FDFLEDEREN. SöderåSen - hvad er det? Få Styr på kredsens pr. SprogvaSkeren har været på Spil FdF-kurSuS på Sletten. nr. 4 maj 2008

Transkript

1 FDFLEDEREN nr. 4 maj 2008 SöderåSen - hvad er det? Foto: Thomas Nielsen Få Styr på kredsens pr SprogvaSkeren har været på Spil FdF-kurSuS på Sletten

2 FDFs formål under lup Dette nummer af FDF LEDEREN bringer desværre kedelige nyheder: FDF har mistet 1000 registrerede medlemmer fra 2006 til 2007, viser medlemstallene fra kredsene. I et interview med Ulrich Piltoft, der er blevet genansat som FDFs generalsekretær, kan du læse, at situationen måske ikke er så grel, som den ser ud til. Fra mit synspunkt er det nu bekymrende, at vi åbenbart ikke kan finde den rigtige måde at stoppe medlemstallets fald på. Måske skal vi have nye medlemsformer, nye aktiviteter, eller hvad ved jeg. I hvert fald må vi snart finde ud af, at et eller andet skal ændres, hvis vi ønsker have et landsforbund om år. Det er jo passende noget, vi kan diskutere på årets landsmøde og derfor passer det også fint, at du finder landsmødeindkaldelsen inde i bladet. Som inspiration til øvrig debat frem mod landsmødet har FDF LEDEREN bedt sprogvaskeren bag Den Nye Aftale underkaste vores formålsparagraf et lille sprogligt eftersyn. For mig at se, er det i hvert fald ikke spor tydeligt, når man læser formålet, hvad det er, FDF skal gøre her i verden. Efter at have kigget formålet efter i sømmene, konkluderer vores sprogvasker at formålets betydning er meget uklar og giver os tre forslag til en omformulering af formålet, som vi kan forholde os til. FDF LEDEREN har allerede bedt et par stykker om at skrive deres mening. Vi vil glæde os til at høre din på Tornøes Tingsted på BlåNet. Dette er samtidig vores sidste nummer inden sommerferien, så jeg ønsker jer alle sammen en god sommer med sommerlejr, sol og saftevand! Nis Vilhelm Benn Redaktør FDF LEDEREN Lederen@FDF.dk Udgiver: FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København K, Tlf.: redaktør: Nis Vilhelm Benn, Tlf.: , nis_benn@yahoo.dk redaktionssekretær: Heidi Bak Nielsen, Samsøgade 75 1., 8000 Århus C, Tlf.: , heidibak@fdf.dk Fagredaktører: småt og blåt: Magle Nydal, Tlf.: , magle@fdf.dk Morten Krogsgaard, Tlf.: , mortenk@fdf.dk Baggrund: Christina Gro Hansen, Tlf.: , christinagro@fdf.dk Brian Karstensen, Tlf.: , spejder@fdf.dk kirke og kristendom: Mette la Cour, Tlf.: , nettomette@fdf.dk Børn og unge: Marie Grabow Westergaard, Tlf.: , muggegrabow@gmail.com guide: Kim Horsevad, Tlf.: , kim@horsevad.dk LayoUt: Jette Mose Pallesen, Bjerndrupvej 10, Vejrup, 6740 Bramming, Tlf.: , mosekonen@fdf.dk tryk: Silkeborg Bogtryk, Box 52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf.: ISSN FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. Det udkommer i 7700 eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor, Rysensteensgade 3, 1564 København V. Tlf Årsabonnement kr. 137,50. Adresseændring meldes til Forbundskontoret. FDF LEDEREN NæstE NummER udkommer D. 1. september 2008

3 Foto: CrossCulture SMÅT og BLÅT 4 Tør du møde nye venner i udlandet? Foto: Brian Karstensen BAGGRUND 14 Få styr på kredsens pr og scor nye medlemmer Foto: VisitDenmark GUIDE 20 Få styr på træerne så du kan prale af din viden! Foto: Brian Karstensen KIRKE og KRISTENDoM 22 Tjek det nyvaskede FD-formål Foto: Thomas Nielsen REPoRTAGE 26 FDF-eventyrere har været på springtur til Sverige Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen BøRN og UNGE 28 Ideerne til nye mødeformer er lige i lommen på børnene MEDLEMSTAL 12 UDVALG 30 KLUMME 33 NAVNE, ADRESSER 34 FDF LEDEREN indhold 23

4 Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen Siggaard siger Så er det tid til at få pudset arvesølvet! Vi er så småt ved at mærke varmegraderne og tror efterhånden på, at årstiderne endnu en gang skifter trods al snakken om global opvarmning, lyseslukning og CO2. Sommeren nærmer sig og vi glæder os! For sommer er lig med sommerlejr. Kanotur i Sverige, teltlejr på Sletten eller en uge i kredsens egen hytte? Mulighederne er uendelige og hos mange kredse er indbydelsen allerede sendt ud. FDF-sommerlejren har eksisteret i mere end 100 år. Det er en stolt tradition fuld af uforglemmelige oplevelser og fællesskaber for børn og unge. - En sommerlejr afhænger af toiletforholdene, maden og lejrbålsunderholdningen, har tidligere landslejrchef, Egon Andsbjerg Larsen, sagt. Mad og toiletforhold er ren overlevelse, mens underholdningen handler om det helt centrale i FDF fællesskabet. Om bålet samles vi nu i klynge, skrev Otto Leisner, og vi gør det stadig, for det er her, venskaberne gror - i stilheden, latteren, bønnen og den gode historie. Om bålet er vi tæt på kernen i FDF. Om bålet og på sommerlejren præsenterer vi børnene og de unge for FDFs arvesølv. Der er derfor al mulig grund til at gøre netop dette års sommerlejr til den allerbedste nogensinde. Vov noget nyt, bliv begejstret, skab begejstring og giv nye, spændende og udfordrende oplevelser til børn og unge. Giv dem voksne, der har tid og giv de børn og unge, der ikke kender FDF, mulighed for at deltage alle børn har ret til en FED sommerlejr! Lad ikke sommerlejren være afslutningen på en sæson, men begyndelsen på en ny. Preben Siggaard Formand for hovedbestyrelsen PS! De, der ikke har været på sommerlejr, ved ikke, hvad det vil sige at leve (Frit efter Rudolf Bruun). Brug til at invitere børn med på lige netop jeres fede sommerlejr. Indkaldelse til landsmøde 2008 I henhold til grundlovens paragraf 18 stk. 5 indkaldes hermed til ordinært landsmøde på Hotel Nyborg Strand fredag den 14. november til søndag den 16. november Valg til Hovedbestyrelsen Kredse og landsdele opfordres til senest 7 uger før landsmødet (dvs. fredag den 26. september 2008) at foreslå kandidater til Hovedbestyrelsen jf. forbundsvedtægterne K stk. 1a. Følgende af de afgående hovedbestyrelsesmedlemmer er villige til genvalg: Maria Harbo Thomsen og Preben Siggaard. Følgende modtager ikke valg: Johanne Gregersen. Allan Frank Walther har pt. ikke taget stilling til evt. genopstilling. Iben Nielsen blev indsuppleret i Hovedbestyrelsen pr. 1. januar 2008 efter sidste landsmøde og har pt. ikke taget stilling til evt. opstilling. Brian Hansen er udtrådt af hovedbestyrelsen pr. 31. marts 2008 og genopstiller således ikke. Landsmødedagsorden I henhold til grundlovens paragraf 18, stk. 5 skal øvrige landsmødeforslag være Hovedbestyrelsen i hænde senest 7 uger før landsmødet (dvs. fredag den 26. september 2008). Deltagere Vedrørende deltagelse i landsmødet henvises til grundlovens paragraf 18, stk. 1 og forbundsvedtægterne L stk Deltagere fra kredse og landsdele udover ovenfor nævnte kan deltage i det omfang pladsforholdene tillader, såfremt landsmødet godkender tilstedeværelsen. Sidstnævnte gruppe deltager som observatører uden stemme- og taleret. Indbydelse Indbydelse med praktiske oplysninger om tilmelding, overnatning m.v. udsendes i kredsforsendelsen sidst i august FDF Hovedbestyrelsen Ulrich Piltoft, generalsekretær

5 Foto: Asbjørn Laurberg Ulrich Piltoft, FDFs generalsekretær, er blevet genansat for perioden frem til Det sker stort set samtidig med, at årets medlemstal afslører, at der er 1000 færre FDFere i 2007 end i Forbundet - i dagligdagen ledet af Ulrich - har en stor udfordring foran sig se medlemstal på side Holdkaptajnen fortsætter, og medlemskrisen kradser Af Nis Benn og Morten Krogsgaard Ulrich Piltoft ser dog ikke så sort på situationen, som de tabte medlemmer måske får andre til. - Jeg tror egentlig ikke, vi har færre deltagere i FDF-aktiviteter end for nogle år siden. Vi har færre registrerede medlemmer, og det betyder færre penge i kassen fra kontingent og tipsmidler. Men salget af skjorter i 55 Nord falder ikke. Det holder niveauet og for piltene stiger det endda. Vi har deltagerne, vi skal bare få dem registreret. Men der hvor skoen trykker, er, ifølge Ulrich Piltoft, at medlemmerne nu er medlem i kortere tid, end de var tidligere. - Vi er nødt til at forholde os til den omskiftelighed, der er i børns og unges zapperkultur. Der skal være flere aktiviteter, der egner sig til en kortere tidshorisont. Måske skal vi acceptere, at man ikke behøver at være medlem om efteråret, bare fordi man deltog i et projekt eller en aktivitet i foråret. Drop frivillighedsfundamentalismen Ulrich Piltoft har sammen med HB fastlagt tre overordnede emner, som han skal fokusere på i arbejdet de næste fem år. For det første er der en udvikling af organisationen i gang, hvor forbundssekretærerne nu arbejder i teams frem for at være tilknyttet en enkelt landsdel. De skal også bruge deres tid på at løse fremadrettede udviklingsopgaver i stedet for at deltage i møder. - På forbundsniveau har vi indført nogle ændringer, men landsdelene er ikke kommet så langt endnu. Der mangler man at opfinde nye opgaver til sekretærerne. Vi skal også fremover se nærmere på, hvordan vi deler arbejdet mellem frivillige og ansatte. Det er ikke endeligt klart, hvad der menes med dette, men ét er sikkert: Ulrich Piltoft synes i flere tilfælde, at vi i FDF får tingene gjort for langsomt, fordi vi er for fundamentalistiske med, at frivillige skal deltage i projekterne. En mere tydelig profil Det andet punkt, der er fokus på, er at skabe mere kvalitet og fremdrift i handlingsplanerne for at gøre FDFs vision 2015 til virkelighed. En af ingredienserne er at gøre FDF mere synlig, muligvis gennem en mere politisk profil på f.eks. handel, miljø og klima. Kredsene skal tænke nyt Det tredje punkt er medlemsudvikling. FDF har i flere år arbejdet med Fokuskredsprojektet, og det er nu tid til en version 2. - I første del af fokuskredsprojektet snakkede vi meget om visioner, handlingsplaner og om, hvordan man skulle arbejde. Nu skal det til at handle om aktiviteterne, og her skal vi tilbyde kredsene hjælp. På den ene side handler det om at gøre det, de gør, bedre. På den anden side skal de blive bedre til at nyskabe, siger Ulrich Piltoft. Ulrich mener, at man i kredsen f.eks. kan vælge at aflyse nogle møder ind imellem, og så i stedet holde ledersamling, hvor man bruger tid på at arbejde med kvaliteten i aktiviteterne i stedet. På et sidste spørgsmål om, hvor han som generalsekretær kan spille en særlig rolle i at skabe et bedre FDF, svarer Ulrich: - Jeg kan være med til at skubbe på for at ændre nogle kulturting, der står i vejen for fornyelse i FDF. Vi lærte i medlemsundersøgelsen for snart to år siden, at FDF skiller sig ud på to måder. Vi mangler simpelthen at vise vores ledere tilstrækkelig anerkendelse. Samtidig oplever mange ledere, at der er en stor modstand mod forandring i kredsene. Jeg kan være med til at sørge for, at vi vover noget mere i den enkelte kreds. FDF LEDEREN småt og blåt 45

6 KFUm-spejderne i Danmark har købt ny lokaler i sydhavnen i København og fraflytter derfor deres lokaler på Rysensteen. Nu må FDF tænke i nye baner for at udnytte pladsen bedst muligt Foto: Asbjørn Laurberg Bycenter-fællesskab med KFUM-spejderne slutter Af Morten Krogsgaard - Vi har været glade for samarbejdet og kollektiv-fællesskabet på Rysensteen sammen med KFUM-spejderne, men ønsker dem alt muligt held og lykke med deres nye sted i Sydhavnen, siger FDFs generalsekretær Ulrich Piltoft. KFUM-spejderne overtager i sommeren 2009 Sjælør Kirke og skal indrette kontorlokaler og spejdercenter her. KFUM-spejdernes beslutning om at opsige deres lejekontrakt med FDF gør, at vi nu må tænke i nye baner. - Vi står selvfølgelig over for nogle økonomiske beslutninger, da vi mister nogle lejeindtægter. Dette skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på. Det giver os samtidig mulighed for at tænke i nye baner for vores bycenter. Hvad der kommer til at ske, kan vi sige mere om efter næste HB-møde, hvor dette kommer til at være et fremtrædende punkt på dagsordenen, siger Ulrich Piltoft. Fremtiden for KFUM-spejdernes lokaler skal drøftes på næste HB-møde. Fremlæg dit forslag på Tornøes Tingsted På FDFs debatforum Tornøes Tingsted på FDF.dk er der allerede nu kommet mange forslag til, hvad lokalerne skal bruges til. Der er forslag om alt fra fitnesscenter og netcafé til lejligheder til Giv-et-år-medarbejderne og ekstra udlejningsværelser. - Vi er glade for de mange forslag, der kommer ind på Tornøes Tingsted. Bycenter Rysensteen er medlemmernes hus, så alle forslag, der kommer ind, vil vi selvfølgelig tage med i vores planer, siger FDFs bysekretær Morten Frouvne Vincentz. Arkivfoto: Steffen Mogensen Ny kursuschef på arbejde Af Birgitte Troldtoft Den marts afholdtes seniorpåskekursus på både Sletten og Vork. Lisbeth Rodenberg var kursuschef på Vork for første gang. - Der var 137 deltagere og 38 medarbejdere at holde styr på, så det var en hel del, fortæller hun. Men der har været en masse dygtige mennesker til at hjælpe mig. De har vidst, hvordan det hele plejer at være, og hvordan de unge gerne vil have det. Det er dejligt, at der er så mange, der er villige til at bakke op om sådan en lejr og at se, hvor meget tid og energi de lægger i det. Arbejdet inden lejren består for en kursuschef bl.a. i at finde medarbejdere, sørge for at invitationer og deltagerbrev kommer ud, fordeling af kursisterne og dertil flere praktiske ting med busser og mad. Under lejren er det koordinering af møder, og det at holde overblikket over kursets aktiviteter, der er vigtigt. - Selve lejren forløb fint. Det var koldt, og det var måske lidt specielt at sove udenfor i snevejr. På spørgsmålet om hvorfor der skal være påskekursus, svarer Lisbeth: - Jamen det er et led i FDFs lederuddannelse, og det er vigtigt for de unge at komme ud og opdage, at der er andre FDFere. Desuden sker der nogle andre ting, end dem de oplever hjemme i kredsene, og de kommer forhåbentlig hjem med ideer, de kan bruge og bygge videre på. Sidst, men ikke mindst, er det da også for at få de unge til at fortsætte i FDF. Derfor er alle kurser vigtige. Både 7-8. klasse-kursus, Sletten og de andre FDF-kurser. - Problemer? Nej, dem havde vi ingen af. Ikke ud over småskrammer og forstuvede ankler, men sådan er det jo, slutter Lisbeth af. Lisbeth skal være kursuschef på Vork igen til efteråret.

7 8. marts var der hovedbestyrelsesmøde på Hardsyssel Efterskole. Det første Hb-møde, hvor dørene for alvor var lukket op. Dagsordenen var offentliggjort på blånet, og folk var velkomne til at kigge forbi og se, hvordan Hb arbejder, og hvad der lige nu ligger på bordet af arbejdsopgaver På HB-bordet Af Lene Skovsted Øverst ligger arbejdet med den kommende handlingsplan ( ). I forbindelse med Vision 2015 og den første handlingsplan nedsatte HB en udviklingsgruppe for hvert af de fire ben i visionen Synligt, Folkekirkeligt, Livsvigtige Fællesskaber og Meningsfyldte Aktiviteter. De fire grupper fremlagde på det seneste HB-møde de første input til den kommende handlingsplan. HB drøftede de forskellige udviklingsgruppers indlæg, og resultatet samles nu op i en nedsat redigeringsgruppe. Hvad er redigeringsgruppen? - Gruppen består af en repræsentant fra hver af de fire udviklingsgrupper plus to repræsentanter fra staben, forklarer Roan Hjørnholm Pedersen, der er medlem af hovedbestyrelsen og står i spidsen for redigeringsgruppen. Hvad er redigeringsgruppens arbejde? Gruppen skal: - samle og redigere udviklingsgruppernes bud på den nye handlingsplan - fremkomme med et bud på finansieringen af handlingsplanens udførelse - inddrage relevante personer til afdækning af viden, kompetencer og lignende Hvordan sikrer man, at kredse, netværk og landsdelsledelser bliver hørt i processen? - Det er vigtigt, at folk kommer og deltager i temadebatterne på HB-møderne. Derudover holder landsdelene og HB et fælles møde i august, hvor handlingsplanen er på dagsordenen, siger Roan Hjørnholm Pedersen. Hvordan kommer arbejdet med den nye handlingsplan til at foregå på det kommende landsmøde? - Redigeringsgruppens arbejde præsenteres, men det er ikke endelig afgjort, hvordan landsmødet skal arbejde med planen. Det er noget af det, vi skal drøfte i den kommende tid. Hvad er vigtigt at sikre med den nye handlingsplan? - Den skal være i tråd med den vision, vi vedtog på det seneste landsmøde, og så er det vigtigt, at det bliver en god, konkret og realistisk handlingsplan, der kan føre FDF videre mod de mål, der er sat for 2015, slutter Roan Hjørnholm Pedersen. FDF LEDEREN småt og blåt 67

8 Foto: CrossCulture Sommerlejr 2009 i udlandet? skal kredsens sommerlejr næste år være i f.eks. belgien, Ungarn, Litauen, Irland eller på Island? skal den indeholde spændende aktiviteter med lokale unge? Det har I nu mulighed for Hvorfor ikke møde venner fra andre lande gennem CrossCulture? Af Dennis Jim Frederiksen Sommerlejr i udlandet giver masser af ekstra oplevelser, fordi I er på lejr sammen med en udenlandsk gruppe. Ved at møde andre og bo sammen med dem, kommer I til at opleve landet og kulturen på en helt anden måde, end man er vant til som turist. I får et indblik i, hvordan jeres partnergruppe lever, tager på lejr og laver FDF-lignende ungdomsarbejde, og der er mulighed for at knytte helt særlige venskaber. En udvekslingstur er en fantastisk mulighed for at udvide FDF-horisonten og opleve verden. Det er både udfordrende og givende at samarbejde på tværs af grænser. Hvis din kreds kunne tænke sig at besøge en udenlandsk gruppe i 2009, så bør planlæg- ningen starte allerede nu. Det tager nemlig tid at etablere et samarbejde, så det er bedst at være i god tid. Hvis besøget er en succes, kan den udenlandske gruppe måske endda besøge jer på Landslejren i Læs mere FDF har et stort netværk i Europa. På Internationalt Udvalgs hjemmeside kan du læse mere om, hvilke lande vi har samarbejde med gennem organisationerne European Fellowship og Fimcap se international under Kontakter i verden. Vi kan ikke garantere en samarbejdspartner i et bestemt land, men vi vil gøre vores bedste for at opsøge en. Nogle gange bliver vi kontaktet af udenlandske grupper, der søger en FDF-samarbejdspartner. Måske er I interesseret i at få kontakt til dem? På hjemmesiden finder du også en guide med masser af gode forslag til, hvordan en udvekslingstur kan planlægges og gode råd til, hvad man bør være opmærksom på. Se under Gør det selv i kredsen. God fornøjelse! Interesseret? Kontakt FDFs internationale sekretær Dennis Jim Frederiksen og få gode råd og en snak om mulighederne. Tlf: dennisjim@fdf.dk Årets ungdomskommune Frederikshavn er blevet kåret af Dansk Ungdoms Fællesråd til at være årets ungdomskommune 2007 Af Birgitte Troldtoft Målet med prisen er at øge fokus på unges levevilkår og på kommunernes ansvar for deres unge borgere. Mange kommuner gør allerede i dag et flot stykke arbejde, og DUF håber, at prisen får endnu flere kommuner til at tage fat. DUFs formand Martin Justesen siger, at grunden til at Frederikshavn er blevet valgt, er, at de går ind og arbejder sammen med de unge om at skabe nogle gode tilbud. Han mener, det er vigtigt at sørge for, at de unge selv er med til at præge ideerne og udførelsen af dem. I Frederikshavn Kommune har en række organisationer slået sig sammen og dannet FUF (Frederikshavns Ungdoms Fællesråd) for at lave den bedste mægling mellem alle de eksisterende tilbud. FUF skriver i sin indstilling blandt andet, at de arbejder på at få et fælleshus, som hele foreningslivet kan benytte sig af. Det er tydeligt, at der er blevet arbejdet intenst på at sætte de unge i centrum, og at det har været ønsket at høre fra de unge, hvad de gerne vil. Derudover har de mulighed for at støtte ønskerne økonomisk gennem FUF og på denne måde realisere de unges idéer. Indstillingen af Frederikshavn Kommune kan læses på fuf.dk FDF-kredse har som medlem af DUF samme mulighed som FUF for at indstille deres kommune til årets ungdomskommune. Det kan være med til at sætte lokale FDF-kredse på de kommunale landkort og skabe en goodwill blandt lokalpolitikerne. Næste gang der er deadline for indstilling er til oktober. Foto: Rune Kamedula

9 Gi de unge stemme! Af Lene Skovsted 11. november er der menighedsrådsvalg. FDF er gået sammen med fem andre børne- og ungdomsorganisationer om en kampagne vi vil have de unge på dagsordenen i menighedsrådene. - Der er intet, der tyder på, at unge vender kristendommen ryggen, men vi konfirmerer dem og sender dem derefter ud ad kirkedøren med et smil og et kom igen, når I skal giftes eller får børn! Ude af øje, ude af sind, fristes man til at sige. Kirken giver dem ikke andre tilbud, hvor de kan møde den kristne fortælling, som vi mener, er værd at leve sit liv på og give videre og det er ikke godt nok, mener Jacob Zakarias Larsen, der er præst i FDF. Organisationerne bag kampagnen mener, at der skal flere medlemmer i menighedsrådene, som værdsætter unge i kirken og laver gudstjenester og arrangementer for dem. De unge har brug for kirken, og kirken har brug for de unge! Erfaringer viser, at foreningsrepræsentanter i menighedsrådet sikrer et bedre samarbejde mellem kirken og det lokale børne- og ungdomsarbejde et samarbejde som begge parter har stor glæde og gavn af. Jeres opgave Jeres opgave ude i kredsene er derfor at finde kandidater, der vil stille op til menighedsrådsvalget og give de unge stemme. I kan også indgå alliance med nuværende menighedsrådsmedlemmer, der vil bruge den næste periode på at give de unge mere plads i fællesskabet i og omkring kirken. Det kan være forældre til børn eller unge i FDF, tidligere ledere og medlemmer eller andre, der har interesse i unge og kirke. I kan med fordel tage kontakt til andre organisationer i jeres lokalområde og samarbejde om at opstille kandidater, der vil gi de unge stemme. På kan I læse om, hvordan man stiller op til menighedsrådet, og hvad man kan få indflydelse på som menighedsrådsmedlem. I kan også finde mere information om kampagnen og bestille materialer. FDF LEDEREN småt og blåt 89

10 Fotos: Søren Hovgaard Lørdag aften var der frit valg i programmet: Trods tyngeloven eller hyg i pejsestuen FDF Experimentarium besøgte kurset og skabte glæde og fontæner af cola og mentos Ventetid betaler sig når man laver gourmetmad over gløder Den spontane leder Af Martin Bo Hermansen, lederuddannelsesudvalget Det er ikke givet, at vi alle i FDF vil det samme på samme tid. Når mødet går i fisk, fordi væbnerne hverken vil det planlagte eller det, du kan hælde ud af ærmet, hvad gør du så? Går i panik? Skælder ud? Udnytter og vender deres ideer til originale aktiviteter? På forårets FDF-kursus på Sletten, hvor deltagerne i givende fællesskaber lærte konkrete færdigheder, fik pædagogiske fifs og deltog i aktiv forkyndelse, handlede søndagens fælles oplæg om at bryde planlægningen og gribe nuet. Bitten Schjødt Kjær og Henrik Thoftgaard Nielsen fra lederuddannelsesudvalget satte temaet i spil: - Spontanitet bør ligge bag din planlægning og din afvikling af program med børnene og de unge. Det handler om at turde gribe nuet! Nysgerrige børn med gode ideer finder vi overalt i FDF. Men ser du hende, når du koordinerer opgaver med dine medledere, når du finder materialer til næste aktivitet, når du sætter mere kaffe over? Originalitet kræver frihed i rammer Originalitet i form af nyskabelse eller galskab opstår, når du spiller sammen med børnene og tør lege med. For eksempel skal du og dine medledere stole på jeres intuition. Den skal I nemlig bruge til at ændre i programmet, når I ser initiativrige signaler uanset, om de kommer fra barnet, assistenten eller medlederen. Signalerne kan være svære at se under et hektisk møde. Men det kan være evnen, der redder mødet, der kom skidt fra start. - Du kan også vælge at satse på andres initiativ, foreslår Bitten Schjødt Kjær. Spil åbne rammer og ideer ud, som dine børn kan vælge at reagere på i flere retninger. Så bliver det dit ansvar at fange den gode ide og formulere den som en aktivitet for hele flokken. Børn er ofte meget loyale over for dit: Tobias har lige foreslået, at vi tager andagten her ved bålet i stedet for at gå ind. Så det gør vi. Forudsætningen for spontanitet kan være, at I som ledere skal ryste jeres formelle og uformelle rammer. Det er også en fordel, hvis I vedtager, at kreativitet er en gevinst. Spontanitet trives nemlig bedst, hvor den fælles indstilling til nytænkning er positiv, og hvor der er få, men solide, rammer. Og ja, nogle spontane indfald kan mislykkes. Og ja, nogle spontane indfald kræver en vis planlægning. Men det skal vel ikke dræbe gode ideer i din kreds? Vel?!

11 Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen Vil du være med til at sætte dit fingeraftryk på FDFs fremtid? Det kan du i HB Har du en HBer i maven? Af Lene Skovsted Når FDF til november samles til landsmøde på Nyborg Strand, er mere end halvdelen af pladserne i hovedbestyrelsen på spil. Ud af de seks medlemmer, der er på valg, har to valgt at genopstille, to har valgt ikke at genopstille, og to er stadig uafklarede. Dermed skal der altså vælges mindst to nye ansigter. FDFs formand Preben Siggaard håber, at så mange som muligt vil gribe chancen for at sætte deres fingeraftryk på FDFs fremtid. - Nogle holder sig måske tilbage, fordi de synes, det er en stor opgave. Andre gør det måske, fordi de ikke ønsker at konkurrere. Men der et sundhedstegn, hvis der er kampvalg, for det giver en skarphed og tvinger kandidaterne til at formulere, hvad de vil med FDF, siger Preben Siggaard. Han opfordrer både enkeltpersoner og kredse til at være opmærksomme på, om nogen omkring dem kunne være egnede kandidater - men måske trænger til et lille skub for at stille op. - Mange ved ikke, hvad arbejdet i HB går ud på. Det er en af årsagerne til, at vi nu har besluttet at holde åbne møder. Forhåbentlig kan en større åbenhed få flere til at interessere sig for HBs arbejde, slutter han. Mød en HBer På FDF.dk kan du møde to nuværende HBmedlemmer, Per Bergmann og Johanne Gregersen, der fortæller om, hvad det kræver at sidde med ved bordet, hvad arbejdet går ud på, og hvad de får ud af at være aktive i FDFs højeste demokratiske organ. FDF LEDEREN aktuelt 1011 aktuelt

12 medlemstal Nr. Kredsnavn Ændr. Fokuskreds Landsdel Tannisbugt Netværk Skagen mar Ålbæk Hirtshals Hjørring okt Tårs Sindal Nordøst Vendsyssel Netværk Strandby Elling 56 * Frederikshavn Frederikshavn apr Frederikshavn Søkreds Sæby Vildmosen Netværk Pandrup nov Nørhalne - Indstillet 31 * 0-31 Øst Vendsyssel Netværk Flauenskjold Dronninglund Hjallerup Hals Vester Hassing okt Øster Hassing V. og Ø. Hassing Musik Agersted Brønderslev Aaby-Vedsted 104 * Aalborg Nord Netværk Vodskov Lindholm Vadum Vestbjerg Hammer Aalborg Limfjorden Netværk Aalborg Søkreds Aalborg 3. Hobrovejen 41 * Aalborg 7, Hasseris Kærby Nørre Uttrup Skalborg mar Aalborg Musikkreds Sohngårdsholms jorde Netværk Aalborg sep Aalborg Aalborg Nr. Tranders apr Gug Himmerland Nord Netværk Romdrup-Klarup Storvorde-Sejlflod Svenstrup Ellidshøj Godthåb J Visse Sønderholm-Frejlev Landsdel Kongenshus Netværk Stoholm Frederiks Skive Egeris Middelsom-Sønderlyng Netværk Bjerringbro aug Mammen Vejrumbro Ørum Langå Viborg Netværk Viborg Viborg Vinkel Viborg Vestervang okt Overlund Finderuphøj Orkester Viborg Midtfjord Netværk Farstrup - Indstillet Løgstør Nibe Ranum - Indstillet Salling Klim-Thorup-Vust Bislev Nr. Kredsnavn Ændr. Fokuskreds Himmerland Netværk Fjelsø Hobro Nørager okt Vester Hornum Aars maj Overlade Hornum Willestrup Netværk Hadsund Øster Hurup Skelund-Veddum Vebbestrup Midt-Himmerland Netværk Støvring Øster Hornum Sønderup Veggerby sep Suldrup Djursland Netværk Grenaa okt Kolind Lyngby-Trustrup Ebeltoft 4 Gudenå Netværk Hornbæk 55 * Randers 1 Sct. Clemens Randers okt Randers Skt. Andreas Randers 4 3 * Kronjylland Netværk Hald Ålum Øster Bjerregrav Stevnstrup Harridslev Skrødstrup 18 Landsdel Limfjord Midt Netværk Glyngøre Hillerslev Nord-Vest Mors Nykøbing Mors Vorupør Sennels Snedsted nov Thisted Thisted 2, Østbyen 55 Limfjord Vest Netværk Hjerm Hurup Jegindø Struer apr Thyholm nov 05 Limfjord Netværk Thyborøn Bonnet Bøvling okt Harboøre Klinkby okt Lemvig Stadil-Vedersø Holstebro-området Netværk Aulum Haderup Feldborg Holstebro Mejdal Måbjerg apr Nørreland Måbjerg og Nørreland er slået sammen til Holstebro V Tvis Vind Ørnhøj nov Holstebro Vest - ny Uldjysk Netværk Gullestrup Herning 1 (musik) Herning Herning 3 - Indstillet Ilskov Lind Simmelkær Sunds Tjørring sep 06 Sønder Uldjysk Netværk Arnborg Nr. Kredsnavn Ændr. Fokuskreds Bording Brande Fjelstervang Ikast Isenvad sep Kibæk maj 04 Landsdel Århus Nord Netværk Ellevang-Risskov Løgten Hjortshøj okt Lystrup-Elev okt Århus Mørke maj Århus Julsø Netværk Silkeborg okt Silkeborg Sejs/Svejbæk Balle Kragelund Gl. Rye Sletten Familie- og Frilufts Århus Vest Netværk Gellerup - Indstillet 23 * Åbyhøj apr Århus nov Brabrand Århus okt Tilst Marselisborg Netværk Århus Århus Søkreds 12 * Århus Musikkreds Fredensvang Århus 9 91 Århus Syd Netværk Solbjerg aug Beder-Malling Tranbjerg Århus Viby J Skanderborg/Odder Netværk Ørting-Falling Odder Virring Skanderborg-Stilling Hørning nov Galten Samsø Horsens Fjord Netværk Juelsminde mar Horsens Horsens Tyrsted-Uth Torsted Horsens Musik Hærvejen Netværk Give Gadbjerg Jelling Nørre-Snede Klovborg Brædstrup Hampen-Glusted Landsdel Sydslesvig Netværk Flensborg Tønning Ugle Herred Bredsted Egernførde Tørning Len Netværk Rødding Toftlund apr Øster-Lindet 26 * Vilstrup Haderslev Arrild Branderup Vidå Netværk Højer mar Bredebro mar Møgeltønder Tønder nov Hostrup 58 * Tinglev Kredse mærket med rød, er kredse, som endnu ikke har indberettet medlemstallene for * = Kredsen har ikke indberettet medlemstallet for 2007, tallet er overført fra kredsens seneste indberetning.

13 Nr. Kredsnavn Ændr. Fokuskreds Alssund Netværk Sønderborg Gråsten Broager Nordals Kongeå Netværk Ribe Darum Øster Vedsted Bramming Gredstedbro Seem-Høm Spandet/Roager okt Vejen Vestjysk Netværk Ølgod Varde maj Grindsted sep Filskov Holme Å Netværk Ansager Stenderup-Krogager Hovborg 26 * Agerbæk Næsbjerg-Øse 63 * apr Billund Netværk Spjald Skjern aug Hvide Sande Videbæk Esbjerg 1. Netværk Esbjerg 1 - Sædding Esbjerg Esbjerg Gjesing Sønderris Tjæreborg nov 07 Esbjerg 2. Netværk Esbjerg 2. Midtby feb Esbjerg 3 Jerne Esbjerg 7 Kvaglund Hjerting Esbjerg Musikkreds Landsdel Sydfyn Netværk Svanninge-Fåborg Tåsinge Svendborg nov Kværndrup Østfyn Netværk Agedrup Marsk Stig Hindsholm mar Nyborg sep Søllinge-Hellerup 31 * Ryslinge Odense midtby Netværk Holluf Pile/Tornbjerg Odense Ansgar Odense mar Odense Odense Odense apr Odense * FDF omkredsende Odense Netværk Fraugde Odense Musikkreds Odense 2 Dyrup nov Odense Odense 10 Dalum/Hjallese aug Odense 11 Næsby 125 Vestfyn Netværk Tommerup St apr Brylle Rørup Ørsted Brenderup - Harndrup Særslev mar 08 Lillebælt Netværk Gamborg Middelfart apr Vejlby-Strib Fredericia Søndermarken Fredericia Vejlby nov Fredericia Fredericia 2 Chr. Sogn Taulov Nr. Kredsnavn Ændr. Fokuskreds Erritsø - Indstillet 25 * Herslev Trekanten Netværk Lunderskov Gauerslund 36 * Vejle Vejle okt Vejle Vejle apr Vejle Kolding Landsdel Loch Ness Netværk Kalundborg Røsnæs Årby nov Ubby Rørby-Værslev 21 mar Snertinge Lammefjorden Netværk Nykøbing Sjælland Fårevejle Tuse Næs Holbæk 13 * Vipperød Mørkøv - Indstillet 25 * Midtsjælland Netværk Ugerløse Stenlille Hvalsø Gadstrup-Snoldelev Havdrup nov Viby Sjælland Hedebo Netværk Gevninge Hedehusene sep Sct. Jørgensbjerg Roskilde sep Taastrup 26 * Selsmose Køge Bugt Netværk Solrød Karlslunde Mosede Hundige Tranegilde 27 Vestsjælland Netværk Dalmose Slagelse Korsør Ringsted Benløse Sydsjælland Netværk Vordingborg sep Ørslev V Bårse - Indstillet 7 * Næstved Fensmark Haslev Dalby Skelby Gunderslev Lolland Falster Netværk Nakskov nov Maribo feb Kettinge Nykøbing F Eskilstrup Landsdel Harrestrup Netværk Ledøje-Smørum maj Skovlunde 99 apr Egebjerg - Indstillet Ballerup Pederstrup Kirke Værløse Hjortespring Måløv Bornholm Netværk Hasle-Rutsker Rønne 7 Vestegnens Netværk Brøndbyøster 1 * Brøndbyvester Glostrup Grøndalslund 15 * Hendriksholm Nr. Kredsnavn Ændr. Fokuskreds Islev Ishøj Kalvebod Netværk K K K K K 37 Sjælør - Indstillet 5 * Hvidovre aug 04 Fælled Netværk K 1 City K K K K 8 24 * nov K K K * 12 2 apr K Nyboder feb U-Net Amager Netværk K 12 Amagerbro K K Københavns Søkreds Korsvejen Tårnby Rødkilde Netværk K 19 - Vanløse sep K 24 - Grøndal K 25 - Brønshøj K 26 Husum K 31 - Advents Sogn apr Utterslev Frederiksberg Netværk F F F 5 Mariendal apr F F 7 52 * F 8 Søkreds mar 07 Gladsaxe Netværk Bagsværd apr Stengård sep Mørkhøj feb Buddinge nov 07 Sorgenfri Netværk Gl. Holte-Vedbæk Gentofte Holte Kgs. Lyngby Virum Helleruplund Musikkreds 31 Gurre Netværk Allerød Birkerød nov Fredensborg Helsingør 3 - Vestervang Karlebo nov Helsingør nov Engholm musikkreds Frederiksborg Netværk Hillerød apr Stenløse-Veksø 71 * feb Ølstykke Hundested Frederikssund-Græse Alsønderup Græsted nov Helsinge Præstevang-Hillerød Skævinge Total Totalen for 2007 og ændringen er skøn, da der er kredse der ikke har indsendt indberetninger for 2007 og/eller FDF LEDEREN medlemstal 1213

14 Lokalavisen Lemvig: På FDF-lejr som handicappet Flensborg Avis: FDF Gladsaxe Brass Band fejrer 40 års jubilæum Oplandsavisen: FDFere på glatis Dagbladet Roskilde: Sørøverspejdere Hadsund Folkeblad: Fin dynamik hos FDF i Dagbladet Ringkøbing-Skjern FDFere på stro Snejbjerg Korsør Posten: FDF i Korsør fyldte 60 år FDF I en travl hverdag bliver kredsens PR-arbejde måske nedprioriteret. Men PR er vigtigt, siger FDFs informationsmedarbejder Lene Skovsted skal på forsiden Det er vigtigt, at kredsene er synlige i de lokale medier, mener Lene Skovsted. Det er jo i kredsene, at FDF virkelig er til. Det er her, de gode historier findes. Dem skal vi da have frem og gerne på forsiden. Historier om alt det sjove, vilde og skægge, der sker i kredsen, er med til at sætte et positivt fokus på FDF, og det vi kan tilbyde børn og unge, siger Lene Skovsted. Hun tilføjer desuden, at det giver en god og vigtig identitetsfølelse blandt børn, unge og ledere at komme i medierne. Hun råder kredsene til at bruge forskellige medier, hvis man har overskud til det, fordi de forskellige medier kan forskellige ting. Det vigtigste er at lave en pressemeddelelse, der passer til det enkelte medie. Som regel har de ikke behov for det samme. Det er ikke spildt arbejde at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvordan den lokale avis, hjemmeside og lokalradio opbygger deres historier. Så er det meget nemmere at skræddersy en historie til dem, forklarer hun. Det kan måske være svært at finde overskud til PR-arbejde, og måske vælger man i stedet at satse på børnearbejdet, men Lene Skovsted mener ikke, de to ting udelukker hinanden. Det gode børnearbejde er jo den gode historie, der skal i avisen, på nettet eller i radioen. Lokalmedierne vil meget gerne have historier om aktiviteter, voksne eller det kredshus, der gør en forskel for de børn og unge, der deltager, siger hun.

15 Skelund Jyske Vestkysten: Bamser til FDF Nordjyske Stiftstidende: FDFs landskor i Kgs. Tisted Kirke : ppetur til Lokalavisen Sydvestvendsyssel: FDF kredsaften med lagkageløb jv.dk: FDF Aaby-Vedsted satte sig for tre år siden et mål. De ville i lokalavisen 26 gange om året cirka hver anden uge. Det mål har de nået FDF-nat med prinser, prinsesser og pizzaer Sådan gør FDF Aaby-Vedsted Hver artikel består af en kort tekst med 3-5 gode billeder. Brug billeder med mange forskellige mennesker. Hvert billede har en kort tekst med navn på personerne. En artikel bliver pludselig meget mere relevant, hvis læseren kender dem, den handler om. Husk altid at få medlemmernes tilladelse til at bringe billederne. Det er vigtigt, at historier og billeder signalerer glæde, samvær og gode oplevelser. I lokalavisen hver anden uge Af Christina Gro Hansen Else Ring Madsen er en del af kredsledelsen i FDF Aaby-Vedsted. Det er også hende, der oftest skriver teksten til den lokale ugeavis Aabyposten, der dækker det område, kredsen rekrutterer sine medlemmer fra. Hun fortæller, at det ikke er spor svært at få kredsen i lokalavisen, det handler bare om at få det gjort. I FDF Aaby- Vedsted sørger de voksne i kredsen altid for at tage billeder på klassemøder og ved arrangementer. Søndag aften skriver Else Ring Madsen en kort tekst, der passer til billederne, mens hendes mand gør billederne klar til afsendelse, og mandag drøner hun forbi lokalavisens redaktion med det hele på en USB-pind. Artiklerne bliver næsten altid bragt uredigerede, og hvis avisen enkelte gange allerede er fyldt op, bliver artiklen bare bragt den følgende uge. Alt godt fra kredsen Artiklerne handler om alt, hvad der sker i kredsen. Det kan handle om tamburkorpset, der har været til tamburstævne i landsdelen, eller om puslingene og tumlingenes tur i Anemoneskoven, eller om væbnerne, der har lavet dolke. Det er nogle af alle de spændende, forskellige ting, der sker i kredsen, opsumerer Else Ring Madsen. Artiklerne behøver altså ikke handle om stort anlagte arrangementer, for at den lokale avis vil bringe dem. Små historier og reportager fra de almindelige børnemøder bliver også trykt, men det er vigtigt at have en masse gode billeder i en høj opløsning. Fortæl om jer selv FDF Aaby Vedsted bruger artiklerne til at gøre beboerne i lokalområdet opmærksomme på kredsen. Vi gør det for at fortælle, at vi er her, og for at vise, hvad FDF er. Folk har en sjov opfattelse af spejdere, som vi jo nogle gange bliver kaldt, at vi bare går i korte bukser og sidder med foldede hænder. Vi vil gerne fortælle, hvad det egentlig er, vi laver, siger Else Ring Madsen. Hun fortæller, at kredsens medlemstal har været stabilt over de sidste år, måske takket være den systematiske PR-indsats. Det er jo en form for agitation, når vi viser os i avisen, siger Else Ring Madsen. Og der er ingen tvivl om, at artiklerne bliver set. Aabyposten har indenfor det sidste år foretaget en læserundersøgelse, der viste, at 98 % af læserne i området læste avisen. Vi kan kun anbefale at sørge for at få omtale i diverse aviser. Det er vigtigt, at vi kommer ud og viser os på forskellig vis og kommer i de lokaler aviser. Det er en rigtig god måde at vise FDF på, fastslår Else Ring Madsen. FDF LEDEREN baggrund 1415

16 Frederiksborg Amts Avis: Gamle FDFere mødes Viborg Stifts Folkeblad: Familiegudstjenest Spred rygtet Hvis kredsen gerne vil have mange gæster til loppemarkedet eller agitationsaftenen, er det vigtigt at sprede budskabet i lokalområdet. Det kan man blandt andet gøre gennem ugeavisen eller dagbladet. Her er et par tips til at skrive en god pressemeddelelse Af Christina Gro Hansen Timing og tilfældigheder kan især på dagbladene være afgørende for, om en historie kommer gennem avisredaktionernes nåleøje. Men jo bedre man serverer sin historie, des større sandsynlighed er der for, at den bliver bragt. Find nyheden Din tekst skal være interessant for at fange læseren. Det er en god ide at overveje, hvad der egentlig er nyheden i din historie. Hvad er det, der skal få folk til at læse den? Man taler om fem forskellige nyhedskriterier. Konflikt Er der en konflikt mellem FDF og andre i lokalsamfundet? Identifikation Kan læseren identificere sig med nyheden, og tænke bare det var mig/ godt det ikke er mig? Aktualitet Er der noget, der er oppe i tiden, som man kan vinkle historien ud fra? Væsentlighed Er der noget, der har væsentlig betydning for store dele af samfundet? Sensation Er det noget, man ikke forventer, FDF ville gøre? Artiklen skal altså tage udgangspunkt i det mest interessante. I en pressemeddelelse om for eksempel FDF Snøvlelevs ungdomsdiskotek, kunne nyheden være rodfæstet i Aktualitet. Børn, unge og alkohol er et emne, der er oppe i tiden. Derfor kunne artiklen fokusere på, at diskoteket er alkoholfrit, og at forældrene trygt kan sende deres børn af sted, fordi der vil være voksne tilstede. Skær det overflødige fra Det er vigtigt, at pressemeddelelsen er skarp vinklet at den kun handler om én nyhed. Vinklen er den røde tråd, som skal lede læseren rundt i artiklen. Du skal derfor gøre dig klart, hvad det er, du vil fortælle. Prøv at formulere en arbejdssætning. Jeg vil fortælle at Sætningen skal besvare læserens spørgsmål om hvem, hvad og hvorfor, og må ikke være længere end to linjer. Sætningen skal sikre dig mod for mange svinggerninger i teksten. Et eksempel kunne være: Jeg vil fortælle, at flere børn i Snøvlelev hænger på gaden fredag aften og drikker alkohol. Nu holder FDF Snøvlelev hver fredag sodavandsdiskotek som et alternativ. Gør det spændende Det er vigtigt, at gøre teksten spændende og levende. Lad være med at begynde med en dato, men prøv at være mere dramatisk og spændende. Hvis det er en pressemeddelelse, skal datoen dog stå rimelig højt oppe. En af de måder man kan gøre teksten spændende på, er ved at indsætte et par citater. I eksemplet kunne man have et citat fra kredslederen om det nye tilbud og en kommentar til projektet fra en elev fra 6. klasse. Ved at tilføje citater til teksten behøver journalisten ikke selv skaffe dem, og dermed er det mere sandsynligt, at din pressemeddelelse bliver bragt, fordi den allerede er klar til at blive trykt. Overskrifter Teksten skal have fængende overskrift, der inviterer til at læse artiklen. Lige derefter skal der være en underoverskrift, der fungerer som et resume for indholdet. Når man har læst den, ved man, hvad teksten handler om. Det er især henvendt til redaktionen, der skal afgøre, om pressemeddelelsen er relevant. Derudover er det en god ide at bruge underoverskrifter, der kan lede læseren gennem teksten. Det er vigtigt, at teksten ikke er længere end en A4 side. Send det af sted Det er en god ide at sende teksten per mail. En elektronisk pressemeddelelse giver modtageren mulighed for at copy/ paste, og gør den derfor let at arbejde med. Lad være med at layoute teksten, men send den i et word-dokument, så avisen selv kan sætte teksten op. Det er dog vigtigt at sende billeder med ved siden af. Husk altid at opgive fotografens navn. Endelig er det vigtigt, at der i pressemeddelelsen er oplyst, hvor man kan hente yderligere informationer; angiv en kontaktperson med telefonnummer, mail og eventuelt web-adresse.

17 Foto: Brian Karstensen Valby bladet: FDF har det hele e i blåt Flensborg Avis: FDF Gladsaxe Brass Band fejrer 40 års jubilæum Kræs om din Kredshjemmeside Hjemmesiden for FDF Bjerringbro er lavet til både børn, ledere og forældre. Som noget nyt kan man også tilmelde sig lejrture på hjemmesiden. Besøg FDF Bjerringbros hjemmeside på: I FDF bjerringbro er både børn, forældre og ledere glade for deres hjemmeside Af Brian Karstensen Jonas Grann er webmaster for FDF Bjerringbro. Sammen med Morten Svarre har han opbygget en kredshjemmeside, der bruges af både lederne, børnene og deres forældre. - Da vi skulle lave hjemmesiden, startede vi med at snakke om, om det skulle være en side for folk udefra eller en side for lederne. Vi enige om, at vi måtte lave en side for begge grupper. Den skal både være agiterende og fungere som et værktøj for lederen, fortæller Jonas. En af årsagerne til hjemmesidens succes er netop, at fokus har været på begge grupper. Lederne kan hente diverse filer, og forældrene kan se børnenes program og se billeder. - En af de ting, jeg mener, har været den største succes, er vores kalender, hvor lederne selv skriver programmet ind for deres klasser, fortæller Jonas. Tidligere har folk været meget sløve til at aflevere program, men nu de selv kan skrive det ind på hjemmesiden. Stadig under udvikling I FDF Bjerringbro er kredsbladet Kredsposten stadig kredsens primære kommunikationskilde, men al information i kredsbladet kommer fra hjemmesiden. - Kredsposten bliver lavet ud fra materialet på hjemmesiden. Det indeholder både programmer, billeder og historier. Hjemmesiden er altid opdateret, og kredsbladet er så en opsamling med de bedste ting. Men vi udvikler stadig på hjemmesiden. Et af de seneste tiltag på hjemmesiden har været, at det nu er blevet muligt at tilmelde sig online til lejrture. - Til vores sidste lejr var der 15 online tilmeldinger ud af i alt 50. Hjemmesiden er kredsens ansigt For Jonas er det bestemt ikke lige meget, hvordan en kredshjemmeside ser ud. - I den tid, vi lever i i dag, er kredsenes hjemmesider for mange det første indtryk, man får af FDF. Det er kredsens ansigt udadtil. På hjemmesiden kan du vise, hvem du er med billeder og tekst, forklarer Jonas og fortsætter: - Vi har været inde at kigge på en del kredshjemmesider, da vi skulle lave vores egen, og det er ikke den bedste reklame for en kreds at have et billede og en stor rød overskrift, hvor der står velkommen. Det virker ikke som en aktiv kreds. At kunne findes på nettet med opdaterede kontaktinformationer og samtidig have en hjemmeside, der ser indbydende ud, har en effekt. Det er Jonas overbevist om. Og det er ikke kun overfor forældrene. - DR skulle lave noget om fastelavn, og så ringede de og spurgte, om det var noget, vi ville være med til. De havde fundet os på nettet. FDF LEDEREN baggrund 1617

18 Hjemmesiden er en god og billig måde at komme ud i verden på. Da internettet efterhånden er blevet stedet hvor der søges informationer som program og kontaktinfo, kan det være en god idé at overveje, om kredsen skal få lavet en hjemmeside Hjemmesidesnak bliver hurtigt en nørdet konkurrence på forkortelser som HTML, PHP, SQL, CSS og CMS. Den snak vil vi lade nørderne om, og i stedet fokusere på det vigtigste: Indholdet Fede hjemmeside-fif Eksempel på et sitemap Kontakt Af Brian Karstensen Kalender FDF Sogneby Om FDF sogn Selvfølgelig skal teknikken til kredshjemmesiden være i orden, da den ellers ikke kan vises. Men hvis indholdet halter bagefter, ja så er der ingen grund til at besøge den. Desværre er fakta, at kredshjemmesiderne hovedsageligt laves med fokus på teknik og lir, frem for nydeligt design, relevant indhold og letlæselige artikler. Derfor giver FDF LEDEREN dig her nogle fif til, hvordan din hjemmeside kan blive bedre, uanset om kredsen allerede har en hjemmeside eller er helt ny på www. Definer dit indhold Beskriv din målgruppe. Du skal helt basalt beskrive, hvem det er, du laver hjemmesiden for. Er det forældre, nye medlemmer, ledere eller en helt fjerde gruppe. Viden Kredsbladet Presse om din målgruppe skal du bruge til at definere, hvilket indhold der skal være på hjemmesiden. Indholdet der ligger på hjemmesiden skal altså være der, fordi målgruppen efterspørger det. Er hjemmesiden lavet for forældrene, kunne det være følgende argumenter: Jeg kan godt lide at se billeder fra de aktiviteter, mine børn laver Derfor skal der være mulighed for at se billeder fra diverse arrangementer. Hvilket tøj skal mit barn have på i dag? Programmet skal ligge på hjemmesiden, så forældrene altid kan se, om barnet skal have noget specielt med til FDF-mødet. Design til nettet Det er ikke let at designe hjemmesider. For både sidens visuelle udtryk og navigation skal hænge sammen. Navigation er den måde brugeren ledes rundt på siden, mens grafisk design er farver, placering af billeder og tekst. Lederne Bestyrelse Historie Navigation Lav et oversigtskort over din hjemmeside, et såkaldt sitemap. Sitemappet

19 XML ASP WYSIWYG HTML ActiveX Java Silverlight Useability TYPO3.NET Firefox laver du, når du ved, hvilke sider du har behov for på siden. Et sitemap hjælper dig med at få et overblik over, hvordan indholdet skal hænge sammen. Menuen er brugerens kort over hjemmesiden og det, der skal lede brugeren rundt. Derfor er det vigtigt, at strukturen er i orden og logisk, så brugeren ikke leder for længe efter de ting, hjemmesiden indeholder. Er det eksempelvis mest logisk at finde ledernes navne under klasserne eller på en samlet side med ledere? Farver Når du skal vælge farver til din hjemmeside, bør du også have målgruppen i tankerne. Børn er generelt mere glade for farver end voksne, og visse farver passer bedre med hinanden end andre. Du kan på nettet få hjælp til at finde farver, der passer sammen. Se for eksempel Billeder Brug af grafik og billeder er oplagte virkemidler, når du arbejder med hjemmesider. Men hvis du vil gøre brug af billeder og grafik, skal du kun bruge det i tilfælde, hvor grafik eller billede understøtter den tekst, der står på siden. Samtidig skal du være opmærksom på, hvilke regler der er for brug af billeder. Du kan eksempelvis ikke bare bruge løs af billeder, du finder på andre hjemmesider. Gratis billeder finder du eksempelvis på Skriv til nettet Når du læser tekst fra en computerskærm, skimmer du teksten frem for at læse fra start til slut. Derfor er skrivestilen til computerskærmen på flere punkter forskellig fra artiklerne til dit kredsblad. Gode skærmtekster: Er korte og præcise en tommelfingerregel for dig kan være, kun at skrive halvt så lange tekster til nettet, som du vil gøre til bladet. Lav teksterne på maksimum 30 linjer, så læseren kan overskue teksten uden at scrolle for meget. Har du behov for at skrive lange tekster, så lav hellere flere sider med underkapitler, end en lang side som læseren opgiver, fordi han ikke kan overskue teksten. Er inddelt i mange afsnit det letter læsning på skærmen, at din tekst er inddelt i mange afsnit. Igen er det for at lette læserens overblik over teksten. Forsøger at holde sig til et budskab pr. afsnit ved kun at præsentere et budskab pr. afsnit, kan læseren hurtigt skimme sig frem til de elementer af teksten, læseren finder interessant. Bruger linjeskift du skal ikke være bange for at bruge linjeskift i de enkelte afsnit. Ved at bryde dine afsnit op, hjælper du læseren med at overskue, hvordan teksten hænger sammen. Har sigende overskrifter hvert afsnit starter med en overskrift, der giver læseren en god idé om, hvad der venter. Generelt er gode overskrifter på nettet forklarende frem for kunstneriske. Er også aktuel om to år der er altid dele af din hjemmeside, der skal holde i længere tid. Disse sider skal du være opmærksom på at gøre tidløse. Her skal du ikke skrive ikke for to år siden var der 100 års jubilæum, skriv i stedet i 2007 havde vi 100 års jubilæum. God fornøjelse med kredshjemmesiden! FDF LEDEREN baggrund 1819

20 Foto: VisitDenmark Af Tomas Kolind Vilstrup Vil du med en tur i skoven - der er så mange træ r Maj måned er den helt store løvspringsmåned. Hvem nyder ikke at se skoven skifte farve? At se bøgens lysegrønne blade folde sig ud? Nu er foråret for alvor kommet. Det er oplagt at tage FDF-ungerne med i skoven her om foråret og det er lige nu super nemt at lave aktiviteter, hvor ungerne lærer noget om de danske træer. Her i guiden kan du selv lære nogle faktaoplysninger om de forskellige træer, inden du går i gang. Illustrationerne er tegnet af Eva Wulff til FDF Friluftscenter Sletten og På Slettens hjemmeside under menupunktet naturvejledning kan du læse mere om Træbasen og få ideer til, hvordan du selv laver et vendespil eller et spil træ-twister til kredsen. rød-el Kendetegn Barken er glat, blank og grønbrun på unge træer. Og grå, grov og skorpet på gamle træer. Bladene er runde og glatte med en fint takket kant. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og tit lidt klæbrige. Koglerne er små og runde. Vedet har en kraftig orange farve. Anvendelse Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til røgning. Træet fra rød-ellen har også været meget brugt til træsko, fordi det isolerer godt, er let og kan holde vand ude. Træet bliver helt rødt, når der kommer luft til. Snit et hjerte af en gren og giv det en, du har kær. ASK Kendetegn Asken har en rank, lysegrå stamme med et let gulligt skær. På unge træer er barken glat, mens ældre træer får skorpebark med tætte dybe revner. Et askeblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade. Småbladene er lancet-formede og savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Askens frugter er små aflange nødder med en vinge på. De sidder i klaser. Anvendelse Særdeles godt til skafter til redskaber fordi det er stærkt og samtidig elastisk, men bruges også til møbler, gulve og til nogle sportsredskaber. Ask kan i nogen grad brænde, også selv om det er friskt. AHOrN Kendetegn Træet har en bred og hvælvet krone. Barken er glat og gråbrun. På ældre træer skaller barken af i store flager. Bladene er 5-lappede. De minder lidt om en håndflade, med fingrene som spidser. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blegere. Bladene sidder på lange røde stilke overfor hinanden. Anvendelse Møbler, gulve og skæres til finer. Fordi ahorn har et meget lille svind, når det tørres, bruges det også til bl.a. musikinstrumenter, som ikke kan tåle, at træet giver sig. Ahornenes frugter har form som vinger fordi de skal spredes med vinden - prøv at kaste dem op i luften - så daler de ned lige som en helikoptervinge.