest i bedet eller sammen med lyng. Dora Amateis først i maj, 60cm Store rent hvide blomster med stedsegrønne blade. Planten er tæt og kugleformet. Fin plante l forgrunden af bedet. Princess Anne først i maj, 25cm Lille lav og bred stedsegrøn rhododendron, den har fine lysegule blomster, der sidder sammen i små buke er. De nye skud er fine kobberfarvede. 93 Katalog_Zusammenbau2.indd :11:09 Uhr

94 SURBUNDSPLANTER Bjergthe Gaultheria procumbens juli aug, 10 20cm Blanke stedsegrønne blade, der i vinterperioden bliver rødgrønne. Den får små hvide blomster og i e eråret får den store røde bær. God bunddække plante. 7 9 pr. m 2 Hasselurt Asarum europaeus maj juni, 5 20cm Bladene er glinsende mørkegrønne, og nyreformede. Meget smuk under store træer eller i surbundsbedet. Blomsterne er brunrøde og skjult under de grønne blade. Irsk klokkelyng Daboecia cantabrica juni okt, 40 50cm Lyng plante med små ceriserøde klokkeformede blomster. Den blomstrer fra midt i juni og ind l e erårslyngen tager over. Vinterdækkes. Rosmarinlyng Andromeda pol. Compacta maj juni, 5 10cm Lille kompakt planteder blomstrer på samme d som mange rhododendron. Blomsterne er rosafarve og sidder tæt hen over planten. Lange smalle blade der ligner rosmarin blade. Vinterglans Pachysandra Green Carpet maj, 20 40cm Blanke stedsegrønne blade. Bladene er smukkest, hvis den plantes i skygge. I foråret blomstrer den med hvide blomster i små toppe. God l bunddække. 9 pr. m 2 Bregner Mange bregner egner sig l surbundsbedet, de giver en let frodig bund mellem de tunge stedsegrønne blade. 94 Hosta 30 90cm Hosta er gode i surbundsbedet, de dækker hur gt jorden. Plante evt. forårsløg sammen med hosta, de når at blomstre inden hosta kommer frem med de store blade. Der findes et væld af sorter, med forskellige bladformer og farver. Bronzeblad Rodgersia aesculifolia juli aug, cm Store lysgrønne blade med bronzefarvede kanter. Bladene minder om store kastanjeblade. De hvide blomster sidder i store opre e toppe. Meget dekora v plante, der giver fylde l bedet. Katalog_Zusammenbau2.indd :11:24 Uhr

95 Storfrugtet tranebær Vaccinium mac. Bergman juni aug, 30 40cm Lille stedsegrøn plante med fine blomster, der ligner en lille turban. I e eråret får den store mørkerøde bær. Kan bruges som bunddække. Storfrugtet tranebær Vaccinium mac Stevens juni aug, 30 40cm Stedsegrøn plante med små fine blomster. Tranebærrene er store, røde og let syrlige. Linnæa Linnea borealis juli aug, 5 10cm Lille fin tæppedannende plante med små lys lilla blomster. Den skal plantes i ren sphagnum. Smuk i forgrunden og mellem lave rhododendron og store sten. Alm. blåbær Vaccinium myr llus maj, 30 40cm Lille bunddækkende plante, der i foråret får fine hvide blomster. I e eråret kommer de små velkendte blåbær. Bærrene er mørkeblå og duggede. Meget velsmagende. Revling Empetrum nigrum Zitronella april maj, 10cm Lille kompakt plante med citrongult løv. I e eråret får den bronzetrødt høs arver, der holder hele vinteren igennem. Revling Empetrum nigrum Irland april maj, 10cm Lille krybende stedsegrønplante der i sommeren står med lysende grønne blade og i e eråret får den små sortebær som er spiselige. Storfrugtet ty ebær Vaccinium vi s-idaea Koralle juni, 30cm Tuedannende bunddække, små rosahvide blomster. Placeres på en solrig plads i surbundsbedet, gerne som kantplante i små grupper. 7 9 planter pr. m 2. Lyng Erica / Calluna februar marts/august september, 20 50cm Der findes et væld af forskellige lyng sorter. Forårslyng blomstrer fra sidst på vinteren og ind i foråret. E erårslyng blomstrer fra sensommeren og ud på e eråret. Der findes forskellige farver og blomsterformer, også bladfarverne er forskellige. Der findes lysende gyldne løvfarver l dyb mørkegrønne over i støvede sølvgrå farver. De giver et smukt farvespil i surbundsbedet. 95 Katalog_Zusammenbau2.indd :11:31 Uhr

96 Magnolie Alle magnolia kan gro i surbundsbedet. Både de høje alm. med tulipanformede blomster og de små stjerne magnolia. Liljekonvalbusk Clethra alnifolia skygge, aug sep, 1-2m Lille tæt busk med hvide opre e blomsterklaser. De enkelte blomster er små og du er dejligt. Smuk sammen med rhododendron og azalea, da de har en let vækst og blomstrer senere på sæsonen. Pieris Pieris japonica april maj, cm Små stedsegrønne planter med smukke blade. Der findes flere sorter, også enkelte, der bliver op l 2m høje. De små sorter har et fantas sk sil i bladene, både i foråret og i e eråret. Kan også plantes i krukker. Pagodebusk Enkianthus campanulatus maj, 2-3m Meget dekora v grensætning, hvor grenene sidder i etager. I foråret får den fine små klokkelignende blomster i rosahvide med et strejf af orange. Smukke lysende høs arver. Rød japansk Dværgahorn Acer palm. Garnet 1 1,5m Mørkerøde fligede blade, lange hængende mørke grene. Høs arverne er lysende røde. Plantes lyst, med let skygge midt på dagen. Den giver fin farve l surbundsbedet, men skal plantes i alm. muldjord. Troldel Forthergilla major cm Lille tæt busk med små hvide blomster i tæ e toppe. Blomsterne har en dejlig honningag g du. I e eråret får den smukke glødende orangegule høs arver. Porse Myrica gale april maj, cm Lille åben plante med du ende gråliggrønne blade. Den vokser vild i hedemoser, hvor jorden er fug g og passer derfor fint ind i surbundsbedet. Blomsterne kommer frem før bladene springer ud. Korea kornel Cornus kousa juni, 3 4m Bred udbredt busk med smuk grensætning. Blomsterne sidder som en lille kugle i midten af 4 store hvide blade. Meget blomsterrig. Der findes forskellige sorter både med rosa og hvide blomster. 96 Katalog_Zusammenbau2.indd :11:45 Uhr

97 Perlebusk Exochora The Bride maj, 1,5m Små hvide blomster, der ligger som sne hen over planten. Knopperne ligner perler på en snor og sidder tæt på de lange grene. Meget blomsterrig plante. Have-hortensia Hydrangea juli sep, 1 1,5m Store blomsterskærme, med mange små blomster. Hortensia holder de rene farver bedre når de plantes i surbundsjord. Der findes mange forskellige sorter. Leuchotoë Leuchotoë catesbei Lovita juni juli, 25cm Lille fin plante med kopperfarvede skud og rødlige vinterfarver. I sommeren får den smukke hvide blomster. Giver farvespil i surbundsbedet. Kalmia Kalmia ang. Rubra juni, cm Lille stedsegrøn plante med smukke lillarosa blomster i kuglerunde standebladene er lysgrønne og lyser flot op mellem de lidt tungere rhododendron Kalmia Kalmia la folia juni, cm Blomsterne er store og sidder i tæ e stande, blomsterne er rosahvide. Meget smuk tæt plante. Bladene minder om rhododendron blade og er stedsegrønne. Skimmia Skimmia japonica maj, cm Stedsegrøn plante. I e eråret sæ er den røde knopper, der giver farve hele vinteren. I foråret springer de ud med rosahvide blomster. Meget dekora v plante hele vinteren igennem. As lbe juli - aug, cm Gode sensommer farver l surbundsbedet. Der findes flere sorter i rosa, hvide og røde nuancer. Plantes i en muldrig jord, der ikke er for tør. Trives i surbundsbedet. God l snit. Gudeblomst Dodecatheon meadia juni, 40cm Lille rødlilla blomst, der sidder på en lang opret stængel. Blomsterhovederne vender omvendt, de har vendt vrangen ud. Meget smuk og elegant blomst i surbundsbedet. 97 Katalog_Zusammenbau2.indd :12:01 Uhr

98 Kugleprimula Primula den culata april maj, 30cm Kuglerunde blomsterstande, der findes i blå, hvide og rosa. Blomsten er hævet over de lysgrønne blade. Plantes i alm. havejord eller i surbundsbedet. Hyacint primula Primula vialii juli aug, 40cm Blomsterstandende minder om perlehyacinter. Blomsterne er lillarosa og knopperne er knaldrøde. Blomsterstanden er hævet op over bladene. Fin særpræget plante, som liver op i surbundsbedet. Ensian Gen ana sin. Blauer Zwerg sep nov, 15cm Lille pudedannende plante med klar blå blomster. Den blomstrer i det sene e erår og er smuk i forrest i surbundsbedet eller krybende mellem sten. 7 9 pr. m 2 Rørblomst Penstemon barbatus maj sep, 40cm Opret staude med rørformede blomster. Blomsterne er i røde toner fra højrød l klar pinkrøde. Meget dekora v og blomsterrig. Valmuesøster Meconopsis betonicifolia juli aug, 50 80cm Store smukke enkelte, enten himmelblå eller snehvide blomster. Blomsten hæver sig op over bladene. Denfrø sår sig selv. Fin og elegant plante mellem rhododendron. Anemoner aug - okt, 50-80cm Anemonerne er gode i surbundsbedet. Høstanemonerne kommer op i sensommeren med deres smukke blomster. Forårsanemonerne kommer på samme d som rhododendron blomsterne. Der findes mange forskellige sorter, se staude beskrivelserne. 98 Stenfrø Lithodora diffusa juni aug, 20cm Lille bred tæppedannende plante. Små blå blomster, som sidder overalt på planten. Blomstringen kan forsæ e ind l frosten kommer. Rypelyng Dryas x suendermannii-hybrid maj juni, 10cm Lille fin plante med stor hvide blomster med gul midte. E er blomstringen kommer der dekora ve frøstande. God l bunddække i surbundsbedet. 7 9m 2 Katalog_Zusammenbau2.indd :12:17 Uhr

99 Prydjordbær Fragaria Lips ck maj nov, 15cm Små pink blomster med gul midte. Bladene er friskt grønne blade. God bunddække, som dækker jorden hur gt. 6 pr m 2 Treblad Trillium grandiflorum maj juni, 30cm Røde trekantede blomster, der sidder mellem det lysgrønne løv. Smuk plante, som lyser op mellem surbundsplanterne. Skovanemone Anemone nemorosa april maj, 10 15cm Den lille kendte skovanemone, som kommer frem i det dlige forår med små enkelte hvide blomster. Den dækker hur gt bunden og kan gro i skyggen af de store rhododendron. Bispehue Epimedium x rubrum maj juni, 20cm God bunddække plante, bladene er fine lysgrønne med rødbrune kanter, i foråret får den fine rødlilla blomster og i e eråret får den fantas sk smukke høs arver. Bispehue Epimedium x youngianum Niveum maj juni, 20cm Lille fin plante med lysegrønne blade, i foråret får den små fine hvide blomster. Meget dekora v plante, der er god l bunddække. I e eråret får den smukke e erårsfarver. Skumblomst Tiarella cordifolia maj juni, 20cm Tæppedannende bunddække, meget dekora ve løse blomsterstande med små hvide blomster. Bladene lysgrønne og o e er der en mørkere tegning i midten af bladet. Hønsebær Cornus canadensis juni, 20cm Lille krybende bunddækkeplante, med små grønhvide blomster først på sommeren, senere på sommeren kan der komme en spredt blomstring. Røde bær i e eråret. Står godt under de store rhododendron og i kanten af et bed. Plant 9 pr m 2. Parasolblad As lboides tabularis juli aug, cm Store skjoldformede blade på lange s ve stængler. Den får en smuk cremehvid blomst. De lysgrønne blade får en flot farve, hvid de ikke får for meget sol. Plantes i en fug ghedbevarende jord, et sted, hvor den kan brede sig. 99 Katalog_Zusammenbau2.indd :12:32 Uhr

100 STEDSEGRØNNE - LIDT KØNT TIL DEN MØRKE TID SMÅ STEDSEGRØNNE FLADE BREDE FORMER HØJE SLANKE FORMER STEDSEGRØNNE MED KARAKTER FORMKLIPNING Der bliver så bart i haverne, når bladene falder. Sådan må det være, men det behøver ikke være så slemt, som det er. Der findes en meget stor og meget varieret gruppe af planter, der snildt kunne re e op på det og lføre haverne lidt liv og lidt kønt at se på i den mørke d. Men sig navnet på denne gruppe planter de stedsegrønne og haveejernes mundvige vender nedad. Kirkegårdsplanter kalder de dem, og det er jo rig gt nok. Der står nogle af dem på landets kirkegårde, blandt andet fordi kirkegårdsgartnerne og forvalterne har fundet, at det var så trist i disse store haver uden de stedsegrønne. Men billedet er jo ikke mindre trist derhjemme i de levendes haver. Desuden kan man i dag sige kirkegårdsplante om snart sagt enhver haveplante, men det a older jo ikke haveejerne fra at plante hverken japanske løn, lyng eller buksbom. Tvær mod, de er lige populære på kirkegårde og i haver. Så argumentet er tyndt. For høj som lav med stor eller lille have gælder det jo om at få mest muligt for ejendomsska erne og terminsregningerne. Flest mulige oplevelser af det stykke jord, der ligger derude og kaldes have. I det par måneder af året, da Danmark ikke rig gt egner sig l menneskers ophold udendørs, er det såmænd bare at have noget kønt at kigge på fra den lune stue. Her kan de stedsegrønne noget, som mange andre planter ikke kan holde sig grønne om vinteren. Desuden finder vi blandt de stedsegrønne nogle plante-former, som ikke ses blandt løvfældende træer og buske, især de høje og slanke tujaer, de slanke cypresser og den almindelige ene, men også de vandret-voksende ene. De slanke er også gode i de små haver, fordi man med nogle få kan skabe et forløb, der leder øjet på vej i haven. Og man kan skabe dybde i en lille have. Det er sværere med de fleste af de løvfældende, fordi de bliver brede og kommer l at fylde for meget, før de har en højde, der giver den ønskede virkning. Foruden de stedsegrønne nåletræer og buske findes der er en gruppe stedsegrønne bladplanter blandt hvilke rododendronerne er de mest udbredte i haverne. Heldigvis ses de i næsten enhver have ellers ville det have været endnu mere trist. Men de gør det altså ikke alene. De stedsegrønne skal som så meget andet vælges med omhu, så man ikke får fat i dem, der bliver meget store, for eksempel blågranerne, med mindre man har plads l dem. De er meget vanskelige at beskære, så de bevarer en smuk, naturlig form. Men udvalget er stort, der er lavet et utal af sorter med forskellig vækstkra, form og farve, fordi de en gang var meget populære. Fuglene vil elske de stedsegrønne, hver og en. Når de løvfældende smider bladene og giver vinden frit sus, er der stadig læ at finde i de stedsegrønne. Og der er reddepladser, når den d kommer. Det er ikke usædvanligt, at to-tre par solsorte i den gode sags tjeneste finder sammen i en stor tuja. I al fordragelighed. 100 Katalog_Zusammenbau2.indd :12:36 Uhr

101 SMÅ STEDSEGRØNNE Lav taks Taxus media Farmen 1,5m Flad udbredt busk med skinnende mørkegrønne nåle. Den kan både bruges som stedsegrøn busk og som klippet hæk. Utrolig hårdfør overfor vind og saltlu. Gulnålet dværgtaks Taxus bac Summergold 1m Smukke gule nåle, der lyser op, også i vintermånederne. Overhængende vækst med små lys gule skudspidser. Dværg hønsebenstræ Thujopsis dol Nana 100cm Dværgform af høsebenstræet. Væksten er flad med flere opre e skud. Der er et smukt farvespil mellem de lysgrønne nåle og den sølvag ge underside. Hårdfør. Kuglethuja Thuja occ. Golden Globe 50 60cm Langsomvoksende stedsegrøn plante med gulgrønne nåle. Den er fin i krukker eller det lille bed. Skal plantes i læ. Kuglethuja Thuja occ. Danica 50 60cm Lav kugleformet plante, der kan bruges i krukker eller det lille bed. Nålene er skinnende lysegrønne. Langsomvoksende. Plantes i læ. Dværgfyr Pinus mugo var. Pumilio cm Lille tæt og kompakt busk, der er lige så hårdfør som alm. bjergfyr. Den er god l at holde formen, men kan begrænses yderligere i væksten ved at knække de nye skud halv af. Dværgfyr Pinus mugo Gnom cm Tæt og kompakt vækst, den har de samme egenskaber som Pumilio God hårdfør sort. Dværgfyr Pinus mugo Mops cm Tæt og kompakt vækst, næsten kuglerund. Hårdfør og robust plante. 101 Katalog_Zusammenbau2.indd :12:47 Uhr

102 Japansk solcypres Chamaecyparis obt. Nana Gracilis 1 1,5m Lille kompakt busk med tæ e krøllede nåle, den bliver også kaldet Grønkål på dansk. Nålene er meget mørkegrønne. Meget langsomvoksende. Cypres Chamaecyparis pisifera Boulevard 1 1,5m Let og fin plante, med smukke sølvgrå nåle. Kan plantes i krukke eller i sammen med farverige stauder. Plantes i læ. Trådcypres Chamaecyparis pisifera Filifera Nana 1 1,5m Lille tæt plante med lange overhængende grene, der ligner små tynde tråde. Giver god kontrast mellem farverige planter. Kan plantes i krukke. Blød ene Chamaecyparis pisifera Squarrosa 1,5 2m Tæt plante med le e bløde nåle. Let at beskære og er fin i dekora oner. Den skal plantes på en lun plads. Gulnålet trådcypres Chamaecyparis pisifera Sungold 60cm Lav tæt plante med trådformede grene. Nålene er frisk grønne med gule spidser. God kontrast plante mellem andre stedsegrønne planter. Opstammet fyr 30 50cm Lille tæt dværgform af forskellige fyr. Som opstammet kommer den kuglerundeform rig g l sin ret. De står godt i en krukke eller i et lille bed, hvor den markante form kommer l sin ret. Buskbenved Hedera helix Arborescens 50cm Stedsegrøn plante med skinnende mørkegrønne blade. Den får kuglerunde blomsterstande, både blade og blomster er gode i dekora oner. Broget benved Euonymus fortunei 30 80cm Smukke stedsegrønne buske med enten gulbrogede eller hvidbrogede blade. De er gode både som bunddække, espalier eller som lav busk. De findes også som opstammede, hvor de kan holdes klippede i en tæt kugle. Meget robuste og vindhårdføre planter. De passer godt sammen med f. eks nåletræer, roser eller farverige stauder. 102 Katalog_Zusammenbau2.indd :12:55 Uhr

103 Dværg kvalkved Viburnum davidii juni, cm Lav tæt busk med læderag ge blade. I forsommeren får den smukke rosa farvede blomster, der sidder i kuglerunde blomsterstande. God i et lille bed eller krukke. Plantes på en lun plads i læ. Mahonie Mahonia aquifolium Maqu april maj, 1m Lange skinnende blade, der i udspring har en smuk kobberrød farve. I forrået får den gule blomster og i e eråret kommer der dekora ve blåsorte bær. Kirsebærlaurbær Prunus laur. Etna 2m Stedsegrøn bladplante med store skinnende blade. I foråret får den flo e kobberfarvede skud. Kan bruges som hæk eller i gruppe beplantninger. Hebe Hebe 10 30cm Der findes et væld af hebe sorter. De egner sig godt i krukker eller i mindre bede. De står med fine grønne farver hele vinteren igennem. Ikke alle tåler frost, derfor er de gode i krukkerne, så kan de ski es ud l foråret. Kirsebærlaurbær Prunus laur. O o Luyken maj, 1m Bred busk med skinnende mørkegrønne blade. I foråret får den smukke hvide blomster, der du er dejligt. Kan bruges som bred hæk. Kirsebærlaurbær Prunus laur. Gajo maj, 50cm Lav og tæt busk med blanke aflange blade. I foråret får den smukke hvide blomster, der du er dejligt. Dværgmispel Cotoneaster Rami maj juni, 10 20cm Helt lav krybende plante, der får hvide blomster i foråret og røde bær i e eråret. Når den først får fat dækker den jorden hur gt. God l bunddække. Dværgmispel Cotoneaster Coral Beauty maj, 40 50cm Lav krybende plante med enkelte opre e skud. Den får hvide blomster i foråret og i e eråret får den smukke røde bær. God l bunddække. Osmanthus Osmanthus het Variegatus aug sep, 1 1,5m Lille tæt stedsegrøn busk med brogede blade. Bladenes form minder om kris orn. I e eråret får den små hvide blomster, der har en dejlig du. 103 Katalog_Zusammenbau2.indd :13:06 Uhr

104 Storbladet buksbom Buxus sem. Rotundifolia 1 2m Store glinsende mørkegrønne blade. Hårdfør plante, der kan tåle at stå som underbeplantning under større træer og mellem andre buske. Buksbom Buxus semp. Faulkner cm Lav bred vækst med mørkegrønne glinsende blade. Den kan klippes i facon eller bruges som lav hæk. Den mørkegrønne farve er smukkest i halvskygge. Lav hemlockgran Tsuga canadensis Jeddeloh 50 80cm Lille tæt stedsegrøn plante. Væksten er tæt og kompakt, den har en fordybning i midten og kan minde lidt om et springvand. Nålene har en støvet lysgrøn farve. Dværg kris orn Ilex crenata Convexa 1m Småbladet kris orn, bladene minder om buksbomblade. Tæt og kompakt vækst, der kan klippes i facon. Hårdfør og vindtolerant. Dværg ceder Cedrus deodare Feeling Blue cm Lav krybende busk med blågrå nåle. Grenene er fine og overhængende. Smuk sammen med lyng og andre stedsegrønne planter. Blå kris orn Ilex meserveae Blue Angle 2m Høj og bred kris orn med mørkegrønne glinsende blade. I e eråret får den smukke røde bær. Flot i dekora oner og kan tåle at blive klippet af. Broget kris orn Ilex aqu. Silver Queen 2 3m Stedsegrøn busk med smukke hvidbrogede skinnende blade. I e eråret får den fine røde bær. God i dekora oner og kan tåle at blive klippet af. Aucuba Aucuba jap. Variegata 80 1m Store dekora ve gulspæ ede blade. God som underbeplantning under større træer og mellem rododendron. 104 Katalog_Zusammenbau2.indd :13:19 Uhr

105 FLADE BREDE FORMER Myrtegedeblad Lonicera ni da Maigrün 1m Lav stedsegrøn busk med blanke mørkegrønne blade. God l bunddække. God hårdfør plante, der kan klippes. Blå enebær Juniperus squamata Meyeri 2 3m Opret vækst med overhængende grenspidser, der giver et meget elegant udseende. Nålene er blågrønne. Kan både plante fristående og sammen med andre stedsegrønne planter. Krybende enebær Juniperus hor. Blue Chip 30 50cm Lille lav tuedannende plante med sølvblå nåle. Grenene ligger fladt hen ad jorden. Meget dekora v plante. Krybende dværgenebær Juniperus procumbens Nana 30 50cm Lav bred vækst med blågrønne nåle, formen er krybende og uregelmæssig. Flot sammen med lyng og andre lave farverige planter. Lav enebær Juniperus squ. Blue Carpet 20 30cm Flad og krybende vækst med blågrønne nåle. God som bunddække, hvor de smukke nåle giver et flot skær i solen. Dværgenebær Juniperus squ. Blue Star 50cm Lav tæt plante med meget smuk vækst. Nålene er helt stålblå og passer godt sammen med farvestrålende planter som lyng, lavendler og andre stauder. Blå enebær Juniperus squamata Holger 30 50cm Lav og udbredt vækst, der i forsommeren får fine lysgule skudsidser. Senere bliver den stålblå med lysgrønne spidser. En plante med et smukt farvespil. Krybendeenebær Juniperus com. Repanda 30cm Flad og krybende plante der bliver noget bredere end den er høj. Meget tæt og regelmæssig vækst. Kan bruges som bunddække mellem andre stedsegrønne planter, eller som tuer mellem lyng og andre hede planter. 105 Katalog_Zusammenbau2.indd :13:33 Uhr

106 Lav taks Taxus baccata Repandens 50 80cm Lav udbredt taks, der kan bruges som højt bunddække. Nålene er skinnende mørkegrønne og meget dekora ve. Kan klippes i facon. Gul enebær Juniperus chin. Gold Coast cm De nye skudspidser er gule og bliver mere lysegrønne mod midten af planten. Overhængende bred vækst. Smuk sammen med andre stedsegrønne planter. Dværglærk Larix kaempferi Blue Dwarf 50 80cm Lille kompakt opret plante med løvfældende blågrønne nåle. God i det lille bed, sammen med farverige stauder. Østsibirisk ene Microbiota decussata 1m Flad tæt stedsegrøn plante. I sommermånederne er nålene friskgrønne og i vintermånederne farves de smukke rødbrune. God i dekora oner. Pindsvinegran Picea glauca Echinifirmis 30 50cm Lav tæt stedsegrøn plante, næsten kuglerund form. Meget langsomvoksende vækst. Den passer godt ind i et lille bed. Dværgmispel Cotoneaster horisontalis maj, 1m Udbredt vækst og små stedsegrønne blade. I foråret får den små hvidrosa blomster og i e eråret kommer der små røde bær. Hårdfør plante, som er god l høj bunddække. HØJE SLANKE FORMER Serbisk søjlegran Picea omorika 20 25m Et af de slankeste nåletræer. Meget smukt og elegant træ, nålene er mørkegrønne med sølvhvid underside. Den får lange smalle kogler. Japansk lærk Larix kaempferi 20cm Løvfældende nåletræ, der får smukke gule høs arver. Et hårdført træ, der er god i større haver, hvor træerne kan stå i grupper. 106 Katalog_Zusammenbau2.indd :13:42 Uhr

107 Blyant ene Juniperus vir. Blue Arrow 3 5m Høj slank vækst med mørke blågrønne nåle. Effekten af de smukke søjler er bedst hvis der plantes flere sammen. Sukkertopgran Picea glauca Conica 1m Lille kompakt plante med støvede lysegrønne nåle. Væksten er tæt kegleformet, den kan næsten virke massiv. Smuk sammen med lave stedsegrønne planter, eller med farverige blomster. Thuja Thuja occ. Brabant 6 10m Søjleformet træ med friskgrønne nåle. Kan plantes som fritstående, i grupper eller bruges som hæk. Taks Taxus media Hillii 2 3m Bred søjleformet vækst med skinnende mørkegrønne nåle. God både i grupper og som hæk. Utrolig hårdfør, tåler en del vind og saltlu. Taks Taxus media Hicksii 2 3m Smuk opret lidt åben form. E er etableringen kan den tåle at stå forholdsvis tørt. Smukke mørkegrønne nåle. Hårdfør. Gulnålet søjletaks Taxus bac. Fas giata Aurea 3m Taks med gule nåle og smal søjleformet vækst. God mellem andre stedsegrønne planter, hvor den vil lyse fint op. Blå søjlecypres Chamaecyparis laws. Columnaris Glauca 10 12m Smuk søjleformet træ med stålblå nåle. Væksten er smalt og opret. Den giver en god kontrast mellem andre stedsegrønne planter og i staudebedet. Kinesiskenebær Juniperus chin. Blaauw 1,5 2m Smuk opret vækst, der breder sig ud for oven. Nålene er mørke blågrønne. Flot plante sammen med lyng, rhododendron og andre hedeplanter. Gul søjlecypres Chamaecyparis laws. Alumii Gold 5 7m Smalt søjleformet træ med lysgrønne nåle, som har gule spidser i udspring. Kan bruges både som fritstående, i grupper og som hæk. 107 Katalog_Zusammenbau2.indd :13:55 Uhr

108 Søjlethuja Thuja occ. Smaragd 5 7m Tæt kompakt træ, med smukke lysgrønne nåle. Smukt kegleformet vækst. God som solitær eller som hæk. Alm. Søjletaks Taxus baccata Fas giata 3 5m Smalt søjleformet taks med meget mørkegrønne nåle. Hårdfør og vindstærk plante. Flot som baggrund mellem farverige planter, eller andre stedsegrønne. Langsomvoksende. Søjleenebær Juniperus communis Arnold 2 4m Meget smal og opret plante med fine stålblå nåle. Smuk i et bed med lyng og rhododendron eller som fritstående plante i græsplænen. Thuja Thuja plicata Mar n 6-8m Kra igvoksende stedsegrønt træ med mørkegrønne nåle. Flot sammen med skovplanter og rhododendron. Utrolig hårdfør og forholdsvis vindstærk. Thuja Thuja plicata Gelderland 6-8m Stedsegrønt træ med smukke gule nåle. Mod midten af træet er nålene lysgrønne. I vinterperioden får nålene et kobberag gt skær. Kra igvoksende. Thuja Thuja plicata Copper Gold 6-8m Lysende gule nåle, der i e eråret får en smuk rustrød farve. Kra igvoksende træ, der er utrolig hårdfør. Sørgegran Picea breweriana 15 20m Høj slankt træ med lange hængende grene. Utrolig smuk skulpturel form, hvor solens stråler falder ind mellem de lange grene. 108 Vandgran Metasequoia glyptostroboides 20m Højt grantræ med løvfældende nåle, meget smuk pyramideformet vækst. Barken har en flot rødbrun farve. Kan både plantes som fritstående træ, eller i grupper med skyggetålende stauder under. Katalog_Zusammenbau2.indd :14:11 Uhr

109 SREDSEGRØNNE MED KARAKTER Atlasceder Cedrus atl. Glauca 15 20m Smukt træ med karakteris sk grensætning. Nålene er blågrå, de har næsten et sølvag gt skær. Væksten er uregelmæssig og opret. Japansk gran Cryptomeria jap. Compacta 4m Stedsegrøn plante med smuk tæt vækst. Formen er meget karakteris sk. Skal plantes på en lun plads i læ. Grenene er smukke i dekora oner. Tempeltræ Ginkgo biloba 15 20m Smukt søjleformet træ. I e eråret får den fantas ske gule høs arver. Træet er løvfældende og i vintermånederne kommer den smukke grenstruktur rig g frem. Blågran Picea pungens Glauca 15 20m Høj smukt træ, med flot grensætning. Nålene bliver mere blå jo ældre træet bliver. Tåler en del vind og saltlu. Et godt grantræ ved sommerhus og fri dsgrunde. Hængecypres Chamaecyparis noot. Pendula 10-15m Elegant åben vækst, hvor kvistene på de vandre e grene hænger lodret ned. Flot som fritstående træ eller flere sammen i en gruppe. Parasoltræ Sciadopitys ver cillata 10m Lille særpræget træ, hvor nålene er samlet i toppe, der sidder for enden af hver gren. Kegleformet vækst. Skal plantes på en lun plads i læ. Kuglekrybtomeria Cryptomeria jap. Globosa Nana 50cm Lille tæt kugleformet stedsegrøn plante. Skudspidserne er let overhængende og får en flot lysegrøn farve i foråret. Meget langsomvoksende plante, bliver ca. 1m bred. Abetræ Araucaria araucana 10m Kra ig skulpturel vækst. Grenene sidder vandret ud fra stammen og er dækket med spidse kra ige nåle. Smukt træ, der skal plantes et lunt sted i læ. Himalyaceder Cedrus deodare 10 12m Smuk vækst, hvor grene og top er overhængende. Nålene er frisk grønne blågrønne. Flot bredt træ, der er smuk som fritstående træ, hvis den har plads l at udvikles. 109 Katalog_Zusammenbau2.indd :14:27 Uhr

110 Silkefyr Pinus peuce 15m Smukt og elegant træ med utroligt bløde nåle. Træet er pyramideformet, let og åbent, nålene er lyse blågrønne. Penselfyr Pinus parviflora Blue Giant 6 8m Slank opret form, med smukke blå nåle med sølvhvid underside. Væksten er meget smal. Koglerne er blålige og meget dekora ve. Østrisk fyr Pinus nigra 20m Højt og bredt træ med smuk sortgrå stamme. Nålene er lange og s ve mørkegrønne. Et stort og smukt træ, der skal plantes, hvor den får plads l at udvikles. Cembrafyr Pinus cembra 6 8m Tæt og kompakt fyr med opre e grene. Koglerne er først viole e, senere bliver de brune. Plantes i en fug ghedsbevarende jord. Fyr Pinus wallichiana 8 10m Smukt træ med lange hængende nåle. Farven er blågrøn og barken er lys brun. Meget elegant vækst. Som ældre træ får den dekora ve kogler. Bjergfyr Pinus mugo 2 4m Et af de mest populære fyrtræer. Tæt og kompakt vækst med mørkegrønne nåle. En utrolig hårdfør plante, der er god både som hæk og i gruppe beplantninger. God l sommerhus og fri dsgrunden Penselfyr Pinus parviflora Glauca 6 8m Bred opret vækst, nålene er stål blå med sølvhvid underside. Smukke blågrønne kogler. Meget dekora vt træ. Skovfyr Pinus sylvestris 15 20m Højt smalt træ med små blågrønne nåle. Som ældre får den en flot rødbrun stamme. Flot hvis de plantes i grupper. Hårdfør og vindtolerant. Dværgskovfyr Pinus sylvestris Watereri 1,5 2m Dværgform af skovfyr med korte blågrønne nåle. Tæt og kompakt vækst med grene fra bunden. 110 Katalog_Zusammenbau2.indd :14:39 Uhr

111 Hønsebenstræ Thujopsis dolabrata 10-12m Højt smukt træ med kra ig grensætning. Oversiden af bladene er friskgrønne og undersiden har et sølvag gt skær. Kra igtvoksende og hårdfør. Hemlockgran Tsuga canadensis 10 12m Højt slankt træ med smuk mørk stamme. Nålene har en støvet lysgrøn farve og væksten er åben og let. God både som fritstående og især hvis der plantes flere sammen. Coloradogran Abies concolor 20 25m Langsomvoksende træ med lange blågrønne nåle. E erhånden bliver det et stort træ. Flot træ, hvis det får lov l at udvikles, især god som fritstående. Koreagran Abies koreana 10m Lille tæt grantræ med små korte nåle. Den får dligt opre e blå kogler. Meget dekora vt træ. Langsomvoksende vækst. Dværgblågran Picea pungens Globosa 1,5 2m Podet blågran, hvor det o e er et sideskud der er podet på, derfor den specielle vækst. Den blå farve i nålene kommer hur gt frem og den særprægede vækst giver god karakter l planten. Serbisk dværggran Picea omorika Nana 1.5 3m Dværgform af serbisk søjlegran. Væksten er smal og tæt, god i haver hvor der ikke er plads l et stort træ. Mørkegrønne nåle med sølvhvid underside. Rynkeblad Viburnum rhy dophyllum maj, 2-3m Høj busk med lange rynkede blade, der hænger ned fra grenene. I foråret får den runde klaser med hvide blomster og i e eråret kommer der smukke røde bær. Dværgmispel Cotoneaster salicifolius maj, 2 3m Høj busk med smuk overhængende vækst. I foråret får den små hvid blomster, der sidder i tæ e klaser. I e eråret kommer der glinsende røde bær. 111 Katalog_Zusammenbau2.indd :14:52 Uhr

112 FORMKLIPNING Dværgfyr Pinus mugo Mops cm Tæt og kompakt vækst, næsten kuglerund. Hårdfør og robust plante. Broget kris orn Ilex aquifolium Golden King 2 3m Smuk stedsegrøn plante med gulbrodede glinsende blade. I e eråret får den smukke røde bær. God i dekora oner og kan tåle at blive klippe af. Dværgmispel Cotoneaster på stamme maj Opstammet dværgmispel er populær både i krukker og i et lille bed. Små hvide blomster i foråret og i e eråret kommer der fine røde bær. Der findes forskellige højder på stammerne og træet vokser ikke mere i højden. Pyramideformet buksbom Buksbom er en af de bedste planter l at formklippe. De mest alm. former er runde og pyramideformer, der er rig gt smukke i krukker. De smukke bambus rasler så dejligt i vinden. Sæt dem i en krukke ved terrassen, brug dem som rumdeler eller bare som en flot let grøn plante et sted i haven. Gul bambus Fargesia murielae Bimbo cm Lille tæt bambus med lysegrønne blade og gule stængler Gul bambus Fargesia murielae Simba 1,5 2m Tæt bambus med lysegrønne blade og gulgrønne stængler Gul bambus Fargesia murielae Jumbo 3m Høj og bred bambus med lysegrønne blade. De nye stængler er grønne og bliver mere gule med alderen. 112 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:05 Uhr

113 FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE ÆBLER PÆRER BLOMMER KIRSEBÆR FRUGTBUSKE Hvis der var blevet gjort lige så meget for at gøre det nemt at passe en græsplæne, et rosenbed eller et staudebed, som der de seneste år er gjort for at gøre det nemt at dyrke frugt og med samme succes kunne haveejerne sidde på terrassen fra dligt forår l sent e erår og bare passe isterningerne i deres drinks. (Hvad de ikke ville have godt af.), Det er blevet nemmere at plukke æbler, fordi almindelige træer i vore dage ikke bliver nær så store, som de gjorde i gamle dage. Det er slut med at hente s ger og forbindingskasse, når høsten skal i hus. Slut med at kravle op, læne sig faretruende langt l siden eller bagud, plukke og enten falde eller kravle ned igen, fly e s ge og på den igen. I vore dage tjekker man æbletræerne på sin a entur i haven og plukker, hvad der er modent, mens man står trygt på jorden. Men, indrømmet, l pæreog blommehøsten kan s gen stadig være nødvendig, med mindre man ved dyg g beskæring holder træerne i passende. At træerne er mindre, betyder naturligvis også, at det er nemmere at få plads l dem i små haver. Man behøver ikke have et areal som gårdspladsen på en bedre herregård l rådighed. I vore dage er der plads l et frug ræ i enhver have, om end pære- og blommetræer skal placeres med omtanke. En gang var beskæring af frug ræer et kæmpearbejde, der skulle overstås sidst på vinteren hvert år uanset vejret. Den gamle regel om, at frug ræer skal beskæres for at give et godt udby e, er afløst af en regel om, at frug ræer har bedst af passe sig selv uden indblanding fra sav og saks så længe som muligt. Man kan ikke beskære et frug ræ, så det giver mere frugt, end det ville have gjort uden beskæring. Men hvis man gør det omhyggeligt, kan man beskære, så træet giver bedre frugt - færre, men større frugter med mere smag. Rene delikatesser, lige ned fra træerne. Når man i gamle dage var færdig med at beskære, skulle træerne sprøjtes den første af sæsonens talrige sprøjtninger. Dem har vi også droppet i vore dage. Problemet med sygdomme skal løses ved at vælge sorter, der ikke bliver syge, og ved at bære over med et par ple er, der kun har kosme sk betydning. At komme i gang med frugt i haven kræver, at man bruger lidt d på at finde de rig ge sorter og de rig ge placeringer l træerne. Et træ, der plantes om e eråret vil give de første frugter den følgende sommer, med mindre na efrosten driller. Resten er nydelse. 113 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:07 Uhr

114 ÆBLER Æbletræerne skal stå solrigt for at modne rig gt og for at undgå skurv angreb. Træerne kan beskæres for at åbne kronen op, så der også kommer lys ind l de inderste grene. Blomsterne skal bestøves før der kommer æbler på træerne. Plant derfor mindst to forskellige sorter, eller tjek om naboen har et æbletræ. En anden løsning er familietræer, hvor der er podet 3 forskellige æble sorter på et træ. Ingrid Marie Modner sidst i september Et kendt mørkerødt æble med syrlig sød smag. Æblet er fast og hvidkødet og meget sprødt. Det kan spises lige fra træet eller gemmes l langt ud på vinteren. En af de gode gamle danske sorter. Belle de Boskop Modner sidst i oktober Store røde æbler med en god syrlig smag. Æblerne kan spises direkte fra træet men de er bedst som madæbler, hvor de kan gemmes l langt hen på vinteren. En af de bedste l kager, mos og salater. Holsteiner Cox Modner først i oktober. Det danske Cox Orange æble. Det har de samme kvaliteter som det gode Cox Orange æble, men er sundere og mere hårdfør. God sød smag med et lille syrligt twist. Ildrød Pigeon Modner sidst i september Et lille skinnende mørkerødt æble. Det er et rig gt godt madæble, den smukke farve og syrlige krydrede smag kommer rig gt frem når den lberedes. God i salater, kompot og most Elstar Modner sidst i oktober Store flo e gule æbler med røde kinder. Det er en krydsning mellem den kendte Golden Delicious og den hårdføre Ingrid Marie. Æblerne er velsmagende søde og sa ige. Et godt spiseæble og kan bruges som madæble. Rød Ananas Modner først i september Børnenes æbletræ. Et lille fint træ med rosa - røde sommeræbler, smagen er syrlig sød og den har en god aroma. Æblerne modner først i september og er bedst lige fra træet. Rubinola Modner sidst i september En af de nye sorter, der er udviklet for sundheden. Æblerne er store, røde og fine, smagen er let syrligt og meget sødt. Skurvresistent. Sunrise Modner midt i september Et rig gt sommer æble. Dejligt sprødt, sødt og lidt syrlig smag. Æblerne er skinnende røde og kødet er hvidt. Et æble, som skal spises lige fra træet. 114 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:18 Uhr

115 Prima Modner sidst i september Et godt og sundt æble, gult med røde kinder. Frugtkødet er hvidt og sprødt og smagen er let syrligt. Skurvresistent sort. Ahrista Modner først i september Store rosarøde æbler med gule kinder. Smagen er syrlig sød og æblet har en en god du. Træet er let at forme f.eks. l espalier. En ny skurvresistent sort. Bærer mange æbler. Guldborg Modner sidst i september Et af de dlige æbler, der har en god syrlig sød smag. Den er rig g god at spise lige fra træet og er især god l most. Æblerne er grøngule med rosa kinder. Topaz Modner først i oktober Gulorange æble med røde kinder, et godt spiseæble og kan også bruge som madæble. Modner i oktober, og kan holde hele vinteren over. Rød Aroma Modner først i september Stort, sa igt og sprødt æble, med en god frisk smag og aroma. Æblerne er grøn-gule med røde kinder, de er bedst fra træet, men kan gemmes l jul. Sundt og hårdfør træ. James Grieve Modner sidst i september Mellemstore gule æbler, der på solsiden får fine rosa kinder. Et fast og lækkert æble, en af de rig g gode spiseæbler. Det kan også bruges som madæble og l most. Gul Gråsten Modner sidst i september Et af de ældste danske æbler. Smagen er sød, krydret og let syrligt. Dejligt spise æble med tynd fin skræl. Kan også bruges som madæble. Filippa Modner sidst i september Det gode gamle danske æble. Store gulgrønne æbler med rosa kinder. Smagen er syrlig sød, det kan bruges både som spiseæble og madæble. God lige fra træet og kan gemmes l hen på vinteren. 115 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:27 Uhr

116 PÆRER Concorde En blanding af Clara Frijs og Conference, en dejlig sød pære med tynd skind. Farven er grøn med røde kinder. En god sund sort. Colorée de Juliet Modner først i august En af de helt dlige pærer, den får gult skind. En dejlig sød pære, som skal spises direkte fra træet. Et fint træ med let overhængende grene. Conference En af de rig g gode pærer, velsmagende, sød og sund. Pærerne er grønne med brune a egninger og skindet er lidt gro. Pæren kan spises lige fra træet, gemmes eller bruges i maden. Doyenne de Comice En stor og flot pære, farven er grøngul med matrøde kinder. Den kan spises lige fra træet eller gemmes l hen på vinteren. God l espalier. Clara Frijs Modner først i september En flot skinnende pære med grønt skind, formen er næsten kugle rund. Smagen er dejlig sød og frisk, det er en rig g god spisepære. Grev Moltke Pærerne er grøngule og har en dejlig sød krydret smag. Den er bedst når den spises lige fa træet og den kan bruges i maden. Den bestøver ikke andre pærer Pierre Corneille Store sa ige gulrøde pærer. Smagen er dejlig sød og let krydret og så du er den dejligt. Pærerne kan spises lige fra træet eller gemmes ind l jul. Et godt træ l espalier. Clapps Favorite Modner først i september Gul grønne pærer med røde kinder. Frugtkødet er hvidt sprødt og sa igt. Smagen er sød, god både som spise pære og i madlavningen Herrepære En lille grøn pære med tyndt og sprødt skind. Utrolig velsmagende og sød, en dejlig spisepære, der kan spses direkte fra træet eller gemmes l senere. Træet er sundt og hårdført 116 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:41 Uhr

117 BLOMMER Opal Modner midt i august Store flo e lillarøde blommer med dejlig sød smag. Træet er sundt og årfør og bærer så godt at det kan være nødvendigt at tynde ud af blommerne, så resten bliver større og får bedre smag. Selvbestøvende. Ouillins Reine Claude Modner først i september Store gulgrønne blommer med dejlig sød smag. Den kan indimellem bære bare hvert andet år, men l gengæld er blommerne værd at vente på. Selvbestøvende. Athans Reine Claude Modner først i septemder Store runde røde blommer med en dejlig kra ig og let syrlig smag. Blommerne er sa ige og meget velsmagende. Skal bestøves af anden blomme. Stanley Modner august - september Mørkeblå sveskeblommer med meget sød smag. Blommerne modner bedst, hvis træet plantes på en lun og solrig plads. Et af de mindre blomme træer. Grøn Reine claude Modner sidst i september. Små grøngule blommer, smagen er meget sød og dejlig frisk. Træet er flot bredkonet og kra igtvoksende. Selvbestøvende, men giver flere blommer hvis den bestøves af anden blomme. Jubileum Modner først i august Store rødorange blommer med lilla skær. Smagen er sød og frisk og de kan allerede spises fra først i august. Sund og hårdfør, selvbestøvende. Victoria Modner først i september Rødorange blomme med sød smag. En af de populære blommer, lille træ med stort udby e. Bærer så mange blommer at det kan være nødvendigt at tynde ud. Italiensk Sveske Modner sidst i september Flo e blålilla blommer, der sidder tæt på grenene. Træet har en flot overhængende vækst. Blommerne er gode lige fra træet og de kan bruge i madlavningen. Selvbestøvende. 117 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:51 Uhr

118 Czar Modner sidst i august Lille blådugget blomme, med dejlig sød smag. Den kan spises lige fra træet eller syltes. Blommerne sidder tæt på træet og det kan være nødvendigt at tynde ud i dem for at få mere smag resten. PLANTNING AF FRUGTTRÆER Frug ræerne skal stå på en solrig plads i haven. Plant gerne flere frug ræer sammen, så det danner en lille lund. Det er både smukt og så gavner det besøvningen. Frug ræet og plantehullet vandes godt igennem inden plantning. Skal træet plantes, hvor der før har været græs eller andre planter, er det en god ide at blande jorden op med en god gødet sphagnum. Træet skal plantes i samme dybde, som det har stået i planteskolen. Plantes træet et sted hvor der er vind, kan det være godt at stø e det med en pæl. Pælen skal sæ es i plantehullet inden træet plantes, så undgår man at ødelægge rødderne ved at banke den ned bage er. Når træet er plantet skal det vandes jævnligt igennem den første vækst sæson. Det er også vig gt at holde en cirkel rundt om stammen fri for græs, så træet ikke skal konkurrere om vand og nærring. Kirkes Modner sidst i september Meget mørkviole e og blåduggede blommer, der er utrolig søde og sa ige. Træet er lille og fint med rundkrone. Skal bestøves af anden blomme. KIRSEBÆR Stella Storfrugtet mirabel First (foto), Magda Jensen To gode mirabeller, smagen er meget sød og udby et er stort. Det er et godt frug ræ at have i den mere naturlige have eller ved sommerhuset. Bærrene kan spises lige fra træet eller l marmelade og syltning. Røde sødkirsebær Modner sidst i juli Store flo e bær med en dejlig sød smag. Bærrene er o e mørkerøde, enkelte kan være mere orangerøde. Træerne fås o e både som dværgform og i almindelige størrelser. Stort udby e. Træerne er o e selvbestøvende. Andre sødkirsebær sorter: Hedelfinger Lapins Sam Sunburst Van Skyggemorel En af de rig g gode syltekirsebær. Bærrene er sortrøde og sidder tæt på grenene. Træet er fingrenet og let, et af de mindre kirsebærtræer. Selvbestøvende Merton Glory Modner midt i juli Store orangerøde sa ige bær med en god sød smag. Et stort træ med en flot rund krone. Stort udby e. 118 Katalog_Zusammenbau2.indd :15:57 Uhr

119 FRUGTBUSKE Fersken og Nektarin Modner først i september De store lækre ferskner kan vokse ved en sydvendt mur eller i drivhuset. De er le est at holde, hvis de vokser i espalier. Selvbestøvende Kvæde Lille træ med smukt mørkt bark. Frugtene er pæreformede og bruges i brød og l gele og marmelade. Meget dekora vt træ, fås også som æblekvæde. Figner Modner sidst i september Træet skal plantes ved en varm sydmur eller i drivhuset, det er et meget dekora vt træ med smukke blade og frugter. E er en varm sommer kommer de fine frugter l e eråret. Storfrugtet hyld Det gode gamle hyldebær, bare større og mere dekora vt. Bærene bruges l sa og suppe. Også blomsterne er gode at bruge l sa. Jordbær Et rig gt sommerbær. Der findes mange forskellige sorter, både dlige og sene. O e plantes flere sammen, der skal være 30cm mellem planterne og 60cm mellem rækkerne. Plant flere sorter, så strækker jordbærsæsonen sig længere. Rabarber En af de kra igste grøntsager i køkkenhaven. plantes solrigt, ikke for tørt, det er en hårdfør plante og er ikke krævende. Den får flo e røde s lke. De fra april l juli, dere er skal planten have hvile og samle kræ er l næste år. Klip heller ikke alle s lke af på en gang. Vindrue Modner i september Der findes mange forskellige vinsorter. De fleste er gode spisedruer og de fås både med og uden sten. Vindruerne modner hur gst, hvis de plantes i drivhus, men de kan sagtens tåle at stå op af en sydmur, så modner de nogle uger senere. Valnød Modner i oktober Stort og smukt træ med fine valnødder i e eråret. Træet har en smuk gensætning og får fine gule høs arver i e eråret. Nødderne samles ind i oktober, hvor de renses og tørres. De kan gemmes hvis de opbevares tørt. De podede sorter bærer hur gt nødder. 119 Katalog_Zusammenbau2.indd :16:07 Uhr

120 S kkelsbær Modner i august Lille opret busk med enten grøngule eller røde bær og stort frugt udby e. Kræver udtynding af de gamle grene. Busken bliver ca. 1m høj. Røde ribs Modner i juli Små røde bær, der er syrlige. Gode l syltning. For at øge frugtsætningen er det er god ide at beskære de grene der har båret frugt. Der findes flere sorter, også med hvide bær. Solbær Modner i juli Små sorte bær, der er rig g gode l marmelade og sa. Busken bliver ca. 1,5m høj. Det er en god ide at tynde ud i de ældste grene, så bærer buske mere og får større bær. Brombær Modner sidst i september Store sorte bær der sidder tæt hen over busken. Brombærbusken kan både stå frit og bruges i espalier. De fås både med og uden torne. Storfrugtet hassel Store flo e nødder i e eråret, buskene bliver høje og er meget rigtbærende. For at få størst udy e skal der plantes to forskellige sorter. Hindbær De små røde velsmagende bær kommer frem midt på sommeren eller først på e eråret. Der findes flere forskellige sorter. Hvert år klippes de grene væk, der har båret frugt. Derved forynges planten hele den og udby et bliver større året e er. 120 S kkelsbærkiwi Issai Modner sidst i september Små kiwi frugter, der er på størrelse med s kkelsbær. Skrællen er så tynd at man sagtens kan spise den. Skal plantes på en varm og solrig plads. Amerikansk blåbær Modner midt i september Store søde og lækre blåbær med masser af smag. Buskene bliver ca. 1,5m høje, de er meget rigtbærende. Blåbær skal plantes i surbundsjord, de er gode i rhododendronbedet, da de får fantas sk smukke høs arver. Skal bestøves af anden sort. Katalog_Zusammenbau2.indd :16:24 Uhr

121 HÆKKE OM HAVEN - OG I DEN KLIPPEDE HÆKKE UKLIPPEDE HÆKKE Da jeg for mange år siden fly ede ind i et nybygget parcelhus i et nyt kvarter, var jeg lidt længe om at komme i gang med at lave have. Det var en lille grund, og der var meget, jeg gerne ville, men jeg manglede den rig g idé l havens indretning. Mange år senere, da både haven og hækken var vokset op, fortalte en genbo, at han og naboerne da godt nok havde undret sig over, hvad det mon ville blive l. Og da jeg så begyndte at plante hæk inde i haven et par år e er at vi alle sammen havde plantet hæk uden om vore parceller var de da sikre på, at det havde slået klik. Det mente flere af dem stadig, da jeg fly ede en lille snes år senere. For jeg havde forsøgt at lave en have, der var delt i rum, og det var der ifølge naboerne, ingen grund l, når haven ikke var større. Havde det være en landskabshave, så måske, men 600 kvm. er l for at blive nydt i ét stykke, mente de. Det mener mange andre også, kan man se på deres have. De skulle bare vide Rummene var markeret med en bøgehæk, som snoede sig gennem haven og var ca. halvanden meter høj. Et par steder slu ede den sig l hækken rundt om haven, kun for et par meter senere at gå sine egne veje igen. I midten var et stort, centralt rum, hvor jeg havde terrasse med rose- og staudebede rundt om. Desuden var der en cirkelrund skyggehave under et paradisæbletræ, og et aflangt rum, som blev l en lille skov. Bare for at prøve det. (Det gik ret godt, ind l træerne blev for store og må e fældes, men man kan jo ikke forudse alt.) I den anden ende blev der en ellipse med en lille køkkenhave og et drivhus. På denne måde fik jeg fire haver på det lille areal. Man kunne se fra den ene l den næste, man kunne se, at der var mere, men man kunne ikke se hvad, før man kom ind i rummet. Man må e bevæge sig ud i haverne, hvis man ville se dem, der var meget mere, end man kunne se fra terrassen. Men den største fordel ved haven i rum blev ganske uforudset at den forekom meget nemmere at passe, fordi man kunne tage en have ad gangen, og man kunne virkelig se, hvad man nåede på bare en me. På den måde blev det en overkommelig have, men ikke en overskuelig. En anden fordel er, at man kan llade sig at gå fuldstændig grassat med en skør idé i det ene rum plante det hele l med fli g lise eller tagetes eller jordbær eller bønner, bare for at prøve det - uden at det præger hele haven. Og når man så har prøvet det og levet sin vildskab ud, kan man rydde det pågældende rum uden at have ødelagt noget. Og gøre klar l næste ide. Vist går der nogle planter l hækkene, og de tager lidt plads og skal klippes en gang om året. Men det er alt sammen godt givet ud for alle de muligheder, man får for det. 121 Katalog_Zusammenbau2.indd :16:26 Uhr

122 KLIPPEDE HÆKKE Liguster Ligustrum Liga 4 5 planter pr. meter. En populær hækplante med halvstedsegrønne blade, så den er også fin om vinteren. Den kan både anvendes som klippet hæk og som en fritvoksende hæk. Bliver den ikke klippet får den fine hvide blomster og sorte bær. Avnbøg Carpinus betulus 3 4 planter pr. meter Tæt flot hæk, med friskgrønne blade. I e eråret får den fine gule høs arver. Det kan blive en høj hæk, men den kan også holdes nede i højden. Bøg Fagus sylva ca 3 4 planter pr. meter En flot hækplante ogsåi vinteren hvor den står med gyldenbrune blade, i foråret springer den ud med friske lysegrønne blade. Brug den som almindelig hæk ind l naboen, eller klip den smallere og brug den som rumdeler i haven. Buskbom Buxus sempervirens 4 5 planter pr. meter Lav tæt busk med mørkegrønne skinnende blade. Den er fin som en lille hæk inde i haven eller som kant rundt om et bed. Bladene er stedsegrønne. Den fås både med store og små blade. Thuja Thuja Brabant 2 3 planter pr. meter. Stedsegrøn plante med lysegrønt løv. Som klippet hæk danner den en tæt grøn mur, men den har en fin og slank vækst og det er ikke al d nødvendigt at klippe den. Kan også plantes som fritstående træ. 2,5 3 m høj. FM FL Taks Taxus media Hilli 4 planter pr. meter. Nåletræ med meget mørkegrønne og smukke stedsegrønne nåle. Den er meget velegnet l klippet hæk. Hilli er søjleformet, men med en lidt bred og uregelmæssig vækst. Den er god som en lille hæk der adskiller bede eller l en markering i haven m høj. 122 Fjeldribs Ribes alpinum 4 planter pr. meter. Lav hækplante, der med det tæ e grønne løv danner en fin lille hæk. Tåler både sol og en del skygge. De fine tynde grene giver planten et elegant udtryk. Sund og hårdfør, også over for vind. Kirsebærlaurbær Prunus laur. Etna 1-2 planter pr. meter Stedsegrøn bladplante med store skinnende blade, den bliver op l 2 m høj og kan anvendes både som klippet hæk og som fritvoksende hæk. I foråret får den flo e kobberfarvede skud. Katalog_Zusammenbau2.indd :16:47 Uhr

123 UKLIPPEDE HÆKKE Surbær Aronia mel. Aron maj juni, 3 4 planter pr. meter Bladene er store mørkegrønne og blanke. I foråret får den fine hvide blomster og i e eråret kommer der sorte bær der sidder i tæ e klaser. I e eråret får den knaldrøde høs arver, en utrolig farverig og smuk hæk. Poten lla Poten lla fru cosa Goldfinger juni sep, 3 4 planter pr. meter. Den lille gule hæk, en tæt hækplante med store gule blomster, der blomstrer det meste af sommeren. Holdes den uklippet får den flest blomster. Den bliver ca. 1 m høj. Der findes sorter i mange forskellige farver. Rød spiræa Spiraea bumalda Anthony Waterer juli sep, 3 4 planter pr.m Tæt lav hækplante med røde blomster, den er utrolig blomsterrig. Flot som lav hæk ved indkørslen, i forhaven eller som afgrænsning i haven. RUMDEL HAVEN Det er de forskellige rum i haven der er med l at gøre den spændende. Hvad gemmer sig bag den næste busk eller hæk? Rumdelingen er en måde at opbygge haven, lige som med huset værelser, stue og køkken. Se på hækkene som havens vægge og lad dem forme sig igennem haven. De lave buksbom hække er velegnet l afgrænsning mellem havens bede og græsplænen. De smalle avnbøghække er fine som adskillelse mellem prydhaven og køkkenhaven og de smukke brede uklippede hække pynter rundt om børnenes legehjørne. Der er mange muligheder både med planter og med indretningen. Snedriverbusk Spiraea Griefsheim maj juni, 3 planter pr. meter. Den får et væld af hvide blomster i foråret, som ligner sne der ligger over grenene. En flot busk der står smukkest som uklippet hæk. Den er god som en lille hæk, den bliver ca. 1,5 m høj. Sargentsæble Malus sargen i maj juni, 3 4 planter/m. En stor hækplante der bliver omkring 2 m. høj. Den får flo e hvide æbleblomster i foråret og små røde bæræbler i e eråret som fuglene er vilde med. Bladene får en flot gul høs arve. Planten kommer virkelig l sin ret i uklippet form. Plantes et sted hvor den får plads l at brede sig lidt. Buskespiræa Spiraea vanhou ei maj juni, 3 planter pr. meter. Høj busk med hvide blomster i massevis. Smal og tæt vækst, der gør den velegnet som uklippet hæk. Kan også klippes, men den er smukkest når den får lov l at brede sig. Ca. 2 m høj. 123 Katalog_Zusammenbau2.indd :17:05 Uhr

124 SLYNG - OG KLATREPLANTER DE LEVENDE GOBELINER SLYNGPLANTER KAPRIFOLIE KLEMATIS - STORBLOMSTRENDE - SMÅ BLOMSTRENDE Hvis man spørger en gruppe haveejere, hvad der er vig gst i haven, vil mange af dem svare med ét ord: Blomster. Så mange blomster som muligt og så stor en del af året som muligt. Så skal de nok sæ e planterne sammen, så der kommer noget kønt ud af det. Siger de. I den situa on må man jo udny e alle muligheder for plantevækst i haven. En lidt overset mulighed er klatre- og slyngplanterne planter, der skal have noget at gro op ad eller stø e sig l på deres vej mod himlen og lyset. Planter, der kan gøre en måske lidt kedelig væg l en levende gobelin, eller planter, der kan sæ e nyt liv i en gammel søjlegran, der har kendt bedre dage, men som man alligevel nødig vil af med. Sæt to klema s ved træets fod, en dligt og en sent blomstrende og vent og se. Når træets top står i blomst to gange om året med to forskellige blomster, kan det nemt være havens flo este gevækst. Eller slip en sent blomstrende klema s løs i et gammelt æbletræ. Det skal være en af de sene, så blomsterne ikke konkurrerer med træets. Blandt roserne er der talrige slyngroser at vælge imellem, om ikke i alle farver og faconer så i hvert fald i mange, og naturligvis med du lige i næsehøjde. I gamle dage var det naturligt at plante dem op ad en væg, men i vore dage vil mange haveejere hellere købe et fritstående sta v, de kan klatre i. Måske fordi det på et dspunkt var en udbredt opfa else, at en mur tog skade af at være dækket af planter. Det er siden a laret som en misforståelse. Tvær mod kan en solid skærm af blade foran muren virke som et ekstra lag isolering. Men rig gt er det, at det er svært (umuligt) at erne sporene e er en vedbend, der har suget sig fast l muren. Bedst og nemmest er det at overlade opgaven l dens tand, men den er længe om det. Og rig gt er det, at et espalier op ad en mur kræver, at der bores huller i muren. Men så er det heller ikke værre. Som regel vil planter, der står op ad muren, være plantet under tagudhænget, hvor der ikke kommer megen regn. Så husk dem i tørre perioder. Man kan gøre det lidt nemmere for sig selv ved at plante i et godt stort plantehul og i en god jord, der kan holde på meget vand. Husk i øvrigt, at espaliererne ikke må være for spinkle. Nok ser det finest ud, mens planterne er små og espalieret stadig synligt, men når vinden river i et tæppe af vedbend, klema s eller rådhusvin er stærke kræ er sluppet løs. Derfor skal man gøre sig det l en vane at tjekke alle klatre- og slyngplanter dligt på e eråret når æblerne falder af træerne for at sikre, at de er gjort godt fast. Husk for resten også at et pæretræ nyder at stå op ad en lun sydvestmur og kvi erer med flere frugter. Også mange vindruesorter vil elske den plads, andre klarer sig fint med mindre. Og har man en ledig sydmur er det sydfrugter som fersken, nektarin eller figen, man skal have fat i. Og sådan en hjemmeavlet, moden og solvarm fersken, hvorfra sa en driver ned ad armene på den heldige, der spiser den, den fås ikke bedre. Så kan de sige, hvad de vil i Brugsen og Føtex. 124 Katalog_Zusammenbau2.indd :17:08 Uhr

125 SLYNGPLANTER Tobakspibeplante Aristolochia macrophylla juni juli, 6 10m Kra igt voksende plante, med store lysegrønne blade. I forsommeren får den små grønbrune blomster der ligner gammeldags piber, men de gemmer sig under bladene, så man skal ud kigge e er dem. Kamæleonbusk Ac nidia kolomikta juni, 5 7m Store lysgrønne blade, der i starten af sommeren ski er farve. Bladenes spidser og kanter farves hvide og senere får de også et rosa strejf. Utrolig dekora v plante, der får små hvide du ende blomster. Kra igtvoksende. Vedbend Hedera helix Hestor 5-10m Stedsegrøn plante, der er selvhæ ende. Bladene er store, mørkegrønne og blanke. Utrolig frodig plante og står flot hele året rundt. Femblad Akebia quinata Silver Belles maj, 5 6m En elegant slyngplante der får små hvide blomster med chokoladebrun midt i maj. Blomsterne har en frisk du. Tåler sol og halvskygge. Den har stedsegrønt løv. Arkitektens trøst Fallopia baldschuanica sep okt, 10 15m Høj hur gtvoksende slyngplante, der i e eråret får lange hvide blomster. Meget smuk og elegant plante, som hur gt kan dække et espalier eller et plankeværk. Klatrehortensia Hydrangea anomala subsp. pe olaris juni juli, 2m Kra ig plante, der i sommeren får store skærme af hvide blomster. Planten er selvhæ ende og kan hur gt dække en væg eller et plankeværk. Humle Humulus lupulus juli okt, 5 8m En gammel bondehave plante, der stadig bruges. Smuk og let plante, der er utrolig hur gvoksende. Bladene er frisk grønne og i sommeren får den fine blomster, humleknopper. Den visner ned om vinteren og hvert forår skyder den op i fuld størrelse. Vinter jasmin Jasminum nudiflorum nov marts, 3m. En dejlig vinterplante med små gule blomster. Grenene er grønne og overhængende. Skal plantes på en lun og solrig plads. Trompetblomst Campsis rad. Mme Galen aug sep, 3 5m En kra igtvoksende plante med lianlignende grene. I sensommeren får den smukke glødende orangegule blomster. Skal plantes på en varm og lun plads. 125 Katalog_Zusammenbau2.indd :17:22 Uhr

126 KAPRIFOLIE Vild kaprifolie Lonicera per. Loly juni juni, 4-5m Blomsterne er lysgule og sidder tæt over hele planten. Eget kra igtvoksende plante, der hur gt dækker et stakit eller en gammel træstub. Blomsterne har en kra ig du og planten får røde bær i e eråret. Kaprifolie Lonicera heckro i Goldflame juni sep, 3 4m Smukke glødende orange blomster med gul inderside. Blomsterne har en kra ig du. Bladene er mørkegrønne med mørk underside. Stedsegrøn kaprifolie Lonicera henryii Copper Beauty juli aug, 2-2,5 m Stedsegrøn plante med mørkegrønt løv, de nye skud er kobberfarvet og giver fin baggrund l de gulorange blomster, der kommer i sommeren. Kaprifolie Lonicera jap. Purpurea juli aug, 4 m Mørkegrønt løv der bliver purpur i sensommeren, den er stedsegrøn og beholder de purpurfarvede blade vinteren over. I sommeren får den hvidgule blomster. Bør stå på en besky et plads. Kaprifolie Lonicera per. Graham Thomas juni sep, 4 m Kaprifolie med en meget lang blomstrings d. Blomsterne er cremegule og er stærkt du ende. I e eråret får den små glinsende røde bær. Kaprifolie Lonicera americana Beauty juli aug, 3 4m Flo e tofarvede blomster, ydresiden er mørkerød og midten er hvid. Bladene er purpurfarvede i udspring og senere bliver de mørkegrønne. Blomsterne du er dejligt. Blåregn Wisteria sinensis maj juni, 10 15m Smuk og elegant plante med lange ranker af blomster. Der findes både lilla, rosa og hvide sorter. Den skal plantes op en solrig og varm plads. Flot ved husmuren eller i pergolaer. 126 Klatrevildvin Parthenocissus var. Qui. Engelmannii 10 15m Meget kra igtvoksende plante, den kan dække det meste af en husgavl. Om sommeren har den finde mørkegrønne blanke blade og i e eråret får den røde glinsende høs arver. Kan bruges som bunddække. Selvhæ ende. Rådhusvin Parthenocissus tri. Veitchii 8 12m En kra ig plante, der fint kan gro op af husgavlen. I sommermånederne har den smukke mørkegrønne blade og i e eråret får den fantas ske røde glødende blade. Den er le ere og finere i grene og blade end vildvinen. Selvhæ ende Der findes forskellige dærgformer af rådhusvin f.eks. Minu folia og Lowii Katalog_Zusammenbau2.indd :17:36 Uhr

127 KLEMATIS - STORBLOMSTRENDE Store blomster og langblomstrings d er noget af det, som kendetegner de storblomstrende klema s. De starter blomstringen først på sommeren og flere bliver ved l langt hen i e eråret. Det kan være en god ide at plante flere klema s sammen, så kan der leges med sammensætningen og blomstrings den forlænges. Klema s skal kun beskæres, hvis det er nødvendigt. Xerxes / Else Späth maj juni og sep, 2 3m Store lavendelblå blomster med lysere striber i midten. Flot i espalier eller op af pergola. Beskæres e er blomstring. Jackmanii Superba juli sep, 3m Den populære klema s med store mørklilla blomster. Den har en lang blomstrings dog bliver ved l langt ud på e eråret. Hårdfør og sund sort. Beskæres i foråret. Mul blue maj juni og aug sep, 2m Dyb blå blomster, der i den første blomstring er tæt fyldte. Smuk i espalier eller i en krukke ved terrassen. Beskæres let e er blomstring. General Sikorski juni sep, 2 3m Store dybblå blomster med gule støvdragere. Rigtblomstrende og frodig vækst og den er sund og hårdfør. Kan beskæres let e er blomstring. President maj juni og aug sep 2m Store blålilla blomster, populær sort med lang blomstrings d. Den bliver ikke høj og kan både plantes i espalier eller i en krukke ved terrassen. Beskæres e er blomstring. H. F. Young maj juni og aug sep 2 3m Store lysblå blomster med hvid midte. Flot op af espalier, mellem roser og stedsegrønne buske. Skal beskæres e er blomstring. Dr. Ruppel maj juni og aug sep, 2 3m Smukke tofarvede blomster, midten er dyb pink og den yderste kant er lysere rosa. Blomsterne kan lyse op i et mørkt hjørne af haven eller mellem træer og stedsegrønne planter. Ville de Lyon juli sep, 3 4m Smuk blomsterrig sort med dyb pink blomster og gul midte. Den blomstrer hele sommeren igennem l hen på e eråret. Beskæres i foråret. 127 Katalog_Zusammenbau2.indd :17:42 Uhr

128 Miss Bateman maj juni og aug sep, 2 3m Store ren hvide du ende blomster med rød midte. Bladene er mørkegrønne og giver en flot baggrund l blomsten. Kan plantes i espalier, mellem høje buske eller i krukke. Beskæres let e er blomstring. Mme le Coultre juni og aug sep, 2 3m Snehvide blomster med gul midte. De lyse blomster er smukke mellem roser eller i espalier evt. sammen med andre farverige klema s. Beskæres i foråret. Huldine juli sep, 3 6m Mellemstore cremehvide blomster med gul midte. Blomsterne sidder tæt over hele planten hele sommeren igennem og l ud på e eråret. En meget sund og hårdfør klema s. Beskæres i foråret. Nelly Moser maj juni og aug sep 2 3m Store lys rosa blomster med mørk pink stribe i midten. Meget blomsterrig sort, som lyser flot op mellem mørkere blomster eller stedsegrønne buske. Beskæres let e er blomstring. Hagley Hybrid juli sep, 2 3m En af de populære sorter med store flo e lys pink blomster. Den har en fantas sk blomstring over hele sommeren og ud på e eråret. Kan også plantes i krukker. Beskæres i foråret. Comtesse de Bouchaud juli sep, 3 4m Rosafarvede blomster med gul midte. En utrolig blomsterrig sort. Sund og let klema s, der passer godt sammen med farverige roser og blomstrende buske. Beskæres i foråret. Star of India juli sep, 4 6m Smukke fløjlsag ge mørklilla blomster med rød stribe. En af de kra igtvoksende klema s, som hur gt vil klatre op i havens høje træer og buske. Sund og hårdfør sort. Beskæres i foråret. Niobe juni sep, 2m Store røde fløjlsag ge blomster med gul midte. Utrolig flot i espalier eller i krukke evt. sammen med lysere klema s. Beskæres i foråret. Rouge Cardinal juli aug, 2 3m Store fløjlsag ge røde blomster med lys midte, som blomstrer hele sommeren igennem. Smuk sammen med buske med lyse blomster eller stedsegrønne planter. Beskæres i foråret. 128 Katalog_Zusammenbau2.indd :17:49 Uhr

129 SMÅBLOMSTRENDE vi cella Polish Spirit juli sep, 3 4m Mørke blåviole e blomster. De mørke blomster er meget smukke sammen med roser. Suind og hårdfør sort, der skal beskæres i foråret. vi cella Mme Jules Correvon juli sep, 3m Smukke kirsebærrøde blomster med gul midte. Plantes i espalier eller mellem roser hvor den kra ige farve rig g kan ses. Hårdfør og sund plante, beskæres i foråret. alpina Constance maj juni og juli aug, 2m Smukke pink blomster, der hænger som små klokker ned fra grenene. Meget blomsterrig, sund og hårdfør sort. Beskæres e er blomstring. Clema s montana er en gruppe af forårsblomstrende klema s. Blomstringen er helt overdådig og planterne er tæt fyldte med de små blomster. De er alle utrolig sunde og hårdføre. montana Rubens Superba maj juni, 6 8m Små lyserøde blomster med gul midte. I foråret dækkes den fuldstændig af de små blomster. Beskæres e er blomstring. montana Elizabeth maj juni, 8 10m Små sart rosa blomster med gul midte. Bladene er kobberfarvede i udspring, senere bliver de helt mørkegrønne. Blomsterne har en sød og let du. Beskæres e er blomstring macropetala Rosy O Grady april juni, 3m Små lysrosa blomster, der sidder som små klokker over hele planten. Den starter blomstringen i det dlige forår og fortsæ er hen over sommeren. Beskæres e er blomstring. orientalis Orange Peel juli sep, 3m Små orangegule klokker, som sidder tæt hen over planten. E er a lomstring kommer de smukke frøstande frem. Beskæres e er blomstring. Clema s her. Pink dwarf juli sep, 50 cm Små pink blomster med bagud bøjede kronblade, meget rigt blomstrende. Sæt gerne flere sammen, så ser de ud af mere, kan både bruges som bunddække og som en høj staude. Klippes ned hvert forår 129 Katalog_Zusammenbau2.indd :18:00 Uhr

130 KØKKENHAVEN VORT LIVS LÆNGSEL - OG TO RÆKKER JORDBÆR Sidste år blev der for første gang i mange, mange år solgt flere grønsagsfrø end blomsterfrø l de danske haveejere.»det si r noget om længsel«, som Gnags sang en gang. Først og fremmest længsel e er friske grønsager. Nogle af dem går direkte fra jorden i munden, måske lige tørret af i et skjorteærme. Denne gennemtrængende smag af frisk, som aldrig kan e ergøres. Når den er væk og det kan ske på halve mer er den tabt for al d. Og en længsel e er at kunne smovse i grønsager, som det hedder på jysk. At kunne spise sig en mavepine l i søde ærter sommerens sundeste slik krogede gulerødder, jordbær eller røde, solvarme tomater i visheden om, at der er rigeligt l hele familien. I en d da vores mad bliver dyrere dag for dag, og prisen på grønsager sandelig ikke holder sig lbage. En dyb længsel e er sikkerhed. Vores hjemmedyrkede grønsager er der ikke manipuleret med. Vi ved, hvad de har fået af gødning, sprøjtemidler og lsætningsstoffer, for har de fået noget, har vi selv givet dem det. Vi ved, hvad der er i, og hvad vi pu er i munden. Hvor t kan vi sige det? Det burde være en selvfølge, men det er en sjældenhed i vore dage for alt andet end det, vi selv har lavet. En længsel e er det originale, det oprindelige. Siden dernes morgen er menneskers mad groet af jord og ikke af supermarkedernes hylder og papkasser. Et frø, noget jord, noget vand, noget sol velbekomme. Enkelt, ældgammelt og aldrig overgået. Lad os bare holde fast i det. Og lad os lære vore børn og børnebørn det, så de aldrig glemmer det. Tag dem med ud i ærte-, jordbær- eller majs rækkerne og lad dem spise løs af den danske sommer, så de aldrig glemmer det. Mange menneskers første erindring om have er fra en køkkenhave, solen skinnede, himlen var blå, og de stod med munden fuld og bare gumlede og gumlede. Dag ud og dag ind. Så vidt de husker. Det var den gang, der var somre l. Og haver. Det sidste er vi heldigvis selv herre over. KØKKENHAVEN KRYDDERURTER 130 Katalog_Zusammenbau2.indd :18:04 Uhr

131 KØKKENHAVEN Urterne i køkkenhaven kan både grøntsager, bær og blomster. Salatskålen bliver lige en tand mere spændende hvis den er pyntet med orange morgenfruer, blå hjulkroner eller røde tallerkensmækkere. ANLÆG En køkkenhave kan være mange ng, der er ingen faste regler eller rammer. Det eneste krav er, at det man dyrker i køkkenhaven på en eller anden måde kan spises. Køkkenhaven kan anlægges i et stort bed på en solrig plads i haven, i fine højbede, hvor der er mere styr på planterne og hvor det er let at luge mellem dem. Eller det kan være en samling krukker med kryderurter, jordbær og salat på terrassen. KARTOFLER En af de helt store delikatesser i køkkenhaven er de nye kartofler. Så frisk opgravede at skindet smu er af dem og de smager fantas sk. I foråret har planteskolen et stort udvalg af lægge kartofler, klar l at komme i jorden og så er det bare at vente på de lækre knolde. Der findes mange foskellige kartofler, både dlige og sene. Der er især de dlige sorter der er sjove i haven, dem der giver allerførst på sommeren. Hvis der er plads i køkkenhaven er det en god ide at sæ e to sorter kartofler, en dlig og en middel dlig. Så varer sæsonen med nye kartoflere længere. I foråret har planteskolen et stort udvalg af læggekartofler, der er klar l at komme i jorden, og så er det bare at vente på de lækre knolde. Gå e er sorter, der ikke normalt kan købes i supermarkedet. For skal man selv igang med at dyrke dem, så skal udby et også være besværet værd. Sorterne man selv dyrker har o e andre egenskaber end dem man kan købe i supermarkedet. Det kan være farven der gør dem interessante, der findes lilla og gule kartofler, men o e er det smagen der er afgørende. Linzer delikatesse og Exquisa er to aspargeskartofler, de har en meget fin og lækker smag. Agata er en gul oval kartoffel der har en frisk ærtag g smag. Gourmandine er en aflang fast kartoffel med god smag, den er lidt senere end de helt dlige. Husk at bruge læggekartofler i køkkenhaven, som er behandlet, så de er mindre modtagelige overfor sygdomme som skimmel og nematoder. Køb derfor al d dine læggekartofler på planteskolen. Der findes også økologiske læggekartofler. De fleste køkkenhave urter skal have sol for at kunne give et godt udby e. Derudover skal de have vand og gødning. I starten er det vig gt at urterne holdes fri for ukrudt, det skal helst være andet end mælkebø er og skvalderkål der kommer i salaten. E erhånden som urterne gror l, vil de lukke for ukrudtet. 131 Katalog_Zusammenbau2.indd :18:16 Uhr

132 KRYDDERURTER Ar skok Cynara cardunculus juli - aug, 1,5-2m Høj og kra ig plante, der i sidst på sommeren får store lilla blomster. Under blomsten sidder den runde ar skok frugt. God i salater og wok. Utrolig dekora v plante mellem stauder og roser. Ananas salvie Salvia ru lans juni - aug, 40-60cm Flo e lysgrønne blade der du er dejligt af ananas. I sommeren står den mad smukke lysende røde blomster. God i salater og desserter. Basilikum Ocimum basilicum 20-40cm Den uundværlige krydderurt! Den har enten grønne eller bordeauxrøde blade. Dejlig i salater med tomater og mozzarrela. Skal stå varmt og solrigt og tåler ikke frost. Citron verbena Aloysia triphylla aug - sep, 50-80cm Lille plante med kra ig smag og du af citron. Bladene er gode i the og i desserter. En af de bedste krydderurter med citrussmag. Skal overvintre fros rit. Fransk estragon Aretemisia dracunculus 60cm En fin krydderurt, der kan bruges l mange re er, olier og marinader. Den har en dejlig smag med et stejf af anis. Karryplante Helichrysum juli - aug, 20-30cm Fin plante med gråligt løv, den har en kra ig du af karry. Plant den i en krukke ved indgangen l huset, så spreder du en sig hver gang man kommer forbi, og tænderne løber i vand. Kinaløg Allium tuberosum maj - juli, 20-30cm Purløgslignende plante med sprøde grønne stængler og hvide blomster. Stænglerne smager af hvidløg og giver et ekstra pi l salaten. Laurbær Laurus nobilis cm Store grønne blade med karakteris sk smag. Planten er stedsegrøn, men skal overvintre fros rit. Rig g god i grydere er og l ovnre er. 132 Katalog_Zusammenbau2.indd :18:29 Uhr

133 Mynte Mentha x piperita juli - aug, 50cm Små grønne blade med kra ig smag og du. God i the, salater og desserter. Den kan e erhånden en del og det kan være en god ide at plante den i en krukke. Der findes mange forskellig slags mynte. Oregano Origanum vulgare aug - sep, 15-20cm Små mørkegrønne blade med kra ig smag og dejlig du. En af de krydderurter, som kan bruges l næsten alt, især i kødre er og på pizzaen. Peberrod Armoracia rus cana 80 cm En lille stærk sag. Roden har en meget kra ig smag, den bruges i dressinger, peberrodssalat og som konservering l syltning. Persille Petroselinum crispum 20cm Persille er svært at undvære på de nye kartofler. Plant det i krukker, i drivhuset eller der hvor der er plads i bedet. Purløg Allium schoenoprasum maj - juli, 20-30cm Smalle grønne stængler med let løgsmag. I sommeren får den smukke lilla blomster. Bruges i salater og på æggemaden. Rosmarin Rosmarinus officinalis aug, 50cm Lille tæt plante, med stedsegrønne blade. Smag og du er kra ig og den er rig g god i ovn og grydere er. Skal overvintre fros rit. Salvie Salvia officinalis 40-60cm Store grågrønne blade med kra ig smag. Giver dejlig smag l ovn- og grillre er med kød. Den skal anvendes forsig gt, så den ikke overdøver alt andet smag. Ananas kirsebær Physalis peruviana maj - juni, 1,5-2m Kra ig plante der i sensommeren får små bælge, der minder om japanske lygter. Inden i gemmer sig et dejligt orangegult bær. God l desserter og som snack. Timian Thymus vulgaris juni - aug, 20cm Små grønne blade, med stærk du og smag. I sommeren får den smukke rødlilla blomster. God l grillre er, fisk og erkræ. 133 Katalog_Zusammenbau2.indd :18:42 Uhr

134 MIDDELHAVSSTEMNING COSTA KALUNDBORG RYKKER NÆRMERE En væsentlig del af havens kulturhistorie har handlet om at bringe planter fra fremmede himmelstrøg hjem l først de store haver ved slo e og herregårde siden l menigmand. Med udsigt l et varmere klima flere, længere og varmere hedebølger om sommeren og en generelt højere temperatur året rundt vil den accelerere. Det Costa Kalundborg, som Shubidua sang om for godt 25 år siden, er for mange rykket nærmere. Måske kan vi spare de dyre flybille er og al rejseriet og indre e den e ertragtede middelhavsstemning hjemme hos os selv. Udbuddet af de sydlandske planter, vi fores ller os hører l en middelhavsstemning, s ger år for år. Her er virkelig chance for at få noget, som naboerne endnu ikke har og det var jo præcis samme ønske, der i sin d fik konger og hertuger l at sende plantejægere l erne egne for at hente planter, som den hjemlige verden endnu ikke kendte. Nu kan det klares med et smut i havecentret. Er man med på ideen, kan man også være med l at høste nogle af de første erfaringer med disse planter herhjemme og klarlægge hvilke planter, der klarer sig bedst i hvilke egne af landet under de nye vilkår. Ind l vi ved lidt mere om disse planters hårdførhed, vil det nok være en fordel at holde dem i krukker, så de kan hentes ind, når vinteren driller for eksempel under forårets hyppige ski mellem vinter og vår. Har man ikke den mulighed, må man dække planterne, så godt man kan, og så må vi se, hvad der sker. Planterne er nye her i landet, og klimaet er under forandring. Der er alle muligheder for overraskelser. MIDDELHAVSSTEMNING VED TERRASSEN 134 Katalog_Zusammenbau2.indd :18:47 Uhr

135 MIDDELHAVSSTEMNING VED TERRASSEN Loropetalum chinense Pipas Red maj - juli, 1-3m Stedsegrøn busk med kompakt væks orm. Lyserøde blomster i forsommeren. De nye blade er gyldentrøde ved udspring. Tåler temperaturer ned l 12 graders frost. Mexikansk treblad Choisya Aztec Pearl maj og aug, 1-2m Stedsegrøn busk med små hvide blomster forår og e erår. Meget fint og elegant løv, blomster med stærk appelsin du. Tåler temperaturer ned l 0 grader Opstammet liguster Ligustrum Jonandrum 1-1,5m Stedsegrøn plante, hvor kronen er klippet i kugleform. Meget markant og dekora vt træ. Den er flot i en stor krukke ved terrassen. Skal placeres lunt eller overvintre fros rit. Nerie Nerium oleander juni - juli, 2m Tæt busk, der i sommeren får smukke lysende blomster. Der findessorter med enten hvide, rosa eller dybrøde blomster. Velegnet i en krukke på terrassen. Tåler ikke frost Eucalyptus Eucalyptus 3-5m Et lille træ, som er flot ved terrassen om sommeren, hvor de smukke gråblå vi er fint i vinden. Den beskæres hvert år, da den ellers vil blive for stor. Laurbærtræ opstammet Laurus nobilis 1-2m Store grønne læderag ge blanke blade. Bladene du er dejlig og kan også bruges som krydderurt. Skal overvintre fros rit. Figen Ficus carica maj, 2-3m Flot plante der får store karakteris sk blade. Plantes den op af en lun sydvæg kan den overvintre udendørs. Den sæ er små grønne fugter der bliver brunviole e når de modner i aug. - sep. Stamme Kordyline Cordyline australis 3-10m En hur gt voksende palmelignende plante med stedsegrønne blade. Arten har helt grønne blade. Tåler ikke temperaturer under 0 grader. 135 Katalog_Zusammenbau2.indd :19:01 Uhr

136 Skærmlilje Agapanthus Blue Storm maj - aug, 70-90cm Blå blomster der sidder i store klaser over det mørkegrønne løv. Den blå farve er mere intens end på andre sorter og den blomstrer før og længere end andre. Tåler ikke frost. Citrusplanter 1m Små citrus træer, de e er få år begynder at bære frugt. Bladene er stedsegrønne og læderag ge. Sød plante i en lille krukke. Hørpalme Trachycarpus fortunei 2-3m Palme på terrassen og en hængekøje i skyggen. Hørpalmen er hårdfør ned l -15 graders frost. De første år bør den dog vinterdækkes. Smukke vi eformede palmeblade Kamelia dec - feb, 1,5m Store smukke blomster, der kommer frem i vintermånederne. Bladene er blanke og stedsegrønne. Findes i flere sorter i hvide, rosa og røde nuancer. Enkelte kamelia er hårdføre nok l at stå på en lun plads i haven. Trillingeranke Bougainvillea april - okt, 1-3m Klatreplante med små hvide blomster. Rundt om blomsten sidder de kra igfarvede højblade. Der findes flere sorter, med enten lysende lilla, orange eller hvide blade. Utrolig smuk og frodig plante. Oliven Olea europaea 60cm - 3m Lille træ med grågrønne blade. I forsommeren blomstrer den med små hvide blomster og i sensommeren kommer der små grønne oliven på. Vindrue 2-3m Der findes mange forskellige vinsorter. De fleste er gode spisedruer og de fås både med og uden sten. Vindruerne modner hur gst, hvis de plantes i drivhus, men de kan sagtens tåle at stå op af en sydmur, så modner de nogle uger senere. 136 Du snebolle Viburnum nus Gwenllian nov - feb, 1m Smuk stedsegrøn plante med store blanke blade og fine sartrosa blomster. Flot i krukker på terrassen, tåler ned l -4 graders frost. Katalog_Zusammenbau2.indd :19:17 Uhr

137 SOMMERBLOMSTER - DA KRUKKEDILLEN SLOG TIL Havebrug er et temmelig konserva vt håndværk. Vi gør meget i haven af den ene grund at sådan har vi al d gjort ellers ville der jo f.eks. ikke være så meget græs i moderne haver, som der er. Men en gang imellem med mange års mellemrum sker der noget, som ændrer vores måde at have have på, og det er ikke al d klart, hvad der udløser forandringen. En sådan ændring skete op gennem 1980erne. Før da havde meget elegante haver ha krukker, o e af historiske grunde, og nogle enkelte mere almindelige haver havde nogle få mere almindelige krukker. Men i 1980erne blev krukkerne hvermandseje alle havde en krukke ved hoveddøren, to ved indkørslen og to-tre stykker på terrassen. I begyndelsen var de kun plantet l med sommerblomster, som den gang måske var lidt mere brugt end i dag. Men i vore dage dyrker vi alt muligt i krukker: tulipaner og narcisser, lyng, dlige stauder, sommerstauder, sene stauder, prydgræsser, sommerblomster, georginer, gladiolus, begonier foruden en række små og mellemstore buske og træer, især buksbom, sommerfuglebuske, japanske løn, rododendron og azalea. Og en hel del andet godt. Kun store træer er vist undtaget. Hvad der skete vides ikke. Krukkerne var opfundet for længst, udbuddet af egnede planter var stort, mulighederne lå lige for. Der var talt og skrevet i årevis om, at her var en niche i havebruget, der lsyneladende gik danskernes næse forbi. Vist var der krukker her og der, men ikke i et omfang som i vore nabolande. Måske var det krukkerne, der kom først der kom et stort udvalg af krukker i nye former og farver og nye materialer. Måske var det pengene vi fik råd l de store spændende krukker, vi havde set på ferien i Sydeuropa. Måske var det e erligningerne nogle lavede nogle sydlandsk inspirerede, men knap så dyre krukker. Hvad det end var: Pludselig gik det løs. Alle ville have krukker, og i dag vil ingen undvære dem. Tilsyneladende kan alt plantes i krukker, selv frug ræer, og markedet vrimler ikke bare med planter og krukker, men også med adskillige jordblandinger, der skulle være særligt gode l krukker. Tre-fire ng er stadig værd at holde øje med på det marked: Frostsikkerhed. Hvis fugt har adgang l krukke-materialet indefra, udefra eller fra neden er der risiko for, at krukken sprænger i frosten. Enten må man købe krukker, der er behandlet, så fugten holdes ude, eller man må tage dem ind, når frosten truer. Eller købe nye krukker, når det går galt. En anden slags sprængning skyldes, at jorden i po en udvider sig, når den bliver kold, fordi fug gheden i jorden udvider sig. Hvis trykket ikke kan slippe opad, fordi krukken er bredere på midten end i toppen middelhavskrukker er der risiko for at krukker revner. Husk at krukker skal vandes hver dag. Plantens rødder er spærret inde, de kan kun skaffe det vand l planterne, som de får serveret. Vi synes, det ser bedst ud, når store planter står i små po er. Planterne ville foretrække det omvendt en stor po e med en masse jord, der kan rumme en masse vand. Husk godt dræn i bunden af alle krukker, så det vand, planten ikke bruger, kan komme væk. Læg to-fem cen mer små sten i bunden af små krukker, fem- cm. i bunden af store. Krukker, der står ude om e eråret får masser af vand i oktober og november, de mest regnfulde måneder herhjemme. Jorden i po en er sjask våd, og det kan svække mange planter før vinteren. Tag krukkerne ind før regn den, eller læg dem ned, når det regner, så regnen preller af på krukkens yderside. SOMMERBLOMSTER PLANTER I KRUKKER 137 Katalog_Zusammenbau2.indd :19:19 Uhr

138 SOMMERBLOMSTER Euphorbia Diamond Frost 20-40cm En lille let plante med tusindvis af små hvide blomster. Smuk som kontrast plante mellem de farvetunge planter som petunia og pelargonie. Bacopa 10 15cm Små hvide, rosa eller lysblå blomster, som sidder tæt hen over hele planten. Plantes den i krukke eller ampel hænger den ud over kanten. Meget sød og fli g plante, der blomstrer hele sommeren igennem. Heliochrysum pe olare 20 40cm En sommerblomst med smukt grådunet løv. Plant den mellem andre sommerblomster, så den kan brede sig ind mellem og give et fint farvespil. Margerit Chrysanthemum 40 60cm Den populære og velkendte sommerblomst med hvide blomster og solgul midte. Tæt og frodig plante, der passer ind de fleste steder. Plantes flere sammen er blomstringen imponerende. Lobelie Lobelia Rega a Lilac 20 cm Små hvide blomster med lilla midte. Den bliver ikke så høj, l gengæld breder den sig hur gt og fli gt ud over kanten på krukke og ampel. Blåvi e Scaevola aemula 40-50cm Smuk plante, der blomstrer hele sommeren med små blå blomster på let overhængende grene. Den er smuk både i ampel og krukke. Det er en hårdfør og vindtolerant plante. Heliotrop Heliotropium arborescens 20 30cm Små blålilla blomster samlet i tæ e toppe. I varmt og solrigt vejr du er planten dejligt krydret. I sammenplantning med hvide eller rosa blomster kommer den smukke blålilla farve flot frem. Blåklokke Campanula Get Me 15 20cm Små blå klokkeblomster, der sidder tæt hen over de mørkegrønne blade. Utrolig blomsterrig og smuk sommerblomst. God i krukker og ampler, hvor den vil hænge ned over kanten. 138 Katalog_Zusammenbau2.indd :19:39 Uhr

139 Spansk margerit Osteospermum ecklonis 30 50cm Smukke enkelte blomster, som findes i et fantas sk hav af farver. Plant flere sammen enten i ensfarvet eller bland farverne mellem hinanden. Ipomea sweet carolina Bronze 20-40cm Den nye lækre bladplante der giver liv l krukker og bede. Leg med farver og kontraster, og helt nye komposi oner vil dukke op. Farvespillet i bladene gør at den kan sæ es sammen med et væld af andre farver. Plant dem yderst, så de kan få lov l at vælte ud over kanten i krukker og bede. Der findes flere sorter af Ipomea. en limegrøn Light og en mørklillarød Purple Kæmpe jerneurt Verbena bonariensis cm Høj frodig plante med små lilla blomster, der sidder som en sky i toppen af planten. Især flot hvis der plantes flere sammen. Lindernia grandiflora 5 10cm Små blåhvide blomster, der er hævet over de lysegrønne blade. Planten er helt lav og krybende, flot i kanten af en krukke, eller som bund mellem andre sommerblomster. Japansk myrte Cuphea hyssopifolia 30 40cm Lille let plante med hvide eller lilla blomster og mørkegrønne skinnende blade. Den står flot i en krukke, især hvis der plantes flere sammen. Rosenslynger Rhodochiton atrosanguineus cm Sommerblomst der klatrer, i løbet af sommeren vil den blive enorm! Den sæ er et væld af blomster så løvet næsten dækkes. Blomsten er mørklilla inderst og yderst er den mørkrosa. En smuk og kra ig plante. Lykkekløver Oxalis 30-50cm Store bordeauxrøde blade med fine lysrosa blomster. Den er utrolig smuk i krukker enten alene eller sammen med andre sommerblomster. Rød lampepudsergræs Pennisetum setacum Rubrum 60 80cm Græs med mørke bordeauxrøde blade. I løbet af sommeren får den mørkrosa blomster. Den er især flot når den plantes i grupper mellem sommerblomster i kontrast faver. 139 Katalog_Zusammenbau2.indd :19:49 Uhr

140 Pelargonia Dronning Ingrid Sol cm Smukke sartrosa blomster. Kra ige planter der står flo e i en krukke, alene eller sammen med hvide sommerblomster. Fli g Lise Dobbelt Impa ens walleriana 30cm Den lille fli ge sommerblomst, der blomstrer sommeren igennem især hvis den bliver passet med sol, vand og gødning. Smuk i en krukke eller i bunden af et bed. Findes i mange farver. Diascia 20 30cm Let overhængende plante med små farverige blomster, der sidder hele vejen op af de lange grønne s lke. Flot i kanten af et bed mellems stauder eller i en krukke på terrassen. Hænge petunia Petunia Surfina 10 25cm Store smukke farverige blomster, de er rig g smuk i en ampel, hvor den e erhånden vil danne en tæt kuglerund plante og dække krukken helt. Den findes i utrolig mange farver. Jernurt Verbena hybrid 20 30cm Små farverige blomster, som er samlet i tæ e runde toppe. Den kan tåle at tørre let ud mellem vandingerne. Flot i ampler og krukker, hvor den vil hænge ud over kanten. Petunia Petunia Million Bells 10 25cm Smuk og frodig sommerblomst med mini petuniablomster. Den kan plantes i krukker og ampler, hvor den vil hænge ned over kanten. Utrolig blomsterrig sommerblomst, der findes i et væld af farver. Pelargonia Pandora 50-70cm En ny pelargonie med orangerøde tulipanformede blomster. Det er en kra igt voksende og kompakt plante. Gammeldags pelargonie Pelargonia zonale 40-50cm En god sommerblomst i mange forskellige farver. Det er en sommerblomst der har været fremme i mange år, men det er der en god grund l. Den er let at holde og hårdfør plante, der blomstrer hele sommeren igennem. 140 Katalog_Zusammenbau2.indd :19:57 Uhr

141 Ildkrone Lantana 30 40cm Små kuglerunde blomster der sidder på lange stængler hævet over de mørkegrønne blade. Utrolig farverige blomstr i gule, orange og røde farver. Den tåler at tørre let ud mellem vandingerne. Kra ig du. Påfugleblomst Gazania 40cm Smukke flerfarvede blomster i gyldne farver. Blomsterne folder sig først ud når solen skinner på dem. Farverne kommer rig gt frem, hvis der plantes flere farver sammen. Hornviol Viola cornuta 10-20cm Den lille viol der er så blomster villig. Den kommer med et væld af små blomster i det dlige forår og blomstrer langt ind i sommeren Inkalilje Alstromeria Princess hybrider 25 35cm En lille kompakt plante. Blomsterne er lyse i farven og der findes i en bred farveskala. Hvis den plantes lyst, blomstrer den fa foråret og ind l frosten kommer. Kan i milde vintre overvintre udendørs i jorden. PLANTER I KRUKKER Angelonia 20-40cm Farverige blomster, der minder om små orkideblomster. Den findes i flere forskellige farver. God i krukker i et lunt hjørne ved terrassen. Krukkerne i haven skal helst bugne af blomster og være tæ e og frodige hele sommeren igennem. Men for at kunne leve op l det skal planterne have en god start. Krukkeplanterne skal plantes i en god sphagnum og i bunden skal der være et godt drænende materiale, så overskydende vand kan løbe fra jorden. I løbet af sommeren er det vig gt at planterne gødes. Brug gerne en lang dsvirkende gødning, hvor næringsstofferne frigives langsomt. I toppen af krukken kan jorden dækkes af enten lecakugler eller pyntebark. Det er både smukt og så holder det på fugten. Tyroler peragonie 20 30cm Små røde, pink eller rosa blomster, som dækker planten fuldstændig. En god ampelplante, da den i løbet af sommeren bliver kuglerund og dækker krukken helt. Kan også plantes i krukker og bede. Green Garden Krukke- og po emuld er en god let sphagnumblanding, som er velegnet l alle planter i krukker, altankasser og po eplanter. Dog ikke Surbundsplanter og blå hortensia. Green Garden krukkegødning er en lang dsvirkende gødning, der langsomt frigives l rødderne. 141 Katalog_Zusammenbau2.indd :20:12 Uhr

142 LØG I HAVEN - FORVENTNINGES STORE GLÆDER LØG I HAVEN HVORDAN LÆGGES LØGENE Der er megen forventning i at passe en have. Vi planter og sår, vander og venter og gør vore forventninger: Bliver det godt? Bliver det, som jeg fores ller mig, det skal blive? Nogle af de største forventninger er kny et l blomsterløgene på grund af deres størrelse. Det er nemmere at gøre sig fores llinger om, hvad der kommer op af og ud af dem, inden af frø, der som regel er så små, at man ikke kan forholde sig l dem. I stedet forholder man sig l billedet på frøposen. Men løg og knolde er så store, at de har noget at have forventningerne i vore forventninger. Måske er det på grund af den. Man sæ er påskelilje- og tulipanløg om e eråret og vender ryggen l, og så går der tre-fire-fem måneder, før der sker noget. I den d kan man virkelig nå at opbygge nogle forventninger. Det er lidt anderledes med de sommerblomstrende løg og knolde georginerne, begonierne, gladiolierne (gladiolus i flertal) liljerne og alle de andre. Der går ikke nær så lang d, fra man sæ er dem i maj, l de er frem det bliver ikke l slet så store forventninger. Og da slet ikke, hvis man hører l den has gt voksende skare, der sæ er dem l forspiring i po er inden døre om foråret. Ikke så meget for at få dem dligere i blomst, først og fremmest for at få jord på fingrene, komme i gang med at passe planter, mærke du en af fug g jord, se noget gro og nærmest materialisere sin længsel e er sommer. Sæt po erne på et lunt badeværelsesgulv eller et andet sted med gulvvarme (læg lige et stykke plas c under), og se de grønne spirer springe op på et par døgn eller tre. Så er man i gang. Det er lige, hvad der skal l på den d af året. På grund af størrelsen er løgene fortrinlige, når børn skal lære at lege have. Løg og knolde er så store, at børnene kan forholde sig l dem, og de har de underligste former, som appellerer l fantasien. Bedst l de små børn er de sommerblomstrende, fordi de spirer så hur gt e er, de er lagt især hvis man sæ er dem i po er inden døre. Det er lidt sværere at kunne huske fra november l april og maj, at man har sat tulipaner. Men igen: Sæt dem i po er, sæt billedet fra pakningen fast på en pind, der s kkes i po en, kig l dem med mellemrum og snak med børnene om det, der var, og det, der kommer. Længslen e er forår og sommer er de formentlig født med, og den kan nemt s muleres. Katalog_Zusammenbau2.indd :20:15 Uhr

143 LØG I HAVEN Geogin Dahlia Friquolet aug - nov, 140cm En kaktus dahlia, har kronbladene s kkende ud l alle sider. Denne kaktus type har rød midte og hvide spidser, god l snit Geogin Dahlia Duet aug - nov, 110cm En geogin der er meget rigtblomstrende og får store hoveder. Denne dekora v dahlia får røde blomster med hvide spidser der er cm store. Geogin Dahlia Purple Gem aug - nov, 100cm Lilla-viole e blomster i en intens farve. Hovederne er mellemstore cm, velegnet l snit Geogin Dahlia My Love sep - nov, 100cm Hvide blomster med gullig midte, mellemstore hoveder cm. God da den er senblomstrende og derved forlænger blomstrings den i bedet. Geogin Dahlia Park Princess aug - nov, 60cm En lavere sort med mindre hoveder. Blomsterne er rosa farvet med grøngul midte, mellemstore hoveder cm. Krokus Crocus mix marts, 10-15cm Lille forårs bebuder, den dukker op af jorden når vinteren er ved at være forbi. Sæt løgene i græsplænen eller forrest i bedet, så de kan ses når de kommer frem. Vibeæg Fri laria maj, 20-30cm Små fine nikkende hoveder i hvide eller mørke røde farver. En meget dekora v blomst. Lilje Lilium juni - aug, 50-70cm Store fine blomsterhoveder, der findes i flere farver. De har en meget kra ig du og holde sig godt som afskåret. Perlehyasint Muscari armeniacm april, 20-30cm De klare blå blomster sidder som perler på s lken, plantes de i grupper giver de en fantas sk effekt med den kra ige farve. De blomstrer midt på foråret, plantes i sol. 143 Katalog_Zusammenbau2.indd :20:27 Uhr

144 Påskelilje Narcissus marts - april, 30-50cm Påskeliljer findes i et væld af farver og former. Fra de tradi onelle gule l de flyldte hvide og gule blomster. De står elegant både i haven og når de tages ind i stuen. Påskelilje Narcissus Golden Harvest marts - april, 30-50cm Gul påskelilje, den bedste i sin gruppe. Den har en overvældende blomstring i det dlige forår. Tåler både sol og skygge og breder sig villigt. Tulipan Tulipa Apeldorn april - maj, 50-60cm Den rig ge røde tulipan, blomstervillig og kommer troligt igen år e er år. Den bedste røde sort. Tulipan Tulipa Negrita april - maj, 50-70cm Smuk blommefarvet tulipan, meget rigtblomstrende. Smuk sammen med hvide eller lilla hyacinter. God l afskæring Tulipan Tulipa Rococo april - maj, 50-70cm Flammende rød papegøjetulipan. Den karakteris ske frynsede blomst giver farve og form l forårsbedet. Plant dem sammen i grupper, så er blomstringen overvældende. Tulipan Tulipa Don Quicho e april - maj, 50-70cm Pink tulipan, med den tradi onelle tulipanform. Rigtblomstrende, farven lyser flot op i bedet især, hvis der plantes flere sammen i grupper. God l afskæring. Scilla Scilla sibirica marts - april, 10-15cm Små blå blomster, de er smukke i græsplænen, hvor de kommer op og giver farve l det grønne tæppe. Vintergæk Galanthus nivalis februar - april, 10-20cm Den kendte hvide forårsbebuder, der med sine nikkende blomster er noget af det første der kommer frem i foråret. E er a lomstring skal løgplanterne have lov l at visne ned. Bladene trækker energi ned l løget, så det er klar med ny blomstring l næste forår. 144 Katalog_Zusammenbau2.indd :20:39 Uhr

145 VAND ER VEJEN TIL FORANDRING Der findes ikke noget enkelt-element, der så hur gt og så stærkt kan vende op og ned på en have som et vandbassin. Hvad enten det er en lille dam med guldfisk og planter omkring og lhørende rislende vandløb gennem haven, eller det er et stort så stort som det nu kan blive spejlbassin uden for stuens panoramavinduer. Måske hævet en smule, måske med bly- eller kobberinddækning af kanten og måske med en fontæne i midten, som man kan tænde for ved særlige lejligheder, akkurat som de på gode dage hejser flaget i kolonihaverne. Så hvis man op et dspunkt bliver ramt af denne trang l noget væsentligt nyt i haven Ja, det er meget godt, alt det, vi har fået stablet sammen, men hvad skal vi med det? -syndromet kan vand bestemt være en udvej. Nogen snuptagsløsning er det imidler d ikke. Som så o e før skal man tænke sig om og lægge en strategi, inden man griber motorsav for at fælde det bestående og spade for at grave ud l vand. Hvilken type vand vil man foretrække? Dam eller spejlbassin? De to typer kan ikke kombineres. Der kan ikke gro noget i et spejlbassin og tak for det det ville komme l at se forfærdeligt ud. Og der er ikke særlig megen spejlvirkning i en lille dam med planter i og omkring. Der er også et spørgsmål om placeringen. Et spejlbassin kræver lys. En dam kan bedre ligge i halvskygge, men heller ikke mere, hvis der er fisk og planter i. Hvis der er liv i bassinet, skal der lys l. Der er også forskelle på dybden. Havedammens dybde bestemmer i en vis udstrækning hvilke planter, der kan gro i det. Laver man en dam med flere dybder, er der et større udvalg af planter at vælge imellem og dermed mere forskelligt at se på i dammen, hvis den er stor nok l at rumme meget forskelligt. Spejlbassinet derimod skal ikke være særlig dybt, og o e kan det være pænt, hvis det er hævet en smule over terrassen eller græsplænen. Skal der være et lille rislende vandløb l dammen, skal der helst være en smule fald fra dets udspring l udløbet i dammen. Og både udspringet, forløbet, udløbet og dammen skal se så naturlige ud som muligt. Og det er svært. Noget kommer med den, men langt fra alt. En ng har de to typer l fælles: De skal passes, blandt andet holdes fri for nedfaldne blade. I et spejlbassin giver bladene grumset vand og måske alger, i dammen kan rådnende blade på bunden stjæle ilten fra planter og fisk eller på anden vis forrykke den biologiske balance. For nogle år siden blev små støbte bassiner i et plastmateriale solgt som pakkeløsninger med planter og det hele undtaget vand. Lige l at gå l på en fornøjelig weekend i haven. Sådan sælges de vist ikke mere, for helt så enkelt er det ikke. Men det er fortryllende, når det lykkes. Det skaber en helt anden have, fak sk. ÅKANDER SUMPPLANTER FLYDEPLANTER VANDBIOLOGI Katalog_Zusammenbau2.indd :20:40 Uhr

146 Nøkkerose Nymphaea Madame Wifron Gonneré juni - sep, 30-70cm dybde Store dobbelte rosa blomster, smuk og elegant blomst. Den kan også bruges i en stor f.eks. ved terrassen. Nøkkerose Nymphaea Jams Brydon juni - sep, 40-80cm dybde En smuk skålformet rød blomst der glinser i solens stråler. Det er en af de bedste og mest hårdføre nøkkeroser. Nøkkerose Nymphaea Gonneré juni - sep, 40-70cm dybde Store snehvide blomster med gul midte. Blomsten er dobbelt og har en smuk form. Nøkkerose Nymphaea Marliacae Chromatella juni - sep, cm dybde. Blomsterne er store lysgule med mørkere midte. Det er en af de mest hårdføre gule sorter. Smuk i større søer, hvor der er god dybde. Engkabbeleje Caltha palustris april maj, 15-50cm høj En af de dlige forårsstauder, der kommer op med gule blomster. De lyser op over en bund af blanke mørkegrønne blade. Den egner sig godt l kanten af vandbassinet, eller i en fug g humusrig jord. Lobelie Lobelia cardinalis juli - sep, cm høj, 0-10cm dybde Smuk og elegant plante med knaldrøde blomster. Blomsterne sidder på lange mørke stængler. En flot kantplante der lyser op i havedammen. Iris Iris laevigata juni - sep, 60-90cm høj, 0-20cm dybde Store smukke farverige blomster. Den karakteris ske og elegante blomst passer godt l kanten af søen, hvor den kan stå og spejle sig i vandet. Der findes flere sorter og farver. Kamæleon plante Hou uynia c. variegata maj - juni, 20-30cm høj, 0-10cm dybde Smukke spraglede blade i grønne hvide og røde farver. I foråret får den smukke hvide du ende blomster. En god kantplante, der også virker bunddækkende. 146 Katalog_Zusammenbau2.indd :20:43 Uhr

147 Krebseklo Straoides aloides 20-40cm høj Flydeplante med smalle dekora ve blade. Rødder og blade er med l at holde vandet rent. Om vinteren falder den l bunden af søen og når solen begynder at varme igen kommer den op l overfladen. VANDBIOLOGI En rig g god havedam har en klar vandoverflade, der er en fin åkande og måske et par fisk, som fredeligt svømmer rundt. Vandhyacint Eichornia crassipes 10-30cm høj Flydeplante, der er med l at holde vandet rent. I varme somre kan den få fine lyslilla blomter. Rødderne og bladene giver god ly og fisk og andre dyr i vandet. Skal overvintres fros rit. O e er det største problem i en havedam vandet. I forsommeren når solen begynder at varme, kommer algerne. Det er dem der gør vandet grønt og grumset. Opblomstringen af alger er a ænging af varme og mængden af næringsstoffer, der er i vandet. Den største del af næringsstoffferne kommer fra fiskene i dammen. Den bedste måde at holde algerne nede, er ved at bruge planter. De optager store dele af næringsstofferne og så er de og smukkere end algerne. En anden vig g kilde l klart vand er cirkula on. En pumpe øger il lførslen i vandet, og der kan kobles et filter på, der erner alger og andet skidt. Sam dig kan pumpen kobles på en dyse, der enten giver et springvand eller den dejlig rislen af vand. Kom ind i planteskolen og få gode råd l din havedam, eller besøg os på vores hjemmeside Planterne kan inddeles i tre grupper. Vandplanter: Plantes så de er dækket af vand, eks. åkander Sumpplanter: Plantes i kanten af dammen i ca. 0-10cm dybde. Eks. Iris, lobelie og sværd siv. Flydeplanter: Planter der flyder i vandoverfladen. Optager store mængder næringsstoffer, da rødderne ligger frit i vandet. Eks. vandhyacint og krebseklo. Vand- og sumpplanter skal plantes i en god vandplantejord eller åkandeler, ellers kan jordpar klerne flyde ud i vandet og gøre det grumset. Vandrøllike Ho onia palustris maj - jun, 10-50cm høj, 10-50cm dybde Smukke hvide blomster, der sidder i toppe hævet over vandoverfladen. Bladene er undervandet, eller lige i overfladen. Bladene er tæ e og er med l at lføre ilt l vandet. Sværd siv Juncus ensifolius juni - aug, 20-30cm høj, 0-5cm dybde En af de klasiske vandplanter, den er smuk i kanten af søen, hvor den i sommeren får dekora ve sortbrune blomsterstande. Smuk når den spejles i vandet. Vandspir Hipporus vulgaris 15-50cm høj, cm dybde Planten får en tæt bladmasse, hvor størstedelen er undervandet. Toppen af planten s kker op over vandet med et lille grønt spir. Hårdfør plante der optager en masse næringsstoffer og hjælper med at holde vandet rent. Sødgræs Glyleria maxima Variegata cm høj, 0-10cm dybde. Et meget dekora v græslignende siv. De lyse hvidstribede strå vejer flot i vinden og rasler dejligt når man går forbi. 147 Katalog_Zusammenbau2.indd :20:46 Uhr

148 Katalog_Zusammenbau2.indd :20:48 Uhr