10 MILJØTILLADELSE. Frilandssøer økologi Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Dato

Transkript

1 10 MILJØTILLADELSE Frilandssøer økologi Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Dato

2 1. Generelle forhold Godkendelse af virksomhed i henhold til Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., nr. 256 af 21. marts Ejer- og driftsforhold Godkendelse Virksomhedens art 10 miljøtilladelse Frilandssøer CVR-nr P-nr CHR-nr Ejendomsnummer Matrikelnr. og ejerlav Bedriftens adresse Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Virksomhedendes navn og adresse Trynen i jorden v/ Trine Sund Kannersgaard Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Ansøgers konsulent Tilsynsmyndighed Sagsbehandler Kvalitetssikring Hanne Klitgaard Brodersen tlf.: hkp@landbothy.dk Thisted Kommune, Teknisk Forvaltning Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy tlf.: teknisk@thisted.dk Olaf Kjær Kristensen tlf.: okk@thisted.dk Ulrik B. Krog Godkendelsesdato x. xxx 2017 Ansøgningsskema(fiktiv) Skema nr version 2 Side 1 af 18

3 Indholdsfortegnelse 1. Generelle forhold Godkendelsespligt Projektbeskrivelse Afgørelsen Tidligere godkendelser Gyldighed Vilkår Offentlighed og høring... 7 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Anlæg Afstandskrav Dyrehold og staldindretning Forurening og gener Lugt Støj Fluer og skadedyr Støv Transport Lys Foder Driftsforstyrrelser eller uheld Affald og miljøfarlige stoffer Bedst tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrugets ophør Ammoniakpåvirkning på natur Arealer Habitatvurdering, anlæg Bilag IV-arter BILAG Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Landbrugets Byggeblad, Indretning og drift af udendørs sohold Side 2 af 18

4 2. Godkendelsespligt Tilladelsen er meddelt i medfør af 10 i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 (herefter kaldet Husdyrbrugsloven). Til anvendelse af omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder er anvendt Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., BEK nr af 15. november 2016 (herefter kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen). 3. Projektbeskrivelse Thisted Kommune har den 4. november 2016 modtaget ansøgning om miljøtilladelse efter Husdyrbrugslovens 10, til etablering af økologisk sohold på friland på Iruplundvej 6, 7755 Bedsted. Arealerne hvor soholdet etableres, er forpagtet fra Iruplundvej 12, 7755 Bedsted. Der skiftes imellem foldene. Soholdet går således kun i foldene hvert andet år. Det år der ikke er sohold i foldene indgår de i markdriften på Iruplundvej 12. Der er ansøgt om et husdyrbrug på (årligt) 100 søer med grise til fravænning ved 17 kg, 50 smågrise kg samt 50 slagtesvin kg, i alt 29,93 dyreenheder. Der opføres ingen bygninger i forbindelse med projektet. Alle dyr er udegående. En situationsplan over de arealer der anvendes til soholdet ses i bilag Afgørelsen På baggrund af de, i sagen, foreliggende oplysninger meddeler Thisted Kommune hermed miljøgodkendelse efter Husdyrbrugslovens 10 til drift af husdyrbruget på de arealer der fremgår af bilag 1, og drives fra Iruplundvej 6, 7755 Bedsted. Det er en grundlæggende forudsætning, at projektet og den fremtidige drift udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet, og i overensstemmelse med miljøgodkendelsens vilkår. Thisted Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer, samt at husdyrbruget anvender den bedste tilgængelige teknik. Grundlaget for Thisted Kommunes afgørelse fremgår af den miljøtekniske beskrivelse. Tilladelsen bygger på ansøgningsmaterialet samt Kommunens konkrete vurdering, støttet af Miljøstyrelsens vejledninger og orienteringer. Tilladelsen er meddelt på vilkår som er beskrevet i nedenstående. Husdyrbruget skal fremover drives efter disse vilkår. Tilladelsen fritager ikke fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse og/eller dispensation efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven, museumsloven, naturbeskyttelsesloven eller miljøbeskyttelsesloven. Afgørelsen er udelukkende omfattet af Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser, herunder byggetilladelse og nedsivningstilladelse skal indhentes særskilt. På vegne af Thisted Kommune, d. x. xxxx 2017 Olaf Kjær Kristensen Miljømedarbejder, Team Landbrug Side 3 af 18

5 5. Tidligere godkendelser Ejendommen er ikke tidligere godkendt til erhvervsmæssigt dyrehold. 6. Gyldighed Tilladelsen er underlagt Husdyrbrugslovens bestemmelser omkring kontinuitetsbrud, jf. 33, stk. 3. Tilladelsen træder i kraft den dag, den meddeles, og den bortfalder, såfremt den ikke er påbegyndt udnyttet inden for 2 år. Tilladelsen må ikke tages i brug, før der er indhentet de nødvendige øvrige tilladelser, herunder byggetilladelse og udledningstilladelse af tagvand. Ændringer i ejerforhold skal meddeles til kommunen. 7. Vilkår 1) Produktionens omfang Tilladelsen omfatter en årlig husdyrproduktion på: Dyrehold Vægt/ alder Stipladser Producerede dyr/årsdyr Årssøer med smågrise friland 100 til fravænning (17 kg.) Smågrise dybstrøelse kg friland 50 Slagtesvin dybstrøelse kg friland 50 Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. 2) Gyldighed Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er taget i brug inden for 2 år. Den del, der ikke er udnyttet indenfor 5 år efter godkendelsens meddelelse, bortfalder. 3) Indretning og drift Besætningen skal drives i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblad, Indretning og drift af udendørs sohold, arkiv nr , rev. dec Byggebladet fremgår af bilag 2 4) Forebyggelse af fluer, skadedyr og lugtgener Flue- og skadedyrsbekæmpelse skal ske i henhold til Skadedyrslaboratoriets retningslinjer. 5) Der skal foretages de nødvendige foranstaltninger for at minimere gener fra fugle. Side 4 af 18

6 6) Støj Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente korrigerede støjniveau angivet i db (A) må ikke overstige følgende grænseværdier, målt ved omliggende beboelsers opholdsarealer, se tabel herunder. Dag Periode Referencetidsrum Værdi Mandag- fredag kl timer 55 db(a) Lørdag kl timer 55 db(a) Lørdag kl timer 45 db(a) Søn- og helligdage kl timer 45 db(a) Alle dage (aften) kl time 45 db(a) Alle dage (nat) kl ½ time 40 db(a) De angivne støjgrænser er de energiækvivalente, korrigerede A-vægtede lydtrykniveauer i db(a) re 20 µpa. For dag-, aften og natperioden skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på henholdsvis 8 timer (lørdag 7 og 4), 1 time og ½ time. Maksimalværdier af støjniveauet må om natten ikke overstige ovennævnte kravværdier med mere end 15 db(a). For lavfrekvent støj og infralyd gælder, at driften af husdyrbruget ikke må medføre, at det A- vægtede lydtrykniveau ( Hz), LpA, LF og det G-vægtede infralydniveau, LpG, overstiger følgende grænseværdier: Infralyd (LpG) i db Periode Tidsrum Lavfrekvent støj (LpA, LF) i db 85 Boliger, herunder børneinstitutioner og lignende kl Boliger, herunder børneinstitutioner og lignende kl Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme rum Hele døgnet Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet 35 Virksomheden skal, hvis tilsynsmyndigheden forlanger det, lade foretage støj- og lydmålinger/ beregninger eller vibrationsmålinger til dokumentation for, at de to ovenstående vilkår overholdt. A. Tilsynsmyndigheden kan højst forlange målinger eller beregninger 1 gang årligt, hvis den undersøgte grænseværdi er overholdt. B. Dokumentation for at grænseværdien er overholdt skal udføres, når virksomhedens emission af støj, lyd eller vibration er maksimal under normale driftsforhold. C. Dokumentationen kan være beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Side 5 af 18

7 D. Dokumentationen kan være ved måling. Målingerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 og nr. 6/1984, og ubestemtheden må ikke overstige 3 db(a). For lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer skal målingerne udføres i overensstemmelse med anvisningerne i Orientering fra Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø nr. 9 fra E. Beregningerne eller målingerne skal udføres af et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømålinger ekstern støj. F. De akkrediterede beregninger eller målinger kan efter forudgående aftale med kommunen udføres som orienterende beregninger eller målinger. G. Omkostninger af målingerne eller beregningerne betales af virksomheden. 7) Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig enten på en oplagsplads med impermeabel belægning uden afløb eller i egnede tætte opsamlingskar. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand eller kloak. Oplagspladser og opsamlingskar skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i beholdere eller containere, der enten er placeret indendørs eller under halvtag, eller som er lukket med låg. Beholderne og containere skal være tætte og modstandsdygtige over for de væsker, der er anvendt i batterierne eller akkumulatorerne. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse til påfyldning af over- eller underjordiske tanke samt aftapnings-anordninger/-pistoler til påfyldning af køretøjer og materiel skal være placeret over en tæt belægning, dvs. belægning der ikke kan sive brændstof igennem. Spild på påfyldningspladsen skal kunne opsamle, enten i sump eller kar. Karret/sumpen skal være overdækket, så der ikke kan komme regnvand i det. 8) Meddelelsespligt om ejerforhold Ændringer i ejerforhold eller ændringer i hvem der er ansvarlig for driften, skal meddeles til Kommunen senest 14 dage efter ændringen har fundet sted. 9) Ophør af drift Ved ophør af driften, skal husdyrbruget foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare undgås. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald, tagplader, byggeaffald m.v. bortskaffes efter gældende regler. Frilandshytter, foderautomater og vandtrug skal fjernes i henhold til gældende regler. 10) Egenkontrol Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af tilladelsen på ejendommen. I forbindelse med tilsyn skal det kunne dokumenteres hvor mange dyr der har været på ejendommen siden sidste tilsyn. Side 6 af 18

8 8. Offentlighed og høring Høring Kommunens forslag til miljøtilladelsen har været sendt i to ugers høring hos ansøger og ansøgers konsulent: Trine Sund Kammersgård, Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Hanne Klitgaard Brodersen, LandboThy Udkast til godkendelsen er efterfølgende sendt i 3 ugers høring hos nedenstående naboer og berørte parter. Høringsberettigede naboer er fundet ud fra en beregning af lugtkonsekvensradius fra ejendommen. Konsekvensradius er beregnet til 166 meter. Følgende er hørt: Trine Sund Kammersgård, Iruplundvej 6, 7755 bedsted Hanne Brodersen, landbothy Ejere og beboere inden for en radius af 166 meter fra det ansøgte anlæg Matrikulære naboer Ejer af forpagtede arealer, Iruplundvej 12, 7755 Bedsted Offentliggørelse Tilladelsen offentliggøres den x. xxxx 2017 på Thisted Kommunes hjemmeside, Senest fire måneder efter afgørelsen er truffet vil godkendelsen blive gjort offentlig tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside for Digital MiljøAdministration Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af tilladelsen: Trine Sunds Kammersgård, Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Hanne Klitgaard Brodersen, LandboThy Dnthy-sager@dn.dk - Danmarks Naturfredningsforening samt lokale afdeling husdyr@ecocouncil.dk Det Økologiske Råd natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening thisted@dof.dk DOF Nordvestjylland fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådet charlotte@thistedmusem.dk Thisted Museum Klagevejledning Denne afgørelse er truffet efter Husdyrbrugslovens 10, og kan ifølge lovens 76 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du skal klage via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Side 7 af 18

9 Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Thisted Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt annonceret, regnes klagefristen dog altid fra dette tidspunkt. Hvis klagefristen udløber en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klagefristen udløber den xxx En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Thisted Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Gebyrsatsen i 2017 er på 900 kr. for privatpersoner, mens virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. Klageberettigede er ansøger, grundejer, myndigheder samt landsdækkende eller lokale organisationer med klageret efter loven, samt enhver med en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. En klage over afgørelsen har jf. Husdyrbrugslovens 81 stk. 1 ikke opsættende virkning, med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsninger i klagenævnets adgang til at ændre eller ophæve afgørelsen. Hvis ansøger igangsætter projektet, før klagesagen er afgjort, sker det således for eget ansvar, jf. Husdyrbrugslovens 81, stk. 2. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ifølge Husdyrbrugslovens 90 ske inden 6 måneder fra afgørelsens meddelelse. Side 8 af 18

10 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Side 9 af 18

11 9. Anlæg Der er ingen faste bygninger tilknyttet projektet. Etableringen sker udelukkende på friland. Der opstilles farehytter og drægtighedshytter der er lavet af metal. Derudover en mobilhytte til løbning. Foder og halm osv. opbevares i lejet hal/siloer på Iruplundvej 12. Derudover vil der blive opbevaret diverse småmaskiner og vogne på Iruplundvej 10, der ejes af ansøger. Vask af diverse remedier foregår ligeledes på Iruplundvej 12 Placering i landskabet Ejendommen ligger uden for kulturhistoriske og geologiske interesseområder, samt stille- og mørkeområder, men inden for landskabelige interesseområder og økologiske forbindelsesområder. Der er ingen fredede fortidsminder eller beskyttede diger på frilandsarealet. Landskabeligt interesseområde og økologiske forbindelser Der opføres ikke nye bygninger i forbindelse med projektet. Arealerne der søges anvendt til frilandsproduktionen ligger i det yderste område af landskabeligt interesseområde. Arealerne er skærmet af veletablerede læhegn og projektet vil derfor kun kunne opleves i nærområdet. Frilandshytterne er ikke stationære, og placeringen skifter inden for arealerne hvert andet år. En del af området er i kommuneplanen udlagt til økologiske forbindelser imellem Irup skov mod nord og et moseområde syd for projektområdet. Der vil fortsat være en u-hegnet korridor langs Toftdal Bæk der løber gennem området. Thisted Kommune vurderer at hytterne, og hegning af projektområdet ikke vil medføre yderligere negativ påvirkning af det landskabelige interesseområde samt de økologiske forbindelseslinjer. 10. Afstandskrav Faste afstandskrav: Afstandskrav (m) Faktisk afstand (m) Byzone eller sommerhusområde Nabobeboelse u. landbrug Nabobeboelse m. landbrug Naboskel (anlæg og frilanshytter) Vejskel offentlig vej og privat fællesvej Egen vandforsyning 25 - Almen vandforsyning Vandløb eller dræn (Vandløb Ravnshøje) Egen beboelse Levnedsmiddelvirksomhed 25 > 25 Beskyttet natur omfattet af For afstandskrav til naboskel uden beboelse gælder at afstandskravet for folde er 30 meter fra skel til faciliteter såsom læskure, fodertrug og drikketrug. Ved beboelsesejendomme gælder at der folde til mere end 15 svin over 35 kg. skal være mindst 100 meter til nabobeboelse. Dette betyder at hegn kan Side 10 af 18

12 etableres tættere på skel. I praksis vil man etablere yderhegn ved skel, og regulere afstandskravene via inderhegn. 11. Dyrehold og staldindretning Af ansøgningen fremgår følgende dyrehold og staldtype: Ansøgt dyrehold på ejendommen Nudrift Dyreart/type Vægt/alder Staldtype DE* Antal dyr Ansøgt drift Årssøer med smågrise til fravænning (17 kg.) friland 100 Smågrise friland kg friland 50 Slagtesvin friland kg friland 50 *DE beregnet efter BEK 1318, Forurening og gener Lugt Svineproduktion på friland adskiller sig fra traditionel svineproduktion da dyrene opholder sig på friland, og er fordelt over et stort areal. Dette giver en meget lav lugtbelastning fra frilandsfoldene. Afstandskravet fra hytter til naboskel med beboelse er 30 meter, dog 100 meter for folde med mere end 15 svin over 35 kg. Thisted Kommune har lavet et worst case scenarie ved at indtegne produktionen som staldanlæg ca. 50 meter fra nærmeste nabo uden landbrugspligt(vestervigvej 178).. Den ukorrigerede geneafstand er i dette tilfælde 47,85 meter, hvorved lugtgenekriteriet vurderes at være overholdt. Der er ikke lavet scenarie beregning i forhold til lugt til samlet beboelse og byzone der ligger hhv. 750 og 1650 fra nærmeste fold. Der er i øvrigt ikke forhold på ejendommen, som indikerer, at der kan forventes lugtgener ud over det forventelige fra et husdyrbrug af den søgte størrelse. Der vurderes på den baggrund ikke at opstå væsentlige lugtgener Støj Der er ganske få støjkilder i forbindelse med produktionen. Der er naturlig ventilation og derfor ingen støj fra ventilationsanlæg. Der kan forekomme støj i forbindelse med transporter og i forbindelse med fodring. Thisted Kommune vurderes der ikke at opstå væsentlige støjgener fra det søgte projekt. Tilladelsen indeholder et generelt vilkår om støj. Side 11 af 18

13 12.3. Fluer og skadedyr Tilladelsen indeholder vilkår om, at der skal ske flue- og skadedyrsbekæmpelse ifølge Skadedyrslaboratoriets retningslinjer. Retningslinjerne for fluebekæmpelse findes på hjemmesiden: Retningslinjer for bekæmpelse af skadedyr findes på hjemmesiden: Almindelig god landmandspraksis, hvor ejendommen holdes ren og ryddelig og affaldsoplag og lignende hurtigt bortskaffes, vil imødegå væsentlige skadedyrsproblemer Støv Der forventes ikke væsentlige støvgener fra ejendommens daglige drift Transport Transporterne vil hovedsagelig foregå i dagtimerne, men der kan i perioder være transporter ud over dette tidsrum. Ansøger har oplyst at foder og halm opbevares på Iruplundvej 12, og transport herfra vil ske ad markvej hvor der ikke ligger beboelsesejendomme opad. Sælger har ligeledes oplyst at maskiner og vogne hovedsageligt vil have holdeplads på Iruplundvej 10, der er en ubeboet ejendom der er ejet af ansøger. Der vil dog være et mindre antal transporter ad den private fællesvej der forbinder Iruplundvej 6, 8 og 10. Transport fra ansøgers bopæl Iruplundvej 6 til projektområdet vil primært være i dagtimerne, og foregå på ATV. Thisted Kommune henstiller til at der tages mest mulig hensyn til naboejendommen Iruplundvej 8. Thisted Kommune vurderer at antallet af transporter ikke har væsentlig negativ indflydelse på de omkringboende Lys Der etableres ikke lys i forbindelse med projektet. Der kan dog være lys fra maskiner i forbindelse med levering af smågrise, og tilsyn med besætningen. Thisted kommune vurderer at lys ikke vil være til gene for naboer eller trafik Foder På ejendommen anvendes halm og foder, der opbevares i siloer på Iruplundvej Driftsforstyrrelser eller uheld Der er ikke forhold ved husdyrbrugets drift, der gør det nødvendigt at stille vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan eller lignende. Side 12 af 18

14 12.9. Affald og miljøfarlige stoffer Tilladelsen indeholder generelle vilkår om affaldshåndtering. Virksomheden er omfattet af Affaldsbekendtgørelsen og Thisted Kommunes regulativ for Erhvervsaffald. Ikke-genanvendeligt affald fra produktionen skal opsamles, sorteres og bortskaffes og registreres i henhold til affaldsbekendtgørelsen og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald i kommunen. Der gøres opmærksom på, at farligt affald såsom spildolie skal transporteres og afhændes til en af Miljøstyrelsen godkendt transportør/modtager. Liste over godkendte transportører/modtagere kan ses i Affaldsregistret på Miljøstyrelsens hjemmeside, Derudover skal husdyrbruget registrere affaldsproduktionen efter de gældende regler. Inden for affaldsområdet, er BAT blandt andet at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Affald skal registreres og håndteres i henhold til gældende lovgivning, og affaldet skal løbende bortskaffes i henhold til ovenstående og minimum en gang om året. Der er stillet et generelt vilkår til opbevaring og bortskaffelse af farligt affald for at beskytte jord, grundvand og overfladevand Bedst tilgængelige teknik (BAT) Der er ikke udarbejdet et teknologiblad for udegående økologiske svin, og der er ligeledes ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier Husdyrbrugets ophør Der stilles vilkår om, at der skal foretages oprydning på ejendommen ved dyreholdets ophør, således at der ikke opstår risiko for forurening. Thisted Kommunes samlede vurdering af forurening og gener: Indretningen og driften af husdyrbruget vurderes på baggrund af beskrivelserne i dette afsnit ikke at give anledning til væsentlige gener for de omkringboende i form af lugt, fluer, skadedyr, transporter, støj, støv eller lys. Denne vurdering beror på, at de gældende afstandskrav til naboer og planlagte områder i Husdyrbrugsloven er overholdt, samt at tilladelsen indeholder vilkår for den daglige drift, som har til sigte at reducere eventuelle gener fra husdyrbruget. Vilkårene sigter, ud over det ovenfor nævnte, desuden til at styre dyreholdets størrelse og dokumentation til brug ved tilsyn. 13. Ammoniakpåvirkning på natur Der måles ikke ammoniakfordampning fra søer på friland. Fordampningen vil være lavere end ved konventionel produktion, hvilket dels skyldes fortynding, dels den lave gennemsnitstemperatur over døgnet/året. Der vil dog være en mindre fordampning fra soholdet. Nærmeste ammoniakfølsomme område, jf. Husdyrbrugsbekendtgørelsens bilag 3, A, punkt 3 (Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug m.v: BEK nr. 211 af 28. februar 2017), er et kategori 3- mose, der ligger 20 meter syd for den nærmeste fold. Side 13 af 18

15 Thisted Kommune har lavet et worst case scenarie ved at indtegne produktionen som staldanlæg ca. 20 meter fra mosen. I scenarieberegningen er der beregnet en totaldeposition på 0,6 kg N for mosen. For kategori 3 natur må kommunen ikke stille krav om en maksimal merdeposition på under 1,0 kg N. Beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er således overholdt. Baseret på ovenstående vurderer Thisted Kommune derfor, at kravene til ammoniakdeposition er overholdt. 14. Arealer Der er ikke udarbejdet en godkendelse af bedriftens arealer, da der ikke skal udarbejdes arealvilkår ved ikrafttrædelse af Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. pr. 2. marts Miljøregulering af landbrugsarealer sker fremadrettet ved generelle regler i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 15. Habitatvurdering, anlæg Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrlovens 10, 11 eller 12, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsens 7. Kommunen skal vurdere, hvorvidt planer og projekter kan være til skade for områder beskyttet af Natura Natura områderne består af udpegede habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper områderne er udpeget for. Anlægget med stalde og opbevaringsanlæg ligger ikke indenfor et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er som tidligere nævnt nr. 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, der ligger ca. 1 km vest/nordvest for de nærmeste folde. Habitatområder I udpegningsgrundlaget for nr. 27 indgår en række naturtyper og arter, som fremgår af nedestående figur. Flere af disse naturtyper er ammoniakfølsomme. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr 27. (Natura 2000 basisanalyse ) Side 14 af 18

16 Truslerne for de ammoniakfølsomme naturtyper er primært luftbåren eutrofiering (ammoniakdeposition), særligt i overgangszoner og i skovkanter. Ammoniakfølsomme habitatnaturtyper er behandlet i afsnittet Ammoniakpåvirkning af natur. Fuglebeskyttelsesområder Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 21 Ovesø, beliggende ca. 1 km vest for de nærmeste folde. Fugle: Y= ynglende, T=trækgæst Thisted Kommunes vurdering: Thisted Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke forhindrer målsætningen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-områderne er udpeget for. 16. Bilag IV-arter Dyr og planter omfattet af bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på eller omkring bedriften og bedriftens arealer. På baggrund af Faglig Rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser, samt Videnskabelig Rapport nr. 50, 2013 Overvågning af arter fra Nationalt Center for Miljø og Energi, vurderes det at følgende bilag IV-arter kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på eller omkring bedriften: Dyr: Vandflagermus Birkemus Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Ulv Planter: ingen registrerede Side 15 af 18

17 Stor vandsalamander og odder er en del af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 27. Flagermus - Flagermus kan om sommeren opholde sig i hulheder og sprækker i træer, fugleeller flagermuskasser eller i bygninger. Flagermus søger typisk føde over søer og åer, i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn, som den finder via ledelinjer i landskabet. En god vandkvalitet er for mange flagermus vigtig. Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder, hvoraf de vigtigste synes at være fugtige områder i forbindelse med vandløb eller fjorde samt tilstødende tørre arealer. Odder - forekommer ved vandløb og søer og lever i tilknytning til vådområder. Markfirben - lever spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder. Stor vandsalamander og spidssnudet frø - er begge arter, der er knyttet til våde habitater som eksempelvis klitlavninger, moser, enge, søer og vandhuller. Strandtudse - lever primært i tilknytning til klithederne og strandengene, hvor de typisk yngler i temporære, lysåbne vandsamlinger. Ulv - opholder sig oftest i mere upåvirkede områder såsom større skov- eller hedearealer. Thisted Kommunes vurdering: I vurderingen af den omkringliggende natur, er det vurderet, at det ansøgte anlæg ikke vil have en væsentlig påvirkning på nærmeste kategori 1, 2 og 3 natur eller på øvrig natur beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Da de nærliggende naturområder efter kommunens vurdering ikke forringes som følge af den ansøgte drift, vurderer kommunen at de ansøgte ændringer i anlægget har en neutral effekt på de nævnte bilag IV-arter. Side 16 af 18

18 BILAG Side 17 af 18

19 10 Miljøtilladelse, Iruplundvej 6, 7755 Bedsted Bilag 1 Arealer til udendørs sohold Side 18 af 18

20 Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Love og vedtægter vedr. miljø Vejledning vedrørende indretning og drift af udendørs sohold Bygninger Teknik Miljø Arkiv nr Udgivet Januar 1993 Revideret Dec Side 1 af 6 Indretning og drift af udendørs sohold Formål Formålet med byggebladet er at sikre, at udendørs sohold kan praktiseres med en acceptabel miljøpåvirkning. Udendørs sohold adskiller sig fra traditionelt indendørs sohold ved, at dyrene fodres på marken, og gødning og urin afsættes på arealet over hele året. Dermed fraviges de generelle krav om opsamling af gødning og urin i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Dette byggeblad beskriver reglerne for dyretæthed, placering af hytter, sølehuller og foderpladser samt sædskifte og dyrkningspraksis i markdriften. Byggebladet beskriver også en række anbefalinger til brug for opfyldelse af krav i Byggebladet.

21 Godkendelse Lokalisering og landzonetilladelser Byggebladet er godkendt af Miljøstyrelsen, jævnfør Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 853 af 30. juni 2014, 39. Giver et udendørs sohold anledning til ikke uvæsentlige gener og forurening, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger inden en bestemt frist, jævnfør 42 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 eller bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni Ved placering af hytter, foderpladser og foderautomater i et udendørs sohold, skal afstandskrav, jævnfør Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., 4, 6 og 7, overholdes. Såfremt en del af foldene ligger inden for afstandskravene, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen. Eventuelle lugt- og støjgener i forbindelse med udendørs sohold er primært knyttet til foderpladser og foderautomater. Derfor anbefales det, at foderpladser og foderautomater arrangeres således, at de er placeret med størst mulig afstand til nabobeboelser, byzoner mv. Foldene skal dog under alle omstændigheder overholde de særlige krav, som er fastsat i 7 stk. 3 vedrørende folde til svin, hvor der er mere end 15 DE på husdyrbruget, og som har folde til svin fra 35 kilo, og hvor der i folden er plads til mere end 15 svin. Disse skal placeres mere end 50 meter fra skellet til en ejendom, hvor der er nabobeboelse. Hvis nabobeboelsen ligger mere end 50 meter fra skel, skal der mindst være en afstand på 100 meter mellem nabobeboelsen og folden. For husdyrbrug på 15 dyreenheder eller derunder gælder planlovens landzonebestemmelser vedr. bl.a. beliggenhed og udformning af ny bebyggelse. Opføres bygninger uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal kræves en landzonetilladelse. Planlovens regler for landzonetilladelse for husdyrbrug, der overstiger 15 dyreenheder, er skrevet ind i husdyrgodkendelseslovens regler for tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Husdyrtilladelse/- godkendelse eller anmeldelse Harmoniareal Etablering, udvidelse eller ændring af udendørs sohold kræver tilladelse eller godkendelse i medfør af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis husdyrbrugets samlede husdyrhold således vil overstige 15 dyreenheder. I tilladelsen eller godkendelsen kan myndigheden stille krav om, at hytterne opstilles inden for givne arealer på ejendommen, hvor de skæmmer landskabet mindst muligt. Ændring af ikke autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin inklusiv de nødvendige ændringer af staldanlæg kan dog finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, såfremt kravene heri kan overholdes. Arealet til udendørs sohold skal være en del af ejendommens harmoniareal, og såvel arealer anvendt til udendørs sohold som dyreenhederne medregnes ved opgørelsen af antallet af dyreenheder pr. ha for bedriften som helhed. Betingelsen for at indregne arealer, som anvendes til udendørs sohold er, at græsset på de pågældende arealer indgår i fastsættelsen af dyrenes foderbehov. Harmonikravet jævnfør Husdyrgødningsbekendtgørelsens 31 opgøres på bedriftsniveau og adskiller sig hermed fra kravet om dyretæthed i foldene, jævnfør nedenstående. Landbrugets Byggeblad nr Side 2 af 6

22 Afstrømning Arealer til udendørs sohold skal være af en sådan beskaffenhed, at der ikke er fare for, at den afsatte gødning og urin strømmer til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl (frossen jord). Dyretæthed Udgangspunktet for fastsættelse af arealstørrelsen er et harmonikrav på 1,4 dyreenhed (DE) pr. ha pr. planperiode (1/8-31/7). På arealer, der anvendes til udendørs sohold, skal dyretætheden vurderes som et gennemsnit af to planperioder. Driften skal tilrettelægges, så der på samme areal er sohold i perioder på højst 12 måneder afbrudt af perioder på mindst 12 måneder med dyrkning af afgrøder med et væsentligt kvælstofbehov. Den maksimale dyretæthed vurderet på baggrund af to planperioder fremgår af tabel 1. Undtagelsesvis kan et areal benyttes til sohold maksimalt to år i træk. Ved denne driftsform gælder arealkravet på maksimalt 1,4 DE pr. ha. Det forudsættes herved, at der høstes græs til hø eller ensilage, som fjernes fra arealet. Forudsætninger for beregning af areal Grundlag for arealberegningen er de omregningsfaktorer til dyreenheder, der gælder fra august 2014: 1 DE = 4,4 årssøer med grise til fravænning ved 4 uger / 7,2 kg 1 DE = 208 smågrise opdrættet fra 7,2 kg til 32 kg 1 DE = 39 slagtesvin opdrættet fra 32 kg til 107 kg Korrektion ved afvigende vægtintervaller: indtil 40 kg: 1 dyreenhed = kg tilvækst 40 til 87 kg: 1 dyreenhed = kg tilvækst Fra vægt over 87 kg: 1 dyreenhed = kg tilvækst Areal til søer på friland Ved fravænningsalder senere end 4 uger øges antal dyreenheder pr. årsso (DE/årsso) med den "mængde" dyreenheder, som pattegrisenes tilvækst udgør. Ved senere fravænning øges søernes opholdstid og foderforbrug i farefoldene, mens antallet af grise pr. årsso reduceres. Det medfører tilsammen, at senere fravænning ændrer fordelingen mellem areal til farefold og areal til øvrige folde Der regnes med, at de drægtige søer indsættes i farefolde 1 uge før forventet faring, og at hvert kuld er på 11,5 pattegrise ved fravænning. Forudsætninger og beregnede nøgletal er vist i følgende tabel: Maksimal dyretæthed ved 2,8 DE/ha med sohold maks.et ud af to, eller flere år Tabel 1 Fravænning Kuld/ Årsso stk. DE/årsso inkl. pattegrise Max.*Årssøer/ha stk. Andel af sofoder i farefold, pct. Min. areal m 2 /årsso Heraf til farefolde Uger Vægt 4 7,2 2,3 0, , ,2 0, , ,1 0, , ,0 0, , ,9 0, , *Niveau i max. 12 mdr. hvorefter der skal være mindst 12 mdr. med dyrkning af afgrøder med et væsentligt kvælstofbehov Side 3 af 6

23 Areal til smågrise og slagtesvin Til beregning af arealbehovet anvendes følgende faktorer ved 1,4 DE pr ha: Vægtgruppe Tilvækst, kg/de Arealbehov, m 2 /kg tilvækst Indtil 40 kg ,38 * kg ,31 Over 87 kg ,17 * m 2 pr ha / 1,4 DE pr ha / 5167 kg tilvækst pr DE = 1,38m 2 pr kg tilvækst Dobbelt belægning med smågrise og slagtesvin Dyretætheden kan fordobles i perioden fra 1. maj til 15. september, hvis arealet indrettes til holddrift, så der kun opdrættes ét hold smågrise (ca. 56 dage til opdræt fra 7,3 til 32 kg) eller slagtesvin (ca. 100 dage til opdræt fra 32 til 107 kg). Umiddelbart herefter skal arealet tilsås med en kvælstofforbrugende afgrøde. Der kan tidligst udsættes husdyr på arealet, når arealet har været uden svin i en hel vækstsæson (mindst 12 mdr.). Eksempel, sobesætning En besætning på 100 årssøer, fravænning ved 5 uger. Søerne holdes i farefold i 6 uger pr. faring Samlet arealkrav: 100 årssøer/11,86 årssøer/ha = 8,43 ha Heraf farefolde: 39 pct. af 8,43 ha = 3,29 ha Heraf drægtighedsfolde: 8,43 ha 3,29 ha =5,14 ha *) Farefolde Antal kuld pr. år: 100 årssøer x 2,2 kuld/årsso = 220 kuld Antal kuld pr. uge: 220 kuld x 6 uger/kuld) / 52,14 uger = = 25,3 kuld Areal pr. farefold 3,29 ha / 25,3 kuld = m 2 Drægtighedsfolde Antal drægtige søer 100 årssøer - 25,3 diegivende = 74,7 søer Areal pr drægtighedsfold 5,14 ha / 74,7 søer = 688 m 2 *) Hvis søerne holdes på stald for løbning, kan arealet til drægtighedsfolde reduceres med 1/16 for hver uge, opholdet i drægtighedsfoldene afkortes Eksempel, indendørs løbning Eksempel, smågrise og slagtesvin Søerne holdes på stald i 4 uger i forbindelse med løbning. Areal til drægtighedsfolde = 5,14 ha Reduktion for periode i stald (1/16 x 4 uger) x 5,14 ha = 1,29 ha Reduceret areal 5,25 ha - 1,31 ha = 3,85 ha 1 stk. smågris, 7,2-32 kg 24,8 kg tilvækst x 1,38 = 34,2 m 2 m 2 /kg tilvækst Dobbelt belægning 1/5 15/9 = 17,1 m 2 1 stk. slagtesvin, kg 8,0 kg tilvækst x 1,38 m 2 /kg = 11,0 m 2 tilvækst 47,0 kg tilvækst x 2,31 m 2 /kg = 108,6 m 2 tilvækst 20,0 kg tilvækst x 3,17 m 2 /kg tilvækst = 63,44 m 2 75,0 kg tilvækst i alt = 183,0 m 2 Dobbelt belægning 1/5 15/9 = 91,5 m 2 Beregning af foldarealer Beregning af foldarealer kan foretages med et excel regneark, som kan findes på hjemmesiden: Gå til LandbrugsInfo økologi Svin Side 4 af 6

24 Svinehåndbog, under Arealkrav og miljø: Beregning af areal og foldstørrelser til svin på friland. Flytning af hytter og foderpladser For at sikre et ensartet græsdække og en jævn fordeling af husdyrgødningen skal foderpladser/foderautomater samt hytter flyttes mindst én gang hver anden måned. Der skal foreligge en skitse (årsplan) for flytningen af foder-pladser og hytter, som kan forevises i forbindelse med landbrugstilsyn. I farefolde skal både hytter og foderpladser/foderautomater flyttes efter hver fravænning. I perioder med store nedbørsmængder, kan det være nødvendigt at flytte foderpladser/foderautomater og hytter oftere. Flytningen skal foretages systematisk således, at gødningen fordeles jævnt på hele arealet. Fodring Vanding Sølehuller Krav til græsbevoksning Etablering af græsbevoksning For at begrænse udledningen af næringsstoffer mest muligt anbefales det, at foderblandingernes energi- og næringsindhold tilpasses søernes behov. Normalt vil det være passende at anvende én foderblanding til de diegivende søer og én blanding til de drægtige søer. Forsøg har vist, at drægtige søer kan optage betydelige mængder græs (op til en FE pr. dag). Derfor anbefales det, at fodertildelingen reduceres i perioder med meget græs i foldene. I perioder, hvor græsset ikke gror på grund af klimatiske forhold, anbefales det at fodre de drægtige søer med supplerende grovfoder for at skåne græsdækket. Søerne forsynes med drikkevand, enten automatisk via rørsystemer og drikketrug med lukkeventil eller via tankvogn, som køres ud i foldene med traktor. Søerne skal have adgang til sølehuller, hvor de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning. Hvis søerne har adgang til et areal, hvor der både er skygge og effektiv luftudskiftning i døgnets varmeste timer og, hvor der er plads til, at alle søer kan ligge ned samtidig, kan sølehullet erstattes af adgang til andre temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg eller lignende. Jævnfør bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin, nr. 874 af 29. juni 2013 med senere ændringer, 10. Arealer til udendørs sohold skal være dækket af en effektiv græsbevoksning. Undtaget herfra er mindre arealer omkring sølehuller. En effektiv græsbevoksning sikres ved, at græsset er veletableret, når grisene lukkes ind på det. Når græsset etableres ved udlæg i korn om foråret, lukkes grisene først ind på udlægsgræsset det følgende forår. Udlægget skal bestå af slidstærke kulturgræsser som miniturf, engsvingel (kan med fordel afpudses) og/eller rødsvingel. Det kan eventuel suppleres med almindelig rajgræs, der er højtydende, men ikke slidstærk og/eller med hvidkløver. Hvidkløverens udløbere kan lukke huller i græstæppet. Alternativt kan frøgræsmarker efter frøhøst, græs efter brak eller andre græsmarker anvendes. Videncentret for Landbrug, Planteproduktion anbefaler følgende frøblandinger til udlæg: Til farefolde: 30 pct. diploid, sildig rajgræs, 60 pct. rødsvingel, 10 pct. hvidkløver, mindrebladet. Til løbe-/drægtigfolde: 50 pct. diploid, sildig rajgræs, 15 pct. tetraploid, sildig rajgræs, 25 pct. rødsvingel, 10 pct. hvidkløver, mindrebladet. Blandingsforholdet er angivet i kg frø, der indgår i blandingen. Vedligeholdelse af græsdækket For at forhindre at græsdækket oprodes og ødelægges, skal der enten anvendes næseringe til søerne, foretages hyppige flytninger af folden eller anvendes et Side 5 af 6

25 betydeligt større areal til soholdet end det beregnede minimumsareal i tabel 1. Såfremt kommunen ved tilsyn konstaterer, at hyppige flytninger af folden eller større arealer ikke har været tilstrækkeligt til at sikre en effektiv græsbevoksning, kan kommunen indskærpe, at næseringe skal anvendes. Efterfølgende afgrøde Eftervirkning Normer for kvælstoftilførsel Hegning Revision Græsarealer med udendørs sohold skal pløjes eller omlægges om foråret. Der skal etableres en kvælstofforbrugende afgrøde, og det følgende efterår skal jorden være bevokset med en afgrøde med stor kvælstofoptagelse (vårbyg eller havre med græsudlæg, græs, korsblomstrede afgrøder, roer). Arealet må ikke gødskes med husdyrgødning eller anden organisk gødning i året efter, arealet har været anvendt til sohold eller smågrise/slagtesvin, ligesom arealet ikke må benyttes til afgræsning i den følgende planperiode. Hvis der holdes svin på friland på et areal hvert andet år, sås normalt vårbyg eller havre med udlæg af det græs, hvor grisene skal gå det følgende år. Kvælstoftilførslen til afgrøden afpasses efter den kvælstofmængde grisene har afsat i husdyrgødning i løbet af vinteren. Under normale forhold kan der forventes en eftervirkning af den afsatte gødning, svarende til 80 kg kvælstof pr. ha. Normerne for kvælstoftilførsel er reguleret i NaturErhvervstyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af gødning. For hegning gælder Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om hold af svin på friland. Byggebladet kan tilbagekaldes på et vilkårligt tidspunkt. Tilbagekaldelse sker ved at Byggebladet annulleres, og dette meddeles kommuner og landbrugets konsulenttjeneste. Såfremt et Byggeblad annulleres, skal anlæg, der er etableret under hensyn til dette, inden for en i tilbagekaldelsesskrivelsen nærmere fastsat tidsfrist indrettes i overensstemmelse med de regler, der erstatter Byggebladet. Side 6 af 6