KØRESPORTEN. Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte November

Transkript

1 KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte November Køresporten

2 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund og udkommer medio februar, april, juni, august, november. Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , Redaktionelt stof Torsten Lund Andersen, Elmevej 6, Langholt, 9310 Vodskov, tlf , Stine Vieth Kjerside, Engbækvej 8, Gundsømagle, 4000 Roskilde, tlf Meddelelser fra selskaber og annoncering Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax , Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf , fax Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Hjemmeside: Pris 33,- kr. inkl. moms Oplag stk. 2ISSN X Køresporten Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf , allanbjerre@privat.dk Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Kulturhistorisk udvalg Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Køreudvalg Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf , fax , jens@get2vet.dk Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf Uddannelsesudvalg Inge Luise Ratzow, Skyttegården, Nr. Bjert, 6000 Kolding tlf , skyttegaarden@skyttegaarden.dk Forside På sommergræs i Nordsjælland. Foto Ole Jespersen. Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der indsendes uopfordret. Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF s interesser.

3 Året går på hæld I skrivende stund er det primo november og derfor lidt tidligt at tænke på jul og nytår, men dette nummer af Køresporten er årets sidste, og redaktionen vil benytte lejligheden til at sende alle læsere et stort ønske om en glædelig jul og et godt nytår. Tak til alle bidragydere har været et spændende år for Køresporten, men desværre har der i år været en del spekulationer og ekstra arbejde med at få økonomien til at hænge sammen. Den nye finanslov betød, at portotilskuddet faldt bort, og i samme forbindelse benyttede Post Danmark lejligheden til at sætte portoen op. Samlet er udgifterne til forsendelse steget med ca. 400 %. Sidste år blev det på Hovedbestyrelsesmødet besluttet at sætte bladprisen lidt op for at dække portostigningen ind, men det rakte desværre ikke. Heldigvis gav besværet med ansøgninger pote, og Køresporten fik en tiltrængt andel i den nye bladpulje. Sammenlagt hænger økonomien derfor lige sammen i år har også været præget af mange aktiviteter i køreforbund og køreselskaber. Frivillige har gjort et stort arbejde for, at kuskene har kunne udøve deres sport, og både nationalt og internationalt har danske kuske vist stor fremgang i både kørsel og pløjning. Der er nu også kommet god gang i traditionel kørsel - eller Concours de Tradition, som disciplinen hedder internationalt, og det er lykkedes også at få folk til at deltage med landbrugs- og erhvervsvogne. Denne fremgang må gerne fortsætte, så vi får endnu flere forskellige vogntyper med ved disse seværdige aktiviteter. Til slut et lille hjertesuk: Redaktionen beder alle om at overholde deadlines. For at Køresporten kan produceres på kun fire uger, er det nødvendigt, at indlæg leveres til tiden. Deadline til næste blad er 15. januar Ole Jespersen Concours de Tradition ved Andelslandsbyen Nyvang. Foto: Andelslandsbyen Nyvang. Køresporten

4 2x8 til Belgien Hvert andet år afholdes der et internationalt avlsshow for shetlandsponyer i et europæisk land. I 2000 var Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark vært for showet, der fandt sted på Vilhelmsborg. I 2002 var det Norge der var værtsland, og i år var den belgiske avlsforening vært for ca. 500 shetlandsponyer og lige så mange mennesker fra hele Europa i byen Balen i det nordøstlige hjørne af Belgien. I weekenden juli blev der dystet, først og fremmest på eksteriør, men også i ridning både dressur og springning, agility med og uden rytter, kørsel herunder dressur og forhindringskørsel og showklasser, samt showopvisninger heraf flere køreopvisninger. Af Mette Hald Rasmussen, FKS Du bliver aldrig for stor til en Shetlandspony er mottoet for Avlsforeningens for Shetlandsponyer i Danmark, men hvis du alligevel synes, at én er for lidt, så er det ikke så dyrt og besværligt at samle på shetlandsponyer, som på så mange andre racer. Når der så er blevet en hel flok, spænder du dem alle sammen for vognen, når de skal motioneres. Det er den korte version af, hvordan man kommer i gang med at køre med lidt flere for vognen end de fleste. Den lange version er meget lang, mindst lige så lang som et 8-spand shetlandsponyer. Den version fortæller jeg gerne, men ikke nu for så når vi ikke Belgien i dette nummer af Køresporten. Af sted kom vi, ni ponyer, tre børn og otte voksne for at deltage i Det 6. Internationale Avlsshow for Shetlandsponyer. Vi ankom til Balen den 23. juli om morgenen og fandt Keiheuvel Park, der viste sig at være et naturområde og en flyveplads. Fremvisnings- og opvisningsbanerne lå i kanten af start og landingsbanen, kun afskærmet af et 90 cm højt rækværk. Hele weekenden var der livlig aktivitet af 1-motors flyvemaskiner og svæveflyvere lige bag og over banerne, men ponyerne gjorde vores bange anelser til skamme. Der var faktisk kun ganske få, der lod sig genere af naboerne. Fredag brugte vi til at hvile ud, og sent på eftermiddagen spændte vi for og trissede en tur for at lade ponyerne strække benene og se på området. Lørdag deltog Anna på 7 år og Ingeborg på 8 i to rideklasser på hver deres pony. Shetlandsponyer er små, men de er også stærke, tålmodige og alsidige. Der var børn og ponyer overalt, og der blev redet, kørt og løbet, og det var sjov og leg og en dejlig oplevelse. I showringene ved siden af blev eksteriørklasserne afviklet. Her blev mange års seriøst avlsarbejde bedømt og placeret. Det var de voksnes afdeling, og alvor og ambitioner satte præg på stemningen. 4 Køresporten

5 Alle opvisninger blev afviklet om søndagen, skiftevis med finalerne i eksteriør og brugsklasser. Der var flere køreopvisninger, blandt andet fire forskellige opvisninger ved den hollandske gruppe Westerkwartier, der kører en meget flot kvadrille med 16 enspændere, en opvisning med flere tandems og randoms samt en opvisning med gamle originalvogne sammen med det nyeste indenfor sportsvogne. Deres ponyer er store, velgående og fantastisk velkørte, og det jeg nåede at overvære, var virkelig en oplevelse. Vores egen opvisning var programsat to gange i løbet af dagen. Den første gik ikke godt. Jeg kan sagtens finde på to sider med undskyldninger (dårlige), men det hjælper ikke. Ponyerne var ulydige, og midt i det hele forsvandt musikken, der er komponeret til showet, og som vi styrer programmet efter. Vi fik det overstået, men stemningen var trykket og mismodig, og selv ikke de trofaste danske tilskueres forsikringer om, at de ikke havde lagt mærke til alle smutterne, hjalp på humøret. Vi var bare glade for, at vi fik en chance til senere. En time før næste opvisning var der spændt for og fundet en ledig bane til opvarmning og genopbygning af selvtillid og samarbejde med de otte ude foran. Alle hjælpere var klar med rekvisitterne, der består af 10 m bobleplast 1,5 m bred, 2 porte af hvide og røde plaststrimler, samt det andet 8- spand! Nå ja, det andet 8-spand havde opført sig eksemplarisk i det første show. Det andet 8-spand er i det hele taget forholdsvis nemt at arbejde med, det fylder næsten ingen ting det meste af tiden, det kan fodres op til sin fulde størrelse i løbet af nogle minutter, og kan køres af mindre børn. Nogle af mine ponyer var dog rædselsslagne for det, indtil det havde været med på græs nogle dage hjemme i folden inden turen. Spandet er otte ballonheste af knap halv størrelse af ponyerne, monteret på en lang stang og baghjulet fra en børnecykel, tømmekørt af Anna i det første show og af Ingeborg i det andet show og skubbet af Nina. Når der skal underholdes og køres et spejlprogram (pas de deux) for to 8- spand, og der ikke er råd, plads og kusk til mere end ét, må man være kreativ. Konditionen, eller mangel på samme, hos de unge mennesker gjorde dog, at ballonhestene blev voldsomt forskrækkede og løb løbsk ud af banen efter fire minutter, når det store 8-spand begyndte at køre på tværs og langs af bobleplasten og igennem portene, for at ende med afslutningsparade med plaststykket liggende hen over hovederne på ponyerne. Vores opvisning om eftermiddagen lykkedes og forløb så godt, som vi havde turdet håbe. Jeg vil gerne takke, først og fremmest mine uundværlige hjælpere og vogntjenere og deres familier og mine tre døtre for mange timers tålmodig hjælp. Dernæst Henrik Harder for at komponere noget dejlig musik, der var skræddersyet til showet. Jakob og Lene fra Stutteri Fjordglimt Foto: Dorte Koldsø Køresporten Fotos Ole Jespersen

6 for at hjælpe med transport af ponyer, vogn og grej. Alle andre, der i blandt mange fra FKS og Avlsforeningen for Shetlandsponyer, der har bakket op og hjulpet med stort og småt (der har været meget), og sidst, men ikke mindst; Erik fordi han trods alt ikke har smidt mig og ponyerne ud endnu. De næste to internationale shows bliver så vidt vides i Sverige og Frankrig. Om vi skal med? Måske! Privatfotos 6 Køresporten

7 Roedyrkning som i gamle dage En lille gruppe i Østjysk Køre Selskab har genoplivet traditionel roedyrkning. Af Aage Nørgaard For mange medlemmer af Dansk Køre Forbund er markarbejde stadig en væsentlig del af glæden ved fællesskabet med hestene. Herom vidner interessen for hestepløjning og de mange aktivitetsdage rundt omkring i landet hos private og på hjemstavns- og museumsgårde. Her får hundredvis af tilskuere mulighed for at se og opleve hestene i arbejde foran redskaber fra en tid, da hestene var landbrugets eneste trækkraft. Den stigende landbrugseksport for 100 år siden i form af blandt andet smør og bacon til England forudsatte en øget produktion af grovfoder, der igen krævede en tiltagende mekanisering af landbruget i form af større heste og effektive maskiner. Særlig den øgede roedyrkning stillede store krav til mandskab, heste og maskiner ikke mindst på de tunge jorde. Indførelsen af den såkaldte Avance efter 1. verdenskrig var et stort fremskridt, der muliggjorde tilsåning og efterfølgende radrensning af større arealer. Den er således et kombinationsredskab, der med såudstyr monteret og stængerne som styr giver en, selv efter nutidig standard, særdeles præcis enkornssåning af to rækker roer. Efterfølgende udskiftes såudstyret med radrenseudstyr, og Avancen vendes om, således at hesten nu går mellem stængerne. Hertil kræves naturligvis en særdeles veltilkørt og stabil hest. Således trådte mange radrenserheste ikke godvilligt i rækkerne. En dejlig forårsdag i april mødtes Jørn Wulff Madsen og Aage Nørgaard, der medbragte en Avance på bilens trailer, hos Søren Karl Nielsen i Oldrup ved Odder. Avancen blev opklodset og omhyggeligt indsået, hvorefter Rikke, Søren Karl Nielsens 17 år gamle og særdeles stabile Fjordhest, blev spændt for. Mens lærkerne sang såedes til Avancens karakteristiske dunk-dunk snorlige rækker af bede- og kålroer. I maj og juni blev roerne tyndet ud med roejern og radrenset til bladene lukkede rækkerne. I slutningen af oktober på en kold og blæsende dag blev roerne taget op manuelt, aftoppet med en såkaldt roekniv og kørt sammen i kule klar til vinterens fodring. Det var et hårdt arbejde for uvante rygge, og de efterfølgende gule ærter med snaps og øl var hårdt tiltrængte. Avancen er sået ind og klar til at blive spændt for. Fotos Aage Nørgaard. Køresporten Fotos Ole Jespersen 7

8 Rikke går lige og sikkert række op og række ned. Først i årene efter 2. verdenskrig blev aftopning og optagning af roerne fuldt mekaniseret, men da var hestene jo hastigt på vej ud af landbruget som trækkraft. Nu kan vi så glædes over at genoplive og genopleve de gamle dyrkningsmetoder som en spændende og levende kulturhistorisk interesse. Roerne er taget op og toppet af. Roerne er kørt i kule. 8 Køresporten

9 Beretning fra Nordisk Mesterskab i Norge Lis Laumann fra Midtjysk Køre Selskab blev ny nordisk mester i pløjning ved mesterskabet i Norge. Tina L. Søndergaard beretter fra turen til NM. Af Tina Laumann Søndergaard Det er onsdag eftermiddag den 22. september, klokken er ca Lena og Niels Schelde Petersen satte Achibal og Baldrian på stald hos Lis og Niels Laumann. Turen til det Nordiske Mesterskab i pløjning i Norge var begyndt. Deltagerne på turen var Lis og Niels Laumann med Linda og Line for ploven, Lene og Niels Schelde Petersen med Achibal og Baldrian for ploven, holdleder/ dommer Arne Hansen og undertegnede, som staldpige. Søs og Herluf Holst tog selv turen, da dette var en del af deres ferie. Herluf var dommer under stævnet. Humøret var høj, mens aftensmaden blev indtaget. Lis måtte høre noget for de sommerfugle, der blafrede rundt i maven. Det var hendes første tur udenlands med hestene, mens Niels og Arne var de rutinerede herrer på turen. Arne havde tilrettelagt turen til at gå fra Hirtshals til Christiansand, men vejret ville blande sig - det stormede. Så efter en opringning til rederiet, hvor beskeden lød på, at færgen var 4-5 timer forsinket og kaptajnen sikket ikke ville have heste med, måtte vi bestille billet fra Frederikshavn til Gøteborg med hjælp fra H.F. Transport & Fiskeh. A/S. Tusind tak for hjælpen. Nu skulle vi først sejle 3.45, så senge og sofaer blev indtaget for et par timers søvn. Ved midnatstid blev hestene læsset, og turen begyndte for alvor. Vel ombord på færgen blev de bedste stole fundet til at sidde/ligge i for natten. Vi fik ikke handlet cigaretter til Lis og Niels, som ellers var planen, butikken havde kun åben én time om natten, hvad vi ikke var opmærksomme på. Så da de senere på turen måtte købe en pakke til NKR 72,00 erklærede de, at så kunne de holde med at ryge! Men sådan gik det ikke. Bodil og Erling Larsen, MKS kom lørdag som tilskuere, og havde cigaretter med til pløjefjeltet. Tak er jeg sikker på det lyder fra Lis og Niels. Stille og rolig ankommet til Gøteborg gik turen mod den norske grænse, med et enkelt holdt undervejs, hvor både mennesker og dyr fik morgenmad. Glade og fornøjede efter en flot tur gen- Glade guld- og sølvmedaljevindere ved NM i Norge: Til venstre familien Laumann og til højre familien Schelde Petersen. Foto Tina Laumann Søndergaard. Køresporten

10 nem Sverige, nåede vi grænsen til Norge ved 11- tiden torsdag. Lis, Arne og Niels forsvandt ind i toldbygningen med veterinærpapirerne og indbydelsen. Der gik 30 min, der gik 45 min, og ud kom de med mobiltelefonen i hånden. Tolderne ville også se en deltagerliste! Arne fik heldigvis fat i en af arrangørerne, som lige skulle hjem fra marken, inden han kunne sende en liste pr. fax til toldstedet ved Svinesundbugten. I alt to timer gik, inden vi kunne komme videre. Så husk det nu, hvis I skal til Norge, få en deltagerliste, inden I kører hjemmefra. Tiden går ufattelig langsom, når man holder sådan et sted. Heldigvis sejler færgen mellem Moss og Morten hver halve time, så her er det et hurtigt kik til hestene, inden vi kunne komme videre. Arne havde igen gang i telefonen til Bastøy. Denne gang kunne de godt sende deres lille færge ind efter os. I Morten ventede vi i bilerne på kajen og undrede os over den kajplads, vi blev henvist til. Det kunne ikke passe, at der kunne lægge en færge til her. Men jo - vi skulle faktisk køre ombord ved hjælp af europaller og træstolper. Vandet var presset ind i havnen, så færgens ramper kunne ikke nå så langt ned, at lastbilen kunne bakke ombord. Det skal lige tilføjes, at Niels S. havde ca. 10 cm til hver siden af lastbilen under indkørslen på færgen. Europaller og træstolper holder ikke til alt, hvad man byder dem, så første gang lastbilen nåede op på dem, braste de. Jeg tør godt sige, at ingen af os havde det godt med, hvad vi bød vores heste. Tanken om at lastbilen skulle komme til at hænge mellem kajen og færgen, som i en bedre tegnefilm, så vi vist alle for os. Men nogle stærke stolper blev lagt, og Niels S. flyttede rundt på lufttrykket på lastbilen og fik bakket ombord ved Arnes hjælp. Personbilen vel ombord og uden den gik imod med bunden. Py ha, vi var vist næsten over på Bastøy, inden vi trak vejret normal igen. Hvad nu, når vi skulle af igen? Ingen problemer, her havde de bygget kajen op med jernbanesveller og sand over. Op til stalden og af med hestene, endelig var vi fremme. Klokken var omkring torsdag, den 23. september. Ingen trætte heste eller hævede ben, det kunne ikke siges om vi tobenede. Heldigvis havde de aftensmad til os kl i deres spisesal, tilberedt af nogle af fangerne på øen. Hele Bastøy er et åben fængsel, hvor fangerne er med til at drive det lille samfund og det økologiske landbrug, som en del af udslusningen inden friheden. Tasker og kufferter blev læsset over i en af øens biler. Pløjerne og medhjælperne blev kørt ud på det gamle fyr på øen. Arne måtte, som dommer pænt blive inde i en af øens øvrige huse. Værelserne blev fundet og sengetøjet lagt på. Vi måtte vist hellere køre tilbage til hestene, inden vi fik os sat ned. De havde det fint i den høje luftige stald, som de næste dage skulle være deres base. Tilbage på fyret blev der drukket en kop kaffe med hjemmebagt kage af Siv. Siv var fangevogter, men skulle i disse dage springe rundt for os og de svenske pløjere. For første gang i mange år lå vi i vores senge inden kl Det var ikke nødvendigt, at Ole Lukøje kom forbi med sit pulver. Fredag, den 24. september. Fredag morgen, efter en god nats søvn, føler vi os igen som mennesker. Hyggelig morgenkaffe med æg og bacon, som Siv havde brugt mindst en time på at lave til os. Snakken går på norsk, svensk og dansk, efterhånden går det helt fint med at forstå hinanden. Hestene havde fået hø og vand serveret til morgenmad efter aftale med staldvagterne. Der var to af de indsatte på vagt i stalden døgnet rundt i de dage, vi var på øen. Midt på formiddagen fandt vi selerne frem, for nu skulle det prøves, hvad det var for noget jord, der skulle pløjes. På vej til pløjefeltet måtte Lis og Niels S. konstatere, at hestene nu kendte hinanden så godt, at det var svært at undværer hinanden. Men da først skaglerne var på og ploven i jorden opførte de sig igen pænt. Jorden bestod af en grov sandet muldjord med mange små sten. Lis og Niels S. var fortrøstningsfulde, det skulle de nu nok klare i stubjorden. Men hvad med grønjorden, det var gammel enggræs med lange rødder og godt med kvikgræs i blandt. Og det hele var sprøjtet ihjel. Der blev gået en del ture hen over stykket med betænkelige miner. Selv vores holdleder mente, at pløjerne ville få deres sag for. Om eftermiddagen delte Niels S. og Lis ud af deres erfaringer til de norske pløjere, som gerne vil lære så meget som muligt på en eftermiddag. Deres plove blev næsten skilt ad og samlet på ny i løbet af eftermiddagen og aftenen, efter råd fra danskerne. Det var lidt utrolig, at de i det hele taget kunne plø- 10 Køresporten

11 je med dem om lørdagen. Tiden smuttede fra os, så en time til bad og omklædning var pludselig, hvad der var til spisning og lodtrækning. Hurtigt ud til fyret, men så for pokker, døren var låst, og vi havde selvfølgelig ikke fået Sivs mobilnummer skrevet ned. Hvad skulle vi gøre? Der stod et vindue åben, men det sad langt oppe. Over, under med havebænken frem med stigen og derved kunne vi nå op og sende en person ind gennem vinduet. Der blev klatvasket og skiftet tøj i en fart, ud af døren, som selvfølgelig blev låst igen og sidste mand ud af vinduet. Tilbage med tingene, så ingen kunne se, hvordan vi lidt utraditionelt var kommet ind på fyret på en fangeø. God mad og hyggelig stemning prægende aftens lodtrækning, som sluttede med fælles fotografering af pløjer og dommerne. Dette billede fik de alle udleveret lørdag aften i glas og ramme. Et kik til hestene og en kop kaffe og stille snak hos dommerne sluttede dagen af inden den store dag. Lørdag, den 25. september. Klokken var vækkeuret ringede, og det kaldte vi ferie! Ud af sengen, vand i hovedet og så i gang med at finde morgenmad til det danske hold. Køleskabet var fyldt med mad, bla. smøreost på tube. Denne morgen var der stille, mens maden blev indtaget. I stalden var alt i skønneste orden, og hyggen bredte sig, mens man kunne høre hestene tygge sig gennem deres morgenmad. Overdommeren, Svend Oluf Salomonsson, Sverige, havde bedt pløjerne møde til briefing kl i stalden. Her fik de opridset reglerne og pløjedybden blev fastsat til 19 cm. i stubjorden og 17 cm. i grønjorden. Nummer til hestene blev udleveret og folk forsvandt ud til seletøjet og hestene. Prøve pløjning var mellem 7.30 og Lis og Niels S. havde kun ganske kort ploven i jorden, for at finde dybden til deres flækning. De ville ikke have deres heste alt for varme, da selve konkurrencen først gik i gang kl Koncentrationen lyste ud af folk kl. 8.30, da de måtte stikke deres stokke ud. Velkomst og overdommeren viftede med hatten, og hestene gik i gang med museskridt ned over stykket. Danskerne var komme godt fra start og nerverne faldet til ro. Efterhånden som de arbejdede sig hen over stykket stod det klart, at kampen stod mellem de to danskere. Det var også hvad tallene, på den store tavle viste, efterhånden som formiddagen skred frem. Snart var Lis foran, snart havde Niels S. flest point. Som sædvanlig udnyttede Lis sin tid til sidste minut, mens Niels S. var kørt i stald nogle minutter før. Madpakken blev indtaget i stalden, mens hestene nød deres belønning. Der blev snakket frem og tilbage om formiddagens opgave, og hvordan de skulle takle eftermiddagens enggræs med det døde kvikgræs. Ville kvikgræsset slæbe eller kunne de pløje det over? Tilbage på pløjestykket kl Tillykke Lis, du har vundet stubjorden med 98.0 point, foran Niels S. med 96,4 point. Nå, men stokkene skulle stilles ud, de skulle hamres ned gennem græsset med den nærmeste håndsten, man kunne finde. Denne gang måtte hestene virkelig lægge sig i selerne, men stille og roligt gik de fure op og ned uden at hidse sig op. Niels S. kom kanongodt fra start, og Lis var indhentet efter de første point var tildelt. De måtte begge arbejde hårdt gennem hele stykket, så at vejret var blevet køligt, og vi på enderne havde måttet finde jakkerne frem, opdagede de to pløjere ikke. Men deres arbejde og koncentration bar frugt. Det blev virkeligt noget flot arbejde de lavede. Så da de forlod deres stykker var de nok godt klar over, at 1. og 2. pladserne var deres. Men hvordan de skulle fordeles, var jo dommernes opgave. Trætte, men glade blev hestene sat på stald. Plovene og selerne blev læsset med det samme, for vi havde valgt at forlade øen næste morgen. Klokken 17 ville det blive offentliggjort på den store tavle ved pløjestykket, hvem der blev Nordisk Mester. Så næserne blev vendt mod pløjestykket, mens sommerfuglene nok igen blafrede lidt i Lis mave. Sommerfuglene forsvandt ud i den skønne norske natur, da vi nåede pløjefeltet. Resultatet var allerede offentliggjort, og lykønskningerne strømmede Lis og Niels i møde. Lis blev Nordisk Mester med 191,4 point og Niels S. nr. 2 med 189,9 point. En dejlig middag bestående af hereford oksesteg af øens egne økologiske køer, en frugtdessert med en halv liter sodavand til hver blev hurtigt indtaget i en dejlig varm spisesal. Hvorefter vi skulle flytte ud i halmhytten, de havde bygget på pløjefeltet. Det var godt, vi skulle klappe af dagens dygtige pløjere og hjælpere, for det var bestemt ikke varmt at overvære præmieoverrækkelsen. Jeg tror faktisk ikke klokken var mere end ca , inden vi forsvandt tilbage på fyret og til vores varme senge. Køresporten

12 Søndag den 26. september. Sidste dag, men stadig tidligt oppe. Kaffen måtte vi undvære, der var ikke mere vand på Fyret, men stadig masser af franskbrød og pålæg. Bilerne blev pakket, men hvor skulle deres præmier være? Farvel og tak lød det til alle sider, og et på gensyn på Lægård Landbrugsskole i Holstebro i Danmark Første hold var på enden af øen, dagens nervepirrende øjeblik, kunne lastbilen komme på den lille Bastøy færge? Nej der måtte graves væk af kajen. Benzintanken gik imod, og vi ville ikke ende som svenskerne, det fik hul på deres tank på vejen over til øen. 15 min. senere gik det fint, og vi lagde fra og vendte om igen, vi skulle lige have en af fangerne med i land. Vendte rundt på molen i Holst, og ventede på næste færge. Endnu en halv times sejlads og de 260 km tværs gennem Norge og Sverige lå foran os. Godt de der kørte kunne holde sig vågne, for de andre så ikke meget af naturen. I tolden til Sverige blev vi positive overraskede. Arne fandt mappen frem, gik ind af døren, Lena og Tina fik sig sat på en bænk med solen i ansigtet. Det kan I godt glemme piger, vi kan godt køre videre nu. 5 min. i den svenske told. Nu var der pludselig masser af tid til Gøteborg. Halvanden time for tidligt fremme ved Stena Line gav tid til en gåtur for trætte og ømme ben hos pløjerne og hjælperne. Et kik op til hestene, som stille stod og tyggede dårligt dansk hø i sig. Det norske hø var en suveræn oplevelse for hestene. Vel ombord på Jutlandica, sad seks personer hængende/liggende omkring et bord. Man forsøgte at tanke lidt energi på til den sidste dag af en dejlig og oplevelsesrig tur. Vel tilbage i Danmark gik turen hurtigt og let ned gennem Jylland. Klokken stoppede bilerne ved Lis og Niels, og hestene blev sat på stald, mens tingene blev fordelt og læsset af. Lis lavede en kop kaffe og fandt et stykke rugbrød frem til Lena, Niels og Arne, inden de skulle tilbagelægge det sidste stykke hjem. Var det godt med et stykke rugbrød Niels? Staldpigen vil gerne takke de andre for en dejlig og hyggelig tur til de nordiske mesterskaber i pløjning 2004 på Bastøy. HESTEFORSIKRING - LAVESTE PRÆMIER I KONGERIGET DANMARK S HESTEFORSIKRING G/S Valkendorfsgade København K Telefon Telefax Køresporten

13 Tillykke Mads Af Vibeke Nielsen, DKS Sammen med programmet til det åbne kørestævne på Dorthealyst september lå en indbydelse til reception i anledning af Erik Palm Greisens (Mads) 75-års fødselsdag den 8. september I ridehuset var opstillet et fadølsanlæg og der var chips på bordene til gratulanterne. Og der var mange. Niels Giversen ringede med en flot malmklokke og fik dermed ro til at lykønske Mads med fødselsdagen. Niels mente, at han var den, der havde kendt Mads længst og var stolt og glad for det store arbejde Mads har gjort og gør for køresporten. Derefter fik Marianne Seidenfaden mikrofonen og sagde, at hun også havde kendt Mads i mange år, helt fra de var unge. Dansk Køre Selskab havde en gave til Mads, som Marianne afslørede. Under den sorte plastik stod på en trækvogn en helt unik havebænk udsavet fra et gammelt poppeltræ. Sæde og kant var flettet i piletræ. Marianne bad Mads komme op på vognen og sætte sig på bænken hvorfra Marianne fortsatte talen til Mads og opfordrede ham til at stille bænken et sted på sit skønne område i Grønholtvænge. Mads kvitterede med en tak til alle, der var til stede og fortalte om, hvordan han kom ind i køresporten. Som helt ung handlede Mads med antikviteter og deriblandt var en gammel hestevogn, som han ikke ville videresælge. Gode naboer var heste- og køreinteresseret, og Lilan havde en hest. En dag havde de med fælles hjælp spændt for, og på den måde begyndte en meget dejlig og længevarende interesse. Mads kunne ikke nøjes med en hest - det blev til fire. Mads var på det tidspunkt den eneste 4-spands kusk i Danmark. Han deltog i internationale stævner og fik deriblandt en oplevelse for livet i Windsor. Ikke fordi jeg vandt de store præmier eller blev placeret blandt de bedste, sagde Mads; men det at være med, opleve den ånd og begejstring satte noget i gang for Mads. De store oplevelser ville Mads gerne dele ud af. Det gør han så ved at hjælpe de unge talentfulde kuske i DKS. Kim Andreasen, Peter Koux og Liselotte Watson er blandt de, der har fået en god støtte til at deltage i internationale stævner, og det takkede de mange gange for. Som dommer har Mads også mange gange været en helt uundværlig skikkelse, og Lisa Larsson fra Sverige overrakte en keramikflaske med snaps i og takkede for det gode venskab. Arnild Arp-Hansen sprang også på vognen og fortalte, at hun var den der havde kendt Mads længst - man fornemmede ligefrem en konkurrence, om hvem der havde kendt ham længst - for som helt unge lærte de hinanden at kende på pilotskole. Arnild fortalte om gode oplevelser med træning og siden stævner og glædede sig over, at Mads blev på jorden og ikke i luften, for han har gjort så meget godt for køresporten. Hermed tak for dit storsind og endnu en gang tillykke med fødselsdagen. Gratulanter i ridehuset på Dorthealyst. Fotos: DKS. Mads med sin unikke havebænk. Køresporten

14 Ny vognhal hos Svend Aage Lauridsen Lørdag den 14. august kunne Svend Aage Lauridsen indvie sin nye vognhal i Herning, hvor hans store samling af såvel restaurerede som urestaurerede vogne nu fremvises. Af Ole Jespersen En dejlig lørdag i august havde Svend Aage Lauridsen indbudt en lang række af gode vognvenner til åbningen af en ny udstillingshal på adressen i Herning. Rigtig mange var mødt frem og var med til at festliggøre dagen. Der var blandt andet vognvenner med fra både Holland og Norge. Det var en drøm, der denne lørdag gik i opfyldelse for Svend Aage, for han har i mange år ønsket sig en hal, hvor den store samling af hestekøretøjer kan udstilles. Nu er der plads til at se vognene, og hver enkelt kan trækkes frem uden at skulle flytte mange andre. Hallen er 32 meter lang og i alt på 400 kvadratmeter. Den er opført som en smuk træhal, der giver gode klimatiske forhold for vognene, og i taget er der rytterlys, der giver en dejlig indirekte belysning af hallen. Væggene er dekoreret med flotte fotostater, og de norske venner medbragte endnu en. En stor og smuk fotostat, der viser Svend Aage køre til bryllup. Hallen er opført som medbyg, idet Svend Aage selv har stået for træbeklædningen. Aktiv kusk og håndværker Svend Aage Lauridsen er medlem af Vestjysk Køre Selskab, og han er selv en aktiv kusk, der ofte kører bryllupskørsel, studenterkørsel mv. Svend Aage deltager også gerne i for eksempel traditionel kørsel og fremviser gerne sine restaurerede sports- og herskabsvogne. Desuden er Svend Aage Lauridsen kendt for sin virksomhed med restaurering og handel med vogne. På værkstedet udfører han de fleste former for karetmager-, maler- og stafferarbejder, og der er kunder fra såvel Danmark som udlandet. Der er altid mere end 60 vogne på lager - både restaurerede og urestaurerede, og på hjemmesiden www. hestevogne.dk kan et bredt udvalg af lageret ses. Redaktionen ønsker Svend Aage Lauridsen hjertelig tillykke med den nye hal, hvor vognsamlingen på en smuk og god måde kan fremvises. Men vigtigst er, at vognene også opbevares under gode betingelser. Den nye udstillingshal i Herning. Foto: Henrik Lauridsen. 14 Køresporten

15 Fotos: Henrik Lauridsen og Ole Jespersen. Køresporten

16 Køretur på den store dag Kortegen foran kirken. Den hesteglade pige Kiri skulle konfirmeres, og i al hemmelighed blev hestevognskørsel og rytterkortege planlagt. Af Torsten Andersen Da min kones datter Kiri skulle konfirmeres den 16. maj i år, fik vi den gode idé, synes vi selv, at hun da skulle køres i hestevogn. Hestevogne har interesseret mig længe, men selvom min kone Annette ikke har kendt til hestevogne førhen, så var hun med på, at det skulle prøves. Jeg ville gerne gå efter det sikre, så jeg spurgte min tidligere svigerfar (Knud- Erik Tomra), om det ikke var noget for ham selvom det jo var ret langt ude i familien! Det havde han nu ingen problemer med, men han var desværre forhindret og måtte takke nej til opgaven. Hvis jeg selv kunne klare det, sagde han, at jeg var meget velkommen til at låne både vogn, heste og seletøj af ham, men jeg syntes ikke lige, at jeg kunne overskue det, når jeg nu selv skulle med til festen. Men jeg sagde, at jeg ville overveje det. Vi var lige ved at droppe idéen, fordi det var for besværligt og det ville blive svært at nå det hele Foto: Gug Foto uden at skubbe middagen. Til sidst blev vi alligevel enige om, at det skulle forsøges. Dagens hovedperson er meget glad for heste og passer og rider en DV hest, vi har opstaldet på den nærliggende rideskole, vi regnede med, at det kunne være en stor oplevelse for hende. Vi gik i gang med at planlægge det hele for at se, om det ikke godt kunne lade sig gøre. Vi aftalte med Lisbeth, som står for hestepensionen på rideskolen, hvor vi har vores egne heste, at fjordhestene godt kunne få en boks et par dage. Da Kiri jo selv kommer på rideskolen var det ikke muligt at komme med fjordhestene før om lørdagen, hvor vi sørgede for, at hun var beskæftiget med noget andet, og samme dag skulle vognen hentes og det hele skulle gøres klar; så det ville blive lidt presset! Det var længe siden, vognen havde været i brug sidst, og da den er meget flot med meget messing, var det den store dunk Brasso, der skulle findes frem. Men det var absolut alt besværet værd, og det kunne vi heldigvis gøre nogle dage i forvejen, så vognen var klar. Seletøjet blev ordnet i samme omgang, hvor Brassoen alligevel var fremme. 16 Køresporten

17 Den hesteglade Kiri foran ekvipagen. Vi er ellers ikke meget for at komme med små løgnehistorier, men nødløgnen for at jeg var væk hele lørdag, dagen før konfirmationen, var at nogle venners heste uheldigvis var løbet ud, så jeg var væk i lang tid, og jeg kom til at lugte noget af hest! Da søndagen oprandt, var det noget med at stå tidligt op, spise morgenmad i ro og mag, få sendt Kiri til frisøren, og så ellers af sted til rideskolen. Planen var, at Kiri skulle hentes derhjemme og køres til kirken og nøjes med det. Så ville jeg have god tid til at køre ud på rideskolen igen, få spændt fra og komme hjem og få klædt om til festen. Men som I nok husker, var der et bryllup i København om fredagen, hvor der var både karet og kortegekørsel, så da jeg kom ud på rideskolen kl. 9 fik jeg at vide, at seks af pigerne på rideskolen gerne ville ride kortege fra kirken for så kunne det jo ligne brylluppet i København lidt! Det var temmelig svært at sige nej til, og efter opringning til Annette derhjemme blev det hurtigt bestemt. De måtte gemme lidt af forretten til mig, hvis det blev nødvendigt, for at skuffe seks piger med nypudsede heste med flettede maner og haler - det kunne vi Foto: Gug Foto altså ikke. Den ene af hestene var endda Fernando, hesten som Kiri passer, men redet af Karoline, hende som for øvrigt modtog Hestens Værns ur, omtalt i Køresporten nr Som det ses på billederne, var det nu også et flot syn med den smukke dogcart med fjordhestene for, tre brune heste/ponyer foran og tre skimlede bagerst. Det blev en kæmpe oplevelse for Kiri, som ikke havde anet det mindste, før hun så vognen og som ikke kunne holde tårerne tilbage. Og alle vi andre, som var med, synes også det var fantastisk flot og festligt. Det var alle løgnene og hele sliddet værd. Middagen var blevet skubbet en time, så jeg endda også kunne nå at deltage i hele festen, som blev en lang og uforglemmelig dag for Kiri. Vi vil meget gerne sige tak til Karoline, Kathrine, Julie, Stine, Maiken og Nina fra Snorgårdens Rideklub i Langholt for deres store indsats, samt ikke mindst Kirsten og Knud Erik Tomra for lån af heste, vogn og bil, som gjorde det hele muligt at gennemføre. Tusind tak! Køresporten Fotos: Ole Jespersen

18 Vognparade ved Monica og Henriks bryllup Af Helle Clausen Da Monica og Henrik Køier Andersen blev gift i Kongsted kirke den 18. september, var der så mange globryllupsgæster som aldrig set før i den lille by. En del af de mange gæster skyldtes nok, at Henrik er barnefødt i byen, og derfor naturligt har mange bekendtskaber der. En anden og nok lige så væsentligt grund var, at der i forbindelse med brylluppet, var en vognparade på 20 ekvipager, som fulgte brudeparret på vej hjem fra kirken. Her var bestemt noget for enhver smag; fra seksspandet med Friesere og daumontrytter, som trak den smukke hvide brudekaret, til firspand med coach, tospand med landauere, flotte enspændere, ponytospand, og til sidst Henriks lille seje jyske hest, Maggie, som troligt har tjent ham i en hel hestealder med alt fra shows og events til film. Alle var i deres flotteste antræk, og alt var pudset og poleret, så det var en vognfabrikant værdigt. Ruten, som vognparaden fulgte hjem fra kirken, gik ad små veje gennem landsbyer, skoven og langs fjorden. Og da vejret viste sig fra sin bedste side, var det en meget dejlig oplevelse at køre ruten. Vel hjemme hos brudeparret var der reception, hvor alle kuskene holdt forspændt på gårdspladsen, så brudeparret og gæsterne rigtigt kunne gå rundt og nyde ekvipagerne. Brudekareten med seksspand på vej fra Kongsted Kirke, her efterfulgt af vognkortege. Privatfoto. 18 Køresporten Fotos: Ole Jespersen

19 Resultater Concours de Tradition, Christiansborg Præsentation Heste 1. Stine Hansen, 0,35 2. Niels Giversen, 0,45 Seletøj 1. Niels Giversen, 0,6 2. Bjarne Thor Christensen, 1,05 Vogn 1. Niels Giversen, 0,75 2. Bent Phil Jensen, 0,9 2. Henri Hage, 0,9 Kusk/grooms/passagerer 1. Henri Hage, 0,1 2. Niels Giversen, 0,65 Helhedsindtryk 1. Henri Hage, 0,35 2. Niels Giversen, 0,5 Samlet 1. Niels Giversen, 2,95 2. Henri Hage, 3,55. Forhindringer 1. Henri Hage, 0 strafpoint 2. Bent Phil Jensen, 5 strafpoint. Forhindringskørsel 1. Helle Kornerup, 0 fejl / tid 2,40 2. Henrik Juhl Jensen, 0 fejl / tid 3,16. Samlet vinder af Concours de Tradition Christiansborg 2004 blev Henri Hage med 8,55 strafpoint. Samlet vinder af præsentationen blev Niels Giversen, DKS. Foto: Onse Pontoppidan. Køresporten

20 20 Køresporten