DANSKE NOGET OM BAPTISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE NOGET OM BAPTISTER"

Transkript

1 DANSKE NOGET OM BAPTISTER En pjece af af baptister om baptister

2 Forord Noget om danske baptister Der har været baptister i Danmark siden I dag er der 49 baptistmenigheder, der samarbejder i Det danske Baptistsamfund. Tilsammen råder de over 65 kirkebygninger og 3 skoler. Det samlede antal baptister i Danmark er ca. 5400, men mange flere har tilknytning til baptistmenighederne. Nogle som børn af baptister, andre fordi de er med i nogle af de mange arbejdsgrene, som er typiske for de fleste baptistmenigheder. Det er et meget broget liv, der leves i og ud fra de enkelte menigheder. Derfor kan der ikke gives én, enkel og dækkende beskrivelse, der passer på alle, men formålet med dette hæfte er at give et indtryk af dette brogede liv og fortælle noget om danske baptister. Indhold Forsiden... Side 2... Side 3... Side 4... Side 5... Side Side 7... Side 8... Side Side Side Side Side Side Side For hver 950 danskere er der én baptist Det sprængte kors... Kunsteren Karl Heilesens sprængte opstandelseskors med kærlighedens røde rose i midten siden 1989 logo for Det danske Baptistsamfund Forord... Noget om danske baptister En del af familien... Et kristent kirkesamfund Signalement... Nogle baptistiske fællestræk Menighedens centrum... Gudstjeneste og fællesskab Resten af livet... Dåb, efterfølgelse og nadver Livets milepæle... Barnevelsignelse, bryllup og begravelse Sammen på vejen... Ansvar og ledelse i menigheden Arbejdsgrenene... Evangeliserende og socialt arbejde Alle sammen... Samarbejdet i Baptistsamfundet Lige til jordens ende... International mission Til tjeneste... Landsorganisationerne Storfamilien... Fælleskirkeligt arbejde I begyndelsen... De danske baptisters historie Det står skrevet... Centrale bibeltekster mm. Bagsiden:... Oversigt... Her ligger baptistkirkerne menighedernes telefonnumre 2

3 Et kristent kirkesamfund De danske baptister ser først og fremmest sig selv som kristne, der har langt størstedelen og alle de vigtigste dele af deres tro fælles med andre kristne. Baptister tror, sammen med alle andre kristne, En del af familien at verden er skabt af Gud, som skabte den af kærlighed og til kærlighed at Jesus Kristus er Guds søn, som kom til verden for at vise, hvem Gud er, og for at frelse verden at Gud i dag er nærværende gennem sin Ånd, så mennesker kan have et levende og nært forhold til ham. I centrum af baptisternes tro står Jesus Kristus. Gennem sit liv viste han, hvem og hvordan Gud er. Han viste, at Gud elsker ethvert menneske og ønsker, at livet må lykkes for alle. Jesus Kristus viste, at Gud kæmper på livets og kærlighedens side imod egoisme og død. Jesus understregede, at mennesker er ansvarlige over for Gud, når det drejer sig om, hvordan de bruger deres liv. Men Jesus slog også fast, at Guds tilgivelse er grænseløs, selv når mennesker igen og igen fejler i forhold til det, der er meningen med deres liv. At Jesus døde på korset viser, hvor langt Gud vil gå for at redde mennesker fra ødelæggelse og undergang, og at Jesus opstod fra døden understreger, at Guds magt er stærkere end ondskabens og dødens, og at den derfor i sidste ende vil sejre. Troen på Jesus Kristus som frelser og befrier er fælles for alle kristne her symboliseret ved et kors med en brudt lænke uden for Brande baptistkirke Kristne skal derfor ikke vende ryggen til livet, men være interesserede og engagerede i tilværelsen med alle dens spørgsmål og problemer. Alle mennesker har en tro. Nogle tror, at Gud er død, og at livet er meningsløst. For en baptist er der mening med livet, fordi Gud er levende. Og der er håb, fordi han er kærlig og hjælpsom, hvor vores kræfter ikke slår til. Ud fra denne grundholdning søger de danske baptister at forstå tilværelsen og at forme livet, og i dette synspunkt adskiller de sig ikke væsentligt fra de fleste andre kristne i Danmark. På det kristne familietræ tilhører baptisterne samme hovedgren som f.eks den danske folkekirke Jøder Kristne Døberkirker Barnedøbende Dobbelt dåbspraksis Baptister Hinduer Muslimer Buddhister Ortodokse Katolikker Anglikanere Protestanter Pinsefolk Alverdens religioner Alverdens kristne Alverdens protestanter Alverdens døberkirker 3

4 Signalement Nogle baptistiske fællestræk Udgangspunktet Det helt centrale i kristendommen er troen, forholdet mellem det enkelte menneske og Gud. Troen udgør et direkte forhold mellem Gud og det enkelte menneske uden behov for mellemmænd, institutioner eller bestemte ritualer af nogen art. En brugsgave Troen kan mennesker ikke selv skabe, den er en gave fra Gud, men vi har selv indflydelse på, hvad vi bruger gaven til. Baptister er kristne, som finder det vigtigt at forholde sig bevidst til troen og at handle ud fra den, så langt de formår. Baptister er kristne, der med glæde modtager troen fra Gud, og som samtidig er optaget af at lade troen få konsekvenser. Hele Bibelen Baptister har altid anset hele Bibelen med beretningerne om Jesus i centrum som den afgørende kilde vedrørende kristen tro og liv. De søger på den måde at undgå fastlåsning og begrænsning af Bibelens budskab. I stedet er de åbne for den indsigt og forståelse, som hver eneste kristen kan få ved åbenhjertigt at læse i Bibelen. Derfor er baptister tilbageholdende over for faste formuleringer af trosbekendelser og lignende, men de fleste vil nok mene, at de klassiske kristne trosbekendelser giver et rimeligt udtryk for den kristne tros indhold. Levet ud i fællesskab Kristen tro er en personlig, men ikke en privat sag. Troens liv må leves i og ud fra et fællesskab af mennesker, nemlig den kristne menighed, hvori de enkelte medlemmer støtter, opmuntrer og supplerer hinanden. Det anses som en selvfølge, at tilslutning til menigheden bygger på den enkeltes frivillige beslutning. En frivillig sag Skal den kristne menighed bygge på frivillighed, må enhver form for tvang i forbindelse med tro og samvittighedsspørgsmål undgås. Derfor har baptister altid arbejdet for menneskerettigheder, ikke mindst religions- og samvittighedsfrihed. Baptisterne går ind for fuld frihed og lighed for enhver livsopfattelse og dermed også for en total adskillelse af religion og statsmagt. Alle lige for Gud Den enkeltes tro eller gudsforhold er menighedens byggesten. Og i menigheden, regnes alle medlemmer for lige, med samme adgang til Gud og samme mulighed for efter evne at bidrage til menighedens liv og vækst. Den lokale menighed Baptister ser den enkelte, lokale menighed som et fuldgyldigt udtryk for Guds kirke og ønsker hverken at opbygge magtstrukturer eller kirkeordninger, der står over de lokale menigheder. Hver menighed er i princippet selvbestemmende, selvunderholdende og selvudbredende. 4 Samarbejde De enkelte menigheders frihed og selvbestemmelse er vigtig, men samtidig finder baptister det også betydningsfuldt med fællesskab og frivilligt samarbejde mellem menighederne.

5 Gudstjeneste og fællesskab Gudstjenesten er baptistmenighedens helt centrale mødested, hvor man kommer sammen for at bede synge lytte til Bibelens ord lytte til en aktuel forkyndelse af Bibelens budskab give af sine penge fejre dåb fejre nadver Der er ingen faste regler for, hvordan baptister fejrer gudstjeneste, men i praksis er der alligevel en række fælles træk, som betyder, at gudstjenesterne altid er åbne for alle altid indeholder én eller flere skriftlæsninger fra Bibelen mange steder med samme prædikentekst som i folkekirken indeholder en prædiken enten af præsten eller af en lægprædikant, det vil sige en person, der ikke er præsteuddannet, men som jævnligt prædiker i kirken altid indeholder megen fællessang, som ofte ledsages af orgel, men også af andre instrumenter næsten altid indeholder både fadervor, en anden fælles bøn og forbøn næsten altid giver plads til en indsamling af penge til menighedens arbejde og ofte tillige til forskellige former for hjælpearbejde herhjemme eller i udlandet næsten altid inddrager andre medvirkende end præsten til f.eks at bede eller læse fra Bibelen ofte indeholder korsang eller lignende ofte indeholder en tale specielt til børnene med varierende mellemrum også omfatter dåb som regel én gang om måneden indbefatter fejring af nadver af og til omfatter barnevelsignelse Menighedens centrum Gudstjeneste i Esbjerg baptistmenighed, der i 1995 blev optaget i Det danske Baptistsamfund Det mest almindelige gudstjenestetidspunkt er søndag formiddag, og hver enkelt menighed har ofte sin egen faste form for denne gudstjeneste. De fleste steder suppleres disse almindelige gudstjenester med f.eks aftengudstjenester og gudstjenester på hverdage og med familie- eller ungdomsgudstjenester. Gudstjeneste for hele familien dramaindslag fra spejderkredsen 5

6 Resten af livet Dåb, efterfølgelse og nadver Dåb og liv Gud elsker mennesker uden, at de har gjort sig fortjent til det, og Gud skænker troen som en gave. Baptisterne ser dåben som en håndgribelig bekræftelse på Guds kærlighed til det enkelte menneske, og som det enkelte menneskes synlige svar på Guds tiltale. Dåb foretages kun på personer, der selv ønsker at blive døbt, og baggrunden er altså ønsket om at modtage Guds velsignelse og om at bekende sin tro og sin taknemmelighed over for Gud og mennesker på denne måde. Inden dåben spørger præsten: Tror du på Jesus Kristus som frelser og Herre? Dåbskandidaten svarer ja, hvorefter præsten siger: På denne bekendelse døber jeg dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Den mest udbredte betegnelse for denne dåbspraksis er troendes dåb *. Dåben foretages efter Det nye Testamentes forbillede ved neddykkelse, hvorved billedsproget kommer fuldt ud til sin ret dåben er som en begravelse med efterfølgende opstandelse. Hermed understreges det, at dåben betegner begyndelsen på et nyt liv levet på Guds kærligheds grund med Jesus Kristus som frelser og forbillede. Nadver Når baptister samles til gudstjeneste, sker det i lyset af det nye liv, som dåben peger på. Baptisterne samles for i fællesskab at rette opmærksomheden mod Jesus Kristus, at tage imod hans ord, at takke ham for frelsen og i fællesskab søge, hvad der er hans vilje for den enkelte i dag. Alle disse elementer indgår i nadveren, et led i gudstjenesten, der har sin oprindelse skærtorsdag i Jesu sidste aftenmåltid sammen med sine disciple. Jesus uddelte da brød og vin som tegn på den pagt, han oprettede ved at give sit legeme og sit blod for mennesker. Når kristne i dag fejrer nadver, er det altså for at gøre det, der skete dengang, nærværende i dag. Derved understreges også fællesskabet, fordi alle i menigheden er lige i deres forhold til Jesus og deres afhængighed af ham. Ved nadverfejringen læses først en bibeltekst om nadverens indstiftelse, hvorefter et ganske almindeligt brød brydes i småstykker og deles ud til menigheden, som bliver siddende under hele nadveren. Der bedes takkebøn, og vin eller saft i små bægre deles ligeledes ud. Alle danske baptistmenigheder fejrer nadveren som åben kommunion, dvs. at alle, der tror på Jesus Kristus, kan deltage uanset hvilket kirkesamfund, de kommer fra. Det samme gælder i stigende grad børnene. 6 Dåb og medlemskab Det almindeligste er, at kun mennesker, der er døbt med troendes dåb, opføres i menighedernes medlemslister. Men mange flere lever med i menighedens liv uden dog at være opført på medlemslisten. Er man døbt med troendes dåb i en anden kristen kirke, vil man kunne blive overflyttet til en baptistkirke, hvis man ønsker det uden at skulle døbes påny.

7 Nogle menigheder optager også i særlige tilfælde kristne, der ønsker at blive baptister, men som på grund af deres barnedåb ikke er i stand til at lade sig døbe på ny. Dette kaldes overført medlemskab. Endelig er der nogle få menigheder, som optager ikkedøbte som medlemmer, alene ud fra deres bekendelse af troen på Jesus Kristus, såkaldt åbent medlemskab. Denne varierede praksis udtrykker to typiske træk hos baptisterne: Nemlig friheden til i den enkelte menighed at indrette menighedslivet efter det, man selv finder rigtigst i lyset af Bibelens ord. Og at det langt snarere er en vægtlægning på den personlige frihed end et bestemt dåbssyn eller en bestemt dåbsmåde, som forener baptisterne. *I de senere år er en ny betegnelse dukket op for baptisternes dåb, nemlig bekendelsesdåb. Det kan nemlig diskuteres i hvilken grad, der er tro involveret i en barnedåb, men kun gennem den baptistiske praksis kan dåben opfattes som en offentlig, personlig bekendelse af troen. Barnevelsignelse, bryllup og begravelse Menighedens fællesskab kan minde om en familie, og det omfatter ikke alene dem på medlemslisten, men alle der lever med i menighedens liv. Og på samme måde som i en familie markerer man også i menighedens fællesskab tilværelsens milepæle: fødsel, overgangen fra barn til voksen, bryllup og død. Livets milepæle Barnevelsignelse Børnene har en stor plads i menighedens liv, og derfor er det også naturligt at markere ved gudstjenesten, når et nyt barn er blevet født ind i fællesskabet. Ud fra beretningen om Jesus, der velsigner børnene, har man i mange menigheder indført det, der kaldes barnevelsignelse. Den finder sted ved en almindelig gudstjeneste og indebærer, at forældrene træder frem med deres spæde barn. Så følger en kort tale, forbøn for både barnet, forældrene og menigheden, hvorefter barnevelsignelsen sluttes med, at Guds velsignelse lyses over barnet. Baptisterne regner med, at barnet lige fra fødslen er omfattet af Guds kærlighed, og i menigheden søger de at bevare barnet i dette forhold indtil den dag, det gennem dåben giver sit bevidste gensvar på Guds kærlighed. Fra barn til voksen Der er ingen faste regler for, hvor gammel man skal være, før man kan blive døbt, men mange bliver døbt i teenage-årene. Den enkeltes frie valg og personlige bekendelse er alene afgørende for, hvornår dåben skal finde sted. Derfor er der i baptistmenigheden ikke noget behov for en konfirmation. I stedet gør man i mange baptistfamilier noget ekstra ud af at fejre børnenes fødselsdag det år, hvor kammeraterne bliver konfirmeret. Ingen skal føle sig presset til dåb for at få en fest. I alle menigheder tilbydes et grundigt undervisningsforløb om kristendom og menighedsliv til unge i konfirmationsalderen. Bryllup Baptistpræster kan få bemyndigelse til at vie folk med juridisk gyldighed. Selve ritualet ligner det, der benyttes i folkekirken. Menighederne fører officielle kirkebøger over fødsler, dåb og dødsfald. Begravelse Begravelser kan foretages af baptistpræster og ud fra baptistkirkerne. Baptisterne har ikke deres egne kirkegårde, men benytter de almindelige kirkegårde, som er tilknyttet folkekirkerne. 7

8 Sammen på vejen Ansvar og ledelse i menigheden Det er vigtigt for baptisterne at stå frit i forhold til statsmagten og at lade den enkelte menighed være ansvarlig for sin egen virksomhed. Man kan også sige, at det er målet for enhver baptistmenighed at søge og at udføre, hvad der er Guds vilje, så langt evnerne rækker. Det er tillige en baptistisk grundopfattelse, at alle i menigheden har lige muligheder for at søge Guds vilje gennem f.eks bøn, bibellæsning, stilhed, eftertanke og samtale med andre. Som en konsekvens af dette er menighedens højeste autoritet menighedsmødet, hvor alle medlemmer har tale- og stemmeret. På menighedsmøderne træffes de overordnede beslutninger om, hvad der skal ske i menigheden på det idémæssige plan, om daglig missionsindsats, ansættelse af medarbejdere, budgetlægning ja, alt, hvad der hører menighedens fællesskab til, drøftes her. Til varetagelse af de løbende ledelsesfunktioner vælges ved afstemning et menighedsråd. Nogle steder opdeles ledelsesfunktionerne, så man har ét råd, der har til opgave at være visionære og inspirerende, og et mere praktisk orienteret menighedsråd. De fleste menigheder har en heltids- eller deltidsansat præst, hvis hovedopgaver er forkyndelse, undervisning og omsorg. I de senere år har man desuden set ansættelser på mere specielle områder, f.eks i form af ungdomsmedarbejdere eller musikledere. Penge til de mange aktiviteter, bygninger og lønninger kommer fra medlemmernes frivillige bidrag. Dog sker det, at f.eks spejder- og ungdomsarbejde modtager offentlige tilskud i erkendelse af de samfundsnyttige funktioner, som dette arbejde udfylder. Årligt indsamler de danske baptister omtrent 20 millioner kroner til deres lokale, nationale og internationale arbejde. Arbejdsgrenene Evangeliserende og socialt arbejde Ifølge Matthæusevangeliet var Jesu sidste ord til sine disciple: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Baptisterne tager gerne imod denne befaling fra Jesus, fordi de ser det kristne budskab som noget glædeligt, som grundlag for håb, en ansporing til kærlighed og vejen til tro. Og derfor foregår der ud fra de fleste menigheder en række udadvendte aktiviteter med det formål at formidle tro, håb og kærlighed. Søndagsskole i baptistkirken i Allerød 8 Børn og unge Baptisterne har altid gjort meget for at bevare børn og unge i fællesskabet. Derfor er der mange steder søndagsskoler eller børneklubber for de yngste. Senere følger vidt forskellige former for teenage-arbejde og ungdomsgrupper for de ældste unge. Mange menigheder har spejderarbejde bygget op om spejdersport og friluftsliv. Her forkyndes kristendommen og sættes ind i sammenhæng med kammeratskab, sammenhold, hjælpsomhed og respekt for og glæde over naturen.

9 Kvinder, mænd og ældre Nogle menigheder har kvinde- og mandskredse, som arbejder med praktisk socialt arbejde og indsamling af penge til f.eks. internationalt hjælpearbejde. Der arrangeres møder, ture mm. for ældre og andre med tid i dagtimerne. Kirkerne bruges også til forskellige kulturbegivenheder i form af f.eks koncerter, foredrag eller debatmøder. Andre folkeslag En del menigheder er blevet beriget ved mødet med etniske grupper, der enten indgår i de eksisterende sammenhænge eller danner egne grupper inden for menigheden. Mange menigheder har engageret sig i hjælp til Østeuropa, og en del har venskabsmenigheder dér. Undervisning Jesus sagde til sine disciple, at de skulle lære folkeslagene at holde alt det, som jeg har befalet jer. I baptistmenighederne har det medført en lang række forskellige former for undervisning. Nogle steder deles menigheden op i mindre cellegrupper. Disse grupper bliver i høj grad stedet, hvor det tætte samvær findes, hvor der udøves omsorg, og hvor der kan undervises i kristentro under mere uformelle former. Nogle steder har cellegrupperne et klart evangeliserende præg, og er derfor også stedet, hvor evt. nye medlemmer først får kontakt med menigheden. Menighedsundervisning er at lade sig forme i mødet med Guds ord og i samtale med andre mennesker Alle disse aktiviteter opfattes som grene af menighedens missionsarbejde. Derfor drøftes og vurderes deres virksomhed heller ikke alene af de aktive deltagere, men af hele menigheden. En sådan missionsdrøftelse finder sted på menighedsmødet. Samarbejdet i Baptistsamfundet Selv om baptisterne betoner de lokale menigheders selvstændighed, består der et stærkt fællesskab mellem menighederne, og i tidens løb er man gået sammen om løsningen af en hel række fælles opgaver gennem Det danske Baptistsamfund. Alle sammen En af de største fælles opgaver er indsatsen i international mission, hvortil Baptistsamfundet har ansat en sekretær samt et varierende antal missionærer. Inden for landets grænser hjælper de større menigheder de mindre og i fællesskab planlægges der, hvor og hvordan nye menigheder kan begynde missionsarbejde. En anden stor opgave er uddannelsen af præster og andre medarbejdere. Baptistsamfundet tilbyder på Det teologiske Seminarium i Tølløse en 2- eller 4-årig uddannelse, der også er åben for studerende fra andre kirkesamfund. Baptistsamfundet driver Føltveds Forlag, der udgiver baptistisk og anden kristen litteratur og giver tilskud til driften af menighedernes fælles ugeblad Baptist. Den højeste myndighed vedrørende Baptistsamfundets virke er årsmødet, hvortil alle menigheder har ret til at sende delegerede i forhold til deres medlemstal. På samme måde som i de lokale menigheder udgøres den økonomiske basis af frivillige indbetalinger fra de lokale menigheder og enkeltpersoner. Årsmøde i Det danske Baptistsamfund 9

10 Til ledelse af Baptistsamfundets arbejde vælger årsmødet en missionskomité og et præsidium. Baptistsamfundet har sit sekretariat på Amager med generalsekretær, sekretær for international mission, kasserer og kontorpersonale. Baptistsamfundets årsmøde er i de senere år blevet en stor familiebegivenhed med mange forskellige valgmuligheder for alle aldre, en begivenhed som samler ca. 600 deltagere, hvoraf ca. 175 er stemmeberettigede delegerede. Afstemning på Baptistsamfundets årsmøde Årsmødet fungerer tillige som generalforsamling for Baptisternes Skoler, en kombineret dag- og efterskole i Tølløse med ca. 250 elever. Rebild Efterskole, der har 60 elever, har de nordjyske baptistmenigheder som en vigtig del af sit bagland. Lige til jordens ende International mission Ifølge Apostlenes Gerninger siger Jesus: I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. De danske baptister har altid haft blik for det internationale arbejde, og i 1928 begyndte de en selvstændig mission i det, der i dag hedder Burundi. Arbejdet blomstrede, og der opstod en særligt tæt forbindelse mellem de danske baptister og baptisterne i de to små centralafrikanske lande Rwanda og Burundi. I 1990 erne blev begge lande hårdt ramt af etniske spændinger, som også går tværs igennem de nationale baptistsamfund. Alligevel fortsætter de danske baptister med at forsøge på at styrke forsoning og genopbygning, både indadtil blandt baptisterne, og så langt det er muligt udadtil gennem udviklingsprojekter. Den centrale opgave med udbredelse af evangeliet og ledelse af menighederne er for længst overtaget af afrikanerne. Dåb i Nyarurama, Burundi 10 Siden 1980 erne er de danske baptister derfor begyndt at se sig om efter andre områder, hvor der er mere behov for støtte til evangeliets forkyndelse, mens de fortsat støtter udviklings- og genopbygningsarbejdet i Afrika. For øjeblikket støttes et par udsendte medarbejdere og nogle lokale projekter i Himalaya-området. Mange menigheder har udviklet egne kontakter til venskabsmenigheder i de tidligere østbloklande, og som det nyeste er Baptistsamfundet så småt begyndt at engagere sig i mission i de arabiske lande via organisationen Middle East Media. Børn fra Tjernobyl-området med børnebibler Fælles for baptisternes internationale mission er, at de så vidt mu- formidlet via danske baptistmenigheder ligt søger at lade evangeliets forkyndelse gå hånd i hånd med en indsats for at møde menneskers sociale og materielle behov.

11 Landsorganisationerne Til tjeneste Ligesom arbejdsgrenene er menighedernes redskaber i den lokale mission, således står landsorganisationerne til tjeneste for de lokale arbejdsgrene. Ungdomsforbundet Søndagsskoler, børne- og ungdomsklubber samt ungdomsgrupper er samlet i Danske Baptisters Ungdomsforbund, DBUF. Ved hjælp af statstilskud har DBUF fået mulighed for at ansætte forskellige konsulenter til inspiration for det lokale arbejde. Man udgiver også bladene Medarbejdernyt for søndagsskolemedarbejdere og ungdomsbladet tværs i samarbejde med Missionsforbundets Ungdom. Endvidere har DBUF i de senere år engageret sig i international mission ikke mindst i Asien. I alt er der indskrevet ca medlemmer i disse arbejdsgrene. Spejderkorpset Danske Baptisters Spejderkorps er et selvstændigt spejderkorps med ca medlemmer. Korpset arrangerer f.eks landslejre og førertræningskurser og samarbejder med både de andre danske spejderkorps og internationale spejderorganisationer. Arbejdets mål er at udvikle børn og unge til selvstændighed og medansvar gennem oplevelser og udfordringer med friluftsliv som en væsentlig del af arbejdet. Spejderkorpset har i årenes løb ydet en betydelig støtte til Baptistsamfundets udviklingsarbejde i Rwanda og Burundi. Kvindeforbundet Kvindeforbundet, der er en sammenslutning af de lokale menigheders kvindekredse, har ligeledes ydet en stor indsats for arbejdet i Rwanda og Burundi og gør det fortsat. Desuden støttes det hjemlige arbejde i Baptistsamfundet med tilskud til f.eks undervisning og litteratur. Der udfoldes stor aktivitet for at indsamle såvel penge som forskellige genbrugseffekter, og forbundet fungerer på dette område som koordinator og inspirator for det lokale arbejde. Inspirationspatruljen SCOUT TEAM klar til udrykning Danske Baptisters Sygeplejeforbund støtter medarbejdere, som er udsendt til Rwanda og Burundi med henblik på arbejde inden for hospitals- og sundhedssektoren. Afholdsmissionen Baptisternes Afholdsmission støtter det kristne behandlingscenter Kildegården i Ryslinge, og arbejder i øvrigt bredt på at styrke forståelsen for den sociale indsats i Baptistsamfundet. Fælleskirkeligt arbejde Danske baptister føler sig naturligt nok knyttet til baptister fra andre lande. Det gælder såvel i Europa gennem Europæisk Baptist Føderation, EBF, som i resten af verden gennem Baptisternes Verdens Alliance, BWA. Da baptisterne ikke går så højt op i strukturelle regler og bestemte former, men ser mere på de kristnes fællesskab i troen på Jesus Kristus, har de let ved også at være åbne over for samarbejde og samvær med andre kristne. Storfamilien 11

12 Lokalt er der mange menigheder, som samarbejder med både folkekirker, med andre frikirker og med den katolske kirke. På landsplan er baptisterne med i både Det Økumeniske Fællesråd, Bibelselskabet, Dansk Missionsråd, Folkekirkens Nødhjælp, Danske Kirkers Samråd, Evangelisk Alliance og Lausanne-bevægelsen. På nordisk plan er baptisterne med i Nordisk Økumenisk Råd, på europæisk plan i Den europæiske Kirkekonference, og på verdensplan i Lausanne-bevægelsen samt Kirkernes Verdensråd. Det meget brede engagement i fælleskirkeligt arbejde har sin grund i baptisternes vægtlægning på det udadvendte arbejde med forkyndelse af evangeliet og hjælp til mennesker i nød. Når blikket rettes mod fælles, konkrete udfordringer, bliver de små eller store læremæssige forskelle af mindre betydning. Men baptisterne er også engageret i arbejdet med at bringe kirkerne tættere sammen, fordi Jesus i sin bøn for disciplene bad om, at de alle må være ét,... for at verden skal tro... Fælleskirkeligt arbejde i praksis: Der køres nødhjælp til rwandesiske flygtninge med logo fra Baptistsamfundet på ladet og fra Folkekirkens Nødhjælp på døren I begyndelsen De danske baptisters historie Tredie gang lykkedes det Baptisterne er ligesom Luthers og Calvins kirker børn af 1500-tallets europæiske reformation. Men fordi Den lutherske Kirke blev indført her i landet i 1536, blev de få baptister straks forfulgt. I 1700-tallet er der igen vækkelse i Danmark. Også her forsøger nogle at kæmpe for retten til at blive baptister, men konge og statsmagt indfører love imod anabaptisterne gendøberne, som de blev kaldt. Men tredie gang lykkes det. Vi er i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den gudelige vækkelse slår kraftigt igennem mange steder i landet. Kristendom bliver en personlig sag. De troende mødes i små kredse til bibellæsning og bøn. Det drejer sig om at forkynde evangeliet for alle de navnekristne, der i samtiden kaldes rationalister. Baptisterne, malet i 1886 af svenskeren Gustaf Cederström, hænger som reproduktion i mange danske baptisthjem 12 Vækkelsen spaltes i tre retninger. Grundtvig og hans tilhængere vil gøre plads til alle i en rummelig statskirke. Indre Mission ønsker en kirke af de sande troende, men bliver alligevel stående i storkirken. Alene baptisterne bryder med den statskirkelige lutherdom, der indtil vi får grundloven af 1849 er den eneste lovlige kirke. De har ved studium af Bibelen fundet frem til, at deres kirkesyn og deres dåbssyn må være et andet end det, der præger den lutherske statskirke. Det glæder dem derfor, da de i sommeren 1839 finder ud af, at der udenfor landets grænser lever kristne, som deler deres syn. I efteråret 1839 bliver de første danske baptister døbt i København. Det sker udenfor

13 byen en tidlig morgen den 27. oktober i blæsevejr ved neddykkelse i Lersøen, der har en temperatur nær frysepunktet. Hermed er Nordens første frikirke blevet skabt. Dåbshandlingen blev udført af J. G. Oncken, baptistpræst i Hamburg. Baptisternes dåbshandlinger er ulovlige, og de danske baptisters dagligdag bliver straks præget af kulde og blæst fra myndighederne side. Lederne bliver udpantet eller fængslet. Således sidder P.C. Mønster fængslet i alt to år i fem omgange i løbet af fire år. Den lutherske kirkes præster gør fælles sag med landets politi, og udøbte børn af baptistforældre bliver tvangsdøbt. Tvangsdåben finder sted enten i kirkerne eller som hjemmedåb, mens baptisterne passivt ser til. Denne vandgang betyder jo intet i sig selv. Tvangsdåb finder sted ca. 30 gange i årene efter Mange protesterer dog. Grundtvig taler for religionsfrihed, engelske og amerikanske baptister rejser hertil og kommer i audiens hos kongen for at tale frihedens sag. Den liberale presse i København tager baptisternes parti imod de lutherske biskopper, der er mest uforstående af alle. Politisk blæser de stærkeste vinde i samme retning og alt ender med religionsfrihedens komme med Grundloven af 5. juni Lersøen er for længst tørret ud, men at de første danske baptister blev døbt her, markeres i dag af en mindesten her gengivet i tegneren Sven Toldams streg Enhver baptist er missionær I årene bliver der døbt ca baptister i Danmark. Ydre forfølgelser, indre splid, den lutherske kirkes polemik og mormonernes indgang i menighederne svækker den unge kirke, men baptisterne er ikke inaktive. Onckens valgsprog står til troende i pionértiden: Enhver baptist er en missionær! Fra de nye menigheder spreder baptismen sig til både Sverige og Norge. I 1849 bliver de danske baptister en del af et nystiftet dansk-tysk baptistsamfund. Men på grund af nationale modsætninger, de dansk-tyske krige og tabet af Slesvig-Holsten bliver samarbejdet umuliggjort. Hertil kommer en markant udvandring til Amerika. Mange ledere rejser til frihedens land, hvor de fortsætter deres mission. Men midt i depressionen ligger nye kræfter gemt til mission herhjemme. I 1888 danner de danske baptistmenigheder et nationalt kirkesamfund, der får navnet De døbte Kristnes Forening i Danmark. Hermed er de formelt ophørt med at være en del af Det tyske Baptistforbund. Nu orienterer de sig vestover mod USA. Unge danske rejser nu til USA for at få deres præsteuddannelse i Chicago. Amerikansk missionssyn og -metoder vinder hurtig indpas herhjemme. Og de dansk-amerikanske baptister formidler kontakt mellem baptister herhjemme og Nordstats-baptisterne i USA. Hermed skabes muligheder ikke blot for økonomisk hjælp herhjemme, men også for samarbejde om international mission, primært i Afrika. Alt dette skabte frimodighed herhjemme, og 1890 erne bliver en fremgangsperiode, som danske baptister ikke havde kendt magen til. Da det nye århundrede begynder, er der to dansk-talende baptistsamfund med hver ca medlemmer. Det ene hører hjemme i USA; det andet i Danmark. Opblomstring Først i 1908 finder de danske menigheder på at give deres fælles virke det nuværende navn: Det danske Baptistsamfund. Men nu har man også fundet sammen på flere niveauer: Mission på landet bliver omlagt til bymission, og dansk-amerikanere samler penge ind til nye kirkebygninger i Århus og Odense. Man flytter en udtjent højskole fra Aalborgområdet til nye bygninger i Tølløse i

14 Man søger eget oversøisk missionsområde og får overdraget den protestantiske mission i Burundi, hvortil de første missionærer ankommer i Man skaber egen præsteuddannelse herhjemme fra 1918, og siden har Det teologiske Seminarium spillet en afgørende rolle i præsters og lægfolks uddannelse. Søndagsskoleråd, Ungdomsforbund og Spejderkorps ser dagens lys i denne periode. Ligeledes organiserer den sociale mission sig i Afholdsbevægelsen. Og sidst, men ikke mindst, satte man kræfterne ind i København, hvor det store Baptisternes Hus ligger centralt ved Søerne i perioden Missionsvirket blomstrer. Parallelt hermed bliver baptisterne efterhånden opfattet som et stuerent kristent kirkesamfund. Da 100-årsjubilæet fejres i 1939 siger Den evangelisk-lutherske Kirkes biskop over København: Kære brødre i Kristus! Således stod der på den indbydelse, som vor kirke modtog. Det var en ret kristen hilsen, som vi med glæde gør til vor. Når vi mødes som Guds børn i Frelserens navn, er vi ikke længe om at opdage, at der er mere enhed og fællesskab mellem vore kirkesamfund, end vi i almindelighed tror. Kristus er grundvolden for fællesskabet kirkerne imellem. De er alle hans børn. Han har dem alle i hånden, og han leder dem som een stor børneflok i fællesskab. På grundlag af en sådan forståelse danner danske kirker samme år Det økumeniske Fællesråd. Danske frikirker har på det tidspunkt allerede fundet sammen i Evangelisk Frikirkeråd. Begge fællesskaber virker og består endnu. Men først fra 1953 bliver Det danske Baptistsamfund et anerkendt trossamfund med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Moderne tider Den medlemsmæssige fremgang bliver til stagnation og tilbagegang i årtierne efter 2. verdenskrig, da den moderne verden tager skikkelse i form af sekulariseringen. I årene siden er medlemstallet dalet med knapt 20% til døbte medlemmer. Menighedernes berøringsflade især blandt børn og unge bliver i samme periode betydeligt mindre, og det får danske baptister til at gennemtænke, hvori mission i Danmark i dag består. Nye tiltag iværksættes. Samtidig med, at medlemstallet er faldet, er menighedernes antal vokset. Denne tendens afspejler, at mission i dag nødvendigvis indbefatter nærhed, men også at nye menigheder er nødvendige i områder, hvor folk lever fremmedgjorte for et ægte, kristent fællesskab. Derfor består et af baptisternes nye tiltag i mission i Danmark i menigheds-plantning. Vi arbejder, som de første begyndte men med nye motiveringer og metoder. Det står skrevet 14 Centrale bibeltekster Gud som skaber Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. (1. Mos. 1,31-2,1) Mennesket skabt i Guds billede Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden! (1 Mos 1,26-28) Guds væsen og vor opgave Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. (1. Joh. 4,7-8) Jesus, Guds tolk Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. (Joh. 1,18) Jesus som frelser For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham,

15 ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. (Joh. 3,16-17) Jesus som forbillede Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Matt. 20,24-28) Den gyldne regel Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. (Matt. 7,12) Om at bede Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. (Matt 6,7-13) Dåben nyt liv Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. (Rom 6,4) Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. (Rom 12,1-2) Den kristne menighed De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. (ApG 2,42-47) Forkynd evangeliet Så sagde han til dem: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. (Mark 16,15-16) Den apostolske trosbekendelse Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. 15

16 Her baptistkirkerne ligger Dette hæfte er udleveret af: Dette hæfte samt hæftet Noget om alverdens baptister kan bestilles på Baptistsamfundets sekretariat (se adressen nedenfor). Pris 10 kroner pr. stk. inclusiv forsendelse gode mængderabatter. 2. udgave... Oktober 1999 Redaktion... Henrik Kristiansen Tryk... S. M. Olsen, Holbæk Menighedernes telefonnumre Bornholm Brande Brovst Brønderslev Esbjerg Falster Fredericia Frederikshavn Gandrup-Vodskov Give Herning Hirtshals Hjørring Holbæk Holstebro Ingstrup Jetsmark-Vedsted København: Allerød Broholmkirken City Kirken Korskirken Kristuskirken Købnerkirken Lyngby Lolland Løgstør Midtsjælland Nibe Næstved Nørresundby Odense Oure Randers Roskilde Silkeborg Sindal Slagelse Svendborg Sæby Sønderjylland Thisted Tølløse Vejle: Korskirken Sydøstjylland Viborg Vrå Østervrå Østhimmerland Aalborg: Bethel Karmel Kildekirken Århus Baptistsamfundets sekretariat: Lærdalsgade 7, st. tv. DK-2300 København S tlf /fax /

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Velkommen til gudstjeneste

Velkommen til gudstjeneste Velkommen til gudstjeneste Gospelkoret Emmaus Holy, holy, holy Velkommen til gudstjeneste Vision forandrer verden Vær du min glæde, vær du mit livs håb. Vær du den herre, der hører mit råb. Dagene glider

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog

Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Gud har en drøm, og jeg har en drøm

Gud har en drøm, og jeg har en drøm Gud har en drøm, og jeg har en drøm Guds Åndsudgydelse over os Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet, Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere