De fynske Pilgrimsveje Odense Middelfart

Transkript

1 De fynske Pilgrimsveje Odense Middelfart (Tilkoblingsvej: Middelfart- Kolding - Vejen/Hærvejen) Baggrund Foreningen af Danske Santiagopilgrimme har de senere år arbejdet på at beskrive pilgrimsveje i Danmark. I 2007 blev Helsingør Ringsted-Gedser/Rødby (De sjællandske Pilgrimsveje) beskrevet og i 2008 blev Frederikshavn Aalborg Viborg (De jyske Pilgrimsveje) beskrevet. Begge pilgrimsvejes ruteføring og beskrivelser findes på foreningens hjemmeside, som også har links til beskrivelse af Hærvejen. I forbindelse med at foreningen Danske Santiagopilgrimme har 10 års jubilæum i 2009 har bestyrelsen vedtaget, at i 2009 skal der fortages beskrivelser af pilgrimsveje over bl.a. Fyn og Syddanmark - så der gennem Danmark er forskellige forbindelsesveje (De danske Pilgrimsveje) mellem de øvrige lande i Norden og Nordtyskland. Bestyrelsen har også sørget for at der i 2009 mellem Ringsted og Korsør beskrives en tilkoblingsvej til De fynske Pilgrimsveje (se foreningens hjemmeside). Nuværende beskrivelser (1. udgave) En bredt sammensat arbejdsgruppe (VisitOdense, Odense Kommunes byplansafdeling, foreningen Fynske Pilgrimme, medlemmer af foreningen Danske Santiagopilgrimme, middelalderforsker, IT-interesserede) har i 2009 udarbejdet nærværende vejføringer af De fynske Pilgrimsveje og tilkoblingsveje med dertil hørende overordnede beskrivelse: 1) Nyborg Odense, 2) Odense Middelfart med tilkoblingsvej over Kolding til Hærvejen ved Vejen og 3) Odense - Fåborg/Bøjden med tilkoblingsvej over Fynshav/Sønderborg/ Gendarmerstien til Hærvejen ved Padborg. De 3 veje med beskrivelser er fremlagt på foreningens hjemmeside. Videreudvikling med bl.a. en mere detaljeret historisk, natur- og turistmæssig beskrivelse vil foregå i forbindelse med et kommende udviklingsprojekt. Udviklingsperspektiv Sideløbende med beskrivelserne af De fynske Pilgrimsveje har der været drøftelser mellem de implicerede kommuners borgmestre om videreudvikling af vejene, således at en mere detaljeret og evt. justeret vejføring og beskrivelse heraf kan blive gennemført i samarbejde med kommunerne bl.a. vedrørende skiltning, informationsfoldere, guider, indkøbs - og overnatningsmuligheder m.m. I foreningen af Danske Santiaogopilgrimme er vi glade for, at der er vist kommunalt interesse, og i efteråret 2009 vil forskellige instanser kommuner, turist- og erhvervsorganisationer, projektudviklere, repræsentant for vores forening m.fl. danne en styregruppe med henblik på at udarbejde en ansøgning primo 2010 om udviklingsmidler fra Region Syddanmark, EU, fonde m.m. Hvis interesserede ønsker yderligere informationer er man velkommen til at rette henvendelse til Jens Chr. Agger, mailadr: jca@projektcare.dk Odense, okt. 2009

2 Generelle oplysninger 1) Pilgrimsvejen Odense Domkirke (centrum) Middelfart (den gl. Lillebæltsbro) er 62 km og strækningen over Kolding til Vejen/Hærvejen er 50 km Odense Domkirke Langesø 20 km Langesø Båring 22 km Båring Middelfart (gl. Lillebæltsbro) 20 km Gl. Lillebæltsbro Kolding centrum 24 km Kolding centrum Vejen/Hærvejen 26 km 2) Overnatningsmuligheder På nuværende tidspunkt (efterår 2009) er det ikke lykkedes at finde flere overnatningsmuligheder på strækningen end de nævnte Billede 1 og 1A Pilgrimsvejen Odense-Middelfart og videre over Kolding til Vejen (Hærvejen) starter i Odense ved Skt. Knuds Kirke og pilgrimstræet. Skt. Knuds Kirke og H.C. Andersen Have (Eventyrhaven) Skt. Knuds Kirke er Odenses Domkirke og ligger i til knytning til H.C. Andersen Have/Eventyrhaven. Den nuværende kirke blev indviet i 1499, og ligger tæt på den gamle trækirke Sankt Albani Kirke, hvor Knud den Hellige blev myrdet i Kirken er 63 m høj og dermed en af Odenses højeste bygningsværker, og den har en smuk altertavle af Claus Berg, som ud over Lubeck havde værksted i Odense.

3 Skt. Knuds Kloster og munkene der boede her fra ca. år 1100 har igennem ca. 400 år været en del af Odenses liv. Den åbne plads syd for domkirken har en gang været en lukket klosterhave med søjlegange rundt om langs de dengang omgivende bygninger. Området øst og syd for domkirken Skt. Knuds Kirke - bl.a. den nuværende H.C. Andersen Have - har fra begyndelsen nok været munkenes have med frugt og grøntsager. Munkene fik fisk fra Odense å. I 1941 vedtog Odense byråd en omfattende plan om ændringer af området ved Rådhuset og Domkirken. Bl.a. blev der etableret en offentlig park i Odense Centrum H.C. Andersen-Haven (Eventyrhaven). Pilgrimstræ I forbindelse med foreningen Danske Santiagopilgrimmes 10 års jubilæum nov blev der i H.C.Andersenhaven/Eventyrhaven i samarbejde med Odense Kommune plantet et pilgrimstræ (ægte kastanie) og nedlagt en sten med inskription. Pilgrimsvejen fører forbi træ og sten som det fremgår af kort 10A. Odenses seværdigheder Det vil blive for omfattende på dette sted at beskrive en del af Odenses seværdigheder og henvisninger til overnatningsmuligheder. I stedet henvises til visitodense (turistbureau) på tlf og samt Billede 2 Billede 3 Billede 4 Næsbyhoved slotsbanke På vandringen ud af Odense mod nord kommer vi igennem Næsbyhovedskoven og forbi Næsbyhoved slotsbanke. Her lå indtil 1534 kongsgården Næsbyhoved Slot. Dybe voldgrave uden vand omgav den cirka 60 gange 60 meter store slotsbanke. Det omgivende område bestod af en sø og mose. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev området et populært rekreativt område for Odense bys borgere. I 1863 blev søen helt udtørret og arealet anvendt til græsning, hvorved interessen for området mindskedes. I dag er området gradvist igen et mindre udflugtsmål.

4 Billede 5 Stavids Ådalen m.m. Pilgrimsvejen følger Stavids Å, som ligger i en bred tunneldal skabt under sidste istid, og du kan her få en fornemmelse af at være væk fra byen. Åen blev i begyndelsen af 1950 erne reguleret for at opdyrke ådalen, men dalen er i dag et langstrakt naturområde af eng, rørsump og skov, hvor du kan se isfuglen suse forbi over vandet. I våren kan du høre og se vibens flaksende parringsflugt over de fredfyldte, græssende kreaturer i engene, mens blishønsene haster hen over vandet efter hinanden. Ved Rismarksvej ligger det yndede udflugtsmål Carolinekilden, der er navngivet efter Caroline Amalie i Desuden ligger Jernalderlandsbyen for enden af Stavidsåstien (øverst på kort 5). Her kan man opleve oldtiden på nærmeste hold bl.a. i de arbejdende værksteder. ( Billede 6 Billede 7 Billede 8 I det skønne område ved Langesø kan det anbefales at holde pause og nyde naturen enten ved Røde Mølle i udkanten af skoven eller ved skovsøen. På Langesø Golfklubs hjemmeside www. langeseegolf.dk er der henvisninger til cafe, restaurant og Bed and Breakfast.

5 Langesø Slot og Kapel Langesø Slot omfatter 900 hektar, hvoraf hovedparten er skovbevokset. Langesø's historie kan føres tilbage til 1600-tallet. Godset er et intensivt drevet skovbrug med store rekreative værdier. Derfor hører Langesøskovene til landets mest publikumsbesøgte skove. Skovene er karakteriseret ved et usædvanligt stort antal træarter, indført i dansk skovbrug i midten af 1800-tallet. For enden af søen ligger Langesø Kapel, opført som slotskapel og kirke for egnens beboere. Ved siden af kapellet er der stald til kirkegængernes heste. Stalden benyttes nu som graverhus og mødelokaler. Overnatning: Bed and Breakfast, Bredbjergvej 134, 5462 Morud. Tlf Det ligger ca 1 km fra pilgrimsvejen. Ved Nykøbinghus/Røde Mølle følges vejen til Rugårdsvej. Her drejes til højre og første vej på venstre hånd er Bredbjergvej. Billede 9 Billede 10 Padesø Kirke, Assens Landevej

6 Kirken ligger hvor pilgrimsvejen krydser Assens Landevej smukt på en bakketop. Padesø Kirke er tegnet af arkitekt Hans Andreas Wilhelm Haugsted ( ). Kirken blev bygget i perioden januar 1880 til den stod færdig til indvielsen d.26. juni Kirken er en såkaldt korskirke opført i røde mursten med skifertag. Tårnet er forsynet med spir og er lidt over 26 meter høj. På spiret er en forgyldt kugle med kors. Der er indgang fra tårnet, som ligger i kirkens vestlige ende. Padesø Kirkes altertavle er med Anton Dorphs motiv "Kristus vandrede på søen. Billede 11 Billede 12 Asperup Kirke, Kirkestræde 1, Asperup (tæt på Båring Højskole) Den ældste stenkirke i Asperup er fra omkring Det er sjældent man så præcist kan datere en landsbykirke. Men da kirken blev restaureret i 1980'erne, fandt man en vinduesramme af træ. En videnskabelig undersøgelse viste, at træet var fældet 1170, og da træ skal ligge en tid før det bruges, er kirken sikkert fra omkring år I koret fremviser Ansgar en kopi af den ældste kirke: en lille romansk bygning med skib, kor og apsis. Billede 13

7 Pilgrimsvejen bevæger sig nu ind i et skønt kuperet område med udsigt til Kattegat og Lillebælt med store områder med sommer- og feriehuse. Vi følger Kattegat tæt på gennem Båring Skov og campingområdet, hvor der vil være lejlighed til at holde pause og evt. gøre indkøb. Overnatning: Bed and Breakfast, Strandgyden 22, 5466 Asperup. Tlf På Kystvejen drejes til venstre ad vejen ved navnet Båring Mark. På højre kommer 3 sideveje, sidste vej er Strandgyden. Billede 14 Ved Vejlby Fed Camping fortsætter pilgrimsvejen gennem Vejlby forbi kirken ad kirkestien til Middelfart ved Lillebæltsbroen. Vejlby Kirke Vejlby kirke ligger få kilometer fra Middelfart og er en gammel middelalderkirke fra Døbefonten er fra ca. 1200, altertavle og krucifiks fra ca Der er gravkapel over Von Raiser og Agatha Rodsteen af Billeshave Herregård fra ca Derudover findes der et gravmonument for 42 danske soldater, der faldt i tre-årskrigen Billede 15 Vandringen langs Lillebælt ind til Middelfart er en smuk oplevelse. På den sidste del af turen gennem Middelfart kommer du forbi Sct. Nicolai Kirke, Keramikmuseet Grimmerhus, Kongebrogården for at slutte i Kongebroskoven ved den gamle Lillebæltbro. Yderligere oplysninger om Middelfarts seværdigheder henvises til Middelfart Turistbereau, Havnegade 8A Middelfart, tlf Tilkoblingsvej: Middelfart Kolding - Vejen/Hærvejen er 50 km

8 På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en beskrivelse for denne del af pilgrimsvejen. Vedrørende seværdigheder, overnatningsmuligheder m.m. henvises til Koldings Turistbureau, Visit Kolding Akseltorv 8, 6000 Kolding, tlf ,