ÅRSBERETNING Knud Højgaards Fond

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2011 Knud Højgaards Fond

2 Indhold 4 Legater 6 Livskvalitet for hjertesyge børn 8 Mere end et sted at bo 10 Tårnhøje ambitioner 12 Forskning i bærende konstruktioner 14 Fremtidens undervisning foregår i fortiden 16 De største legater i Regnskab 20 Grundlag og ledelse 22 Bestyrelse 23 Adresse og ansøgning

3 Fonden Knud Højgaard malt af M. Peschcke-Køedt 1940 Fonden er stiftet i 1944 af civilingeniør Knud Højgaard Knud Højgaards Fond uddeler legater til erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål. Et vigtigt led i fondens virksomhed er støtte til talentfulde og initiativrige uddannelsessøgende, som ønsker at supplere den hjemlige uddannelse med videregående studier i udlandet. Fondens andet formål er at eje aktier i Højgaard Holding A/S og derved søge at opretholde kontinuiteten i dette selskab og tilknyttede virksomheder. Fondens grundlag og ledelse er uddybet på side 20. Knud Højgaards Fond 3

4 Legater Knud Højgaards Fond uddeler legater til erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål. Et vigtigt led i fondens virksomhed er støtte til talentfulde og initiativrige uddannelsessøgende med kandidatgrad, som ønsker at supplere den hjemlige uddannelse med videregående studier i udlandet. Vi har i 2011 behandlet ansøgninger. I alt er der bevilget støtte for 43,0 mio. DKK fordelt på legater, og ansøgninger blev afslået. Til sammenligning blev der i 2010 behandlet ansøgninger, hvoraf fik bevilget støtte på i alt 73,4 mio. DKK og ansøgninger blev afslået. I 2010 blev tillige ydet lån for 0,2 mio DKK. De største legater i 2011 er omtalt på side 16. Disse 46 legater i niveauet DKK til DKK udgør 53 % af årets samlede støtte og resten er fordelt på legater på mindre beløb. Nederst vises, hvorledes de seneste fem års legater i henholdsvis beløb og antal er fordelt på de forskellige formål. Legatuddeling over de sidste fem år Mio. DKK Sociale rejser Sociale formål i øvrigt Videnskabelige rejser Videnskabelige formål i øvrigt Kulturelle rejser Kulturelle formål i øvrigt Uddannelses rejser Uddannelsesformål i øvrigt 4 Knud Højgaards Fond

5 Langt det største antal legater gives som rejselegater til uddannelsessøgende. Disse legater udgør i % af antal legater og 27 % af det samlede beløb. Fondens to langt største legater er ydet i 2007 og mio. DKK blev i 2007 bevilget til Bygningsfonden Den Blå Planet til opførelsen af et nyt akvarium i Tårnby Kommune, som skal afløse Danmarks Akvarium i Charlottenlund. 31,6 mio. DKK blev i 2010 bevilget til Københavns Kommunes renovering af Kultorvet og Hauser Plads. På siderne 6-15 er artikler om udvalgte emner, som fonden har støttet i For ansøgning om legat henvises til hjemmesiden hvor der findes vejledning og ansøgningsskema. Behandling af ansøgninger og uddeling af legater sker løbende eller efter drøftelse på et af de fire årlige bestyrelsesmøder. Legatuddeling over de sidste fem år Stk Sociale rejser Sociale formål i øvrigt Videnskabelige rejser Videnskabelige formål i øvrigt Kulturelle rejser Kulturelle formål i øvrigt Uddannelses rejser Uddannelsesformål i øvrigt Knud Højgaards Fond 5

6 Hvert år arrangerer Børnehjertefonden rekreationsophold for hjertebørnsfamilier, hvor voksne som børn har glæde af at møde andre familier i samme svære situation. Livskvalitet for hjertesyge børn Børn med medfødt hjertefejl og deres familier lever en barsk hverdag. Børnehjertefonden arbejder for at give dem et bedre liv med højere livskvalitet sygdommen til trods, og et af Børnehjertefondens helt store indsatsområder er at tilbyde gratis rekreationsophold for familierne. En mor er hjemme med sin lille datter på sjette uge, fordi hun er syg. Datteren er født med en hjertefejl. Hun har en pacemaker og har været igennem flere hjerteoperationer trods sin unge alder. For tiden kører det ikke rigtig på skinner for familien, og moderen er forståeligt nok meget bekymret over datterens tilstand. Endnu en gang er det meget usædvanlige sygdomsomstændigheder, der gør sig gældende for familien. Den hjertesyge pige faldt i skolen og slog sit knæ. Og hvor de fleste børn på samme alder får et plaster på knæet, skal hjertebørn, som pigen her, have en penicillinpille inden for en time. Den skal modvirke, at hun ikke går hen og bliver alvorligt syg. Pigens lærere er velinformerede om hendes tilstand og alle de hensyn og forholdsregler, der gør sig gældende for hende. Men da uheldet er ude bliver pigen hjulpet af lige netop dén ene lærer, der ikke ved besked om penicillinen. Derfor får pigen desværre ikke sin medicin i tide, og fordi hun har meget lavt immunforsvar, ligger hun nu syg derhjemme på sjette uge i træk kun på grund af et hul på knæet. Når de møder hinanden, er de ikke ualmindelige længere. Dér er de pludselig almindelige børn, og de ser, at der er andre, der har det på samme måde som dem selv. Historien kommer fra Børnehjertefondens daglige leder Tom B. Hansen, som møder og hjælper landets hjertebørn og deres familier hver eneste dag. Situationen for moderen og hendes syge datter lyder så urimelig, at det kan være svært at forstå, at dette blot er ét ud af hundredevis af eksempler på, hvordan hverdagen udarter sig for familier med hjertebørn. Sandheden er, at hjertebørn og deres familier er hårdt udfordrede såvel psykologisk, fysisk og økonomisk. Børnehjertefonden kæmper for at hjælpe familierne, og er derfor meget afhængig af at rejse midler hos andre fonde. I 2011 søgte Børnehjertefonden om støtte fra Knud Højgaards Fond, som bevilgede kroner. Med midlerne fra bl.a. Knud Højgaards Fond var Børnehjertefonden i stand til at tilbyde en helt konkret hjælp for nogle af de hårdtramte familier. Støtten har været til gavn og glæde for 48 hjertebørn og deres pårørende, der i 2011 blev tilbudt en uges ferie til enten Lalandia i Rødby eller Søhøjlandet i Gjern. Hver familie boede i egen hytte, hvor de havde mulighed for at fordybe sig i tid til at være sammen, hvilket for mange familiers vedkommende er tiltrængt, fordi deres hverdag kræver maksimal fokus på de hjertesyge børn. Under opholdene var der tilknyttet fagpersoner, som diætister, psykologer og sociologer, der gav råd og vejledning til forældrene. Fagpersonerne hjalp med alt lige fra terapi til at rådgive om hvilken mad, der er god for hjertebørn. De mange tilbud var en stor succes og støtte for forældrene, som både gjorde brug af den professionelle hjælp fra fagpersonerne, og desuden delte deres kamp, sorger og bekymringer med de andre forældre på rekreationsopholdet. 6 Knud Højgaards Fond

7 Tom B. Hansen, daglig leder af Børnehjertefonden, arbejder engageret med at hjælpe de udsatte børn og deres familier til et bedre og lettere liv. Det er ikke kun hjertebarnet og dets forældre, der har brug for støtte, det er også hårdt for søskende. For børnenes vedkommende har opholdene også haft enorm betydning. Tom B. Hansen fortæller, hvor udfordrende det er for hjertebørn hele tiden at skulle måle deres egne evner med deres jævnaldrende, som i mange tilfælde er langt bedre stillede end dem selv. Han fortæller: Mange hjertebørn er de mindste i klassen; det er dem, der er mest syge; de har sværere ved at indtage læring og kan komme bagud i skolen pga. sygdom og fravær. Det er også dem, der bliver valgt sidst til rundbold, fordi de løber langsommere end de andre i klassen, og de skal have specialkost på lejrskoler, fordi de ikke tåler at spise det samme som deres kammerater. Hjertebørn føler sig desværre i mange af livets sammenhænge bagud eller helt uden for. Derfor er den vigtigste grund til, at rekreationsopholdene er så betydningsfulde for hjertebørnsfamilierne også, at børnene møder hinanden og får mulighed for at måle sig med nogle, som har samme vilkår som dem selv. Når de møder hinanden, er de ikke ualmindelige længere. Dér er de pludselig almindelige børn, og de ser, at der er andre, der har det på samme måde som dem selv, siger Tom B. Hansen og konstaterer, at deres møde med hinanden er fuldstændigt afgørende for deres selvværd og sociale liv. Nogle år tilbage foretog Børnehjertefonden en undersøgelse blandt hjertebørnsfamilierne for at finde ud af, hvad de savnede mest i deres liv. Undersøgelsen viste, at langt de fleste familier savner at komme på ferie. Tom B. Hansen forklarer, hvorfor dette er så stort et behov for familierne. Mange hjertebørn har brug for mere omsorg, de skal have hjælp til skolearbejdet, de skal have specialkost, og de bliver lettere syge. Som forælder er man helt naturligt bekymret for ens barns helbred, men for forældre til et hjertebarn er alvorlig sygdom og død en reel angst, som de hele tiden bliver konfronteret med. Familierne er med andre ord presset helt i bund, fordi det både er tidsog energikrævende at have et hjertebarn. Dertil kommer, at mange familier også er økonomisk pressede, fordi de er nødt til at gå på halv tid. Så ferier er for mange slet ikke en mulighed. Tom B. Hansen fortæller, at rekreationsopholdene - sammen med fondens såkaldte aflastningsweekender - nu udgør én af deres fem vigtigste mærkesager. Det er en af de største og bedste måder, hvorpå vi kan hjælpe familierne og hjertebørnene. Opholdene er åndehullet afslutter Tom B. Hansen og lægger et stort, kraftigt tryk på sidste del af ordet mens han taknemmeligt påpeger, at opholdene ikke ville have fundet sted, hvis ikke Knud Højgaards Fond havde støttet projektet. Knud Højgaards Fond 7

8 Middag i et af kollegiets køkkenfællesskaber, hvor efor Hans Peter Jensen og hustru Helle Rønnow var inviteret. Mere end et sted at bo Egmont H. Petersens Kollegium ser frem til, at de over sommeren 2012 får en ny studenterlounge, hvor kollegianerne kan mødes på tværs af køkkener og gange. Det vigtigste nøgleord for kollegiet er fællesskab, og loungen kommer derfor til at blive et af husets mest essentielle rum. Over kollegianere har siden Egmont H. Petersens Kollegiums grundlæggelse i 1957 beboet husets 500 værelser. Det er et eftertragtet sted at bo for unge studerende i København. Ikke kun fordi det ligger på Nørre Campus, tæt på mange af Københavns Universitets fakulteter, og fordi det ligger i gåafstand fra det unge og hippe miljø omkring Sankt Hans Torv. Eller fordi det med Fælledparken i kollegiets forhave og Søerne lige i nærheden, giver mulighed for en løbetur eller en fodboldkamp med vennerne. Egmont Kollegiet er mest af alt populært på grund af dén verden, der udfolder sig inden for kollegiets røde mursten. Her er kammeratskabet i højsæde og udbuddet af sociale aktiviteter og muligheden for at mødes i fællesrum højt prioriteret på dagsordenen. Og dét gør Egmont Kollegiet helt unikt, og til mere end et sted at bo, som kollegiets motto siger. Vi er meget mere end blot et tag over hovedet for de studerende. Her kerer vi os om de andre, der bor her. Alle kollegianere har lyst til at deltage i fællesskabet og bidrage til husets sociale liv. Det er en meget vigtig årsag til, at det er så attraktivt at bo her, siger kollegiets Det har været et problem, at man ikke kommer ud og møder kollegianerne fra andre gange med mindre der er fest. Der er mange af os, der har efterspurgt et større fællessted til hverdagene, og vi håber på, at loungen bliver det nye samlingspunkt. efor Hans Peter Jensen, idet han fortæller om det høje søgetryk, der langt fra kan efterkommes. Venner for livet! siger Jannik Tharben Hansen uden at tøve om sine medkollegianere, da han bliver bedt om at fortælle, hvad det stærke fællesskab betyder for ham. Han fortsætter: Egmont s motto passer virkelig. Folk her går op i at være sociale og komme hinanden ved. Vi laver alt sammen og er uden tvivl hinandens nærmeste venner. Og hvordan opretholder man så den enorme efterspørgsel blandt de københavnske studerende, spørger Hans Peter Jensen retorisk, og kender selvfølgelig allerede svaret. Forklaringen ligger i, at kollegiet hele tiden skal holdes up to date med tidens ånd og de studerendes behov. Egmont Kollegiets popularitet skyldes blandt andet, at stedet er kendt for at holde nogle populære fester. Det sker i husets velfungerende festlokale, Slyngelstuen, hvis istandsættelse i øvrigt også blev støttet af Knud Højgaards Fond. Festerne begejstrer både kollegianerne og de udefra kommende, der er heldige at blive inviteret. Men den daglige ledelses opgave er at lytte til kollegianernes behov, og den opgave tager Hans Peter Jensen alvorligt. I de seneste år har beboerne ytret ønske om et område til mindre dansebetonede aktiviteter. Derfor søgte Egmont Kollegiet i 2011 om støtte hos Knud Højgaards Fond til at etablere en studenterlounge, og Knud Højgaards Fond bevilgede i alt kroner til projektet. I husets kælderetage ligger en række små, utidssvarende rum, der engang var tilknyttet bygningens forhenværende hotelkøkken. De har været møbleret med bordfodbold- og bordtennisborde og har 8 Knud Højgaards Fond

9 Tv) Der er tradition for, at Egmont Kollegiet holder Sankt Hans Aften. Det er en af kollegiets mange populære festtraditioner. Th) Egmont H. Petersens Kollegium, eller Egmont Kollegiet i daglig tale, er et meget attraktivt kollegium på grund af det store fællesskab og den gode beliggenhed. hver især fungeret som aktivitetsrum for kollegiets beboere. I længere tid har kollegiet dog ønsket at slå alle væggene ned og skabe ét stort areal, hvor aktiviteterne kunne samles, men økonomien har ikke været til det. Med den generøse fondsstøtte er ombygningen endelig blevet en realitet, og i slutningen af 2011 påbegyndte man etableringen af den kommende studenterlounge. Loungen bliver kollegiets hidtil vigtigste samlingspunkt, idet det kommer til at fungere som hele husets dagligstue, hvor kollegianerne kan mødes på tværs af de 22 køkkenfællesskaber. Med dets 250 m2 bliver det kollegiets første store, rekreative område, der får plads til cirka 100 mennesker. Det vil blive udstyret med et lille køkken til selvbetjening af te og kaffe, der kan nydes i rummets nye lænestole og sofaer, mens man læser avisen eller taler med vennerne. Har man derimod mere lyst til aktivt samvær, er der mulighed for et slag bordfodbold, en dyst i pool eller en bordtennisturnering. Loungen ligger i forlængelse af festlokalerne, og vil derfor også være helt oplagt at bruge som tilstødende lokale til dansegulvet. Der er desuden planer om at installere en storskærm, der kan bruges til film- eller fodboldforevisninger. Det er tydeligt at fornemme, at Hans Peter Jensen ser vigtigheden i fortsat at udvikle huset. Han er meget begejstret for det nye tiltag og fortæller dedikeret om, hvilken betydning det vil få: Det er vigtigt at pointere, at loungen ikke bliver endnu et festlokale, men en dagligstue og et supplement til kollegianernes relativt små værelser og fælleskøkkener. I loungen vil man dels kunne slappe af og hygge sig, og dels kunne møde vennerne fra andre gange. Det vil være et samlende punkt i huset, og derfor udgøre de optimale forhold til at skabe endnu mere fælleskab. Loungen kommer med andre ord til at gøre kollegiet til ét hele. For Egmont-kollegianeren Jannik Tharben Hansen er loungen en længe ønsket drøm: Det har været et problem, at man ikke kommer ud og møder kollegianerne fra andre gange med mindre der er fest. Der er mange af os, der har efterspurgt et større fællessted til hverdagene, og vi håber på, at loungen bliver det nye samlingspunkt. Kollegianerne er med på råd under hele planlægningen, for Hans Peter Jensen betragter deres holdninger som altafgørende i alle projektets faser. De har sammen med ham selv og husets arkitekt været med til at udarbejde loungens koncept og vil i en nærmere fremtid også lave møbleringsplanerne. Studenterloungen forventes at stå færdig i august 2012, hvor den skal indvies til årets store sommerfest. Der er lagt op til masser af hygge og aktiviteter i loungen, som bliver møbleret med nye bordfodbold- og poolborde, samt store og mindre sofagrupper. Knud Højgaards Fond 9

10 Kristian Ly Serena fremlægger semesterets sidste eksamensprojekt for lærere og censorer. Tårnhøje ambitioner Som arkitektstuderende er det slet ikke en dårlig idé at tage til Californien for at læse. Det bekræfter den ambitiøse Kristian Ly Serena, som har været omgivet af arkitektur og kunst på højt, internationalt niveau i sit seneste semester i San Francisco. Kristian Ly Serena er 24 år og arkitektstuderende på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han er netop hjemvendt fra et halvt år i Californien, hvor han har været på udvekslingsophold på en af USA s mest anerkendte arkitektskoler, California College of the Arts (CCA). En skole, der har givet ham mulighed for at udvikle sit talent og lade ambitionerne få frit løb. Jeg har altid været glad for at tegne, siger han med en oprigtighed i stemmen og uden at prale. Og det er ikke svært at se, at han virkelig taler sandt. Han kan både lide at tegne og er god til det. Ligesom herhjemme gik Kristian Ly Serena på afdelingen for bygningskunst på CCA. Det er den afdeling, hvor man tegner bygninger i modsætning til byplaner eller indretning. Under hele sit ophold på CCA arbejdede han intensivt på én eneste bygning - sin egen skole. CCA havde nemlig planer om at udvide skolen, og gav derfor eleverne til opgave at komme med deres forslag på, hvordan den skal se ud i fremtiden. Det var en meget relevant opgave. Og så var det virkelig sjovt at tegne noget til sig selv, siger Kristian Ly Serena og beskriver, hvordan han ikke bare ønskede at skabe en velfungerende skole, men også en bygning, hvor byen så at sige kom helt ind i rummene, så San Franciscos arkitektur altid ville være lige for øjnene af de studerende. Det viste sig at være en idé, der faldt i særdeles god jord hos skolens undervisere. I 2011 søgte Kristian Ly Serena om støtte fra Knud Højgaards Fond til sit studieophold på CCA og blev bevilget kroner til turen. Om bevillingen fortæller han: Pengene fra Knud Højgaards Fond har betydet, at jeg har haft mulighed for at benytte mig af CCA s mange tekniske og faglige tilbud. Og han fortsætter: Skolens højteknologiske faciliteter har åbnet nye indgange til formgivningsprocessen af en bygning. De tekniske muligheder er langt større på CCA og har givet mig en masse ny viden. 10 Knud Højgaards Fond

11 Tv) California College of the Arts hører hjemme i en gammel greyhound busterminal, hvor kreative studerende arbejder side om side, i samme rum, under samme tag. Th) Mulighederne er mange og drømmene uendeligt høje for arkitektstuderende Kristian Ly Serena, der her er cyklet ud af byen for at nyde San Franciscos skyline på afstand. Også de faglige udbud er bedre end herhjemme, og har vækket særlig begejstring hos Kristian Ly Serena. CCA er en skole, hvor mange, forskellige kreative studier gør gavn af hinanden. Skolen, som har hjemme i en tidligere, rå Greyhound busterminal i downtown San Francisco, er nemlig ikke blot et akademi for arkitekter, men rummer også uddannelser som bl.a. landskabsarkitektur, kunst, design og mode. Alle de studerende arbejder i ét stort rum. Og når skolens elever arbejder side om side, så kan kreativiteten ikke undgå at smitte af på naboen. For Kristian Ly Serena betød det, at han fik lyst til at følge både tegnekurser og fag på linien for landskabsarkitektur, og det har givet enorm glæde og stor inspiration til hans arkitektprojekter. Han er overbevist om, at CCA har bidraget med viden og indsigt, som han ikke kunne have opnået i Danmark. Og at det har bragt ham et kvantespring foran sine medstuderende herhjemme. Han beskriver også semestret som noget af det hårdeste og mest krævende, han har prøvet, men for ham kunne det ikke have Det har uden tvivl været et hektisk semester med konstante kritikker og afleveringer, og jeg har lagt al min tid på skolen. Ikke kun pga. det høje arbejdspres, men også af ren lyst og interesse. været bedre. Det har uden tvivl været et hektisk semester med konstante kritikker og afleveringer, og jeg har lagt al min tid på skolen. Ikke kun pga. det høje arbejdspres, men også af ren lyst og interesse. Californien er kendt for at lægge land til nogle af samtidens arkitektoniske højdepunkter og endvidere for at huse en høj koncentration af den vestlige verdens kreative mennesker. Så udover den daglige dosis af kreativitet fra timerne på skolen, var de generelle californiske indtryk endnu et boost for Kristian Ly Serena. I et Danmark, som ikke bare ønsker at promovere sig ved at udgøre den vestlige verdens kreative spydspids, men som også skal leve op til en stærk arkitekturarv, er udlandsophold en vigtig del af studietiden. Hvis danske arkitekter skal blive fremtidens førende, skal de studerende også være opdaterede, hvad angår nye tendenser, teknologier og metoder. Og så handler det ikke bare om at være ajour med morgendagens arkitekturscene, men også at gøre sig bemærket i international sammenhæng. Kristian Ly Serena fortæller glad, hvor givende hans ophold har været for hans drøm om at blive selvstændig arkitekt. Og om, hvordan det at rejse ud og møde nye mennesker og kulturer - i den smeltedigel det amerikanske samfund er - har givet ham masser af idéer til fremtidige projekter. Takket være tværfagligheden på CCA har jeg fået indsigt i, hvordan min egen tegnestue skal være et sted, hvor der er plads til at bevæge sig ud over den klassiske definition af arkitektfaget. Det skal blive et sted, hvor forskellige kunstnere kan præge hinanden og skabe god synergi, fortæller han smilende med forventning i stemmen. Kristian Ly Serenas ophold har været en horisontudvidende rejse, hvor ny viden, erfaring og inspiration er kommet med hjem i kufferten. Efter hans hjemkomst har hans forslag til skolens fremtidige tilbygning vundet CCA s mest prestigefulde pris: Prisen for semesterets bedste arkitekturprojekt. Knud Højgaards Fond 11

12 Forskning i bærende konstruktioner Bærende konstruktioner er en fast term i en ingeniørs arbejde, og selv om man har forsket i dem i århundreder, så er der stadig elementære problematikker, der mangler at blive løst. Et nyt ph.d.-projekt går i front og skaber forbedringer på området. Der er nye forskningsresultater på vej, når rådgivningsvirksomheden ALECTIA A/S i de kommende år er vært for et ph.d.- projekt, der i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal forbedre beregningen af styrken af tynde skalkonstruktioner. Ph.d.-studerende Bjarke Laustsen vil indtil 2014 forske i stabiliteten af tynde skalkonstruktioner. Vi kender bedst den tynde skalkonstruktion som en æggeskal eller en øldåse. Begge består af tynde kugle- eller cylindriske konstruktioner, hvor tykkelsen af skallen er meget lille i forhold til de øvrige dimensioner. Tynde skalkonstruktioner anvendes hyppigt i såkaldte bærende konstruktioner, som eksempelvis huse, broer, siloer, tunneler og skorstene. De mest benyttede materialer til disse skalkonstruktioner er stål eller aluminium. Historisk set har vi forsket i bærende konstruktioner siden Galileo Galilei i 1600-tallet, men der er stadig et stort antal uløste og helt elementære problemer forbundet med dem. Mange af problemerne blev løst op igennem det 19. århundrede, dog volder en række af disse konstruktioner alligevel stadig kvaler - herunder udfordringer med stabiliteten af imperfekte skalkonstruktioner. Det er disse problematikker, som ALECTIA ønsker at komme til livs, og de har derfor ansat den 28-årige civilingeniør Bjarke Laustsen til at forske i projektet. Ved at skabe en ny teori skal det blive muligt at beregne skalkonstruktioner, så de bliver bygget mere sikkert uden at bruge for meget materiale. Den nye teori skal være simpel at forstå og hurtig at anvende. Dette vil give en bedre forståelse for, hvordan konstruktionen opfører sig. På den måde kan ingeniøren bedre træffe sine valg, forklarer Bjarke Laustsen. I 2011 ansøgte ALECTIA om støtte fra Knud Højgaards Fond til forskning i en simpel beregningsmetode, der egner sig til daglig projektering af tynde skalkonstruktioner af stål og aluminium. Knud Højgaards Fond har bevilget kroner til ph.d.-projektet fordelt på tre Ved at skabe en ny teori skal det blive muligt at beregne skalkonstruktioner, så de bliver bygget mere sikkert uden at bruge for meget materiale. Den nye teori skal være simpel at forstå og hurtig at anvende. rater. Den sidste rate falder i 2014, hvor forskningen vil blive afsluttet med bl.a. udgivelsen af en eller flere internationale forskningsartikler. Civilingeniør Jesper Gath, der er ansat ved ALECTIA og tilknyttet projektet, fortæller: Knud Højgaards Fonds støtte udgør halvdelen af de samlede udgifter til forskningen. Vi har høje forventninger til resultaterne, selv om man som forsker jo aldrig kan vide sig helt sikker på, at ens forskning når derhen, hvor man ønsker, men vi har lavet små forsøg, som allerede viser meget positive resultater. Behovet for at knække koden på dette her er stort. Vi synes virkelig, at der mangler noget helt basalt i vores viden om emnet, så denne ph.d. er afgørende. Bjarke Laustsen startede sin ph.d. i 2011 og er kommet til anden fase i projektet. Hvor første fase bestod i at indsamle forsøgsresultater fra hele verden og sammenligne dem, består anden fase i at starte udviklingen af den nye teori. Dette kræver mange timers arbejde foran computeren til at udregne de avancerede beregninger. Og så er det også i denne fase, at de indledende forsøg finder sted. Bjarke Laustsen har lige nu sin daglige gang hos ALECTIA, men vil i alt tilbringe omkring 15 måneder ved henholdsvis DTU og ALECTIA, og 5 måneder i udlandet sandsynligvis ved University of Sydney og University of Hawaii. Knud Højgaards Fond har tidligere bevilget støtte til et af ALECTIA s ph.d.- projekter, der løste en beregningsproblematik ved pladekonstruktion. Dét projekt opnåede et banebrydende resultat, som udgør springbrættet for den nye forskning. Jesper Gath fortæller: Det har vist sig, at vi med forskningen i de plane, todimensionelle konstruktioner har opnået fantastiske og ganske unikke resultater. Så nu er det et helt naturligt skridt at gå videre med forskningen i kugle- og cylindriske skalkonstruktioner altså de tredimensionelle konstruktioner. Problematikken bag den tynde skalkonstruktion er, at den desværre mister sin bæreevne ved et pludseligt, uvarslet 12 Knud Højgaards Fond

13 Øverst) Vindmøller er typiske eksempler på tynde skalkonstruktioner. Nederst) Tv. ses et skoleeksempel på, hvordan et stabilitetsbrud ser ud ved tynde skalkonstruktioner. Th. vises siloer med tynde skalkonstruktioner. brud. Det tog mange år, før man kom frem til, at årsagen til dette er, at skalkonstruktioner næsten altid har imperfektioner. Og det er netop disse imperfektioner, der skaber vanskeligheder i udregningen af en skalkonstruktionen, og som forhåbentligt er løst inden for de kommende år. De nye forskningsresultater skal gøre udregningen mere anvendelig og simpel, og vil blive en vigtig del af det daglige arbejde for ingeniører fremover, siger Bjarke Laustsen. ALECTIA s forskningsprogram baserer sig på en dansk tradition. Den danske forskning er anerkendt på verdensplan, fordi den tager et praktisk udgangspunkt - i modsætning til udlandets mere empiriske. Og ifølge Jesper Gath er det de empiriske formler, der skal gøres op med. Der er selvsagt nogle store forskelle mellem den akademiske verden og den mere praktiske, som vi er en del af. Vi udleder beregningsmetoder baseret på fysisk forståelse og praktisk anvendelse, så vores arbejde består i, at vi hele tiden forholder os til, hvordan konstruktionerne fungerer i virkeligheden. Dermed ikke sagt, at DTU s rolle i projektet ikke også er vigtig. De udgør en væsentlig brik, fordi de sammen med nogle førende udenlandske universiteter danner rammer for ph.d.-projektets teoretiske del. Men helt overordnet tror jeg, konkluderer Jesper Gath, at den hands-on viden, som vi kan bidrage med her hos os, er altafgørende for, at forskningen giver succesfulde resultater. Til spørgsmålet om hvad forskningen af tynde skalkonstruktioner gør for Danmarks fremtid, runder Jesper Gath af: Det er et vigtigt bidrag til danske ingeniører, som er og fortsat skal blive ved med at være de bedste i verden. Dette er en lille brik i den udfordring, vi står overfor som nation. Dét vi har brug for i Danmark er skrappe hoveder - mange flere skrappe hoveder. Og vi har brug for at differentiere os og bidrage med viden, som er baseret på noget helt andet end udlandets arbejde. Det er dét Knud Højgaards Fond er med til at støtte i dette projekt. Knud Højgaards Fond 13

14 Fremtidens undervisning foregår i fortiden Er man skoleelev vil man i fremtiden med stor sandsynlighed drage mod Sydsjælland for at modtage undervisning under åben himmel. For i jorden under Vordingborg ligger en vigtig del af danmarkshistorien skjult. Og den skal fremtidens skolebørn bringe frem i lyset og lære at formidle i et nyt læringscenter. De fleste ved, at Gåsetårnet er i Vordingborg. Men de færreste aner, at tårnet stammer fra én af landets vigtigste rigsborge. Eller, at området var et knudepunkt i middelalderens Danmark. En omfattende udgravning af Vordingborgs ruiner, ledet af den lokale museumsinstitution Museerne Vordingborg, skal kaste lys over en del af dansk kulturhistorie efter mange hundrede års mørklægning. Stedet kommer til at hedde Danmarks Borgcenter, og ambitionerne rækker, som navnet antyder, langt ud over det sydsjællandske lokalmiljø. I tallets Danmark rejste kongen konstant rundt i landet for at holde sammen på riget. Danmark havde ingen regeringsby, og der var ingen hovedstad - ikke i nutidens forståelse af ordet. Hovedstaden var dén borg, hvor kongen befandt sig på det pågældende tidspunkt, og Danmark var et såkaldt rejsekongedømme. Gennem middelalderen var Vordingborg kongernes vigtigste rigsborg, og nogle af vores største konger som Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag er derfor tæt knyttet til borgens historie. I dag syner danmarkshistorien ikke af meget i Vordingborg. I hvert fald ikke på overfladen. Men de historiske begivenheder og sagn om middelalderens konger, krigstogter og magt er ikke gået tabt, de er bare skjult. Og dét kommer Danmarks Borgcenter heldigvis til at lave om på. Borgen Vordingborg og dens historie skal rekonstrueres digitalt og udmunde i et interaktivt museum og et helt ekstraordinært læringscenter et såkaldt Learning Lab - for skolebørn. I 2011 søgte Museerne Vordingborg om støtte fra Knud Højgaards Fond til at opføre det nye Learning Lab, og fonden bevilgede kroner til projektet, der Overblik over Danmarks Borgcenters store areal, hvor både Gåsetårnet, ruinerne af borgmuren samt det nye borgcenter kan ses på planen. Idéen er, at Learning Lab skal rykke undervisningen ud af skolen og ind på forskernes hjemmebane. vil stå færdigt i Læringscentret bliver et pionerprojekt på dansk grund. Indlæringsmetoderne er kopieret fra vores skandinaviske naboer, hvor metoderne har haft stor succes blandt både lærere og elever. Idéen er, at Learning Lab skal rykke undervisningen ud af skolen og ind på forskernes hjemmebane, fortæller Keld Møller Hansen forventningsfuldt. Han er museumschef for Museerne Vordingborg og initiativtager til det visionære projekt, der lader til at kunne give lige præcis dét twist, som danske museer har brug for, hvis de vil vække de unges interesse. På Learning Lab er viden ikke noget, du finder i skolebøgerne, men noget du indhenter ude i felten. Og det er meningen, tilføjer Keld Møller Hansen, at eleverne skal ud og gøre forskerarbejdet selv. At de skal have indsigt i, hvordan det er ude i den virkelige verden. I samspil med Borgcentrets øvrige formidling skal læringscentret sætte den historiske viden i spil gennem digital interaktivitet. Learning Lab vil tilbyde et differentieret skoleprogram, der tilpasses unge fra 6. klasse og op til gymnasieniveau. Det vil fungere som et laboratorium, hvor fakta - indhentet ude på Borgcentrets område bliver bearbejdet og formidlet af eleverne selv. Vil de besøgende elever vide, hvordan borgen så ud i middelalderen, skal de ikke forvente at finde svaret på skilte med billeder af manipulerede rekonstruktioner. De skal derimod benytte sig af den interaktive guide installeret i museets iphones. Displayet vil vise, hvordan borgen engang så ud lige netop på det sted, de befinder sig, så snart de holder telefonen frem foran sig. Det vil altså sige, at Vordingborgs historie vil blive fortalt gennem en slags digitale oplevelser. Når eleverne har 14 Knud Højgaards Fond

15 Øverst) Gåsetårnet er Vordingborgs eneste velbevarede ruin fra byens storhedstid i middelalderen. Nederst) Museumschef og drivkraft bag Learning Lab Keld Møller Hansen fortæller, at besøgende med hjælp fra de specialkonstruerede iphone apps kan se, hvordan borgen engang så ud, blot ved at holde telefonen op foran borgruinerne. indsamlet de digitale data ude i felten, vil de kunne samle alle deres oplysninger og formidle dem i Learning Lab, hvor det så er meningen, at de formidler deres nye viden på Borgcentrets hjemmeside. Sådan vil hele Danmark i princippet kunne tage del i elevernes opdagelser. Og således strækker undervisningen i Learning Lab sig ikke blot over en enkelt dag, men kan fortsætte, når eleverne vender tilbage til skolen. Vi vil gerne bidrage med utraditionelle læringsforløb, der både sætter historiske og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i spil, forklarer Keld Møller Hansen. Grundtanken bag Learning Lab er, at undervisningen vil blive tilpasset den enkelte skoleklasses behov, og blive en unik oplevelse, som eleverne kan knytte til deres egne referencerammer hvad enten de ligger i fortiden eller samtiden. Hvert eneste undervisningsforløb vil derfor blive tilrettelagt unikt af læringscentrets piloter, der er ansat til at forme og projektlede undervisningen. Skræddersyede undervisningsforløb er stikordene til Learning Lab, siger Keld Møller Hansen. Han fortæller, at det netop er den særligt tilpassede undervisning, der viser sig at give succes hos de unge i vores nabolande. De unge får blod på tanden til at dykke ned i historien på egen hånd, hvis de kan se en rød tråd til deres eget liv, byen de bor i, eller aktuelle samfundsproblematikker. Læringscentret bliver til i samarbejde med bl.a. Apple og Roskilde Universitet, der vil være centrets tekniske sparringspartnere, og som vil følge og udvikle teknologien undervejs. Knud Højgaards Fond 15

16 De største legater i 2011 DKK Moesgaard Museum Opførsel af ny udstillingsbygning Egmont H. Petersens Kollegium Etablering af studenterlounge Håndværkerskolehjemmet Renovering af badeværelser Videncenter for Rygsygdomme Opstart af forskellige rygforskningsprojekter KamillianerGaardens Hospice Renovering af lokaler samt indkøb af inventar Det Juridiske Fakultet Tillægsbevilling til opførelse og indretning af Collegium Juris DTU Nanotech Afholdelse af 44. Internationale Fysikolympiade Alectia A/S 3-årigt Erhvervs Ph.d.projekt om bærende konstruktioner Museerne Vordingborg Etablering af Learning Lab i f.m. Danmarks Borgcenter Vordingborg Arken Afholdelse af udstillingen Anna Ancher Kvinderegensens Kollegium Renovering af studenterkollegiet Julemærkefonden Opførelse af multihal ved julemærkehjemmet Kildemose Børglum Kloster Etablering af velkomst- og besøgscenter Fonden GeoCenter Møns Klint Afholdelse af udstillingen De første dinosaurskeletter Københavns Kommune Kunstnerisk udsmykning på Israels Plads Copenhagen Business School 3-årigt forskningsprojekt om De Danske Erhvervsdrivende fonde Arbejdermuseet Restaurering af museets facade Ars Nova Copenhagen Kunstneriske aktiviteter over 3 år Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Renovering af patienthotel i Rødovre Det Kongelige Teater Fortsat arbejde med balletbørn i Kompani B Tycho Brahe Planetarium Gennemførelse af projektet Det Digitale Univers Grønlands Nationalgalleri Afholdelse af arkitektkonkurrence for Grønlands Nationalgalleri Gotvedskolen Færdiggørelse af renovering samt indretning af gårdrum Institut for Blinde og Svagsynede Indretning af adgangsforhold samt forplads DTU Fotonik Indkøb af optisk spektrumanalysator Valkendorfs Kollegium Renovering af havemur rundt om kollegiet Louisiana Dansefestivalen Levende Billeder Louisiana Dance Nordisk Film Production A/S Dokumentarfilm om maleren Asger Jorn Arktisk Institut Udvikling af Arktikos Videns- og Oplevelsescenter Ordrupgaard Særudstillingen Tour de France Hans Kragh-Jacobsen Dokumentarfilm om Bent Melchior Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker Udgivelse af bogværk om Danske Kongegrave Kunsten Museum of Modern Art Udstillingen Lars Nørgaard ARoS Aarhus Kunstmuseum Afholdelse af Tony Ourslers udstilling Face Off Michael Haslund-Christensen Filmisk oplæg vedr. videnskabelig ekspedition til Nordøstgrønland Kunstmuseet Køge Skitsesamling Udstillingsprojektet Samtidskunst og Kirke Kofoeds Skole Etablering af nyt keramikværksted Nils Vest Film Dokumentarfilm om Bispebjerg Hospitals historie gennem 100 år Den Danske Kirke i Vancouver Udvidelse af køkken samt installation af elevator Humanity in Action Afholdelse af foreningens aktiviteter i DTU Scion Afholdelse af IASP 2011 Conference Arktisk Institut Registrering af historiske arkivalier Den Kongelige Danske Ballets Fond Videreuddannelse for 3 balletdansere Athelas New Music Festival Afholdelse af Athelas New Music Festival Det Kongelige Bibliotek Afholdelse af Diamant Ensemblets sæson De Danske Kongers Kronologiske Samling Udvikling af Amalienborgmuseet Knud Højgaards Fond

17 Regnskab 2011 Resultatopgørelse og balance er vist på side Knud Højgaards Fond ejer dattervirksomhederne: Højgaard Holding A/S (64,5 % af aktiekapitalen / 78,2 % af stemmerne). Selskabet er børsnoteret og ejer 54 % af MT Højgaard A/S. Ejendomsselskaberne Højgaard Ejendomme A/S (100 %) og EA/S Knud Højgaards Hus (100 %). Selskaberne ejer fire udlejningsejendomme i København og Århus. Udviklingen i MT Højgaard A/S var i 2011 utilfredsstillende, og der realiseredes et markant negativt resultat. Fondes resultatandel efter skat fra Højgaard Holding A/S blev et underskud på 88,8 mio. DKK mod et overskud på 24,0 mio. DKK i Resultatet er markant mindre end forventet ved årets begyndelse og skyldes primært underskud i MT Højgaard A/S aktiviteter i moderselskabet (Civil Engineering og Construction), herunder revurdering af risikoforholdene på en række opgaver. MT Højgaard har iværksat en række tiltag for på afgørende måde, at styrke disse aktiviteters resultatbidrag. I 2011 har fonden modtaget udbytte på 21,7 mio. DKK fra Højgaard Holding A/S. Der stilles ikke forslag om udbytte for Resultatandelen efter skat fra ejendomsselskaberne blev på 37,1 mio. DKK mod 33,7 mio. DKK i 2010, hvoraf værdiregulering (efter skat) udgør 7,9 mio. DKK mod 3,8 mio. DKK i Resultatet er højere end forventet ved årets begyndelse. I 2011 har fonden modtaget udbytte på 22,9 mio. DKK og der er stillet forslag om udbytte på 19,6 mio. DKK for Fondens øvrige formue er placeret i børsnoterede obligationer og aktier, som i 2011 gav et afkast på 26 mio. DKK mod 110 mio. DKK i Faldet skyldes udviklingen i aktiemarkederne og afkastene er på niveau med eller bedre end benchmark. Obligationer gav 5,3 %, danske aktier -13,7 % og europæiske aktier -4,5 %. Administrationsomkostningerne blev på 4,2 mio. DKK mod 4,0 mio. DKK i Resultat før skat blev et underskud på 29,6 mio. DKK mod et overskud på 163,9 mio. DKK i Fondens egen skatteudgift er på 6,4 mio. DKK mod 19,9 mio. DKK i I 2011 er der betalt 0,2 mio. DKK i skat og 6,2 mio. DKK er stigning i udskudt skatteforpligtelse (2010: betalt skat 0,5 mio. DKK og udskudt skat 19,4 mio. DKK). Fonden er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven og kan skattemæssigt fratrække uddelte legater og hensættelser til uddelinger, som skal være udloddet inden for 5 år. Uddelingernes størrelse medfører derfor, at der kun betales beskeden skat af fondens egne indtægter. Fondens andel af betalt skat i 2011 i dattervirksomhederne udgør 16,3 mio. DKK (2010: 18,9 mio. DKK). Resultat efter skat blev et underskud på 36,0 mio. DKK mod et overskud på 144,0 mio. DKK i Egenkapitalforrentningen blev -1,6 % mod 6,4 % i Balancen ved udgangen af 2011 udgjorde mio. DKK (2010: mio. DKK) og egenkapitalen mio. DKK (2010: mio. DKK) svarende til en egenkapitalandel på 94,6 % (2010: 93,3 %). Forventninger til 2012 Knud Højgaards Fonds resultat fra dattervirksom heder afhænger af resultatet i Højgaard Holding A/S, herunder MT Højgaard A/S og af ejendomsselskaberne, herunder værdiregulering af ejendommene. Resultatandel efter skat fra dattervirksomheder forventes i 2012 at blive positiv. Forventningen er baseret på de oplysninger, der fremgår af dattervirksomhedernes årsrapporter, hvortil der henvises. De finansielle indtægter kan påvirkes af udsving i kursværdien på værdipapirbeholdningen, der består af børsnoterede obligationer og aktier. Det er forventningen, at beholdningen i 2012 vil give et tilfredsstillende positivt afkast. Knud Højgaards Fond 17

18 Resultatopgørelse Mio. DKK Administrationsomkostninger 4,2 4,0 Resultat af primær drift -4,2-4,0 Andel af resultat efter skat i dattervirksomheder -51,7 57,7 Finansielle poster 26,3 110,2 Resultat før skat -29,6 163,9 Skat af årets resultat 6,4 19,9 Årets resultat -36,0 144,0 Til disposition Årets resultat -36,0 144,0 Overført fra reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 96,3 0,0 I alt 60,3 144,0 Beløbet er anvendt således Legater i henhold til fondens fundats 43,0 73,4 Henlæggelse til fundatsmæssig reserve 6,7 15,5 Overført til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 0,0 8,6 Overført fra overført overskud 10,6 46,5 I alt 60,3 144,0 Egenkapitalopgørelse Egenkapital , ,8 Årets resultat -36,0 144,0 Legater -43,0-73,4 Øvrige reguleringer i dattervirksomheder -6,4-22,7 Egenkapital , ,7 Den fuldstændige årsrapport for Knud Højgaards Fond er tilgængelig i Erhvervstyrelsen, hvilken fondens revisor har forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. 18 Knud Højgaards Fond

19 Balance pr. 31. december Mio. DKK AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Kunstsamling 0,2 0,2 Materielle anlægsaktiver i alt 0,2 0,2 Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender 1,1 1,1 Kapitalandele i dattervirksomheder: Højgaard Holding A/S 479,1 596,0 Ejendomsselskaber 525,5 511,2 Finansielle anlægsaktiver i alt 1.005, ,3 Anlægsaktiver i alt 1.005, ,5 Omsætningsaktiver Tilgodehavender 11,8 18,4 Værdipapirer 1.281, ,7 Likvide beholdninger 9,2 9,0 Omsætningsaktiver i alt 1.302, ,1 Aktiver i alt 2.307, ,6 PASSIVER Egenkapital Grundkapital 100,0 100,0 Andre reserver 617,4 713,4 Overført overskud 1.466, ,3 Egenkapital i alt 2.184, ,7 Hensatte forpligtelser 54,2 47,9 Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Bevillinger, der endnu ikke er kommet til udbetaling 67,1 113,7 Andre gældsforpligtelser 2,3 2,3 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 69,4 116,0 Gældsforpligtelser i alt 69,4 116,0 Passiver i alt 2.307, ,6 Knud Højgaards Fond 19

20 Grundlag og ledelse Historie Knud Højgaards Fond er stiftet i 1944 af civilingeniør Knud Højgaard, som dengang skænkede en betydelig aktiepost i entreprenørvirksomheden Højgaard & Schultz a/s og i 1955 tillige en betragtelig formue. Fonden ejer nu 64,5 % af aktiekapitalen og har 78,2 % af stemmerne i Højgaard Holding A/S, som ejer 54 % af entreprenørvirksomheden MT Højgaard A/S. Endvidere ejer fonden udlejningsejendomme gennem de 100 % ejede dattervirksomheder Højgaard Ejendomme A/S og EA/S Knud Højgaards Hus. Formål Knud Højgaards Fond har to formål, som er beskrevet i fondens fundats: 1. At støtte erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og kunstneriske formål til gavn for Danmark og dets befolkning blandt andet ved at bidrage til dansk ungdoms dygtiggørelse og uddannelse. Fonden kan støtte selskaber, institutioner, undervisningsinstitutioner, foreninger og personer. Fondens støtte til uddannelse kan ydes som studielån, tilskud til rejser, publikationer eller lignende. Undtagelsesvis kan der ydes lån til etablering af erhvervsvirksomhed, der skønnes at kunne få almen interesse. Indtil 10 % af fondens årlige disponible nettoindtægt kan anvendes til andre velgørende formål. 2. At eje aktier, der repræsenterer flertallet af stemmerne i Højgaard Holding A/S og derved søge at opretholde kontinuiteten i dette selskab og de virksomheder, der er eller bliver knyttet dertil. Fonden skal arbejde for, at Højgaard Holding A/S med tilknyttede virksomheder kan bevare sin anseelse. Såfremt opretholdelsen af Højgaard Holding A/S eller dertil knyttede selskabers anseelse eller markedsmæssige position efter bestyrelsens vurdering nødvendiggør det, kan fonden i forbindelse med fusion, spaltning, kapitaltilførsel eller andre strukturændringer afgive den bestemmende indflydelse over Højgaard Holding A/S og/eller dertil knyttede selskaber. Fonden skal dog bevare en væsentlig indflydelse i de nævnte selskaber efter en sådan strukturændring. Ligeledes kan fonden tillade, at Højgaard Holding A/S og/eller dertil knyttede selskaber indgår i sådanne strukturændringer som ophørende selskab(er) på betingelse af, at fonden bevarer en væsentlig indflydelse i det eller de fortsættende selskaber. Juridisk grundlag Knud Højgaards Fond er en erhvervsdrivende fond, som skal drives i henhold til fondens fundats. Fonden er underlagt lov om erhvervsdrivende fonde og dermed tilsyn fra Justitsministeriet og Erhvervsstyrelsen. Bestyrelse Fonden ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, hvoraf seks er fundatsvalgte og tre er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De seks fundatsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælger og supplerer sig selv. Valget er for tre år og således, at to bestyrelsesmedlemmer afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Teknisk, forretningsmæssig og juridisk indsigt bør i henhold til fundatsen være repræsenteret i bestyrelsen og det bør tilstræbes, at et medlem af civilingeniør Knud Højgaards familie er medlem af bestyrelsen. Ved valg af nye bestyrelsesmedlemmer lægges der vægt på, at den samlede bestyrelse har de relevante kompetencer for fondens virksomhed. Der er i bestyrelsen et medlem, som er i familie med Knud Højgaard. De tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt medarbejdere i fondens tilknyttede virksomheder for fire år, i henhold til dansk lovgivning på området. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltager i følge Lov om erhvervsdrivende fonde 22 ikke i behandlingen af spørgsmål, som vedrører bevilling af legater, men alene i behandling af spørgsmål vedrørende fondens erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte. Bestyrelsens arbejde tilrettelægges i henhold til fondens fundats og en udarbejdet forretningsorden, som årligt gennemgås med henblik på revision. Der afholdes fire ordinære bestyrelsesmøder årligt, og der afholdes yderligere møder, når det findes nødvendigt, f.eks. strategiseminarer. Bestyrelsen kan nedsætte permanente eller midlertidige udvalg. Et bestyrelsesmedlem kan ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, hvori han er inhabil. Bestyrelsen fastlægger strategier og rammer for støtte samt behandler modtagne ansøgninger. Ansøgninger behandles løbende eller drøftes på et bestyrelsesmøde. Sagkyndig bistand kan indhentes til belysning af ansøgninger. Endvidere fastlægger bestyrelsen strategi og rammer for investering og kapitalforvaltning samt overvåger og godkender regnskabsaflæggelse. Endelig vurderer fondens bestyrelse erhvervsvirksomhedernes strategi og udvikling. Den væsentligste erhvervsvirksomhed er ejerandelen i det børsnoterede Højgaard Holding A/S og derved i entreprenørvirksomheden MT Højgaard A/S. Bestyrelsesmedlemmerne i disse selskaber er ikke medlem af Knud Højgaards Fonds bestyrelse. Fonden lægger vægt på, at Højgaard Holding A/S har en kvalificeret 20 Knud Højgaards Fond