Desserten blev ice. Så efter en dag med masser af flyvning gik vi trætte og mætte til køjs.

Transkript

1 Dagbog - Odessa Første dag gik næsten som planlagt. Dog kunne vi ikke lande på den planlagte græsbane, men måtte lande på den store asfaltbane beliggende på samme flyveplads. Det var desværre ikke muligt for os at få lov at slå vores telte op, men flyvepladslederen fulgte os til et nærliggende hotel. Efter forhandlinger fik vi prisen pruttet ned til et niveau, der var acceptabelt. Hoteldirektøren fik liv i kokken, som var gået i seng, og så kunne vi bestille mad. Vi blev enige om, at vildsvin ville passe godt til os, så der afgik en fælles ordre på vildsvin til 9. Desserten blev ice. Så efter en dag med masser af flyvning gik vi trætte og mætte til køjs Dag 2 på turen har ført os til Ukraine. Der er opstået problemer med at få brændstof nok til flyene. Der er langt mellem flyvepladserne og ikke alle pladser har 100LL. Dette problem er nu ved at være løst. Vi havde forventet varme og sol på turen, men det er pissekoldt og der blæser en lille pelikan på de Ukrainske stepper. Der var fin velkomstkomite til os, da vi landede i Ukraine. Mænd i flotte uniformer med store kasketter omringede vort fly, og en køter blev sat til at snuse rundt i vores habengut, dog uden at den fandt noget. På billedet ser du den Ukrainske ordensmagt, som nu kaster sig over OY-ASM. Vi måtte ikke tage billeder af dem, men en eller anden har alligevel gjort det. Vi blev sat til at udfylde diverse dokumenter, og der var ikke meget hjælp at få fra de uniformerede. Det tog ca. et par timer at ordne alt i forbindelse med ankomst og indrejsepapirer. Nu har vi så ca. 3:30 timer til næste destination og klokken er ved at være mange, så det bliver lidt spændende, hvornår vi kan holde fyraften. CTZ tankes med medbragt 100 LL før etapen mod Odessa. I morgen kan du så læse om vi nåede frem.

2 Endelig i Odessa Så kom dagen endligt hvor det skulle lykkes os at komme til Odessa. I går fik vi selv om vi egentligt ikke troede det muligt, lov at overnatte i telte på Rzeszow. En ukrainsk pilot, som hed Iery eller noget i den retning, tilbød at vise os et hotel, hvor vi både kunne spise og sove, men vi havde jo taget en beslutning, og vi stod fast på, at vi ville lave mad på bål og overnatte i telt. Iery fik dog lov at vise os byen, og ville komme med en ven og tage os med på tur. Vi blev rigtigt kørt rundt i byen og fik set en masse. Som afslutning skulle vi så have en lille øl, og Iery kendte et godt sted. Sammen med øl kan man mange steder få velsmagende snacks som fx peanuts eller chips. Iery bestilte sådan noget til os. Det lignede chips, men jeg kunne straks, jeg fik det i munden, smage, at det var noget, der kom fra vandet. Lugten af rådden fisk var også gennemtrængende. Fy for en Flere af de andre spiste dem dog med velbehag. Efter den første servering kom et fad med delikatesse nr. 2, og det var en smule bedre, men når man serverer død udtørret fisk, behøver man da ikke servere den med hoved og hale. Det øger ganske klart salget af øl, for den dårlige smag skal skylles væk. Albert og fisken. Det er Albert uden hoved ja altså, du kan ikke se Alberts hoved. Iery lovede at komme på pladsen dagen efter, men vi sagde til ham, at vi måske allerede var fløjet, når han kom. Vi skulle bare vide Buerokratiet lever godt i Ukraine, og papirer skal stemples flere gange med forskelligt farvede stempler, før en tilladelse er i orden. Det var der gået en halv formiddag med, da Iery kom i sin CT SW. Han fik telefonen frem, og i løbet af kort tid var tilladelserne i orden. Stor tak til en af vores nye flyvevenner, Iery. Vi fløj fra Rzeszow med anelser om, at dette kun var begyndelsen på vores lidelser. Tilmed frøs vi aht. i den kolde blæst på de Ukrainske stepper. Da vi fik tilladelse til at taxie ind på banen, sørgede Dennis for, at alle kunne taxie ind samtidigt og starte som en gruppe. Fedt, og kort efter var vi væk fra dette mærkelige sted.

3 Turen på 355 NM til Odessa gik helt som planlagt, og Torben har da virkeligt gjort det let for os; han havde skaffet kort over områder, som Jeppesen ikke dækker. Vores modtagelse i Odessa var konger værdige - der var dækket bord med forret og hovedret og hilsner fra AOPA i Ukraine. Formanden Katrine fik en lille gave, fordi vi var de første gæster fra Danmark. Konstantin hedder vores vært hernede, og han er utrolig hjælpsom. Det var meningen, at Konstantin skulle vise os byen. Han havde lagt beslag på en taxichauffør. Han skulle dog lige flyve lidt ballon fra kl 18 til kl. 19. Kl så jeg hans ballon højt ude over fjorden, hvor den stod helt stille. Vinden havde fået fyraften, og der var slet ingen bevægelse. Det er jo så kun et spørgsmål om, hvor meget gas man har for at holde ballonen i luften. Konstantin løb tør for gas, og de havnede i vandet. Det kunne vi dog ikke se fra flyvepladsen, og vi hørte intet om hændelsen. Efter rum tid prøvede vi at få at vide af de "indfødte", hvad der var blevet af vores ven. De lavede "crawlbevægelser og satte listige smil op". Så kunne vi godt regne ud, hvad der var sket. Vi fik fat i "chefen"- en kraftig og slagkraftig kvinde, fra flyvepladsen, og hun kunne hurtigt få en gregorianer til at lukke køkkenet op for os. Vi fik et dejligt måltid. Vi blev kørt hjem på lastbil over en meget hullet grusvej og var trætte og faldt hurtigt i søvn. Konstantin stod sammen med et par betjente og forsøgte at forklare dem, hvad hvad der var sket. Vi har lovet Konstantin at sende kopier af de billeder, vi har taget.. Han tog billeder med sin mobil, men den kunne åbenbart ikke tåle turen i vandet. I morgen flyver vi til Burgas i Bulgarien og derfra til Grækenland, hvor vi vil lande i Tessalloniki formiddag Odessa good bye I går, onsdag, skulle vi være nået til Burgas i Bulgarien, men det gik ikke helt som forventet. Først drillede vejret, så vi tog på byvandring i Odessa. En by, som har haft sin storhedstid. Meget synes at være i forfald hernede. Der er meget store huller i vejene, så store at en af globetrotterne udtalte, at hans kone kunne ødelægge bilen på under 10 minutter, hvis hun blev sluppet ud i trafikken hernede. Efter byturen syntes vejret at være blevet OK. Så nu skulle der flyves. Først skulle vi fra den lille flyveplads Odessa Gridoport, hvor vi landede i tirsdags, til Odessa International. Vi blev briefet mht. vejr og anflyvning af lufthavnen, men det var en meget mangelfuld briefing, der end ikke omfattede det radiofyr, vi skulle flyve ind via. Vi kom dog alle hurtigt frem. Vi blev afhentet i minibus, og i spøg sagde jeg, at det nok blev den dyreste køretur, vi fik hernede.

4 På større lufthavne hernede er der gribbe, såkaldte handlingsfirmaer, som hjælper med papirer og lign. Konstantin havde en god kontakt, vi skulle absolut nævne, AIR LINK, når vi kom frem. Jeg tror, Konstantin har aktier i firmaet, for de forlangte 800 Euro pr. fly for handling. Vi nægtede at underskrive deres papirer og fik en diskussion i gang. Først var der ingen mulighed for lavere beløb, men efter en rum tid blev beløbet halveret. Så nu var det kun ca kr pr fly. Deres handling var nu ikke noget særligt, og deres flyveplaner duede ikke i systemet, så Dennis måtte sammen med lufthavnspersonalet lave nye flyveplaner. Der går hurigt en rum tid med sådan noget bureokrati, så klokken var mange, før vi kom af sted. Vejret under take off var skidt, og jeg tror, det kun var takket være lufthavnspersonalet, at vi slap af sted. De havde opfattet vores problemer med handlingsgribbene. Det er bestemt et problem for vores tur, for vi er ofte nødt til at skulle lande på de større pladser for at tolde ind og ud og for at få 100LL. Vi vil tage problemet op med DMU/AOPA og se, om der ikke kan findes en brugbar løsning. OY-BTI før fælles formationsflyvning til den lille græsbane sydvest for Bucaresti. Vi skulle som sagt være endt i Burgas i går, men pga. forsinkelser endte 3 af flyene i Constanta, hvor vi overnattede onsdag. Det sidste fly, OY-ASM, måtte lande på Tulcea ca. 40 minutters flyvning fra Constantia, fordi det var ved at blive mørkt. Her torsdag morgen startede vi så rigtig fint med at få sendt flyveplan til Bucuresti lufthavn, men pga. delay kom vi ikke til pladsen, før den pludseligt blev lukket i 5 timer pga. airshow. Så måtte vi hurtigt finde alternativ flyveplads. Så vi sidder nu, her lidt før frokosttid, på en lille græsbane syd for Bucuresti og venter på, at vi kan komme derind og tanke op, så vi kan komme over mod Italien. ASM er lettet og forventes snart at tilslutte sig her, så vil vi lave frokost i det fri og vente på at komme videre. Torsdag aften Gethomeotitis Nu nærmer tiden sig, hvor vi må gå direct EKDK. Vi er simpelthen blevet forsinket på alle mulige måder, og bedst som vi tror, at nu er det i flyene og afsted, kommer en af medarbejderne fra lufthavnen og ødelægger det for os. Enten er flyvepladserne lukket, eller benzin er ikke til rådighed. Vi har derfor måttet erkende, at nu går det direkte til Danmark. Vi får ikke Albert over Alperne denne gang. Men han kommer til at krydse Karpaterne, så det lugter da lidt af bjerge. Vores plan er nu at forlade denne lille græsbane, hvor vi strandede i morges, kl. meget tidlig i morgen fredag og flyve ud af Rumænsk luftrum ca. kl lokal tid. Så er det via. Prag hjem til DK. I dagens løb er det lykkedes at skaffe flybenzin fra de lokale piloter, så CTZ drager af sted med fulde tanke og en ekstrabeholdning på 25 liter i en dunk. Vi har nu spist aftensmad, og det er ved at blive mørkt, så snart går vi til køjs og håber på 10 timers flyvning i morgen. I dag blev det jo kun til 2 timer.

5 Camp Denmark - der er nu gjort klar til overnatning På vej hjem Fredag var som bekendt dagen, hvor vi havde til hensigt at flyve hjemad. Vi var tidligt oppe og havde sendt flyveplaner,- denne gang som før, når vi ville være sikre på, at det skulle forløbe godt, blev de sendt via NAVIAIR. Vi har nydt, at kunne taste vores ruter ind (eller rettere Dennis tastede vores ruter ind) og kort efter få en opringning om, at flyveplanen var modtaget og sendt videre. Tak NAVIAIR. På grund af en procedurefejl var vores tanke på CTZ ikke helt fulde, som vi havde troet. Heldigvis viste pre flight inspektionen dette. Hernede er det et problem at skaffe 100LL, som jo er det eneste brændstof, vi kan acceptere på CTZ. Vejret så ikke for godt ud fra morgenen af, så det var et spørgsmål, om vi overhovedet kom af sted. Det klarede list op, og vi satte kurs mod bjergene, men ikke så lang tid efter start returnerede OY-ASM og OY-BKA. Kun CTZ og BTI kom over bjergene og til det gode vejr nordvest for fronten. Vi var nu på serbisk grund, og fik sendt flyveplan videre til en halvstor flyveplads i Ungarn, hvor vi havde sikret os, at der var flyvebenzin. Men det var nu ikke så ligetil alligevel. Vi skulle nemlig have sendt besked 48 timer i forvejen til denne plads om vores ankomst. Så vi fik en lille snak med flyvepladslederen og tolderne om dette. Men benzin fik vi da. Morgenstemning, det er koldt og klamt - jeg sov heldigvis indendørs. Så gik det mod nordvest og hjemad. Vi havde en god medvind og nåede helt op på højde med Prag, før vi afsluttede dagens flyvning. I morgen, lørdag, tager vi det sidste stræk til Danmark. Vi forventer en mellemlanding i det sydlige Danmark for tankning (medmindre Katrine kravler ud på vingestræberen og fylder en dunk benzin i tanken). Jeg har lovet at tage lidt gas af, men.. Hjemkomst CTZ ca på EKHG. BTI går direkte til EKVJ.

6 Hjemme igen Lørdag morgen var det planen, vi skulle op kl. 6, så vi kunne komme tidligt hjem. Køkkenet ville have morgenmad parat kl Albert klokkede i det igen, og vi blev vækket en time for tidligt. Det er heller ikke let, for vi har bevæget os rundt i forskellige tidszoner, og noget udstyr skifter selv tid, alt efter hvor man befinder sig. Vi var dog blevet belært om, af en bestemt dame på en lufthavn i Ukraine, at UTC-tiden, som vi jo flyver efter, ikke ændrer sig. Efter et solidt måltid gik turen til lufthavnen, hvor der var stor aktivitet, for der skulle være airshow senere på dagen. Vi var i luften ca. 08:30 lokal sommertid, eller 06:30 UTC. Turen hjem var planlagt som en enkelt flyvning via. Berlin. Vi startede ud med at stige til FL 85, så vi var sikre på at komme over bjergene på grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland. Vi fik lidt medvind og skød en god fart. Inde over Berlin var vi nødt til at bede om nedgang på grund af skyer - det var ikke noget problem. Det var en oplevelse at flyve hen over storbyen og se de gamle lukkede flyvepladser, hvor der bare var sat et X i hver ende for at vise, at banen var lukket. På hele turen havde vi kontakt med OY-BTI (BKA og ASM var jo stadig syd for alperne) på 129,8, og da vi nærmede os Danmark, begyndte vi at høre andre fly, som også flittigt brugte denne frekvens. Vi fik sagt farvel til Albert og Dennis i BTI, og vi ændrede flyveplanen, så vi kunne lande på Tåsinge. Der fik vi så hældt en dunk i tanken på den tørstige Cessna. Kl. 14:30 landede OY-CTZ på Herning Lufthavn. Totalt havde vi fløjet ca. 27 timer. Det giver en strækning på ca km. Dagen i forvejen (fredag) var de 2 andre fly vendt tilbage til den lille plads ved Bukarest. Vejret i dag var med dem og de fløj næsten samme rute nordpå, som vi havde gjort i går. I stedet for at lande nær Prag, var de dog landet ca. 25 km. inde i Polen, hvor de ovenattede. Søndag landede så også OY-BKA og OY-ASM efter en vellykket hjemtur på EKHG. Tak til alle for en hyggelig tur med masser af oplevelser. Nu mangler vi bare Oves beretning fra turen. Ude godt, men hjemme bedst! Det er altid dejligt at komme hjem igen efter en flyvetur. Her er BKA på finale til bane 09.