DANSKE NOGET OM BAPTISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE NOGET OM BAPTISTER"

Transkript

1 DANSKE NOGET OM BAPTISTER En pjece af af baptister om baptister

2 Forord Noget om danske baptister Der har været baptister i Danmark siden I dag er der 49 baptistmenigheder, der samarbejder i Det danske Baptistsamfund. Tilsammen råder de over 65 kirkebygninger og 3 skoler. Det samlede antal baptister i Danmark er ca. 5400, men mange flere har tilknytning til baptistmenighederne. Nogle som børn af baptister, andre fordi de er med i nogle af de mange arbejdsgrene, som er typiske for de fleste baptistmenigheder. Det er et meget broget liv, der leves i og ud fra de enkelte menigheder. Derfor kan der ikke gives én, enkel og dækkende beskrivelse, der passer på alle, men formålet med dette hæfte er at give et indtryk af dette brogede liv og fortælle noget om danske baptister. Indhold Forsiden... Side 2... Side 3... Side 4... Side 5... Side Side 7... Side 8... Side Side Side Side Side Side Side For hver 950 danskere er der én baptist Det sprængte kors... Kunsteren Karl Heilesens sprængte opstandelseskors med kærlighedens røde rose i midten siden 1989 logo for Det danske Baptistsamfund Forord... Noget om danske baptister En del af familien... Et kristent kirkesamfund Signalement... Nogle baptistiske fællestræk Menighedens centrum... Gudstjeneste og fællesskab Resten af livet... Dåb, efterfølgelse og nadver Livets milepæle... Barnevelsignelse, bryllup og begravelse Sammen på vejen... Ansvar og ledelse i menigheden Arbejdsgrenene... Evangeliserende og socialt arbejde Alle sammen... Samarbejdet i Baptistsamfundet Lige til jordens ende... International mission Til tjeneste... Landsorganisationerne Storfamilien... Fælleskirkeligt arbejde I begyndelsen... De danske baptisters historie Det står skrevet... Centrale bibeltekster mm. Bagsiden:... Oversigt... Her ligger baptistkirkerne menighedernes telefonnumre 2

3 Et kristent kirkesamfund De danske baptister ser først og fremmest sig selv som kristne, der har langt størstedelen og alle de vigtigste dele af deres tro fælles med andre kristne. Baptister tror, sammen med alle andre kristne, En del af familien at verden er skabt af Gud, som skabte den af kærlighed og til kærlighed at Jesus Kristus er Guds søn, som kom til verden for at vise, hvem Gud er, og for at frelse verden at Gud i dag er nærværende gennem sin Ånd, så mennesker kan have et levende og nært forhold til ham. I centrum af baptisternes tro står Jesus Kristus. Gennem sit liv viste han, hvem og hvordan Gud er. Han viste, at Gud elsker ethvert menneske og ønsker, at livet må lykkes for alle. Jesus Kristus viste, at Gud kæmper på livets og kærlighedens side imod egoisme og død. Jesus understregede, at mennesker er ansvarlige over for Gud, når det drejer sig om, hvordan de bruger deres liv. Men Jesus slog også fast, at Guds tilgivelse er grænseløs, selv når mennesker igen og igen fejler i forhold til det, der er meningen med deres liv. At Jesus døde på korset viser, hvor langt Gud vil gå for at redde mennesker fra ødelæggelse og undergang, og at Jesus opstod fra døden understreger, at Guds magt er stærkere end ondskabens og dødens, og at den derfor i sidste ende vil sejre. Troen på Jesus Kristus som frelser og befrier er fælles for alle kristne her symboliseret ved et kors med en brudt lænke uden for Brande baptistkirke Kristne skal derfor ikke vende ryggen til livet, men være interesserede og engagerede i tilværelsen med alle dens spørgsmål og problemer. Alle mennesker har en tro. Nogle tror, at Gud er død, og at livet er meningsløst. For en baptist er der mening med livet, fordi Gud er levende. Og der er håb, fordi han er kærlig og hjælpsom, hvor vores kræfter ikke slår til. Ud fra denne grundholdning søger de danske baptister at forstå tilværelsen og at forme livet, og i dette synspunkt adskiller de sig ikke væsentligt fra de fleste andre kristne i Danmark. På det kristne familietræ tilhører baptisterne samme hovedgren som f.eks den danske folkekirke Jøder Kristne Døberkirker Barnedøbende Dobbelt dåbspraksis Baptister Hinduer Muslimer Buddhister Ortodokse Katolikker Anglikanere Protestanter Pinsefolk Alverdens religioner Alverdens kristne Alverdens protestanter Alverdens døberkirker 3

4 Signalement Nogle baptistiske fællestræk Udgangspunktet Det helt centrale i kristendommen er troen, forholdet mellem det enkelte menneske og Gud. Troen udgør et direkte forhold mellem Gud og det enkelte menneske uden behov for mellemmænd, institutioner eller bestemte ritualer af nogen art. En brugsgave Troen kan mennesker ikke selv skabe, den er en gave fra Gud, men vi har selv indflydelse på, hvad vi bruger gaven til. Baptister er kristne, som finder det vigtigt at forholde sig bevidst til troen og at handle ud fra den, så langt de formår. Baptister er kristne, der med glæde modtager troen fra Gud, og som samtidig er optaget af at lade troen få konsekvenser. Hele Bibelen Baptister har altid anset hele Bibelen med beretningerne om Jesus i centrum som den afgørende kilde vedrørende kristen tro og liv. De søger på den måde at undgå fastlåsning og begrænsning af Bibelens budskab. I stedet er de åbne for den indsigt og forståelse, som hver eneste kristen kan få ved åbenhjertigt at læse i Bibelen. Derfor er baptister tilbageholdende over for faste formuleringer af trosbekendelser og lignende, men de fleste vil nok mene, at de klassiske kristne trosbekendelser giver et rimeligt udtryk for den kristne tros indhold. Levet ud i fællesskab Kristen tro er en personlig, men ikke en privat sag. Troens liv må leves i og ud fra et fællesskab af mennesker, nemlig den kristne menighed, hvori de enkelte medlemmer støtter, opmuntrer og supplerer hinanden. Det anses som en selvfølge, at tilslutning til menigheden bygger på den enkeltes frivillige beslutning. En frivillig sag Skal den kristne menighed bygge på frivillighed, må enhver form for tvang i forbindelse med tro og samvittighedsspørgsmål undgås. Derfor har baptister altid arbejdet for menneskerettigheder, ikke mindst religions- og samvittighedsfrihed. Baptisterne går ind for fuld frihed og lighed for enhver livsopfattelse og dermed også for en total adskillelse af religion og statsmagt. Alle lige for Gud Den enkeltes tro eller gudsforhold er menighedens byggesten. Og i menigheden, regnes alle medlemmer for lige, med samme adgang til Gud og samme mulighed for efter evne at bidrage til menighedens liv og vækst. Den lokale menighed Baptister ser den enkelte, lokale menighed som et fuldgyldigt udtryk for Guds kirke og ønsker hverken at opbygge magtstrukturer eller kirkeordninger, der står over de lokale menigheder. Hver menighed er i princippet selvbestemmende, selvunderholdende og selvudbredende. 4 Samarbejde De enkelte menigheders frihed og selvbestemmelse er vigtig, men samtidig finder baptister det også betydningsfuldt med fællesskab og frivilligt samarbejde mellem menighederne.

5 Gudstjeneste og fællesskab Gudstjenesten er baptistmenighedens helt centrale mødested, hvor man kommer sammen for at bede synge lytte til Bibelens ord lytte til en aktuel forkyndelse af Bibelens budskab give af sine penge fejre dåb fejre nadver Der er ingen faste regler for, hvordan baptister fejrer gudstjeneste, men i praksis er der alligevel en række fælles træk, som betyder, at gudstjenesterne altid er åbne for alle altid indeholder én eller flere skriftlæsninger fra Bibelen mange steder med samme prædikentekst som i folkekirken indeholder en prædiken enten af præsten eller af en lægprædikant, det vil sige en person, der ikke er præsteuddannet, men som jævnligt prædiker i kirken altid indeholder megen fællessang, som ofte ledsages af orgel, men også af andre instrumenter næsten altid indeholder både fadervor, en anden fælles bøn og forbøn næsten altid giver plads til en indsamling af penge til menighedens arbejde og ofte tillige til forskellige former for hjælpearbejde herhjemme eller i udlandet næsten altid inddrager andre medvirkende end præsten til f.eks at bede eller læse fra Bibelen ofte indeholder korsang eller lignende ofte indeholder en tale specielt til børnene med varierende mellemrum også omfatter dåb som regel én gang om måneden indbefatter fejring af nadver af og til omfatter barnevelsignelse Menighedens centrum Gudstjeneste i Esbjerg baptistmenighed, der i 1995 blev optaget i Det danske Baptistsamfund Det mest almindelige gudstjenestetidspunkt er søndag formiddag, og hver enkelt menighed har ofte sin egen faste form for denne gudstjeneste. De fleste steder suppleres disse almindelige gudstjenester med f.eks aftengudstjenester og gudstjenester på hverdage og med familie- eller ungdomsgudstjenester. Gudstjeneste for hele familien dramaindslag fra spejderkredsen 5

6 Resten af livet Dåb, efterfølgelse og nadver Dåb og liv Gud elsker mennesker uden, at de har gjort sig fortjent til det, og Gud skænker troen som en gave. Baptisterne ser dåben som en håndgribelig bekræftelse på Guds kærlighed til det enkelte menneske, og som det enkelte menneskes synlige svar på Guds tiltale. Dåb foretages kun på personer, der selv ønsker at blive døbt, og baggrunden er altså ønsket om at modtage Guds velsignelse og om at bekende sin tro og sin taknemmelighed over for Gud og mennesker på denne måde. Inden dåben spørger præsten: Tror du på Jesus Kristus som frelser og Herre? Dåbskandidaten svarer ja, hvorefter præsten siger: På denne bekendelse døber jeg dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Den mest udbredte betegnelse for denne dåbspraksis er troendes dåb *. Dåben foretages efter Det nye Testamentes forbillede ved neddykkelse, hvorved billedsproget kommer fuldt ud til sin ret dåben er som en begravelse med efterfølgende opstandelse. Hermed understreges det, at dåben betegner begyndelsen på et nyt liv levet på Guds kærligheds grund med Jesus Kristus som frelser og forbillede. Nadver Når baptister samles til gudstjeneste, sker det i lyset af det nye liv, som dåben peger på. Baptisterne samles for i fællesskab at rette opmærksomheden mod Jesus Kristus, at tage imod hans ord, at takke ham for frelsen og i fællesskab søge, hvad der er hans vilje for den enkelte i dag. Alle disse elementer indgår i nadveren, et led i gudstjenesten, der har sin oprindelse skærtorsdag i Jesu sidste aftenmåltid sammen med sine disciple. Jesus uddelte da brød og vin som tegn på den pagt, han oprettede ved at give sit legeme og sit blod for mennesker. Når kristne i dag fejrer nadver, er det altså for at gøre det, der skete dengang, nærværende i dag. Derved understreges også fællesskabet, fordi alle i menigheden er lige i deres forhold til Jesus og deres afhængighed af ham. Ved nadverfejringen læses først en bibeltekst om nadverens indstiftelse, hvorefter et ganske almindeligt brød brydes i småstykker og deles ud til menigheden, som bliver siddende under hele nadveren. Der bedes takkebøn, og vin eller saft i små bægre deles ligeledes ud. Alle danske baptistmenigheder fejrer nadveren som åben kommunion, dvs. at alle, der tror på Jesus Kristus, kan deltage uanset hvilket kirkesamfund, de kommer fra. Det samme gælder i stigende grad børnene. 6 Dåb og medlemskab Det almindeligste er, at kun mennesker, der er døbt med troendes dåb, opføres i menighedernes medlemslister. Men mange flere lever med i menighedens liv uden dog at være opført på medlemslisten. Er man døbt med troendes dåb i en anden kristen kirke, vil man kunne blive overflyttet til en baptistkirke, hvis man ønsker det uden at skulle døbes påny.

7 Nogle menigheder optager også i særlige tilfælde kristne, der ønsker at blive baptister, men som på grund af deres barnedåb ikke er i stand til at lade sig døbe på ny. Dette kaldes overført medlemskab. Endelig er der nogle få menigheder, som optager ikkedøbte som medlemmer, alene ud fra deres bekendelse af troen på Jesus Kristus, såkaldt åbent medlemskab. Denne varierede praksis udtrykker to typiske træk hos baptisterne: Nemlig friheden til i den enkelte menighed at indrette menighedslivet efter det, man selv finder rigtigst i lyset af Bibelens ord. Og at det langt snarere er en vægtlægning på den personlige frihed end et bestemt dåbssyn eller en bestemt dåbsmåde, som forener baptisterne. *I de senere år er en ny betegnelse dukket op for baptisternes dåb, nemlig bekendelsesdåb. Det kan nemlig diskuteres i hvilken grad, der er tro involveret i en barnedåb, men kun gennem den baptistiske praksis kan dåben opfattes som en offentlig, personlig bekendelse af troen. Barnevelsignelse, bryllup og begravelse Menighedens fællesskab kan minde om en familie, og det omfatter ikke alene dem på medlemslisten, men alle der lever med i menighedens liv. Og på samme måde som i en familie markerer man også i menighedens fællesskab tilværelsens milepæle: fødsel, overgangen fra barn til voksen, bryllup og død. Livets milepæle Barnevelsignelse Børnene har en stor plads i menighedens liv, og derfor er det også naturligt at markere ved gudstjenesten, når et nyt barn er blevet født ind i fællesskabet. Ud fra beretningen om Jesus, der velsigner børnene, har man i mange menigheder indført det, der kaldes barnevelsignelse. Den finder sted ved en almindelig gudstjeneste og indebærer, at forældrene træder frem med deres spæde barn. Så følger en kort tale, forbøn for både barnet, forældrene og menigheden, hvorefter barnevelsignelsen sluttes med, at Guds velsignelse lyses over barnet. Baptisterne regner med, at barnet lige fra fødslen er omfattet af Guds kærlighed, og i menigheden søger de at bevare barnet i dette forhold indtil den dag, det gennem dåben giver sit bevidste gensvar på Guds kærlighed. Fra barn til voksen Der er ingen faste regler for, hvor gammel man skal være, før man kan blive døbt, men mange bliver døbt i teenage-årene. Den enkeltes frie valg og personlige bekendelse er alene afgørende for, hvornår dåben skal finde sted. Derfor er der i baptistmenigheden ikke noget behov for en konfirmation. I stedet gør man i mange baptistfamilier noget ekstra ud af at fejre børnenes fødselsdag det år, hvor kammeraterne bliver konfirmeret. Ingen skal føle sig presset til dåb for at få en fest. I alle menigheder tilbydes et grundigt undervisningsforløb om kristendom og menighedsliv til unge i konfirmationsalderen. Bryllup Baptistpræster kan få bemyndigelse til at vie folk med juridisk gyldighed. Selve ritualet ligner det, der benyttes i folkekirken. Menighederne fører officielle kirkebøger over fødsler, dåb og dødsfald. Begravelse Begravelser kan foretages af baptistpræster og ud fra baptistkirkerne. Baptisterne har ikke deres egne kirkegårde, men benytter de almindelige kirkegårde, som er tilknyttet folkekirkerne. 7

8 Sammen på vejen Ansvar og ledelse i menigheden Det er vigtigt for baptisterne at stå frit i forhold til statsmagten og at lade den enkelte menighed være ansvarlig for sin egen virksomhed. Man kan også sige, at det er målet for enhver baptistmenighed at søge og at udføre, hvad der er Guds vilje, så langt evnerne rækker. Det er tillige en baptistisk grundopfattelse, at alle i menigheden har lige muligheder for at søge Guds vilje gennem f.eks bøn, bibellæsning, stilhed, eftertanke og samtale med andre. Som en konsekvens af dette er menighedens højeste autoritet menighedsmødet, hvor alle medlemmer har tale- og stemmeret. På menighedsmøderne træffes de overordnede beslutninger om, hvad der skal ske i menigheden på det idémæssige plan, om daglig missionsindsats, ansættelse af medarbejdere, budgetlægning ja, alt, hvad der hører menighedens fællesskab til, drøftes her. Til varetagelse af de løbende ledelsesfunktioner vælges ved afstemning et menighedsråd. Nogle steder opdeles ledelsesfunktionerne, så man har ét råd, der har til opgave at være visionære og inspirerende, og et mere praktisk orienteret menighedsråd. De fleste menigheder har en heltids- eller deltidsansat præst, hvis hovedopgaver er forkyndelse, undervisning og omsorg. I de senere år har man desuden set ansættelser på mere specielle områder, f.eks i form af ungdomsmedarbejdere eller musikledere. Penge til de mange aktiviteter, bygninger og lønninger kommer fra medlemmernes frivillige bidrag. Dog sker det, at f.eks spejder- og ungdomsarbejde modtager offentlige tilskud i erkendelse af de samfundsnyttige funktioner, som dette arbejde udfylder. Årligt indsamler de danske baptister omtrent 20 millioner kroner til deres lokale, nationale og internationale arbejde. Arbejdsgrenene Evangeliserende og socialt arbejde Ifølge Matthæusevangeliet var Jesu sidste ord til sine disciple: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Baptisterne tager gerne imod denne befaling fra Jesus, fordi de ser det kristne budskab som noget glædeligt, som grundlag for håb, en ansporing til kærlighed og vejen til tro. Og derfor foregår der ud fra de fleste menigheder en række udadvendte aktiviteter med det formål at formidle tro, håb og kærlighed. Søndagsskole i baptistkirken i Allerød 8 Børn og unge Baptisterne har altid gjort meget for at bevare børn og unge i fællesskabet. Derfor er der mange steder søndagsskoler eller børneklubber for de yngste. Senere følger vidt forskellige former for teenage-arbejde og ungdomsgrupper for de ældste unge. Mange menigheder har spejderarbejde bygget op om spejdersport og friluftsliv. Her forkyndes kristendommen og sættes ind i sammenhæng med kammeratskab, sammenhold, hjælpsomhed og respekt for og glæde over naturen.

9 Kvinder, mænd og ældre Nogle menigheder har kvinde- og mandskredse, som arbejder med praktisk socialt arbejde og indsamling af penge til f.eks. internationalt hjælpearbejde. Der arrangeres møder, ture mm. for ældre og andre med tid i dagtimerne. Kirkerne bruges også til forskellige kulturbegivenheder i form af f.eks koncerter, foredrag eller debatmøder. Andre folkeslag En del menigheder er blevet beriget ved mødet med etniske grupper, der enten indgår i de eksisterende sammenhænge eller danner egne grupper inden for menigheden. Mange menigheder har engageret sig i hjælp til Østeuropa, og en del har venskabsmenigheder dér. Undervisning Jesus sagde til sine disciple, at de skulle lære folkeslagene at holde alt det, som jeg har befalet jer. I baptistmenighederne har det medført en lang række forskellige former for undervisning. Nogle steder deles menigheden op i mindre cellegrupper. Disse grupper bliver i høj grad stedet, hvor det tætte samvær findes, hvor der udøves omsorg, og hvor der kan undervises i kristentro under mere uformelle former. Nogle steder har cellegrupperne et klart evangeliserende præg, og er derfor også stedet, hvor evt. nye medlemmer først får kontakt med menigheden. Menighedsundervisning er at lade sig forme i mødet med Guds ord og i samtale med andre mennesker Alle disse aktiviteter opfattes som grene af menighedens missionsarbejde. Derfor drøftes og vurderes deres virksomhed heller ikke alene af de aktive deltagere, men af hele menigheden. En sådan missionsdrøftelse finder sted på menighedsmødet. Samarbejdet i Baptistsamfundet Selv om baptisterne betoner de lokale menigheders selvstændighed, består der et stærkt fællesskab mellem menighederne, og i tidens løb er man gået sammen om løsningen af en hel række fælles opgaver gennem Det danske Baptistsamfund. Alle sammen En af de største fælles opgaver er indsatsen i international mission, hvortil Baptistsamfundet har ansat en sekretær samt et varierende antal missionærer. Inden for landets grænser hjælper de større menigheder de mindre og i fællesskab planlægges der, hvor og hvordan nye menigheder kan begynde missionsarbejde. En anden stor opgave er uddannelsen af præster og andre medarbejdere. Baptistsamfundet tilbyder på Det teologiske Seminarium i Tølløse en 2- eller 4-årig uddannelse, der også er åben for studerende fra andre kirkesamfund. Baptistsamfundet driver Føltveds Forlag, der udgiver baptistisk og anden kristen litteratur og giver tilskud til driften af menighedernes fælles ugeblad Baptist. Den højeste myndighed vedrørende Baptistsamfundets virke er årsmødet, hvortil alle menigheder har ret til at sende delegerede i forhold til deres medlemstal. På samme måde som i de lokale menigheder udgøres den økonomiske basis af frivillige indbetalinger fra de lokale menigheder og enkeltpersoner. Årsmøde i Det danske Baptistsamfund 9

10 Til ledelse af Baptistsamfundets arbejde vælger årsmødet en missionskomité og et præsidium. Baptistsamfundet har sit sekretariat på Amager med generalsekretær, sekretær for international mission, kasserer og kontorpersonale. Baptistsamfundets årsmøde er i de senere år blevet en stor familiebegivenhed med mange forskellige valgmuligheder for alle aldre, en begivenhed som samler ca. 600 deltagere, hvoraf ca. 175 er stemmeberettigede delegerede. Afstemning på Baptistsamfundets årsmøde Årsmødet fungerer tillige som generalforsamling for Baptisternes Skoler, en kombineret dag- og efterskole i Tølløse med ca. 250 elever. Rebild Efterskole, der har 60 elever, har de nordjyske baptistmenigheder som en vigtig del af sit bagland. Lige til jordens ende International mission Ifølge Apostlenes Gerninger siger Jesus: I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. De danske baptister har altid haft blik for det internationale arbejde, og i 1928 begyndte de en selvstændig mission i det, der i dag hedder Burundi. Arbejdet blomstrede, og der opstod en særligt tæt forbindelse mellem de danske baptister og baptisterne i de to små centralafrikanske lande Rwanda og Burundi. I 1990 erne blev begge lande hårdt ramt af etniske spændinger, som også går tværs igennem de nationale baptistsamfund. Alligevel fortsætter de danske baptister med at forsøge på at styrke forsoning og genopbygning, både indadtil blandt baptisterne, og så langt det er muligt udadtil gennem udviklingsprojekter. Den centrale opgave med udbredelse af evangeliet og ledelse af menighederne er for længst overtaget af afrikanerne. Dåb i Nyarurama, Burundi 10 Siden 1980 erne er de danske baptister derfor begyndt at se sig om efter andre områder, hvor der er mere behov for støtte til evangeliets forkyndelse, mens de fortsat støtter udviklings- og genopbygningsarbejdet i Afrika. For øjeblikket støttes et par udsendte medarbejdere og nogle lokale projekter i Himalaya-området. Mange menigheder har udviklet egne kontakter til venskabsmenigheder i de tidligere østbloklande, og som det nyeste er Baptistsamfundet så småt begyndt at engagere sig i mission i de arabiske lande via organisationen Middle East Media. Børn fra Tjernobyl-området med børnebibler Fælles for baptisternes internationale mission er, at de så vidt mu- formidlet via danske baptistmenigheder ligt søger at lade evangeliets forkyndelse gå hånd i hånd med en indsats for at møde menneskers sociale og materielle behov.

11 Landsorganisationerne Til tjeneste Ligesom arbejdsgrenene er menighedernes redskaber i den lokale mission, således står landsorganisationerne til tjeneste for de lokale arbejdsgrene. Ungdomsforbundet Søndagsskoler, børne- og ungdomsklubber samt ungdomsgrupper er samlet i Danske Baptisters Ungdomsforbund, DBUF. Ved hjælp af statstilskud har DBUF fået mulighed for at ansætte forskellige konsulenter til inspiration for det lokale arbejde. Man udgiver også bladene Medarbejdernyt for søndagsskolemedarbejdere og ungdomsbladet tværs i samarbejde med Missionsforbundets Ungdom. Endvidere har DBUF i de senere år engageret sig i international mission ikke mindst i Asien. I alt er der indskrevet ca medlemmer i disse arbejdsgrene. Spejderkorpset Danske Baptisters Spejderkorps er et selvstændigt spejderkorps med ca medlemmer. Korpset arrangerer f.eks landslejre og førertræningskurser og samarbejder med både de andre danske spejderkorps og internationale spejderorganisationer. Arbejdets mål er at udvikle børn og unge til selvstændighed og medansvar gennem oplevelser og udfordringer med friluftsliv som en væsentlig del af arbejdet. Spejderkorpset har i årenes løb ydet en betydelig støtte til Baptistsamfundets udviklingsarbejde i Rwanda og Burundi. Kvindeforbundet Kvindeforbundet, der er en sammenslutning af de lokale menigheders kvindekredse, har ligeledes ydet en stor indsats for arbejdet i Rwanda og Burundi og gør det fortsat. Desuden støttes det hjemlige arbejde i Baptistsamfundet med tilskud til f.eks undervisning og litteratur. Der udfoldes stor aktivitet for at indsamle såvel penge som forskellige genbrugseffekter, og forbundet fungerer på dette område som koordinator og inspirator for det lokale arbejde. Inspirationspatruljen SCOUT TEAM klar til udrykning Danske Baptisters Sygeplejeforbund støtter medarbejdere, som er udsendt til Rwanda og Burundi med henblik på arbejde inden for hospitals- og sundhedssektoren. Afholdsmissionen Baptisternes Afholdsmission støtter det kristne behandlingscenter Kildegården i Ryslinge, og arbejder i øvrigt bredt på at styrke forståelsen for den sociale indsats i Baptistsamfundet. Fælleskirkeligt arbejde Danske baptister føler sig naturligt nok knyttet til baptister fra andre lande. Det gælder såvel i Europa gennem Europæisk Baptist Føderation, EBF, som i resten af verden gennem Baptisternes Verdens Alliance, BWA. Da baptisterne ikke går så højt op i strukturelle regler og bestemte former, men ser mere på de kristnes fællesskab i troen på Jesus Kristus, har de let ved også at være åbne over for samarbejde og samvær med andre kristne. Storfamilien 11

12 Lokalt er der mange menigheder, som samarbejder med både folkekirker, med andre frikirker og med den katolske kirke. På landsplan er baptisterne med i både Det Økumeniske Fællesråd, Bibelselskabet, Dansk Missionsråd, Folkekirkens Nødhjælp, Danske Kirkers Samråd, Evangelisk Alliance og Lausanne-bevægelsen. På nordisk plan er baptisterne med i Nordisk Økumenisk Råd, på europæisk plan i Den europæiske Kirkekonference, og på verdensplan i Lausanne-bevægelsen samt Kirkernes Verdensråd. Det meget brede engagement i fælleskirkeligt arbejde har sin grund i baptisternes vægtlægning på det udadvendte arbejde med forkyndelse af evangeliet og hjælp til mennesker i nød. Når blikket rettes mod fælles, konkrete udfordringer, bliver de små eller store læremæssige forskelle af mindre betydning. Men baptisterne er også engageret i arbejdet med at bringe kirkerne tættere sammen, fordi Jesus i sin bøn for disciplene bad om, at de alle må være ét,... for at verden skal tro... Fælleskirkeligt arbejde i praksis: Der køres nødhjælp til rwandesiske flygtninge med logo fra Baptistsamfundet på ladet og fra Folkekirkens Nødhjælp på døren I begyndelsen De danske baptisters historie Tredie gang lykkedes det Baptisterne er ligesom Luthers og Calvins kirker børn af 1500-tallets europæiske reformation. Men fordi Den lutherske Kirke blev indført her i landet i 1536, blev de få baptister straks forfulgt. I 1700-tallet er der igen vækkelse i Danmark. Også her forsøger nogle at kæmpe for retten til at blive baptister, men konge og statsmagt indfører love imod anabaptisterne gendøberne, som de blev kaldt. Men tredie gang lykkes det. Vi er i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den gudelige vækkelse slår kraftigt igennem mange steder i landet. Kristendom bliver en personlig sag. De troende mødes i små kredse til bibellæsning og bøn. Det drejer sig om at forkynde evangeliet for alle de navnekristne, der i samtiden kaldes rationalister. Baptisterne, malet i 1886 af svenskeren Gustaf Cederström, hænger som reproduktion i mange danske baptisthjem 12 Vækkelsen spaltes i tre retninger. Grundtvig og hans tilhængere vil gøre plads til alle i en rummelig statskirke. Indre Mission ønsker en kirke af de sande troende, men bliver alligevel stående i storkirken. Alene baptisterne bryder med den statskirkelige lutherdom, der indtil vi får grundloven af 1849 er den eneste lovlige kirke. De har ved studium af Bibelen fundet frem til, at deres kirkesyn og deres dåbssyn må være et andet end det, der præger den lutherske statskirke. Det glæder dem derfor, da de i sommeren 1839 finder ud af, at der udenfor landets grænser lever kristne, som deler deres syn. I efteråret 1839 bliver de første danske baptister døbt i København. Det sker udenfor

13 byen en tidlig morgen den 27. oktober i blæsevejr ved neddykkelse i Lersøen, der har en temperatur nær frysepunktet. Hermed er Nordens første frikirke blevet skabt. Dåbshandlingen blev udført af J. G. Oncken, baptistpræst i Hamburg. Baptisternes dåbshandlinger er ulovlige, og de danske baptisters dagligdag bliver straks præget af kulde og blæst fra myndighederne side. Lederne bliver udpantet eller fængslet. Således sidder P.C. Mønster fængslet i alt to år i fem omgange i løbet af fire år. Den lutherske kirkes præster gør fælles sag med landets politi, og udøbte børn af baptistforældre bliver tvangsdøbt. Tvangsdåben finder sted enten i kirkerne eller som hjemmedåb, mens baptisterne passivt ser til. Denne vandgang betyder jo intet i sig selv. Tvangsdåb finder sted ca. 30 gange i årene efter Mange protesterer dog. Grundtvig taler for religionsfrihed, engelske og amerikanske baptister rejser hertil og kommer i audiens hos kongen for at tale frihedens sag. Den liberale presse i København tager baptisternes parti imod de lutherske biskopper, der er mest uforstående af alle. Politisk blæser de stærkeste vinde i samme retning og alt ender med religionsfrihedens komme med Grundloven af 5. juni Lersøen er for længst tørret ud, men at de første danske baptister blev døbt her, markeres i dag af en mindesten her gengivet i tegneren Sven Toldams streg Enhver baptist er missionær I årene bliver der døbt ca baptister i Danmark. Ydre forfølgelser, indre splid, den lutherske kirkes polemik og mormonernes indgang i menighederne svækker den unge kirke, men baptisterne er ikke inaktive. Onckens valgsprog står til troende i pionértiden: Enhver baptist er en missionær! Fra de nye menigheder spreder baptismen sig til både Sverige og Norge. I 1849 bliver de danske baptister en del af et nystiftet dansk-tysk baptistsamfund. Men på grund af nationale modsætninger, de dansk-tyske krige og tabet af Slesvig-Holsten bliver samarbejdet umuliggjort. Hertil kommer en markant udvandring til Amerika. Mange ledere rejser til frihedens land, hvor de fortsætter deres mission. Men midt i depressionen ligger nye kræfter gemt til mission herhjemme. I 1888 danner de danske baptistmenigheder et nationalt kirkesamfund, der får navnet De døbte Kristnes Forening i Danmark. Hermed er de formelt ophørt med at være en del af Det tyske Baptistforbund. Nu orienterer de sig vestover mod USA. Unge danske rejser nu til USA for at få deres præsteuddannelse i Chicago. Amerikansk missionssyn og -metoder vinder hurtig indpas herhjemme. Og de dansk-amerikanske baptister formidler kontakt mellem baptister herhjemme og Nordstats-baptisterne i USA. Hermed skabes muligheder ikke blot for økonomisk hjælp herhjemme, men også for samarbejde om international mission, primært i Afrika. Alt dette skabte frimodighed herhjemme, og 1890 erne bliver en fremgangsperiode, som danske baptister ikke havde kendt magen til. Da det nye århundrede begynder, er der to dansk-talende baptistsamfund med hver ca medlemmer. Det ene hører hjemme i USA; det andet i Danmark. Opblomstring Først i 1908 finder de danske menigheder på at give deres fælles virke det nuværende navn: Det danske Baptistsamfund. Men nu har man også fundet sammen på flere niveauer: Mission på landet bliver omlagt til bymission, og dansk-amerikanere samler penge ind til nye kirkebygninger i Århus og Odense. Man flytter en udtjent højskole fra Aalborgområdet til nye bygninger i Tølløse i

14 Man søger eget oversøisk missionsområde og får overdraget den protestantiske mission i Burundi, hvortil de første missionærer ankommer i Man skaber egen præsteuddannelse herhjemme fra 1918, og siden har Det teologiske Seminarium spillet en afgørende rolle i præsters og lægfolks uddannelse. Søndagsskoleråd, Ungdomsforbund og Spejderkorps ser dagens lys i denne periode. Ligeledes organiserer den sociale mission sig i Afholdsbevægelsen. Og sidst, men ikke mindst, satte man kræfterne ind i København, hvor det store Baptisternes Hus ligger centralt ved Søerne i perioden Missionsvirket blomstrer. Parallelt hermed bliver baptisterne efterhånden opfattet som et stuerent kristent kirkesamfund. Da 100-årsjubilæet fejres i 1939 siger Den evangelisk-lutherske Kirkes biskop over København: Kære brødre i Kristus! Således stod der på den indbydelse, som vor kirke modtog. Det var en ret kristen hilsen, som vi med glæde gør til vor. Når vi mødes som Guds børn i Frelserens navn, er vi ikke længe om at opdage, at der er mere enhed og fællesskab mellem vore kirkesamfund, end vi i almindelighed tror. Kristus er grundvolden for fællesskabet kirkerne imellem. De er alle hans børn. Han har dem alle i hånden, og han leder dem som een stor børneflok i fællesskab. På grundlag af en sådan forståelse danner danske kirker samme år Det økumeniske Fællesråd. Danske frikirker har på det tidspunkt allerede fundet sammen i Evangelisk Frikirkeråd. Begge fællesskaber virker og består endnu. Men først fra 1953 bliver Det danske Baptistsamfund et anerkendt trossamfund med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Moderne tider Den medlemsmæssige fremgang bliver til stagnation og tilbagegang i årtierne efter 2. verdenskrig, da den moderne verden tager skikkelse i form af sekulariseringen. I årene siden er medlemstallet dalet med knapt 20% til døbte medlemmer. Menighedernes berøringsflade især blandt børn og unge bliver i samme periode betydeligt mindre, og det får danske baptister til at gennemtænke, hvori mission i Danmark i dag består. Nye tiltag iværksættes. Samtidig med, at medlemstallet er faldet, er menighedernes antal vokset. Denne tendens afspejler, at mission i dag nødvendigvis indbefatter nærhed, men også at nye menigheder er nødvendige i områder, hvor folk lever fremmedgjorte for et ægte, kristent fællesskab. Derfor består et af baptisternes nye tiltag i mission i Danmark i menigheds-plantning. Vi arbejder, som de første begyndte men med nye motiveringer og metoder. Det står skrevet 14 Centrale bibeltekster Gud som skaber Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. (1. Mos. 1,31-2,1) Mennesket skabt i Guds billede Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden! (1 Mos 1,26-28) Guds væsen og vor opgave Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. (1. Joh. 4,7-8) Jesus, Guds tolk Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. (Joh. 1,18) Jesus som frelser For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham,

15 ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. (Joh. 3,16-17) Jesus som forbillede Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Matt. 20,24-28) Den gyldne regel Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. (Matt. 7,12) Om at bede Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. (Matt 6,7-13) Dåben nyt liv Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. (Rom 6,4) Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. (Rom 12,1-2) Den kristne menighed De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. (ApG 2,42-47) Forkynd evangeliet Så sagde han til dem: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. (Mark 16,15-16) Den apostolske trosbekendelse Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. 15

16 Her baptistkirkerne ligger Dette hæfte er udleveret af: Dette hæfte samt hæftet Noget om alverdens baptister kan bestilles på Baptistsamfundets sekretariat (se adressen nedenfor). Pris 10 kroner pr. stk. inclusiv forsendelse gode mængderabatter. 2. udgave... Oktober 1999 Redaktion... Henrik Kristiansen Tryk... S. M. Olsen, Holbæk Menighedernes telefonnumre Bornholm Brande Brovst Brønderslev Esbjerg Falster Fredericia Frederikshavn Gandrup-Vodskov Give Herning Hirtshals Hjørring Holbæk Holstebro Ingstrup Jetsmark-Vedsted København: Allerød Broholmkirken City Kirken Korskirken Kristuskirken Købnerkirken Lyngby Lolland Løgstør Midtsjælland Nibe Næstved Nørresundby Odense Oure Randers Roskilde Silkeborg Sindal Slagelse Svendborg Sæby Sønderjylland Thisted Tølløse Vejle: Korskirken Sydøstjylland Viborg Vrå Østervrå Østhimmerland Aalborg: Bethel Karmel Kildekirken Århus Baptistsamfundets sekretariat: Lærdalsgade 7, st. tv. DK-2300 København S tlf /fax /

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

13. årgang - uge 32 - onsdag den 8. august 2012

13. årgang - uge 32 - onsdag den 8. august 2012 13. årgang - uge 32 - onsdag den 8. august 2012 Fra Sommerstævnet Morten Kofoed på orlov Ny medarbejder i Odense Kvindenetværket til Burundi Knud Wümpelmann 90 år Grøn Kirke Temadag Gudstjenester 12. august

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Voksendåben som førte til trosfrihed

Voksendåben som førte til trosfrihed Voksendåben som førte til trosfrihed Pernille Andersen har fundet sin tro og skal døbes i Ringsted Baptistkirkes dåbsgrav. Dåben er central for baptisterne og så vigtig, at de første danskebaptister gik

Læs mere

"Ordet om korset" - hold fast ved det og giv det videre!"

Ordet om korset - hold fast ved det og giv det videre! alt står for fald og alt forandres her, / du, som omskiftes ej, vær du mig nær. Når øjet brister, vis mit korsets tegn, / lys gennem mørket mig til himlens egn Fly jordisk mulm for Himlens morgenskær /

Læs mere

13. årgang - uge 40 - onsdag den 3. oktober 2012

13. årgang - uge 40 - onsdag den 3. oktober 2012 13. årgang - uge 40 - onsdag den 3. oktober 2012 Ny video på hjemmesiden Signe Lund til Burundi Din gave til baptist.dk? Kvinde med glæde! IBTS flytter til Amsterdam Gudstjenester 7. oktober 2012 Gudstjenester

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Den sidste reformation af Torben Søndergaard

Den sidste reformation af Torben Søndergaard Den sidste reformation af Torben Søndergaard Copyright: 2010, Torben Søndergaard Udgivelse: Mission Produktion ISBN: 978-87-989848-6-3 Bestilling: www.oplevjesus.dk, www.mission.dk eller pr. tlf. 22 93

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005 Bibelen - Guds ord Joh.20.30-31. Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere