Hærvejen nord for Klosterlund

Transkript

1 Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt Skov, bag om Skallerund Sø og Campingpladsen, krydser Kragelundvej lige udenfor skoven og fortsætter sydpå øst for Bøllingsø. Vandreruten er markeret med skilte, som dette. Kom i stemning Disse sider beskriver et forslag til en tur på hærvejen. Start med et besøg på Klosterlund, hvor der er mange muligehder for at komme i den rette stemning til turen, der også er en tur tilbage i tiden. Vores tur startede med at smede en kniv i museets gamle smedie. Ud på tur Gå fra Klosterlundgård ad vejen mod Klode Mølle. Ved bunden af den lange bakke ligger Grøndalshus. Lige før huset går en sti til højre ind til Skallerund Sø. Den følger vi... Nyd lige søen nedenfor det lille museum. Fortsæt langs bredden med søen på din højre side. På Hærvejen fra Klosterlund - Side 1

2 Fortsæt langs søen selv om den efterhånden bliver mere hængemose end sø. Følg den røde pil op ad bakken og fortsæt til I finder disse skilte. Følg så hærvejsruten mod nord(til venstre). I går nu et langt stykke gennem Stenholt Skov, der er delvis privat-ejet (= følg stierne!) Undervejs ser I nogle af de utroligt mangegravhøje, der ligger langs hærvejen. Denne hærvejsrute kaldes af samme grund også højvejen Her ses Rishøj, der med sine 106 meter er det højeste punkt i Stenholt Skov. Find højen - så ved I, at I er på rette vej. Hærvejen følger Jyllands ryg - her er vandløbene ikke så brede. Chancen for at komme tørskoet frem er størst her. Når de døde skulle begraves i bronzealderen ville man også give dem en plads, hvor de kunne ligge tørt, have en god udsigt og måske iæsr, hvor højen kunne ses vidt omkring. Vejen og højene havde fælles interesser mht. placering. Mange er vel også døde under rejser og er blevet begravet, tæt ved vejen, hvor man kunne se til dem, næste gang turen gik forbi. Vejen har flyttet sig mange gange i tidens løbhærvejen er nærmere en rute end en vej. Men når man skulle finde vej brugte man de største høje som sigteposter. Nogle blev også brugt som tempelpladser, ting- eller rets-sted eller sågar som galgebakker. Der kan være vandhuller på vejen - så husk godt fodtøj. Husk at holde øje med skiltene. Her skal man fx. gå til højre! På Hærvejen fra Klosterlund - Side 2

3 Ruten følger skoveveje, markveje, levende hegn osv. I 1157 stod det store slag på Grathe Hede, hvor delekongerne Svend, Knud og Valdemar fik gjort ende på delingen. Svend startede i Roskilde med at slå Knud ihjel, mens Valdemar var heldig at slippe væk. Han tog til Jylland og samlede en bondehær. Svende var efter ham, men blev forsinket af dårligt vejr, så Valdemar nåede at få samlet flere jyder inden han mødte Svends sjællandske hær på Grathe Hede i Slaget var voldsomt og langvarigt, men til slut vandt jyderne overtaget og Svend flygtede sammen med nogle få af sine folk. Tæt ved det sted, hvor vi går på denne del af turen satte han sig til at hvile og tog noget af sit tunge udstyr af. Han var dødtræt efter mange timers kamp. Han gav sine folk fri og bad dem redde sig selv. Mens han så sad og småsov på en træstub blev han opdaget af gråbonden som boede på gården som vejen her svinger uden om. Den hedder i dag Stenholtgård. Bonden to sin økse og kløvede kong Svends hovede. Valdemar blev konge over hele landet - og fik af eftertiden tilnavnet den Store - mens Svend blev til Svend Grathe Nu nærmer vi os hovedvej 13 (Viborg-Vejle). Her støder vi til den enorme Kompedal Plantage, som har en lille snip på østsiden af hovedvejen. Ved det første hjørne går vejen ind i skoven og lige netop der ligger en af skovvæsenets lejrpladser. Denne plads kan benyttes gratis. Der er bålplads, lokum og så må man altså slå telte op. Der er ca. to timers vandretur fra Klosterlund til lejrpladsen. Her kan man overnatte og næste dag, kan man gå tilbage til Klosterlund eller man kan fortsætte nordpå mod Viborg. Fortsættes turen skal man først krydse hovedvejen. Pas på!! Der køres meget hurtigt på dette sted. Stien fortsætter på kanten af Kompedal Plantage. På højre side følger vi på en lang strækning en privat indhegning med nogle meget store kronhjorte. Kronhjorten er det største dyr den danske natur kan fremvise på land. Med lidt held, kan I også møde den udenfor indhegningen. På Hærvejen fra Klosterlund - Side 3

4 Efter en del kilometer i Kompedal plantage kommer I til Haller Å. På vejen ned til åen skal I se mod venstre (vest). De mange furer i græsset skyldes ikke pløjning. Hvad kan have frembragt furerne??? I baggrunden ses det såkaldte kong Knaps dige - ca. 200 meter vold med voldgrav, men det er vist nok først opført efter slaget mellem Svend og Valdemar. Åen fortsætter mod Vest og slutter sig til Karup Å, som ellers har sit udspring i Bølling Sø lige nedenfor Klosterlund. På marken nærmest åen ses furerne næsten ikke. Hvad kan have fjernet/udvisket dem??? Den ældgamle bro over åen. Denne type bro kaldes en stenkiste. Hvordan mon den er lavet?? Hvem kan have stået bag byggeriet? Hvad fortæller sådan et projekt i det mindste om samfundet på den tid, hvor det blev lavet? Man mener at slaget på Grathe Hede startede netop her, hvor Valdemar tog mod Svend, fordi Svend ventedes ad denne vej. Der var åbenbart ikke andre veje over åen. Slaget har altså bølget herfra og helt ned til Gråbondens gård, hvor Svend jo blev slået ihjel. Broen over stenkisten var i mange år et vigtigt toldsted. Her skulle alle forbi, så her var det jo oplagt at kongen, herremanden eller biskoppen holdt øje med, hvad og hvem der kom forbi - og tjente nogle penge ved det. Kendes princippet fra andre steder i kongeriget? På nordsiden af overgangsstedet ses denne hulvej. Hvordan mon den er skabt?? Fra dette sted kan man gå til Knudstrup Rasteplads og ringe efter afhentning. Nærmeste vognmand er Engesvang Turistfart, tlf På Hærvejen fra Klosterlund - Side 4

5 Turen videre nordpå fører til Ulvedal /Stenholt plantage med en glimrende lejrplads (ved Jagtjunkervej tæt ved T-krydset med Rødeledvej). Her er et shelter foruden bålsteder, brænde og vandpost. Gruppen på billederne brugte denne lejrplads på deres tur og nåede frem lige inden det blev mørkt. Næste dag kan man enten returnere til Klosterlund, gå til et afhentningssted fx. i Skelhøje eller man kan fortsætte til en ny overnatning fx. ved Hald Sø. Spørg om lov hos Naturskolen ved Hald - de har en lejrplads ved Niels Bugges Kro og ved Skytteholm. Hald Sø er en af landets dybeste søer Der er spændende historie- og naturoplevelser ved Hald og det kan varmt anbefales at købe bistand fra naturskolen. Borgen er Det tredie Hald (ud af fem!) Litteratur: Martin Lidegård: Hærvejen Vandretursfolder Steendal og Ulvedal: Vandretursfoldere/atilaa/Alheden.htm Badestranden er ved Skytteholm nord for søen. Kontaktadresser: Klosterlund, Museum og naturcenter, Kragelundvej 6a, 7442 Engesvang, tlf E: [email protected] Naturskolen ved Hald: E: [email protected] Jørgen Donslund, Ikast Vestre Skole På Hærvejen fra Klosterlund - Side 5