Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf eller via Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger. Til Kystdirektoratets notater: Dato for modtagelse: Journal nr.: Projekttype: Sagsbehandler: A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres Navn Vejdirektoratet, kontaktperson Peter Holt Adresse Guldalderen 12 Lokalt stednavn Postnr. By Fløng 2640 Hedehusene Telefon nr. Mobil nr Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 142a

2 B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn COWI A/S kontaktperson Annette Oelert Pedersen Adresse Parallelvej 2 Lokalt stednavn Postnr. By 2800 Kgs Lyngby Telefon nr. Mobil nr aoel@cowi.dk C. Offentliggørelse af oplysninger Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at oplysninger fra punkterne D-J må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Dato Underskrift D. Anlæggets placering Adresse Ny Lillebæltsbro, Fynske Motorvej Østjyske Motorvej Postnr. By Kommune Øst :5500 Vest:7000 Øst Middelfart Vest: Fredericia, Snoghøj Øst: Middelfart Kommune Vest: Fredericia Kommune Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse Øst:7000e Vest: 7000eh Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 142a

3 E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed Kan evt. uddybes i bilag Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I Erosionssikring omkring brofundamenterne af Ny Lillebæltsbro skal istandsættes, da de i 1960erne udlagte sten ikke opretholer en tilstrækkelig sikring mod erosion omkring og underminering af selve brofundamenterne. Udviklingen af erosionen som er moniteret de seneste 10år viser at dækstenene er lidt for små til at ligge stabilt for de eksisterende strømforhold. Siden projektet blev udarbejdet for 50 år siden er der sket en stor udvikling i forståelse af strømning og erosion rundt omkring bropiller, samt metoder til bestemmelse af erosionsbeskyttelse For at fremtidssikre broens fundamenter anses det derfor som nødvendig at der etableres en ny stabil erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller Erosionssikringen forventes at dække i alt et areal på ca m2 og have en volumen på ca m³ for begge brofundamenter. Erosionssikring bygges op med to forskellige stenklasser. Først lægges 10 m bredt lag klasse I tættest på strømpillen, hvorefter et 10 m bredt lag klasse II lægges yderst. Den eksisterende erosionsbeskyttelseslag vil fungere som slags kerne/filterlag til de nye dæksten. Erosionssikring projekteres at udfases med hældninger på 1:3. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 142a

4 Stenklasse I (0,5-2t): ~5250 m3, Dn50 780mm Stenklasse II (0,3-1t): 5750 m3, Dn50 620mm Arbejdet forventes udført fra pramme og flydende entreprenørgrej. Alt arbejde skal foregå så at trafikken til søs og lands påvirkes mindst muligt. Det må forventes at skibstrafikken i mindre grad og korte perioder skal tilpasses anlægsarbejdes tidsplanen, især da anlægsarbejdet er meget påvirket af lokale strømforhold. Arbejdet foregår dog IKKE i sejlrenden. Søfartsstyrelsen er informeret om projektet og har sammen med entreprenøren udarbejdet en plan for advarsels af passerende skibstrafik og de tilhørende sikkerhedsforanstaltninger. Der forventes ingen kumulation med andre projekter i anlægsområdet. Alle anvendte naturressourcer er stenmaterialer. Der forventes ingen affaldsprodukter. Under anlægsarbejdet for Gammel Lillebæltsbro i 2014 er anlæggets betydning for miljøet uddybet i vedlagte notat i BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN udarbejdet af COWI. I dette notat er alle tiltag mht. Natur 2000 områder og andre miljøhensyn beskrevet. Anlægsarbejde ved Ny Lillebæltsbro har lignende karakter, dog i en MEGT mere begrænset omfang. Stenmateriale forventes at blive placeret udelukkende med gram, som mindsker støj og evt. vibrationsgener meget. F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 142a

5 Arbejdet forventes udført fra pram. Sten forventes at placeres på havbunden med hjælp af grap fra en pram. Alt arbejde forventes at foregå til søs. Sten leveret fra stenbrud lægges op på land i Middelfart Havn. Det forventes at arbejde vil tage ca. 4 måneder (juni 2015-oktober 2015), meget afhængig af vejret, og de lokale strømforhold G. Uddybning Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? Ja Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 142a

6 H. Opfyldning Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet? Ja Nej Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives ~ m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Materialet forventes leveret fra svenske eller norske stenbrud som certificerede sten. Stenklasse I (0,5-2t): ~5250 m3, Dn50 780mm Stenklasse II (0,3-1t): 5750 m3, Dn50 620mm Stenene forventes at være rene, så der regnes ikke med forurening med organiske materiale. Dæksten skal enten være søsten fra grusgrav eller lignende eller sprængsten fra stenbrud. Dæksten skal være af granit eller lignende stenart. Højst 5 % af stenene må have et længde/bredde forhold på over 2,5 og højst 50 % af stenene et forhold over 2. Dæksten skal være frostsikre og uden revner og brud. Intet stenmateriale må helt eller delvist bestå af flint, kalk eller andre svage stentyper. Densiteten skal være mindst 2650 kg/m3. I. Nødvendige bilag Følgende bilag skal vedlægges: Søkort med indtegnet anlæg Matrikelkort med indtegnet anlæg Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale: Der er ingen grundejer berørt af projektet, hvorfor der ikke er indhentet samtykkeerklæringer J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Underskrift Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 142a

7 Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Eller via kdi@kyst.dk Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet) Punkt A. Oplysninger om ejere Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de grunde, hvor anlægget opføres. Er der flere ansøgere, kan det anføres i et vedlagt bilag. Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma. Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaets punkt D-J, i det omfang det er relevant for naboers og andre berørte parters indblik i sagen. Punktet C. Offentliggørelse af oplysninger drejer sig således kun om, hvordan naboer og andre berørte parter modtager orienteringen og ikke om parternes adgang til oplysningerne. Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part. Punkt D. Anlæggets placering Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på Punkt E. Beskrivelse af anlægget Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst. Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold. Anlæggets - dimensioner - kumulation med andre projekter - anvendelse af naturressourcer - affaldsproduktion, forurening og gener - risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 142a

8 Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til - nuværende arealanvendelse - de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt Anlæggets potentielle påvirkninger herunder - påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres) - påvirkningernes grænseoverskridende karakter - påvirkningers grader og -kompleksitet - påvirkningens sandsynlighed - påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag. Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet. Punkt G. Uddybning Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv. Punkt H. Opfyldning Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes. Punkt I. Nødvendige bilag Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles: - Søkort med anlægget indtegnet - Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet. - Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv. - Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet - Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 142a

9 indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom. Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigtsmæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt. Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på kdi@kyst.dk. Kystdirektoratet Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 142a

10 BILAG til Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet reetablering af erosionsbeskyttelse omkring Ny Lillebæltsbros fundamenterne. 1. Søkort med indtegnet anlæg Udsnit af søkort 158 Lillebælt (Copyright Kort og Matrikelstyrelsen)

11 Havbundsopmåling af området, gennemført af Kystdirektoratet for Vejdirektoratet i VEST ØST

12 2. Matrikelkort med indtegnet anlæg 3. Oversigt over Naturbeskyttelsesområder Området omkring Ny Lillebæltsbro er klassificeret som Natur- og vildreservat. Der henvises til vedlagte notat i BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN udarbejdet af

13 COWI i 2014, hvor Natur 2000 områder og andre miljøhensyn er beskrevet for den gamle Lillebæltsbro.

14 4. Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg Planskitse af ny erosionsbeskyttelse Snitskitse af ny erosionsbeskyttelse

15 Snit igennem strømpille Jylland, fra originaltegningen (1964) 5. Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Ikke relevant da ingen grundejer er berørte af projektet 6. Dykkerinspektion af erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013, COWI 7. BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN, notat til Gl. Lillebæltsbro, 2014, COWI

16 VEJDIREKTORATET ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby NY LILLEBÆLTSBRO VURDERINGS NOTAT: DYKKERINSPEKTION AF EROSIONSBESKYTTELSE VED STRØMPILLER TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning Indledning Erosionsbeskyttelsen Strømforhold Inspektion Strømpille Jylland Strømpille Fyn Konklusion 10 5 Forslag til erosionsbeskyttelse omkring strømpiller 11 6 Referencer 12 1 Sammenfatning Dykkerinspektion ved Ny Lillebæltsbro i januar 2013 har vist at erosionsbeskyttelsen omkring strømpillerne er beskadiget flere steder. Nogle steder er erosionsbeskyttelsen skredet ned for nylig, andre steder er der tegn på at erosion er sket for lang tid siden og nogle steder mangler dækstenene helt. Omkring det store erosionshul sydvest for strømpille Jylland har der været aflejringer i perioden Ved dykkeinspektionen tyder det på at hullets skrænt kun er få meter fra strømpillens sydvestlige hjørne. Dette underbygges af tendensen fra tidligere opmålingerne, hvoraf det fremgår at erosionshullet bevæger sig PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO Maj 2013 UDARBEJDET AOEL KONTROLLERET OJJ GODKENDT NEB \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

17 2/12 NY LILLEBÆLTSBRO frem og tilbage over tid og at skrænten således ikke er stabil. Strømpillernes stabilitet er ikke umiddelbart i fare, men både skred og erosionshullerne udgør en potentiel risiko. COWI anbefaler derfor at der etableres en ny erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller, og at disse dimensioners svarende til de aktuelle strømforhold i området. Derudover anbefales det, at havbundsudviklingen fortsat overvåges ved regelmæssige opmålinger ca. hvert andet år. 2 Indledning Et stort erosionshul blev konstateret syd for broens strømpille Jylland, da havbunden omkring strømpillen blev opmålt med flerstråleekkolod i september På baggrund af dette blev et overvågningsprogram igangsat for at følge udviklingen af erosionshullet samt havbunden generelt ved både strømpille Jylland og Fyn. Som foreslået i den første vurderingsrapport fra 2005, ref. /1/, er der blevet foretaget opmåling med flerstråleekkolod to gange i 2006 (marts og oktober), én gang i 2008 (oktober), én gang i 2010 (maj) en gang i 2012 (mart). Den seneste omfattende havbundsopmåling er gennemført af Kystdirektoratet og opmålingerne er dokumenteret i en teknisk rapport fra april 2012, ref. /3/, inklusive kort og digitale måledata. Figur 2-1viser resultatet af denne havbundsopmåling. Figur 2-1 Farvetone kort af havbunden (marts 2012), lavet af Kystdirektoratet I Figur 2-2 er samme opmåling illustreret med dybdekurver i MIKE21, fremstillet af COWI i Det store erosionshul syd for strømpillen ses klart, såvel som erosionsområdet vest for strømpille Fyn. \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

18 NY LILLEBÆLTSBRO Figur 2-2 3/12 Farvetone kort af havbunden genereret i MIKE 21 (marts 2012) På baggrund af måleresultaterne anbefalede COWI i 2012 at erosionsbeskyttelsen skulle efterses af dykker i nærmeste fremtid, ref. /2/. Dette notat beskriver tilstanden af erosionsbeskyttelsen omkring strømpille Jylland og Fyn efter inspektionen i januar Observationerne fra de foregående opmålinger er beskrevet i tidligere rapporter og vil kort blive gengivet her for at analysere havbundens udvikling over hele perioden. Dykkerinspektionen er gennemført af Dykkerstaal A/S i januar 2013 og dokumenteret med videooptagelser. 2.1 Erosionsbeskyttelsen Ny Lillebæltsbro blev projekteret i 1960erne med en erosionsbeskyttelse omkring strømpillerne som kan ses i Figur 2-3. Erosionsbeskyttelsen er bygget op i tre lag bestående af følgende: 1m storsten kg, i 2 lag. Gennemsnitlig diameter er Dn,50 35cm 0,5m håndsten af 2-15kg. Gennemsnitlig diameter er Dn,50 15cm ~3m tykt ral lag af 12-50mm sten \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

19 4/12 NY LILLEBÆLTSBRO Figur 2-3 Snit igennem strømpille Jylland, fra originaltegningen (1964) 2.2 Strømforhold Strømforholdene i Lillebælt er relativ komplekse. Strømningen afhænger tidevand, afstrømning fra Østersøen, vind og lufttryksforhold. Strømhastighederne kan være større end 3m/s og er størst ved sydgående strøm. Strømretningen kan skifte hurtigt, i løbet af ca. 6 timer. Strømmen er ofte over 1,5m/s og i ekstreme situationer er der målt op til næsten 4m/s, som kan medføre kraftig erosion af stenbeskyttelsen og omlejring af havbunden i området. I Figur 2-4ses en skematisk illustration af forholdene ved stærk syd og nordgående strøm. Analysen stammer fra broens projekteringsrapport, ref. /4/. Der er i sin tid gjort opmærksom på, at de stærke strømhastigheder kan medføre erosion af havbunden. Figur 2-4 Skematisk illustration af strømforhold ved Ny Lillebæltsbro \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

20 NY LILLEBÆLTSBRO 3 5/12 Inspektion Dykkere har i januar 2013 efterset erosionsbeskyttelsen ved at dykke ned af strømpillerne og langs med hele fundamentet, udrustet med videokamera til dokumentation. Tilstanden af erosionsbeskyttelsen ved de to fundamenter er beskrevet i de følgende afsnit. 3.1 Strømpille Jylland Inspektionsresultaterne af strømpille Jylland er vist i Figur 3-1. Figur 3-1 Inspektion af strømpille Jylland Strømpillens nordlige runding fremstår intakt. På den østlige side er der sket et skred eller sætning af stenbeskyttelsen på 3/4 delen af langsiden. De store dæksten mangler delvist, og der er et sandbælte på 1-5m bredde langs med fundamentet, se Figur 3-2. Begroningen mangler og betonen er blotlagt flere steder, se Figur 3-3og Figur 3-5. Langs med den sydøstlige runding er der lokale skred af nyere dato og det vandrette plateau fremstår ikke tydeligt længere. På vestsidens nordlige halvdel ses tegn på ældre skred, da dækstenene mangler, mens begroningen er reetableret. I midten af vestsiden ligger stenene stabilt, stenstørrelsen forekommer dog mindre end de projekterede dæksten. Langs den sydlige halvdel af vest siden er der et mindre skred på 0,2-0,3m, hvorimod sætningen ved det sydvestlige hjørne er ca. 1m dybt og 3x3m i udstrækning, se Figur 3-4. \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

21 6/12 NY LILLEBÆLTSBRO Figur 3-2 Sandbælte foran fundamentet på østsiden af strømpille Jylland Figur 3-3 Strømpille Jylland, østsiden, lille lokal skred, storsten mangler \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

22 NY LILLEBÆLTSBRO 7/12 Figur 3-4 Strømpille Jylland, sydvestligt hjørne, lokal skred, storsten mangler Figur 3-5 Tæt bevoksning med søanemonerne lige over et sted med bar beton på strømpille Jylland \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

23 8/12 NY LILLEBÆLTSBRO Skrænten af erosionshullet kan fornemmes ca. 3m fra fundamentet med en hældning på 30-45⁰. Udviklingen af skrænten er observeret mellem og illustreret i Figur 3-6, som viser profilerne for snit fra strømpillen og gennem erosionshullets nordlige skrænt. Placeringen af snittet, som profilerne er genereret ud fra, kan ses i Figur 3-7. Det ses, at skrænten er rykket længere væk fra strømpillen siden maj Profilet fra marts 2012 er tæt på profilet fra 2005, hvor man startede med opmålingerne. Dykkers fornemmelse af skrantens start Figur 3-6 Profil fra strømpillen Jylland ned gennem midten af erosionshullet mod sydvest Figur 3-7 Placering af snit til profil ved strømpille Jylland. De to første opmålinger fra september 2005 og marts 2006 viser et næsten identisk profil. Det fremgår at skrænten ned til erosionshullet har bevæget sig 2-3m frem og \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

24 NY LILLEBÆLTSBRO 9/12 tilbage mod pillen i perioden , på trods af at skrænten forekom stabil både i perioden og i perioden Erosionshullet vurderes til at være et resultat af en strømhvirvel ved sydgående strøm i bæltet. Dykkerne kunne pga. stærk strøm ikke svømme fra strømpillen til erosionshullet, hvorfor starten af skrænten ikke kan fastlægges præcist. Det anbefales derfor at fortsætte overvågning af havbundens udvikling med ca.2 års mellemrum, ved hjælp af en havbundsopmåling. 3.2 Strømpille Fyn Inspektionsresultaterne af strømpille Fyn er vist i Figur 3-8. Figur 3-8 Inspektion af Strømpille Fyn Generelt er stensikringen ved strømpille Fyn mere intakt end ved strømpillen Jylland. Ved det nordøstlige hjørne er der et stort skred af 5x5m udstrækning og 1m dybde, hvor de store sten har flyttet sig væk fra fundamentet, se Figur 3-9. Det samme ses to steder på den vestlige side af strømpillen og på midten af den østlige side. Her er betonen blotlagt. Dette tyder på, at skred har fundet sted inden for det seneste år. Ved det sydøstlige hjørne er der en mindre top hvor sand og småsten har aflejret sig. Det kan således ikke ses om stenbeskyttelsen under toppen er intakt. Skrænten af erosionsområdet på den nordøstlige side af strømpillen ligger ca. 1015m fra fundamentet. Dette bekræfter observationerne af opmålingen i \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

25 10/12 NY LILLEBÆLTSBRO Figur Strømpille Fyn, nordøstligt hjørne, skred på 5x5m og 1m dybde Konklusion Dykkerinspektion ved Ny Lillebæltsbro i januar 2013 viser at erosionsbeskyttelsen omkring strømpillerne er kraftigt beskadiget flere steder. Manglende bevoksning med muslinger og søanemonerne tyder på at flere skred er sket i nyere tid, dvs. i løbet af de sidste 1-2 år, da betonen stadigvæk er blotlagt. I andre områder er erosionen sket for lang tid siden, da dækstene mangler helt og begroningen er reetableret. Udviklingen viser at dækstenene er lidt for små til at ligge stabilt for de eksisterende strømforhold. Siden projektet blev udarbejdet for 50 år siden er der sket en stor udvikling i forståelse af strømning og erosion rundt omkring bropiller, samt metoder til bestemmelse af erosionsbeskyttelse For at fremtidssikre broens fundamenter anbefaler COWI derfor at der etableres en ny stabil erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller. Det store erosionshul syd for strømpille Jylland er rimeligt stabilt og en sikring af hullets nordlige skrænt er ikke omfattet af den forslåede forstærkning af erosionsbeskyttelsen. Udviklingen omkring strømpillerne er dynamisk og COWI anbefaler derfor at havbundens og hullets udvikling fortsat overvåges ved regelmæssige opmålinger, minimum hvert andet år. \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

26 NY LILLEBÆLTSBRO 11/12 5 Forslag til erosionsbeskyttelse omkring strømpiller Som et første estimat vil COWI forslå en ny erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller, som tager udgangspunkt i de eksisterende forhold. En maksimal strømhastighed ved havoverfladen er antaget til 4 m/s, baseret på målingerne under anlægsfasen i 1960erne, se ref./4/. Disse strømhastigheder kræver store sten som erosionsbeskyttelse, i størrelsesorden af 0,5-2t. Erosionsbeskyttelses foreslås etableres i to lag og med 2 stenklasser i forlængelse af hinanden, store sten tættest på fundamentet og mellemstore sten lidt længere fra fundamentet, som skitseret nedenfor. Figur 5-1 Skematisk skitse af ny erosionsbeskyttelse \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

27 12/12 NY LILLEBÆLTSBRO Et første estimat på stenvolumen for en ny erosionsbeskyttelse omkring begge strømpiller er: Stenklasse I (0,5-2t): 5250 m3 Stenklasse II (0,3-1t): 5750 m3 COWI anslår at etableringen af en ny erosionsbeskyttelse vil koste mellem 12 og 15 millioner kroner. Dette er et første prisestimat og der tages forbehold på usikkerhed af eksisterende forhold, stenvolumen, enhedspriser og anlægsomkostninger. COWI vil gerne være behjælpsom med at undersøge de eksisterende hydrauliske forhold nærmere og udarbejde et design og udbudsdokumenter til en ny erosionsbeskyttelse af strømpillerne ved Ny Lillebæltsbro. 6 Referencer /1/ COWI. Teknisk Notat: "Ny Lillebæltsbro. Vurderingsrapport af Erosionsbeskyttelsen", udført for Vejdirektoratet, 23. november /2/ COWI. Rapport: "Ny Lillebæltsbro. Vurderingsrapport af Erosion af havbunden ved strømpiller", udført for Vejdirektoratet, juni /3/ Kystdirektoratet: "Fladedækkende opmåling, Ny Lillebæltsbro", udført for COWI A/S, marts /4/ Suspension Bridge across Lillebælt, Technical Papers, Chr.Ostenfeld & W.Jønson Consulting Engineers, Copenhagen, Denmark 1970 \\Cowi.net\projects\A035000\A036018\Aar 2013\3_Pdoc\Evaluering af dykkerundersøgelse 2013\Evaluering\Dykkerinspektion af erosionbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro 2013.docx

28 BANEDANMARK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 2800 Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk VVM-ANMELDELSE AF BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN INDHOLD 1 Indledning 2 Beskrivelse af de forhold, som fremgår af VVMbekendtgørelsens bilag 1 Projektets karakteristika Projektets placering Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Foreløbig Natura 2000-vurdering (væsentlighedsvurdering) Identifikation af Natura 2000-områder i nærheden af projektet Udpegningsgrundlag Vurdering af det ansøgte projekts påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag 4 Referencer 1 Indledning Banedanmark planlægger at udføre bundforstærkning af den gamle Lillebæltsbro med sten udlagt mellem og omkring bropillerne. Formålet med dette notat er at uddybe beskrivelsen af projektet, så der er et tilstrækkeligt grundlag for Kystdirektoratets beslutning om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Kystdirektoratet er myndighed for VVM for anlæg på søterritoriet (jf. BEK nr. 579 af 29/05/2013). Projektet omhandler ingen anlæg på land og skal således ikke screenes for VVMPROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET ABHM KONTROLLERET MORH, UVA GODKENDT ANE Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

29 2/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN pligt her (jf. BEK nr af 27/12/2013). Projektet med bundforstærkning af Lillebæltsbroen er ikke omfattet af 2 i BEK nr. 579 af 29/05/2013 som medfører obligatorisk VVM-pligt. Projektet er derimod omfattet af 3, som betyder, at der er VVM-pligt, hvis projektet forventes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Nærmere bestemt er projektet omfattet af 3 stk. 9: Uddybning og opfyldning. Til brug for Kystdirektoratets afgørelse om VVM-pligt indeholder dette notat en detaljeret beskrivelse af projektet opdelt på de udvælgelseskriterier, der er nævnt i VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Herudover indeholder notatet en foreløbig Natura 2000-vurdering (væsentlighedsvurdering). 2 Beskrivelse af de forhold, som fremgår af VVMbekendtgørelsens bilag Projektets karakteristika Projektets dimensioner Driftsfasen Bundforstærkningen af Lillebæltsbroen vil dække fire delområder af havbunden med en samlet længde på ca. 450 meter og en bredde på meter. Dette giver et samlet areal på ca m2 af havbunden, som vil blive permanent dækket af sten. Hvor bundforstærkningen kommer tættest på kysten, vil den ligge i en afstand på ca. 70 m fra Fyn og 90 m fra Jylland. Figur 1 Oversigt over de fire delområder, hvor bundforstærkning mellem Lillebæltsbroens piller forventes placeret. Venstre side er Jylland og højre side er Fyn. Figur fra Banedanmark, Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

30 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 3/22 Stenene placeres på havbunden, som ligger på mellem 23 og 40 m dybde, og laget med sten vil have en tykkelse på op til 7 m. Det betyder, at stenene ikke vil kunne ses over havoverfladen. Afstanden fra bunden til havoverfladen vil blive reduceret, men forventes ikke at blive under 18 m, da laget med sten vil være tyndest i de områder, hvor dybden er mindst. Der vil fortsat være tilstrækkelig dybde i sejlrenden. Bundforstærkningen er baseret på udlægning af et tæppe af sten omkring og mellem broens piller med en forventet samlet volumen på ca m3. Bundforstærkningen er designet med hældninger på maksimalt 1:7 for at reducere dens blokerende effekt på gennemstrømningen og undgå egentlige barriere-effekter nedstrøms. Bundforstærkningen forventes at blive lagt i fire delområder, som vist på Figur 1. Figur 2 Søkort over området ved den gamle Lillebæltsbro Anlægsfasen Bundforstærkningen etableres ved at nedsænke sten fra en pram. Arbejdet forventes at tage ca. 5 måneder og forventes udført i perioden maj til oktober Skibene, der placerer stenene, forventes at kunne laste ca tons ( m3 svarer til ca t), hvilket betyder, at der forventes ca. 65 skibstransporter med sten til området. Hvor lang tid skibene opholder sig i farvandet omkring den gamle Lillebæltsbro, vil afhænge af metoden, hvormed stenene placeres, samt om strømforholdene er egnede til at kunne nedsænke stenene. Som udgangspunkt forventes skibene ikke at ligge for anker og maksimalt at være i området en dag ad gangen. Stenene placeres oven på havbunden, og der vil derfor ikke skulle uddybes i den eksisterende havbund og dermed vil der ikke ske sedimentspild i anlægsfasen. Da Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

31 4/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN der udlægges en stor mængde ral (småsten), vil det kompensere for en vis ujævnhed i havbunden. Det påtænkte stenmateriale vil ikke omfatte fine sedimentfraktioner, der kan spredes til miljøet under anlægsarbejdet eller senere. Stenene placeres på havbunden ved at dumpe dem fra prammen eller for de største stens vedkommende ved at lægge dem ud med grab. Alternativ kan stenene placeres på havbunden ved anvendelse af fall-pipes. Stenene synker med en hastighed på ca. 1,8 m/s for kernemateriale og 3,5 m/s for dækstenene og kan, når de lander på havbunden, give anledning til lille, helt lokal resuspension af materiale. Resuspensionen forventes at være meget begrænset, da bunden forventes primært at bestå af grov og stenet bund og områder med blottet Lillebæltsler (DHI, 2013) På grund af strømmen i Lillebælt kan det ikke præcist beregnes, hvor alle sten lander. Der vil derfor være nogle sten, der kommer til at ligge lidt uden for det beskrevne område. Omfanget af dette vurderes som minimalt og der vil især være tale om små sten. De sten, der skal anvendes til bundforstærkningen, vil blive udvundet fra eksisterende brud. De små sten vil formentlig komme fra danske grusgrave eller svenske stenbrud, mens store sten forventes at blive importeret fra svenske eller norske stenbrud. Stenene vil blive transporteret til anlægsområdet med skib og vil ikke blive opmagasineret eller omladet på land. I anlægsperioden forventes entreprenøren at arbejde i etaper, så der vil ikke være tale om en blokering af skibstrafikken. Trafikken vil dog skulle omlægges midlertidigt, afhængigt af hvilke områder der arbejdes på. Dybden i Lillebælt er så stor, at det ikke forventes at udgøre et problem. Skibene med sten vil formentlig sejle til anlægsområdet nordfra, men kan også komme sydfra, afhængigt af hvor stenene kommer fra Kumulation med andre projekter Der er p.t. ikke kendskab til andre nye anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (kumulative forhold) Anvendelsen af naturressourcer Den eneste ressource, som skal anvendes til etablering af bundforstærkningen, er sten. Dels nogle små sten til kernen og her ovenpå nogle store sten som dæklag. Det samlede forbrug af sten forventes at være ca m3. Det forventes, at stenene til projektet kan skaffes fra eksisterende grusgrave i Danmark og stenbrud i Sverige og Norge Affaldsproduktion Der produceres ikke affald som følge af projektet, og der bliver ikke afgravet materiale, som skal klappes efterfølgende. Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

32 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 5/ Forurening og gener Driftsfasen Forurening og gener for havmiljøet som følge af bundforstærkningen kan i driftsfasen potentielt forårsages af: Blokering af vandgennemstrømningen i Lillebælt Ændring af de lokale strømhastigheder Påvirkning af den vertikale blanding i Lillebælt (vandsøjlen er dog meget homogen). DHI (DHI, 2013) har vurderet disse påvirkninger på baggrund af en modelberegning i softwaren MIKE 3 FM, som også er blevet anvendt ved en lang række andre projekter i Danmark, bl.a. den faste Femern Bælt-forbindelse. DHIs notat er vedlagt denne anmeldelse som bilag. Modelberegningerne er udført for perioden november 2005, som repræsenterer typiske strømningsmønstre for et helt år. Modellen er baseret på informationer om de lokale forhold i Lillebælt, herunder havdybde, fundamenter for begge Lillebæltsbroer og vejrdata for den valgte periode. Der er gennemført en validering af modellen, som har givet et tilfredsstillende resultat. Bundforstærkningen er indarbejdet i modellen for at vise de ændringer, den forventes at medføre. Bundforstærkningen er svagt overrepræsenteret i modellen i forhold til de forventede faktiske omstændigheder (volumen på ca m3), ligesom der er tilført en øget overfladeruhed på grund af den store dimension af stenene, der anvendes. Dette betyder, at der er gennemført en beregning, der svagt overvurderer den påvirkning, som bundforstærkningen vil have. Modellen viser, at bundforstærkningen har en blokeringseffekt på 0,16 %, hvilket er yderst begrænset. Ændringer i saltholdighed og temperatur som følge af dette er så små, at de kun numerisk kan detekteres af modellen. DHI har konkluderet, at ændringerne er så små, at de kan negligeres. Strømhastigheden øges over bundforstærkningen, mens den falder på begge sider af den. Ændringen er beskeden, på 0,04-0,05 m/s, som skal ses i forhold til den gennemsnitlige bundhastighed i området på 0,2-0,4 m/s. To hundrede meter fra bundforstærkningen er ændringen i strømhastighed mindre end 0,01 m/s. Også ændringen i den tidsmæssige overskridelse af strømhastigheder over 1 m/s ved bunden er meget begrænset. Ændringen i vandstand sker kun helt lokalt over bundforstærkningen og er meget begrænset. Den maksimale vandstand ændres således mindre end 0,2 cm. DHI har samlet set konkluderet, at ændringerne af blokering, strømhastighed, vertikal blanding og vandstand er så små, at de kan negligeres. De vil dermed ikke påvirke f.eks. vandets opholdstider og risikoen for iltsvind. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil medføre forurening eller gener for havmiljøet. Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

33 6/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN Anlægsfasen Det forventes, at påvirkningerne fra luftforureningen, der udelukkende genereres midlertidigt fra arbejdsfartøjer under anlægsfasen, vil være begrænsede og ikke medfører væsentlig forurening eller gene. I anlægsfasen kan selve placeringen af sten (ved nedsænkning, med grab eller ved anvendelse af fall-pipes) give anledning til en mindre resuspension af sediment til vandfasen. Da havbunden ved den gamle Lillebæltsbro forventes at bestå af grov og stenet bund med områder med blottet Lillebæltsler (DHI, 2013), og da der er relativt kraftig strøm, vurderes dette ikke at kunne medføre en spredning af sediment, der kan medføre gener. I anlægsfasen vil der være støj fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra stenene når skibene tømmes for sten. Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig ikke ligger for anker. Gener som følge af støj er adresseret i de relevante afsnit. Der vil ikke være en væsentlig risiko for ulykker eller lignende, som kan medføre forurening med olie eller andre stoffer Risikoen for ulykker, navnlig under hensyntagen til de anvendte materialer og teknologier I driftsfasen vurderes der ikke at være risiko for ulykker, da bundforstærkningen ligger langt under havoverfladen. Dybden varierer i dag mellem ca. 23 og 40 m. Med opfyldningen vil den i fremtiden formentlig ligge på ca. 18 m - 33 m. Skibe med så stor dybgang går ikke ind i indre danske farvande og slet ikke i Lillebælt. I anlægsfasen vurderes der ikke at være væsentlig risiko for ulykker som følge af tilstedeværelsen af pramme til nedsænkning af sten. Arbejdsområdet bliver søafmærket, og skibstrafikkens sikkerhed vil blive varetaget efter anvisninger fra Søfartsstyrelsen. 2.2 Projektets placering I dette kriterium bliver den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet, taget i betragtning Den nuværende arealanvendelse Bundforstærkningen placeres på søterritoriet i Lillebælt i umiddelbar tilknytning til bropillerne på den gamle Lillebæltsbro (se Figur 1). Området, hvor projektet gennemføres, er omfattet af en række udpegninger, som er beskrevet nedenfor og kan ses på Figur 3. Fredninger Fredninger er gennemført på baggrund af kapitel 6 i Naturbeskyttelsesloven og er selvstændige beskyttelser af områder med konkrete formål og bestemmelser, som har til formål at beskytte f.eks. natur, landskab, kulturhistorie og rekreative interesser. Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

34 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 7/22 Den nærmeste fredning på land er en fredning af allétræer langs Adlerhusvej, ca. 1,5 km sydøst for projektet. Herudover findes to kystnære fredninger. Henholdsvis fredning af Hagenør Slotsbanke knap 3 km mod vest og fredning af Staurby Strand ca. 3 km mod øst. Endelig findes en fredning omkring Fænø Kalv ca. 3,5 km mod sydvest. Projektet vil ikke medføre f.eks. øget erosion i de fredede områder og vurderes ikke at være i modstrid med fredningernes formål, bl.a. på grund af afstanden til fredningerne på mere end en km. Skaldyrvand Skaldyrvande er udpeget efter 9 i Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009). For skaldyrvande gælder jf. lovens 14, at det senest seks år efter udpegningen skal sikres, at vandet har en god kvalitet, som bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til konsum. Projektet medfører ikke udledning af næringsstoffer, ingen større mængder af resuspenderet sediment eller øvrige forhold, som forventes at kunne påvirke vandkvaliteten. Vildtreservat Området øst for Lillebæltsbroen er udpeget som vildtreservat. Området hedder Fredericia Vildtreservat og er omfattet af BEK nr af 23/09/1974, som dækker den del af søterritoriet, som mod vest afgrænses af den gamle Lillebæltsbro. I det omfang, at bundforstærkningen lægges øst for selve broen, lægges det derfor inden for reservatets afgrænsning. I vildtreservatet er der forbud mod jagt eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr eller fugle. Ligeledes er der jf. BEK nr. 23 af 06/01/2012 forbud mod at sejle med vandscooter i området. Selve bundforstærkningen vurderes ikke at være omfattet af de forbud, der gælder i vildtreservatet, og der er dermed ingen konflikt mellem bundforstærkningen og vildtreservatet. I anlægsfasen vil de pramme, som skal placere stenene, sejle gennem vildtreservatet og muligvis opholde sig i det i forbindelse med selve nedsænkningen af sten. Sejladsen sker i forår-sommerperioden, hvor pattedyr og fugle er mest sårbare. Da der er tale om få, langsomtgående skibe, der vil anvende de nuværende sejlruter, vurderes forstyrrelsen fra skibstrafikken ikke at ombringe eller forjage fugle eller marine pattedyr i væsentlig grad. Selve nedsænkningen af sten indebærer nogen støj. Støjen vil stamme fra nedsænkning af sten med grab og evt. larm fra stenene når skibene tømmes for sten. Herudover vil der være støj fra skibenes motorer og skruen, da skibene formentlig ikke ligger for anker. Støjen vurderes ikke at være så høj, at den kan give høreskader for marine pattedyr. Dels er der ingen nedramning af spuns, dels vil støjen fra skibsmotoren ikke starte pludseligt, men være mere kontinuert. Nedsænkningen af sten vil ikke bidrage med nævneværdig undervandsstøj. Støj kan stresse marine pattedyr, men i dette tilfælde vurderes det at være et mindre område, der påvirkes af begrænset støj, så der ikke vil være en væsentlig påvirkning. Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

35 8/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN Støjen vil midlertidigt kunne skræmme fugle væk, hvis de befinder sig i nærområdet. De vil dog hurtigt vende tilbage igen, og påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig, da den kilden ligger mere end 50 m fra land, hvor fuglenes yngleområder findes. Selve nedsænkningen af sten vil hovedsageligt ske uden for den eksisterende sejlrende og dermed i et område, hvor der i dag er mindre trafik og forstyrrelse. Tilstedeværelsen af skibene vil vare relativt kort tid, og vil ikke være inden for 50 m fra land. Forstyrrelsen vurderes derfor ikke at påvirke pattedyr og fugle. Endelig vurderes risikoen for at marine pattedyr bliver ramt af de nedsynkende sten at være forsvindende lille. Figur 3 Fredninger, skaldyrvand og vildtreservat i nærheden af den gamle Lillebæltsbro. Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

36 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 9/22 Vandplan og Regionplan Vandplanens målsætning for Lillebælt er god økologisk tilstand, der er angivet som en minimum dybdegrænse for hovedudbredelsen af ålegræs, her sat til 9,0 m (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011c+d). Den nuværende økologiske tilstand i Lillebælt fremgår af Figur 4. Vandområdet i Lillebælt lever ikke op til sin målsætning primært på grund af for høje koncentrationer af næringsstoffer. Vandplanen foreligger for nuværende i udkast, og målsætningerne er derfor ikke gældende. Indtil vandplanen er endelig, er det derfor målsætningerne fra Regionplan 2005, nu ophøjet til landsplandirektiv, som er gældende. Figur 4 Nuværende økologisk tilstand for kystvande i Lillebælt i henhold til vandplanen Ifølge regionplanen (Vejle Amt, 2005) gælder det generelt i Vejle Amt, at "Kystvandene skal igen bringes i en sund økologisk balance, og udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer skal reduceres", da de ikke opfylder den nuvæ- Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

37 10/22 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN rende målsætning. Lillebælt er omfattet af den generelle målsætning og parametrene for åbent hav. Det er bl.a. en sigtedybde på 9 m, dybdegrænse for ålegræs på 8 m og iltforhold på over 0,2 mg O2/L. Projektet medfører ikke udledning af næringsstoffer, opslæmning af store mængder sediment, udledning af miljøfarlige stoffer eller øvrige forhold, som kan påvirke vandkvaliteten og dermed de målsætninger, som er fastlagt i vandplanen og regionplanen Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Projektet ligger i det nordlige Lillebælt. Hydrologien i området er meget velbeskrevet. Der sker et meget stort vandskifte med strømhastigheder op til over 1,9 m/s og ekstreme hastigheder på ca. det dobbelte. Der er store variationer i saltholdigheden afhængigt af strømretningen, og både temperatur og saltholdighed varierer med dybden. Lillebælt er karakteriseret ved årligt tilbagevendende kraftige og langvarige iltsvind i store områder af de dybere dele af det nordlige og især sydlige Lillebælt. De intensive iltsvind har haft en negativ indflydelse på bundfaunaen, som således er stærkt forarmet i store dele af kystområderne. Generelt er der dog gode iltforhold i det centrale Lillebælt, hvor Lillebæltsbroen er placeret, på grund af den store gennemstrømning af vand (DHI, 2013). I flere fjorde og bugter såvel som i det åbne Lillebælt er der fundet forhøjede værdier af en række miljøfarlige stoffer i sedimentet, som kan have en effekt på dyr og eventuelt planter. Havbunden omkring Lillebæltsbroen er meget divers med forskellige bundtyper. På grund af de høje strømhastigheder er der primært tale om grov og stenet bund og områder med blottet Lillebæltsler, mens det fine materiale ikke kan lejre sig. Det biologiske samfund, der findes her, er således med stor sandsynlighed et hårdbundssamfund og i langt mindre grad et sand- og blødbundssamfund (DHI, 2013). I de lavere områder kan der vokse skorpeformede rødalger, mens der i de dybere områder vil være dominans af søanemoner og andre filtrerende blødkoraller samt f.eks. søstjerner, krabber, hestemuslinger samt fisk tilknyttet hård bund. Området, hvor projektet gennemføres, har en vanddybde på ca m og er således langt dybere, end det område, hvor der kan vokse ålegræs. I 2012 har Orbicon/GEUS for Naturstyrelsen (Naturstyrelsen, 2013) kortlagt rev, boblerev og sandbanker i habitatområdet Lillebælt, som ligger 4,5 km syd for den gamle Lillebæltsbro i fugleflugtslinje. Der er blevet kortlagt 124 ha biogene rev i habitatområdet og ha med rev (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2013). Biogene rev består af levende organismer. Fra udlandet kender man de biogene rev fra koralrev i Danmark består de biogene rev af tætte forekomster af muslinger som hestemuslinger, blåmuslinger og østers (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011b). Muslingerne sidder fast på havbunden i store grupper (banker), og danner dermed en særlig form for levende rev, der kan fungere som vokse- eller levested for en række andre marine arter inklusive fastsiddende organismer samt fisk og krebsdyr. De kortlagte biogene rev i habitatområdet Lillebælt ligger bl.a. i Årø Sund, ved Årø Flak og i Gamborg Fjord og består af blåmuslingebanker (Naturstyrelsen, 2013). Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx

38 BUNDFORSTÆRKNING AF LILLEBÆLTSBROEN 11/22 Årø Sund lokaliteten består af muslingebanker i 17 m dybde med en dækningsgrad på 100 %. Muslingerne ligger i flere lag. Her blev fundet buskformede rødalger og henfaldne rødalger med dækningsgrader på %. Det er muligt, at der findes biogene rev omkring den gamle Lillebæltsbro. Egentlige biogene rev af hestemuslinger er observeret i den dybe rende, der løber ned gennem Kattegat og videre ind i Bælthavet, hvor de sidder på kanten af den dybe rende i store tætheder (DCE, 2012). Det er sandsynligt, at der også findes lokale banker ned gennem Lillebælt. De vil sandsynligvis også kunne findes i forbindelse med bropillerne, som kan fungere som kunstige rev, og i et vist omfang på havbunden mellem bropillerne, hvis strømhastighederne lige over bunden tillader muslingerne at etablere sig. Muslinger kan fasthæfte sig på bropillerne og danne banker på samme måde som på bunden. Det samme kan lade sig gøre for andre fastsiddende organismer som for eksempel blødkoraller og polypdyr. På de øverste dele af bropillerne, som befinder sig over den maksimale dybde, hvor lyset kan trænge ned, er der mulighed for vækst af makroalger, for eksempel sukker- og bladtang samt flere arter af rødalger. Biogene rev af den omtalte slags på bropillerne forventes ikke at blive påvirket af bundfæstningen, på nær de nederste bundnære dele, der kan dækkes af sten, mens eventuelle biogene rev på bunden må forventes at gå tabt i det omfang, de dækkes af nedlagte sten. De potentielt tilstedeværende biogene rev, hvor bundforstærkningen placeres, vil miste deres nuværende værdi som levested for dyr og planter. Lignende samfund vurderes dog hurtigt at kunne indfinde sig oven på de nedsænkede sten, og regenereringspotentialet vurderes derfor at være godt. Stenene, der danner bundforstærkningen, vil fungere som et stenrev og tiltrække en lang række organismer fra skorpealger og polypdyr til fisk og krebsdyr. Biodiversiteten på de stenrev, der dannes af de nedsænkede sten, kan muligvis blive højere end den nuværende. Biogene rev kan rumme store mængder arter, så den samlede diversitet kan være uændret, men også bestå af andre arter. Den samlede biomasse, der kan være på de projekterede m3 sten vil være markant større, end hvad der måtte være på nuværende biogene rev. Boblerev er et unikt stykke dansk geologi, som er opstået som følge af gas, der trænger op gennem havbunden i et bælte vest for Hirtshals i Skagerrak og i den nordlige del af Kattegat, fra Frederikshavn over mod Læsø og videre ned mod Anholt. I forbindelse med undersøgelser i 2012 (Naturstyrelsen, 2013) blev der også fundet tegn på tilstedeværelse af boblerev i det sydlige Kattegat. Boblerev er bemærkelsesværdige dannelser, som er fulde af små rør og huller, og som med mellemrum frigiver gasser, hovedsageligt methan. Methanen kommer sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Naturtypen rummer et meget rigt dyreliv med farvestrålende organismer. Der er ikke kortlagt boblerev i habitatområdet Lillebælt (Naturstyrelsen, 2013), og naturtypen er ikke på udpegningsgrundlaget. Det vurderes som helt usandsynligt, at der findes boblerev i Lillebælt eller omkring den gamle Lillebæltsbro, da postglaciale og interglaciale aflejringer af organisk stof, som kan være grobund for boblerev, er sparsomme på havbunden her, ligesom der fra den store dykkeraktivitet i området ikke er kendskab til boblerev her eller andre steder i Lillebælt. I Danmark er der kun kendskab til boblerev i begrænsede Projekt dokumenter/a VVM-screening/A _VVM_anmeldelse.docx