Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Referat Teknik- og Miljøudvalget kl. 08:00 Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Teknik- og Miljøudvalget Punkter på åbent møde: 97. Orientering om høring vedr. ændret forslag til Råstofplan Ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev Beskyttet stendige, Oxholm Gods. Dispensation til reparation samt etablering af støttevold Ansøgning om tilladelse til etablering af 2 boringer ved Mergelsbæk Vandværk Tillægsregulativ til fællesregulativ for kommune vandløb i Jammerbugt Kommune vedr. dispensation fra krav om hegning Serviceniveau på del af Damvej og Sandelsvej Finansiering af cykelsti langs Østergade, Aabybro Budgetopfølgning Teknik- og Miljøudvalget Orientering 19 Punkter på lukket møde: Afbud: Morten Marinus Jørgensen (O)

3 Teknik- og Miljøudvalget Orientering om høring vedr. ændret forslag til Råstofplan / Niels Schøler Tema Orientering om høring vedr. ændret forslag til Råstofplan Sagsbeskrivelse Udvalget behandlede på møde d. 4. marts offentlighedsfase vedr. Råstofplan 2012: forslag og ideer til råstofplanen. 3. marts 2012 behandlede udvalget 2. offentlighedsfase: Forslag til Råstofplan 2012 for Region Nordjylland. 2. offentlighedsfase resulterede i en række forslag til ændringer til råstofplanen. En del af disse forslag har Region Nordjylland indarbejdet i et revideret forslag til Råstofplan Der er tale om så væsentlige ændringer, at regionen har valgt at sende det reviderede forslag ud i ny høring med høringsfrist d. 24. august For Jammerbugt Kommunes vedkommende er der tale om ændringer i 4 områder. Se evt. bilagsmateriale fra Region Nordjylland. Jægerum Dette område var medtaget som regionalt råstofområde i forslag til Råstofplan Staten, ved Naturstyrelsen, og Vejdirektoratet gjorde indsigelse mod dette forslag pga. undersøgelseszone for omfartsvej ved Brovst. I det reviderede forslag udlægges området som råstofinteresseområde. Klim by I høringssvar ved 2. offentlighedsfase gjorde Staten, ved Naturstyrelsen, naboer og Jammerbugt Kommune indsigelse mod forslaget. Jammerbugt Kommune stillede forslag om en ændring, så det regionale råstofområde blev afgrænset godt 200 m fra Klim by. I det reviderede forslag er Jammerbugt Kommunes forslag til afgrænsning indarbejdet. Sandmosen (øst for Udholmvej) Staten, ved Naturstyrelsen, har gjort indsigelse mod dette område som regionalt råstofområde pga. naturskovsinteresser på arealet. Aalborg Portland har i høringsvar udtrykt ønske om at fastholde arealet som råstofområde af hensyn til strategisk forsyningssikkerhed. Naturstyrelsen planlægger at udlægge den statslige del af arealet som urørt skov. Jammerbugt Kommune foreslog ved 1. offentlighedsfase, at arealet skulle tages ud af råstofplanen.

4 Teknik- og Miljøudvalget I det reviderede forslag er den statslige del af arealet udtaget af råstofplanen. Vust (retningslinje) Det regionale råstofområde ved Vust blev udlagt i Regionplan 2005, og har hidtil været omfattet af en retningslinje, der bl.a. begrænsede indvindingsperioden fra 1. okt. til 30. marts. I det første forslag til Råstofplan 2012, var retningslinjen ikke med, da Regionen på det tidspunkt vurderede, at retningslinjen ikke havde hjemmel i råstofloven. Efter afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet d. 23. nov er det fastslået, at retningslinjen for råstofområdet ved Vust er i overensstemmelse med Råstofloven. I forbindelse med 2. offentlighedsfase stillede Jammerbugt Kommune forslag om en ændring af retningslinjen for det regionale råstofområde ved Vust: For det regionale råstofområde ved Vust i Jammerbugt Kommune må råstofindvinding, forarbejdning m.v. finde sted i perioden 1. september til 31. maj og ikke i ferieperioder og på helligdage. Råstofindvinding må ikke ske nærmere end 150 meter fra beboelsesbygninger på naboejendomme. I perioden 1. juni til 31. august og i ferieperioder må der kun foretages udlevering af materialer fra grusgraven. Bortset fra lagerplads skal de afgravede arealer være efterbehandlet, når indvindingsperioden slutter. Jammerbugt Kommunes forslag er indarbejdet i det reviderede forslag til Råstofplan Brev til Regionen Forvaltningen har meddelt Region Nordjylland, at Jammerbugt Kommune har konstateret, at en række af Jammerbugt Kommunes forslag i forbindelse med 1. og 2. offentlighedsfase er kommet med i forslag til Råstofplan 2012, og at Jammerbugt Kommune ikke har yderligere bemærkninger til forslag til Råstofplan Retsgrundlag Råstoflovens 6a Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Foregår fra Region Nordjylland, der foretager partshøring. Indstilling Til orientering Bilag: Bilag til Orientering om høring vedr. ændret forslag til Råstofplan 2012

5 Teknik- og Miljøudvalget Mail fra Jørn Clement Andersson vedr. Råstofplan 2012 og grusgravning i Vust Svarbrev til Jørn Clement Andersson Teknik- og Miljøudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

6 Teknik- og Miljøudvalget Ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev / Niels Schøler Beslutningstema Ansøgning om tilladelse til fortsat erhvervsmæssig råstofindvinding af sand, grus og sten over og under grundvandsspejl på adressen Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev, matr.nr. 40h Gøttrup by Gøttrup Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har d. 26. april 2012 modtaget ansøgning fra Holger & Jens W Kjeldsen I/S, Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev om tilladelse til fortsat erhvervsmæssig råstofindvinding på matr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup. Ansøgningen drejer sig om videreførelse af 2 tilladelser: 1. tilladelse til at indvinde råstoffer over grundvandsspejl på hele arealet, 2. tilladelse til at indvinde under grundvandsspejl på den sydlige del. Gældende tilladelser er meddelt af Nordjyllands Amt i hhv og Der søges om en årlig indvinding på op til m 3 sand, grus og sten, heraf m 3 under grundvandsspejl. Der søges om en 10-årig indvindingsperiode. Det ansøgte areal på 6,6 ha er udlagt som råstofområde i Råstofplan Den sydlige del, hvor der søges om tilladelse til at grave under grundvandsspejl, udgør 3,5 ha. Det ansøgte areal ligger i den sydlige ende af Gøttrup by og transport fra råstofindvindingen udgør en trafikbelastning i Gøttrup by. Der er foretaget trafikregulering i Gøttrup by i form af hastighedsbegrænsning, bump og fladehævninger ved kryds. En del af trafikken fra grusgraven går via Stjerslevvej og påvirker dermed ikke Gøttrup by. I 2011 blev der indvundet m 3 i grusgraven. Forudsat lastvognslæs på 17 m 3 og 250 arbejdsdage om året, vil det svare til i gennemsnit 9 læs, der kører fra grusgraven om dagen. Gennemsnittet dækker over en stor variation, og indvinder har oplyst, at der på én dag blev solgt 750 m 3, hvilket svarer til 44 læs, der er kørt fra grusgraven. Ansøger har oplyst, at de forventer at sende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejl også på den nordlige del i løbet af

7 Teknik- og Miljøudvalget efteråret Ansøgning under grundvandsspejl på den nordlige del har ikke kunnet forberedes i tide til at komme med i denne nærværende ansøgning. En del af arealet ligger inden for søbeskyttelseslinie til Gøttrup fiskesø jf. Naturbeskyttelseslovens 16. Plan- og Miljøafdelingen har jævnfør delegation truffet afgørelse om, at der kan meddeles dispensation fra søbeskyttelseslinien. Der er udarbejdet VVM-screening af projektet. Konklusion af screeningen er, at det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig indflydelse på miljøet. Retsgrundlag Råstoflovens 7 og 10 VVM-bekendtgørelsen 3 stk. 2 Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Der er foretaget partshøring af beboere og lodsejere i en afstand af 100 m fra det ansøgte areal. Der er modtaget bemærkninger fra en af de partshørte. I bemærkningerne lægges der særlig vægt på de trafikmæssige gener i Gøttrup by og borgeren tager som forudsætning for en tilladelse, at der sker omlægning af trafikken i Gøttrup by i samarbejde med ansøger og indvinder. Der er foretaget meroffentlighedshøring af beboere og lodsejere i en afstand af 500 m fra det ansøgte areal. Der er modtaget tre bemærkninger i forbindelse med meroffentlighedshøring, hvor det ligeledes er gener fra trafik gennem Gøttrup by, der lægges vægt på. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at at der på baggrund af VVM-screeningen ikke skal udarbejdes en VVMredegørelse der meddeles tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i en periode på 10 år i overensstemmelse med udkast til tilladelse. Bilag: Ansøgningskema, Gøttrupvej 330 Dagsordenskort, Gøttrupvej 330 Flyfoto til ansøgning, Gøttrupvej 330, 1: 3000 Forslag Efterbehandlingsplan, Gøttrupvej 330 Notat om VVM screening af råstofansøgning matr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup

8 Teknik- og Miljøudvalget Udkast flyfoto 1: 3000 Udkast kort 1: Udkast til råstoftilladelse matr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Trafikforhold og problemer i Gøttrup analyseres senest i forbindelse med næste råstofsag i området. Der holdes et møde med områets virksomheder, der generer tung trafik igennem Gøttrup samt lokale repræsentanter. Fraværende: Tilbage til toppen

9 Teknik- og Miljøudvalget Beskyttet stendige, Oxholm Gods. Dispensation til reparation samt etablering af støttevold / Martin Diwan Beslutningstema Oxholm Gods anmoder Jammerbugt Kommune om tilladelse til reparation samt anlæggelse af støttevold i forhold til et beskyttet stendige, der omkranser haveareal ved Oxholm Gods. Sagsbeskrivelse Det pågældende dige er et stendige opbygget af kløvede sten, ca. 100 m langt, 50 cm bredt og 1-1,5 m højt (set fra havesiden). Diget er beliggende i matrikelskel mellem vejen (Vestre Skovvej) og godsets have areal (matr. nr. 1a Oxholm Hgd., Øland). Diget er gammelt, i og med det fremgår af kortværk fra Diget fremstår i dag, bortset fra de nedstyrtede dele, relativt velholdt og er ikke bevokset med anden vegetation end mospuder og laver og en enkelt delstrækning med vedbend. 7 steder langs det 100 m lange dige er der sket sammenstyrtninger i stensætningen fra digets øverste kant. Det største af disse digeskred er ca. 5 m i længde. Nedstyrtningerne er sandsynligvis forårsaget af rystelser fra lastbiler og andre større køretøjer, der kører på arealet ved siden af vejen ind mod diget. I forbindelse med sagen er Kulturarvstyrelsen (KUAS) samt Aalborg Historiske Museum blevet konsulteret. I den konkrete sag vurderes det, at reparationen af diget er af et sådant omfang, at dispensation er påkrævet. Oxholm Gods ønsker, i forbindelse med opbygningen af de nedstyrtede dele af diget, at etablere en skrånende støttevold på havesiden af diget, således at de nederste cm af den nuværende digebasis dækkes af jord. På jordvolden ønskes der sået græs, som vil blive slået sammen med den øvrige græsplæne i havearealet. KUAS angiver at etablering af støttevold ligeledes kræver en dispensation. En eventuel dispensation bør indeholde vilkår om: at der kun benyttes sten, der tidligere har været brugt i diget. at reparationen genskaber de nedstyrtede dele af diget i form og udseende som det øvrige dige

10 Teknik- og Miljøudvalget at støttevolden udelukkende består af jord og ikke etableres højere end ca cm fra nuværende digebasis. De ønskede tiltag i forhold til stendiget vurderes at kunne genskabe de nedstyrtede dele af diget samt være med til at sikre diget mod fremtidige nedstyrtninger. Retsgrundlag I henhold til Museumslovens 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i Museumslovens 29 a, stk. 1, som angiver et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger. Økonomi og finansiering ingen Høring/borger- og brugerinvolvering ingen Indstilling Plan og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget dispenserer til reparation af nedstyrtede dele af det beskyttede stendige samt opførelsen af støttevold med de nævnte vilkår. Bilag: Bilag 1 - Kortbilag til dagsordenspunkt Bilag 2 til dagsordenspunkt. Billeder Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

11 Teknik- og Miljøudvalget Ansøgning om tilladelse til etablering af 2 boringer ved Mergelsbæk Vandværk / Maibrit Lykkegaard Beslutningstema Ansøgning om tilladelse til etablering af to boringer ved Mergelsbæk Vandværk, Tranekærvej 50, 9490 Pandrup. Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har d modtaget ansøgning fra Brøndborefirmaet K. Sørensen & Søn A/S på vegne af Mergelsbæk Vandværk, Tranekærvej 50, 9490 Pandrup, om tilladelse til etablering af to boringer på matrikel 86d Den sydlige del, Jetsmark (se bilag 1). Ansøgningen er begrundet med, at de to nuværende boringer har en uacceptabel vandkvalitet grundet for høje koncentrationer af bl.a. kalium. Ansøger ønsker forvaltningens hjælp til placering af boringerne på marken (se bilag 2). Det problematiske ved placering af boringerne på den pågældende mark er, at der uanset hvor boringerne placeres, skal gives dispensation i forhold til nedsivningsanlæg. Der er inden for de 300 m som er den vejledende afstand fra vandboringer til nedsivningsanlæg, et nedsivningsanlæg fra 2006 samt flere udledninger til grøft. Derudover er der nogle nedsivningsanlæg som kommunen har ringe kendskab til. Lokaliseringen af nedsivningsanlæggene fremgår af bilag 3. Der er endvidere påtegnet en cirkel med en radius på 300 m med centrum på marken matr. nr. 86d. Årstallene ved rektanglerne er det år, nedsivningsanlæggene er etableret, og de rødbrune prikker er, hvor der er udledning til grøft, de blå er muligvis nedsivningsanlæg, men der haves ringe kendskab til disse. Mergelsbæk Vandværk havde i 2011 en indvinding på ca m 3 og forsyner ca. 65 husstande. Der er der flere vandværker i nærheden (Kaas Vandværk, Kaas Hede Vandværk og Sandmosens Ny Vandværk). Etableringen af de nye boringer, vil ikke være en garanti for godt vand, da der er risiko for, at boringerne bliver filtersat i samme magasin som de nuværende boringer, og derved ikke opnår en bedre vandkvalitet end de

12 Teknik- og Miljøudvalget nuværende boringer. Dog mener brøndboreren, at der ved at bore dybere er sandsynlighed for at finde vand af god kvalitet. Retsgrundlag Lov om vandforsyning m.v. 20 VVM-bekendtgørelsen 3 stk. 2 Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg (DS 442) Vandforsyningsplanen Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering På nuværende tidspunkt ikke relevant. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at der gives afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af to boringer på matr. nr. 86d Den sydlige del, Jetsmark. Bilag: Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til etablering af to boringer, Mergelsbæk Vandværk Bilag 2: Marken, matr. nr. 86d Den sydlige del, Jetsmark Bilag 3: Lokalisering af nedsivningsanlæggene Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

13 Teknik- og Miljøudvalget Tillægsregulativ til fællesregulativ for kommune vandløb i Jammerbugt Kommune vedr. dispensation fra krav om hegning / Henrik Damsgaard Beslutningstema Der vedtages et tillægsregulativ gældende for alle kommunevandløb, som under særlige forudsætninger giver mulighed for at dispensere fra regulativernes bestemmelse om, at der skal opsættes hegn, hvor vandløbsnære arealer anvendes til løsdrift. Sagsbeskrivelse Generelt skal der opsættes hegn langs alle kommunevandløb af hensyn til vandløbet og for at undgå forurening af vandet. I enkelte tilfælde er det dog ønskeligt at kunne dispensere fra Vandløbsregulativernes generelle bestemmelse om, at der ikke må udsættes løsgående dyr på vandløbsnære arealer, medmindre der opsættes hegn. På nogle vandløbsnære arealer kan det af hensyn til naturforholdene være fordelagtigt, at der gives mulighed for, at også den sidste meter op til vandløbskanten kan afgræsses. Derved undgås den bræmme af ofte høje græsser som tagrør, der dannes langs vandløbet og ved nogle vandløb også dannelsen af balker. I de tilfælde, hvor der gives dispensation, skal det sikres, at der ikke sker skade på vandløbet. Det skal betinges, at der opsættes mulepumpe til vanding af dyrene. Ved eksisterende vandingssteder, samt der hvor det er muligt for dyrene at træde brinken i stykker, skal der opsættes hegn. Retsgrundlag Lov om Vandløb. Lovbek. nr. 927 af 24. september Benyttes arealer ved vandløb til græsning for løsgående husdyr, kan vandløbsmyndigheden påbyde, at bredejerne anbringer og vedligeholder forsvarligt hegn, og at vandingssteder skal graves uden for vandløbets profil og frahegnes dette. Økonomi og finansiering Ingen. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag til tillægsregulativ fremlægges i offentlig høring i 4 uger.

14 Teknik- og Miljøudvalget Indstilling Plan og miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at tillægsregulativet vedtages. Bilag: Udkast til Tillægsregulativ for kommune vandløb med mulighed for dispensation fra pligt til hegning. Teknik- og Miljøudvalget, den Vedtages ikke. Krav om hegning tages op i de enkelte vandløbsregulativer. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Teknik- og Miljøudvalget Serviceniveau på del af Damvej og Sandelsvej / Kristian Olsen Beslutningstema Det skal besluttes, om den resterende del af Damvej samt den asfalterede del af Sandelsvej skal tages ud af asfaltfunktionskontrakten med Colas med henblik på istandsættelse. Sagsbeskrivelse Tilstanden på de to offentlige veje, Damvej nord for Centralgårdsvej st m samt den asfalterede del af Sandelsvej st. 500 m m, er meget dårlig. Beboerne på Sandelsvej har bl.a. henvendt sig pga. vejenes tilstand. Deres henvendelse er sammen med et oversigtskort vedlagt i bilag. Aabybro Kommune tegnede i 2004 en asfaltfunktionskontrakt på vedligeholdelse af det asfalterede vejnet i kommunen. Kontrakten løber frem til Damvej og Sandelsvej er begge repræsenteret ved vedligeholdelsesniveau 7, som er det laveste niveau. Niveau 7 er i kontrakten udelukkende beskrevet ved: For vedligeholdelsesniveau 7 veje gælder, at vejene skal være fremkommelige for alm. personbiler, og at vejenes tilstand ikke kan forårsage, at der sker skader på køretøjer eller trafikanter ved forsvarlig kørsel. I henhold til kontrakten skal slaghuller i vejene lappes. Der er angivet tidsfrister for alle vedligeholdelsesniveauer med undtagelse af Niveau 7, som er beskrevet med: Ingen krav. Den samlede længde af niveau 7 veje i kontrakten var oprindelig 25,594 km. I 2009 blev det besluttet at udtage den sydlige del af Damvej samt Biersted Mosevej, som herefter blev istandsat som hhv. asfaltvej og grusvej. Der er nu 16,794 km tilbage, hvoraf Sandelsvej og den nordlige del af Damvej udgør 3,8 km. Det er Teknik og Forsyningsafdelingens vurdering, at de nævnte 3,8 km af Damvej og Sandelsvej er i en stand, som efterhånden har svært ved at leve op til vejlovens 10. Afdelingen har derfor drøftet forholdene omkring de to veje med Colas. Konklusionen herpå blev, at asfaltfunktionskontraktens bestemmelser ikke kan bringe vejene i en acceptabel tilstand. Hvis tilstanden på de to veje skal højnes, er det derfor nødvendigt at udtage vejene af kontrakten med henblik på istandsættelse. Der skal i denne sammenhæng forhandles en årlig kontraktreduktion med Colas.

16 Teknik- og Miljøudvalget Såfremt vejene skal istandsættes, er der set på tre løsningsmuligheder: 1 grusvej: (som Biersted Mosevej) Den eksisterende asfaltbelægning gennemfræses, hvorpå der udlægges 10 cm stabilgrus som afrettes og tromles. 2 asfaltvej: Asfaltbelægningen maskinafrettes (ca. 80kg/m2) med henblik på at udjævne lunker og sporkøring. Året efter udlægges OB som slidlag. 3 asfaltvej: (som sydlige del af Damvej) Asfaltbelægningen istandsættes med nyt bærelag (160kg/m2). Året efter udlægges OB som slidlag. Ud fra de tre løsningsforslag opsættes følgende kombinationer til en samlet løsning med tilhørende prisoverslag: A: Vejene bibeholdes uændret i funktionskontrakten. 0 kr. B: Begge asfaltveje istandsættes til grusveje kr. C: Begge asfaltveje istandsættes efter løsning kr. D: Begge asfaltveje istandsættes efter løsning kr. E: Sandelsvej istandsættes fra Centralgårdsvej m efter løsning kr. Damvej istandsættes til grus F: Sandelsvej istandsættes fra Centralgårdsvej m efter løsning kr. Damvej istandsættes efter løsning 3 Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, LBK nr af 3. november Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Økonomi og finansiering Der er fra forvaltningens side ikke taget stilling til finansiering Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget vælger en af de foreslåede løsninger. Bilag: oversigtskort samt borgerhenvendelser Teknik- og Miljøudvalget, den Model B blev valgt for istandsættelse af begge veje. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Teknik- og Miljøudvalget Finansiering af cykelsti langs Østergade, Aabybro / Kristian Olsen Beslutningstema Anlægsramme på 1,2 mio. kr. til cykelstier søges delvis disponeret Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har tidligere frigivet 2,4 mio. kr. på anlægsbudgettet 2012 til cykelstier. Beløbet skulle senere disponeres af Teknik og Miljøudvalget. Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen nedsat beløbet til 1,2 mio. kr. I forbindelse med kloaksanering i Østergade i Aabybro har det mod forventning vist sig nødvendigt at grave vejen op i fuld bredde. Teknik- og Forsyningsdelingen udarbejdede i denne sammenhæng et forslag til etablering af cykelsti i begge sider af Østergade fra Toftevej til Åby Sdr. Gade. Etablering af cykelstien i forbindelse med kloakarbejdet ville reducere udgifterne til stien med kr fra kr til kr , i forhold til at genetablere vejen for senere at etablere cykelstien. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere sagt god for en igangsætning af arbejdet mod en senere godkendelse af finansieringen. Teknik- og Forsyningsafdelingen foreslår, at udgifterne til etablering af cykelsti langs Østergade finansieres af anlægsrammen på 1,2 mio. kr. for cykelstier. Økonomi og finansiering Afholdes indenfor budget 2012 Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender, at anlægsrammen på 1,2 mio. kr. for cykelstier disponeres med ca. kr til etablering af cykelsti langs Østergade, Aabybro. Bilag:

18 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Teknik- og Miljøudvalget Budgetopfølgning Teknik- og Miljøudvalget / Jacob Dahl Andersen Beslutningstema Drøftelse af budgetopfølgning pr. 30. juni 2012 for Teknik- og Miljøudvaglets områder. Sagsbeskrivelse Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 30. juni Budgetopfølgningen har til formål at give et skøn over det endelige forbrug i 2012 i forhold til det korrigerede budget. Budgetopfølgningen er udarbejdet jævnfør Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune. Det fremgår af økonomistyringsprincipperne, at udvalgene har en forpligtelse til at anvise finansieringsmuligheder, hvis det viser sig, at der er udsigt til merforbrug. Budgetopfølgningen pr. 30. juni er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder og afrapporteres på udvalgsniveau herunder på de enkelte politikområder. Budgetopfølgningen på Teknik- og Miljøudvalgets område udviser et merforbrug i forhold til det korrigerede budget på i alt 1,17 mio. kr. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder: Vejvedligeholdelse Budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Direktionen tager stilling til, hvorvidt der skal søges tillægsbevillinger på baggrund af budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen præsenteres for kommunalbestyrelsen på temamødet den 30. august Økonomiudvalget behandler den samlede budgetopfølgning på deres møde den 12. september Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov samt Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune.

20 Teknik- og Miljøudvalget Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Teknisk Direktør indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder, og at udvalget indstiller til økonomiudvalget hvilke opfølgningstiltag, budgetopfølgningen giver anledning til. Bilag: Budgetopfølgning samleskema Teknik- og Miljøudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

21 Teknik- og Miljøudvalget Orientering / Anni Bang Jensen Beslutningstema Orientering Sagsbeskrivelse Orientering fra Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer og fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Teknisk Direktør indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Teknik- og Miljøudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

22 Teknik- og Miljøudvalget Underskrifter Henrik C. Pedersen (V) Jens Chr. Golding (A) Jørn Krogsgaard (V) Karl Schrøder (A) Ole Stavad (A) Otto Kjær Larsen (V)

23 Kortbilag til orientering til TMU om revideret forslag til Råstofplan 2012

24

25

26

27

28 Niels Schøler Emne: VS: Råstofplan 2012 og grusgravning i Vust Fra: Jørn Clement Andersson [mailto:jclement@dadlnet.dk] Sendt: 13. august :33 Til: Mogens Gade Emne: Råstofplan 2012 og grusgravning i Vust Til Borgmester Mogens Gade Brovst Jammerbugt Kommune vedr.: Råstofplan 2012: Råstofindvinding i Vust. Jeg har fra Region Nordjylland, Råstofgruppen modtaget orientering om Jammerbugt kommunes forslag til ændring af retningslinier ved graveområdet i Vust. Jammerbugt kommune ønsker perioden udvidet fra nuværende periode fra til til fra 01 septemebr til 31. maj. samt tillige mulighed for udlevering af materialedepot fra grusgraven fra 01 juni til 31 august. Dette strider direkte imod, hvad der hidtil er opnået konsensus for ved tidligere talrige møder og indsigelser. Det er evident, at Jammerbugt kommune helt entydig fører enterprenørens sag uden skelen til tidligere demokratisk opnåede restriktioner. Det kan næppe have undgået Jammerbugt kommune og dens politikeres opmærksomhed den store lokale modstand, der er mod råstofindvinding tæt ved et Natura 2000 område og de store gener det giver for de lokale beboere herunder ikke mindst undertegnende. Hvorfor har Jammerbugt kommune ikke taget min ellerde lokale beboere parti men udelukkende entreprenøren? Der er allerede påbegyndt råstofindvinding. Mod min afviste indsigelse er anlagt vej bestående af murbrokker, gammelt jern og plastik; jeg må undre mig over den manglende tilsyn hermed. Entreprenøren har vidst hvilke betingelser han havde før han påbegyndte - og da det nu åbenbart viser sig, at han ikke har mulighed for at gøre det, har han opnået hjælp fra Jammerbugt kommune! Det kan kun danne præcedens for fremtidige arbejder i kommunen: Kommer man i vanskelighedermed at overholde givne betingelser i byggetilladelser, lokalplaner og andet - kan man fremover altid regne med støtte og hjælp fra Teknisk forvaltning, Jammerbugt kommune. Hvis ikke kommunen gør dette, er der tale om en uhørt forskelsbehandling, der strider mod alle demokratiske primcipper. Om ikke Jammerbugt Kommune selv vil gøre dette offfentligt kendt, bør andre gøre det. Jammerbugt kommunes anførelse om, - at hvis retningslinierne ikke ændres, vil det være uhåndterbart for kommunen, som myndighed - er det rene vås - og kan kun opleves som en tom og barnagtig trusel overfor Regionens beslutningstagende Råstofgruppe. Jammerbugt kommune tilskynder også hermed til en vandalisering af naturen omkring Vust og Lundfjord. Dette er i skærende kontrast til el-selskabernes store anstrengelser med at skåne og forskønne miljøet ved at fjerne luftledninger ikke bare omkring den fredede Lund Fjord men også i forbindelse med anlæggelse af det nye nedgravede højstrømskabel fra Norge, hvor der er udlagt tusindvis af tomme tykke jernplader for at skåne miljøet. Allerede i Klim kan man se det 1

29 landskabsmæssigt skæmmende ved en grusgrav - og som er det første indtryk turister får af Klim østfra. Så hjælper det lidt at Jammerbugt kommune bekoster nedrivningen af Klim Kro! En sådan kommunal foragt for borgerne og deres opnåede tålelige restriktioner - og en sådan forfordeling af en enkelt entreprenør, gør at jeg fortsat ikke kan anbefale eller tilskynde yngre praktiserende kollegaer til at nedsætte sig i Jammerbugt Kommune. Jørn Clement Andersson Praktiserende læge Thistedvej 636, Vust 9690 Fjerritslev mobil

30 Jørn Clement Andersson Thistedvej 636, Vust 9690 Fjerritslev Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: Henrik Damsgaard Direkte Sagsnr.: Råstofplan 2012 Råstofindvinding i Vust. I mail af 13. august 2012 har du rejst en række spørgsmål vedr. Jammerbugt Kommunes høringssvar til Region Nordjylland vedr. Råstofplan Råstofplanen har været forelagt Teknik og Miljøudvalget, der i sit høringssvar ønskede at afbalancere erhvervs interesserne i forhold til de øvrige interesser. I det følgende uddybes nogle af de overvejelser, som ligger til grund for udvalgets høringssvar. Region Nordjylland sendte første forslag til Råstofplan 2012 i høring i januar Region Nordjylland har nu sendt et ændret forslag i høring. Med det ændrede forslag til Råstofplan 2012 kan Jammerbugt Kommune konstatere, at Region Nordjylland ikke er til sinds at opgive Vust området som regionalt råstofområde, men har valgt at indarbejde Jammerbugt Kommunes forslag til en ændret retningslinie for Vust. Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at med en ændret retningslinje vil råstofindvindingen ved Vust blive afsluttet over en kortere periode end med den gældende retningslinie 8. Det er Jammerbugt Kommune opfattelse, at beboere og lodsejere ved Vust er bedre stillet med en ændret retningslinje end med den gældende retningslinje. Det har vist sig, at den gældende retningslinje er årsag til at udnyttelsen af den ressource der er kortlagt og udpeget, trækker i langdrag. I Jammerbugt Kommune er der meddelt 40 tilladelser til råstofindvinding og det er kommunens opgave at få råstofindvindingen at fungere på bedste måde for naboer og erhverv. Udarbejdelse af en Råstofplan er en langstrakt demokratisk proces, hvor det i sidste ende er Regionsrådet, der skal træffe afgørelse om, hvordan Region Nordjylland skal leve op til forpligtelsen om at sikre forsyninger af råstoffer i regionen i de næste 24 år. Jammerbugt Kommune Teknik og Miljøudvalg vedtog på møde d. 3. marts 2012 høringssvar til første forslag til Råstofplan I forbindelse med høringssvaret til regionen havde udvalget følgende overvejelser. Både lodsejer og beboere ved Vust området samt indvindere og kommune har tolket den gældende retningslinie 8 i Råstofplan 2008 således, at al aktivitet relateret til råstofindvinding skulle ligge stille i sommerhalvåret. Det har givet anledning til adskillige overvejelser om, hvor de indvundne mængder kunne placeres til sommerlager. En indvinder har søgt om landszone tilladelse til at anvende en ejendom ved Gøttrup, hvor der også blev gravet grus, som sommerlager for indvinding ved Vust. Jammerbugt Kommune har måttet meddele afslag på denne ansøgning, da Planlo- Adresse ved personlig kontakt: Toftevej 43, 9440 Aabybro

31 ven ikke åbner mulighed for en sådan aktivitet. Etablering af sommerlager et andet sted end råstofområdet ved Vust vil desuden resultere i en øget klimabelastning i form af CO2 udledning p.g.a. ekstra håndtering og transport, samtidig med at lokalområdet for sommerlager et andet sted, vil blive udsat for en dobbelt gene af transport både til og fra lageret. Det regionale råstofområde ved Vust ligger i landzone og er ikke udpeget som sommerhusområde i kommuneplanen. Vust området er imidlertid særegent ved, at omkring halvdelen af ejendommene i området bliver anvendt som fritidshuse. Jammerbugt Kommunes forslag til en ændret retningslinie for Vust området skal sammenfattende begrundes med følgende: Opgørelsen af råstofressourcer Region Nordjylland i forslaget til Råstofplan 2012 viser, at især sten er begrænset ressource nord for Limfjorden. Det er ikke noget nyt og forekomsten af sten ved Vust er årsagen til, at området blev udpeget som regionalt råstofområde i Regionplan Retningslinjens forbud mod aktivitet i sommerhalvåret, tilgodeser ikke i tilstrækkeligt omfang de samfundsmæssige og erhvervsmæssige i interesser, der også skal varetages ifølge Råstoflovens 3 (formålsparagraffen). Forbuddet mod aktiviteter i sommerhalvåret har været den primære årsag til, at der ikke er sket indvinding i området siden det blev udpeget i Den ændring af retningslinjen, som Jammerbugt Kommune har foreslået, er et kompromis, der fortsat giver Vust området en begunstiget særstilling, der ikke er set taget i anvendelse andre steder i regionen. Den ændrede retningslinje vil efter Jammerbugt Kommunes opfattelse gøre det muligt for erhvervet, at kunne håndtere en udnyttelse af den kortlagte ressource. Såfremt Region Nordjylland ikke finder det hensigtsmæssigt at ændre indholdet af retningslinjen foreslår Jammerbugt Kommune, som alternativ, at det regionale råstofområde ved Vust tages ud af Råstofplan Udnyttelse af råstofressourcen ved Vust, under en uændret retningslinje 8 er ikke håndterbar for erhverv eller Jammerbugt Kommune som myndighed. Med det fremsendte høringssvar mener Jammerbugt Kommune, at der sikres en hurtig og smidig udnyttelse af de råstoffer, der er i området, samtidig med at der er taget hensyn til, at reducere generne på både kort og lang sigt for de borgere, der bor i området. Venlig hilsen Mogens Gade Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro 2

32 Kommunens j.nr.: Graveområde ID: Ansøgningsskema Til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer (Indsendes til kommunalbestyrelsen) Ansøgningsskemaet skal vedlægges: 1) Tingbogsattest 2) Oversigtskort i målforholdet 1: med det ansøgte indvindingsområde og ejendommens grænser (kortbilag 1) 3) Kort over det ansøgte indvindingsområde i målforhold 1:2.000, 1:4.000 eller lignende med angivelse af adgangsveje, anlæg mv. (kortbilag 2) Til brug for råstofindvinding på land findes der følgende standardskemaer, der skal anvendes: Ansøgningsskema til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer Anmeldelsesskema til brug for ikke-erhvervsmæssig indvinding af råstoffer Anmeldelsesskema til brug for prøvegravning Skemaerne fås hos kommunernes råstofadministration eller hos Naturstyrelsen og ligger på Naturstyrelsens hjemmeside Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011

33 Vejledning i ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding Ansøgningen Ifølge råstofloven (lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009) må erhvervsmæssig indvinding af råstoffer kun ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding er fastsat i en særlig bekendtgørelse, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden og om kommunalbestyrelsens kompetence til at fastsætte vilkår for anmeldte rettigheder. Ansøgning om tilladelse til råstofindvinding samt oparbejdning og industriel anvendelse på indvindingsområdet skal indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indvindingen skal finde sted. Ansøgningen skal indsendes på dette skema. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af skemaet. Enkelte oplysninger kan dog være uden betydning i den konkrete sag. Såfremt ansøgningen ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, vil kommunalbestyrelsen underrette Dem herom og angive hvilke oplysninger, der mangler. Til brug for bedømmelsen af ansøgningen kan kommunalbestyrelsen kræve andre oplysninger end de, der fremgår af skemaet, f.eks. oplysninger om råstofforekomstens omfang og kvalitet baseret på prøveboringer og andre undersøgelser. Indsendte oplysninger om gennemførte råstofundersøgelser vil i vid udstrækning være undtaget fra offentlighed i henhold til offentlighedsloven. Det hænger sammen med, at oplysningerne ofte vil være af væsentlig økonomisk betydning for indvindingsvirksomheden. Kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen Kommunalbestyrelsen skal inddrage andre relevante myndigheder i behandlingen af ansøgningen. Det samme gælder Rigsantikvaren eller et af denne bemyndiget lokalt museum med henblik på, om der er fortidsminder i det ansøgte område. Såfremt den ansøgte råstofindvinding skal foregå på strandbredder og andre kyststrækninger, skal kommunalbestyrelsen inddrage Kystdirektoratet i sagen. Selve råstofindvindingen kan også forudsætte tilladelse efter andre love end råstofloven. De love, der oftest kommer på tale er skovloven (ved indvinding på fredskovspligtige arealer), naturbeskyttelsesloven (ved indvinding, der berører beskyttede naturtyper, fredede arealer eller ligger inden for de særlige beskyttelseslinier for strandbredder, søer m.v.) og vandforsyningsloven (ved indvinding under grundvandsspejlet). Desuden kræver det dispensation efter jordforureningsloven, såfremt ansøger ønsker at modtage jord i råstofgraven. De skal ikke indsende særskilt ansøgning om disse tilladelser. Ifølge råstoflovens 8 har kommunalbestyrelsen pligt til - som led i behandlingen af sagen efter råstofloven - at forelægge ansøgningen for andre relevante myndigheder. Kommunalbestyrelsen vil ud fra Deres ansøgning tage stilling til, hvilke myndigheder, der skal inddrages i sagsbehandlingen og underrette Dem herom.

34 Særskilt ansøgning Visse aktiviteter omkring råstofindvindingen vil kræve, at De indhenter særskilt tilladelse fra vedkommende myndighed. Det gælder først og fremmest ved opførelse af byggerier i tilknytning til indvindingsvirksomheden. Såfremt kommunalbestyrelsen ud fra ansøgningen kan se, at der forudsættes sådan tilladelse, vil kommunalbestyrelsen gøre Dem opmærksom på, hvilken myndighed De skal sende en særskilt ansøgning til. Modtagelse af jord Det er forbudt at tilføre såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave, jf. 52 i jordforureningsloven. Regionsrådet kan dog meddele dispensation fra forbudet, hvis der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og andre tilsvarende miljøhensyn ikke taler imod, jf. 52, stk. 2, nr. 3 i lov om forurenet jord. En dispensation fra forbudet kan indeholde vilkår, herunder om håndtering af jorden eller om opfyldelse af eventuelle dokumentationskrav. Er der tale om dispensation til modtagelse af forurenet jord forudsættes yderligere, at kommunalbestyrelsen giver tilladelse og fastsætter vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til råstofindvinding skal der i givet fald også ansøges om dispensation fra forbudet mod tilførsel af jord til råstofgrave. Til grund for regionsrådets vurdering kan ligge oplysninger om grundvandsinteresser og vandindvindingsanlæg i området og om de geologiske forhold, herunder den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasiner.

35 1. Ansøger Firma: Navn: Holger og Jens Have Winther Kjeldsen Adresse: Gøttrupvej 330 Postnr.: 9690 Telefon: Stednavn: Postdistrikt: Fjerritslev Mobilnr.: Faxnr.: CVR-nr. (evt. CPR-nr.): 2. Ejendom Matr. nr.(e): 40h Adresse: Gøttrupvej 330, 9690 Fjerritslev Ejerlav: Gøttrup By, Gøttrup Ejerlavsnr: Kommune: Jammerbugt kommune Ejendommens ejer: Firma: - Navn: Holger og Jens Have Winther Kjeldsen Adresse: Gøttrupvej 330 Postnr.: 9690 Telefon: Stednavn: Postdistrikt: Fjerritslev CVR-nr. (evt. CPR-nr.): Oplysninger om råstofindvinder hvis denne ikke er den samme som ansøger: Firma: Gøttrup Smede- og Maskinforretning Navn: Karsten Jespersen Adresse: Gøttruprimmevej 27 Postnr.: 9690 Stednavn: Postdistrikt: Fjerritslev Telefon: Lokal: Mobilnr.: gsmed@nypost.dk Faxnr.: CVR-nr. (evt. CPR-nr.):

36 3. Råstofforekomst Råstoffets art: Sand, grus og sten (sand, sten, grus, ler, kalk, kridt, granit, tørv mv.) Oplysninger om råstofundersøgelser, herund Ansøgningen vedrører forlængelse af er prøvegravninger, boringer, geoelektriske eksisterende gravetilladelser af 6. August 2002 målinger mv. og 18. December 2003 De steder hvor enkelte prøvegravninger, boringer, geoelektriske målinger mv. er udført, markeres på kortbilag 2, evt. tillige på kortbilag 1. Kopi af de enkelte undersøgelsesresultater vedlægges. Muld (det øverste mørke jordlag): Nej Ja X Tykkelse 0,5 m Overjord: Lagene under mulden, men over råstofforekomsten. Kote for terræn Dokumentation for oplysningerne Kote for grundvandsspejlet Nej Ja X Art(er) Tykkelse 1,5 m 5-15 m 1,5-2 m Dokumentation for oplysningerne Planlagt gravedybde Oplyst som kote for bund af gravning kote -6 for den sydlige del under gvs. kote 2,5 for den nordlige del over gvs. Planlagt dato for indvindingens begyndelse 1. september 2012 Planlagt dato for indvindingens afslutning 31. august 2022 Forventet årlig produktion m 3 heraf m 3 under grundvandsspejlet Ansøgt indvindingsområde nordlige del: 3,1 ha - sydlige del = 3,2 ha Skønnes forekomsten at gå dybere end den ansøgte gravedybde Skønnes forekomsten at have en større geografisk udbredelse end det ansøgte areal Ja X Angiv skønnet Bundkote -18 m Ja X Angiv skønnet udbredelse ha Nej Nej

37 4. Påtænkt anvendelse Sand, grus og sten Angiv stenprocent (> 4 mm) og angiv om den er baseret på sigteanalyse eller kvalificeret skøn. Oplys om andre laboratorieundersøgelser. Vejmaterialer Grus, sandfyld, bundsikringsmaterialer mv. Stabilgrus Tilslag til asfalt Sæt X Uspecificeret vejmateriale Betontilslagsmaterialer Klasse A sand sten Klasse M sand sten Klasse P sand sten Klasse E sand sten Uklassificeret Mørtelsand Uspecificeret betonmateriale Andre anvendelsesområder Art: Angiv hovedanvendelsesområdet Ler Teglfabrikation Keramikindustri Øvrig anvendelse. Arten angives: Rødbrændende Gulbrændende Sæt X Kalk, kridt Cementfabrikation Brændt kalk Jordbrugskalk Øvrig anvendelse. Arten angives: Sæt X Anden forekomst (f.eks. kvartssand, granit fra brud, moler, plastisk ler, tørv) Anvendelse

38 5. Maskiner og anlæg Grave- og læssemaskiner, transportanlæg og evt. bygningsanlæg Anlæggenes placering i området angives på kortbilag 2. Typer og antal: Skur med olietank Gravemaskine til indvinding under grundvandsspejl. Læsser. Oparbejdningsanlæg Evt. tekniske data og beskrivelser af anlæggene vedlægges og placering i området angives på kortbilag 2. Tørsortering X Vådsortering Knusning Densitetssortering, jig Densitetssortering, HMS anlæg Anden oparbejdning, art Hjælpestoffer, herunder drivmidler i grave- og læssemaskiner Art - Diesel Årligt forbrug l Hjælpestoffer, herunder drivmidler i transport- og oparbejdningsanlæg Dieselolie/motordrevet anlæg Årligt forbrug l Dieselolie/generatordrevet anlæg Årligt forbrug l 6. Brændstoftanke Beskrivelse af stationære anlæg Placering vises tillige på kortbilag l tank til diesel. Placeret i skur. Beskrivelse af mobile anlæg

39 7. Støv Beskrivelse af evt. støvdæmpende foranstaltninger inden for området ved de enkelte anlæg og oplag samt interne adgangsveje 8. Støj Angivelse af støjniveau målt i db (A) samt angivelse af måleafstand for gravemaskiner og andre støjfremkaldende maskiner og anlæg, anført for hvert anlæg Det skønnede støjniveau ved naboskel, som virksomheden vil påføre omgivelserne, evt. markeret på kortbilag 2.! " Beskrivelse af støjdæmpende foranstaltninger for såvel de enkelte særligt støjende anlæg og maskiner som for virksomheden som helhed Evt. støjvoldes placering angives på kortbilag 2. # $ % & % '

40 9. Vandindvinding og afledning af vand mm. Ved vaskning, vaskesortering, jigging mm. oplyses: Vandet indtages fra: Vandforbrug pr. time Vandforbrug pr. døgn m 3 pr. time m 3 pr. døgn Foreligger der vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven? Nej Ja Ansøgning under behandling Kopi af tilladelse vedlægges Ved bortledning af grundvand for at indvinde råstoffer i tør tilstand oplyses: Skønnet bortledning pr. år m 3 pr. år Foreligger der bortledningstilladelse efter vandforsyningsloven? Nej Ja Ansøgning under behandling Kopi af tilladelse vedlægges Beskrivelse af foranstaltninger til rensning og bortledning af evt. vaskevand og husspildevand Udledningsstedet angives på kortbilag 2. Foreligger der tilladelse til nedsivning eller spildevandsudledning efter lov om miljøbeskyttelse? Nej Ja Ansøgning under behandling Kopi af tilladelse vedlægges Oplysninger om drikkevandsbrønde og -boringer inden for en afstand af 300 m fra det ansøgte areal Omtrentlig placering angives på kortbilag 1. Den stedlige kommune vil kunne være behjælpelig med at fremskaffe oplysningerne, evt. via BBRregistret. Nej Ja Matr. nr. (e) angives:

41 10. Affald Oplysninger om affald (herunder olie- og kemikalieaffald) Oplagringssted angives på kortbilag 2. Sammensætning Mængde Beskrivelse af hvordan affaldet oplagres og bortskaffes % ( # ' ) * + % # ' ) 11. Adgangsveje Kørslen til indvindingsområdet sker ad ny adgangsvej fra indvindingsområdet til offentlig vej / privat fællesvej: Adgangsvejen angives tillige på kortbilag 2 Foreligger der tilladelse til udkørsel efter vejlovgivningen? Nej Ansøgning under behandling? Ja Nej Ja Kopi af tilladelse vedlægges Kørslen til indvindingsområdet sker ad eksisterende markvej eller lignende til offentlig vej / privat fællesvej: Adgangsvej til Gøttrupvej er vist på kortbilag. Adgangsvejen angives tillige på kortbilag 2. Foreligger der tilladelse til udkørsel efter vejlovgivningen? Nej Ansøgning under behandling? Ja Nej Ja Kopi af tilladelse vedlægges

42

43 Tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding Vilkår for tilladelsen Påbegyndelse af indvindingen Klage Bortfald af tilladelse Tilbagekaldelse af tilladelse Indberetning af indvundne råstoffer Råstofafgift

44 Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Jammerbugt Kommune. JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsordenkort Ansøgning, råstofindvinding, Gøttrupvej 330 Dato Init nsc 1:50.000

45 Signaturforklaring: Tank og tørsortering Adgangsvej Ansøgt graveområde Sag nr. Sag Råstofansøgning, Gøttrup Emne 40h, Gøttrup By, Gøttrup Dato Tegn. nr. 2 Mål Side 1:3000

46

47 Bilag A Skema til brug for screening af råstofansøgning (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Jammerbugt Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ansøgning om forlængelse af tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding, matr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup, Gøttrupvej 330, 9690 Fjerritslev, ansøger/lodsejer brdr. Winther Kjeldsen, indvinder Gøttrup Grusgrav Navn og adresse på ansøger Holger og Jens Have Winther Kjeldsen, Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev Ansøgers kontaktperson, telefonnr. og . Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Jacob Qvortrup, Grontmij, tlf , mail: JakobQvortrup.Christensen@grontmij.dk Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev, matr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup Jammerbugt Kommune 1: : Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: X X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Anlæggets karakteristika: Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst 1. Arealbehovet i ha: 6,6 ha 2. Er der andre ejere end Bygherre?: nej 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 X 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: X 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Indvinding af sand, grus og sten. Forventet m 3 grundvandsspejl. pr. år heraf m 3 under Side 1 af 5

48 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: X 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: X I driftsfasen: l dieselolie/år 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: X I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: X Indvinding af m 3 råstoffer under grundvandsspejl vil resultere i et forbrug af ca m 3 grundvand (ca. 2/3 af den indvundne råstofmængde.) Farligt affald: Andet affald: Spildevand: X X Servicering af maskiner herunder håndtering af affald, sker på adressen Gøttruprimmevej 27, hvor indvinder har værksted (Gøttrup Smedie) 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: X X X X X X Ansøger vurderer at Miljøstyrelsens gældende støjkrav kan overholdes. Ansøger vurderer at Miljøstyrelsens gældende krav kan overholdes Ansøger oplyser, at der vil blive udført støvdæmpende foranstaltninger. I forhold til risiko for uheld sidestilles råstofindvinding med dyrkning af landbrugsjord. Dette projekt, adskiller sig ikke fra anden almindelig råstofindvinding, og det forventes derfor ikke at projektet vil udgøre en særlig risiko for uheld.

49 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: X Den nordlige del er landbrugsjord i dag og arealanvendelsen vil bliver råstofindvinding. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: X X Arealet ligger i regionalt råstofområde i Råstofplan 2008 X 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): X X X X X X X X X X X X X X Råstoffer på arealet mod syd vil blive færdigudnyttet, mod nord vil ressourcen under terræn ligge tilbage. Det vurderes at grundvandsressourcen ikke påvirkes af råstof indvindingen på arealet. Det vurderes at råstofindvinding under grundvandsspejl ikke vil få en væsentlig påvirkning af 3 sø mod nord. Det vurderes at råstofindvinding under grundvandsspejl ikke vil få en væsentlig påvirkning af 3 sø mod nord. Det vurderes, at projektet ikke vil forstyrre fiskesøen som landskabselement. 2,4 km til Natura 2000 område 16 Løgstør bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Der kan optræde Markfirben, Odder, Spidssnudet frø, Stor vandsalamander, Vandflagermus i området. Der er ikke konkret kendskab til forekomst af Bilag 4 arter på arealet.

50 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: X Tekst 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: X X Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: X X Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: X 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): X Der foregår råstofindvinding i den nordlige ende af byen. 36. Er der andre kumulative forhold? X 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 19 ha 17 beboelser bliver berørt af råstofindvindingen 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunens område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: X X X X X X X X X De forventede mijøpåvirkninger forventes ikke at være væsentlige. Det forventes, at miljøpåvirkningerne enkeltvis og samlet vil kunne holdes under de tilladte grænseværdier. Den samlede miljøpåvirkning er sammensat. Det vurderes, at der ikke er tale om en kompleksitet, der samlet set vil være årsag til en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er ikke stor sandsynlighed for en væsentlig miljøpåvirkning. Der fjernes en ikke fornybar ressource i forb. med råstofindvinding. Miljøvurderet i Råstofplan 2008

51 Konklusion Ja Bør Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: undersøges Nej X Tekst Resultatet af screeningen giver ikke anledning til at vurdere, at projektet er VVM-pligtigt. Dato: 21. juni 2012 Sagsbehandler: Niels Schøler

52

53 V ej K i r k e gård Fæ e ls g r u s grav Ve j B y e ns B y e ns Gade Gade Ve j V ej V ej V ej V ej V a nd JAMMERBUGT KOMMUNE M atr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup TEKNIK & MILJØ Udkast til tilladelse Over grundvandsspejl Under grundvandsspejl Udkast til tilladelse til råstofindvinding Dato Init. nsc Sagsnr Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COW I & Jammerbugt Kommune. 1:25000

54 Udkast Tilladelse til råstofindvinding Gøttrupvej 330, Gøttrup 9690 Fjerritslev Tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding af sand, grus og sten på matr. nr. 40 h Gøttrup by, Gøttrup

55 Indhold 1 Udkast til tilladelse behandlet på møde i Teknik og Milljøud-valget Oversigt Ansøgte tilladelser, dispensationer mm Tilladelsen Råstofloven Naturbeskyttelsesloven Vandforsyningsloven Vejloven Planloven VVM-bestemmelserne Natura 2000 områder Bilag IV-arter Retsvirkning af vilkår Vilkår efter råstofloven Før indvindingen starter Oplysning om hvornår gravearbejdet starter Beregning af garanti for efterbehandling af indvindingsområdet Anvendelse af arealet inden gravningen påbegyndes Omfanget af retten til at indvinde Indvindings metode Afstandskrav Forebyggelse mod forurening Brændstoftanke Kørende materiel Kemiske midler Vandindvinding Afledning af grundvand Affald Driftstid Støj Støj i anlægs- og efterbehandlingsfasen Udførelse af støjmåling og støjberegning Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Støv Efterbehandling Hældning på skråninger Geologisk profil Efterbehandling af gravesø Generelle bestemmelser Tilsyn Tinglysning Inddragelse af tilladelse Konkurs m.v Ejer- og brugerforhold Indberetning af råstofafgift og -undersøgelser Fremmed jord Side 1 af 27

56 Fortidsminder og naturhistoriske genstande Vilkår efter naturbeskyttelsesloven Vilkår efter vandforsyningsloven Gebyr for vandindvinding Vilkår efter vejloven Offentliggørelse og klagevejledning Generel klagevejledning Klagevejledning for de enkelte love Råstofafgørelsen efter Råstofloven Råstofafgørelsen efter Vandforsyningsloven Råstofafgørelsen efter Naturbeskyttelsesloven Råstofafgørelsen efter Vejloven Råstofafgørelsen i henhold til Planloven (VVM) Underretning Kommunens bemærkninger Råstofplan Transport til og fra grusgraven Forslag til grave- og efterbehandlingsplan VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet Grundlag for tilladelsen Udtalelser Ansøgning i høring Partshøring Meroffentlighedshøring Lovgivning Bilag: 1. Oversigtskort i mål 1: Luftfoto i mål ca. 1: Notat om VVM-screening 4. Deklaration 5. Vejledning i grave og efterbehandlingsplaner Side 2 af 27

57 1 Udkast til tilladelse behandlet på møde i Teknik og Milljøudvalget Teknik og Miljøudvalget har behandlet udkast til tilladelse på møde d. 13. august Venlig hilsen Jens Chr. Golding udvalgsformand Knud Nørgaard teknisk direktør Side 3 af 27

58 1.1 Oversigt Råstofgravens beliggenhed Råstoftype Tilladelsens varighed Tilsynsmyndighed Gøttrupvej 330, Gøttrup 9690 Fjerritslev Matr.nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup Sand, grus og sten 10 år Sagsnr Sagsbehandler Jammerbugt Kommune Niels Schøler Tidligere meddelte tilladelser Under gvs sag nr (NJA j.nr ) Over gvs sag nr (NJA j.nr ) Offentliggørelse Annoncering Klagefristens udløb Frist for efterbehandling På Fjerritslev Ugeavis 4 uger efter offentliggørelse 6 mdr. efter gravetilladelsens udløb Indvinder Indvinders telefon nr Indvinders mobil nr Indvinders mail adresse Gøttrup Grusgrav /v. Karsten Jespersen Gøttruprimmevej 27, Gøttrup 9690 Fjerritslev gsmed@nypost.dk Indvinders CVR nr Ansøger Ansøgers kontaktperson Grundejer HOLGER & JENS W KJELDSEN I/S Gøttrupvej 330, Gøttrup 9690 Fjerritslev Jakob Ovortrup, Grontmij Tlf Mail: JakobQvortrup.Christensen@grontmij.dk Samme som ansøger Ansøgers/grundejers CVR nr Driftsansvarlige Karsten Jespersen Vigtige telefonnumre: Jammerbugt Kommune Team Vand og Natur Side 4 af 27

59 2 Ansøgte tilladelser, dispensationer mm. Jammerbugt Kommune har den 26. april 2012 modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding på Gøttrupvej 330, Gøttrup, 9690 Fjerritslev, matr. nr. 40h Gøttrup by, Gøttrup. Der søges om en årlig indvinding på op til m 3 sand, grus og sten, heraf m 3 under grundvandsspejl. Der søges om en indvindingsperiode på 10-årig. Det ansøgte areal er udlagt som råstofområde i Råstofplan En del af arealet ligger inden for søbeskyttelselinie jf. Naturbeskyttelseslovens 16. Ansøgningen drejer sig om videreførelse af 2 tilladelser til råstofindvinding på arealet hhv. tilladelse til at indvinde råstoffer over grundvandspejl på hele arealet og tilladelse til at indvinde under grundvandsspejl på den sydlige del. 3 Tilladelsen Tilladelsen gives i medfør af nedenstående love og vilkår i perioden 1. oktober sept Råstofloven På baggrund af det foreliggende materiale, og med hjemmel i råstofloven, giver Jammerbugt Kommune hermed tilladelse til en samlet årlig indvinding af m 3 sand, grus og sten, hvoraf m 3 kan indvindes under grundvandsspejl. Tilladelsen omfatter ca. 6,6 ha, der er angivet på bilag 1 og 2. Tilladelse til at indvinde under grundvandsspejl vedrører kun den sydlige del på ca. 3,5 ha. Tilladelsen gives på vilkår i medfør af råstoflovens 7 og 10, som beskrevet under kapitel 5 Vilkår efter råstofloven. 3.2 Naturbeskyttelsesloven Jammerbugt Kommune meddeler dispensation til råstofindvinding fra søbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelseslovens 16) for Gøttrup Fiskesø på matr.nr. 37m Gøttrup by, Gøttrup. Jammerbugt Kommune har vurderet, at det konkrete projekt ikke vil hindre opretholdelse af værdifulde landskabselementer eller hindre levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyrelivet. Dispensation gives jf. Naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2 og på vilkår, som beskrevet under kapitel 6 Vilkår efter naturbeskyttelsesloven. 3.3 Vandforsyningsloven Jammerbugt Kommune meddeler herved tilladelse efter vandforsyningsloven til den midlertidige grundvandssænkning, der vil være konsekvensen af den tilladte indvindingsmængde under grundvandsspejlet. Tilladelsen gives jf. Vandforsyningslovens 26 stk. 1 og på vilkår, som beskrevet under kapitel 7 Vilkår efter vandforsyningsloven 3.4 Vejloven Der er en gældende tilladelse til at benytte overkørsel til Gøttrupvej via matr.nr. 11n Gøttrup by, Gøttrup. Jammerbugt Kommune meddeler vilkår for brug af overkørslen jf. Vejlovens 70 stk. 3, som beskrevet under kapitel 8 Vilkår efter vejloven. Side 5 af 27

60 3.5 Planloven VVM-bestemmelserne Jammerbugt Kommune har på baggrund af VVM-bekendtgørelsens 3 stk. 2 gennemført en VVM-screening af projektet. Jammerbugt Kommune har vurderet, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og afgør derfor, at der ikke skal udarbejdes en VVMredegørelse. 3.6 Natura 2000 områder Jammerbugt Kommune har vurderet, at projektet ikke påvirker Natura 2000 område nr. 16 Løgstør bredning, Vejlerne og Bulbjerg væsentligt. Projektet ligger i en afstand af 2,4 km. Det er derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for det ansøgte anlægs påvirkning af ovennævnte Natura 2000 område. 3.7 Bilag IV-arter Jammerbugt Kommune har vurderet projektet i forhold til bilag IV-arter: Der kan optræde flere bilag IV arter i området: Markfirben, Odder, Spidssnudet frø, Stor vandsalamander, Vandflagermus. Der er ikke konkret kendskab til forekomst af Bilag 4 arter på eller i umiddelbar nærhed af arealet. Det kan dog ikke udelukkes, at de findes der. JammerbugtKommune har vurderet, at indvindingen ikke vil påvirke bilag IV-arterne negativt. Hvis det mod forventning skulle vise sig, at indvindingen påvirker bilag IV-arten negativt, kan Jammerbugt Kommune stille skærpede vilkår. Side 6 af 27

61 4 Retsvirkning af vilkår Vilkårene i denne tilladelse er bindende for både ejer og bruger af ejendommen. 5 Vilkår efter råstofloven 5.1 Før indvindingen starter 1. Tilladelsen må først udnyttes når klagefristen er udløbet. Hvis, der indkommer en klage, får ansøger besked, og gravningen må ikke iværksættes, før en endelig afgørelse har fundet sted, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet. Inden igangsætningstilladelse kan gives, skal vilkår 2-7 være opfyldte. 2. Indvinder skal udarbejde en grave- og efterbehandlingsplan, så den opfylder vilkårene i tilladelsen. Efterbehandlingsplanen skal tilgodese landskabelige og biologiske interesser. Hvis forholdene kræver det kan kommunen senere i indvindingsforløbet stille krav om, at Du/Indvinder skal udarbejde en revideret grave- og efterbehandlingsplan. Kommunen har vedlagt en vejledning i grave- og efterbehandlingsplaner. Grave- og efterbehandlingsplanen skal indeholde følgende: A. Graveplan - mindst i målforhold 1: B. Efterbehandlingsplan - mindst i målforhold 1: C. Grænsen for efterbehandling, som skal vises, fremgår af 5.7, mens grænsen for gravning skal fastlægges i grave- og efterbehandlingsplanen. Grænsen for gravning skal sikre, at der er tilstrækkelige materialer til rådighed til neddozning ved efterbehandlingen. D. Et snit med områdets profil i mål 1:500 eller 1: Højdemål vises 5 gange større end de vandrette mål. Snittet skal vise det nuværende og det fremtidige terræn i forhold til skel og grænserne for efterbehandling og gravning. Også gravedybden skal vises. E. Det skal beregnes, hvor meget overjord der er til rådighed for opbygning af skråningsanlæggene, hvorved neddozning af regulære materialer eventuelt kan reduceres, og gravegrænsen derved kan fastlægges nærmere grænsen for efterbehandling. F. Gravning og efterbehandling skal foregå i etaper. G. Indvinder skal oplyse, hvor stort et areal, der ønskes afrømmet, når indvindingen er størst. H. Graveretning skal vises. I. Adgangen til området, hvor indvindingen sker, skal vises. J. Placering af produktionsanlæg, lagerplads, tankanlæg og depoter for overjord og muld skal også fremgå af planen. Placeringen skal ske inden for grænsen for efterbehandling. 3. Grænsen for det areal der må graves i, skal sættes af i marken efter nærmere aftale med kommunen. Derefter skal der indsendes et målrids af gravegrænsen til kommunen. Pælene til afmærkning m.v. må ikke fjernes og skal sikres, så de ikke bliver beskadiget. Det kan f.eks. ske med betonringe. 4. Ved nivellement skal højdekoten i D.V.R. 90 (Dansk Vertikal Reference) af det nuværende terræn angives ved de afsatte pæle. Endvidere skal top og fod af de nuværende skrænter vises inden for det areal, tilladelsen gælder. 5. En pæl med koteangivelse ("fixpunkt") skal placeres et passende og sikkert sted inden for eller i nærheden af gravearealet. Placeringen skal vises på målrids. 6. Kommunen skal have en garanti fra pengeinstitut eller kautionsforsikring. Garantiens størrelse bliver beregnet af kommunen i forbindelse med godkendelse af graveog efterbehandlingsplanen. Garantien pristalsreguleres automatisk en gang om året med Danmarks Statistiks pristal for jordarbejder m.v. og med den aktuelle dato som Side 7 af 27

62 udgangspunkt. Garantien frigives først, når efterbehandlingen er gennemført og er blevet godkendt af kommunen. 7. Der skal indbetales 1.400,00 kr. til Jammerbugt Kommune til dækning af afgift for tinglysning af deklaration om vilkår for indvindingen. 5.2 Oplysning om hvornår gravearbejdet starter 8. Kommunen skal vide, hvornår gravearbejdet begynder. Når ansøger får en igangsætningstilladelse fra kommunen, og dernæst påbegynder indvindingen skal kommunen have besked. Det kan enten ske pr. brev, mail eller telefon. 9. Hvis indvinder ikke ønsker de arkæologiske interesser afklaret gennem en prøveundersøgelse, skal indvinder 4 uger før muldafrømning underrette Nordjyllands Historiske Museum om hvornår arbejdet bliver sat i gang. 5.3 Beregning af garanti for efterbehandling af indvindingsområdet 10. Ved beregning af garantiens størrelse vil det blive forudsat, at efterbehandlingen af skråninger foregår på den måde, at den øverste halvdel dozes ned og bruges til at give skråningerne den rette hældning. Arealet mellem gravegrænsen og efterbehandlingsgrænsen må altså kun bruges til at efterbehandle skråninger. 11. Kommune skal have besked, hvis skråningerne ikke skal efterbehandles ved at doze ned. Garantien bliver i såfald en del højere 12. Det vil indgå i beregningen, hvor stort et areal der er afrømmet, når indvindingen er størst. 13. Kommunen kan til enhver tid ændre garantiens størrelse, hvis forudsætningerne for beregningen ændres. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis indvindingen sker på en måde, så efterbehandlingen vil koste mere end først antaget. 14. Der må aldrig uden tilladelse inddrage større arealer til at indvinde på end det areal, som er lagt til grund for beregning af garantien. 15. Hvis der ønskes et større areal at arbejde på, skal det godkendes kommunen. En udvidelse af arealet vil normalt betyde, at garantien skal reguleres op, inden udvidelsen finder sted. 5.4 Anvendelse af arealet inden gravningen påbegyndes 16. Arealerne skal bruges til landbrugsformål, indtil gravningen starter i de enkelte etaper. 5.5 Omfanget af retten til at indvinde 17. Indvinding andre steder på ejendommen end det tilladelsen omfatter, kræver en ny tilladelse efter råstofloven. Området, hvor indvindingen m.v. må ske, er på ca. 6,6 ha og fremgår af vedlagte kortbilag i mål ca. 1: På den sydlige del på ca. 3,5 ha må der indvindes under grundvandsspejl til kote -6 m D.V.R På den nordlige del på ca. 3,1 ha må der indvindes over grundvandsspejl til kote 3 m D.V.R Tilladelsen gælder kun indvinding af sand, grus og sten. 21. Hvis der er ønske om at indvinde andre råstoffer inden for arealet end tilladt, skal det anmeldes til kommunen. 22. Anmeldelsen skal ske senest 4 uger efter, at den nye indvinding er startet. 23. Derefter har kommunen inden for de næste 4 uger mulighed for at forbyde den nye indvinding eller stille ændrede vilkår på grund af den ændrede indvinding. 24. Overjord og muld må ikke fjernes fra det område, indvindingen er tilladt på, men skal bruges til efterbehandlingen. Side 8 af 27

63 25. Hvis der er et ønske om at fjerne overjord og muld fra arealet, skal det anmeldes til kommunen jf. vilkår nr Hvis du/indvinder ønsker at grave dybere end tilladt, kræver det en ny tilladelse efter råstofloven. 27. Der må aldrig uden tilladelse inddrages større arealer til at indvinde på end det areal, som er lagt til grund for beregning af garantien. 28. Såfremt der i forbindelse med indvindingen blotlægges dræn, kan kommunen forlange disse omlagt for at sikre mod utilsigtet næringstilførsel til søer og lignende. 5.6 Indvindings metode 29. Råstofindvindingen skal planlægges så gravearbejdet indtil 50 m fra gravegrænsen mod vest til Gøttrupvej kommer til at foregå min. 4 m under oprindeligt terræn. Undtaget herfor er afrømning af muld og overjord. 5.7 Afstandskrav 30. For den nordlige del er efterbehandlingsgrænsen til naboarealer 2 m fra skel. D.v.s. der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere på naboskel end 2 meter. 31. For den nordlige del er efterbehandlingsgrænsen til den gamle kystskrænt mod vest 4 m fra nuværende dyrkningsgrænse og markvej. D.v.s. der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere på nuværende dyrkningsgrænse eller markvej end 4 meter. 32. For den sydlige del må graveområdet udelukkende udvides mod nord. Mod øst, vest og syd må det sydlige graveområder ikke udvides yderligere. Ved efterbehandlingen af den sydlige del skal kystskrænten mod vest, efterlades med en bredde foroven på mindst 4 m. 33. Hvis der på et tidspunkt skal graves på de tilgrænsende ejendomme, kan kommunen på et hvilket som helst tidspunkt - både under og efter gravningen - forlange, at området omkring skellet gennemgraves og efterbehandles, så der ikke står en vold tilbage. 5.8 Forebyggelse mod forurening Brændstoftanke 34. Brændstof m.v. (mineralolieprodukter) må ikke oplagres i underjordiske tanke. Overjordiske tanke med tilhørende slanger og brændstofstudse, olietromler m.v. skal uanset hvor de placeres indenfor det godkende graveområde anbringes i aflåselige, lukkede containere, med en indbygget sump, som skal kunne rumme 110 % af brændstoftankens volumen og øvrige olieprodukter. 35. Tankene i grusgraven skal desuden være typegodkendt efter Olietankbekendtgørelsen Kørende materiel 36. Alt stationært og rullende materiel skal regelmæssigt inspiceres for olie- og kemikaliespild, og eventuelle utætheder skal øjeblikkeligt afhjælpes og repareres. Der må ikke ske reparationer i graven, undtaget hvis dette sker på et impermeabelt underlag. 37. Der må ikke ske vask af materiel i råstofgraven. 1 Bekendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, kap. 2. Side 9 af 27

64 38. Hvis der ønskes opstilling af andet materiel end det ansøgte: skur med olietank, gravemaskine, gummiged og anlæg til tørsortering, skal der sendes oplysninger om det til kommunen, der i givet fald vil fastsætte de nødvendige supplerende vilkår Kemiske midler 39. Der må ikke benyttes eller oplagres kemikalier eller lignende stoffer i råstofgraven, herunder kemiske midler til plantebekæmpelse. 40. Hvis I alligevel ønsker at bruge kemiske midler, skal I søge om en speciel tilladelse fra kommunen. Kommunen vil så i hvert tilfælde tage stilling til, om I må bruge midlet. 41. I råstofgraven må der ikke anvendes gødning eller pesticider på arealer. 5.9 Vandindvinding 42. Der må ikke indvindes vand i graven. Dette kræver en særlig tilladelse fra kommunen Afledning af grundvand 43. Der må ikke uden særlig tilladelse foretages oppumpning og bortledning af grundvand med henblik på grundvandssænkning Affald 44. Råstofgraven må ikke bruges til at opbevare fyld, affald eller andet, der ikke stammer fra graven. Dog er rene materialer fra andre råstofgrave der benyttes som tilslag undtaget. 45. Der skal træffes foranstaltninger der forhindrer ukontrolleret aflæsning af affald og jordfyld. 46. Ejer og indvinder har ansvar for, at der ikke hverken midlertidigt eller varigt henlægges affald af nogen slags, samt for at eventuelt henkastet affald straks fjernes. 47. Olieaffald skal opsamles og afleveres til kommunal modtageplads for olie- og kemikalieaffald, medmindre kommunen meddeler fritagelse for afleveringspligten Det affald, der kommer fra driften af råstofgraven, skal samles sammen og fjernes efter de regler, der gælder i kommunen. 49. Der må ikke ske afbrænding af affald i råstofgraven Driftstid 50. Arbejdet i råstofgraven må kun foregå indenfor de anførte driftstider. Driftstider Mandag til fredag Lørdag Udlevering og læsning, herunder kørsel indenfor virksomhedens område. Gravemaskiner, transportanlæg og oparbejdningsanlæg Tabel 1: Normale driftstider kl til kl kl til kl kl til kl kl til kl Adgangsvejen til råstofgraven skal uden for åbningstiden være aflåst/afspærret med hegn, bom eller kæde. 2 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om affald 61 og 63 Side 10 af 27

65 5.13 Støj 52. Virksomhedens eksterne støjniveau - målt efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 eller beregnet efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ og angivet som det ækvivalente, korrigerede lydniveau i db (A), må ikke overstige nedenstående grænseværdier: Dag Tidsrum Støjniveau Mandag-fredag kl db (A) Mandag-fredag kl / db (A) Lørdage kl db (A) Tabel 1. Grænseværdier for støj. 53. Støjens spidsværdier må i perioden kl må ikke overstige de anførte værdier med mere end 15 db(a) dvs. 55 db (A). 54. Ved boliger for ejeren eller brugeren af råstofgraven må støjen dog overstige grænseværdierne. 55. Behandlings- og transportanlæg samt grave- og læssemaskiner kan om fornødent kræves støjdæmpet, således at ovennævnte grænseværdier kan overholdes. Støjdæmpningen kan for eksempel ske ved gummibeklædning, indkapsling af maskindele, opsætning af støjskærme eller oplægning af volde mod de nærliggende beboelseshuse Støj i anlægs- og efterbehandlingsfasen 56. Der accepteres en periode på 3 uger uger om året, hvor der i tidsrummet på hverdage accepteres et støjniveau på 60 db(a) Udførelse af støjmåling og støjberegning 57. Virksomheden er forpligtet til at bekoste og lade udføre støjmålinger og støjberegninger efter anmodning fra Jammerbugt Kommune, som er tilsynsmyndighed i forhold til råstofloven. Der kan maximalt kræves én støjmåling og støj beregning om året, medmindre forholdene i råstofgraven er ændrede - træffes af kommunen. 58. Støjmålinger/støjberegninger skal udføres som angivet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984 og nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder og gennemføres under forhold, hvor virksomheden er i fuld drift. Målingerne/beregningerne skal udføres af et firma der er akkrediteret af Miljøstyrelsen Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 59. Driften af virksomheden må ikke medføre, at den målte værdi af virksomhedens bidrag til støjen, målt indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende grænser: Anvendelse Beboelsesrum, herunder i børneinst. og lign. Aften/nat (kl ) Dag (kl ) Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau db Øvrige rum i virksomheder Side 11 af 27

66 Tabel 2. Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd (db re 20 Pa). Grænseværdierne gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig reduceres de anførte grænser med 5 db 60. Driften af virksomheden må ikke medføre, at der udsendes vibrationer, som overstiger følgende grænser, målt som accelerationsniveau indendørs i de berørte bygninger: Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler, og lign. Vægtet accelerationsniveau Law i db Erhvervsbebyggelse 85 Tabel 3. Grænseværdier for vibrationer, db re 10-6 m/s². Grænseværdierne gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S Note: For kontorer og tilsvarende lokaler, hvor der foregår følsomme aktiviteter i virksomheder, gælder grænseværdien Law = 80 db. 61. Virksomheden skal efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden dokumentere, at grænseværdierne i tabel 2 og 3 er overholdt. Dokumentationen sker ved at sende skriftlig rapport over målinger og beregninger til tilsynsmyndigheden. 62. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden fremlægge målinger og beregninger som dokumentation for, at grænseværdierne i tabel 2 og 3 er overholdt. Hvis målingerne viser, at den lavfrekvente støj, infralyd eller vibrationerne er for store, skal de dæmpes ned. Derefter skal der laves nye målinger, som dokumenterer, at grænseværdierne nu kan overholdes. 63. Måling, rapportering og anden dokumentation skal ske i overensstemmelse med retningslinierne i afsnit 3 (lavfrekvent støj og infralyd) og 4 (vibrationer) i Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, af et laboratorium der er godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre Miljømåling - ekstern støj. 64. Grænseværdierne for lavfrekvent støj og infralyd i tabel 2 anses for overholdt, når et konkret måleresultat, uden tillæg eller fradrag for målingens ubestemthed, er lig med eller under den pågældende grænse. 65. Grænseværdierne for vibrationer i tabel 3 anses for overholdt, når et konkret måleresultat ikke overskrider den pågældende grænse Støv 66. Virksomhedens drift må ikke medføre støvgener uden for indvindingsområdet. Der skal træffes foranstaltninger, der hindrer at der hvirvler støv op fra interne transportveje, materialebunker og produktionsanlæg. 67. Brugeren af råstofgraven skal få mængden af støv fra arbejdspladsen målt af et firma, der er autoriseret til det, eller som kommunen har godkendt, hvis kommunen mener, det er nødvendigt. 68. Hvis der bliver konstateret støvgener, der opstår p.gr.a. af virksomhedens drift, skal der træffes foranstaltninger, der nedbringer generne efter nærmere anvisning af Jammerbugt Kommune. Side 12 af 27

67 5.16 Efterbehandling 69. Området, hvor indvinding har fundet sted under grundvandsspejl, skal efterbehandles til naturformål. 70. Området, hvor indvinding kun har fundet sted over grundvandsspejl, skal efterbehandles til jordbrugsformål. 71. De arealer der efterbehandles til naturformål, må ikke pålægges muld. 72. Grave- og efterbehandlingsplanen skal følges af indvinderen og ejeren, indtil kommunen eventuelt har godkendt en revideret plan. 73. Kommunen kan til enhver tid kræve en ajourført plan forelagt til godkendelse, hvis indvindingen og/eller efterbehandlingen ønskes ændret i forhold til den plan, der allerede er godkendt. Kommunen kan stille vilkår om, at der skal foretages et nivellement og en opmåling af arealet, hvis grave og efterbehandlingsplanen skal revideres. 74. Overjord og muld skal opbevares i adskilte depoter. Under depoter for overjord skal mulden være rømmet af, inden opbygningen af depotet starter. 75. Jordlagene skal opbygges sådan, at jorden bliver bedst mulig til jordbrug bagefter. Det kan betyde, at der skal byttes om på overjordens forskellige lag, hvis der stødes på lag med bedre egenskaber end det, der oprindeligt lå øverst. 76. Overjord og muld på arealet mellem gravegrænsen og efterbehandlingsgrænsen skal rømmes af, inden skråningerne dozes ned. Når de har det rette anlæg, lægges overjord og muld på igen. 77. Efterbehandlingen skal begynde så tidligt som muligt og være færdig senest 6 mdr. efter tilladelsens udløb eller senest 1 år efter indvindingens ophør. 78. Pligten til at slutte efterbehandlingen indtræder, hvis indvindingen har ligget stille i et år, og omgående hvis tilladelsen bliver kaldt tilbage, medmindre indvinder/ har en særlig aftale med kommunen om en længere frist. 79. Før der startes på større arbejder med at efterbehandle, skal kommunen have besked om det, for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. 80. Når efterbehandlingen er slut, skal alle bygninger, produktionsanlæg og installationer fjernes fra arealerne. 81. Når efterbehandlingen er slut, skal kommunen have besked om det. Kommunen skal ved tilsyn godkende efterbehandlingen Hældning på skråninger 82. Skråninger til private veje, ejendomsskel og hegn skal efterbehandles med varierende hældninger mellem 1:5 og 1: Skråninger til offentlige veje må ikke efterlades med en hældning stejlere end 1:2 i den faste jord Geologisk profil 84. I forbindelse med efterbehandlingen skal der anlægges en geologisk profil mod vest i det nordlige område Efterbehandling af gravesø 85. Der må ikke anvendes gødning eller pesticider i en zone af 10 m fra bredden af den efterbehandlede gravesø. 86. Ved efterbehandling af gravesø skal søbredderne udformes, så de tilpasses terrænet. Søbredderne skal etableres så der optræder slyngninger langs bredden, 87. Søerne skal anlægges med hældning ikke stejlere end 1:5 indtil 2 m dybde. 88. Der skal være lavvands områder langs bredderne og områder med større dybde midt i søen. Side 13 af 27

68 89. Der skal være en zone på mindst 5 meter omkring søerne, hvor der ikke lægges muld på og hvor der ikke må tilplantes eller tilsåes. 90. Der må der hverken udsættes eller fodres andefugle, fisk eller krebs i gravesøerne. 91. Der må ikke opsættes synlige redehuse, foderflåder eller lignende, ligesom søer kun må hegnes med eventuelt nødvendigt kreaturhegn. 92. Der må ikke ske tilplantning på søernes sydside, af hensyn til sollys. 93. Ved evt. plantning må der kun plantes træ- og buskearter, der er hjemmehørende i Danmark. Principskitse for efterbehandling af gravesø Generelle bestemmelser Tilsyn 94. Kommunen fører tilsyn med at vilkårene i råstoftilladelsen overholdes. Efter loven har kommunens medarbejdere uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at se, om du/indvinder overholder lovene og de vilkår, der er givet. Politiet yder om nødvendigt bistand til at gennemføre dette, jf. råstoflovens Kommunen skal efter loven foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Kommunen kan meddele påbud om, at et ulovligt forhold lovliggøres inden for en nærmere fastsat frist, jf. råstoflovens Hvis det ikke sker i rette tid, kan kommunen få arbejdet lavet på ejerens eller indvinderens regning, jf. råstoflovens Kommunen kan efter råstofloven, fravige et vilkår når et forhold vurderes at være af mindre eller underordnet betydning. Et vilkår kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering eller hvis forudsætningerne ændres under indvindingsperioden Tinglysning 98. Der bliver tinglyst en deklaration på ejendommen. Deklarationen omfatter betingelser for indvindingen og efterbehandlingen. Den bliver tinglyst i forbindelse med, at tilladelsen til at starte arbejdet bliver udstedt Inddragelse af tilladelse 99. Kommunen kan efter loven kalde en tilladelse tilbage i tilfælde af, at du/indvinder groft eller gentaget overtræder vilkår eller lovene i øvrigt, eller at det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden for kysten. Side 14 af 27

69 Konkurs m.v Hvis indvinderens virksomhed går konkurs, i betalingsstandsning eller lignende, har såvel indvinderen som ejendommens ejer pligt til at give kommunen besked om det Ejer- og brugerforhold 101. Kommunen skal altid holdes underrettet om, hvem der ejer det område, indvindingen sker på Kommunen skal altid holdes underrettet om, hvem der står for indvindingen En eventuel ny indvinder skal komme med forslag til grave- og efterbehandlingsplan, som kommunen skal godkende Indberetning af råstofafgift og -undersøgelser 104. Indvinder skal hvert år indberette til den årlige Råstofstatistik. Kommunen sender indberetningsskemaer ud. Der skal udfyldes et indberetningsskema, med oplysninger om indvundne om materialer og mængder, for hver grav. Skemaerne sendes til kommunen. Kommunen sender de udfyldte skemaer videre til Danmarks Statistik, jf. råstoflovens Indvinder skal betale en afgift til staten for hver m³, der indvindes. Afgiften opkræves af Told- og Skattestyrelsen og er for øjeblikket på 5,00 kr. pr. m³. Kommunen giver meddelelse til skattecenteret ved at sende en kopi af tilladelsen Inden tre måneder efter boringer m.v. efter råstoffer i jorden skal resultaterne indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Det skal ske på særlige skemaer, som fås hos kommunen Gravedybde skal oplyses på indberetningsskemaerne til den årlige Råstofstatistik Fremmed jord 108. Muldjord og mineraljord, der kommer andre steder fra, må ikke modtages i graven uden dispensation fra regionen i det enkelte tilfælde efter 52 i lov om forurenet jord 3. Indvinder kan få et skema ved regionen som skal bruges, når du/indvinder vil søge om dispensation til at modtage jord andre steder fra Fra den 1. januar 1998 er det efter 20 a i lov om miljøbeskyttelse forbudt at tilkøre fremmed jord til en råstofgrav. Med virkning fra 1. januar 2000 er bestemmelserne videreført i lov om forurenet jord Under visse omstændigheder kan Region Nordjylland dispensere fra forbuddet. Vi henviser herom til loven Fortidsminder og naturhistoriske genstande 111. Hvis der under gravningen bliver afdækket fortidsminder, der ikke er registreret, skal arbejdet omgående indstilles i det omfang, der berører fortidsmindet. Det kan f.eks. være gravpladser, bopladser, kirker og lignende, der ofte giver sig tilkende i form af stenlægninger, potteskår, knogler, trækulsholdigt jord eller lignende. Fundet skal straks anmeldes efter museumslovens Anmeldelsen kan ske til Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9100 Aalborg. tlf Hvis der i forbindelse med gravningen fremkommer en usædvanlig naturhistorisk genstand, skal arbejdet omgående indstilles, i det omfang det berører genstanden. Det kan f.eks. være en geologisk, botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, der er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Fundet skal straks anmeldes efter museumslovens Jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 af lov om forurenet jord 52 Side 15 af 27

70 114. Anmeldelsen kan ske til Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C, Tlf.: Vilkår efter naturbeskyttelsesloven 115. Arealet skal efterbehandles i overensstemmelse med en efterbehandlingsplan, der er godkendt af Jammerbugt Kommune. 7 Vilkår efter vandforsyningsloven 116. Der må indvindes op til m 3 råstoffer under grundvandsspejl om året, hvilket svarer til forbrug af grundvand på m 3 om året For at begrænse forureningsrisikoen fra råstofindvinding opstilles derfor følgende vilkår for brug af råstofgraven og den efterfølgende behandling, samt anvendelse af området. Der stilles vilkår om: a. at der i graven etableres sikre oplag af olie og andre kemikalier. b. at der udvises hensigtsmæssig omgang med forurenende stoffer i råstofgraven under arbejdet i graven. c. at der ikke deponeres jord eller andet affald i graven. d. at der indledes med at etablere et så stort søareal som muligt. e. at gravningen foregår langsomt i den indledende graveperiode efter grundvandsspejlet er nået. f. at de opgravede råstofmængder registreres én gang i kvartalet. g. at der ikke sker grundvandssænkning ved bortpumpning En tilladelse kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt Indvinder skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen Den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v En tilladelse kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt Den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v Gebyr for vandindvinding 123. Der betales ikke gebyr for den indirekte vandindvinding som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet. Der betales heller ikke gebyr af en tilladelse til at indvinde overfladevand, herunder vand fra eksisterende eller nyetableret sø til vaskning af grus. 8 Vilkår efter vejloven Med henblik på trafiksikkerheden og de trafikale forhold i øvrigt godkender Jammerbugt Kommune i henhold til vejlovens 70 stk. 3, at den etablerede overkørsel til Gøttrupvej via matr.nr. 11n anvendes på følgende vilkår: 124. Overkørslen skal holde asfalteret i hele bredden mindst 1 m ind fra den offentlig vej, for at sikre vejkanten mod brud Adgangsvejen skal forsynes med en belægning, der sikrer at grus og øvrige materialer fra indvindingsområdet ikke bliver slæbt med ud på den offentlige vej. Side 16 af 27

71 126. Såfremt tilsynet konstaterer, at der bliver slæbt materialer ud på den offentlige vej, kan kommunen stille krav om, at adgangsvejen asfalteres de første 25 m ind fra den offentlige vej. Viser dette stykke sig senere at være utilstrækkeligt kan kommunen stille krav om, at der skal asfalteres yderligere 25 m Af hensyn til trafiksikkerheden skal der etableres og vedligeholdes et oversigtsareal i et trekantformet område, der giver trafikanterne mulighed for at overskue vejadgangen, således at de kan foretage deres manøvrer med fornøden sikkerhed svarende til Vejreglernes bestemmelser om for udformning af vejkryds. Vegetationen i oversigtsarealet skal holdes under 80 cm højde. ls: 2,5 m, målt fra vigelinien. lp: 120 meter Afstand ls svarer til den ventende sekundærtrafikants normale øjenplacering. Afstanden lp ad primærvejen, målt fra vigeliniens venstre henholdsvis højre begrænsning. Oversigtsarealet er den flade, trafikanten skal have fri oversigt i, og som er beliggende i trafikantens øjenhøjde. Det forudsattes at trafikantens øjenhøjde forløber 1,0 m over kørebanekant Ansøger skal lade etablere hajtænder i henhold til vejreglerne Tilkørselsvejen skal fjernes straks efter at råstofgraven er efterbehandlet, dog senest 1 år efter indvindingens ophør. Side 17 af 27

72 9 Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen til råstofindvinding vil blive offentliggjort, den #indsæt dato Jammerbugt Kommunes hjemmeside og herefter annonceret i Fjerritslev Ugeavis. I denne tilladelse er der truffet afgørelse efter Råstofloven, Vandforsyningsloven, Naturbeskyttelsesloven, Vejloven og Planloven. Eventuel klage skal sendes til relevant klagemyndighed se kap. 9.2 Klagevejledning for de enkelte love 9.1 Generel klagevejledning En klage skal være skriftlig (brev, telegram, mail eller pr. telefax) og klagemyndigheden skal stå som modtager. Klage indgivet på klagefristens sidste dag skal være modtaget inden sædvanlig kontortids ophør. Hvis fristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til følgende hverdag. Hvis klagen skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnets skal klager betale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Jammerbugt Kommune. Klager skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Hvis du vil have afgørelsen behandlet ved domstolene, skal der lægges sag an inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor denne afgørelse blev modtaget. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og der ikke er blevet klaget over tilladelsen. Hvis der bliver klaget over tilladelsen fra tredjemand, vil vi orientere om det. Har I ikke modtaget orientering om klage umiddelbart efter klagefristens udløb, er der ikke blevet klaget. 9.2 Klagevejledning for de enkelte love Råstofafgørelsen efter Råstofloven Der kan klages over afgørelsen, herunder konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000 område nr. 16 Løgstør bredning, Vejlerne og Bulbjerg og Bilag 4 arter, til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt, eller offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men indsendes til Jammerbugt Kommune, som vi- Side 18 af 27

73 deresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger klagen giver anledning til og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse., jf. råstoflovens Rettidig klage efter denne lov har opsættende virkning for tilladelsen, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klageberettigede Adressaten for afgørelsen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Der henvises i øvrigt til den generelle klagevejledning Råstofafgørelsen efter Vandforsyningsloven Der kan klages over tilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger klagen giver anledning til. En klage efter denne lov har ikke opsættende virkning. Klageberettigede Afgørelsens adressat Embedslægeinstitutionen Enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter 20 om tilladelse til vandindvinding, afgørelser efter 21, jf. 20 om tilladelse til vandindvindingsanlæg og afgørelser efter 32 om tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelser. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Der henvises i øvrigt til den generelle klagevejledning Råstofafgørelsen efter Naturbeskyttelsesloven Dispensationen fra naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger klagen giver anledning til og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Rettidig klage efter denne lov har opsættende virkning for tilladelsen, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klageberettigede Side 19 af 27

74 Adressaten for afgørelsen. Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der henvises i øvrigt til den generelle klagevejledning Råstofafgørelsen efter Vejloven Der kan klages over afgørelser efter vejloven lov til transport- og energiministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Der skal ikke betales gebyr for at få en klage behandlet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen. En eventuel klage sendes til Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, postboks 9018, 1022 København K. Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre transport- og energiministeren bestemmer andet. Klageberettigede Enhver, der har en retlig interesse i sagens udfald Råstofafgørelsen i henhold til Planloven (VVM) Jammerbugt Kommunes vurdering vedrørende VVM-pligt kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, hvad angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentligt bekendtgjort eller meddelt. Klagen sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnet. Rettidig klage efter denne lov har ikke opsættende virkning for tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klageberettigede Enhver, der har en retlig interesse i sagens udfald. Der henvises i øvrigt til den generelle klagevejledning. Side 20 af 27

75 10 Underretning Kopi af afgørelsen samt bilag 1 og 2 er i dag sendt til: Region Nordjylland, region@rn.dk Naturstyrelsen, blst@blst.dk Nordjylland Historiske Museum, Algade 48, 9100 Aalborg, historiskmuseum@aalborg.dk Skat, skat@skat.dk Skattecenter Aalborg, Ejendomsvurdering.Aalborg@skat.dk Embedslægeinstitutionen for Nordjylland, nord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk. Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite, jammerbugt@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, jammerbugt@dof.dk Friluftsrådet Nordvest, v/ kredsformand Jørn Schjøtler, jorn@schjoetler.net Naturgas Midt-Nord, Vognmagervej 14, 8800 Viborg, naturgas@midtnord.dk Nyfors, mail@nyfors.dk TDC, Nørregade 21, 0900 København C, tdc@tdc.dk Side 21 af 27

76 11 Kommunens bemærkninger 11.1 Råstofplan 2008 Arealet, hvor der søges om tilladelse til at indvinde sand, grus og sten, er udpeget som regionalt råstofområde i Råstofplan Udpegningen er sket på grund af forekomsten af sand, grus og sten og beskrevet i Råstofredegørelse Råstofferne indenfor området skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. Ansøger har oplyst, at de forventer at sende ansøgning om tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejl også på den nordlige del løbet af efteråret Ansøgning under grundvands på den nordlige del har ikke kunnet forberedes i tide til at komme med i denne nærværende ansøgning Transport til og fra grusgraven Det ansøgte areal ligger i den sydlige ende af Gøttrup by og transport fra råstofindvindingen udgør en trafikbelastning i Gøttrup by. Der er foretaget trafikregulering i Gøttrup by i form af hastighedsbegrænsning, bump og fladehævninger ved kryds. En del af trafikken fra grusgraven går via Stjerslevvej og påvirker dermed ikke Gøttrup by. I 2011 blev der indvundet m 3 i grusgraven. Forudsat lastvognslæs på 17 m 3 og 250 arbejdsdag om året, vil det svare til i gennemsnit 9 læs, der kører fra grusgraven om dagen. Gennemsnittet dækker over en stor variation og indvinder har oplyst, at der på én dag blev solgt 750 m 3, hvilket svarer til 44 læs, der er kørt fra grusgraven Forslag til grave- og efterbehandlingsplan Ansøger har ladet udarbejde et forslag til efterbehandlingsplan. Se bilag VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet Råstofindvinding hører under planlovens regler om VVM 4. Råstofindvinding fra åbne brud herunder indvinding af sand, grus og sten er opført under bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 2a. Det skal derfor vurderes om indvindingen kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen har gennemført VVM-screening af projektet. Screeningen skal tilvejebringe nødvendig viden til at afgøre, hvorvidt et givent anlæg er VVM-pligtigt. På baggrund af screeningen har Jammerbugt Kommune vurderet, at projektets art, dimension og placering ikke vil have en væsentlig indvirkning miljøet og at der derfor ikke grundlag for udarbejdelse af en VVM-redegørelse. 4 Jf. Bekendtgørelse nr af 15/ om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Side 22 af 27

77 12 Grundlag for tilladelsen 12.1 Udtalelser Ansøgningen har være i høring hos: Region Nord, region@rn.dk Aalborg Historiske Museum, historiskmuseum@aalborg.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Naturgas Midt/Nord, naturgas@midtnord.dk Danmarks naturfredningsforening, dn@dn.dk DN Jammerbugt, jammerbugt@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF Jammerbugt, jammerbugt@dof.dk Friluftsrådet Nordvest, jf@newmail.dk TCD Totalløsninger A/S, ledningsoplysning@tdc.dk Nyfors, mail@nyfors.dk 12.2 Ansøgning i høring I forbindelse behandling af ansøgningen har Jammerbugt Kommune foretaget partshøring beboere og ejere tæt på det ansøgte område. Der er desuden foretaget meroffentligheds høring af ejere og beboere indtil 500 m fra det ansøgte område Partshøring Ansøgningen har været sendt i partshøring hos: Navn Adresse By Beboerne Drøstrupvej Fjerritslev Børge Martinus Hansen Gøttrupengevej Fjerritslev Jette og Flemming Nygård Gøttrupvej Fjerritslev Ellen Margrethe Pedersen Gøttrupvej Fjerritslev Anne Marie Foldager Madsen og Jimmy Madsen Gøttrupvej Fjerritslev Lass Balthasar Jensen Gøttrupvej Fjerritslev Anni Krag Christensen Gøttrupvej Fjerritslev Karen Marie Hansen Gøttrupvej Fjerritslev Vibeke Kjær Kloster og Frands Kloster Gøttrupvej Fjerritslev Mads Bundgaard Jensen Gøttrupvej Fjerritslev HOLGER & JENS W KJELDSEN I/S Gøttrupvej Fjerritslev Kent Ostenfeld Sørensen Gøttrupvej Fjerritslev Birthe Buus Jørgensen og Sten Jørgensen Gøttrupvej Fjerritslev Gitte Kragh Larsen og Ole Simonsen Larsen Gøttrupvej Fjerritslev Poul Sørensen Gøttrupvej Fjerritslev Karsten Jespersen Klim Strandvej Fjerritslev Side 23 af 27

78 Hans Pilgård Ørebrovej Fjerritslev Følgende bemærkning er modtaget i forbindelse med partshøring: Meroffentlighedshøring Ansøgningen har være sendt meroffentlighedshøring hos følgende: Navn Adresse By Britta Kirkensgaard Nielsen Bonderup Vestergade Fjerritslev Anders Bundgaard Jensen Drøstrupvej Fjerritslev ATTRUP RENSNINGSANLÆG Erik Banners Vej Brovst Beboerne Gøttrupstrandvej Fjerritslev Lis Bodil Klit og Henrik Johannes Klit Gøttrupstrandvej Fjerritslev Anna Eydbjørg Mortensen og Bruno Aage Bøllingtoft Mortensen Gøttrupvej Fjerritslev Lena Dahl og Thomas Aage Maymann Gøttrupvej Fjerritslev Dorthe Førgaard Madsen og Knud Erik Madsen Gøttrupvej Fjerritslev Kurt Larsen og Liselotte Buur Jensen Gøttrupvej Fjerritslev Side 24 af 27

79 Anne-Marie Rubak Lolholm og Charles Lolholm Gøttrupvej Fjerritslev Alice Roelsgaard Joensen og Knud Roelsgaard Joensen Gøttrupvej Fjerritslev Henrik Arnold Jensen Gøttrupvej Fjerritslev Bente Agesen og Lars Eriksen Gøttrupvej Fjerritslev A. HERTZBERG HOLDING ApS Gøttrupvej Fjerritslev HERTZ UDLEJNING ApS Gøttrupvej Fjerritslev Anne Mette Holm Albrechtsen Gøttrupvej Fjerritslev Kurt Albrechtsen Gøttrupvej Fjerritslev Lise og Leif Sørensen Gøttrupvej Fjerritslev Anja Joensen Andersen og René Henrik Holmgaard Gøttrupvej Fjerritslev Marie Louise Jensen Gøttrupvej Fjerritslev Annie Rafn Andersen og Steen Andersen Gøttrupvej Fjerritslev Anitha Petersen og Thim Klit Søgaard Christensen Gøttrupvej Fjerritslev Bodil Gyde Hansen og Davið Gyde Hansen Gøttrupvej Fjerritslev Mitzi Borup og Poul-Erik Jensen Gøttrupvej 307 ST tv 9690 Fjerritslev Tanja Klit Søgaard Christensen og Kim Jimmy Vedelsted Jensen Gøttrupvej Fjerritslev Brita Marie Sørensen og Tommy Sørensen Gøttrupvej 310 ST 9690 Fjerritslev Charlotte Haugaard Mortensen og Lasse Krogsgaard Pedersen Gøttrupvej Fjerritslev Monika Grebe og Erwin Karl Grebe Gøttrupvej Fjerritslev Mads Kanstrup Holst og Charlotte Holst Gøttrupvej Fjerritslev Lindegaard Hedemann Bruun Gøttrupvej Fjerritslev HOLGER & JENS W KJELDSEN I/S Gøttrupvej Fjerritslev Kent Ostenfeld Sørensen Gøttrupvej Fjerritslev Birthe Buus Jørgensen og Sten Jørgensen Gøttrupvej Fjerritslev Lene Overgaard Nørgaard Hanstholmvej Nykøbing M TOTALKREDIT A/S Helgeshøj Alle Taastrup Bente Mølskov Markeds Alle Hjallerup Anja Lund Nielsen og Jesper Nyvang Stjerslevvej Fjerritslev Lotte Maria S Holst-Pedersen og Kenneth Holst-Pedersen Stjerslevvej Fjerritslev Henny og Egon Hansen Ørebrovej Fjerritslev Der er modtaget 3 bemærkninger i forbindelse med meroffentlighedshøring: I alle 3 bemærkninger lægges der særligt vægt på trafikbelastningen af Gøttrup by og vejenes tilstand. Side 25 af 27

80 13 Lovgivning Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24/ Lov om råstoffer (Råstofloven) Lovbekendtgørelse nr. 635 af 07/ Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. Lovbekendtgørelse nr. 945 af 24/ Lov om skove (Skovloven) Lovbekendtgørelse nr. 893 af 09/ Lov om offentlige veje (Vejloven) Lovbekendtgørelse nr af 04/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven) Bekendtgørelse nr af 15/ Bek. om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Bekendtgørelse nr. 408 af 1/ Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelse nr. 901 af 11/ Bek. om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt 26

81 Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Jammerbugt Kommune. JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsordenkort Beskyttet Stendige, Oxholm Gods Dato Init. mdi 1:50.000

82 Beskyttet Stendige, Oxholm Gods Oxholm Gods med markering (rød streg) af dige der ønskes repareret luftfoto. Dige set fra vejsiden Dige set fra havesiden Besigtigelsesdato: 10. august 2012

83

84

85

86 Dato Sagsbehandler Henrik Damsgaard Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Tillægsregulativ for kommunevandløb i Jammerbugt Kommune. Følgende tilføjes som tillæg til regulativer for kommunevandløb i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune kan, når særlige natur- eller vandløbsmæssige interesser taler derfor, fritage en lodsejer for pligten til hegning langs vandløb på arealer med fritgående dyr. En dispensation er betinget af, at der ikke er fare for udskridning af brinker. En dispensation skal indeholde følgende betingelser: Der må ikke etableres vandingssteder med tilknytning til vandløbet. Eksisterende vandingssteder skal frahegnes, således at dyrene ikke har adgang. Der skal opsættes mulepumpe til vanding af dyrene. Vandløbsmyndigheden kan inddrage en dispensation såfremt betingelserne ikke overholdes eller der sker skade på vandløbet.

87

88

89

90

91

92