Danmarks Biblioteksskole Att. Rektor Per Hasle. Sendt pr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Biblioteksskole Att. Rektor Per Hasle. Sendt pr. e-mail: rektor@db.dk iva@iva.dk"

Transkript

1 Danmarks Biblioteksskole Att. Rektor Per Hasle Sendt pr. Akkreditering af eksisterende bacheloruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d. 3. september behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning, jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet, og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at der på skolen i Aalborg samlet set ikke er de samme muligheder for studerende og undervisere som på skolen i København i forhold til biblioteksfaciliteter og teknologiske muligheder. Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Akkrediteringsrådet 8. september 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rikke Warming Telefon Telefax E-post Sagsnr Dok nr Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Rådssekretariatsleder Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport

2 Enslydende brev er sendt til Kulturministeriet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet Juli 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område

5 Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

6 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 5 2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 3 Indledning 7 4 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen 10 5 Vurdering af de enkelte kriterier 16

7 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen delvist opfylder kriterierne om: Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) fordi studerende og undervisere på campus i Aalborg ikke har de samme muligheder som på campus i København i forhold til biblioteksfaciliteter og teknologiske muligheder. Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) fordi der ikke er systematisk evaluering af kurserne på uddannelsen eller opfølgning på disse evalueringer. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen delvist opfylder kriterierne om: Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) fordi studerende og undervisere på campus i Aalborg ikke har de samme muligheder som på campus i København i forhold til biblioteksfaciliteter og teknologiske muligheder. Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) fordi der ikke er systematisk evaluering af kurserne på uddannelsen eller opfølgning på disse evalueringer. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 6

9 3 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende bacheloruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab og den eksisterende kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Danmarks Biblioteksskoles skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk at de bilag der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Joacim Hansson, bibliotekar, fil. dr. i biblioteks- og informationsvidenskab. Professor ved Institut för biblioteks- och informationsvetenskap ved Linnéuniversitetet og forelæser ved en lang række universiteter både i Sverige og i andre lande. Tidligere lektor på Göteborgs universitet og Bibliotekshögskolan i Borås. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 7

10 John Christiansen, cand.merc., ph.d. (lic.merc.). Professor i operations management og studieleder for uddannelsen Master in Management Development ved Copenhagen Business School (CBS). Tidligere ekstern censor ved Danmarks Biblioteksskole. Tidligere programkoordinator og associeret dekan for uddannelsen Master of Management Development på CBS, initiativtager til og koordinator for uddannelsen Master of Corporate Performance og leder af ph.d.- programmet Technologies of Management ved Department of Operations, CBS. Vinder af CBS award for innovative teaching design and execution for uddannelsen Master of Management Development. Hellen Niegaard, bibliotekar DB bifagseksamen i teoretisk pædagogik. Chefkonsulent og ansvarshavende redaktør i Danmarks Biblioteksforening. Tidligere chefkonsulent i Biblioteksstyrelsen, direktør i en privat biblioteksvirksomhed, generalsekretær for The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) og ledende bibliotekar og stadsbibliotekar. Medlem af Udvalg for Kommunikation i Den danske UNESCO-nationalkommission, tidligere medlem af IFLA s Standing Committee of the Library Buildings and Equipment Section og tidligere medlem af IFLA s Standing Committee of the Management of Library Associations Section. Jan Nejdl Rasmussen, kandidatstuderende på litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, bachelor fra Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Studenterrådets bestyrelse ved Københavns Universitet, herunder medlem af forretningsudvalget. Tidligere uddannelsespolitisk sekretær og studenterrepræsentant i Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Thomas Rasmussen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, blandt andet ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag for hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 8

11 EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 9

12 4 Oplysninger om uddannelserne 4.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen til biblioteks- og informationsvidenskab på følgende hovedadresse: Danmarks Biblioteksskole Birketinget København S Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Danmarks Biblioteksskole er en højere uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, der uddanner Bachelorer, Bibliotekarer DB - dvs. bachelorer i biblioteks- og informationsvidenskab med et erhvervsrelateret 7.semester som overbygning, Kandidater (cand.scient.bibl.) og Ph.d. er i biblioteks- og informationsvidenskab. Skolen har afdelinger i Aalborg og København. Videre- og efteruddannelsesområdet omfatter assistent-, diplom- og masteruddannelser samt kurser og aktuelle temadage, som fortrinsvist tilrettelægges for faggrupper indenfor bibliotekssektoren. Skolens videnskabelige personale (VIP gruppen) bedriver undervisning og forskning og løser formidlings- og konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder. Danmarks Biblioteksskole indgår i en række universitetssamarbejder og forskningsnetværk, m.h.p. løbende erfaringsudveksling mellem danske og internationale miljøer ift. såvel præ- og postgraduat uddannelse som til forskning, herunder bl.a.: Værtskab for Kulturarvens Forskerskole (KAF) Værtskab for Center for Kulturpolitiske Studier Københavns Universitet, Institut for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) Ift. brobygning ml. uddannelser og forskning Aalborg Universitet, Humanistisk Informatik ift. brobygning ml. uddannelser og forskning ischool Caucus - international sammenslutning af universiteter inden for informationsvidenskab Øresund Entrepreneurship Academy 4.2 Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse. Uddannelsernes særlige faglige eller kunstneriske profil På Danmarks Biblioteksskole undervises i blandt andet i emnerne informationsarkitektur, informationssøgning, vidensformer, vidensmedier, vidensproduktion, biblioteksudvikling og kommunikation og læring. Bacheloruddannelsens faglige omdrejningspunkt er Videndesign og vidensmedier. At designe viden betyder at designe rum og steder for kommunikation og formidling af viden i virtuelle og fysiske verdener, for eksempel databaser, hjemmesider eller biblioteker. Vidensmedier er de Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 10

13 medier og videnssystemer, der anvendes i kommunikation, formidling og produktion af viden og kultur. Foruden de obligatoriske moduler udbydes valgkurser som for eksempel visuel kommunikation og billedmedier, multimediekultur og digital dannelse hos børn, litterære fortællinger, sociale teknologier i bibliotekerne, mv. Kandidatuddannelsen er opbygget, så fagområderne knytter sig til de forskningsprogrammer som VIP gruppen, dvs. underviserne, er tilknyttet. Underviserne er tilknyttet ét eller flere af følgende forskningsprogrammer: Informationsinteraktion og informationsarkitektur Videnskultur og vidensmedier Videnshåndtering, biblioteksudvikling og læreprocesser. På uddannelserne tilstræbes det generelt, at de studerende arbejder med aktuelle forskningstemaer og i samspil med underviserne i deres forskningsarbejde. Danmarks Biblioteksskoles forskningsmæssige satsningsområder udvikles således i et teoretisk og metodisk samspil med uddannelsesaktiviteterne. DBs forskningsstrategi omfatter de seks overordnede satsningsområder (vedtaget i sept. 2009): Innovation ved biblioteker Forskningsanalyse Informationssystemer og interaktionsdesign Informationskompetence Kulturformidling Videns- og Informationsteori DB har i 2009 modtaget tilsagn om støttet fra Kulturministeriets Forskningspulje til følgende projekter: Evidensbaseret biblioteksudvikling i teori og praksis evidensbasering somelement til innovation og omstilling i folkebibliotekssektoren.bevillingsmodtager: Carl Gustav Johannsen, Niels Ole Pors og Paul Nordahl Andersen.Endvidere indgår Nan Dahlkild, Christine Nordentoft og Martin Dyrbye i projektet. Bevilget beløb: kr Åbningen af Biblioteksrummet fra 1950 til begyndelsen af det 21. Århundrede. Bevillingsmodtager: Nan Dahlkild. Endvidere indgår Jan Bischoff i projektet. Uddannelse i kreativitet og innovation gennem entrepreneurship undervisning:metoder i og til kreativ adfærd. En teoretisk afklaring.bevillingsmodtager: Michael Kristiansson Et andet signifikant forskningsprojektsamarbejde der barslede med en ansøgning i 2009 er- LARM-projektet, som netop har modtaget orientering om tilsagn af tildeling af kr. 25 mio. fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Formålet med projektet er over de næste tre år ( ) at opbygge en forskningsinfrastruktur, der kan sikre registrering, genfinding, bevaring og formidling af digitale nationale radioudsendelser til gavn for forskere, studerende og borgere. Konsortiepartnerne er KU, AAU, AU, RUC, SDU, DB, DR, SB, Forskningsnettet, Designskolen i Kolding og Danmarks Mediemuseum. Fra DB deltager Jette Hyldegård, Marianne Lykke, Birger Larsen, Brian Kirkegaard, Mette Skov og Jonas Fransson. DB har i 2009 modtaget midler til og igangsat ph.d.-projekt i Digital informationsadfærd og kulturarv på nettet samfinansieret med Kulturministeriet. Projektet løber fra den 1/ til 30/ og udføres af Jonas Fransson med Professor Niels Ole Pors som hovedvejleder og lektor Birger Larsen som projektleder. DB har i 2009 også indgået ph.d.-samarbejde med det Medicinske Bibliotek, Forskningens Hus ved Aalborg sygehus ved at cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen fra det Medicinske Bibliotek er indskrevet som ph.d.-studerende. Jens Peters projekt handler om at udvikle bibliometriske metoder til forskningsevaluering inden for de medicinske og biomedicinske områder. Jens Peter har lektor Jesper W. Schneider som hovedvejleder. Hvor længe uddannelserne har eksisteret Uddannelse på biblioteksfeltet har fundet sted på Danmarks Biblioteksskole siden Uddannelsen har frem til 1997 været en 4-årig uddannelse med betegnelsen Bibliotekar DB. Bacheloruddannelsen i Biblioteks- og informationsvidenskab blev etableret i Den seneste studieordning for bacheloruddannelsen er godkendt i Skolerådet i Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 11

14 Kandidatuddannelsen i Biblioteks- og informationsvidenskab har eksisteret siden Den seneste studieordning er godkendt i Skolerådet i Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen har et omfang på 180 ECTS og tilrettelægges således at den kan gennemføres inden for tre år. Uddannelsen er opbygget på en sådan måde at efterårssemestrene, dvs. 1, 3 og 5.semester, hver består af 3 obligatoriske moduler, mens forårssemestrene, dvs. 2 og 4.semester, består af et projektarbejde, der har udgangspunkt i et valgt temakursus, samt et obligatorisk modul. 6.semester består af et projektarbejde, med udgangspunkt i et temakursus, samt et bachelorprojekt: Bacheloruddannelsens centrale fagområder kan skitseres som i rapportens præsentationsafsnit om Uddannelsens særlige faglige profil. Derudover fremgår det af studieordningen, at bacheloruddannelsen muliggør bestemte faglige toninger. De studerende tilbydes en række valgfrie moduler undervejs i uddannelsen, og har dermed mulighed for at arbejde hen imod en af de tre toningsprofiler, betegnet: informationsarkitektur, kulturformidling og medier. Kandidatuddannelsens struktur Strukturen på hvert af kandidatuddannelsens (bilag 2) tre første semestre udgøres af konstituerende moduler på 20 ECTS og frie moduler på 10 ECTS. De studerende vælger hvert af de tre første semestre et konstituerende modul på 20 ECTS og et frit modul på 10 ECTS: Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 12

15 De konstituerende moduler knytter sig til skolens forskningsprogrammer, men der kan også etableres moduler på tværs af disse. I de konstituerende moduler arbejder de studerende med aktuelle temaer og problemstillinger inden for skolens forskningsprogrammer. De konstituerende modulers varighed svarer til forskningsprogrammernes, dvs. 3 4 år. De frie moduler kan knytte sig til forskningsprogrammerne, men kan også være kurser indenfor andre forskningsgrene og teoretiske og metodiske områder. De frie moduler er således en slags videnskabelige værksteder, hvor fokus kan være af teoretisk eller af praktisk karakter. De frie moduler udskiftes hvert semester. Antal studerende på bacheloruddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 462 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag Måned og år Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal studerende på kandidatuddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 176 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag Måned og år Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk på bachelor- og kandidatuddannelsen Antal undervisere og årsværk København Antal undervisere 34 Antal årsværk 37,59 Antal undervisere og årsværk Aalborg Antal undervisere 16 Antal årsværk 16,14 Øvrige oplysninger Uddannelsessamarbejde med Aalborg Universitet og Københavns Universitet (KUA) I 2008/2009 er der blevet indgået samarbejdsaftaler med uddannelsen Humanistisk Informatik, AAU og Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab (INSS), KUA. Formålene med samarbejdsaftalerne er, at øge: Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 13

16 Bredde i fagudbuddet: De studerende får i løbet af studiet (især bachelor-studiet) et betydeligt bredere udbud med muligheder for at bytte en del DB studiemoduler ud mod forhåndsgodkendte moduler hos samarbejdspartnerne, ligesom samarbejdspartnernes studerende får muligheder for at følge DB-moduler (særligt tilrettelagte moduler kan også tænkes). Sporskifte- muligheder: Mulighederne for sporskifte ved overgangen fra bachelor til kandidatstudier øges og faciliteres gensidigt for DB og vore samarbejdspartnere. Studieordninger Der planlægges en revision af kandidatuddannelsen i Den nye studieordning indeholder bl.a. de konkrete koblinger som uddannelsessamarbejderne skal muliggøre. Mål med studeordningsrevisionen er overordnet at: Styrke sammenhængen imellem de forskellige fagdimensioner Sikre en bredde i vores uddannelsesudbud Opnå øget synlighed i et stærkt voksende uddannelseslandskab. Adresseændring Skolen undersøger i øjeblikket mulighederne for, at afdelingen i København kan finde ny adresse indenfor en 5-årig periode. Målet er dels, at finde bedre fysiske faciliteter for uddannelsen og dels, at synliggøre samarbejdsrelationerne til universitetsinstitutionerne. Nyt navn Der arbejdes pt. på en navneændring af Danmarks Biblioteksskole. Navneændringen vil være implementeret i foråret Det nye navn skal i højere grad, end det hidtidige, tydeliggøre bredden på den faglige profil (jf. studieordningsrevisionen), samt at uddannelserne er forskningsbaserede. Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for uddannelsen til bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab: Som bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab får den studerende kompetencer i at: Analysere og anvende teoretiske og metodiske perspektiver i sammenhæng med en given biblioteks- og informationsvidenskabelig problemstilling Organisere, søge, formidle og skabe rum for udvikling af viden i samspil med brugergrupper og ved brug af givne teknologier og medier Analysere et videndesign i relation til konteksten, dvs analysere organiseringen, søgningen, formidlingen og udviklingen af viden i relation til enhver kulturel, samfundsmæssig og historisk kontekst Analysere forskellige typer af vidensmedier, dvs medier der anvendes i organiseringen og formidlingen af viden, herunder beskrive og analysere mediernes erkendelses- og oplevelsesmæssige dimensioner, og herved kunne diskutere deres anvendelsespotentiale Forklare de institutionelle og organisatoriske forhold omkring anvendte former for videndesign og tilhørende medier Analysere og diskutere organisering og formidling af viden ud fra en brugercentreret tilgang til viden, dvs på baggrund af fx forskellige målgrupper, læringskriterier, konkrete kontekster eller bredere kulturelle sammenhænge Planlægge, organisere og evaluere undersøgelser af forskellige typer af videndesign med fx et forandringsorienteret og innovativt sigte Deltage i et projektarbejde og heri kunne analysere, diskutere og perspektivere biblioteks og informationsvidenskabelige problemstillinger, herunder reflekterer på en nuanceret måde over relationer mellem teori og praksis Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordning for kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab: Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 14

17 På kandidatuddannelsen videreudvikles bacheloruddannelsens perspektiver, samtidig med at den studerende opnår større selvstændighed i arbejdet med biblioteks- og informationsvidenskabens fagområder, dens metoder og videnskabsteoretiske grundlag. På baggrund af kandidatuddannelsen vil den studerende kunne anvende biblioteks- og informationsvidenskabens fagområder, dens teorier og metoder til analyse og løsning af problemer indenfor både den offentlige og private sektor. Den studerende kvalificerer sig yderligere til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Faglige kompetencer En kandidat i Biblioteks- og informationsvidenskab er efter endt uddannelse i stand til at: søge, strukturere og formidle information, viden og kultur, samt bidrage til udvikling af information, viden og kultur, i samspil med brugergrupper og ved brug af givne teknologier og medier redegøre for og diskutere biblioteks- og informationsvidenskabens forsknings- og teorihistorie og de relevante videnskabelige, kulturelle og historiske sammenhænge reflektere over relationer mellem biblioteks- og informationsvidenskabelig teori og praksis analysere søgningen, struktureringen, formidlingen og udviklingen af information, viden og kultur i enhver type af kontekst, herunder dens brugere, institutioner, teknologier og medier analysere forskellige typer af vidensmedier, herunder fx deres erkendelses- og oplevelsesmæssige dimensioner analysere de institutionelle, organisatoriske og kommunikative forhold omkring søgning, strukturering, formidling og udvikling af information, viden og kultur Almene kompetencer En kandidat i Biblioteks- og informationsvidenskab er efter endt uddannelse i stand til at: analysere, diskutere og løse en biblioteks- og informationsvidenskabelig problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde og være i stand til at formidle dette i forhold til mange forskellige målgrupper på en reflekteret måde forholde sig selvstændigt, kritisk og selvkritisk og være i stand til åbent at indgå i forskellige faglige, sociale og kulturelle sammenhænge identificere, udvælge og løse aktuelle og relevante problemstillinger i relation til information, viden og kultur håndtere og teoretisere kompleksitet på en kompetent måde Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 15

18 5 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen har tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere som er dækkende for bachelor- og kandidatuddannelsernes beskæftigelsesområde. Biblioteksskolen har gennem sit nyetablerede aftagerpanel kontakt til Bibliotekarforbundet, aftagere fra den private sektor, aftagere fra universitetsbibliotekerne og aftagere fra folkebibliotekerne gennem Danmarks Biblioteksforening. Panelet har til opgave at arbejde med Biblioteksskolens relevans og kvalitet. Det er planen at aftagerpanelet i sit arbejde skal inddrage viden fra Biblioteksskolens egne dimittendundersøgelser og i fremtiden også fra alumnenetværk og aftagerundersøgelser. Panelets anbefalinger til rektor vil gå videre til uddannelseslederen og studienævnet med henblik på efterfølgende handling. Aftagerpanelet er en helt ny enhed og har endnu ikke haft sit første møde, og derfor har ekspertpanelet ikke haft mulighed for at vurdere resultaterne af aftagerpanelets arbejde. Før nedsættelsen af aftagerpanelet har Biblioteksskolen dog haft et uddannelsesråd der ligesom aftagerpanelet var bredt sammensat af forskellige aftagere. Uddannelsesrådet har gennem årene haft en betydelig indflydelse på studieordningen og dermed på bachelor- og kandidatuddannelsernes udformning. Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund at Biblioteksskolen på samme vis i fremtiden vil inddrage aftagerpanelet i skolens arbejde med at sikre uddannelsernes relevans. Ud over aftagerpanelet har Biblioteksskolen kontakt til en række aftagere, blandt andet gennem rektors deltagelse i Danmarks Biblioteksforenings årsmøder, ligesom både rektor og undervisere har kontakt til aftagere på uformelt plan. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 16

19 Derudover har Biblioteksskolen kontakt til aftagerne gennem sit censorkorps. Censorerne repræsenterer en række ansættelsesområder og erhverv fra universiteter, private virksomheder og offentlige forvaltninger til biblioteksinstitutioner. Biblioteksskolens faglige indhold såvel som faglige niveau bliver vurderet via indberetninger fra censorformandskabet. Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen har en tilfredsstillende kontakt til dimittenderne. Kontakten til dimittenderne foregår via dimittendundersøgelser der gennemføres hvert andet år. De seneste to undersøgelser omfatter dimittendgrupperne fra og fra Undersøgelserne har til hensigt at afdække hvordan dimittenderne oplever at de har erhvervet sig de kompetencer som de bruger i deres arbejde, og hvilke kompetencer de mener det er vigtigt at opnå. Ekspertpanelet vurderer at den viden som Biblioteksskolens kontakt med aftagere og dimittender giver, bidrager til at uddannelserne forsat vil være relevante. Fx bliver resultaterne af dimittendundersøgelserne behandlet af studienævnet hvor de er med til at danne grundlag for studieordningsrevisioner. Dimittendundersøgelsen fra 2003 viste at dimittenderne savnede pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, hvilket medførte at der blev indført et kursus i pædagogik og formidling på 6 ECTS-point. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og følgende bilag: Bilag 7: Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 7. oktober 2008 om aftagerpaneler ved kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Bilag 8: Oversigt over aftagerpanelets medlemmer med navn og arbejdsplads Bilag 9: Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 926 af 14. december 1998 af om styrelse af Danmarks Biblioteksskole Bilag 10: Oversigt over de seneste Uddannelsesråds medlemmer med navn og arbejdsplads Bilag 11: Uddrag af referater af uddannelsesrådets møder Bilag 20: Dimittendundersøgelsen 2003 Bilag 21: Uddrag af studienævnsreferater Bilag 22: Uddrag af referater af uddannelsesrådets møder Bilag 23: Omverdensanalyse 2007 Bilag 24: Notat fra studienævnet til institutlederne om Det Erhvervsrelaterede Projekt. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 17

20 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder hvor de bruger den faglighed uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt at den redegør for evt. særlige omstændigheder som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at dimittenderne fra bacheloruddannelsen i tilstrækkelig grad fortsætter i videre uddannelse, da det gælder for over 90 % af dimittenderne. 44 % af de studerende fra bacheloruddannelsen fortsætter på 7. semester (den såkaldte bibliotekar DB-uddannelse). Bibliotekar DB-uddannelsen er en valgfri overbygning på 30 ECTS-point hvor de studerende gennemfører et erhvervsrelateret projekt. Det 7. semester er ikke obligatorisk og indgår hverken i bachelor- eller i kandidatuddannelsen. 38 % af de studerende på bacheloruddannelsen fortsætter direkte på kandidatuddannelsen. Af de resterende 18 % starter 8 % på kandidatuddannelsen efter en pause. Derudover har Biblioteksskolen registreret at 3 % går direkte i arbejde eller bliver indskrevet på andre kandidatuddannelser. Der er ingen statistisk viden om hvad der sker med de sidste 7 % af de studerende på bacheloruddannelsen. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at dimittenderne fra bachelor- og kandidatuddannelsen i høj grad er i beskæftigelse. Dette underbygges af beskæftigelses tal fra 2007 og 2008 som viser at 88,5 % af dimittenderne fra Biblioteksskolen var i fuld eller næsten fuld beskæftigelse. Tallene er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets kunstneriske og kulturelle uddannelses- Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 18

21 institutioner og med disses rektorkollegium, Kulturministeriets Rektorer KUR. Ekspertpanelet bemærker at det er positivt at beskæftigelsestallene viser at det gennemsnitlige antal ledige inden for området i september 2009 på landsplan var 2,5 % mod 3,6 % for alle organiserede inden for Akademikernes Centralorganisation (AC). Dimittendledigheden inden for området, som er udtrykt som den gennemsnitlige ledighedsprocent for kandidatalderen 0-1 år, var i november 2009 lavere end AC-gennemsnittet. Gennemsnittet for dimittender fra Biblioteksskolen var 19,4 % mod 21,1 % for AC-gennemsnittet. Tallene kommer fra AC s ledighedsstatistik og er opgjort på baggrund af AC s database og udarbejdet efter samme principper som den officielle ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik. Kulturministeriets årlige beskæftigelsesundersøgelser viser på samme måde at dimittender fra Biblioteksskolen i høj grad finder beskæftigelse. Ledighedsprocenten var i ,5. Kulturministeriets beskæftigelsestal er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede ledighedsstatistik. Biblioteksskolens egne dimittendundersøgelser der dækker dimittendernes karriereforløb fra , viser at nyuddannede typisk starter i en tidsbegrænset ansættelse, men at de fleste får en fast stilling efter en kortere eller længere periode. Både dimittendundersøgelsen fra og dimittendundersøgelsen fra viser at dimittender får relevant beskæftigelse inden for faget. Dimittendundersøgelsen fra viser at 93 % af dimittendernes seneste stillingsbetegnelse har været bibliotekar. I denne forbindelse bemærker ekspertpanelet at dimittenderne i tilfredsstillende grad finder relevant beskæftigelse hvor de kan bruge den faglighed de har erhvervet sig på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen på tilfredsstillende vis arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Arbejdet bliver til dels udført af studievejledningen hvor de studerende kan få personlige samtaler undervejs i studiet, og hvor der vejledes i uddannelsens toningsmuligheder og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Derudover holder studievejledningen i samarbejde med fagforbundet Bibliotekarforbundet hvert semester en karrieredag. Karrieredagen byder blandt andet på øvelser i at skrive jobansøgninger og at konkretisere egne kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen på tilfredsstillende vis markedsfører uddannelsen over for aftagere. Markedsføringen sker primært gennem følgende kommunikationskanaler: forskernes konsulentopgaver, Biblioteksskolens kursus- og konsulentafdeling, Kulturnatten og Forskningens Døgn. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 5: Dimittendundersøgelse Bilag 16: Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 25: Uddrag af AC s ledighedsstatistik november og september 2009 Bilag 26: AC s samlede ledighedsstatistik, december 2009 Bilag 27: Fra studie til job. Hvad laver dimittenderne fra Danmarks Biblioteksskole? Undersøgelse af job- og karriereforløb Bilag 28: Beskæftigelsesrapport 2008, Danmarks Biblioteksskole Bilag 29: Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 19

22 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Kulturministeriet har indgået aftale med Universitets- og Bygningsstyrelsen om at bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab placeres under gradstypebeskrivelserne for universiteternes videnskabelige bachelor- og kandidatuddannelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Ekspertpanelet har derfor vurderet niveauet for bachelor- og kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte i forhold til gradstypebeskrivelserne for bachelor- og kandidatgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Ifølge Biblioteksskolens redegørelse er målbeskrivelserne ikke opdelt i videns-, færdigheds-, og kompetencemål. På tidspunktet for arbejdet med revisionen af bachelor- og kandidatuddannelsen var den nye kvalifikationsramme ikke vedtaget. Målbeskrivelserne er dog ved at blive ændret så de vil komme til at følge den nævnte opdeling. Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de mål for læringsudbytte der gælder for bacheloruddannelsen, er på bachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for bachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. På trods af at Biblioteksskolen ikke har fulgt opdelingen i videns-, færdigheds-, og kompetencemål, vurderer ekspertpanelet at målbeskrivelserne i studieordningen i tilfredsstillende grad beskriver denne opdeling både i målbeskrivelserne for selve uddannelsen og for de enkelte kurser. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de mål for læringsudbytte der gælder for kandidatuddannelsen, er på kandidatniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for kandidatgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. På samme måde som ved bacheloruddannelsen vurderer ekspertpanelet at målbeskrivelserne i studieordningen i tilfredsstillende grad beskriver opdelingen i videns-, færdigheds- og kompetencemål på kandidatuddannelsen og for de enkelte kurser på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er tilfredsstillende at det tydeligt fremgår hvordan kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsen ved blandt andet at være tættere knyttet til forskningsprogrammer end bacheloruddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 20

23 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 1: Bachelorstudieordning 2008 Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen 2008 Bilag 31: Hutters, C. & Mogensen, M. 2006: Fra pensumtænkning til kompetencetænkning. UNIPÆD, Roskilde Universitetscenter Bilag 32: Vejledning til udarbejdelse af Målbeskrivelser, Danmarks Biblioteksskole Bilag 33: Skabelon til udarbejdelse af undervisningsplaner, Danmarks Biblioteksskole. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 21

24 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs. at der er fokus på om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de mål for læringsudbytte der gælder for hele bacheloruddannelsen, og læringsmålene for bacheloruddannelsens enkelte kurser. Ekspertpanelets vurdering er baseret på beskrivelsen af bacheloruddannelsens opbygning som findes i den nye studieordning fra 2008, og på målbeskrivelserne af de enkelte kurser på bacheloruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at det er positivt at der er en klar progression i bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen er opbygget af obligatoriske moduler i ulige semestre og projektmoduler i lige semestre. Det betyder at et studieår består af et semester med obligatoriske moduler og et semester med projektmoduler. Ideen bag denne struktur er at der opnås en hensigtsmæssig blanding af obligatoriske moduler og valgfrie moduler. Strukturen har til hensigt fra et tidligt tidspunkt at fremme de studerendes evner til at arbejde problemorienteret, samtidig med at de valgfrie moduler giver mulighed for at behandle problemstillinger der går på tværs af fagområder. De obligatoriske moduler udgør hver 10 ECTS-point, mens projektarbejdet udgør 20 ECTSpoint. Det 6. semester deles mellem projektarbejde på 15 ECTS-point og et bachelorprojekt, også på 15 ECTS-point. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem målene for læringsudbytte for kandidatuddannelsen samlet og for læringsmålene for uddannelsens delelementer. Ekspertpanelets vurdering er baseret på beskrivelsen af kandidatuddannelsens opbygning som findes i den nye studieordning fra 2008, og på målbeskrivelserne af de enkelte kurser på kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem forskningselementerne på uddannelsen og de valgfrie uddannelseselementer. Kandidatuddannelsen bygger på bacheloruddannelsen og skal dermed udvise en tydelig progres- Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 22

25 sion i forhold til bacheloruddannelsen. Semestrene på kandidatuddannelsen består af konstituerede moduler og frie moduler. De konstituerede moduler udgør hver 20 ECTS-point og dækker tematikkerne for de forskningsprogrammer der er i det pågældende semester. På kandidatuddannelsen skal de studerende opnå større selvstændighed inden for fagområdets discipliner og metoder. Dette gælder særligt i forhold til videnskabeligt arbejde og videnskabelig metode. De frie moduler udgør 10 ECTS-point pr. semester, udbydes af forskerne selv og er valgfri. De frie moduler skal støtte de studerende i selv at sammensætte og tone deres uddannelse, hvilket betragtes som en central kompetence. Den faglige progression på kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i forskningsområderne og i at de studerende selv kombinerer modulerne. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet bemærker at det er positivt at de enkelte fagmoduler er konsistente med uddannelsens overordnede formål. Desuden er det tilfredsstillende at det i forbindelse med design af nye fag diskuteres hvordan fagene tilpasses delmål og de overordnede mål for uddannelsen. Det fremgik af interviewet med de studerende i Aalborg at der ikke bliver gjort brug af de teknologiske muligheder som skolen i Aalborg råder over, for at de studerende kan gennemføre kurser der kun udbydes i København. Skolerne råder over udstyr til at gennemføre videokonferencer, fx i tilfælde hvor studerende fra Aalborg ønsker at følge et fag der kun udbydes i København. Ekspertpanelet finder det uhensigtsmæssigt at ressourcerne ikke udnyttes, men det betragtes som en mindre svaghed der ikke ændrer ved den samlede vurdering af at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Bachelorstudieordningen 2008 Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen 2008 Bilag 34: Forskningsstrategi Danmarks Biblioteksskole. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 23

26 Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse om de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs. om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at bacheloruddannelsen anvender undervisnings- og arbejdsformer der er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens indhold og mål for læringsudbytte. Biblioteksskolen gør på bacheloruddannelsen brug af følgende undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Forelæsninger Øvelser Studenteroplæg Vejledning Gruppearbejde Projektarbejde Studiebesøg. Kursernes undervisningsformer er generelt valgt så de passer til holdstørrelserne og understøtter de faglige mål. Den gennemgående undervisningsform på bacheloruddannelsen er dog holdundervisning hvor de studerende har mulighed for at diskutere fagligt indhold med underviser og medstuderende. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at kandidatuddannelsen anvender undervisnings- og arbejdsformer der er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens indhold og mål for læringsudbytte. Biblioteksskolen gør på kandidatuddannelsen brug af følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger Vejledning Projektarbejde Holdundervisning. Derudover arbejder de studerende på kandidatuddannelsen med workshopper, cases og seminarfremlæggelser. Undervisningsformerne varierer fra modul til modul og er afstemt efter indholdet på de givne moduler. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 24

27 Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet bemærker i forhold til begge uddannelser at det er positivt med den store variation i undervisningsformerne. Ekspertpanelet finder det desuden positivt at der til de mere traditionelle undervisningsformer som forelæsninger er knyttet individuelle og gruppebaserede opgaver med tilhørende vejledning. Yderligere er det tilfredsstillende at delmålene for modulerne understøttes af undervisningsformerne, fx arbejdes der med praksisrelaterede problemstillinger i projektform. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 1: Bachelorstudieordningen 2008 Bilag 2: Studieordningen for kandidatuddannelsen 2008 Bilag 35: Lektionsplan, 3. semester Aalborg: Vidensproduktion og biblioteksskole Bilag 36: Eksempel på studietur i lektionsplan for 3. semestermodulet Vidensproduktion og biblioteksudvikling (kbh) Bilag 37: Lektionsplan for kandidatmodulet: Strategisk refleksiv konversation anvendt som biblioteksudvikling (kbh., efterår 2008) + artikel af Kristiansson, M. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 25

28 Kriterium 6: Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på hvordan uddannelsen vurderer om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse om de studerende har realiseret bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte. Det fremgår af Biblioteksskolens redegørelse at der anvendes følgende bedømmelsesformer på bacheloruddannelsen: Portfolio, både 7-trins-skala og bestået/ikke bestået, prøve med intern censur Tredages bunden hjemmeopgave, 7-trins-skala, prøve med intern censur Projektopgave med mundtlig fremlæggelse, 7-trins-skala, prøve med ekstern censur Formidlende tidsskriftsartikler, bestået/ikke bestået, prøve med intern censur Mundtlig prøve på baggrund af synopsis, 7-trins-skala, prøve med ekstern censur Indtil tre øvelsesopgaver i løbet af modulet, 7-trins-skala, prøve med intern censur. Ekspertpanelet vurderer at de valgte bedømmelsesformer giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har nået målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Biblioteksskolen har på tilfredsstillende vis redegjort for hvilke mål for læringsudbytte der vurderes under de forskellige bedømmelsesformer, og for at alle mål for læringsudbytte bliver berørt i de anvendte bedømmelsesformer. Fx bliver de bundne skriftlige opgaver der løses inden for en snæver tidsramme, brugt til at teste om den studerende har et fagligt overblik der umiddelbart kan bringes i anvendelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er relevante i forhold til at belyse om de studerende har realiseret kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte. Det fremgår af Biblioteksskolens redegørelse at følgende bedømmelsesformer anvendes på kandidatuddannelsen: På de konstituerede moduler: Skriftlige opgaver med mundtlig fremlæggelse. På de frie moduler: Synopsis en kombineret skriftlig og mundtlig prøve Skriftlig afhandling En samling mindre skriftlige opgaver der bedømmes samlet sidst på semestret Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 26

29 Casestudie Portfolioopgave. Fx benyttes portfolioformen i de tilfælde hvor forskellige faglige temaer bliver behandlet i løbet af semestret, og hvor det er vigtigt at kunne dokumentere den studerendes arbejdsproces gennem forløbet. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer derudover at mål for de enkelte karakterer er tilstrækkeligt beskrevet, og at der er en tydelig progression i eksamenskravene gennem uddannelsen og fra bachelor- til kandidatniveau. Panelet vurderer det som tilfredsstillende at der på Biblioteksskolen anvendes varierede prøveformer, og at prøveformerne kobles til forskellige typer af læringsmål. Fx testes faglige læringsmål og kompetencer til formidling og projektskrivning konkret. Endelig vurderer ekspertpanelet det som tilfredsstillende at bedømmelsesformerne tydeligt anvendes i forhold til forudsætningerne for de pågældende kurser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag: Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen 2008 Bilag 30: Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole Bilag 33: Skabelon til udarbejdelse af undervisningsplaner, Danmarks Biblioteksskole Bilag 38: Bekendtgørelse for censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole BEK nr 557 af 21/08/1987 Bilag 39: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet BEK nr 1244 af 11/12/2009 Bilag 40: Eksempler på afsluttede opgaver. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 27

30 Kriterium 7: Internationalisering Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at internationalisering skal bidrage til at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen i tilfredsstillende omfang arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Arbejdet med at fremme internationalisering foregår på flere måder. Skolen har blandt andet indgået en række samarbejdsaftaler med organisationer og universiteter i andre lande. Skolen har tradition for udvekslingsaftaler inden for Erasmus og Nordplus og i form af bilaterale aftaler uden for EU og EØS. I forbindelse med dette arbejde har skolen siden 2007 haft en international koordinator ansat. Siden 2005 har Biblioteksskolen haft et engelsksproget spor på kandidatuddannelsen, og siden 2008 har den også tilbudt kurser på engelsk på bacheloruddannelsen. I 2008 blev skolen medlem af ischools (den internationale sammenslutning af undervisningsinstitutioner arbejder inden for det informationsvidenskabelige felt). I perioden har i alt 28 studerende fra Biblioteksskolen været på udvekslingsophold i udlandet, og 32 studerende fra udlandet har været på udvekslingsophold på Biblioteksskolen. I perioden var fem bachelorstuderende og én kandidatstuderende på udvekslingsophold i udlandet. Den samme fordeling gør sig gældende for udvekslingsstuderende på skolen. Undervisere og studerende deltager desuden i følgende netværk: IFLA, Bobcatsss (internationalt studenternetværk) og demokratiudviklingsprojektet Det Arabiske Initiativ. I havde Biblioteksskolen desuden et samarbejde med en række universiteter i henholdsvis USA og Singapore om undervisning på bachelorniveau. Derudover har skolen afsat kr. årligt til studierejser som de studerende kan søge om. Biblioteksskolen påpeger i sin redegørelse at internationalisering ikke er eksplicit beskrevet i bachelor- og kandidatuddannelsens studieordninger. Biblioteksskolen fremhæver dog i sin redegørelse at biblioteks- og informationsvidenskab er et udpræget internationalt fagområde, og at skolens forskere og undervisere arbejder internationalt og publicerer i de førende internationale tidsskrifter inden for fagområdet. Desuden er hovedparten af uddannelsens pensum engelsksproget. Flere grupper af undervisere har været tilknyttet et undervisningsprojekt i Cairo, mens en underviser har været på et treårigt udvekslingsophold ved det japanske University of Tsukuba. Der har kun været få udenlandske undervisere på udvekslingsophold på Biblioteksskolen, men inden for de sidste år har udenlandske ph.d.-studerende fra blandt andet Sverige, Japan og Holland været tilknyttet skolen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 28

31 Ekspertpanelet bemærker at det er tilfredsstillende at Biblioteksskolen har så varierede og relevante samarbejdspartnere både i forhold til de studerende og i forhold til undervisere og forskere. Ligeledes er det tilfredsstillende at det er en del af Biblioteksskolens resultatkontrakt at øge internationaliseringen. Ekspertpanelet fremhæver det også som tilfredsstillende at der udbydes engelsksprogede spor. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at kun relativt få studerende tager på udvekslingsophold på trods af de mange internationale samarbejdsaftaler og -partnere. I interviewene med de studerende fremgik det at det på bacheloruddannelsen er meget svært at komme på udvekslingsophold på grund af uddannelsens struktur. Det oplagte tidspunkt at tage på udvekslingsophold på er på 5. semester, men her skal de studerende gennemføre tre obligatoriske fag. Dette vanskeliggør i høj grad muligheden for at komme på udvekslingsophold og kan ifølge de studerende være med til at forklare hvorfor relativt få studerende tager på sådanne ophold. Af interviewene med henholdsvis ledelse, undervisere og studerende fremgik det at der trods de mange udvekslingsaftaler ikke er en systematisk viden hos ledelse, undervisere og studerende om mulighederne for udvekslingsophold. Ekspertpanelet vurderer dog at disse forhold kun udgør en mindre svaghed, og at det opvejes af Biblioteksskolens øvrige arbejde med at fremme internationaliseringen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelse, undervisere og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 41: Internationale Udvekslingsaftaler Bilag 42: Resultatkontrakter + årsrapporter Bilag 43: Bobcattsss program 2008 Bilag 44: Deltagelse i Mubarak-projekt (Cairo) under Det Arabiske Initiativ. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 29

32 Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på hvordan de er relevante for realiseringen af læringsudbyttet. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Samlet set gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen i både København og Aalborg Ekspertpanelet vurderer at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer der er til rådighed for bachelor- og kandidatuddannelsens studerende og undervisere, er tilstrækkelige i forhold til antallet af studerende, og at faciliteterne og ressourcerne til en vis grad muliggør at de studerende kan nå målene for læringsudbytte, men da studerende og undervisere på campus i Aalborg ikke har de samme muligheder som i København i forhold til biblioteksfaciliteter og teknologiske muligheder, er kriteriet kun delvist opfyldt. Uddybning gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen i både København og Aalborg Af biblioteksskolens redegørelse fremgår det at studerende og undervisere har adgang til computere, internet, e-tidsskrifter, weblogs og databaser inden for det informationsvidenskabelige fagområde. De studerende får ved studiestart en brugerkonto på skolens netværk med og adgang til mapper og dokumenter på eget net på skolens drev. De studerende får ved studiestart desuden udleveret en USB-nøgle med studieordningen og øvrige relevante vejledninger. Skolen stiller i alt ca. 130 pc er til rådighed, og de studerende har desuden adgang til netværket hjemmefra. De studerende har adgang til grupperum, arbejdspladser i biblioteket og it-lokaler. Skolen har et bibliotek, lokaliseret i København, med litteratur om biblioteks- og informationsvidenskab. Både studerende og undervisere har adgang til samlingen og bibliotekets øvrige abonnementer. I interviewene under institutionsbesøget gav både studerende og undervisere i både København og Aalborg udtryk for at de er tilfredse med de fysiske rammer for uddannelserne med adgang til grupperum, arbejdspladser og it- og øvelokaler. Ekspertpanelet vurderer at der i tilfredsstillende grad er adgang til pc er, grupperum og studiepladser, og at der generelt er gode fysiske forhold med adgang til tekniske faciliteter i både København og Aalborg. Ekspertpanelet fremhæver lokalerne i Aalborg som særligt velegnede til deres formål. Desuden er det tilfredsstillende at De Studerendes Råd (DSR) inddrages i udviklingen af skolens fysiske miljø. Ekspertpanelet vurderer det som tilfredsstillende at Biblioteksskolen aktivt formidler studieordningen gennem udlevering af USB-nøgler. På campus i Aalborg er der ikke noget fysisk bibliotek. Det blev nedlagt for et par år siden og efterfulgt af en biblioteksaftale med Aalborg Universitetsbibliotek. Denne aftale er nu opsagt. Stu- Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 30

33 derende og undervisere i Aalborg har adgang til Biblioteksskolens bibliotek i København via fjernadgang og kan låne og få bragt bøger til Aalborg. Tidsskriftsartikler, der ikke findes i elektronisk format kan bestilles via og leveres i papirkopi eller scannes og sendes pr. . På besøget i Aalborg fremgik det af interviewene med underviserne og de studerende at bibliotekstilbuddet i København ikke opleves som tilstrækkeligt til at kunne dække de studerendes og undervisernes behov i Aalborg. Infrastrukturen mellem de to campusser opleves ikke som effektiv, og de studerende i Aalborg opfatter ikke biblioteket i København som deres. Flere studerende gav udtryk for at det opleves som besværligt at bruge biblioteket i København. Det falder dem ikke naturligt at bruge det, og de finder alternative løsninger. Ledelsen er opmærksom på at biblioteksdækningen i Aalborg ikke er den samme som i København, og de arbejder blandt andet på at oprette et fysisk biblioteks- og studierum i Aalborg for at imødekomme forskellene mellem de to campusser. Derudover har de studerende og underviserne i Aalborg ikke de samme teknologiske muligheder som i København; fx har de i Aalborg ikke muligheder for at lave øvelser med eye-tracking. Studerende der ønsker at benytte sig af eye-tracking i et projekt vil dog kunne få midler til at tage til København fra Studierejsekontoen. Ekspertpanelet vurderer at der i Aalborg samlet set ikke er de samme muligheder for studerende og undervisere som i København i forhold til biblioteksfaciliteter og teknologiske muligheder og derfor er kriteriet kun delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg, rundvisning under besøget og følgende bilag: Bilag 45: Folke- og Forskningsbiblioteketsstatistik Bilag 46: It s learning Bilag 47: PURE. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 31

34 Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning a. Uddannelsen er baseret på: kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller viden fra faglig praksis og/eller forskning. b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. Uddybning Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på hvordan de tre videnelementer kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning indgår i og vægtes på uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan de relevante former for viden tilgår uddannelsen. Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre at de studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer. Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger at sikre at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer. Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten af det kunstneriske miljø som hører til uddannelsen. Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø som hører til uddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 32

35 Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Forud for akkrediteringsprocessen har Kulturministeriet udarbejdet en oversigt over videngrundlaget for de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Oversigten beskriver hvilke elementer de forskellige uddannelsers videngrundlag er baseret på. Af oversigten fremgår det at bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er baseret på forskning. Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium vil derfor tage udgangspunkt heri og begrænse sig til en vurdering af kriteriets punkt a, c og e. Punkt a: uddannelsens videnelementer gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at uddannelsernes videngrundlag er dækkende i forhold til kravene til opgaver og formål i uddannelsesbekendtgørelsen. Af Biblioteksskolens redegørelse fremgår det at uddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskabs videngrundlag er forskning med inddragelse af viden fra faglig praksis hvor det er relevant. På uddannelserne varieres vægtningen mellem generelle teoretiske, metodiske og empiriske videnelementer og viden fra undervisernes egne konkrete praksis. Ekspertpanelet vurderer det som positivt at det fremgår tydeligt af redegørelsen hvordan undervisning på samtlige niveauer af uddannelsen er baseret på forskning, samtidig med at bibliotekssektoren er repræsenteret i selve uddannelsen, gennem de praksisorienterede elementer. Punkt c: forskning i undervisningen gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Da uddannelsen er forskningsbaseret, bliver potentielle undervisere kun taget i betragtning hvis de har en ph.d.-grad eller tilsvarende. Det forventes af underviserne at de kan bidrage med forskningsorientering, forskningsbasering og forskningserfaring, og at de kan tilbyde forskningsbaseret undervisning. Med forskningsbaseret undervisning menes der undervisning i at løse problemer på et videnskabeligt grundlag og i at arbejde på samme måde som forskere. I forhold til praksisinddragelse vurderer ekspertpanelet det som tilfredsstillende at der på bacheloruddannelsen ofte inddrages eksterne forelæsere fra biblioteksverdenen. Forelæsningernes temaer bliver efterfølgende taget op i undervisningen i forbindelse med cases og opgaver. På samme måde bliver der på bacheloruddannelsen arrangeret institutionsbesøg for at vise de studerende hvordan der bliver arbejdet med forskellige problemstillinger i praksis. Ligesom på bacheloruddannelsen bliver der på kandidatuddannelsen gjort brug af gæsteforelæsere og oplægsholdere fra institutioner og virksomheder der typisk aftager dimittenderne. Desuden tilgår der viden om ny og international forskning gennem Biblioteksskolens medlemskab af ischool. Aktuelt bidrager Biblioteksskolen til udbredelsen af forskningsviden inden for persuasive design gennem sit værtskab for en international konference i Biblioteksskolen indgår også i samarbejdsaftaler med Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet om at de studerende kan følge fag ved de forskellige institutioner. Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen i tilfredsstillende grad indgår i aktiviteter og samarbejder der bidrager med relevant viden til uddannelsens videngrundlag. Ekspertpanelet vurderer at de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen får viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 33

36 akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der i tilfredsstillende grad lægges vægt på teori og metode. De studerende får den nødvendige viden gennem den faglitteratur og videnskabelige teori som de enkelte fag og kurser benytter sig af. Videnskabelig teori diskuteres gennem opgaver, oplæg, forelæsninger, workshopper og cases. Desuden er der på bacheloruddannelsen selvstændige kurser i videnskabsteori og metode, og på kandidatuddannelsen er der lignende fag i vidensteori og domæneanalyse. På samme måde opøves de studerendes kompetencer til at benytte og vurdere videnskabelige metoder i enkelte kurser på både bachelor- og kandidatuddannelsen. De studerendes almene akademiske kompetencer udvikles gennem de allerede nævnte fag og undervisningsformer og når de studerende arbejder projektorienteret. Her udvikles kompetencer til at styre et projekt og formidle og evaluere det. Punkt e: forskningsmiljø gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolens forskningsmiljøer er af høj kvalitet. Skolen har et stort ph.d.-miljø, og de dansksprogede og internationale publikationer er på niveau med eller bedre end publikationer fra sammenlignelige forskningsmiljøer. Ekspertpanelet vurderer desuden at skolens forskningsmiljøer holder et højt internationalt niveau både kvantitativt og kvalitativt. I 2007 blev der publiceret 97 forskningspublikationer og 34 andre publikationer. I 2009 blev der i alt publiceret 133 publikationer, både forskningspublikationer og andre publikationer. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen i tilstrækkelig grad er tilrettelagt af aktive forskere, og at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af aktive forskere. Ekspertpanelet bemærker yderligere at Biblioteksskolens nye forskningsstrategi blev vedtaget i september 2009 og derfor ikke kan anses for at være fuldt implementeret på besøgstidspunktet i marts Ekspertpanelet vurderer dog at forskningsstrategiens seks indsatsområder er relevante. Biblioteksskolens videnskabelige personales samlede årsværk til undervisning udgjorde i ,6 og det deltids- eller projektansattes samlede årsværk til undervisning udgjorde 1,3. Ratioen mellem det fuldtidsansatte videnskabelige personale og det deltids- eller projektansatte videnskabelige personale er dermed 25,08 I den forbindelse vurderer ekspertpanelet at de studerende har gode muligheder for kontakt til forskerne og derigennem til et aktivt forskningsmiljø. Af Biblioteksskolens redegørelse fremgår det nemlig at der er 16,4 studerende pr. videnskabelig medarbejder. Biblioteksskolen har en femårig forskningsstrategi som skal sikre den konstante udvikling af forskning inden for skolens felt, hvilket ekspertpanelet vurderer som tilfredsstillende. Ekspertpanelet bemærker at det er tilfredsstillende at Biblioteksskolen siden 1998 har gennemført lærer-ph.d.-forløb, hvor fastansatte over fire år gennemfører en ph.d.-uddannelse med 50 % forskningstid. Ca. 57 % af skolens fastansatte undervisere har en ph.d.-grad eller en doktorgrad, og 11 % er p.t. i gang med en lærer-ph.d-uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at aktive forskere i tilfredsstillende grad indgår i undervisningen på alle niveauer af både bachelor- og kandidatuddannelsen og også i tilrettelæggelsen af undervisningen. I den forbindelse bemærker ekspertpanelet at det er tilfredsstillende at underviserne er organiseret i team omkring de enkelte fagmoduler. I underviserteamene bliver planlægningen af den pædagogiske og forskningsmæssige dimension diskuteret. Fordelingen mellem forskning og undervisning var i % forskning og 62 % undervisning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, supplerende dokumentation, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Bachelorstudieordning 2008 Bilag 2:Studieordningen for kandidatuddannelsen 2008 Bilag 48: Lov om Danmarks Biblioteksskole Bilag 49: VIP ers publikationsliste Bilag 50: Valgfagspakke AAU og DB Bilag 51: Stillingsstruktur Bilag 52: Oversigt over lektorer. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 34

37 Kriterium 10: Undervisere Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer og/eller kompetencer som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem der tilvejebringer og formidler uddannelsens videngrundlag og indhold, og dermed på hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område uddannelsen retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse hvordan uddannelsen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer. Biblioteksskolen har 51 fastansatte medarbejdere, heraf 5 professorer, 29 lektorer, 2 adjunkter og 4 ph.d.-studerende. De øvrige medarbejdere er studielektorer, centerledere, assisterende fagledere og undervisere. En stor del af undervisergruppen er selv uddannet på Biblioteksskolen, mens en mindre del af undervisergruppen er cand.mag.er eller kandidater fra andre fagområder. En stor del af underviserne har en ph.d.-grad, og det tilstræbes at alle i undervisergruppen på længere sigt erhverver sig en ph.d.- grad. Alle i undervisergruppen er fastansatte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen på tilfredsstillende vis holder sig ajour med den nyeste relevante viden og forskning gennem kompetenceudvikling og andre aktiviteter som faglige undervisningsmøder og temadage. Undervisernes pædagogiske kompetencer sikres gennem den overordnede målsætning om at det videnskabelige personale kvalificeres gennem et pædagogikumforløb. Desuden er Biblioteksskolen i gang med et læringsprojekt, støttet af SCKK (Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling), der skal sætte fokus på undervisningsformer og det videnskabelige personales samarbejde om undervisningstilrettelæggelse. Det vurderes positivt at projektet har fokus på undervisergruppens pædagogiske kompetenceudvikling, særligt med henblik på projektundervisning. Behovet for projektundervisning blev tydeligt på baggrund af udviklingen af den nye bacheloruddannelse fra 2008 hvor der blev arbejdet med at afdække konkrete kompetencebehov i forhold til målbeskrivelserne for fagmodulerne. Ekspertpanelet vurderer at de pædagogiske målsætninger i tilfredsstillende grad støttes i det daglige arbejde gennem undervisningstilrettelæggelse i team. Teamsamarbejdet skal sikre at de enkelte undervisningsaktiviteter planlægges i forhold til helheden i uddannelsesforløbet på semestrene. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 35

38 Ekspertpanelet vurderer at Biblioteksskolen har en god tilgang til den forskningsmæssige kvalificering af undervisergruppen. Siden år 2000 har Biblioteksskolen gennemført lærer-ph.d-forløb hvor fastansatte undervisere over fire år gennemfører en ph.d.-uddannelse med 50 % forskningstid. Yderligere ansættes der kun ph.d.-uddannede i adjunkturer og lektorater. 57 % af skolens fastansatte personale har en ph.d.-grad eller en doktorgrad, og 11 % er i gang med en lærerph.d.-uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der i tilfredsstillende grad sikres spredning og udvikling af kompetencer blandt personalet. Dette underbygges blandt andet af det SCKK-støttede projekt hvor teamstrukturen udgør grundlaget for netop spredning af kompetencer blandt underviserne. Derudover er der løbende erfaringsudveksling i undervisergruppen på faglige undervisermøder. Yderligere vil undervisernes individuelle og fælles kompetencebehov som del af Biblioteksskolens HR-strategi blive systematisk kortlagt i perioden Ekspertpanelet vurderer at HR-strategien omfatter alle relevante medarbejdere. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 53: Stillingsopslag Bilag 54: CV er Vip Bilag 55: Funktionsbeskrivelse af uddannelseschefen Bilag 56: HR-strategi. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 36

39 Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter. Uddybning Kriteriet sætter fokus på i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at sikre den bedst mulige kvalitet. Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for at uddannelsen bruger den viden den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse hvordan eksterne og interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Samlet set gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen i både København og Aalborg Ekspertpanelet vurderer at kvalitetsarbejdet er dækkende for de centrale forhold ved Biblioteksskolens kvalitet, og at Biblioteksskolen løbende arbejder på at udvikle kvaliteten af undervisningen ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter. Ekspertpanelet vurderer dog at evalueringen af de enkelte kurser og semestre ikke foregår tilstrækkeligt struktureret og systematisk. Derfor er kriteriet kun delvist opfyldt. Uddybning gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen i både København og Aalborg Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende, tydelig ansvarsfordeling i forhold til de forskellige elementer af kvalitetsarbejdet, og at Biblioteksskolen har en tydelig kvalitetspolitik. Af Biblioteksskolens redegørelse fremgår det at rektor har det overordnede ansvar for at sikre sammenhæng mellem forskning, uddannelse, kvalitet af uddannelse og undervisning og tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. Uddannelseschefen har sammen med studienævnet ansvaret for at implementere standarder for kvalitet i undervisningen og har samtidig det overordnede ansvar for undervisningsevalueringer og opfølgninger på evalueringerne. Studienævnet har til opgave at planlægge og beslutte konkrete initiativer i forhold til kvalitetsarbejdet og skal samtidig sørge for at opfølgningen på kvalitetsarbejdet finder sted. I denne forbindelse har studienævnet udarbejdet en politik for udvikling og gennemførelse af proceduren for evaluering af undervisningen på uddannelsen. Politikken fastsætter rammer for valg af evalueringsform, udarbejdelse af evalueringsplan, opfølgning på evalueringerne og offentliggørelse af evalueringerne. I organiseringen af skolens kvalitetsarbejde benytter studienævnet et årshjul for over for underviserne at synliggøre arbejdsgangene omkring de praktiske opgaver i relation til undervisningen. Ekspertpanelet vurderer desuden at Biblioteksskolen overordnet har faste procedurer for kvalitetsarbejdet. Efter planen gennemfører Biblioteksskolen semesterevalueringer via elektroniske Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 37

40 spørgeskemaer efter den afsluttende eksamen på hvert hold dvs. en slutevaluering. Uddannelseschefen og studienævnet fastlægger indholdet af evalueringerne. Studienævnet behandler besvarelserne og udarbejder en opsamlende evalueringsberetning der typisk fokuserer på to forhold: for det første de strukturelle problemer ved studieordningens rammer eller udfyldning af undervisningsplanen og for det andet de pædagogiske problemer mellem undervisere og studerende. Biblioteksskolen fremhæver at evalueringsberetningerne er blevet anvendt i arbejdet med revision af studieordninger og undervisningsplaner. Den enkelte underviser kan også gennemføre mundtlige midtvejsevalueringer i løbet af semestret. Det er op til den enkelte underviser at fastlægge indholdet af og formen på denne evaluering. Det er ligeledes op til den enkelte underviser om han eller hun på baggrund af midtvejsevalueringen vil udarbejde en sammenfattende evaluering af kurserne og sende den til studienævnet. Ekspertpanelet vurderer dog at Biblioteksskolen ikke i praksis systematisk gennemfører semesterog midtvejsevalueringer og opfølgning. Udtalelser fra både underviserne og de studerende på begge campusser viser at semesterevalueringerne ikke gennemføres som planlagt. Underviserne gav udtryk for usikkerhed i forhold til gennemførelsesprocedurer for både semester- og midtvejsevalueringerne og opfølgningsarbejdet. På samme måde fremgik det af interviewene med de studerende at det ikke er tydeligt for dem hvordan opfølgningsarbejdet bliver udført, og hvordan evalueringerne hænger sammen med eventuelle ændringer i undervisningen. Både de studerende og underviserne savner konkrete tilbagemeldinger om evalueringens resultater og potentielle konsekvenser. Ekspertpanelet vurderer det også som en svaghed at der ikke er formuleret mere faste retningslinjer for midtvejsevalueringerne. Ekspertpanelet vurderer at spørgeskemaet til semesterevalueringen er for overordnet i sine spørgsmål, hvilket gør det svært for de studerende at besvare. Underviserne på campus i Aalborg fremhævede at der i 2010 vil være fokus på netop systematisering af kvalitetsarbejdet. Ekspertpanelet vurderer at relevante interne og eksterne interessenter på tilfredsstillende vis inddrages i kvalitetsarbejdet. Det fremgår af redegørelsen at Biblioteksskolen aktivt inddrager viden fra dimittendundersøgelserne i evalueringer af uddannelsen som helhed, og at resultaterne fra dimittendundersøgelsen også indgik i revisionen af bachelorstudieordningen i 2007/08. Arbejdet med den nye studieordning var forankret i studienævnet, hvor der sidder repræsentanter for underviserne og de studerende. Eksterne interessenter vil desuden blive inddraget i kvalitetsarbejdet gennem det nyligt oprettede aftagerpanel (se kriterium 1), ligesom DSR inddrages aktivt i kvalitetsarbejdet for at få overblik over de studerendes oplevelse af og erfaringer med undervisning og studiemiljø. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og 11, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 12: Referat Bilag 17: DSR Idékatalog Bilag 57: Kvalitetspolitik Bilag 58: Evalueringsprocedure Bilag 59: Evalueringsspørgsmål Bilag 60: SCKK projekt Bilag 61: Årshjul stud adm. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 38

41 Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse om optagelsesproceduren er tilrettelagt og gennemført så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser der minimerer unødigt frafald, og som fremmer gennemførelse, og på hvilke resultater indsatsen medfører. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og viden om årsager til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse. Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten fordi særlige forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt. særlige omstændigheder som medvirker til en høj frafaldsprocent. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer at bacheloruddannelsens optagelsesprocedurer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter at de studerende har en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Der stilles dog ikke krav om at de studerende skal have gennemført særlige fag på A-, B- eller C-niveau. Udenlandske ansøgere skal have bestået Studieprøven eller kunne dokumentere tilsvarende sprogkundskaber. 80 % af studiepladserne tildeles gennem kvote 1 hvor pladserne tildeles efter faldende optagelseskvotient. 20 % af studiepladserne tildeles gennem kvote 2 hvor andre kriterier end optagelseskvotienten vurderes. Det er dog et krav at også ansøgere til kvote 2 har en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at de studerende i tilfredsstillende grad gennemfører bacheloruddannelsen, og at Biblioteksskolen i tilfredsstillende grad har viden om frafaldsårsager på bacheloruddannelsen. Frafaldet har siden 2006 været faldende på bacheloruddannelsen både i København og Aalborg. Frafaldet var i ,8 % i København og 31,9 % i Aalborg, og i 2009 var det 27,6 % i København og 28,6 % i Aalborg. Biblioteksskolens egne undersøgelser viser at det meste af frafaldet sker på 1. semester. Der er en gruppe studerende der aldrig kommer godt i gang med uddannelsen, og som ikke går op til de første eksamener. Biblioteksskolen har i 2009 gennemført to undersøgelser for at belyse årsagerne til frafald. Den første undersøgelse havde form af en rundringning til de studerende der ikke havde afleveret den første eksamensopgave. Undersøgelsen identificerede otte forskellige årsager til frafald hvor årsagen personlige problemer eller sygdom var den hyppigst forekommende. Den anden undersøgelse søgte blandt andet at belyse Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 39

42 sammenhænge mellem de studerendes adgangsgivende eksamenskarakter og frafaldet. Det viste sig at studerende med en lav adgangsgivende eksamenskarakter i højere grad faldt fra end studerende med en højere eksamenskarakter. Ifølge Biblioteksskolens redegørelse er indførelsen af en ny studieordning i 2008 den mest gennemgribende indsats der er blevet gennemført med det formål at minimere frafaldet. Studieordningen er udarbejdet med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem de enkelte fagelementer, lægge større vægt på projektarbejde og øge brugen af portfolio som arbejds- og bedømmelsesform med det samlede formål at engagere de studerende tidligt i studieforløbet. I forbindelse med den nye studieordning er de studerende desuden blevet tilbudt studietekniske kurser i blandt andet læsning af videnskabelig litteratur og udarbejdelse af akademiske opgaver. Biblioteksskolen har desuden arbejdet på at forbedre det fysiske studiemiljø i København ved blandt andet at etablere grupperum til projektarbejde og arbejdspladser til fordybelse. Endelig har Biblioteksskolen indgået i et samarbejde med Styrelsen for Bibliotek og Medier om fremtidens studiebibliotek hvor formålet er at skabe og nyindrette de fysiske og virtuelle ressourcer for de studerende. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at kandidatuddannelsens optagelsesprocedurer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter at ansøgeren har bestået bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab fra Danmarks Biblioteksskole eller bibliotekar DB-uddannelsen, eller at ansøgeren har en tilsvarende bacheloruddannelse fra en højere læreanstalt. Ekspertpanelet vurderer at gennemførelsesprocenten på kandidatuddannelsen er tilfredsstillende. Gennemførelsesprocenten for kandidatuddannelsen på normeret tid har de seneste år svinget mellem 67 i 2006 og 75 i I 2007 var gennemførelsesprocenten 70. Frafaldstallene fra viser at frafaldet overvejende finder sted inden for det første studieår. Frafaldet på 1. semester er 18 %, og frafaldet inden for det første studieår er 20 %. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 62: Frafald. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 40

43 Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på de resultater som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i uddannelsen. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer på baggrund af Biblioteksskolens redegørelse og dimittenders og aftageres vurderinger at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer det positivt at det af Biblioteksskolens redegørelse fremgår at de studerende fra bacheloruddannelsen har tilfredsstillende karaktergennemsnit. Gennemsnittet for de studerende er 6,6 på 7-trins-skalaen (dvs. omkring middel). Ekspertpanelet vurderer at dette er et godt mål for om de studerende har realiseret læringsudbyttet. I perioden har 68 % af de studerende på bacheloruddannelsen opnået karakterer på 7 eller derover. Ligeledes viser listerne over karaktergennemsnit for de enkelte fagmoduler også en jævn spredning omkring middelkarakteren 7. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer det positivt at det af redegørelsen fremgår at de studerende på kandidatuddannelsen har et karaktergennemsnit over middel (7,9). I perioden ses det at 80 % af de studerende på kandidatuddannelsen har opnået karakterer på 7 eller derover. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Biblioteksskolen foretager endnu ikke en systematiseret indsamling af oplysninger fra aftagere om de studerendes realiserede læringsudbytte, men det bliver en opgave for aftagerpanelet at udvikle. Jf. skolens tidligere arbejde med et uddannelsesråd bemærker ekspertpanelet at det er positivt at denne opgave bliver en del af aftagerpanelets arbejde. Ekspertpanelet vurderer det positivt at det i interviewene med både aftagere og dimittender viste sig at aftagerne oplever at dimittenderne har et højt fagligt niveau. Ligeledes er det den generelle opfattelse blandt dimittenderne at de er godt rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet. Ekspertpanelet vurderer det som tilfredsstillende at der i Biblioteksskolens seneste dimittendundersøgelse blev spurgt ind til de studerendes læringsudbytte i forhold til deres arbejdsfunktioner. Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 41

44 Dimittender fra bacheloruddannelsen fremhævede følgende som de kompetencer de i høj grad eller i nogen grad havde fået gennem uddannelsen: samarbejde (86 %), selvstændig analyse af biblioteks- og informationsmæssige problemer (85 %) og udvikling og forøgelse af egen viden (90 %). Dimittenderne fra kandidatuddannelsen fremhæver følgende kompetencer som de vurderer i høj grad at have fået gennem uddannelsen: selvstændig analyse af biblioteks- og informationsmæssige problemer (95 %) og udvikling og forøgelse af egen viden (96 %). Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13, interview med aftagere og dimittender under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 5: Dimittendundersøgelse (Danmarks Biblioteksskole) Bachelor- og kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole 42

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0127 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Arne Schøtt Hansen Sendt pr. e-mail: asha@eaaa.dk info@akademiaarhus.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i vurdering Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi Nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0328 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0129

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 3) i august 2009 Journalnummer: 2008-0578 og 2009-0217/CFP

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Professionshøjskolen Metropol Att.: Stine Vinten-Johansen Sendt pr. e-mail: stvi@dsh-k.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-567/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Læs mere

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) Erhvervsakademi Dania Lise Mejlhede Kjeldberg Sendt pr. e-mail: lmkj@mercantec.dk mercantec@mercantec.dk Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Vest Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-544/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0243/MTS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus Att. Rektor Torben Nielsen. Sendt pr. e-mail: Torben.Nielsen@aarch.dk a@aarch.dk

Arkitektskolen Aarhus Att. Rektor Torben Nielsen. Sendt pr. e-mail: Torben.Nielsen@aarch.dk a@aarch.dk Arkitektskolen Aarhus Att. Rektor Torben Nielsen Sendt pr. e-mail: Torben.Nielsen@aarch.dk a@aarch.dk Akkreditering af eksisterende bacheloruddannelse i arkitektur Akkrediteringsrådet har på rådsmøde d.

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Erhvervsakademiet Lillebælt (Vejle) Att.: Akademichef Bruno Lindskjold Sendt pr. e-mail: bl@vejlehs.dk jmp@eal.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af profilforløb i human resources Akkrediteringsrådet

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0122 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Att.: Rektor Ole Gram-Olesen Udviklingschef Pernille Berg Sendt pr. e-mail: ogr@cphbusiness.dk pbe@brock.dk kontakt@cphbusiness.dk Afslag på akkreditering

Læs mere

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i arkitektur ved Arkitektskolen

Bachelor- og kandidatuddannelsen i arkitektur ved Arkitektskolen Bachelor- og kandidatuddannelsen i arkitektur ved Arkitektskolen Aarhus Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet September 2010 revideret

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro

Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0101/MDS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att.: Projektleder Torben Nielsen Sendt pr. e-mail: tn@update.dk info@dmjx.dk Akkreditering af ny diplomuddannelse i visuel journalistik Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København

Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København Uddannelse til professionsbachelor i visuel kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik ACE Denmark Erhvervsakademi Kolding Att.: Niels Egelund Sendt pr. e-mail: neg@iba.dk iba@iba.dk Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-534/BJH og 2009-63/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0130 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att.: Rektor Anne-Marie Dohm Sendt pr. e-mail: amd@journalisthojskolen.dk info@dmjx.dk Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor i kommunikation Akkrediteringsrådet

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København

Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København Uddannelse til professionsbachelor i kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0113

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen. Sendt på e-mail: me@ats.dk. Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i

Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen. Sendt på e-mail: me@ats.dk. Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen Sendt på e-mail: me@ats.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i autoteknologi

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen UC Nordjylland i Aalborg

Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen UC Nordjylland i Aalborg Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration ved Professionshøjskolen UC Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer:

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-95/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Sjælland i Køge

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Sjælland i Køge Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Sjælland i Køge Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring,

Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, Erhvervsakademi Aarhus Att: Uddannelseschef Rikke Christoffersen Sendt pr. e-mail: rich@eaaa.dk info@eaaa.dk Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision

Læs mere

Diplomuddannelse i shipping og transport management ved Erhvervsakademi Sydvest

Diplomuddannelse i shipping og transport management ved Erhvervsakademi Sydvest Diplomuddannelse i shipping og transport management ved Erhvervsakademi Sydvest Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0322 DANMARKS

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Professionshøjskolen Lillebælt University College Att.: områdeleder Kirsten Hillman Sendt pr. e-mail: kihi@ucl.dk ucl@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i erhvervspædagogik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Erhvervsakademi Kolding Att.: Uddannelseschef Kirsten Jensen Sendt pr. e-mail: kij@ibc.dk info@eakolding.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i webudvikling Akkrediteringsrådet har på rådsmøde

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION ERHVERVSAKADEMI AARHUS, VIBY Akademiuddannelse i offentlig administration og

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. ACE Denmark Professionshøjskolen VIA Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling (Business Controller

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling (Business Controller Professionshøjskolen University College Nordjylland Studieleder Charlotte Koldsø Sendt pr. e-mail: cko@ucn.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring,

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis

Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis Erhvervsakademi Kolding Att: Afdelingschef Jørgen Dam Sendt pr. e-mail: njd@sosufh.dk iba@iba.dk Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis Akkrediteringsrådet har på rådsmøde

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Erhvervsakademi Midtjylland Att.: Uddannelseschef Henriette Slebsager Sendt pr. e-mail henriette.slebsager@ceuherning.dk Akkreditering af ny erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Danmarks Designskole

Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Danmarks Designskole Bachelor- og kandidatuddannelsen i design ved Danmarks Designskole Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet Juli 2010 Journalnummer 2009-0189

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Aarhus Universitet i Århus

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Aarhus Universitet i Århus Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje ved Aarhus Universitet i Århus Akkreditering af ny udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0117 DANMARKS

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Erhvervsakademi Aarhus Uddannelseschef Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: eaaa@eaaa.dk gs@eaaa.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af professionsbachelor i itforretningsudvikling Akkrediteringsrådet har

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi

Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi Uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bio- teknologi og bæredygtig energi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0311 DANMARKS

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole

Bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole Bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Professionshøjskolen Lillebælt University College Att: områdeleder Kirsten Hilman Sendt pr e-mail: ucl@ucl.dk kihi@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i ungdomspædagogik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Professionshøjskolen University College Lillebælt. Att.: Chef for videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen

Professionshøjskolen University College Lillebælt. Att.: Chef for videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen Professionshøjskolen University College Lillebælt Att.: Chef for videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen Sendt pr. e-mail: ucl@ucl.dk joha2@ucl.dk Positiv akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelse til professionsbachelor i

Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelse til professionsbachelor i Professionshøjskolen Metropol/Metropolitan UC Att.: Ulrich Thostrup Sendt pr. e-mail: ulth@phoe.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelse til professionsbachelor i sygepleje

Læs mere

Erhvervsakademi Midtvest. Att: uddannelseschef Margrethe Børsting. Sendt pr. mail: eamv@eamv.dk meb@eamv.dk

Erhvervsakademi Midtvest. Att: uddannelseschef Margrethe Børsting. Sendt pr. mail: eamv@eamv.dk meb@eamv.dk Erhvervsakademi Midtvest Att: uddannelseschef Margrethe Børsting Sendt pr. mail: eamv@eamv.dk meb@eamv.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af akademiuddannelse i skatter og afgifter Akkrediteringsrådet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere